← Danmark

lta/2023/649

BEK H#LOKDOK04 B B20230064905 DB000725 237884 Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (HB 2021) 2023 2023-05-31 2023-06-01 2025-05-20 Historic 649 Håndbogsbekendtgørelsen Lovtidende A 2023-06-01 2025-05-19 32018L2001 A20240103129 2024-09-06 Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi Nej Stine Leth Rasmussen Lisbet Ølgaard Energistyrelsen Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,\nEnergistyrelsen, j.nr. 2023-2183 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Energistyrelsen Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (HB 2021) 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82. I medfør af § 56 c, stk. 1-3, og § 58 b, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: § 1. Hermed offentliggøres Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål, som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1419 af 27. oktober 2022 om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (HB 2021) ophæves. Bilag 1 Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Sådan læses Håndbogen 2 Vejledning til definitioner og begreber 2.1 Definitioner og ordforklaringer 3 Omfattede virksomheder og biomasser 3.1 Omfattede virksomheder - biomasse fra landbrug og anden produktion 3.2 Omfattede virksomheder, der anvender træbiomasse 3.3 Omfattede biomasser 4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer 4.1 Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug 4.1.1 Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse 4.1.2 Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion 4.2 Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord 4.2.1 Dokumentation 4.2.2 Verifikation 4.3 Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre 4.3.1 Dokumentation 4.3.2 Verifikation 4.4 Opfyldelse af særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas 4.4.1 Dokumentation 4.4.2 Verifikation 5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov 5.1 VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra skov 5.2 Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (

  1. a)5.2.1 Dokumentation 5.2.2 Verifikation 5.3 Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (
  2. b)5.3.1 Dokumentation 5.3.2 Verifikation 5.4 Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter 5.4.1 Opfyldelse af det ekstra krav om beskyttelse af områder og arter 5.4.2 Dokumentation 5.4.3 Verifikation 5.5 VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF 5.5.1 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a): 5.5.2 Dokumentation 5.5.3 Verifikation 5.5.4 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (
  3. b)5.5.5 Dokumentation 5.5.6 Verifikation 5.6 Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre 5.6.1 Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse 5.6.2 Dokumentation 5.6.3 Verifikation 5.7 Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse 6 Krav til træbiomasse fra ikkeskov 6.1.1 Opfyldelse 6.1.2 Dokumentation 6.1.3 Verifikation 7 Krav til affald og restprodukter fra træindustri 8 Krav til affald og restprodukter fra anden produktion, kommunalt fast affald, samt træaffald 9 Krav til besparelse af drivhusgasemissioner 9.1 Krav til drivhusgasemissionsbesparelser 9.2 Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser 9.2.1 Metode 1: Standardværdier 9.2.2 Metode 2: Faktiske værdier 9.2.3 Metode 3: Sum af faktorer 9.2.4 Biograce og andre beregningsværktøjer 9.3 Beregning af drivhusgasemissioner for producenter og importører af træpiller 9.4 Beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier 9.5 Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner 10 Krav om indberetning og verifikation 10.1 VE-direktivets krav 10.2 Det danske kontrolsystem 10.3 Krav til verifikator 10.4 Den årlige indberetning 10.5 Indhold i indberetningen for fast biomasse til afbrænding 10.6 Indhold i indberetningen for biogas 10.7 Virksomhedernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol 10.7.1 Verifikation af indberetningen 10.8 Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet 10.8.1 Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden? 10.8.2 Hvordan kan partier blandes? Bilag A. Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser Bilag B. Beregning af faktisk drivhusgasemissionsbesparelse Bilag C. Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemission Bilag D. Standardværdier for drivhusgasemissioner Bilag E. Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med Bilag F. Verifikators erklæring Bilag G. Arealtyper og krav til biomasse fra landbrugsarealer 1 Indledning 1.1 Baggrund Danmark indfører med bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v. samt denne håndbog lovkrav til bæredygtighed af faste og gasformige biomassebrændsler. Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v. (Bekendtgørelsen) indeholder kravene i kort form. Håndbogen supplerer og uddyber kravene og vejleder om opfyldelse og dokumentation. Håndbogen er juridisk set også en bekendtgørelse, men vil i det følgende blive benævnt ”Håndbogen”. Bekendtgørelsen og Håndbogen implementerer den politiske aftale af 2. oktober 2020: Bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi . Bekendtgørelsen og Håndbogen implementerer desuden bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser, som fremgår af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder 2) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82. (VE-direktivet). VE-direktivet indeholder obligatoriske bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler fra landbrug, skov m.v., som anvendes til produktion af el, varme, køling eller brændsler i anlæg over en vis størrelse. Biomassebrændsler er brændsler, der er fremstillet af biomasse, f.eks. halm, flis, træpiller og biogas. Overholdelse af kriterierne i VE-direktivet er en betingelse for, at energi baseret på biomasse kan bidrage til opfyldelsen af Danmarks og EU's mål for andele af vedvarende energi og for fremover at kunne modtage støtte. For faste og gasformige biomassebrændsler angiver direktivets kriterier et minimumsniveau og de enkelte medlemslande har mulighed for at indføre yderligere krav. Den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse implementerer VE-direktivets kriterier og bygger videre på den brancheaftale, som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme etablerede i 2014 om bæredygtighed af træpiller og skovflis. Den politiske aftale går på nogle punkter videre end kriterierne i VE-direktivet og på andre punkter videre end kravene i brancheaftalen. Boks 1 nedenfor viser kravene i den politiske aftale, og på hvilke punkter aftalen går videre end kriterierne i VE-direktivet. For biomasse fra landbrug implementeres VE-direktivets kriterier samt særligt krav til anvendelsen af energiafgrøder i biogasproduktionen. Håndbogen beskriver kun kravene til faste og gasformige biomassebrændsler . Krav til biobrændstoffer er beskrevet andre steder 3) Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2021). . Boks 1 Politisk aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse af 2. oktober 2020 Krav, der er mere ambitiøse end VE-direktivet, er markeret med fed. Politisk aftale af 2. oktober 2020 Omfattede aktører: Fra 2021 : • Alle el- og varmeanlæg over 5 MW, • Industrianlæg over 20 MW, • Importører og producenter af over 20.000 tons træpiller/år Fra 2023 : • Alle el- og varmeanlæg over 2,5 MW , • Industrianlæg over 2,5 MW . • Importører og producenter af over 5000 tons træpiller/år, brænde og briketter pr. år. Klima-, energi- og forsyningsministeren gives hjemmel til at sænke grænserne yderligere og dermed omfatte flere aktører fra 2025 efter forligskredsens accept. Fodnote: Der er i september 2022 truffet politisk beslutning om at ophæve bæredygtighedskravene for importører og producenter af træpiller fra 1. november 2022 til og med 30. april 2024. Omfattede biomasser : Primære biomasse fra skove Rester fra træindustrien, Træbiomasse fra ikkeskov Bæredygtighedskrav Krav om lovgivning eller systemer på kildeområdeniveau, der sikrer lovlighed, genplantning, at udlagte naturbeskyttelsesområder beskyttes, at fældning tager hensyn til jordkvalitet og biodiversitet med det formål at minimere negative virkninger, samt at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt. Krav om at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter. Klimabæredygtighed - LULUCF og kulstoflagre Både krav i VE-direktivet og ekstra dansk krav skal opfyldes. For VE-direktivet skal a opfyldes. Hvis ikke a kan opfyldes, kan b anvendes. For det ekstra dansk krav skal a, b eller c opfyldes Krav til klimabæredygtighed i VE-direktivet
  4. a)Landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer er part i Parisaftalen og entener part i Paris-aftalen
  5. i)har forelagt et nationalt bestemt reduktionsmål (NDC) for FN, der medregner arealsektoren (LULUCF) eller
  6. ii)har love om at bevare/øge kulstoflagre og –dræn og det dokumenteres, at emissioner fra LULUCF ikke overstiger optag b. Der er indført systemer på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt. Ekstra dansk krav til klimabæredygtighed, der skal bidrage til, at skovkulstoflagrene ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt (a, b eller c skal opfyldes): Det skal dokumenteres at skovkulstoflageret ikke går tilbage enten for
  7. i)oprindelseslandet eller
  8. ii)for kildeområdet Kildeområdet skal være skovcertificeret Kun restprodukter må anvendes CO 2 besparelseskrav Krav til CO 2 -besparelse i produktionskæden sammenlignet med fossil energi: 75 pct. fra 2021 og 80 pct. fra 2025 og 83 pct. fra 2028 for omfattede aktører . Dokumentation og kontrol Krav om indberetning af biomasseforbrug, biomassetype og geografisk oprindelse, krav om dokumentation. Aktørerne kan bruge certificeringsordninger som dokumentation. Verifikation af en 3. part. Som det fremgår, vedrører Håndbogen kun anvendelsen af biomasse til energiformål . De virksomheder, der stilles krav til, er derfor producenter, importører og forbrugere af biomassebrændsler til energiformål. Ifølge princippet om kaskadeanvendelse, som bl.a. følger af EU’s mål om cirkulær økonomi og EU’s affaldsrammedirektiv, skal biomasse anvendes til f.eks. byggematerialer og andre ”højere anvendelser” før den resterende biomasse uden andre anvendelsesmuligheder bruges til energiformål. Dette princip er fortsat gældende, men reguleres ikke direkte med denne Håndbog. Håndbogen understøtter dog princippet gennem krav, der i bestemte situationer begrænser, hvilke træbiomasser, der kan anvendes til energiformål. Kravene omfatter VE-direktivets kriterier samt ekstra krav, som følger af danske politiske aftaler. De præcise krav afhænger af 1) Biomassekategorien , dvs. om der er tale om biomasse fra landbrug, biomasse fra skov, træbiomasse fra ikkeskov, etc. 2) Formen , dvs. om der er tale om fast biomasse eller gas, samt af 3) Energianvendelsen , dvs. om biomassen afbrændes i anlæg til produktion af el, varme, køling, eller om der er tale om import eller produktion af træpiller til videre salg Håndbogen tydeliggør og supplerer reglerne for, hvordan virksomheder kan leve op til kravene, samt hvilken dokumentation herfor, der skal foreligge. Håndbogen beskriver det danske kontrolsystem, herunder krav til verifikation og til de verifikatorer, der får til opgave at verificere, at kravene er opfyldt. Håndbogen udgør derfor samtidig en vejledning for virksomheder og verifikatorer. Endelig beskriver Håndbogen de oplysninger, som skal indberettes til Energistyrelsen. 