← Danmark

lta/2023/1490

BEK H#LOKDOK04 B B20230149005 DH001606 240543 Bekendtgørelse om socialtilsyn 2023 2023-12-06 2023-12-07 2025-12-09 Historic 1490 Socialtilsynsbekendtgørelsen Lovtidende A 2023-12-07 2025-12-08 A202500

§ 43, stk.

1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 1.b: Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. Indikator 1.c: Udgået. Indikator 1.d. gælder kun børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov samt efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser,

§ 43, stk.

1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 1.d: Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Indikator 1.e. gælder kun børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov samt efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser,

§ 43, stk.

1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 1.e. Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnenes/de unges læring i relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse. Tema: Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Kriterium 2: Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Indikator 2.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. Indikator 2.b. gælder ikke sikrede døgninstitutioner oprettet efter § 43, stk. 3, i barnets lov. Indikator 2.b: Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Indikator 2.c. gælder ikke: - Ambulant alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141. - Ambulant stofmisbrugsbehandling efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov. - Børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, der alene er godkendt til støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 2.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. Indikator 2.d: Udgået. Indikator 2.e: Udgået. Indikator 2.f. gælder kun børne- og ungehjem, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger og døgninstitutioner, oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser,

§ 43, stk.

1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 2.f: Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Tema: Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Indikator 3.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. Indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. Indikator 3.c. gælder ikke: - Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens §

  1. - Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov. - Krisecentre oprettet efter § 109 i lov om social service. - Forsorgshjem oprettet efter § 110 i lov om social service. Indikator 3.c: Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. Indikator 3.d: Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. Tema: Sundhed og trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning samt uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til færden på sociale medier. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Kriterium 4: Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse Indikator 4.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Indikator 4.b: Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. Kriterium 5: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Indikator 5 a: Borgerne trives i tilbuddet. Indikator 5.b. gælder ikke børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, der alene er godkendt til støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 5.b: Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. Indikator 5.c: Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov. Kriterium 6: Tilbuddet forebygger magtanvendelser Indikator 6.a. gælder ikke: - Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens §
  2. - Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov. - Krisecentre oprettet efter § 109 i lov om social service. - Forsorgshjem oprettet efter § 110 i lov om social service. - Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser,

§ 43, stk.

1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 6.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Indikator 6.b. gælder ikke: - Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141. - Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov. - Krisecentre oprettet efter § 109 i lov om social service. - Forsorgshjem oprettet efter § 110 i lov om social service. - Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser,

§ 43, stk.

1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 6.b: Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Kriterium 7: Tilbuddet forebygger vold og overgreb Indikator 7.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet . Indikator 7.b: Udgået. Tema: Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Herunder er tilbuddets brug af ikkefastansatte medarbejdere med borgerrelaterede opgaver, et væsentligt element. Kriterium 8: Tilbuddet har en kompetent ledelse Indikator 8.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Indikator 8.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. Indikator 8.c. gælder kun for private tilbud med en bestyrelse. Indikator 8.c: Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse. Kriterium 9: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Indikator 9.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer. Indikator 9.b: Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. Indikator 9.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. Indikator 9.d: Brugen af ikkefastansatte medarbejdere er hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en systematisk pædagogisk indsats. Tema: Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Indikator 10.a: Medarbejdergruppen, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har relevante kompetencer. Tema: Økonomi : Udgået Kriterium 11: Udgået Indikator 11.a: Udgået. Indikator 11.b: Udgået. Indikator 11.c: Udgået. Kriterium 12: Udgået Indikator 12.a: Udgået. Kriterium 13: Udgået Indikator 13a: Udgået. Indikator 13.b: Udgået. Tema: Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Indikator 14.a: Borgerne trives i de fysiske rammer. Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. Indikator 14.c. gælder ikke: - Ambulante alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141. - Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service og § 33 i barnets lov. - Krisecentre oprettet efter § 109 i lov om social service. - Forsorgshjem oprettet efter § 110 i lov om social service. - Sikrede døgninstitutioner oprettet efter § 43, stk. 3, i barnets lov. - Børne- og ungehjem oprettet efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, der alene er godkendt til at modtage børn i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. - Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med pladser,

§ 43, stk.

