BEK H#LOKDOK04 B B20230069705 DB000736 238064 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 2023 2023-06-06 2023-06-08 2025-09-11 Historic 697 Projektbekendtgørelsen L

§§ 9, 10 og § 16, stk.

1. Projekter for distributionsnet og transmissionsnet §
2. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf.

stk. 2-

1. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etablering af individuel naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når projektet vedrører et område, hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet, jf.

stk.

1. Ved bygningsmassen forstås det opvarmede antal kvadratmeter. Stk.
2. Stk. 3 gælder ikke for 1) projekter for distributionsnet, der transporterer biogas eller anden forgasset biomasse, eller 2) projekter for etablering af naturgasledninger til forsyning af bygninger, der har fået dispensation fra forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet. §
3. En varmedistributionsvirksomheds eller naturgasdistributionsselskabs ret til at forsyne et område, som følge af godkendelse af et projekt for naturgasdistributionsnet eller fjernvarmedistributionsnet, medfører forsyningspligt over for de ejendomme, der er beliggende i området, fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse, jf.

stk.

1. Stk.
2. En varmedistributionsvirksomhed eller et naturgasdistributionsselskab, der er forsyningspligtigt efter stk. 1, kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen skal i så fald finde sted fra det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget,

senest fem år efter kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet. Undtagelser fra samfundsøkonomikravet §

1. Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende projekter for etablering af et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed omfattet af bilag 2, når 1) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere til nettet end 8000 MWh årligt, og 2) varmeproduktionsanlægget, har en kapacitet på maksimalt 1 MW. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende et projekt for transmissionsnet, når 1) projektet vedrører en transmissionsledning mellem et fjernvarmenet, der er forsynet af et eller flere biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, og et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 2, og 2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand, ikke tilsammen leverer mere end 8000 MWh årligt til det fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag
3. §
4. Kommunalbestyrelsen kan uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende et projekt for lukning af et affaldsforbrændingsanlæg, når varmedistributionsvirksomheden, der aftager varme fra det pågældende affaldsforbrændingsanlæg, på anden vis kan overholde sin forsyningspligt, jf. § 8, stk.
5. I vurderingen af hvorvidt forsyningspligten kan overholdes, skal kommunalbestyrelsen påse, at lukningen ud fra en konkret vurdering ikke får urimelige økonomiske konsekvenser for de pågældende varmeforbrugere. Brændsler §
6. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn og lignende, som brændsler til kollektive varmeforsyningsanlæg. §
7. Ved projekter for kraftvarmeanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, når der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf.

§ 14: 1) Naturgas og andre brændbare gasarter end naturgas.

2) Biomasse. 3) Affald. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse til kraftvarmeproduktion i den kollektive varmeforsyning, når 1) der er lokalt ønske herom, og 2) produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som anlægget ellers har adgang til. §
2. Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan kommunalbestyrelsen godkende projekter, som anvender brændsler, når der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf.

§ 14: 1) Biomasse.

2) Andre brændbare gasarter end naturgas. 3) Affald. §

1. Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp kan kommunalbestyrelsen tillige godkende brændslerne bioolie baseret på pyrolyse eller på restprodukter, der ikke kan anvendes som fødevarer, jf. § 11, samt mineralsk olie eller naturgas. Projekter for blokvarmecentraler §
2. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme, jf.

stk.

1. Stk.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter for blokvarmecentralers udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper, hvis det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme, eller hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter stk. 3,
3. pkt. Stk. 1 finder ikke anvendelse for blokvarmecentraler beliggende i et område udlagt til kollektiv fjernvarmeforsyning efter
4. januar
5. Stk.
6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eller flere blokvarmecentraler beliggende i et nærmere afgrænset område ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis det kollektive varmeforsyningsanlæg, der leverer fjernvarme til blokvarmecentralen, er enig i beslutningen. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning efter
7. pkt., kan den eller de omfattede blokvarmecentraler uden kommunalbestyrelsens godkendelse installere og drive anlæg under 0,25 MW til udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper. Stk.
8. Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan kommunalbestyrelsen som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af biobrændsel bliver belyst. Kapitel 4 Kommunalbestyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag §
9. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet: 1) Den eller de ansvarlige for projektet. 2) Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 4, og forholdet til kommune- og lokalplaner. 3) Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. 4) Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæggets kapacitet, energiform og -forbrug, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf. 5) Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved konverteringsprojekter en redegørelse for varmegrundlaget og konverteringsforløbet. 6) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse. 7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl. 8) Økonomiske konsekvenser for forbrugerne. 9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. Vurderingerne skal indeholde følsomhedsanalyser af konsekvenserne af de centrale parametre, herunder idriftsættelsestidspunkt, investeringsomkostninger og el- og brændselspriser m.v. 10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører produktionsanlæg, der ikke er spids- og reservelastanlæg, med en varmekapacitet over 1 MW, anses kraftvarmeanlæg for et relevant scenarium. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium. Stk.
10. Økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, samt samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier, som nævnt i stk. 1, nr. 8-10, skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se alle forudsætningerne for beregningerne, herunder at genskabe beregningerne. Stk.
11. De samfundsøkonomiske vurderinger og analyser nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, skal inddrage konsekvenser for eksisterende varmeproducenter, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, i det sammenhængende fjernvarmenet, jf.

stk.