1.2 Sådan læses Håndbogen Kapitel 2 gengiver, uddyber og supplerer definitioner fra lov om Fremme af Vedvarende Energi (VE-loven) og Bekendtgørelsen. Definitionen af ord og begreber, der er relevante for opfyldelse af kravene, fremgår af dette kapitel. Kapitel 3 beskriver hvilke virksomheder, der er omfattet, og hvilke biomasser, der er omfattet af hvilke krav, samt hvordan det afgøres, hvilken kategori en given biomasse tilhører. Kapitel 4 beskriver bæredygtighedskriterier for faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug . Kapitlet beskriver kravene i VE-direktivet og de udvalgte områder, hvor der er truffet dansk politisk beslutning om, at reglerne skal gå længere end VE-direktivet. Det fremgår desuden, hvordan opfyldelsen af de samlede regler kan dokumenteres over for Energistyrelsen. Kapitel 5 beskriver bæredygtighedskriterier for brændsler produceret af biomasse fra skov . Kapitlet beskriver de bæredygtighedskriterier, der følger af VE-direktivet, og de ekstra krav til hhv. biodiversitet og klimabæredygtighed som følger af den politiske aftale. Kapitlet gengiver kravene og beskriver for hvert krav, hvordan det opfyldes, hvordan opfyldelsen dokumenteres, samt hvordan verifikator kan verificere, at kravet er opfyldt. Kapitel 6 beskriver kravene til træbiomasse fra ikkeskov , herunder krav om genetablering samt krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier. Kapitlet beskriver, hvordan kravene opfyldes, og i hvilke situationer kravet om genetablering kan fraviges. Kapitel 7 beskriver kravene til affald og restprodukter fra træindustri, herunder særlige forhold som gælder for denne biomassekategori, herunder at kravene skal dokumenteres opfyldt for minimum 90 pct. af biomassen. Kapitel 8 beskriver krav til affald og restprodukter fra anden produktion, til kommunalt fast affald og til træaffald. Det fremgår her, at restprodukter fra anden produktion skal opfylde krav om drivhusgasbesparelser såfremt de er idriftsat efter 1. januar 2021, mens træaffald og kommunalt fast affald kun skal opfylde visse dokumentationskrav. Kapitel 9 beskriver krav til besparelse af drivhusgasemissioner samt metoder til at opgøre besparelsen. Metoderne er identiske med metoderne i VE-direktivet, som giver mulighed for at anvende standardværdier, disaggregerede standardværdier eller faktiske værdier i opgørelsen af drivhusgasudledningen. Udledningen ved brug af biomassebrændsler sammenlignes med VE-direktivets standardværdier for det fossile alternativ. Kapitel 10 beskriver kontrolsystemet herunder indberetningskrav, massebalanceprincippet og generelle krav til verifikation, herunder verifikators erklæring og rapport. Kapitlet beskriver desuden, hvilke krav verifikator skal opfylde. 2 Vejledning til definitioner og begreber 2.1 Definitioner og ordforklaringer Dette kapitel gengiver, uddyber og supplerer definitioner af ord og begreber, der er relevante for opfyldelse af kravene, inden for rammerne af definitionerne i VE-loven og Bekendtgørelsen. Affald : Ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. art. 3, nr. 1 i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition. Se også Træaffald. Affald og restprodukter fra træindustri: Rent affald og restprodukter fra træindustri, dvs. råtræ (herunder savværksflis, bark og fraskær), rent træ (herunder spåner og savsmuld) og træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ med et indhold af lim, der ikke overstiger 1% målt på tørstof. Definitionen svarer til træ, som er omfattet af punkt 1, 2 og 3 i bilag 1 til biomassebekendtgørelsen BEK nr. 84 af 26/01/2016. Anden produktion : En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindustri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning. Bekendtgørelsen: Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, samt træaffald og kommunalt fast affald af biologisk oprindelse. Biomasse fra landbrug : Biomasse som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer. Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer, der er defineret som ”skov” i nærværende Håndbog. Biomassebrændsel: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse. Biobrændstof: Flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse. Biprodukt: Et biprodukt defineres i henhold til Bekendtgørelse om affald (BEK nr 2512 af 10/12/2021). Brændstofleverandør : En enhed, som leverer brændstof til markedet, og som er ansvarlig for ekspedition af brændstof gennem et punktafgiftsopkrævningssted, eller i tilfælde af elektricitet, eller hvor der ikke opkræves nogen afgift, eller hvor det er behørigt begrundet, enhver anden relevant enhed udpeget af en medlemsstat. Biomassebrændselsleverandør : En virksomhed, som leverer biomassebrændsler til markedet. Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse. Bioaffald: Bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, kontorer, restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder, jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF. Certificeringsordning: En certificeringsordning er en national eller international ordning, som indeholder en række krav, som virksomheder, der opfylder kravene, kan vælge at lade sig certificere under. Certificeringen foretages af certificeringsorganer, der er godkendt til at udføre opgaven og evt. akkrediteret af en akkrediteringsorganisation. Drivhusgasemissioner: Udledning af CO 2 (kuldioxid), CH 4 (metan) og N 2 O (lattergas), jf. VE-direktivets bilag VI. Opgøres i CO 2 -ækvivalenter, som skrives ”CO 2 e”. Dødt ved : Al ikke-levende træagtig biomasse, dvs. stående, liggende på jorden eller i jorden; herunder træ, der ligger på overfladen, grove trædele samt døde rødder og stubbe. Energiafgrøder til biogas : Afgrøder, der høstes årligt og er dyrket på landbrugsjord mhp. energiproduktion. Omfatter afgrøderne majs, roer, græs, kløvergræs, korn og jordskokker jf. bilag 1. til Bekendtgørelsen. Energiafgrøder til andre formål : Afgrøder dyrket som en landbrugsaktivitet til anden energiproduktion end biogas. Energitræ fra landbrugsarealer : Træarter som for eksempel pil, poppel og eucalyptus dyrket på landbrugsarealer i max 10 års omdrift eller stævningsinterval. Også kaldet hurtigtvoksende stævningsskov. Engelsk: Short rotation coppice (direktivterm) og short rotation woody crops. Energitræ fra skov : Heltræer fra bevoksninger, der fældes altovervejende til energiformål, uden at være resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi, kork, pinjekerner, juletræer i (DK) fredskov eller tilsvarende. Faktisk værdi: Drivhusgasemissionsbesparelse på visse eller samtlige trin i en specifik proces til produktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i Bilag B. Fast biomassebrændsel : Biomassebrændsel lavet af træ fra skov, landbrug og ikke-skov, træaffald og fast kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra landbrug samt affald og restprodukter fra træindustri og faste affalds- og restprodukter fra anden produktion. Flydende biobrændsler : Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse. Frivillig ordning (eng. ”Voluntary Scheme”): En certificeringsordning, som mindst indeholder samme krav til bæredygtighed m.v., som VE-direktivets minimumskrav, og som Europa-Kommissionen har godkendt kan dokumentere overholdelse heraf. Første opsamlingspunkt for skovbiomasse : Det første opsamlingspunkt for skovbiomasse er en lager- eller forarbejdningsfacilitet, der forvaltes af en virksomhed, og som modtager råvarer direkte fra primære producenter af skovbiomasse. Genetablering af en skovbevoksning : Foryngelse af en skovbevoksning med naturlige midler (selvforyngelse) eller kunstige midler (plantning) efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller som følge af naturlige årsager, herunder brand og storm. Genetablering af en bevoksning uden for skov (ikkeskov): Genetablering af en bevoksning uden for skov kan ske ved, at der kun sker beskæring eller stævning af buske eller træer, der vokser op igen, eller ved, at nye træer eller buske plantes. Selvforyngelse er ikke genetablering af en bevoksning uden for skove. Geografisk oprindelse: Det geografiske område hvor biomassen blev høstet. Kan angives som land, stat/region eller kildeområde. For lande større end 1,5 mio. km 2 vil ”geografisk oprindelse” for nogle biomassetyper maksimalt kunne være en stat eller region i landet. Have/parkaffald : Træer, grene, hækafklip, blade, buske, blomster og ukrudt fra private haver, parker, kirkegårde og offentlige anlæg. Kildeområde (forsyningsområde) (eng: ”sourcing area”) : Geografisk afgrænset område, som råmaterialer i form af biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Definitionen kræver – at området, hvorfra biomassen er hentet, er geografisk afgrænset, kendt, og kan blive vist på et kort. – at den information, som er nødvendig for at kunne vurdere overholdelse af bæredygtighedskriterierne er tilgængelig fra uafhængige offentlige eller private institutioner, som har kompetencen til at producere pålidelig information. – at forholdene i kildeområdet er tilstrækkelig ensartede, hvilket som minimum kræver, at den samme lovgivning gælder i hele området. Et kildeområde for skovbiomasse betegnes skovkildeområde (eng: ”forest sourcing area”). Kulstoflager: Mængden af kulstof på et areal i den levende og døde biomasse. For træ opdeles kulstoflageret ofte i fem puljer: Levende overjordisk biomasse (træernes stammer og grene), levende underjordisk biomasse (træernes rødder), døde grene og stammer, jordbundens lag af uomsat organisk materiale (døde blade og nåle = litterlaget) samt mineraljordens indhold af organisk materiale. Kulstofoptag : Enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas fra atmosfæren. Kaldes også et ”dræn” (på engelsk ”sink”). Kommunalt fast affald: Blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler, samt blandet affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt fast affald omfatter ikke affald fra anden produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald. jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF. Massebalancesystem: Massebalancesystemet er et element i et sporbarhedssystem (” chain of custody ”-system), der sikrer, at der - når biomassepartier sammenblandes - er transparens om biomassens bæredygtighedskarakteristika og drivhusgas-udledninger hele vejen igennem værdikæden fra produktion til slutanvendelse. Oprindelsesland : Det land, hvor biomassen er høstet eller fældet. Kaldes også ”hugstland” for skovbiomasse. For affald er oprindelseslandet det land, hvor biomassen er blevet til affald. Plantage: Plantede skove, der forvaltes intensivt og opfylder alle følgende kriterier ved plantning og modenhed: en eller to træarter, ens aldersklasse og regelmæssig afstand. Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det, jf. VE-direktivet 4) Definitionen af ”restprodukt” i VE-direktivet adskiller sig fra affaldsdirektivet, som ikke skelner mellem ”affald” og ”restprodukt”. Denne forskel fritager ikke ”restprodukter” for at overholde affaldslovgivningen. . Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug : Restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning. Restprodukter fra landbrugsarealer : Restprodukter fra dyrkning og høst af afgrøder. Restprodukter fra skovbrug : 1) Grene og toppe, 2) Heltræer, som er restprodukt fra igangværende produktion af stammetræ, herunder ved udtynding, og 3) Resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi, kork, pinjekerner eller juletræer i (DK) fredskov eller tilsvarende. Restprodukter fra skovbrug må ikke indeholde stubbe og rødder. Råmateriale: Inputmateriale til en produktionsproces for biomassebrændsler. Skov: Et areal på mere end 0,5 hektar og en minimumsbredde pa 20 meter med træer højere end 5 meter og en kronedækningsgrad på mere end 10 pct.; eller med træer, som er i stand til at nå disse grænseværdier på stedet; dog ikke jord, der overvejende er under landbrugs- eller urban arealanvendelse, jf. FAO s 5) Food and Agriculture Organization. definition af skov. Som skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som skov. I Danmark anses således blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredskovspligt, for skov. Dette gælder også, når de er mindre end 0,5 hektar, og når de indeholder skovlysninger, der ikke er træbevoksede. Skovcertificeringsordning (Eng: Forest Management Certification): En certificeringsordning, der indeholder en standard med kriterier for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til biologiske, økonomiske og sociale forhold, og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge. Skovstatistik: En opgørelse af et land eller et områdes skovressourcer, herunder skovareal og kulstoflager, lavet af en sagkyndig institution. Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæden om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer at massebalanceprincippet er overholdt, og at output-biomassens karakteristika er dokumenteret i overensstemmelse med tilsvarende input. Stammetræ: Træets stamme eller del heraf – uden rødder, stub, grene og top. Standardværdi: En værdi, som under omstændigheder, der specificeres i denne Håndbog, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi. Stubbe og rødder : Dele af hele træet volume fraregnet volumet af den træagtige biomasse over stubben, idet stubhøjden betragtes som den højde, hvori træet ville blive fældet ved normal fældningspraksis i det relevante land eller region. Styringssystem: Et styringssystem betyder et informationsstyringssystem, der drives af en økonomisk operatør for at demonstrere, at biomasseindkøb er i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne på skovkildeområdeniveau i VE-direktivets art. 29, stk. 6, litra b og 29, stk. 7, litra b. Systemet skal omfatte alle kriterier og henvise til de informationskilder, der kontrolleres for at demonstrere overensstemmelse. Derudover kan der anvendes et beslutningstræ, der hjælper med vurderingen af de tilgængelige oplysninger. Systemet sikrer, at oplysninger, der er nødvendige for at demonstrere overensstemmelse, indsamles, verificeres, vurderes og holdes lagret af den økonomiske operatør. Systemet skal være nøjagtigt, pålideligt og beskyttet mod svindel samt sikre, at materialer ikke med vilje modificeres eller kasseres, så forsendelser eller en del deraf kan blive spild eller rest (VE-direktivet art. 30, stk.3). Træaffald: Have-/parkaffald, træ fra rydninger til ny infrastruktur og ny bebyggelse, samt biologisk materiale fra beskæringer m.m., der opretholder funktionen af veje, jernbaner, elledninger og lignende. Træbiomasse: Træ fra skov, affald og restprodukter fra træindustri og træ fra ikkeskov. Træbiomasse fra ikkeskov: Træ, som stammer fra træbevoksede arealer uden for skovområder, f.eks. levende hegn og andre små træbevoksede arealer i det åbne land, og som ikke passer i andre kategorier, jf. kategoriseringen af biomasse i afsnit 3. Verifikation: Når en kvalificeret 3. part, en verifikator, undersøger og bekræfter, at krav er overholdt, og at dokumentationen herfor er tilstrækkelig. Verifikation og krav til verifikator beskrives nærmere i kapitel 10. 