1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 14.c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier ved godkendelse og ved driftsorienteret tilsyn. Dialog mellem socialtilsynet og plejefamilierne er et afgørende element i socialtilsynets godkendelses- og tilsynsvirksomhed. Kvalitetsmodellen er et centralt dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af plejefamiliernes kvalitet. Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af en plejefamilie skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen, jf. barnets lov, realiseres og bidrager til, at barnet eller børnene i plejefamilien trives. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, nr. 1-6 og 8, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er konkrete mål for indsatsen i plejefamilien. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, om den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Kvalitetsvurdering Vurderingen af om en plejefamilie har fornøden kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering under hensyn til plejefamiliens karakter og målgruppe. Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i plejefamilien ud fra. Bedømmelse af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets vurdering af plejefamiliens kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Socialtilsynet skal ved godkendelse bedømme alle indikatorer i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at plejefamilien har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer, men socialtilsynet fastlægger selv efter en konkret vurdering i forhold til den enkelte plejefamilie, hvornår og hvor tit plejefamilien skal bedømmes i forhold til de enkelte indikatorer. Ved godkendelse af plejefamilier skal socialtilsynet tage stilling til, om det er sandsynligt, at plejefamilien vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien i praksis er tilstrækkelig. Der anvendes derfor forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og driftsorienteret tilsyn. Der er ingen automatik i forhold til, hvilke følger eventuelt lav opfyldelse på enkelte områder skal have, ligesom der ikke er fastsat en grænseværdi for fornøden kvalitet. Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved godkendelse Ved godkendelse af plejefamilier skal socialtilsynet vurdere, om det er sandsynligt, at plejefamilien vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne. Dette gøres på baggrund af en vurdering af plejefamiliens forudsætninger for og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. For hver indikator bedømmes ved socialtilsynets godkendelse af tilbuddet et af følgende: - Plejefamilien forventes at kunne opfylde indikatoren - Plejefamilien forventes ikke at kunne opfylde indikatoren. Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en skriftlig vurdering for hvert tema. Kvalitetsvurderingen på temaniveau indberettes til Tilbudsportalen, hvis plejefamilien godkendes. Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved driftsorienteret tilsyn Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om plejefamilien fortsat har fornøden kvalitet. Her skal eksisterende praksis og konkrete resultater for barnet/børnene indgå i socialtilsynets vurdering af kvaliteten i plejefamilien. Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala: I meget høj grad opfyldt

