BEK H#LOKDOK04 B B20230003405 DC000834 234291 Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt 2023 2023 2023-01-12 2023-01-13 2023-04-26 Valid 34 Lovtidende A 2023-01-13 32013R1308 32022R0126 A20230040730 2023-04-25 Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Nej Lars Gregersen Michael Etting Pentz Landbrugsstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,\nLandbrugsstyrelsen, j.nr. 22-1225-000002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt 2023 I medfør af § 2, stk. 1 og 4, § 4, § 13 og § 19, stk. 1, 2, og 5 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser: Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner og kriterier for tilskudsberettigelse § 1. Der kan ydes tilskud til producentorganisationers produktion og afsætning af produkter i henhold til, art. 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021. Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Bedrift: Den samlede bedrift dækkende alle producentens producerende enheder. 2) Driftsfond: Den fond, der er oprettet og administreret af en producentorganisation for at finansiere det tilskudsudløsende driftsprogram. 3) Producent: En fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde, og som udøver en landbrugsaktivitet, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/2115 af 2. december 2021, og som udelukkende producerer frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 bestemt til forarbejdning. 4) Producentorganisation: En producentorganisation, der består og kontrolleres af personer fra frugt og grøntsektoren, der er oprettet på initiativ af producenterne, der forfølger et bestemt mål, og der har mindst ét af de formål, der er nævnt i artikel 152, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013. 5) Referenceomsætning: Værdien af den afsatte produktion af producentorganisationens egen produktion og de tilsluttede producenters produktion, og omfatter kun de frugter og grøntsager, som producentorganisationen er anerkendt for. § 3. Kriterier for tilskudsberettigelse: 1) Producentorganisationen skal være anerkendt af Landbrugsstyrelsen. 2) Producentorganisationen skal oprette en driftsfond. 3) Producentorganisationen skal udarbejde et tre-syv årigt driftsprogram, der skal godkendes af Landbrugsstyrelsen. Kapitel 2 Anerkendelse af producentorganisationer § 4. Landbrugsstyrelsen kan efter anmodning anerkende producentorganisationer, jf. artikel 152 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Stk. 2. Producentorganisationer kan løbende indgive ansøgning om anerkendelse til Landbrugsstyrelsen. § 5. En producentorganisation skal for at blive godkendt opfylde mindst ét af følgende for antal medlemmer og omsætning: 1) 15 producenter med en samlet årlig referenceomsætning på mindst kr. 5 millioner. 2) 5 producenter med en samlet årlig referenceomsætning på mindst kr. 10 millioner. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte medlemmer skal være fysiske personer eller selvstændige juridiske personer. Stk. 3. Producentorganisationen skal være registreret hos Erhvervsstyrelsen. § 6. Et medlem skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst ét år. Stk. 2. Medlemmer har en opsigelsesperiode på 6 måneder. Medlemmer skal ved opsigelse af medlemskabet skriftligt meddele det til producentorganisationen inden den 30. juni for at udtræde af producentorganisationen den 31. december i samme år. Stk. 3. Producentorganisationen skal oplyse Landbrugsstyrelsen om alle tilsluttede medlemmer i forbindelse med den i § 21, stk. 1 eller § 22, nævnte årlige ansøgning om driftsprogram og den i § 46, stk. 2, nævnte årlige ansøgning om udbetaling. Der oplyses om fratrædende medlemmer inden den 30. juni. Stk. 4. Medlemmer skal være indmeldt i producentorganisationen fra 1. januar et givent år, for at der kan gives tilskud til investeringer på bedriften det pågældende år. Der kan ikke gives tilskud til opstart af en helt ny produktion. § 7. Et medlem af en producentorganisation kan ikke samtidig være medlem af en anden producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer for de produkter, som pågældende producentorganisation er anerkendt for. § 8. Producentorganisationens udkast til vedtægter skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, før de vedtages på generalforsamling og træder i kraft. Tilsvarende gælder for eventuelle senere ændringer af vedtægterne. Stk. 2. Producentorganisationens vedtægter skal forpligte medlemmerne til at afsætte hele deres produktion af de produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, gennem