3 Omfattede virksomheder og biomasser 3.1 Biomasse fra landbrug og anden produktion samt træaffald og kommunalt fast affald Nedenfor angivne virksomheder skal overholde krav til bæredygtighed og til besparelse af drivhusgasemissioner, når de anvender biomasse fra landbrugsarealer. Virksomhederne skal overholde krav om drivhusgasemissioner, når de anvender affald og restprodukter fra anden produktion. Desuden skal de overholde visse indberetningskrav, når de anvender træaffald eller kommunalt fast affald. Fra den 30. juni 2021 skal virksomheder, der anvender biomassebrændsler, sikre at brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2-4 og 8-10, når de anvendes eller produceres i nedenstående anlæg: 1) anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, med en indfyret termisk kapacitet på 2 MW eller derover for gasformige brændsler og på 20 MW eller derover for faste biomassebrændsler. 2) anlæg, der anvender gasformige biomassebrændsler, med en indfyret termisk kapacitet på 2 MW eller derover, eller på 200 m3 metan pr. time eller derover. Anlæg, uanset kapacitet, der anvender biogas, skal desuden leve op til det ekstra krav om begrænsning af brugen af energiafgrøder som beskrevet i afsnit 4.1.2. Drivhusgasemissionskravene gælder kun for anlæg, der idriftsættes den 1. januar 2021 eller derefter. De oven for angivne virksomheder står juridisk til ansvar for overholdelse af kravene. For at kunne gøre dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomasseleverandører. Virksomhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumentation, men dette ændrer ikke ansvarsforholdet. 3.2 Biomasse fra skov, træindustri og ikke-skov Fra den 30. juni 2021 skal virksomheder, der anvender brændsler af biomasse fra skov, affald og restprodukter fra træindustri og træbiomasse fra ikkeskov, sikre at brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2-3 og 5-10, når de anvendes i nedenstående anlæg: 1. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, med en indfyret termisk effekt på 5 MW eller derover. 2. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til energiformål i virksomheder, med en indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover. Producenter og importører af træpiller skal desuden opfylde kravene i kapitel 2-3 og 5-10, når de henholdsvis: 1. importerer 20.000 tons træpiller om året eller derover 2. producerer 20.000 tons træpiller om året eller derover I perioden fra 1. november 2022 til og med 30. april 2024 kan producenter og importører af træpiller undlade at opfylde kravene i kapitel 5-9. Fra den 30. juni 2023 skal virksomheder, der anvender brændsler af biomasse fra skov, affald og restprodukter fra træindustri og træbiomasse fra ikkeskov, sikre, at brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2–3 og 5–10, når de anvendes i nedenstående anlæg: 1. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, med en indfyret termisk effekt på 2,5 MW eller derover. 2. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til energiformål i virksomheder, med en indfyret effekt på 2,5 MW eller derover. Producenter og importører af træpiller, brænde eller træbriketter, skal desuden opfylde kravene i kapitel 2-3 og 5-10 for det pågældende brændsel, når den producerede eller importerede mængde årligt udgør mindst 5.000 ton træpiller, 5.000 ton træbriketter eller 5.000 ton brænde. I perioden fra 1. november 2022 til 30. april 2024 kan producenter og importører undlade at opfylde kravene i kapitel 5-9 for så vidt angår træpiller. De oven for angivne virksomheder står juridisk til ansvar for overholdelse af kravene. For at kunne gøre dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomasseleverandører. Virksomhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumentation, men dette ændrer ikke ansvarsforholdet. 3.3 Omfattede biomasser Forskellige kategorier af biomasse skal opfylde forskellige krav. Det er derfor nødvendigt at kategorisere biomassen, før det kan afgøres, hvilke krav, den skal opfylde. Kategorisering af biomassen fremgår af Figur 3.1. De krav, der stilles til hver kategori, fremgår af Tabel 3.1. Krav til ”Træbiomasse fra ikkeskov” skal først opfyldes fra 1. januar 2022. Kategorierne ”Biomasse fra landbrug” og ”Biomasse fra skov” omfatter både primære produkter og affald og restprodukter. Det er af flere grunde nødvendigt at skelne mellem primære produkter og restprodukter: Biomasse fra landbrug: – Der stilles krav om overvågnings-eller håndteringsplaner af jordkvalitet og kulstofindhold i jord til affald- og restprodukter fra landbrugsarealer. Dette krav stilles ikke til primære produkter fra landbrugsarealer. – Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne både mellem de overordnede kategorier og mellem forskellige mere detaljerede biomassetyper for at kunne bruge en standardværdi for f.eks. ”restprodukter fra landbruget” eller for en bestemt type f.eks. ”majs”, ”halm” m.v. Biomasse fra skov: – Det indgår i det ekstra klimakrav til skovbiomasse, at der i visse situationer kun må anvendes restprodukter fra skovbrug. Der stilles i denne situation særlige krav til dokumentation. – Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne mellem primære produkter (stammetræ og energitræ) og restprodukter. Det er f.eks. nødvendigt for at afgøre hvilken standardværdi, der skal anvendes. Figur 3.1: Beslutningstræ til kategorisering af biomasseressourcerne. Som det fremgår af Figur 3.1 stilles der bæredygtighedskrav til biomasse, herunder affald og restprodukter, der stammer fra landbrugsarealer. I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at eksempelvis husdyrgødning og dybstrøelse falder under kategorien ”affald og restprodukter fra anden produktion”, og at bæredygtighedskravene for landbrugsarealer derfor ikke gælder for disse typer af biomasser. De krav, de enkelte biomasser skal opfylde, fremgår af nedenstående Tabel 3.1. Tabel 3.1. Oversigt over krav til forskellige biomassekategorier. Bæredygtighedskrav til råmaterialer Krav til besparelser af drivhusgasemissioner Krav om 3. partsverifikation. Dokumentation for geografisk oprindelse Dokumentation for biomassetype, mængde mv. Krav til biomasse fra landbrug Krav til biomasse fra skov Ekstra krav om genetablering samt risikominimering for biomasse fra ikkeskov Krav til jordkvalitet Krav til arealer, biodiversitet og store kulstoflagre Særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas VE-direktivets krav om genetablering, biodiversitet, LULUCF mv. Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre Ekstra bæredygtighedskrav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og hensyn til særlige arter Afsnit i Håndbogen, der beskriver kravet 4.2 4.3 4.4 5.1 5.5 5.6 5.4 6 9 10 5.7 10 Primær biomasse fra landbrug x E x x x Affald og restprodukter fra landbrugsarealer x x x x x Biomasse fra skov x E E E E 1 x Restprodukter fra træindustri E E E x Affald og restprodukter fra anden produktion x 2 x 2 x Kommunalt fast affald x Træaffald x x Træbiomasse fra ikkeskov E E E E Note 1: For skovbiomasse er der krav om 3. partsverifikation frem til første opsamlingspunkt. Note 2: Kravet for "affald og restprodukter fra anden produktion" gælder kun for anlæg idriftsat 1. januar 2021 eller derefter. Tabel 3.1. : Oversigt over krav til forskellige biomassekategorier. Krav som følger af VE-direktivet markeres med ”x”. Ekstra krav samt krav til ekstra kategorier af biomasse = ”E”. Kravene skal som hovedregel opfyldes for hele den anvendte, producerede eller importerede mængde af biomasse. For affald og rester fra træindustri skal minimum 90 pct. af de anvendte mængder biomasse, som bruges af en omfattet virksomhed, opfylde bæredygtighedskrav til råmaterialer. Importerede og nationalt producerede træpiller, træbriketter og brænde skal opfylde bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner med mindre importøren eller producenten kan dokumentere, at træpillerne, træbriketterne eller brændet ikke skal anvendes til at producere elektricitet eller varme, jf. dog den midlertidige undtagelse beskrevet i afsnit 3.2. Hvor der således foreligger dokumentation for, at en specificeret mængde træpiller, brænde eller træbriketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bæredygtighedskrav m.v. undlades for den pågældende mængde. Dokumentation kan være i form af en tro- og loveerklæring fra køberen, om at denne ikke vil anvende biomassen til energiformål og ikke vil videresælge den. 4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer 4.1 Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug Formål Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer skal i overensstemmelse med art. 29, stk. 2-5, i VE-direktivet opfylde de i dette kapitel nævnte bæredygtighedskriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion. Størstedelen af kriterierne har ophæng i det foregående direktiv 6) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. , der fastsatte bæredygtighedskriterier for transportsektoren. Nogle af kriterierne er derfor knyttet op på den status udvalgte arealer havde i ”januar 2008”. Bæredygtighedskriterierne er knyttet til de arealer, hvor den biomasse der anvendes i produktionen bliver produceret. Kriterierne skal sikre beskyttelse af tre aspekter: – Jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord (
  9. a)– Biodiversitet (
  10. b)– Store kulstoflagre (c og
  11. d)Bæredygtighedskriterierne a - d anses som udgangspunkt for opfyldt, hvis virksomheden eller biomassen er certificeret efter en frivillig ordning, f.eks. ISCC EU eller REDCert EU, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig oplysninger om opfyldelsen og udføre stikprøvevis kontrol med opfyldelsen af kriterierne a - d. Hvis virksomheden eller biomassen ikke er certificeret efter en EU-godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som beskrevet i de følgende afsnit 4.2 og 4.3. Energistyrelsen kan beslutte at bestemte certificeringsordninger eventuelt i en fastsat periode kan bruges som dokumentation, for overholdelse af bæredygtighedskrav. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette på sin hjemmeside. Ud over bæredygtighedskriterierne a – d, stilles der særlige krav til brugen af energiafgrøder i produktionen af biogas som er produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale (se afsnit 4.1.2, samt 4.4). 4.1.1 Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse De konkrete bæredygtighedskriterier fra VE-direktivet er beskrevet her. Hvordan kriterierne dokumenteres efterlevet er uddybet i afsnit 4.2 og 4.3.
  12. a)Affald og restprodukter fra landbrugsarealer må kun tages i betragtning, hvis operatørerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.
  13. b)Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi. Dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter:
  14. i)primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.
  15. ii)skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål iii) områder: - Der ved lov har fået status som naturbeskyttelsesområde, eller - Til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion. - Medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål.
  16. iv)Græsarealer med høj biodiversitet på over 1 ha, som er: - Naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller: - Ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
  17. c)Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer der havde et stort kulstoflager i 2008. Dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, men som ikke længere har denne status:
  18. i)vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede.
  19. ii)sammenhængende arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten iii) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metoden beskrevet i Håndbogens Bilag B vil opfylde kravene om drivhusgasemissionsbesparelser (se Håndbogens kapitel 9).