1. Den senest udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet anvendes. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-8, og nr. 9,
3. pkt.,

ikke den samfundsøkonomiske vurdering, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1, nr. 9 og
2. Stk.
3. For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 9 skal der ikke foreligge oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10,
4. pkt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at ansøgninger efter § 10 ikke skal være ledsaget af oplysninger om forhold nævnt i § 16, stk. 1, nr. 10,
5. pkt. Stk.
6. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en faseopdeling af projektbehandlingen således, at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner. §
7. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved revision af kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen for et projekt, der vedrører et affaldsforbrændingsanlæg, koordineres med lov om miljøbeskyttelse, herunder at affaldsgrundlaget forelægges til godkendelse efter § 50 b i lov om miljøbeskyttelse. §
8. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, varmeproducenter, elnetselskaber og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen. Ved ændring af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag skal de berørte forsyningsselskaber m.v. inddrages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og skatteforvaltningen. §
9. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af 1) planlægningen efter kapitel 2, 2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3, 3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i § 16, stk. 1, nr. 9 og 10, og 4) de bemærkninger, der er modtaget efter §
10. Stk.
11. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf.

§ 9, § 10 og § 16, stk.

1. Kommunalbestyrelsen skal lægge de senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet til grund (Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner). Stk.
2. Kommunalbestyrelsen skal anmode om, at de i projektansøgningen anvendte forudsætninger opdateres, hvis der ikke foreligger et godkendt projektforslag senest ét år fra ansøgningstidspunktet. Kommunalbestyrelsen kan desuden til hver en tid beslutte, at projektansøger skal opdatere de i projektansøgningen anvendte beregningsforudsætninger. §
3. Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektforslaget: 1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform. 2) Forsyningsform. 3) Energiform. 4) Forsyningsområde. 5) Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring. 6) Grundlag for beslutning om anvendelse af § 6, stk. 3, og § 7 i lov om varmeforsyning. Stk.
4. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift, f.eks. om 1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen, 2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af de ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere, 3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og 4) lavtemperaturdrift. §
5. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette projektansøgeren, berørte forsyningsselskaber, varmeproducenter, elnetselskaber og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om afgørelsen med oplysning om klageadgang og klagefrist. Stk.
6. Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om godkendte projektforslag truffet i medfør af denne bekendtgørelse inden 4 uger efter godkendelsen af projektforslaget. Indberetningen skal ske digitalt på adressen http://plandata.dk, jf. bekendtgørelse om det digitale planregister Plandata.dk. §
7. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at afgørelse om projektgodkendelse træffes af Energistyrelsen i stedet for af kommunalbestyrelsen. Kapitel 5 Dispensation §
8. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter. Stk.
9. Energistyrelsen underretter Kommissionen om en afgivet dispensation, hvis 1) projektet vedrører produktionsanlæg med en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW eller distributions- eller transmissionsnet, hvor de produktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW, 2) et relevant alternativ til projektet er et projekt med udnyttelse af overskudsvarme, og 3) dispensationen medfører, at projektet kan gennemføres uden udnyttelse af overskudsvarme. Kapitel 6 Klage m.v. §
10. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse. Stk.
11. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter, klagen er modtaget. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 19, stk. 3,
12. pkt., kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. §
13. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 24 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 7 Straf §
14. Med bøde straffes den, der 1) undlader at indhente godkendelse efter § 3, 2) overtræder § 3, eller 3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår fastsat i en godkendelse. Stk.
15. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
16. kapitel. Kapitel 8 Ikrafttræden m.v. §
17. Bekendtgørelsen træder i kraft den
18. juli
19. Stk.
20. Bekendtgørelse nr. 818 af
21. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg ophæves. Stk.
22. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før den
23. juni
24. For sådanne ansøgninger finder de regler, der var gældende på tidspunktet for indgivelse af ansøgning, anvendelse. Stk.
25. Klager over eller retssager vedrørende afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen inden den
26. juni 2023 behandles efter de hidtil gældende regler. Stk.
27. Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den