producentorganisationen, jf. dog § 9. § 9. Producentorganisationen kan i vedtægterne fastsætte, at medlemmerne har mulighed for at afsætte deres produktion uden om producentorganisationen. Stk. 2. Medlemmerne skal føre regnskab med alt salg, der ikke foretages via producentorganisationen og gøre dette regnskab tilgængeligt for producentorganisationen. Stk. 3. Producentorganisationen skal overvåge og kontrollere omfanget af det i stk. 1 og 2, nævnte salg. § 10. Producentorganisationen skal senest to måneder inden fremsendelse af den i § 21, stk. 1 og § 22, nævnte ansøgning om godkendelse eller årlige specifikation af driftsprogrammet skriftligt orientere alle medlemmer om det påtænkte indhold af næste års driftsprogram. Orienteringen skal endvidere indeholde oplysninger vedrørende medlemmernes mulighed for at fremsætte forslag til indholdet af næste års program. Stk. 2. Driftsprogrammet skal optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen ved den årlige generalforsamling og være indeholdt i beretningen. Stk. 3. Intet medlem må råde over en stemmeandel på mere end 20 pct. Stk. 4. Medlemmer, der ikke bidrager til referenceomsætningen, har ikke stemmeret til beslutninger vedrørende driftsfonden, og må ikke medregnes i forbindelse med det i § 5, stk. 1, nævnte om mindste antal medlemmer eller drage direkte fordel af ordninger, der finansieres af EU. Stk. 5. Proceduren for fordelingen af stemmeandele skal fremgå af producentorganisationens vedtægter. Derudover skal producentorganisationen på Landbrugsstyrelsens anmodning kunne fremvise en oversigt over samtlige stemmeberettigede medlemmer med angivelse af hver enkelt medlems stemmeandel. Sammenlægning § 11. Såfremt anerkendte producentorganisationer ønsker at lægge sig sammen, kan de skriftligt ansøge om at blive anerkendt som en sammenlagt producentorganisation. Stk. 2. Sammenlægning af producentorganisationer består af en organisationssammenlægning samt en sammenlægning af driftsprogrammer. Sammenlægning af driftsprogrammer skal ske via én af følgende tre modeller: 1) Sammenlægning af driftsprogrammer fra sammenlægningstidspunktet. 2) Den sammenlagte producentorganisation fortsætter med de oprindelige programmer separat frem til 1. januar året efter sammenlægningen. 3) Landbrugsstyrelsen kan imødekomme en velbegrundet ansøgning fra producentorganisationerne om at fortsætte sideløbende med separate driftsprogrammer indtil disses udløb. Stk. 3. Sammenlagte producentorganisationer skal leve op til de samme forpligtelser som ikke-sammenlagte producentorganisationer, ligesom sammenlagte driftsprogrammer skal leve op til de til enhver tid gældende forpligtelser til sammensætningen af driftsprogrammer. Kapitel 3 Driftsfonden § 12. Anerkendte producentorganisationer skal oprette en driftsfond. § 13. Driftsfonden må udelukkende anvendes til gennemførelsen af et godkendt driftsprogram. § 14. Driftsfonden skal forvaltes med separat bogføring, separat bankkonto og driftsfondens regnskab skal holdes adskilt fra producentorganisationens øvrige regnskab. Stk. 2. Alle udgifter og indtægter i driftsfonden skal bogføres på en sådan måde, at de enkelte poster kan identificeres og kontrolleres. Udgifter og indtægter skal modsvares af betalingstransaktioner, og det skal fremgå af den separate bankkonto, at beløbet er overført. Producentorganisationen skal have en særskilt bankkonto til driftsfonden. Fra kontoen må der kun være transaktioner til finansiering af driftsfonden, og disse skal kunne identificeres i overensstemmelse med projektbeskrivelser, bankudtog og fakturaer. Stk. 3. Driftsfondens regnskab skal indgå som et særskilt punkt i producentorganisationens årsrapport. Kapitel 4 Driftsprogrammet § 15. Producentorganisationen skal for driftsprogrammet sikre, 1) at driftsprogrammet forfølger de målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, litra b, e og f i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, 2) at mindst 15 pct. af udgifterne dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, 3) at driftsprogrammet omfatter tre eller flere aktioner, som er knyttet til de målsætninger, der er nævnt i artikel 46, litra e og f i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, 4) at mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, og 5) at udgifterne for interventionerne inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f, g og h i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede interventionstyper ikke overstiger 33,3 pct. af de samlede