(5)I høj grad opfyldt
(4)I middel grad opfyldt
(3)I lav grad opfyldt
(2)I meget lav grad opfyldt
(1)Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema. Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet, udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et gennemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”. Den skriftlige kvalitetsvurdering på temaniveau indberettes til Tilbudsportalen. Spindelvævet indberettes ikke til Tilbudsportalen. Det giver overblik over kvalitetsvurderingen inden for hvert tema og bruges i dialogen med plejefamilien om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet. Temaer, kriterier og indikatorer beskrives nærmere i det følgende. Tema: Uddannelse og beskæftigelse Et centralt formål med indsatser i forhold til børn og unge er, at de inkluderes i samfundslivet. Et væsentligt led i dette er at understøtte barnets eller den unges skolegang, mulighed for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Det er væsentligt, at plejefamiliens indsatser er rettet imod dette formål og understøtter, at barnet får en god skolegang socialt og fagligt. Herunder at plejefamilien med udgangspunkt i de mål, der er for barnet, og under hensyn til barnets behov og forudsætninger, stimulerer barnets udvikling og læring. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Dette med henblik på at understøtte barnets parathed og muligheder i forhold til skole, uddannelse og/eller beskæftigelse. Desuden er det vigtigt, at plejefamilien indgår aktivt i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for barnets eller den unges skolegang, uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Kriterium 1: Plejefamilien støtter barnet i at udnytte sit fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Indikator 1.a: Barnet er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Indikator 1.b: Barnet har et stabilt fremmøde i sit dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Indikator 1.c: Plejefamiliens indsats understøtter barnets læring i relation til dets dagtilbud, skolegang eller uddannelse. Tema: Selvstændighed og relationer Et centralt mål med indsatsen i plejefamilier er at bidrage til, at barnet i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og får opbygget kompetencer til at leve et selvstændigt voksenliv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at plejefamilien medvirker til, at barnet sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i netværk og sociale aktiviteter, herunder netværk og relationer på sociale medier, samt at plejefamilien understøtter barnet i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at plejefamilien medvirker til, at barnet opnår de kompetencer, som dette kræver. Det er væsentligt, at plejefamilien understøtter disse mål, og at det afspejles i plejefamiliens åbenhed mod og involvering i det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for barnets eller den unges selvstændighed og relationer, at plejefamilien understøtter barnets relationer til forældre, søskende, øvrig familie og netværk, herunder til venner. Det er i den sammenhæng væsentligt, at barnet har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for barnets liv. Kriterium 2: Plejefamilien styrker barnets kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Indikator 2.a: Barnet indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Indikator 2.b: Udgået. Indikator 2.c: Udgået. Indikator 2.d: Barnet har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for barnets liv. Kriterium 3: Plejefamilien støtter barnet i at skabe og opretholde stabile og konstruktive relationer til familie og netværk Indikator 3.a. gælder ikke plejefamilier, der alene er godkendt til at modtage børn i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 3.a: Barnet har kontakt og samvær med sin familie, herunder søskende, og med netværk i overensstemmelse med det, som er aftalt og planlagt med anbringende kommune. Indikator 3.b: Plejefamilien samarbejder med og inddrager barnets forældre i overensstemmelse med det som er aftalt og planlagt med anbringende kommune. Tema: Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i en plejefamilie, at plejefamiliens indsats medvirker til at sikre barnets trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for barnet. Det er væsentligt, at plejefamilien imødekommer barnets behov og bidrager til, at de mål, der er opstillet i barnets plan eller ungeplanen for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien, opnås. . Kriterium 4: Plejefamilien bidrager aktivt til at opnå de mål, der er for barnets ophold i plejefamilien Indikator 4.a: Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller støtteopholdet, i barnets plan eller ungeplanen. Indikator 4.b: Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de understøtter opfyldelsen af de mål, der er for barnets anbringelse eller støtteophold i plejefamilien. Tema: Sundhed og trivsel Et væsentligt element for barnets