psykisk funktionsevne
særlige sociale problemer hos et barn
en ung. Stk.
den enkelte unges og familiens behov, forhold og forudsætninger. § 2. Hjælp og støtte efter denne lov skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge
familien. Stk. 2. Hjælp og støtte efter denne lov skal ydes med afsæt i barnets
den unges perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets
den unges bedste. Hjælp og støtte skal, i det omfang det er relevant for det enkelte barn
den enkelte unge, tilrettelægges med henblik på følgende: 1) At sikre barnets
den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer, herunder til at indgå i sociale relationer og netværk. 2) At fremme barnets
den unges sundhed og trivsel. 3) At understøtte barnets
den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse. 4) At forberede barnet
den unge til et selvstændigt voksenliv. 5) At sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, herunder ved at understøtte barnets
den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Stk. 3. Hjælp og støtte efter denne lov skal ske tidligt og være helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet
i det nære miljø. Stk. 4. Barnets
den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Er det ikke muligt, skal baggrunden herfor forklares og begrundes over for forældremyndighedsindehaveren og barnet
den unge. Endvidere skal baggrunden for, formålet med og indholdet af hjælpen og støtten tydeliggøres over for barnet
den unge og forældremyndighedsindehaveren. §
den unges forældremyndighedsindehaver ikke har lovligt ophold. Stk.
en ung, der opholder sig i udlandet, har barnet
den unge ret til hjælp og støtte efter kapitel
internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen mulighed for efter denne lov at yde hjælp til behandling
pleje m.v. af længere varighed i Danmark af børn og unge, som har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold i Danmark. Det samme gælder herboende børns og unges behandling
pleje m.v., når de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende børn og unge har særlig tilknytning. Kapitel 2 Barnets og den unges rettigheder samt principper og kommunalbestyrelsens forpligtelser Barnets og den unges rettigheder § 5. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk
psykisk funktionsevne, har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse for at opnå mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og har ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber. Stk. 2. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk
psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem. Stk. 3. Barnets
den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger
afgørelser efter loven om barnets
den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets
den unges bedste taler herfor. Stk. 4. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt i stk. 3 kan i helt særlige tilfælde helt
delvis fraviges, hvis barnets
den unges alder
andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets
den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis. § 6. Et barn
en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet
den unge om retten efter
den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige
private interesser,
hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets
den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets
den unges. Stk. 3. Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt
delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets
den unges uforbeholdne mening belyst. Stk. 4. En bisidder for et barn
en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt. Principper og kommunalbestyrelsens pligter i relation til barnet og den unge § 7. De voksne omkring et barn
en ung har ansvaret for at sikre barnets
den unges bedste og give den støtte og hjælp, som barnet
den unge har behov for, ud fra en vurdering af de årsager, der ligger bag støttebehovet. § 8. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen således, at barnet
den unge har mulighed for at medvirke aktivt i forløbet på lige fod med forældrene, jf. § 5, stk. 2 og 3. Tilrettelæggelsen af barnets
den unges medvirken skal ske med respekt for børns og unges forskellighed og skal bl.a. tage hensyn til det enkelte barns
den enkelte unges modenhed og ressourcer, herunder eventuel funktionsnedsættelse hos barnet
den unge. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med det enkelte barn
den enkelte unge og familien med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet
den unge. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i alle sager i relevant omfang overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets
den unges familie og netværk. Stk. 4. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn
en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden. Stk.
en ung under 18 år,
hvor det må antages, at der kan opstå et behov for støtte til et barn umiddelbart efter fødslen. §
at afgørelsen indeholder flere forskellige tiltag, som ikke skal iværksættes samtidig. Stk.
klubtilbud efter § 82 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen.
private tilbud. Stk.
en ung og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, jf. stk. 2, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres straks om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud kan anvendes i yderligere 3 uger. Regionsrådets opgaver og pligter § 13. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere følgende tilbud: 1) Særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk
psykisk funktionsevne efter §§ 83 og 84. 2) Børne- og ungehjem for børn og unge med nedsat fysisk
psykisk funktionsevne, jf. § 43, stk. 1, nr.
private tilbud. Stk.
adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2, i lov om social service. Stk.
psykisk funktionsevne
med et andet behov for særlig støtte. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov for børn og unge med nedsat fysisk
psykisk funktionsevne
med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Stk.