udgifter. Stk. 2. Hvis mindst 80 pct. af medlemmerne af en producentorganisation er omfattet af en eller flere identiske miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser eller økologiske landbrugsforpligtelser, der er fastsat i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021, regnes hver af disse forpligtelser som en aktion med henblik på mindsteantallet på tre, jf. stk. 1, nr. 3. Stk. 3. Allokeringsforpligtelserne nævnt i stk. 1, nr. 2-5, opgøres over hele driftsprogrammets løbetid. § 16. De miljøaktionstyper der fremgår af den til enhver tid gældende miljøpositivliste jf. bilag 1, er tilskudsberettigede. § 17. Investeringer der foretages med henblik på vandbesparelse er tilskudsberettiget, hvis det sikres at: 1) Investeringen medfører en potentiel vandbesparelse på mindst syv pct. 2) Investeringen medfører en faktisk reduktion på mindst fem pct. 3) Der som led i investeringen forefindes eller installeres et vandmålersystem, der gør det muligt at måle vandforbruget på bedriftsniveau eller på niveauet for den relevante produktionsenhed. § 18. Anerkendte producentorganisationer, der i deres godkendte driftsprogram tildeles tilskud under aktionstypen salgsfremstød, kommunikation og markedsføring mv., skal dokumentere, at salgsfremstød sker i overensstemmelse med artikel 14 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. Stk. 2. Reklamemateriale til generiske salgsfremstød og salgsfremstød for kvalitetsmærker forsynes med Unionens logo og følgende finansieringserklæring: "Finansieret af Den Europæiske Union". Stk. 3. Unionens logo og finansieringserklæringen skal vises i overensstemmelse med de tekniske karakteristika, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014. § 19. De tilskudsberettigede udgifter til driftsprogrammet omfatter ikke udgifter, hvortil der gives andre nationale tilskud eller EU-tilskud. Kriseforebyggelse § 20. Driftsprogrammer kan udelukkende indeholde høstforsikring som tilskudsberettiget udgift inden for kriseindsatsområdet. Godkendelse af driftsprogrammet § 21. Ansøgning om godkendelse af det tre-syv årige driftsprogram skal indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema med dertilhørende bilag, der er tilgængeligt for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ved ansøgninger om godkendelse skal der vedlægges en begrundelse med et fyldestgørende estimat for de anslåede udgifter på det relevante indsatsområde. Stk. 3. Ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammet jf. stk. 1., kan tidligst indgives til Landbrugsstyrelsen 1. januar 2023. § 22. En årlig specifikation af det godkendte driftsprogram skal indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema med dertilhørende bilag, der er tilgængeligt for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. § 23. Ved den årlige specifikation af driftsprogrammet skal der vedlægges to sammenlignelige tilbud for alle indkøb, der overstiger kr. 50.000,00 til dokumentation for rimelige priser. Hvis det ene tilbud indeholder elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse elementer ud, så priserne kan sammenlignes. Hvis der indsendes tilbud på varer, der opfylder samme formål, skal der vedlægges en velbegrundet teknisk og faglig vurdering af, at varerne opfylder samme formål. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen yder tilskud til det billigste tilbud på baggrund af de to sammenlignelige tilbud, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen yder tilskud til det dyrere af de to sammenlignelige tilskud, hvis det vurderes, at der er væsentlige holdepunkter herfor i begrundelsen. Stk. 4. Forpligtelsen i stk. 1, kan fraviges, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge ét tilbud skal fremgå af ansøgningen. § 24. Ansøgninger jf. § 21, stk. 1 og § 22, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 15. oktober i året forud for det år, hvor driftsprogrammet gennemføres. Ansøgningsfristen kan i særlige tilfælde fraviges. § 25. Når ansøgningen om godkendelse af driftsprogram er indsendt til Landbrugsstyrelsen, kan driftsprogrammet igangsættes for den anerkendte producentorganisations egen regning og risiko. Ændring af driftsprogrammet § 26. Ansøgning om ændring af driftsprogrammet skal indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema om ændringer, der er tilgængeligt på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. § 27. Producentorganisationen kan ansøge om ændringer til driftsprogrammet tre gange årligt. Ansøgninger om ændringer skal indsendes inden for følgende perioder i det år, hvor driftsprogrammet gennemføres: 1) 1. marts -15. marts. 