udvikling er, at plejefamilien understøtter barnets fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at plejefamiliens viden og indsats i forhold til barnets sundhed og trivsel modsvarer barnets alder og behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost og motion, rygning og alkohol samt uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til barnets færden på sociale medier. Derudover skal plejefamilien som væsentligt, overordnet element af kvaliteten respektere og sikre barnets medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse i hverdagen i plejefamilien. Heri ligger blandt andet, at plejefamilien understøtter barnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt som person og som en del af familien. For specialiserede plejefamilier desuden, at de anvender fysisk guidning og afværgehjælp under hensyn til og med respekt for barnets ret til personlig integritet og selvbestemmelse, og at de følger op herpå med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Kriterium 5: Plejefamilien understøtter barnets medbestemmelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i plejefamilien Indikator 5.a: Barnet bliver hørt, respekteret og anerkendt af plejefamilien. Indikator 5.b: Barnet inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og på hverdagen i plejefamilien i overensstemmelse med alder og modenhed. Kriterium 6: Plejefamilien understøtter barnets fysiske og mentale sundhed og trivsel Indikator 6.a: Barnet trives i plejefamilien. Indikator 6.b. gælder ikke for plejefamilier, der alene er godkendt til at modtage børn i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Indikator 6.b: Barnet har med støtte fra plejefamilien adgang til relevante sundhedsydelser. Indikator 6.c: Plejefamiliens viden og indsats vedrørende barnets fysiske og mentale sundhed modsvarer barnets alder og behov. Indikator 6.d. gælder kun specialiserede plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn. Indikator 6.d: Den specialiserede plejefamilie følger op på eventuel anvendelse af fysisk guidning og afværgehjælp med henblik på løbende læring og forbedring af deres indsats. Tema: Familiestruktur og familiedynamik (Organisation og ledelse) Plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik er væsentligt at have fokus på for at sikre, at familien kan og har overskud til at bidrage til at give barnet kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø. Plejefamiliens familiestruktur udgør de grundlæggende rammer for barnet. Familiestrukturer kan være meget forskellige. Det væsentlige er, at familiestrukturen understøtter barnets trivsel og behov. Familiestrukturer kan komme til udtryk ved for eksempel samlivsforhold, antal egne og sammenbragte børn, særlige forhold omkring egne børn, beskæftigelsesforhold, fritidsaktiviteter, plejefamiliens sundhedssituation samt støtte fra familie og nærmiljø. Familiedynamikken afspejles i det indbyrdes samspil i familien og er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser og for familiens trivsel og udvikling. Familiedynamik kan for eksempel komme til udtryk i samspil, relationer, kommunikation og refleksion over egen dagligdag. Kriterium 7: Plejefamilien tilbyder barnet trygge og stabile rammer Indikator 7.a: Udgået. Indikator 7.b: Plejefamiliens familiestruktur er hensigtsmæssig i forhold til at give barnet trygge og stabile rammer. Indikator 7.c: Plejefamiliens familiedynamik er hensigtsmæssig i forhold til at give barnet trygge og stabile rammer. Tema: Kompetencer Det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de personlige, relationelle og faglige kompetencer, der er nødvendige for at sikre barnet en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Det omfatter blandt andet at kunne etablere tilknytning og at kunne opdrage samt give omsorg, der modsvarer barnets alder og særlige behov, herunder at kunne anerkende og rumme barnet med dets baggrund. Plejefamilien skal ligeledes kunne være en aktiv deltager i et samarbejde med andre, der er involveret omkring barnet. Kriterium 8: Plejefamilien har relevante kompetencer i forhold til at varetage opgaven som plejefamilie Indikator 8.a: Plejefamilien kan etablere og fastholde tilknytning til barnet. Indikator 8.b: Plejefamilien kan drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse. Indikator 8.c: Plejefamilien bidrager aktivt og konstruktivt til samarbejdet med anbringende myndighed og andre professionelle omkring barnet. Indikator 8.d: Plejefamilien har fokus på kontinuerligt at udvikle nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven. Tema: Økonomi: Udgået Kriterium 9: Udgået Indikator 9.a: Udgået. Tema: Fysiske rammer Plejefamiliens hjem udgør rammen om livet i plejefamilien. Det er derfor væsentligt, at omgivelser, indretning, faciliteter og boligens stand understøtter barnets trivsel, tryghed og sikkerhed samt er velegnede i forhold til barnets ønsker og behov. Det er herunder vigtigt, at de fysiske rammer afspejler, at det også er barnets hjem. Endvidere at de fysiske rammer inde og ude understøtter barnets mulighed for at opretholde sociale relationer, giver barnet relevante udfoldelsesmuligheder og sikrer barnets ret til privatliv. Kriterium 10: De fysiske rammer understøtter barnets udvikling og trivsel Indikator 10.a: Barnet trives i de fysiske rammer. Indikator 10.b: Plejefamiliens hjem og omgivelserne tilgodeser barnets behov og giver barnet vedvarende udfoldelsesmuligheder. Indikator 10.c. gælder ikke plejefamilier, der alene er godkendt til at modtage børn i støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. 