  20. d)Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. 4.1.2 Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion Der gælder et ekstra bæredygtighedskrav for biogas i form af en begrænsning af brugen af energiafgrøder. Kravet har været gældende i Danmark siden 2015 (indtil juli 2022 var dog kun støtteberettiget biogas omfattet heraf). I Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v. er der etableret et loft for, hvor meget energiafgrøder maksimalt må udgøre af det samlede biomasseinput i biogasproduktionen. Frem til og med den 31. juli 2023 er grænsen på 12 pct. Jf. Aftale om nye krav for anvendelsen af energiafgrøder til produktion af biogas fra juni 2021 (der siden er blevet let justeret) er grænsen skærpet. Fra 1. august 2023 nedsættes grænsen til 9 pct. og fra 1. august 2024 nedsættes grænsen til 4 pct. Derudover indføres et bundfradrag fra 1. august 2023 for de første 50.000 tons indført biomasse, hvor der fortsat kan anvendes op til 12 pct. energiafgrøder. Bundfradraget nedsættes til 36.000 tons fra 1. august 2025. Al anvendt biomasse over bundfradragsgrænsen er omfattet af den gældende energiafgrødegrænse på tidspunktet for indførelsen af biomassen. Den samlede tilladte mængde energiafgrøder er dermed anlægsspecifik. Som eksempel er her regnet med et anlæg, der i perioden 2023/2024 anvender 100.000 tons biomasse: Fra 1. juli 2023 ændres indberetningsperioden for anlæg, som anvender biogas, således at indberetningsperioden frem over følger kalenderåret. Dette betyder, at grænserne for anvendelse af energiafgrøder vil blive sænket midt i indberetningsperioderne (1. august) frem mod 2025. Dette håndteres ved at udregne et vægtet gennemsnit for hver indberetningsperiode, hvormed de aktuelle energiafgrødegrænser indgår relativt i forhold til det antal måneder de gælder i hver periode. Anvendelsen af energiafgrøder, for hver indberetningsperiode, må dermed ikke overstige det vægtede gennemsnit for den pågældende indberetningsperiode. Et eventuelt bundfradrag (hvis relevant) for kommende indberetningsperioder beregnes ligeledes som et vægtet gennemsnit. Det vægtede gennemsnit for den mængde energiafgrøder, der maksimalt må anvendes i biogasproduktionen, for de givne indberetningsperioder, er som følger: Indberetningsperiode Maksimal mængde energiafgrøder tilladt i perioden 1/8-2022 til 31/12-2023 (17 mdr. - udvidet indberetning 1 ) 11,12 % 1/1-2024 til 31/12-2024 (12 mdr.) 6,92 % 1/1- 2025 til 31/12-2025 (12 mdr.) 4,00 % 1 Læs mere om den udvidede indberetningsperiode i kapitel 10.6 om indhold i indberetningen for biogas Energiafgrøder er i bilag 1 til Bekendtgørelsen defineret som: – Majs (kolber og helsæd 7) Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet. ) – Korn (kerner og helsæd) – Roer (rod) – Græs og kløvergræs 8) Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i mindst 5 år, er undtaget. Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget. (helsæd fra arealer i omdrift) – Jordskokker (rod) Efterafgrøder er dog ikke omfattet af begrænsningen. Ved efterafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på marken, med det primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny hovedafgrøde. 4.2 Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord Affald og restprodukter fra landbrugsarealer til energiformål må i henhold til direktivets artikel 29, stk. 2, kun tages i betragtning som vedvarende energi, hvis operatørerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden. Resttræ fra landbrugsarealer, såsom fx udtjente frugttræer, er dog undtaget fra dette krav. 4.2.1 Dokumentation Virksomheden, der anvender biomassen, skal sikre, at der foreligger dokumentation for, at der er indført overvågnings- eller håndteringsplaner på nationalt/regionalt plan eller på bedrifts- eller leverandørniveau, for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindhold på de landbrugsarealer hvorfra affalds- eller restproduktet stammer. I Danmark anses kriteriet for opfyldt, hvis følgende fire punkter er overholdt: 1) Der er indført planer til at håndtere kulstofindholdet i jorden, enten i form af: – Modeldata, der viser at kulstofindholdet i jorden vil være stabilt eller stigende i et mellemlangt til langt tidsperspektiv, eller – Der henvises til konkrete praksisser, der fordrer dette, f.eks. reduceret pløjning eller lignende, der er sværere at påvise kvantitativt. 2) Gødningsregnskabet til Landbrugsstyrelsen er indberettet. 3) Kravet om afgrødediversificering er overholdt, via indberetning i fællesskemaet til Landbrugsstyrelsen. 4) Forbuddet mod markafbrænding af halm er overholdt, iht. Miljøstyrelsens regler. Kravet i 1) kan overholdes ved at fremvise f.eks. markplaner i markstyringssystemer hvori jordens kulstofindhold overvåges. Der vil generelt være stor metodefrihed til overholdelse af kravet. Eksempler på overholdelse kan være en henvisning til tilførsel af husdyrgødning og/eller at man har haft mellem/efterafgrøder på bedriften. Overholdelse kan også påvises i form af en fremskrivning, der viser udviklingen i kulstofindholdet i jorden over tid. Leverandøren erklærer på tro og love at alle fire punkter er overholdt på bedrifts- eller leverandørniveau, men kan ifm. stikprøvekontrol skulle fremlægge dokumentation. Stikprøvekontrol foretages af en verifikator (se afsnit 4.2.2), så dokumentationen skal opbevares på bedriften eller af leverandøren, så kontrollen kan gennemføres. Når der foretages stikprøvekontrol, vil leverandøren skulle fremlægge markplaner, samt kvitteringer på indberetninger til Landbrugsstyrelsen. 4.2.2 Verifikation Verifikator skal bekræfte, at der på bedrifts- eller leverandørniveau er indført systemer, der afhjælper virkningerne på jordkvaliteten og kulstoflageret i jorden jf. afsnit 4.2.1, og beskrive den fremlagte dokumentation herfor. Verifikators rolle afhænger af, om dokumentationen består af en henvisning til nationale/regionale overvågnings- eller håndteringsplaner eller om informationen skal verificeres på aktørniveau. 4.3 Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre Der stilles krav om at faste og gasformige biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrugsarealer, ikke må være fremstillet af biomasse fra arealer med høj biodiversitet eller arealer med store kulstoflagre. Dette gælder både primærprodukter, såvel som affald og restprodukter fra landbrugsarealer. I enkelte tilfælde tillades det at biomassen kan anvendes, såfremt det påvises at produktionen og/eller høsten ikke er i strid med naturbeskyttelsesformålet i området. Arealer med høj biodiversitet defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i afsnit 4.1.1 punkt b (i – iv), og som havde en af de listede statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet har skiftet status siden. I Danmark vil disse områder som regel være underlagt en form for naturbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder eller § 3-områder, mens anden lovgivning kan være relevant, hvis virksomheden importerer biomasse. Arealer med store kulstoflagre defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i afsnit 4.1.1, punkt c (i – iii) og punkt d. Biomasser der stammer fra disse arealer der havde store kulstoflagre i 2008, må som udgangspunkt ikke anvendes, hvis arealernes kulstoflager siden 2008 har været i tilbagegang. Såfremt arealet ikke har ændret status siden 2008, er det tilladt at anvende biomasse herfra, hvilket muliggør brug af høstet biomasse ifm. f.eks. naturpleje. For tørvebundsarealer gælder det særlige krav, at der ikke må anvendes biomasse fra arealer der var tørvebundsarealer i 2008, med mindre dyrkning og høst af biomassen ikke har indebåret afvanding af hidtil udrænet jord. 4.3.1 Dokumentation Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en godkendt frivillig ordning, skal virksomheden kunne fremvise følgende dokumentation:
  21. a)Dokumentation for biomassens oprindelsesland.
  22. b)Henvisning til de relevante love, som regulerer b),
  23. c)og/eller
  24. d)i afsnit 4.1.1 samt henvisning til de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse. I Danmark vil punkt
  25. b)ovenfor være efterlevet per automatik, da aktøren må antages at overholde Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, og internationalt beskyttede områder, som f.eks. Natura 2000-områder, som beskytter disse typer områder i Danmark. I fravær af b): – For biodiversitet : Dokumentation for, at landbrugsjorden i 2008 eller senere ikke har haft en eller flere af de nævnte statusser (i –
  26. iv)(dog punkt 1 og 2 nedenfor). 1) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft de i punkt
  27. ii)eller iii) nr. 2 nævnte statusser, og der anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for at produktionen på arealet ikke har forstyrret formålet med arealets naturbeskyttelse. 2) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft den i punkt
  28. iv)nr. 2 nævnte status, og der anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for, at høst af biomassen på arealet er nødvendig for at bevare arealets status. – For store kulstoflagre : Dokumentation for, at biomassen ikke stammer fra et areal der havde de i punkt c (i – iii) nævnte statusser i 2008, og hvor arealerne ikke længere har denne status, i form af 1) Dokumentation for arealets status i januar 2008 2) Dokumentation for arealets status på høsttidspunktet for den pågældende biomasse Særligt for tørvebundsarealer : 1) Dokumentation for om arealet var drænet i januar 2008 2) Dokumentation for om arealet var drænet på høsttidspunktet for den pågældende biomasse. Såfremt arealet er blevet drænet, skal det yderligere dokumenteres, at dyrkning og høst af den pågældende biomasse ikke er årsagen til dræningen. I Bilag G findes en tabeloversigt der viser hvornår ovenstående bæredygtighedskriterier overholdes alt efter hvilken arealtype biomassen stammer fra. Virksomheden skal forlange, at biomasseleverandørerne: – udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller Energistyrelsens forlangende udleverer en liste over de bedrifter hvorfra biomassen stammer, på basis af hvilken, der kan laves stikprøvekontrol. på forlangende kan fremlægge dokumentation fra den ansvarlige myndighed om, at høst af biomassen ikke er sket i naturbeskyttelsesområdet eller ikke strider mod beskyttelsesformålet. 4.3.2 Verifikation Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en frivillig ordning, skal verifikator bekræfte: 1) At der er fremlagt dokumentation for biomassens oprindelsesland 2) At der er fremlagt dokumentation for at hensyn til opretholdelsen af arealets biodiversitet og kulstoflager er sikret gennem lovgivning. Verifikator kan gøre dette ved at sammenholde oplysninger om lovgivning fra virksomheden med oplysninger på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside. I fravær af 2) skal verifikator bekræfte: For biodiversitet : – At der er fremlagt dokumentation for, at landbrugsjorden ikke har en af de i i – iv nævnte statusser, eller – At der er fremlagt dokumentation for, at produktion eller høst af biomassen ikke har forstyrret formålet med arealets naturbeskyttelse For store kulstoflagre : – At der er fremlagt dokumentation for arealets status i 2008 samt arealets status på høsttidspunktet, samt at kravet er overholdt Særligt for tørvebundsarealer : – At der er fremlagt dokumentation for, hvorvidt arealet var drænet i hhv. 2008 og på høsttidspunktet. Såfremt arealet er blevet drænet, skal verifikator bekræfte, at dette ikke skyldes dyrkning eller høst af den pågældende biomasse. Til brug for verifikationen kan tabeloversigten i Bilag G anvendes. Tabellen viser et overblik over hvornår bæredygtighedskriterierne for hhv. biodiversitet, arealer med store kulstoflagre og tørvebundsarealer er opfyldt, fordelt på forskellige arealtyper. 4.4 Opfyldelse af særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas Som beskrevet i bekendtgørelsen, skal virksomheder, der bl.a. anvender energiafgrøder til biogas én gang årligt indberette oplysninger om type og vægt af den biomasse der er anvendt i produktionen i det foregående år. Såfremt den anvendte mængde energiafgrøder ikke overstiger den fastsatte grænse for brug af energiafgrøder, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen, vil den anvendte biogas fortsat kunne modtage finansiel støtte, såfremt virksomheden er støttemodtager. 4.4.1 Dokumentation Overholdelsen af energiafgrødegrænsen dokumenteres gennem følgende: – En årlig indberetning af typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen. – Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas. Til brug for periodisk kontrol skal virksomheden opbevare følgende information: – En logbog, hvori typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen registreres løbende. 4.4.2 Verifikation For anlæg med en kapacitet på 2 MW (eller 200 m3 metan pr. time) eller derover, skal verifikator konstatere om virksomhedens forbrug af energiafgrøder har opfyldt kravet om begrænset anvendelse samt om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende. 5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov 5.1 VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra skov Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal opfylde nedenstående kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion. Kravene følger af VE-direktivet (art. 29, stk. 6). Bæredygtighedskriterierne i - v anses for opfyldt, hvis biomassen er certificeret efter en frivillig ordning, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig oplysninger om opfyldelsen af kriterierne i – v. Energistyrelsen kan beslutte at bestemte certificeringsordninger eventuelt i en fastsat periode kan bruges som dokumentation, for overholdelse af bæredygtighedskrav. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette på sin hjemmeside. Hvis biomassen ikke er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som bekrevet i dette kapitel. Kravene kan opfyldes via lovgivning på nationalt niveau (a-niveau). Hvis den nødvendige dokumentation herfor ikke er tilgængelig, skal der i stedet være indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre at kravene opfyldes (b-niveau). – a-niveau: Det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at kravet opfyldes. – b-niveau: Der findes systemer til styring på skovkildeområdeniveau, der sikrer, at kravet opfyldes. Der er krav om i. at fældningen er lovlig ii. at skove genetableres på fældede arealer iii. at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder og tørvemoser, beskyttes iv. at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere skadevirkninger og v. at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt Nogle krav, f.eks. i, ii og iii, vil således kunne være dækket af lovgivning, mens andre, f.eks. iv og v, opfyldes via styringssystemer på kildeområdeniveau. Opfyldelse af kravet på a-niveau kræver, at der findes lovgivning, der sikrer, at kravet er opfyldt. For alle krav gælder, at lovgivningen skal indeholde overvågnings- og håndhævelsesforpligtelser og angive en ansvarlig organisation herfor. Systemerne til overvågning og håndhævelse skal indeholde en risikobaseret kontrol; effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner; systemer til appel af afgørelser; og offentlig adgang til information. For alle krav gælder, at der ikke må foreligge evidens fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner for betydelig, systematisk og fortsat manglende håndhævelse. Hvis der foreligger en gældende gennemførelsesretsakt fra EU-Kommissionen skal denne desuden tages i betragtning. 