2) 1. august -15. august. 3) 15. oktober - 1. november. § 28. Ved ansøgning om ændring af driftsprogrammet skal der vedlægges to sammenlignelige tilbud for alle indkøb, der overstiger kr. 50.000,00 til dokumentation for rimelige priser. Hvis det ene tilbud indeholder elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse elementer ud, så priserne kan sammenlignes. Hvis der indsendes tilbud på varer, der opfylder samme formål, skal der vedlægges en velbegrundet teknisk og faglig vurdering af, at varerne opfylder samme formål. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen yder tilskud til det billigste tilbud på baggrund af de to sammenlignelige tilbud, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen yder tilskud til det dyrere af de to sammenlignelige tilskud, når det vurderes, at der er væsentlige holdepunkter herfor i begrundelsen. Stk. 4. Forpligtelsen i stk. 1, kan fraviges, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge ét tilbud skal fremgå af ansøgningen. § 29. Ændringer i driftsprogrammet må ikke iværksættes uden forudgående godkendelse af Landbrugsstyrelsen, jf. dog § 30. § 30. Ændringer af driftsprogrammet kan iværksættes forud for Landbrugsstyrelsens godkendelse og for producentorganisationens egen regning og risiko, når disse kun vedrører indkøbsudgifter til enkelte indsatsområder i driftsprogrammet, hvis 1) udgifterne maksimalt overskrides med 20 pct., 2) det totale budget i driftsprogrammet, omfattende samtlige indsatsområder ikke overskrides, og 3) ansøgning om ændring er indsendt til Landbrugsstyrelsen. Stk. 2. Efter den 1. november kan ændringer efter stk. 1 alene vedrøre nødvendige udgifter til allerede godkendte investeringer. Kapitel 5 Forpligtelser i relation til investeringer § 31. Foretager producentorganisationen under et godkendt driftsprogram investeringer på individuelle medlemmers bedrifter, er det en forpligtelse, at investeringerne ejes af producentorganisationen. Stk. 2. Producentorganisationen skal i forbindelse med den årlige tilskudsansøgning vedlægge en inventarliste, der viser, hvor alle investeringerne er placeret fysisk. Stk. 3 Hvis en investering flyttes, udlånes eller udlejes, er det en forpligtelse at der oprettes en logbog. Logbogen skal følge investeringen og ved ny lokation, skal producentorganisationen have en opdateret kopi, hvor alle ændringer er noteret og opdateret. Logbogen skal indeholde følgende: 1) Hvor investeringen er lokaliseret. 2) Hvem investeringen er udlånt eller udlejet til. 3) I hvilket omfang investeringen er udlånt eller udlejet. 4) Hvilke produkter investeringen anvendes til. § 32. Producentorganisationen er forpligtet til at sikre, at: 1) Erhvervede immaterielle og materielle investeringer anvendes i overensstemmelse med deres beskaffenhed, formål og tiltænkte anvendelse som beskrevet i det godkendte driftsprogram. 2) Erhvervede immaterielle og materielle investeringer forbliver producentorganisationens ejendom og er i producentorganisationens besiddelse i mindst fem år. Perioden beregnes fra datoen for erhvervelsen af investeringen eller fra den dato, hvor investeringen stilles til rådighed for producentorganisationen. Stk. 2. Såfremt investeringer erstattes før besiddelsesperioden jf. stk. 1, nr. 2, er udløbet, skal den højeste værdi af enten salgsprisen eller restværdien af de erstattede investeringer tilføres producentorganisationens driftsfond eller fratrækkes genanskaffelsesomkostningerne. § 33. Såfremt et medlem udtræder af producentorganisationen, skal producentorganisationen tilbagebetale restværdien af investeringer foretaget på medlemmets bedrift. Tilbagebetalingen foretages via en modregning i driftsprogrammets udgifter det pågældende år. § 34. I det omfang en tilskudsberettiget investering placeres på en fast ejendom, der er eller senere bliver omfattet af § 37 og § 38 i lov om tinglysning, skal producentorganisationen sikre, at investeringen ikke bliver omfattet af nævnte bestemmelser. Kapitel 6 Udlicitering § 35. Producentorganisationen kan udlicitere en eller flere af sine aktiviteter, dog ikke en producentorganisationens produktion. § 36. En producentorganisation, der udliciterer en aktivitet, skal indgå en forretningsmæssig skriftlig aftale med en anden enhed med henblik på at udføre den pågældende aktivitet. § 37. Udliciteringskontrakten skal 1) gøre det muligt for producentorganisationen at udstede bindende instrukser, 2) omfatte bestemmelser, der sætter