flere råd, der rådgiver kommunen om tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver. §
den unges behov Screening § 18. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om
grund til at antage, at et barn
en ung har behov for hjælp og støtte efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen screene for, om der er tale om følgende: 1) En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets
den unges støttebehov. 2) En problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et
flere forhold af betydning for barnets
den unges støttebehov, jf. § 19. 3) En problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets
den unges støttebehov, jf. §§ 20-
delvis begrundet i nedsat fysisk
psykisk funktionsevne. Stk. 3. Viser vurderingen efter stk. 1, at der kan være tale om æresrelaterede konflikter
negativ social kontrol, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets
den unges forældre og netværk inddrages i sagen. Afdækning § 19. Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening efter § 18, at der er behov for at afdække et
flere forhold af betydning for et barns
en ungs støttebehov, skal kommunalbestyrelsen foretage den nødvendige afdækning med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om barnets
den unges og familiens forhold. Stk. 2. Afdækningen efter stk. 1 gennemføres så vidt muligt i samarbejde med barnet
den unge og forældremyndighedsindehaveren. Stk. 3. I forbindelse med afdækningen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en afdækning af et
flere forhold af betydning for støttebehovet hos eventuelle andre børn i familien. Afdækningen kan gennemføres som én samlet afdækning for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om afdækning efter stk.1-3, herunder i forhold til samarbejdet med forældre, inddragelse af barnet
den unge og kortlægning af barnets
den unges funktionsevne i sager om hjælp
støtte til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
psykisk funktionsevne har behov for hjælp
særlig støtte efter §
kompleks sag, herunder hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn
en ung uden for hjemmet efter §§ 46
47. 2) Når et barn
en ung har været udsat for overgreb
ved mistanke herom. 3) Når et barn
en ung har haft ophold i en boform efter §§ 109
110 i lov om social service med en forælder på grund af vold i hjemmet og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet
den unge. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen i øvrigt vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets
den unges støttebehov. Stk. 3. Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn
en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. § 21. I forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn
en ung skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle andre børn og unge i familien. Stk. 2. Anbringes et barn
en ung uden for hjemmet på grund af utilstrækkelig omsorg for
behandling af barnet
den unge
overgreb, som barnet
den unge har været udsat for, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en børnefaglig undersøgelse af eventuelle søskende i husstanden under 15 år, jf. dog stk.
flere søskende i sager omfattet af stk. 2, hvis det er åbenlyst, at der ikke er behov herfor. Stk.
en anbringelse, jf. §§ 32, 46
47, skal kommunalbestyrelsen under en børnefaglig undersøgelse sikre kontinuitet og stabilitet for barnet
den unge, ved at væsentlige møder med barnet
den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere. § 22. En børnefaglig undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet
den unge, familien og netværket. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets
den unges og familiens forhold. Stk.
den unge undersøge af en læge
en autoriseret psykolog. Stk.
47 og i givet fald hvilken. Er der iværksat støtte, sideløbende med at den børnefaglige undersøgelse gennemføres, jf. § 32, stk. 4, § 46, stk. 3,
, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres
ophøre. Den børnefaglige undersøgelse skal indeholde oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet
den unge stiller sig til støtten, og om de forhold i familien
i dennes omgivelser, som kan bidrage til at afhjælpe vanskelighederne. § 23. Anses det for nødvendigt for at vurdere, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns
en ungs sundhed
udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse under ophold på en institution
indlæggelse på et sygehus, herunder en psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børne- og ungeudvalgets afgørelse. Stk. 2. Anses det for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns
en ungs sundhed
udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre den børnefaglige undersøgelse ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. §
flere forhold hos de kommende forældre, jf. §
psykisk funktionsevne hos et barn umiddelbart efter fødslen
hos de kommende forældre. § 25. Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening efter § 24, at der er behov for at afdække et
flere forhold hos de kommende forældre, skal kommunalbestyrelsen foretage den nødvendige afdækning med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om de kommende forældres forhold. Stk.
flere forhold af betydning for støttebehovet hos eventuelle børn i familien. Afdækningen kan gennemføres som én samlet afdækning for de kommende forældre og et
flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes og de kommende forældres individuelle forhold. § 26. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om undersøgelse af de kommende forældre, når der er grund til at antage, at der kan opstå behov for støtte efter denne lov til et barn umiddelbart efter fødslen, og sagen er alvorlig
kompleks. Stk. 2. I forbindelse med en undersøgelse af de kommende forældres forhold skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle børn i familien. Undersøgelsen kan gennemføres som én samlet undersøgelse for de kommende forældre og et
flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes og de kommende forældres individuelle forhold. Stk.