5.2 Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (a). i. Fældningens lovlighed Dette kriterium anses for opfyldt, når kravene i EU's tømmerforordning 9) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning. er opfyldt. EU's tømmerforordning forpligter alle, der markedsfører træprodukter i EU, til ved hjælp af et Due Diligencesystem at sikre, at der er ”ubetydelig risiko” for, at træet er fældet ulovligt, dvs. i strid med gældende lovgivning 10) ”gældende lovgivning” er defineret i ovenstående forordning nr. 995/2010 artikel 2 punkt h. i oprindelseslandet. Relevant ”gældende lovgivning” omhandler hugstrettigheder, skovforvaltning, miljø- og naturbeskyttelse herunder biodiversitet, samt betalinger og afgifter. I Danmark er relevant lovgivning for eksempel: 1. Skovloven om bl.a. fredskov 2. Naturbeskyttelsesloven om bl.a. fredninger og beskyttede træbevoksede moser 3. EUTR om handel med træ 4. Miljømålsloven om Natura 2000-områder 5. Miljøvurderingsloven om bl.a. rydning af skov Ved køb af træprodukter produceret inden for det indre marked, er det sælger, dvs. producenten , der har pligt til at etablere et Due Diligencesystem. Såfremt der købes træprodukter importeret til det indre marked, er det importøren i første led, der er forpligtet til at etablere et Due Diligencesystem. Due Diligencesystemet omfatter tre trin, som tilpasses de konkrete forhold i produktionslandet: 1. Indsamling af relevant information, f. eks. oprindelseslandets lovgivning og –håndhævelse, herunder adgang til hugstrettigheder, forekomst af væbnede konflikter, hjemmehørende folks rettigheder og forekomst af korruption 2. Risikovurdering. En systematisk gennemgang af forsyningskæden med henblik på at identificere, hvor og i givet fald hvordan der kan opstå risiko for, at forsyningskæden kan forurenes med ulovlig fældet træ 3. Risikominimering. Hvilke konkrete tiltag har virksomheden gennemført for at sikre sig, at der er ”ubetydelig risiko” for at træbiomassen eller dele heraf kan være ulovligt fældet. Hvis der ikke kan statueres ubetydelig risiko, skal virksomheden afstå fra at købe biomassen. Due Diligencesystemet skal være skriftligt, og dets anvendelse på alle importer og mængder skal være dokumenteret. Systemet skal evalueres mindst hvert år og revideres i forbindelse med leverandørskift. Forhandlere, der ikke selv har bragt varen på markedet, skal dokumentere af hvem de har købt varen, og til hvem den er solgt. I nogle tilfælde er forholdene i oprindelseslandet meget komplicerede og det kan være vanskeligt, ved egen informationsindsamling og besøg i landet med tilstrækkelig sikkerhed at kunne udelukke risikoen for ulovligt træ. I sådanne tilfælde benytter visse virksomheder sig af tredjepartscertificering, idet certificeringsvirksomhederne ofte har førstehåndskendskab til de lokale forhold. Certificering anerkendes dog ikke uden videre som en opfyldelse af virksomhedens Due Diligenceforpligtelse. Virksomheden skal således dokumentere en selvstændig vurdering af certificeringsvirksomhedens oplysninger. Organisationen Preferred by Nature (tidl. NEPCon), har lavet risikovurderinger i relation til EU's Tømmerforordning for 71 lande 12) https://preferredbynature.org/sourcinghub/timber . Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed for EUs tømmerforordning i Danmark. 13) http://eutr.dk/lovligt-trae/ ii Genetablering Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede skovarealer anses for opfyldt på a-niveau, hvis genetablering (foryngelse) af fældede skovarealer er sikret gennem lovgivning i oprindelseslandet. De gældende love skal sigte mod etablering af en ny skov i samme område inden for 10 år efter hugsten gennem naturlig eller kunstig foryngelse eller en kombination. Lovgivningen skal sikre, at arealet ikke overgår til anden anvendelse, og at primær skov ikke omdannes til plantage. Lovgivningen i oprindelseslandet skal gælde al skov i landet eller hele det relevante skovkildeområde. iii Beskyttelse af udpegede naturområder Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der findes nationalt eller internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder samt lovgivning, der beskytter disse områder. Kravet er også opfyldt, hvis kildeområdet hverken indeholder eller grænser op til nationalt eller internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder. iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger. Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der er lovgivning i oprindelseslandet, der på passende niveau regulerer opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten. Lovene skal regulere, hvornår og hvordan fældning må foretages af hensyn til jordkvalitet og biodiversitet. Relevante love kan f.eks. indeholde regler om - at fjernelse af stubbe og rødder skal begrænses af hensyn til jordkvalitet eller biodiversitet - at fældning skal ske uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder af hensyn til biodiversiteten. v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt Kravet anses for opfyldt på a-niveau, når der i oprindelseslandet er love om, at fældning skal ske således, at skovens langsigtede produktionskapacitet opretholdes eller forbedres, samt at disse love gælder i skovkildeområdet. Relevante love kan f.eks. indeholde regler om - at hugsten ikke må overstige tilvæksten, medmindre dette skyldes dokumenteret sygdom, stormfald eller anden udefra kommende hændelse. - at forvaltningen skal forebygge tab af næringsstoffer f.eks. ved at efterlade nåle og blade i skoven. 5.2.1 Dokumentation Virksomheden skal beskrive oprindelsesland, hvor det er relevant, den subnationale region, hvor biomassen blev fældet, herunder skovkildeområdet og kunne fremvise følgende dokumentation: – Dokumentation for, at hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger. Alternativt skal virksomheden kunne fremvise følgende dokumentation: – Dokumentation for den risikovurdering eller det Due Diligencesystem, som giver ”ubetydelig risiko” for ulovligt træ. – Angivelse på kort, om naturbeskyttelsesområder findes i, eller grænser op til, skovkildeområdet (i og
  29. iv)– Henvisning til de relevante love, som regulerer i – v samt henvisning til de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse. – En vurdering af, i hvilken udstrækning lovgivningen sikrer, at kravene i - v er opfyldt, og at oprindelseslandet håndhæver gældende regler. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for at kravene ikke opfyldes eller reglerne ikke håndhæves, skal aktøren opfylde det relevante krav på skovkildeområdeniveau (b). Mulige informationskilder: – UN-FAO FAOLEX database of forest laws – Transparency International PCI, Rule of Law – Fragile States index – Preferred by Nature sourcing hub, https://preferredbynature.org/sourcinghub – International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database – World Database on Protected Areas (WDPA) – UNEP-WCMC 14) www.unep-wcmc.org/featured-projects/eu-timber-regulation-and-flegt. Country Overviews – UNEP-WCMC briefing notes on EUTR implementation – TREE (Timber Regulation Enforcement Exchange) – NGO-rapporter fra WWF, EIA, Earthsight – Commission Expert Group/Multi-Stakeholder Platform on Protecting and Restoring the World’s Forests, including the EU Timber Regulation and the FLEGT Regulation (E03282) – De relevante nationale myndigheders hjemmesider 5.2.2 Verifikation Hvis hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger, skal verifikator ikke verificere at ovenstående krav i – v er opfyldt, men udelukkende bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter godkendte ordninger 15) Det forventes, at der vil kunne findes en liste over disse på Europa-Kommissionen hjemmeside. . Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne nedenfor. Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland, evt. region og skovkildeområde forefindes, og om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om skovkildeområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplysninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Verifikator skal kontrollere, om kravene i – v er opfyldt enten via nationale love og håndhævelse (
  30. a)eller gennem systemer på skovkildeområdeniveau (b). For (
  31. a)skal verifikator for i – v kontrollere at: – der er fremlagt dokumentation for fældningens lovlighed jf. 5.2.1 – de love, der henvises til, gælder i skovkildeområdet – naturbeskyttelsesområder i – og grænsende op til - skovkildeområdet er korrekt angivet på kort – lovene indeholder bestemmelser, der sikrer, at det pågældende krav er opfyldt – at de ansvarlige myndigheder for håndhævelse er korrekt angivet og dækkende – der foreligger en vurdering, der sandsynliggør, at lovgivningen sikrer lav risiko for, at kravene i - v ikke er opfyldt Verifikator skal desuden bekræfte, at der ikke foreligger evidens for manglende håndhævelse af nogle af ovenstående love fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner. Verifikator kan i sin kontrol sammenholde oplysninger om lovgivning fra virksomheden med oplysninger fra ovenstående kilder og på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside. 5.3 Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (
  32. b)Virksomheden skal beskrive oprindelsesland og hvor relevant, den subnationale region, hvor biomassen blev fældet, samt de geografiske grænser for skovkildeområdet. Godkendte frivillige ordninger vil kunne anerkendes som dokumentation for, at kravene i – v er opfyldt. Alternativ dokumentation vil også kunne anerkendes, hvis den dokumenterer, at kriterierne er opfyldt, som bekrevet nedenfor. Opfyldelse af bæredygtighedskravene på b-niveau kræver, at de relevante virksomheder har styringssystemer, der – er i stand til at demonstrere, at alle krav er opfyldt – bruges til at indsamle, verificere, vurdere og gemme data – er nøjagtige, troværdige og beskyttede mod svindel – indeholder referencer til anvendte informationskilder Virksomhederne skal fremlægge nøjagtig, ajourført og verificerbar dokumentation for følgende elementer: i. Fældningens lovlighed EU's Tømmerforordning skal være opfyldt, jf. afsnit 5.2 ovenfor. ii Genetablering Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede arealer betyder, at arealet ikke må overgå til anden anvendelse. Kravet skal opfyldes for selve det fældede areal og kan ikke opfyldes via ”erstatningsarealer” andre steder. På b-niveau kan kravet anses for opfyldt, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at arealet er forynget med skov senest 10 år efter, at den forrige skovbevoksning er fjernet. Styringssystemet kan f.eks. sikre, at genetablering indgår som en betingelse i relevante leverandørkontrakter inklusive en opfølgende overvågning. Kravet kan også anses for opfyldt, hvis skoven er certificeret efter en skovcertificeringsordning, der sikrer genetablering. Genetablering kan fraviges, hvis det kan dokumenteres, at arealet er ryddet af biodiversitetshensyn. iii Beskyttelse af udpegede naturområder Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at biomassen ikke stammer fra udpegede naturbeskyttelsesområder, eller at der findes dokumentation for, at høsten i naturbeskyttelsesområdet ikke strider mod beskyttelsesformålet i form af erklæring eller bestilling fra den kompetente myndighed. iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere skadevirkninger. Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at der er redegjort for risici for negative effekter på jordbundens kvalitet og biodiversiteten, så vidt muligt baseret på en risikovurdering foretaget af en uafhængig part, og at der er foretaget tiltag, der minimerer disse negative effekter. Redegørelsen skal indeholde angivelse af sårbare områder og retfærdiggøre, hvis der er fældet i disse. Den skal også demonstrere, at stubbe og rødder ikke fjernes. De tiltag, der gøres for at undgå skadevirkninger kan være tiltag som følger Best Management Practises eller tiltag, der fremgår af relevante nationale skovstandarder f.eks: – at der ikke foretages dybdepløjning – at hugsten sker med metoder, der beskytter jordbunden – at høst foregår i sensommeren, hvor jorden er tør, eller om vinteren, når jorden er frossen – at der anvendes en fældningspraksis, der forebygger erosion – at hugst finder sted uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder, for ikke at skade ynglende arter – at livstræer efterlades – at der opretholdes eller opbygges et vist niveau af dødt ved – at der ikke drænes – at der ikke benyttes pesticider v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at hugsten ikke overstiger skovenes gennemsnitlige årlige tilvækst i kildeområdet i indenfor 5 års perioden op til hugstindgrebet, medmindre andre mængder er behørigt begrundet for at forbedre skovens fremtidige produktionskapacitet eller på grund af dokumenterede skadedyr, storme eller anden naturlig forstyrrelse. 5.3.1 Dokumentation Aktøren skal kunne dokumentere, at hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger. Alternativt skal aktøren: – sikre, at der foreligger en beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et styringssystem på skovområdeniveau, der sikrer at ovenstående krav i – v er opfyldt. – sikre, at der foreligger en beskrivelse af relevante risici af den skovforvaltning, de fældningsmetoder og de hensyn, der specifikt tages i skovkildeområdet for at sikre i – v. – sikre, at der foreligger angivelse af, hvorvidt skovkildeområderne indeholder eller grænser op til naturbeskyttelsesområder, dokumenteret med satellitfotos eller kort – sikre, at biomasseproducenten udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller tilsynsmyndighedens forlangende udleverer en liste over fældede arealer med tilhørende satellit- eller orthofotos før og efter, på basis af hvilken, der efterfølgende kan laves stikprøvekontrol i forhold til genetablering og andre krav. – at biomasseproducenterne på forlangende kan fremlægge dokumentation for at høst af skovbiomassen i et naturbeskyttelsesområde ikke strider mod beskyttelsesformålet (iv). Det kan være i form af en erklæring eller bestilling fra den ansvarlige myndighed eller en forvaltningsplan for et Natura 2000-område, hvoraf det fremgår at et område skal friholdes for den pågældende trævækst. – at biomasseproducenten på forlangende kan fremvise dokumentation, hvis der henvises til sygdom, stormfald eller anden udefra kommende hændelse eller hensyn til aldersklassefordeling eller naturværdier. Mulige informationskilder: – Forvaltningsplaner – Arbejdsordrer – Hugstprotokoller – Hugsttilladelser, for eksempel tilladelser til tidsmæssigt afgrænset hugst over tilvækstniveauet for at udjævne aldersklassefordelingen i skove. – Kort Satellit- eller orthofotos 5.3.2 Verifikation Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter en sådan ordning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne nedenfor for den del af biomassen, der ikke er certificeret efter en frivillig ordning. Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland og skovkildeområde forefindes, og om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om skovkildeområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplysninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Verifikator skal kontrollere, om kravene i – v er opfyldt enten via nationale love (