10.c: De fysiske rammer afspejler, at det er barnets hjem. Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet skal følge ved godkendelse af nye plejefamilier, jf. § 5 a i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet skal følge konceptet i forbindelse med godkendelsen af ansøgere som almen plejefamilie, forstærket plejefamilie eller specialiseret plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov. Konceptet skal sikre, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse af ansøgerfamilierne, herunder sikre, at kvaliteten i ansøgerfamilien afdækkes systematisk og målrettet med afsæt i § 6 i lov om socialtilsyn, og at godkendelsesprocessen er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn. Vejledning til socialtilsynets brug af godkendelseskonceptet, herunder tilrettelæggelse af grundkurset og anvendelse af redskaber, bl.a. forslag til interviewguides, fremgår af Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, www.sbst.dk. Centrale elementer i godkendelseskonceptet er:
  1. Grundkursus i at være plejefamilie.
  2. Besøg i ansøgers hjem, herunder tre redskaber til afdækning af ansøgers kompetencer.
  3. Afsluttende samtale med ansøger. De centrale elementer beskrives nærmere i det følgende:
  4. Grundkursus i at være plejefamilie Socialtilsynet skal som led i godkendelsen tilbyde ansøgere et grundkursus i at være plejefamilie, jf. § 5 a, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Formålet med grundkurset er at ruste ansøgerne til opgaven og give socialtilsynet informationer om plejefamiliernes kompetencer. Grundkurset skal have et omfang svarende til to gange to grundkursusdage. De to gange to kursusdage skal afvikles adskilt, således at ansøgerne har tid og mulighed for at reflektere over undervisningen og blandt andet inddrage egne børn i, hvad det indebærer at være plejefamilie. Grundkurset skal som minimum omfatte følgende indhold: - Familiens opgave med at drage omsorg for et plejebarns særlige behov og udvikling. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om, hvad det vil sige at være plejefamilie, hvordan de kan skabe trygge og stabile rammer samt at forstå, hvilke forandringer et plejebarn vil betyde for familiestrukturen og familiedynamikken - Børns udvikling og betydningen af omsorgssvigt. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om børns udvikling, betydningen af omsorgssvigt og udviklingstraumer, betydningen af tilknytning og mentalisering, inddragelse og selvbestemmelse samt betydningen af skolegang, uddannelse og beskæftigelse - Samarbejde med plejebarnets netværk og andre relationer. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om betydningen af at støtte barnet i at blive en del af fællesskaber og netværk i dagligdagen samt støtte barnet i kontakten til den biologiske familie og øvrige sociale relationer - Samarbejde med offentlige myndigheder og fagpersoner. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliens arbejde, herunder rettigheder og pligter i kontakten og samarbejdet med offentlige myndigheder og fagpersoner. Grundkurset er en integreret del af godkendelsesprocessen, hvilket blandt andet indebærer, at oplysninger om ansøgers kompetencer fra deltagelse i grundkurset indgår i socialtilsynets samlede vurdering af ansøgers forudsætninger og forventede evne som plejefamilie. Socialtilsynene indsamler således viden om ansøgerne under grundkurset, som de inddrager i vurderingen af ansøgerne. Oplysningerne kan blandt andet vedrøre ansøgers engagement, forståelsen for det underviste, refleksioner på baggrund af undervisningen, adfærd, kommunikation, kropssprog og sociale kompetencer observeret under gennemførelsen af grundkurset.