producentorganisationen i stand til at opsige kontrakten, hvis tjenesteudbyderen ikke opfylder udliciteringskontraktens vilkår og betingelser, og 3) fastsætte de nærmere vilkår og betingelser, herunder indberetningsforpligtelser og tidsfrister, der sætter producentorganisationen i stand til at evaluere og udføre reel kontrol med de udliciterede aktiviteter. Stk. 2. Producentorganisationen skal opbevare udliciteringskontrakterne og de i stk. 1, nr. 3, nævnte indberetninger i mindst fem år med henblik på efterfølgende kontrol. Udliciteringskontrakterne og indberetningerne skal på anmodning stilles til rådighed for alle medlemmer. § 38. Producentorganisationen skal til enhver tid kunne fremlægge skriftlig dokumentation for, at den reelt har udført kontrol og tilsyn med de udliciterede aktiviteter samt kunne dokumentere arbejdsgangen af den ledelsesmæssige kontrol samt overvågning og evaluering af udliciterede opgaver. § 39. Indsatsområder, aktionstyper eller investeringer, der foretages hos den virksomhed, der udliciteres til, eller indirekte eller direkte henvender sig til den virksomhed, der udliciteres til, er ikke tilskudsberettigede. Kapitel 7 Referenceomsætning § 40. Opgørelsen af referenceomsætningen skal overholde følgende forpligtelser: 1) Den afsatte produktion skal faktureres ab producentorganisationen, således at værdien fastsættes ud fra den stand/værdi varen har, når den forlader producentorganisationen. 2) Produkterne kan sælges emballerede og klargjorte, men værdien af forarbejdede produkter i forhold til den første forarbejdning kan ikke indgå i værdifastsættelsen. Klargøring omfatter blandt andet vask, skrælning, afpudsning, rensning, udskæring, trimning og tørring, uden at produkterne omdannes til forarbejdede frugter og grøntsager. Første forarbejdning indebærer en forarbejdning af en frugt eller en grøntsag til et andet produkt. § 41. Referenceomsætningen omfatter ikke: 1) Producentorganisationens omsætning af øvrige varer, som producentorganisationen ikke er anerkendt for af Landbrugsstyrelsen. 2) Producentorganisationens omsætning af varer, der ikke er produceret af producentorganisationen selv eller af dens medlemmer, herunder tilkøb fra danske producenter, der ikke er medlemmer af producentorganisationen eller import fra udlandet. 3) Moms. 4) Udgifter til ekstern transport betragtes som transporten fra første distributionssted til detailbutikken, herunder også eksport. I avancen på medlemmers produkter ved intern transport til første distributionssted, kan dog indgå omkostninger for op til 300 km transport. § 42. Der foretages ingen korrektion af referenceomsætningen i referenceperioden som følge af, at medlemmer er udtrådt af producentorganisationen, eller som følge af at nye medlemmer er indtrådt i producentorganisationen i perioden fra referenceperiodens afslutning og til ansøgningsfristen for ansøgning om godkendelse af driftsprogrammet. § 43. Referenceomsætningen skal oplyses i en note til årsrapporten. Stk. 2. Referenceomsætningen skal dokumenteres og kunne identificeres af Landbrugsstyrelsen. Kapitel 8 Beregning af tilskud § 44. Tilskudslofter fra EU skal hvert år beregnes på grundlag af værdien af medlemmernes afsatte produktion i en 12-måneders referenceperiode. Referenceperioden beregnes som værdien af en 12-måneders periode, der tidligst begynder den 1. januar tre år før det år, for hvilket der anmodes om tilskud, og som afsluttes senest den 31. december året før det år, for hvilket der anmodes om tilskud. Stk. 2. 12-måneders referenceperioden skal svare til den pågældende producentorganisations regnskabsår. § 45. I tilfældet hvor producentorganisationens årsrapport ikke er forsynet med en revisionspåtegning fra en statsautoriseret eller registreret revisor i overensstemmelse med Årsregnskabslovens regler herfor, skal en statsautoriseret eller registreret revisor afgive en attest om, at den af producentorganisationen angivne værdi af medlemmernes omsætning er opgjort korrekt, jf. § 44. Udbetaling af tilskud § 46. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af producentorganisationens dokumenterede opgørelse over godkendte tilskudsberettigede udgifter, som er faktureret til og betalt af producentorganisationen. Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indgives på det ansøgningsskema for årlig udbetaling med tilhørende bilag, der findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, senest den 15. februar i året efter det år, hvor driftsprogrammet er gennemført. Kapitel 9 Tilbagekaldelse af anerkendelse og tilbagebetalingskrav § 47. Anerkendelse kan suspenderes eller tilbagekaldes, såfremt producentorganisationen ikke overholder forpligtelserne herfor. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen sender en varslingsskrivelse forud for suspendering eller tilbagekaldelse af anerkendelse. Tilskudsudbetalinger suspenderes ved varslingsskrivelsens fremsendelse, men genoptages såfremt producentorganisationen indenfor en nærmere specificeret frist sikrer overholdelsen af de i § 3, nævnte anerkendelseskriterier. Stk. 3. Afhængigt af varigheden og omfanget af producentorganisationens manglende overholdelse af anerkendelseskriterier, kan der udover tilbagekaldelsen af anerkendelse blive rejst tilbagebetalingskrav over for producentorganisationen for uberettiget udbetalt EU-tilskud. Frivillig udtræden og tilbagebetalingskrav § 48. Hvis en producentorganisation frivilligt ønsker at udtræde af ordningen, og således at få tilbagekaldt sin anerkendelse, skal producentorganisationen indsende skriftlig ansøgning herom til Landbrugsstyrelsen. Stk. 2. Der kan i forbindelse med en frivillig tilbagekaldelse af anerkendelse blive rejst et tilbagebetalingskrav for uberettiget udbetalt tilskud af Landbrugsstyrelsen. Stk. 3. Såfremt producentorganisationen ophører med at eksistere, og der fortsat er EU-finansierede investeringer med restværdi hos producentorganisationen, som ikke kræves tilbagebetaling for, skal restværdien af investeringerne ved likvidation tilbageføres til driftsfonden eller fordeles ligeligt mellem medlemmerne i overensstemmelse med organisationens vedtægter. Kapitel 10 Sanktioner Bortfald af tilskudsberettigelse § 49. Tilskudsberettigelse bortfalder, hvis et af kriterierne i § 3, ikke længere er opfyldt, og uberettiget udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt. Stk. 2. Der kan gives en nærmere specificeret frist for efterlevelse af anerkendelseskriterierne, hvis det vurderes, at producentorganisationen inden for rimelig tid kan udbedre forholdet. Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud § 50. Tilskud kan nedsættes, hvis: 1) Producentorganisationen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. 2) Producentorganisationen forhindrer kontrolmyndighedens adgang til projektområder udtaget til kontrolbesøg. 3) Producentorganisationens dokumenterede opgørelse jf. § 46, er mangelfuld. 4) Producentorganisationen helt eller delvist ikke gennemfører det godkendte driftsprogram eller forpligtelser forbundet hermed, jf. §§ 17-18 og § 21. 5) Forpligtelserne til investeringer på enkelte medlemmers bedrifter eller på producentorganisationsniveau ikke overholdes af producentorganisationen, jf. §§ 31-34. 6) Forpligtelserne for producentorganisationens udlicitering af aktiviteter ikke overholdes af producentorganisationen, jf. §§ 36-39. 7) Forpligtelserne til producentorganisationens referenceomsætning ikke overholdes af producentorganisationen, jf. § 40 og § 43. 8) Producentorganisationen ikke overholder europæiske eller nationale regler om offentlige udbud. Stk. 2. Tilskud nedsættes ud fra en skønsmæssig vurdering af alvoren, varigheden og omfanget af producentorganisationens manglende opfyldelse af de i stk. 1, nævnte forpligtelser. § 51. Uberettiget udbetalt tilskud kræves tilbagebetalt, såfremt producentorganisationen ikke har opfyldt én eller flere forpligtelser jf. § 50, stk. 1, nr. 1-8. Stk. 2. Tilskud nedsættes ud fra en skønsmæssig vurdering af alvoren, varigheden og omfanget af producentorganisationens manglende opfyldelse af de i stk. 1, nævnte forpligtelser. Udelukkelse § 52. Hvis producentorganisationer har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for producentorganisationens tilskudsberettigelse, jf. § 3, kan tilskuddet kræves tilbagebetalt og producentorganisationen udelukkes fra ordningen. Kapitel 11 Obligatorisk digital kommunikation og ikrafttræden § 53. Afgørelser og partshøringer efter forvaltningslovens § 19 samt anmodning om oplysninger sendes til den mailadresse, som producentorganisationen har oplyst. Stk. 2. Ansøgninger og partshøringssvar efter forvaltningslovens § 19 samt supplerende oplysninger om anerkendelse, godkendelse, tilskud og udbetaling indgives til producentorganisationerfrugtoggroent@lbst.dk via e-mail eller Digital Post. § 54. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2023. Bilag 1 Miljøpositivliste for producentorganisationers driftsprogrammer 1. Indholdet på Miljøpositivlisten Nærværende miljøpositivliste for producentorganisationers driftsprogrammer indeholder de tilskudsberet- tigede teknologier og dyrkningsmetoder, som har en dokumenteret miljøeffekt indenfor: - Reduktion af energiforbrug. - Klima - Reduktion af nærringsstofforbrug. - Reduktion af pesticidforbrug. - Reduktion af vandforbrug. - Udvikling af den økologiske produktion. - Miljø og klimavenlig production. Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, har leveret myndighedsrapporten ” Miljøpositivliste for produ- centorganisationers driftsfonde til støtteberettigede teknologier til frugt- og grøntsagssektoren ”. Rappor- ten dokumenterer potentialerne for de opnåelige miljøeffekter. De teknologier og dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten er således gennemgået og vurderet af eksperter ved Aarhus Universitet i første del af 2018, og på den baggrund er de godkendt til at opfylde de forordningsfastsatte krav til miljøeffekt 1) . For at kunne opnå den påkrævede miljøeffekt af investerin- gerne i miljøaktionstyper baseret på teknologier og dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten, er det en forudsætning, at investeringerne baseres på nyindkøbte maskiner. Brugt udstyr er således ikke tilskudsberettiget som miljøaktionstype, fordi der enten vil være tale om teknologi med mindre miljøeffekt end det vurderede, eller fordi der vil være andre afledte negative effekter på miljøet. Dermed er de oplistede teknologier og dyrkningsmetoder, der er opført på miljøpositivlisten, tilskudsbe- rettigede som miljøaktionstyper under ordningens miljøindsatsområder. For nærmere gennemgang af de teknologier og dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten, henvises til Myndighedsrapporten ”Miljøpositivliste for producentorganisationers driftsfonde til støttebe- rettigede teknologier til frugt- og grøntsagssektoren” fra Aarhus Universitet, som i sin fulde længde er tilgængelig på dette link: http://pure.au.dk/portal/files/126098304/Milj_positivliste_2019_2023_130418. pdf. Rapporten er velegnet som dokumentation af de enkelte investeringer, og rapporten vil blive benyttet af Landbrugsstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling af ordningen. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke er alle teknologier, der fremgår af rapporten, som er optaget på den officielle miljøpositivliste. I 2022 udarbejdede Aarhus Universitet et tillæg til den eksisterende miljøpositivliste med investeringsemner vurderet ift. deres klima- og/eller miljøeffekt, som er tilgængelig på dette link: https://pure.au.dk/portal/files/284647884/Levering_Milj_positivlisten_22. pdf På baggrund af rapporten er der tilføjet nye teknologier til miljøpositivlisten. 2. Miljøpositivlisten er ikke udtømmende Miljøpositivlisten er ikke udtømmende. Listen er således åben for tilføjelse af nye konkrete teknologier og dyrkningsmetoder, forudsat at der foreligger dokumentation for opfyldelse af kravene til miljøeffekt. Den part, der ønsker miljøpositivlisten suppleret med nye investeringer, skal fremlægge dokumentation for opfyldelse af kravene til miljøeffekt, som skal være udfærdiget eller attesteret af et uafhængigt kvalificeret organ eller en uafhængig ekspert inden for de pågældende miljøområder. Landbrugsstyrelsen vurderer den fremlagte dokumentation, og beslutter om det ønskede supplement lever op til regelsættet, og dermed kan tilføjes til miljøpositivlisten. Det bemærkes i øvrigt, at miljøpositivlisten opremser teknologier der specifikt er vurderet iht. kravene om miljøeffekt. Når det drejer sig om investeringer i teknologi og produktionssystemer, der anvendes i den økologiske dyrkning og produktion, er det muligt at opnå godkendelse af disse aktionstyper som miljøaktionstyper. Den finansielle støtte fra EU i ordningen udgør normalt maksimalt 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt. For miljøaktionstyper, der omfatter investeringer, der er særlig nødvendige for den økologiske dyrkning, kan tilskudssatsen efter anmodning af producentorganisationen forhøjes til 60 %. Den forhøjede tilskudssats er begrænset til investeringer, der er særlig nødvendige i den økologiske produktion. Investe- ringer der kan opnå forhøjet tilskudssats på 60 % er markeret i skemaet under afsnittet "Teknologi til økologisk produktion" nedenfor. Teknologi til energi-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Miljøeffekt (MWh pr ha pr år) 1 Gardinanlæg til isolering af væksthuse I væksthuse kan gardiner medvirke til at reducere energiforbruget om natten. Energireduktionen er afhængig af anvendt materiale (størst effekt ved anvendelse af gardiner i aluminium) og af om der anvendes et eller flere lag gardiner. Energibesparelsen er afhængig af den styringsstrategi der anvendes og maksimal miljøeffekt kræver ofte en omlægning af klimastyringen. Energiforbruget vil kunne reduceres med ca. 20 % i forhold til et væksthus uden gardiner. Det forudsætter ændringer i klimastyringen. Energibesparelsen kan øges med 10-15 % hvis der installeres et ekstra lag gardiner. 