  33. a)eller gennem systemer på skovkildeområdeniveau (b). For b skal verifikator bekræfte, at der er fremlagt beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et styringssystem, der sikrer, at kravene i – v er opfyldt samt kontrollere at: – de styringssystemer for skovkildeområdeniveauet, der henvises til, sikrer opfyldelse af det pågældende krav – naturbeskyttelsesområder i skovkildeområdet, og grænsende op til kildeområdet, er korrekt angivet og dokumenteret med satellit-, orthofotos eller kort – der kan fremskaffes dokumentation for, at høst ikke strider mod beskyttelsesformålet, hvis skovbiomassen helt eller delvist stammer fra naturbeskyttelsesområder eller er ryddet af biodiversitetshensyn. Dokumentation kan være en erklæring fra den ansvarlige myndighed eller en skriftlig udtalelse fra en uafhængig sagkyndig. Verifikator skal sammenholde biomasseproducentens angivelser og fotos af, hvorvidt skovkildeområdet indeholder udpegede naturområder med oplysninger herom på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside, i International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database eller i World Database on Protected Areas (WDPA). Hvis relevant skal verifikator desuden bekræfte, at styringssystemet sikrer, at der er dokumentation for, at fældningen ikke strider mod beskyttelsesformålet. Certificeringsordninger, som ikke er godkendt, kan kun anvendes som dokumentation for krav, hvis verifikator bekræfter, at den faktiske standard, som gælder i skovkildeområdet, og det tilhørende kontrolsystem, udgør en tilstrækkelig dokumentation for, at det relevante krav er opfyldt. 5.4 Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal, uanset deres geografiske oprindelse, opfylde nedenstående ekstra bæredygtighedskrav for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse, der har haft negativ effekt på biodiversiteten m.v.: Forvaltningen af skoven skal sikre beskyttelse af biodiversitet, følsomme og bevaringsværdige områder og særlige arter gennem: – identifikation af særligt følsomme områder eller områder, der er særligt bevaringsværdige, samt – beskyttelse af identificerede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede følsomme og bevaringsværdige områder. Områder kan være bevaringsværdige, hvis de har høj værdi for biodiversiteten, særlig landskabsmæssig værdi, indeholder kulturarv eller rummer særlige arter. Områder kan være særligt følsomme, hvis de beskytter mod erosion eller beskytter vandressourcer. Der skal tages forvaltningsmæssige hensyn, når der er risiko for en negativ påvirkning. ”Særlige arter” er beskyttede arter eller arter, der fremgår af den danske rødliste over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, samt tilsvarende lister i andre lande. Disse rødlistearter er de kritisk truede (CR), truede (EN) eller sårbare (VU), jf. rødlistekategorierne 16) https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/ . 5.4.1 Opfyldelse af det ekstra krav om beskyttelse af områder og arter Det ekstra bæredygtighedskrav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og hensyn til særlige arter anses for opfyldt, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at fældningsområdet inden hugst vurderes og gennemgås i felten af en sagkyndig person, og gennemgangen dokumenteres i kort og arbejdsbeskrivelser, der bruges af relevante parter, og som sikrer, at de identificerede værdier og arter beskyttes. Vurderingen skal anvende velegnede metoder, som f.eks. HCV-konceptet (High Conservation Value), eller tilsvarende, jf. informationskilderne nedenfor. Hvis det er muligt skal vurderingen tage udgangspunkt i eksisterende kort over HCV-områder. Vurdering og gennemgang skal undersøge om området indeholder høj biodiversitet, egnede levesteder for, eller kendte forekomster af særlige arter, kulturarv, landskabelige eller andre værdier eller om området er særligt følsomt fordi det f.eks. beskytter vandressourcer eller beskytter mod jorderosion. Hvis der er tale om hugstområder, hvor det uden feltgennemgang med stor sikkerhed kan konstateres, at de ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier, eller at værdierne med stor sikkerhed ikke skades af hugsten, kan dette begrundes skriftligt, og feltgennemgangen kan udelades. Mulige informationskilder: For Danmark: – Nøglebiotoper i skov 17) https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov eller. – HCV-vejledningen til brug ved FSC-certificering af skov i Danmark 18) https://dk.fsc.org/preview.vejledning-til-identifikation-og-operationel-hndtering-af-hje-bevaringsvaerdier-hcver-i-danmark.a-1431.pdf samt. – Nøgle til bestemmelse af Naturmæssigt særlig værdifuld skov 19) https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-skov/ – Rødlisten 20) https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/roedlisten/ – Artsfredningsbekendtgørelsen 21) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1466 – Miljøportalen – Arter.dk – Katalog over mikrohabitater på træer 22) https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/ – Tinglysningsinformation Internationalt: – Guide for National Interpretations of High Conservation Values 23) https://hcvnetwork.org/wp-content/uploads/2018/05/2019-HCV-National-Interpretation-Guide.pdf . HCV Resource Network, 2019. – Good practice guidelines for High Conservation Value assessments - A practical guide for practitioners and auditors 24) http://d2ouvy59p0dg6k. cloudfront.net/downloads/hcv_good_practice_final. pdf Forestry and our cultural heritage 25) https://www.foresteurope.org/documentos/heritage.pdf 5.4.2 Dokumentation Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan systemer på skovkildeområdeniveau sikrer, at kravene er opfyldt. Hvis feltgennemgangen er udeladt, skal der foreligge en skriftlig begrundelse herfor. Den anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede vurderinger, begrundelser, kort og arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndigheden forlanger dette. Certificeringssystemerne SBP, FSC-Forest Management og PEFC-Forest Management er eksempler på styringssystemer på skovkildeområdeniveau, som vil kunne anerkendes som dokumentation for, at det ekstra bæredygtighedskrav for biomasse fra skov er opfyldt. Det vil dog altid være virksomhedens ansvar at sikre sig, at certificeringsordningen er tilstrækkelig i det konkrete tilfælde. Den godkendte biomasse fra de pågældende systemer har et af følgende såkaldte claims: FSC 100 %, FSC Mix Credit, 100 % PEFC Certified, 100 % PEFC Origin (ikke i funktion endnu) eller SBP Compliant. 5.4.3 Verifikation Verifikator skal i sin verifikationsrapport bekræfte, at kravet er opfyldt, og beskrive hvilken dokumentation bekræftelsen er baseret på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav, kriterier og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt. Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge dokumentation for certificering eller navne på sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser m.v. Der skal foretages mindst én stikprøve pr. oprindelsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive resultatet af stikprøvekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker. 5.5 VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter en sådan ordning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne i dette afsnit 5.5 for den del af biomassen, der ikke er certificeret efter en frivillig ordning. VE-direktivets art. 29, stk. 7 om faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov fastsætter nedenstående kriterier vedrørende arealanvendelse, ændret arealanvendelse og LULUCF:
  34. a)landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer, er part i Parisaftalen og:
  35. i)har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller
  36. ii)har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og dokumenterer, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.
  37. b)hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, skal der være indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt. Hvis der foreligger en gældende gennemførelsesretsakt fra EU-Kommissionen skal denne desuden tages i betragtning. 5.5.1 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a): Part i Parisaftalen For at opfylde VE-direktivets kriterier vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) på a-niveauet skal oprindelseslandet eller den regionale organisation for økonomisk integration være part i Parisaftalen. Hvorvidt det er tilfældet, fremgår af FN’s liste over parter i Parisaftalen 26) https://treaties.un.org/Pages/ViewDetails.aspx? src=TREATY&mtdsg_no=XXVII-7-d&chapter=27&clang=_en . Hvis det ikke fremgår af denne side, at oprindelseslandet har underskrevet Parisaftalen, er kriteriet på a-niveau ikke opfyldt. NDC, som omfatter LULUCF (
  38. i)Kriterie a-ii om at oprindelseslandet skal have forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for FN’s klimakonvention, som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse kan verificeres via FN’s NDC register 27) https://www4. unfccc.int/sites/ndcstaging/Pages/Home.aspx, https://www4. unfccc.int/sites/ndcstaging/Pages/LatestSubmissions.aspx . Heraf fremgår om landet har forelagt en NDC. Hvorvidt NDC’en omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse fremgår af NDC’ens tekst. NDC’er kan være udformet på mange måder. Det er ikke nok, at LULUCF- eller AFOLU 28) AFOLU = Landbrug, skovbrug og arealanvendelse. AFOLU er landbrug + LULUCF-sektoren. -sektoren er nævnt i NDC’en, eller at det fremgår, at NDC’en dækker ”alle sektorer”. Hvis kriteriet skal være opfyldt, skal det eksplicit forklares i NDC’en, hvordan LULUCF-sektoren indgår i reduktionsforpligtelsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets overordnede reduktionsmål. Love om at bevare og øge kulstoflagre og –dræn samt netto LULUCF-optag (
  39. ii)Kriterie a-ii om at oprindelseslandet har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens art. 5 med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og –dræn er opfyldt, hvis landet har love, der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og –dræn, hvis lovene indeholder relevante tiltag, og der findes en ansvarlig og troværdig organisation for overvågning og håndhævelse. Kriterie a-ii kræver desuden dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag. Denne dokumentation kan i nogle tilfælde findes på FN’s hjemmeside 29) https://unfccc.int/process-and-meetings/transparency-and-reporting/greenhouse-gas-data/ghg-data-unfccc/ghg-data-from-unfccc , hvor landespecifikke LULUCF-data kan fremsøges via ”flexible queries”. Tabel 5.1 nedenfor viser en oversigt over de sidste 10 års LULUCF-emissioner for Danmark samt gennemsnittet for de seneste 5 og 10 år. Kriteriet om, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag, anses for opfyldt, hvis den gennemsnitlige emission i de seneste 10 år er negativ. Negative emissioner svarer her til optag. Som det ses af Tabel 5.1 opfylder Danmark ikke dette kriterium, da Danmark har en positiv gennemsnitsemission fra LULUCF-sektoren de seneste 10 år. Tabel 5.1: Danmarks netto-CO2-emissioner de seneste 10 år fra LULUCF-sektoren. Ikke alle lande opgør emissioner fra LULUCF-sektoren. Nogle opgør i stedet udledningen fra AFOLU-sektoren, der indeholder LULUCF-sektoren. Nogle rapporterer ikke deres emissioner således, at de kan fremsøges via ”flexible queries”. I så fald kan data evt. findes i de pågældende landes nationale drivhusgasopgørelser. Disse kan fremsøges på UNFCCC’s hjemmeside 30) https://unfccc.int/process-and-meetings#:0c4d2d14-7742-48fd-982e-d52b41b85bb0:f666393f-34f5-45d6-a44e-8d03be236927:cc852874-8331-492c-a332-cc6313dec434 under ”Reporting and review under the Convention”, hvor man kan vælge mellem: – National Communications and Biennial Update Reports - non-Annex I Parties – National Communications and Biennial Reports - Annex I Parties – Greenhouse Gas Inventories - Annex I Parties Ikke alle lande har fremskrivninger af, hvordan emissioner og optag fra skovsektoren forventes at udvikle sig i fremtiden. Hvis ovenfor nævnte data ikke kan findes, kan kriteriet a-ii ikke anses for opfyldt. 5.5.2 Dokumentation Virksomheder skal fremlægge følgende dokumentation: For i: - link til den relevante NDC på FN’s hjemmeside - beskrivelse af, hvor i NDC’en det fremgår, hvordan LULUCF-sektoren indgår i reduktionsforpligtelsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets overordnede reduktionsmål. For ii: - henvisning/link til de nationale eller regionale love, der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og –dræn, samt - henvisning til den ansvarlige organisation for overvågning- og håndhævelse, samt henvisning/link til dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag (10 års gennemsnit). 5.5.3 Verifikation Hvis hele biomassen er certificeret af en eller flere frivillige ordninger kan verifikator lægge til grund, at kravene om at være part i Parisaftalen samt a-i eller a-ii, der følger direkte af VE-direktivet, er dokumenteret opfyldt. Verifikator skal i så fald udelukkende bekræfte, at hele biomassen er omfattet af godkendte frivillige ordninger. Alternativt skal verifikator bekræfte: – At oprindelseslandet er part i Parisaftalen og optræder på FN’s liste. – For i: at oprindelseslandet har en NDC, der indeholder LULUCF-sektoren, og at det heri forklares hvordan LULUCF-sektoren medregnes i forhold til landets reduktionsmål. – For ii: at der findes dokumentation for, at der findes nationale eller regionale love, der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og –dræn, at der findes en ansvarlig organisation for overvågning- og håndhævelse, samt at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag. Verifikator skal i sin verifikationsrapport beskrive, hvad der ligger til grund for bekræftelsen. 5.5.4 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (
  40. b)Når kriterierne for arealanvendelse og LULUCF ikke kan opfyldes på nationalt niveau (
  41. a)kan de i stedet opfyldes, hvis ”der er indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt”. En virksomhed kan opfylde dette krav ved at tilpasse eksisterende metoder til at vurdere udviklingen i skovenes kulstoflager og –optag, f.eks. de der er udviklet i forbindelse med LULUCF-reguleringen, og anvende dem på sit skovkildeområde. Dette kræver, at virksomheden 1. Definerer kildeområdet. 2. Definerer alle relevante kulstoflagre, dvs. over jorden, under jorden, dødt ved, skovbund og kulstof i jord. 3. Definerer en historisk referenceperiode, f.eks. 2000 - 2009. 4. Beskriver forvaltningspraksis i skoven i referenceperioden. 5. Kvantificerer kulstoflagre og kulstofoptag i skovkildeområdet i referenceperioden. 6. Definerer tidsperioden for ”lang sigt”. 7. Beskriver forvaltningspraksis i skovkildeområdet i denne langsigtede tidsperiode. 8. Kvantificerer udviklingen i skovkulstoflagre og –optag i den langsigtede tidsperiode. 9. Sammenligner det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i den fremtidige periode med det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i referenceperioden. Hvis det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i den fremtidige langsigtede periode er lig med eller større end det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i referenceperioden er kravet opfyldt. Virksomheden skal desuden sikre sig, at skovene er underlagt passende forvaltningsplaner, som sikrer, at den forventede udvikling i skovkulstoflagre og –dræn finder sted. 5.5.5 Dokumentation Aktøren skal som dokumentation for opfyldelse af kravet om, at niveauet af kulstoflagre og –dræn opretholdes på lang sigt, kunne fremlægge det udarbejdede materiale i medfør af punkt 1 – 9 ovenfor. Aktøren skal desuden beskrive de forvaltningsplaner, som skovene er underlagt, og som sikrer, at den beskrevne udvikling i kulstoflagre og –dræn vil finde sted. 5.5.6 Verifikation Hvis biomassen er certificeret af en frivillig ordning kan verifikator lægge til grund, at kravet b, der følger direkte af VE-direktivet, er opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator bekræfte, at ovenstående dokumentation for opfyldelsen af kravet b er fremlagt. 5.6 Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal uanset oprindelsesland opfylde et ekstra klimakrav. Ifølge dette skal det dokumenteres, enten for oprindelseslandet (
  42. i)eller for skovkildeområdet (ii), at skovkulstoflageret ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt. Alternativt skal skovene i kildeområdet være skovcertificerede, eller der må kun anvendes restprodukter fra skovbrug. 5.6.1 Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse Det ekstra klimakrav kan altså opfyldes på en af tre måder:
  43. a)Det dokumenteres, enten for oprindelseslandet eller for skovkildeområdet, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang.