en autoriseret psykolog. Stk. 4. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter § 32, stk. 5, § 46, stk. 4,
Er der iværksat støtte, sideløbende med at undersøgelsen gennemføres, jf. § 32, stk. 5, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres
ophøre. Undersøgelsen skal indeholde oplysninger om, hvordan de kommende forældre stiller sig til støtten, og om de forhold i familien
i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Kapitel 4 Hjælp og støtte Rådgivning § 28. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at børn og unge har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe barnet
den unge over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er det formålet med rådgivningen at sætte barnet
den unge i stand til selv at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt
i forbindelse med anden hjælp efter denne
anden lovgivning. Stk.
den unge har behov for anden form for hjælp efter denne
anden lovgivning. § 29. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge
andre, der faktisk sørger for et barn
en ung, og kommende forældre kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen skal ved opsøgende arbejde tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Tidligt forebyggende indsatser § 30. Når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets
den unges behov, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en
flere af følgende tidligt forebyggende indsatser til barnet, den unge
familien: 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks-
samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en ungs
familiens vanskeligheder. §
en ungs særlige behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om en
flere af følgende støttende indsatser, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. 2) Praktisk, pædagogisk
anden støtte i hjemmet. 3) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet
den unge
for hele familien. 4) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig
privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. 5) Familiebehandling
behandling af barnet
den unge. 6) Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet
den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et børne- og ungehjem, jf. § 43,
i et botilbud, jf. § 107 i lov om social service. 7) Støtteophold i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, i en netværksplejefamilie
på et børne- og ungehjem, jf. §
de støttende indsatser, som bedst kan imødekomme barnets
den unges særlige behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet med indsatsen og den forventede varighed. Stk. 4. Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning
en børnefaglig undersøgelse af barnets
den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov,
en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
sideløbende hermed. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal under en kommende mors graviditet med samtykke fra de kommende forældre træffe afgørelse om indsatser efter stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6
8, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen efter
undersøgelse efter §§ 25 og 26
sideløbende hermed. Behandlingsgaranti for børn og unge med stofmisbrug § 33. Kommunalbestyrelsen skal senest 14 dage efter en henvendelse fra et barn
en ung under 18 år
forældrene iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i lov om social service, af barnets
den unges stofmisbrug, når barnet
den unge har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der medfører, at barnet
den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde
skole. Stk.
en ung med et stofmisbrug, der får en indsats efter § 32, stk. 1, behandling efter § 33
er anbragt efter §§ 46
47, med henblik på at fastholde barnet
den unge i behandlingen. Stk. 2. Ved gavekort forstås et elektronisk
fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning. Stk. 3. Gavekort efter stk. 1 kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser
andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Stk.
den unges behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. § 30, stk. 1, nr.
en ungs særlige behov for støtte: 1) Udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1, i denne lov
foranstaltninger efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 2) Udgifter i forbindelse med en anbringelse efter §§ 46
47 i denne lov
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 3) Udgifter, der erstatter en
s mere indgribende og omfattende indsats efter § 32, stk. 1,
47 i denne lov
efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 4) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås,
at en hjemgivelse kan fremskyndes. 5) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet. Stk.
den unges handlekommune kan yde støtte til dækning af udgifter til forældres transport i forbindelse med møder i barnets handlekommune. Støttende indsatser uden samtykke § 37. Må det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns
en ungs særlige behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, for så vidt angår behandling af barnet
den unge, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke. Forældrepålæg § 38. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns
en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om et
flere af følgende forhold: 1) Barnet
den unge har ulovligt skolefravær,
undervisningspligten opfyldes i øvrigt ikke. 2) Barnet
den unge er mistænkt
sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v.
lov om knive og blankvåben m.v.
er mistænkt
sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang
en vis grovhed. 3) Barnet
den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang. 4) Barnet
den unge har alvorlige adfærds-
tilpasningsproblemer. 5) Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets
den unges problemer. Stk. 3. Et forældrepålæg skal angive en
flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets
den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren skal gøre følgende: 1) Sikre barnets
den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet
den unge i skole. 2) Deltage i forældremøder og konsultationer om barnets
den unges skolegang. 3) Sikre barnets
den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet
den unge til det pågældende sted. 4) Sikre, at barnet
den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt
i et nærmere fastsat tidsrum. 5) Deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram. 6) Deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets
den unges problemer. Stk.
den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte. Stk.