28. juni 1990, kan uanset kravene i § 15, stk. 1, fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende anlæg. Bilag 1 Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 3, stk. 1 Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmekapacitet på 0,25 MW eller mere, der er omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, er godkendelsespligtige. Der er tale om følgende kategorier af projekter: 1 Produktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling 1.1 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas, LPG (flaskegas), biogas, lossepladsgas, geotermisk energi m.v. 1.2 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling. 1.3 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af blokvarmecentraler. 1.4 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af kraftvarmeanlæg/centraler, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v., med en eleffekt på 25 MW eller derunder. 1.5 Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 1.1-1.
29. 2 Transmissions- og fordelingsledninger 2.1 Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmeveksler m.v.) for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.). 2.2 Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.), som øger kapaciteten. 3 Distributionsnet og forsyningsområder 3.1 Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder. Bilag 2 Virksomheder omfattet af bestemmelserne i § 9, stk. 2 A. Følgende virksomheder, der driver fjernvarmenet, har en varmepris, der er blandt de a) 30 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr.
30. december 2010, b) de 30 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011, c) de 43 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr.
31. august 2014, som ikke omfattet af a) eller b), eller d) de 43 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2012, 2013 og 2014, som ikke er omfattet af a) eller b):
32. Hjortekær
33. Østermarie Fjernvarmenet
34. Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk
35. Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning
36. Kelleris Hegn
37. Slagslunde Fjernvarme
38. Meløse-St. Lyngby Energiselskab
39. Hvalpsund Kraftvarmeværk
40. Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk
41. Gørløse Fjernvarme
42. Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning
43. Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk
44. Blenstrup Kraftvarmeværk
45. Brøns Kraftvarme
46. Hyllinge-Menstrup Kraftvarme
47. Ådum Kraftvarmeværk
48. Ulbjerg Kraftvarme
49. Sdr. Herreds Kraftvarmeværker
50. Rostrup Kraftvarmeværk
51. Annebergparken
52. Sønderholm Varmeværk
53. Mellerup Kraftvarme
54. Oue Kraftvarmeværk
55. Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk
56. Præstbro Kraftvarmeværk
57. Præstø Fjernvarme
58. Rejsby Kraftvarme
59. Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk
60. Øster Hurup Kraftvarme
61. Ejsing Fjernvarmeforsyning
62. Astrup Kraftvarmeværk
63. Øland Kraftvarmeværk
64. Lendum Kraftvarmeværk
65. Mørkøv Kraftvarmeværk
66. Thorshøj Kraftvarmeværk
67. Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral
68. Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral
69. Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral
70. Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk
71. Ferritslev Fjernvarmeselskab
72. Flauenskjold Varmeværk
73. Frifelt-Roager Kraftvarme
74. Fur Kraftvarmeværk
75. Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker
76. Glyngøre Fjernvarmeværk
77. Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk
78. Hallund Kraftvarmeværk
79. Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk
80. Hejnsvig Varmeværk
81. Holte Fjernvarme (Øverød central)
82. Hundested Varmeværk
83. Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk
84. Ingstrup Fjernvarme
85. Klitmøller Kraftvarmeværk
86. Klokkerholm Fjernvarme
87. Kølvrå Fjernvarmecentral
88. Løkkensvejens Kraftvarmeværk
89. Lønstrup Varmeforsyning
90. Lørslev Fjernvarmeforsyning
91. Manna-Thise Kraftvarmeværk
92. Mejlby Kraftvarmeværk
93. Morsø Varme - Dueholm Varmecentral
94. Mou Kraftvarme
95. Nr. Broby Varmeværk
96. Nr. Nissum Kraftvarme
97. Odsherred Varme A/S
98. Odsherred Varmeværk (Trundholm)
99. Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk
100. Ravnkilde Kraftvarmeværk
101. Rye Kraftvarmeværk
102. Sig Varmeværk
103. Skovlund Kraftvarme
104. Skuldelev Energiselskab
105. Sorø Kraftvarmeværk
106. Stoholm Fjernvarmeværk
107. Troldhede Kraftvarmeværk
108. Tversted Kraftvarmeværk
109. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk
110. Vejby-Tisvilde Fjernvarme
111. Voerså Kraftvarmeværk
112. Vorupør Kraftvarmeværk
113. Værum-Ørum Kraftvarmeværk
114. Vaarst-Fjellerad Kraftvarme
115. Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk
116. Østerlund Varme A/S B. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, er eller bliver overtaget af en anden virksomhed, vil muligheden for at kunne få godkendt forsyning af fjernvarmenettet fra et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg overgå til den nye ejer. C. Kravene i § 9, stk. 2, til en maksimumkapacitet på henholdsvis 8000 MWh og 1 MW, gælder det fysiske fjernvarmenet. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, driver flere net, der fysisk ikke er forbundne med hinanden, kan der således for hvert af disse net etableres en biomasseleverance på maksimalt 8000 MWh årligt henholdsvis et biomassebaseret produktionsanlæg på maksimalt 1 MW. Dette gælder

kun net, hvis priser er indgået i de varmeprisstatistikker, der har dannet grundlag for udvælgelsen af virksomhederne.