  44. b)Skovene i kildeområdet er skovcertificerede.
  45. c)Der anvendes kun restprodukter.
  46. a)Skovkulstoflageret er ikke i tilbagegang To former for dokumentation for, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i oprindelseslandet eller skovkildeområdet kan anvendes: – en opgørelse i en skovstatistik af udviklingen af kulstofmængden i den stående vedmasse samt evt. i dødt ved, der viser, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang – dokumentation for at LULUCF-udledninger fra skovbrugssektoren (Kategori 4A) i oprindelseslandet ikke overstiger optag. Skovstatistik Dokumentationen kan være en national eller en regional skovstatistik eller en skovstatistik for skovkildeområdet lavet af en uafhængig sagkyndig, som viser, at kulstofindholdet i den stående vedmasse (levende træer over jord) samt evt. i dødt ved i den seneste 5-årsperiode frem til seneste statistik-år ikke er faldet i forhold til det gennemsnitlige skovkulstoflager i den foregående 5-årsperiode eller i forhold til perioden 2015 – 2020. Det er som minimum tilstrækkeligt, at statistikken indeholder data for den levende biomasse over jord (stående vedmasse), men mængden af dødt ved kan inkluderes, såfremt der findes pålidelige data herfor. LULUCF-emissioner Kravet anses for opfyldt, hvis den gennemsnitlige nettoudledning fra skovbrugssektoren (LULUCF-kategori 4A i indberetninger af nationale drivhusgasudledninger til FN’s Klimakonvention) set over de seneste 10 år er 0 eller negativ.
  47. b)Skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede Det ekstra klimakrav kan også opfyldes ved, at de skove, som skovbiomassen stammer fra, er skovcertificerede med FSC-Forest Management, PEFC-Forest Management eller tilsvarende skovcertificeringssystem godkendt af Energistyrelsen, der indeholder krav til den langsigtede forvaltning af skoven, som direkte eller indirekte bevarer eller øger skovens kulstoflager, og som skovejeren har forpligtet sig til at leve op til.
  48. c)Der anvendes kun restprodukter Det ekstra klimakrav til skovbiomasse kan opfyldes ved at dokumentere, at der udelukkende anvendes affald og restprodukter fra skovbrug. Konkret skal et af følgende to krav skal opfyldes, a eller b: a. Der anvendes ikke træ over 20 cm i diameter b. Mindre end 50 pct. af den solgte skovbiomasse fra kildeområdet afsættes direkte til energiformål. Undtagelser fra a. og b. : Situationer, hvor større skovområder dokumenteret er ramt af stormfald, brand eller er skadede af insekt- eller sygdomsangreb, samt tilfælde, hvor lovgivning kræver, at træ tages ud af skoven for f.eks. at undgå brand eller insektangreb. 5.6.2 Dokumentation For at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang Virksomheden skal kunne fremlægge en skovstatistik, der viser, at skovkulstoflageret i den levende biomasse samt evt. dødt ved ikke er i tilbagegang jf. ovenstående. Nationale skovstatistikker kan findes på FAO’s hjemmeside: fra-data.fao.org. For lande med et areal på over 1,5 mio. km 2 i størrelse må den anvendte statistik højst være på regionalt niveau, svarende til f.eks. en stat i USA. En skovstatistik for hele USA eller hele Rusland vil ikke kunne anvendes som dokumentation. Lande større end 1,5 mio. km 2 er f.eks. Rusland, Canada, USA, Brasilien, Australien, DR Congo og Indonesien. Der er mulighed for at fremlægge en skovstatistik for skovkildeområdet i stedet for en national skovstatistik. Denne skal i så fald være lavet af en uafhængig sagkyndig. LULUCF-emissioner fra skovbrugssektoren kan findes på UNFCCC’s hjemmeside under ”flexible queries” (kategori 4 A, ”total per category” eller ”carbon stock above ground”, net emissions/removals, aggregate GHG, CO 2
  49. e)for annex-1 lande eller i de nationale drivhusgasopgørelser for Annex-2 lande. For at skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede Kravet kan dokumenteres opfyldt gennem en sporbarhedscertificering, der bekræfter, at skovene i skovkildeområdet er certificerede med FSC-Forest Management eller PEFC-Forest Management eller tilsvarende skovcertificeringsordning. For at opfylde dette, kan der ikke anvendes mixsystemer i leverandørkæden. SBP er ikke i sig selv tiltrækkelig dokumentation, da SBP ikke certificerer skovejerne, men biomasseproducenterne, som ikke i alle tilfælde har bestemmende indflydelse på skovenes drift på længere sigt. For at der kun bruges restprodukter Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation i form af fakturaer i det omfang, der anvendes restprodukter fra træindustri eller fra anden produktion. Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der er tale om restprodukter fra skovbrug. Dette kan for dokumentationsmetode a, træ som ikke er over 20 cm i diameter, opfyldes ved, at biomasseproducenten har et styringssystem, der sikrer og dokumenterer dette. Dokumentationen skal opbevares og stilles til rådighed for verifikator eller tilsynsmyndighed på forlangende. For dokumentationsmetode b, højst 50 pct. af skovbiomassen afsættes til energi, kan kravet opfyldes ved, at biomasseproducentens kontrakter med alle skovejere i skovkildeområdet indeholder kravet samt en forpligtelse for skovejerne til på forlangende at dokumentere de afsatte træmængder til gavntræ og energitræ. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise denne dokumentation. Hvis biomasseproducenten både producerer gavntræ og biomasse, kan det alternativt dokumenteres, at højst 50 pct. af producentens solgte biomasse i det pågældende kalenderår for det relevante kildeområde, som biomasseproducenten skal angive, er afsat til energi. 5.6.3 Verifikation Verifikator skal bekræfte, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang, og beskrive den fremlagte dokumentation herfor. Verifikator skal alternativt bekræfte, at skovbiomassen stammer fra skovcertificerede skove og gøre rede for hvilken dokumentation, der foreligger herfor. Verifikator skal alternativt bekræfte, at kravet om, at der udelukkende anvendes restprodukter, er opfyldt, foretage stikprøvekontrol af dokumentationen og beskrive denne kontrol. 5.7. Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal opfylde et ekstra krav om 3. partsverifikation frem til første opsamlingssted for biomassen. Dette kræves ikke i alle tilfælde i VE-direktivet og kontrolleres derfor ikke nødvendigvis af de EU-godkendte frivillige ordninger. Kravet betyder, at verifikator skal kontrollere, at den biomasse, der opsamles på det første opsamlingssted, kommer fra det angivne skovkildeområde, og at den er af den angivne biomassetype f.eks. restprodukter fra skovbrug eller stammetræ. Verifikator kan gøre dette ved med mellemrum at besøge de relevante opsamlingssteder eller indhente anden dokumentation for hvilken biomasse, der opsamles. Såfremt træet kommer fra skov, der er certificeret efter PEFC-Forest Management eller FSC-Forest Management og har en efterfølgende sporbarhedscertificering i alle led, eller såfremt træet er SBP-certificeret, er dette krav opfyldt. 6 Krav til træbiomasse fra ikkeskov Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra ikkeskov, f.eks. levende hegn og andre små træbevoksede arealer i det åbne land, skal fra 1. januar 2022 opfylde krav om – genetablering samt – risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier. Træbiomasse fra ikkeskov skal desuden opfylde krav om dokumentation for biomassetype og geografisk oprindelse som beskrevet i kapitel 10, og krav til besparelse af drivhusgasemissioner som beskrevet i kapitel 9. 6.1.1 Opfyldelse Kravet om genetablering anses for opfyldt, hvis der kun sker beskæring, herunder stævning og udtynding, eller hvis der aktivt genplantes buske eller træer. Kravet om genetablering kan fraviges, hvis der foreligger en skriftlig vurdering, der viser, at permanent rydning af bevoksningen tilgodeser natur og biodiversitet bedre end genetablering, eller hvis der er dokumentation for, at et tilsvarende levende hegn eller anden lille bevoksning med tilsvarende eller større biodiversitetsmæssig omfang og værdi etableres et andet sted. Selvforyngelse er ikke tiltrækkelig til at opfylde kravet om genetablering for træ fra områder uden for skove (ikkeskov). Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier anses for opfyldt, hvis et styringssystem på kildeområdeniveau sikrer, at området inden hugst: 1. gennemgås i felten af en sagkyndig person, som undersøger om fældningsområdet indeholder høj biodiversitet, egnede levesteder for, eller kendte forekomster af, særlige dyre-, plante- eller svampearter, kulturarv, landskabelige eller andre værdier 2. gennemgangen dokumenteres i kort og vejledninger, der bruges af relevante parter, og som sikrer, at de identificerede værdier beskyttes. Vurderingen skal anvende velegnede metoder, som f.eks. HCV-konceptet (High Conservation Value), eller tilsvarende, jf. informationskilderne nedenfor, Hvis det er muligt skal vurderingen tage udgangspunkt i eksisterende kort over HCV-områder. ”Særlige arter” er arter, der fremgår af den danske rødliste over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, og tilsvarende lister i andre lande. Disse rødlistearter er de kritisk truede (CR), truede (EN) eller sårbare (VU), jf. rødlistekategorierne 31) https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/ . Hvis der er tale om hugstområder af typer, hvor det uden feltgennemgang med stor sikkerhed kan konstateres, at de ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier kan dette begrundes skriftligt, og feltgennemgangen kan udelades. Mulige informationskilder: For Danmark: – Nøglebiotoper i skov 32) https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov eller. . – Nøgle til bestemmelse af Naturmæssigt særlig værdifuld skov 33) https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-skov/ – Katalog over mikrohabitater på træer 34) https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/ – Rødlisten 35) https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/roedlisten/https://bios.au.dk/raadgivning/natur/redlistframe/) – Arter.dk – Artsfredningsbekendtgørelsen 36) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1466 – Biodiversitetskortet ( www.biodiversitetskortet.