at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets
den unges problemer. Børne- og ungepålæg § 39. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele et barn
en ung i alderen 10-17 år et børne- og ungepålæg, når barnet
den unge har adfærdsproblemer
udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets
den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet
den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 32 ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets
den unges problemer, jf. dog §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen om børne- og ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Stk. 2. Meddelelse af et børne- og ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om et
flere af følgende forhold: 1) Barnet
den unge har ulovligt skolefravær,
undervisningspligten opfyldes i øvrigt ikke. 2) Barnet
den unge er mistænkt
sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven
knivloven
er mistænkt
sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang
en vis grovhed. 3) Barnet
den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang. 4) Barnet
den unge har alvorlige adfærds-
tilpasningsproblemer. 5) Barnet
den unge nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets
den unges problemer. Stk. 3. Et børne- og ungepålæg skal angive en
flere konkrete handlepligter for barnet
den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets
den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet
den unge skal gøre følgende: 1) Modtage en
flere støttende indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3-5, og 8. 2) Undlade at færdes frem og tilbage
tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område. 3) Være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt
i et nærmere fastsat tidsrum. 4) Bidrage til at genoprette forrettet skade. 5) Deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Stk. 4. Er der truffet afgørelse om børne- og ungepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, om at iværksætte støttende indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3-5
8, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når det vurderes, at formålet med indsatsen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke. Stk.
den unge ikke et børne- og ungepålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det vurderes relevant, straks underrette politiet og anmode om bistand til kommunens udøvelse af beføjelser efter §
en ung undersøge
behandle for en livstruende sygdom
en sygdom, der udsætter barnet
den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen
behandlingen. Behandling af psykolog
psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke § 41. Børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog
en psykoterapeut som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse
overgreb mod barnet
den unge,
som følge af at barnet
den unge har oplevet fysisk
psykisk vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Stk.
den unges handlekommune kan efter begæring af plejeforældrene
barnet
den unge beslutte, at et barn
en ung ikke må flyttes
hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet
den unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet
den unge får døgnophold hos den anden af forældrene. Stk.
kollegielignende børne- og ungehjem. 6) Børne- og ungehjem, jf. stk.
anbringelse af børn og unge efter § 32, stk. 1, nr. 7, § 46, stk. 1,
1, i denne lov
efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, § 65, stk. 1,
1, i denne lov
efter § 5 i lov om socialtilsyn. Stk. 3. Børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger,
som opholdssteder for børn og unge. Stk. 4. Døgninstitutioner efter stk. 3 kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 12,
af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 6,
som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen
regionsrådet indgår driftsaftale med. §
de kommende forældre modtager omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under følgende: 1) En familieanbringelse efter § 32, stk. 1, nr. 6. 2) Et støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7. 3) Et døgnophold efter §§ 46
47, § 114, stk. 1, nr. 1
3,
1. 4) Et døgnophold efter § 13, stk. 1, nr. 5
6,
Stk. 2. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation og ydes terapi
anden behandling. Stk.
den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 43, stk. 1, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets
den unges særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed. Stk.
en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der kan dog, hvis særlige forhold taler for det, træffes afgørelse om foreløbig
akut anbringelse efter stk. 1 sideløbende med gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20 i denne lov,
en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk.
den unge anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at barnets
den unges sundhed
udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende, jf. dog stk. 5: 1) Utilstrækkelig omsorg for
behandling af barnet
den unge. 2) Overgreb, som barnet
den unge har været udsat for. 3) Misbrugsproblemer, kriminel adfærd
andre svære sociale vanskeligheder hos barnet
den unge. 4) Andre adfærds-
tilpasningsproblemer hos barnet
den unge. Stk. 2. Der kan kun træffes en afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets
den unges fortsatte ophold i hjemmet efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. §§ 20
26 i denne lov,
en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed. Stk. 3. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at barnet
den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedsindehaveren og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 46, stk. 1, når hensynet til barnet
den unge på afgørende måde taler for det. Stk.
en ung har ret til at anmode kommunalbestyrelsen om at blive anbragt uden for hjemmet. Stk. 2. Anmoder et barn
ung om at blive anbragt uden for hjemmet efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der af hensyn til barnets
den unges bedste skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20, herunder om betingelserne i §§ 46
47 er opfyldt. § 49. Børne- og ungeudvalget kan i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre træffe en afgørelse efter § 47, stk. 1, om, at det ufødte barn umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at det ufødte barns sundhed
udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af de kommende forældres manglende evner
ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for
behandling af barnet. Stk. 2. Der kan kun træffes en afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel
ved barnets kommende ophold i hjemmet. Stk.