  5. Besøg i ansøgers hjem Socialtilsynet skal som led i godkendelsen aflægge minimum to besøg i ansøgers hjem. Det ene besøg skal aflægges inden påbegyndelse af grundkurset. Det andet besøg skal aflægges efter, at ansøger har gennemført de første to kursusdage i grundkurset. Formålet med de to besøg i ansøgers hjem er blandt andet at observere familiens samspil i det hjem, hvor et eventuelt plejebarn skal bo, at afdække ansøgers mentaliseringsressourcer og at afdække ansøgers egne hjemmeboende børns perspektiver på, hvordan det er at være barn i familien. I forbindelse med besøgene skal socialtilsynet anvende tre redskaber, som understøtter afdækning og vurdering af ansøgers forudsætning og forventede evne til at levere den fornødne kvalitet som plejefamilie, jf. § 6 i lov om socialtilsyn. Formålet med redskaberne er at sikre, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse, som er vidensbaseret, systematisk og ensartet på tværs af de fem socialtilsyn. 2.1 Redskab til afdækning af ansøgers mentaliseringsressourcer Redskabet til afdækning af plejeforældres mentaliseringressourcer er udviklet til at afdække kommende plejeforældres ressourcer og sårbarheder til brug for socialtilsynenes godkendelse af plejefamilier. Ved ”mentaliseringsressourcer” forstås evnen til at have opmærksomhed på indre mentale tilstande hos sig selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd. Redskabet består overordnet af følgende elementer: - Mentaliseringsinterview : Et semistruktureret interview, som eksplicit fordrer, at ansøger mentaliserer over følgende relationelle kontekster: 1) Egne tilknytningserfaringer og betydningen af disse for det potentielle plejeforældreskab. 2) Relationen til egne børn eller andre former for omsorgsrelationer, herunder forestillinger om det potentielle plejeforældreskab. 3) Relationen til en eventuel samlevende partner. - Mentaliseringsanalyse: I analysen af interviewet identificeres kendetegn for gode versus begrænsede mentaliseringsressourcer. Mentaliseringsinterview Ansøgeren eller ansøgerne interviewes hver især med et mentaliseringsinterview. Interviewet gennemføres uden tilstedeværelse af børn. Hvis der er tale om et par, interviewes ansøgerne hver for sig. Interviewet optages auditivt, så konsulenten ud fra en risikovurdering efterfølgende kan afdække kendetegn for mentaliseringsressourcer og sårbarheder i ansøgers refleksioner visse spørgsmål i det omfang dette vurderes at være påkrævet. Mentaliseringsanalyse Interviewet skal danne grundlag for en samlet vurdering af mentaliseringsressourcer og sårbarheder hos ansøgeren. Til dette formål kan nedenstående tjekliste anvendes til en risikobaseret vurdering af mentaliseringsressourcer og sårbarheder. Der arbejdes risikobaseret med analysen forstået således, at konsulenten kan lytte til svarene på spørgsmål, hvor konsulenten under interviewet evt. vurderede, at der kunne identificeres tvivl om mentaliseringsressourcer og -sårbarheder. Tjekliste til en risikobaseret vurdering af mentaliseringsressourcer Mentaliseringsressourcer Nej Delvist Ja Eksempler og begrundelser Ansøgeren sætter ord på egne og andres mentale tilstande? Ansøgeren er nysgerrig og interesseret i mentale tilstande og udviser en passende grad af ydmyghed (ikke skråsikker) Ansøgeren forbinder egne og andres mentale tilstande med sin egen eller andres adfærd (”Ser bagom”) Ansøgeren anerkender at man kan have forskellige perspektiver og forstår at man også i sig selv kan rumme forskellige, modstridende følelser og tanker (ambivalens) Ansøgeren viser en forståelse af hvordan andre påvirkes af ens egne mentale tilstande og omvendt (smitter hinanden) Ansøgeren udtrykker en forståelse af et udviklingsperspektiv; at ting ændrer sig over tid og at man kan ændre forståelse Konsulenten oplever ansøgeren som reflekteret og relevant i kontakten, og ser en sammenhæng imellem det der siges og det non-verbale Mentaliseringssårbarheder Ansøgeren taler primært om ydre forhold og har svært ved at gøre sig realistiske og nuancerede refleksioner om de udfordringer der kan opstå i plejeforældreskabet Interviewet bærer præg af modsigelser , forvirring og mangel på sammenhæng og troværdighed Ansøgeren taler nedgørende og fjendtligt , beskriver irrationelle tanker, udtrykker afmagt og hjælpeløshed eller beskriver et symbiotisk forhold sine børn eller partner, med manglende afgrænsning Konklusioner på afdækning af mentaliseringsressourcer Resultatet af analysen og vurderingen af interviewet indgår i godkendelsesrapporten som en del af socialtilsynets vurdering af ansøgers kompetencer i forhold til at etablere og fastholde tilknytning til et plejebarn, og drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse. 2.2 Redskab til observation af familiedynamik i ansøgerfamilier En del af formålet med godkendelsesbesøgene i ansøgerfamiliens hjem er, at tilsynet får viden om dynamikken i en ansøgerfamilie samt om familiens indbyrdes samspil, relationer, kommunikation og refleksioner over egen dagligdag. Når man som tilsynskonsulent observerer dynamikken i en ansøgerfamilie, er det vigtigt, at man ser, hvordan familien agerer, når hele familien er sammen om noget, eksempelvis et måltid, en opvask eller andet, som kan få familien til sammen at reflektere over deres familiedynamik, eller hvordan de som familie vil tage imod et plejebarn. Redskabet består overordnet af følgende elementer: - Observation i familien af samspil, relationer, kommunikation og ansøgers refleksioner over egen dagligdag - Observationsskemaer , som evt. blot kan udfyldes med stikord. Herefter kan skemaet bruges som afsæt for at skrive observationer