  50. dk)– Miljøportalen – Tinglysningsinformation Internationalt – Guide for National Interpretations of High Conservation Values 37) https://hcvnetwork.org/wp-content/uploads/2018/05/2019-HCV-National-Interpretation-Guide.pdf . HCV Resource Network, 2019. – Forestry and our cultural heritage 38) https://www.foresteurope.org/documentos/heritage.pdf 6.1.2 Dokumentation Der skal foreligge en beskrivelse af, hvad der er gjort for at identificere særligt følsomme eller værdifulde områder eller arter, og hvordan disse er blevet beskyttet i forbindelse med høsten af biomasse. Det kan også være en beskrivelse af, hvordan systemer på kildeområdeniveau sikrer, at kravet er opfyldt. Den anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede kort og arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndigheden forlanger dette. Certificeringssystemer vil i visse tilfælde kunne anerkendes som dokumentation for, at kravet er opfyldt, hvis de eksplicit indeholder krav om beskyttelse af naturværdier i ikkeskov-områder. 6.1.3 Verifikation Verifikator skal i sin rapport bekræfte, at kriteriet er opfyldt, og beskrive hvilken dokumentation verifikator har baseret sin bekræftelse på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav, kriterier og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt. Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge dokumentation for certificering jf. ovenfor eller navne på sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser. Der skal foretages mindst én stikprøve pr. oprindelsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive resultatet af stikprøvekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker. 7 Krav til affald og restprodukter fra træindustri Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af affald og restprodukter fra træindustri f.eks. savsmuld, afskær, høvlspåner m.v. skal opfylde de bæredygtighedskrav som i VE-direktivet stilles til biomasse fra skovbrug. Affald og restprodukter fra træindustri skal desuden opfylde drivhusgasbesparelseskrav samt krav om indberetninger af oplysninger m.v. Kravene fremgår af tabel 3.1. For den enkelte omfattede virksomhed skal minimun 90 pct. af den anvendte mængde affald og restprodukter fra træindustrien i det pågældende år opfylde disse krav. Andelen på 90 pct. beregnes på basis af energiindhold. Bæredygtighedskravene fremgår af afsnit 5.1, 5.2, 5.3 og 5.5. Krav til besparelse af drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9 om besparelse af drivhusgasemissioner. Kravet om dokumentation for biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10. For affald og restprodukter fra træindustri er kravet om angivelse af den geografiske oprindelse begrænset til oprindelsesland, uanset landets størrelse. Opfyldelse af kravene indebærer, at træindustrien skal kende oprindelseslandet for det træ, som indkøbes og videreforarbejdes, og stille krav til sine leverandører om at opfylde kravene til bæredygtighed og dokumentation. Energistyrelsen kan beslutte, at bestemte certificeringsordninger (claims) kan bruges som dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskravene i kapitel 5 for affald og restprodukter fra træindustri. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette på sin hjemmeside. Det ekstra bæredygtighedskrav, som stilles til skovbiomasse jf. afsnit 5.4, kræves ikke opfyldt for affald og restprodukter fra træindustrien. Det ekstra klimakrav, jf. afsnit 5.6 kræves heller ikke opfyldt for denne biomassekategori. Kravet om 3. partsverifikation frem til første opsamlingssted jf. afsnit 5.7 kræves heller ikke opfyldt. 8 Krav til affald og restprodukter fra anden produktion, kommunalt fast affald samt træaffald For biomasse fra kategorien affald og restprodukter fra anden produktion (end skovbrug, landbrug og træindustri) skal virksomheden opfylde krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse, biomassetype og mængde m.v. Såfremt et anlæg som anvender ”Affald og restprodukter fra anden produktion” er idriftsat 1. januar 2021 eller derefter, skal virksomheden yderligere opfylde krav om drivhusgasemissionsbesparelse samt krav om verifikation af en kvalificeret 3. part eller certificering af anlægget under en godkendt frivillig ordning. ”Affald og restprodukter fra anden produktion” omfatter blandt andet restprodukter fra dyrehold, såsom husdyrgødning og dybstrøelse, spildevandsslam og restprodukter fra fiskeri og akvakultur. For biomasse fra kategorien kommunalt fast affald , såsom bionedbrydeligt køkkenaffald, skal virksomheden kun opfylde krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse, biomassetype og mængde. For biomasse fra kategorien træaffald , såsom træ fra haver og parker m.m., skal virksomheden opfylde krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse, biomassetype og mængde samt krav om verifikation af en kvalificeret 3. part. Krav til besparelse af drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9. Krav om indberetning af biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10. Når en virksomhed både anvender biomasse fra kategorier med krav om verifikation og biomasse fra kategorier uden krav om verifikation, så skal verifikationen af virksomhedens indberetning fokuseres på førstnævnte biomassemængde. Verifikator skal dog følge kriteriet om fuldstændighed for verifikationen og i den forbindelse sikre sig, at indberetningen afspejler den samlede anvendte mængde biomasse, jf. afsnit 10.7.1. 9 Krav til besparelse af drivhusgasemissioner Ifølge VE-direktivets art. 29 stk. 10 skal drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af biomassebrændsler leve op til minimumskrav. Drivhusgasemissionsbesparelsen for biomassebrændsler fastsættes ud fra standardværdier eller gennem en beregningsmetode beskrevet i direktivets anneks IV (se Bilag A til D i denne Håndbog), og den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnes i forhold til en fossil reference fastsat i direktivet. 9.1 Krav til drivhusgasemissionsbesparelser For biomassebrændsler, der ikke er baseret på træbiomasse, gælder VE-direktivets minimumskriterier for drivhusgasemissionsbesparelser: – 70 pct. for anlæg idriftsat fra 1. januar 2021 indtil 31. december 2025 – 80 pct. for anlæg idriftsat fra 1. januar 2026 Anlæg over størrelsesgrænserne, fastsat i kapitel 3.1, der anvender biomassebrændsel fra biomasse til produktion af el, varme, køling eller brændsler, herunder opgraderet biogas til gasnettet eller renset biogas, skal dokumentere, at der leves op til disse minimumskriterier. Der stilles særlige danske krav til anlæg, der anvender træbiomasse. Her bliver både nye og eksisterende anlæg over de i kapitel 3.1 angivne størrelser, pålagt følgende drivhusgasemissionsbesparelseskrav: – 75 pct. indtil 31. december 2024 – 80 pct. fra 1. januar 2025 – 83 pct. fra 1. januar 2028 Besparelsen beregnes for hvert anlæg på årsbasis i forhold til EU's fossile reference som angivet i VE direktivet. De fossile emissionsfaktorer fremgår af bilag B, pkt. 19 men vil normalt være 183 gram CO2e/MJ for elproduktion og 80 g CO2e/MJ for varme. Beregningen skal ske som beskrevet i afsnit 9.2. 9.2 Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biomassebrændsler anvendt i anlæg, der producerer biomasse til opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse med VE-direktivets art. 31, stk. 1. De i kapitel 3 nævnte biomasser er omfattet af kravene og skal dermed indgå i beregningen af drivhusgasemissionsbesparelserne. Det bemærkes, at anvendelsen af træaffald og kommunalt fast affald i form af f.eks. restaffald fra husholdninger eller have-parkaffald ikke er omfattet af drivhusgasbesparelseskravene, hvorfor biomasse af denne kategori ikke skal indgå i beregningerne. Drivhusgasemissionsbesparelsen for faste og gasformige biomassebrændsler beregnes via én af de tre metoder beskrevet i Tabel 9.1. Hver metode er beskrevet nærmere i de følgende afsnit samt i de tilhørende bilag til denne Håndbog. Bemærk at der i stedet for beregningen af faktiske værdier (metode 2) kan anvendes programmet Biograce II (se kapitel 9.2.4). Andre programmer kan ligeledes anvendes, hvis de følger de beskrevne beregningsmetoder. Tabel 9.1 Metoder til beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen Metode 1: Standardværdier Metode 2: Faktiske værdier Metode 3: Sum af faktorer Beskrivelse Standardværdier anvendes for drivhusgasemissionsbesparelsen Faktiske værdier for drivhusgasemissionsbesparelsen kan beregnes via fire forskellige metoder (a-
  51. d)hvori der indgår input som f.eks. emissioner, emissionsbesparelser, andel af anvendt råprodukt, vandindhold, energiudbytte mm. Drivhusgasemissionsbesparelsen beregnes som summen af de faktorer, der indgår i udregningen af de faktiske værdier (metode 2), hvor disagregerede standardværdier (del C) kan anvendes for nogle faktorer. Forudsætninger for anvendelse af metoden 1. De årlige emissioner fra ændringer i det pågældende areals kulstoflager pga. ændringer i arealanvendelsen skal være lig med eller mindre end nul sammenlignet med referencen i 2008. 2. De i Afsnit 9.2.1 (Tabel 9.2) nævnte råvarer anvendes i produktionen. 3. Transportafstanden for det anvendte brændsel, råmaterialer og halvfabrikata er kendt. 4. For brændsler, der er forarbejdet under brug af energi: Kilden til procesvarme og/eller -el anvendt til produktion af brændslet er kendt. 5. For biogas/opgraderet biogas: der er viden om hvorvidt efterlagertank er åben eller lukket, samt hvilken opgraderingsteknologi der anvendes såfremt gassen opgraderes. 1. Alle relevante informationer om input (se tabel Tabel 9.3) til beregningen haves. For faktorer udregnet via metode 2 : 1. Alle relevante informationer om input til beregningen haves (se nødvendige input til regnemetoderne under Afsnit 9.2.2 i Tabel 9.3). For disaggregerede standardværdier: 2. De i Afsnit 9.2.3 (Tabel 9.4) nævnte råvarer anvendes i produktionen 3. Transportafstanden for det anvendte brændsel, råmaterialer og halvfabrikata er kendt. 4. For brændsler der er forarbejdet under energiforbrug: kilden til procesvarme og/eller -el anvendt til produktion af brændslet er kendt. 5. For biogas/opgraderet biogas: der er viden om hvorvidt efterlagertank er åben eller lukket, samt hvilken opgraderingsteknologi, der anvendes såfremt gassen opgraderes. Se Håndbogens Bilag: Bilag A Bilag B (Værdier fra Bilag C og Bilag D kan benyttes i nogle tilfælde) Bilag B og Bilag C VE-direktivet Bilag VI del A Bilag VI del B og del D Bilag VI del B pkt 1 og del C 9.2.1 Metode 1: Standardværdier Ved metode 1 anvendes standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for en givet produktionsvej, som er angivet i Bilag A. Metode 1 kan anvendes i situationer, hvor de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen af det pågældende areal siden 2008 er lig med eller mindre end nul. Standardværdien kan altså kun anvendes, hvis arealets kulstoflager over og i jorden er uændret eller steget siden 2008. Kulstoflageret er f.eks. uændret, hvis arealanvendelsen er den samme som i 2008. Der skal kunne forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for den uændrede arealanvendelse eller for udviklingen i kulstoflageret på arealet. Beregningsmetoden fremgår af Bilag B punkt 7. For at kunne anvende standardværdierne skal det pågældende biomassebrændsel være produceret af én eller flere af de i Tabel 9.2 nævnte biomasser. Hvis der er anvendt energi, i form af procesvarme og/eller el, til forarbejdning af brændslet, skal kilden til denne kendes. Desuden skal transportafstanden for det anvendte brændsel, halvfabrikata og råmaterialer kendes. For biogas og opgraderet biogas kan det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets efterlagertank er åben eller lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet biogas (se Tabel 9.2). Tabel 9.2 Forudsætninger for anvendelsen af standardværdier under metode 1 39) Se afsnit 9.4 for beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier. Biobrændsel Træbiomasse Landbrugsbiomasse til el og varme Biogas Opgraderet biogas (biometan) Biomasse anvendt i energiproduktion Træflis fra Restprodukter fra skovbrug Stammetræ Restprodukter fra træindustri Træbriketter/piller fra Restprodukter fra skovbrug Stammetræ Restprodukter fra træindustri Restprodukter fra landbrug Halmpiller Bagassebriketter Palmekernemel Hurtigvoksende stævningsskov (=Energitræ fra landbrugsarealer i max 10 års omdrift eller stævningsinterval) Gylle Majs Bioaffald Gylle Majs Bioaffald Nødvendigt med viden om Kilde til procesvarme og/eller el Nej Ja Nej Ja Nej Transportafstand Ja Ja Ja Nej Nej Efterlagertank (åben eller lukket) - - - Ja Ja Type af opgraderingsteknol

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.