den unge fortsat være anbragt uden for hjemmet, ud over 1 år fra at børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse efter § 47, skal udvalget træffe fornyet afgørelse herom, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Har barnet
den unge været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før den aktuelle anbringelse, er fristen for genbehandling efter stk. 1 i stedet 2 år. Stk. 3. Er sagen efter stk. 1
2 indbragt for Ankestyrelsen
forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse
dom. Stk. 4. Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen
retten kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede henholdsvis 1 og 2 år senere. Stk. 5. Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og retten kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 undtagelsesvis fastsætte en længere frist, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages også at gælde ud over fristen og hensynet til barnet
den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For ufødte børn og børn under 1 år kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til 3 år. Stk.
den unge på tidspunktet for genbehandlingen efter stk. 1 været anbragt uden for hjemmet i mindre end 3 år, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at overveje en permanent anbringelse efter 1. pkt. § 51. Kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47
49 skal omfatte følgende: 1) Undersøgelsen, jf. §§ 20
26, herunder en beskrivelse af, at betingelserne i §§ 47
49 er opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. § 22, stk. 5,
4. 2) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet
den unge og at tage hånd om barnets
den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter denne lov
anden relevant lovgivning. 3) Barnets plan, jf. § 91,
ungeplanen, jf. § 108, og en beskrivelse af den støtte og de initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet
den unge og barnets
den unges familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og formålet hermed. 4) Barnets
den unges holdning til den påtænkte indsats. Stk. 2. Er der udarbejdet en plan til forældrene efter § 77, stk. 1,
en begrundelse efter § 77, stk. 3, skal denne vedlægges indstillingen til børne- og ungeudvalget. Stk. 3. Hvis indstillingen efter stk. 1 er begrundet helt
delvis i omsorgssvigt, vold
overgreb og forvaltningen ikke påtænker at indstille til børne- og ungeudvalget, at barnets
den unges søskende i husstanden under 15 år anbringes uden for hjemmet, skal indstillingen indeholde en begrundelse herfor. Begrundelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilken støtte som igangsættes for barnets søskende og familien. Stk. 4. Finder børne- og ungeudvalget, at begrundelsen for ikke at anbringe én
flere søskende under 15 år giver anledning til bekymring for, om konkrete søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte, skal børne- og ungeudvalget underrette Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbringelsen § 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med barnets plan, jf. § 91 i denne lov, ungeplanen, jf. § 108 i denne lov,
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets
den unges behov, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk
psykisk funktionsevne hos barnet
den unge. Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, er mest hensigtsmæssig. Kommunalbestyrelsen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets
den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre hensynet til barnets
den unges behov taler imod dette. Stk. 3. Har barnet
den unge søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes
barnets
den unges behov
andre væsentlige forhold taler imod dette. Stk. 4. Samtidig med valg af anbringelsessted skal kommunalbestyrelsen tage stilling til barnets
den unges skolegang. Stk. 5. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af barnet
den unge, skal kommunalbestyrelsen forud for anbringelsen orientere den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende, om anbringelsen. Støtteperson og venskabsfamilie § 53. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden en anbringelse hjælpe barnet
den unge med at finde en person i barnets
den unges familie
netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen, jf. dog §
den unge med at finde en person uden for barnets
den unges familie
netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Stk.
den unge med at finde en støtteperson efter § 53
en familie i barnets
den unges familie
netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen. Stk. 2. Er det ikke muligt forud for anbringelsen at finde en familie efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en civilsamfundsorganisation hjælpe barnet
den unge med at finde en familie uden for barnets
den unges familie
netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen. Stk.
en ung i en plejefamilie skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilietype efter §§ 57
58 og den konkrete plejefamilie, der imødekommer barnets
den unges behov for støtte, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk
psykisk funktionsevne hos barnet
den unge. § 56. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn
en ung i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med opgavens omfang. Stk. 2. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal være intensiv i det første år, plejefamilien har barnet
den unge anbragt hos sig. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet
den unge taler imod dette. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år fra anbringelsestidspunktet. Stk.
en ung kan anbringes i en netværksplejefamilie, jf. § 58,
i en af følgende plejefamilietyper: 1) Almene plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov. 2) Forstærkede plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov. 3) Specialiserede plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov. Netværksplejefamilier § 58. En netværksplejefamilie skal være godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt barn
en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet
den unge. Stk.
en bestemt ung kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.
den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn
ung årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel
delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Stk.