og vurderinger af det observerede ind i godkendelsesrapporten. Observationsskemaet (nedenfor) er udviklet som et hjælperedskab, som kan anvendes i arbejdet med at observere i vurderingen af familiedynamik i en godkendelseskontekst. Det er tanken, at man under et besøg i en ansøgerfamilie vil observere flere forskellige ting, og at tilsynskonsulenten derfor efterfølgende vil kunne udfylde flere observationsskemaer. Observationsskema FORHÅNDSVIDEN OG FORFORSTÅELSER Hvilken viden har du på forhånd om ansøgerfamilien baseret på andre datakilder, eksempelvis oplysningsskema fra familien, eller hvis du har mødt familien i forbindelse med informationsdage, grundkursus eller lign. Hvordan spiller din forhåndsviden og dine forforståelser om ansøgerfamilien ind på dine fortolkninger? OBSERVATION Direkte registreringer af en given situation, så neutralt som muligt. KONTEKST Den kontekst, som en given observation optræder i. F.eks. noget de voksne eller børnene i familien har sagt eller gjort forud for eller lige efter en observation og som du mener, har betydning for observationen. DIN TILSTEDEVÆRELSES INDFLYDELSE PÅ SITUATIONEN Hvordan har din tilstedeværelse haft indflydelse på den givne situation? FORTOLKNINGER Fortolkning(-erne) af det observerede. BIDRAG TIL BEDØMMELSE AF FAMILIE - DYNAMIK Hvordan bidrager observationen til din samlede bedømmelse af familiedynamikken? Konklusioner på afdækning af familiedynamik Resultater af observation af familiedynamik indgår i godkendelsesrapporten, som en del af socialtilsynets vurdering af, hvorvidt ansøger vurderes at kunne tilbyde et plejebarn trygge og stabile rammer, og hvorvidt familiedynamikken er hensigtsmæssig i forhold til at give et plejebarn trygge og stabile rammer. 2.3 Redskab til afdækning af hjemmeboende børns perspektiver i ansøgerfamilier Redskabet består overordnet af et interview med ansøgers børn om temaerne:
  6. Hverdagen i familien
  7. Relationer til forældre, søskende og øvrig familie
  8. Kommunikation i familien
  9. Overvejelser ift. at være plejefamilie I de familier, hvor der er hjemmeboende børn, har redskabet til formål at sætte fokus på ansøgerens børns perspektiver på, hvordan det er at være barn/ung i netop deres familie. Redskabet skal bidrage til at belyse ansøgerfamiliers forudsætninger for at understøtte et eventuelt kommende plejebarns trivsel, udvikling og læring, og skal anvendes af socialtilsynene som led i vurderingen af ansøgerfamiliers egnethed som plejefamilie samt i vurderingen af familiens forudsætninger og forventede evne til at opfylde kriterierne i kvalitetsmodellen. Afdækningen sker i form af et interview, som foregår i ansøgers hjem. Når barnet/den unge giver oplysninger, der kan vække bekymring Hvis barnet/den unge fortæller noget om familien, der sår tvivl om familiens egnethed som plejefamilie, er det vigtigt at overveje, hvordan tilsynet kan gå videre med denne viden. Hvis familiens ansøgning ikke kan godkendes, skal begrundelsen for dette præsenteres for ansøgerne på en måde, hvor barnet/den unge ikke kommer i klemme. Barnet/den unges oplysninger skal behandles varsomt og barnet/den unge skal være forberedt på, hvordan tilsynet vil forvalte oplysningerne i afslaget til ansøgerne. Et afslag på en ansøgning om godkendelse som plejefamilie er en helhedsvurdering og må derfor som hovedregel ikke udelukkende bero på oplysninger fra barnet/den unge. Selve samtalen med ansøgers hjemmeboende børn Det er ikke et krav, at samtalen med ansøgernes barn eller børn gennemføres uden forældrenes tilstedeværelse. Samtalen bør tilrettelægges ud fra tilsynets vurdering af, hvordan der skabes mest tryghed for børnene/de unge. Der skal tages udgangspunkt i ovenstående interview-temaer, når der tales med ansøgerfamiliers egne børn i afdækningen af børnene/de unges perspektiver på, hvordan det er at være barn/ung i netop deres familie. Under samtalen skal der tages hensyn til de deltagende børns alder og modenhed. Tidsperspektivet for samtalen vil variere i forhold til antallet af deltagere, samt hvor snakkende børnene/de unge er. Konklusioner på hjemmeboende børns perspektiver i ansøgerfamilien Resultatet af afdækning af egne børns perspektiver på, hvordan det er at være barn i ansøgerfamilien, indgår i socialtilsynets vurdering af ansøgers forudsætninger og forventede evne som plejefamilie.
  10. Afsluttende samtale med ansøger Forud for afgørelsen om godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 5, skal socialtilsynet afholde en samtale med ansøger med henblik på at drøfte socialtilsynets konklusioner på godkendelsesprocessen herunder tilsynets overvejelser om, hvilken plejefamilietype socialtilsynet vurderer, at ansøgeren kan godkendes til. I vurderingen skal indgå ansøgernes refleksioner på baggrund af godkendelsesforløbet, herunder vurdering af egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns udvikling og evt. særlige behov.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.