530 2 Kaloriferer til væksthuse I gartnerier som er tilsluttet fjernvarme, er varmefladen i væksthusene forøget for at kunne maksimere nedkølingen. En yderligere nedkøling kan ske ved brug af kaloriferer eller anblæste varmeflader. Teknologien er omkostningstung, men giver langsigtet effekt. Energiforbruget vil kunne reduceres med ca. 20 % i forhold til gartnerier uden kaloriferer. Det kræver ændringer af klimastrategi og der kan være fugtstyringsgevinster som reducerer energiforbruget. 530 3 Klimacomputer til dynamisk klimastyring i væksthuse Ved dynamisk klimastyring er det muligt at tilpasse temperatur, ventilation og CO2 i forhold til lysintensiteten. Styringsprogrammet Intelligrow findes allerede i nyere klimacomputere. Energiforbruget vil kunne reduceres med op til 30 % hvis varmesætpunktet sænkes fra 20 til 16 grader. Det kræver aktiv indsats med klimastyring. 795 4 LED belysning i væksthuse I LED sker der ikke noget energitab. Nye lysdioder er derfor meget energieffektive og på niveau med højtryksnatriumlamper. Teknologien er omkostningstung, men giver langsigtet effekt. Et gennemsnitligt elforbrug på 60 kWh/m2 vil kunne reduceres med ca. 50 % i forhold til elforbrug til SONT-lamper. Da LED ikke afgiver så meget varme vil der være behov for en øget varmetilførsel. Energireduktionen vil derfor kun være ca. 15 %. 90 5 Tørrings- og køleanlæg med varmegenindvinding til løglager Energireduktion opnås ved kombineret effektiv affugtnings-teknologi og højeffektiv varmepumpe-teknologi. Energiforbruget reduceres med 75-85 % i tørringsfasen af spiseløg sammenlignet med traditionelle tørringssystemer hvor der anvendes 350 kWh pr tons eller 820 kWh pr m2 lagerareal ved løg i 5 m kassehøjde. 6560 6 Ukrudtsbrænding med nedsat energiforbrug til grønsager på friland Reduceret energiforbrug ved optimeret teknik ved flammebehandling (afskærmning og luftassistance til blanding af gas og luft). Gasforbruget vil kunne reduceres med 30-40 % i forhold til gængse brændere, som anvender 60-80 kg propangas pr ha svarende til 0,09 kWh pr m2 dyrkningsareal. Gasforbruget vil derfor kunne reduceres med mere end 300 kWh pr ha pr år. 0,315 7 Optager med ekstra pigbånd En optager med ekstra pigbånd / rensesystem øger kapacitet og nedbringer transport af jord ved høst af rodfrugter. Pigbånd, længere vandring, og roterende pigge lige efter optagning er alt sammen en forbedring for frarensning af jord, plantetop og andet uønsket materiale. Hvis der sammenlignes med 10 år gamle optagere er der sket en stor forbedring. Frarensningsprocenten er vurderet til at variere meget men ligger i hvert fald over 15%, og er afhængig af jordens tekstur og jordfugtighed og rodfrugtsart. Dvs. der transporteres mindst 15 % mindre jord og andet overflødigt materiale, hvilket reducerer energiforbruget med mindst 15 %. 0,008 8 Bugserede vogne og selvkørende køretøjer med omskiftlad for containere Frakørselsvogne er nødvendige for at mindske marktryk og de giver mulighed for at køre under mere ekstreme vejrforhold, således at produkter kan høstes uanset vejrforholdene. Frakørselsvognene fungerer således at lastbilerne leverer containere til marken, hvorefter frakørselsvognene kører rundt med containere som fyldes med f.eks. rodfrugter ved at køre ved siden af optageren. Når containeren er fuld, sættes den af ved lastbilen ved markskellet, så man kun behøver at køre i marken med frakørselsvognene. Denne investering sikrer leveringssikkerhed til kunderne, selv under mere ekstreme vejrforhold 57 % reduktion i brændstofforbrug ved landevejstransport med lastbil i stedet for traktor og vogn 0,010 9 Elektrificerede køretøjer for transport og logistik for lager og i væksthuse Elektrificering af benzin-/diesel-/gasdrevne køretøjer for lager, transport og logistisk i væksthuse samt til lignende opgaver som kræver lille trækkraft Mellem 30 og 40 % bedre virkningsgrad for elektrificerede køretøjer ift. benzin, gas og dieseldrevne køretøjer. Det samlede væksthusareal udgjorde i 2014 ca. 4.321.000 m2 (Tal om Gartneriet 2017). 6,000 10 (
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.