en ung boende og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. §
en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. §§ 46
47, på en delvis lukket døgninstitution
en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder
at kunne fastholde barnet
den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko for, at barnets
den unges sundhed
udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende: 1) Kriminel adfærd hos barnet
den unge. 2) Misbrugsproblemer hos barnet
den unge. 3) Andre adfærds-
tilpasningsproblemer hos barnet
den unge. Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at børne- og ungeudvalget i særlige situationer kan træffe afgørelse om at anbringe et barn, der er yngre end 12 år, på en delvis lukket døgninstitution
en delvis lukket afdeling på en døgninstitution. Anbringelse på sikrede døgninstitutioner § 62. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn
en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. § 46
, på en sikret døgninstitution, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet
den unge skader sig selv
andre, og risikoen for skade kan ikke på forsvarlig måde afværges ved andre mere lempelige forholdsregler. 2) Det er i en indledende iagttagelsesperiode absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling. 3) Det fastslås på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling
døgninstitution. Stk. 2. Et barn
en ung mellem 12 og 17 år kan endvidere anbringes på en sikret døgninstitution, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i retsplejeloven. 2) Opholdet er led i en afsoning, jf. § 78, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i stk. 1, nr. 1, 2
3, er samtidig opfyldt. 3) Opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven. 4) Barnet
den unge under 15 år er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36
hjemrejselovens §
1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for et barn
en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på et børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er knyttet en sikret døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstitution
dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelsesgrundlag der ligger til grund for anbringelsen, træffe midlertidig beslutning om overførsel af barnet
den unge til den sikrede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks. Beslutningen herom skal straks forelægges børne- og ungeudvalget til afgørelse, jf. stk. 1, i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse. Stk.
en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. §§ 46
47, på en særligt sikret afdeling, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Der foreligger et grundlag for anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1
2. 2) En anbringelse på en sikret døgninstitution er
vil ikke være tilstrækkelig, idet barnet
den unge ved en forudgående særlig voldelig
psykisk afvigende adfærd har gjort ophold
fortsat ophold på en sikret døgninstitution uforsvarligt. 3) Der foreligger, hvis barnet
den unge har en psykisk afvigende adfærd, en skriftlig lægefaglig vurdering af, at barnet
den unge udviser aktuelle symptomer på psykisk sygdom. Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1
1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for et barn
en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution
dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børne- og ungeudvalget til afgørelse, jf. stk. 1, i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse. Stk.
kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egnet til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge. Stk.
en fri grundskole med kostafdeling, der har otte pladser
derunder til anbringelse af børn
unge efter §§ 46
47 i denne lov
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn
den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet
den unge. Stk.
en ung, der efter § 46, stk. 1,
1, i denne lov
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, jf. dog § 50, stk. 7, og § 68, stk. 2, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse, hvis barnet
den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets
den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Det er ikke et krav, at betingelserne i § 46, stk. 1,
1, i denne lov
Stk.
den unges forhold, jf. § 20 i denne lov
2) En revideret barnets plan, jf. § 91 i denne lov,
ungeplan, jf. § 108 i denne lov,
et revideret forbedringsforløb, jf. §§ 13
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 3) En psykologisk helhedsvurdering af barnets
den unges tilknytning til anbringelsesstedet foretaget af en autoriseret psykolog. 4) Barnets
den unges holdning til en permanent anbringelse, jf. § 5, stk. 3. § 68. Et barn
en ung, som er fyldt 10 år, har ret til at anmode kommunalbestyrelsen om at blive permanent anbragt uden for hjemmet efter § 67, stk.
den unges bedste skal udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse, jf. § 67, stk.
den unge har været anbragt i mindre end 3 år. Myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption § 69. Kommunalbestyrelsen skal i følgende situationer overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets
den unges opvækst taler for, at barnet
den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet
den unge vil være anbragt i en længere årrække: 1) Ved anbringelse af et barn
en ung uden for hjemmet efter §§ 46, 47
49. 2) Ved fortsat anbringelse af et barn
en ung uden for hjemmet efter § 50. 3) Ved permanent anbringelse af et barn
en ung uden for hjemmet efter § 67. 4) Når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af et barn
en ung uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk. 2. Når en forælder til et barn
en ung, der er anbragt
er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn, skal kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i det kommende barns opvækst taler for, at dette barn gennem adoption får en ny familie. § 70. Vurderer kommunalbestyrelsen, at adoption af et barn
en ung vil være bedst for barnet
den unge, at barnets
den unges forældre ikke vil give samtykke til adoptionen efter § 7 i adoptionsloven, og at adoptionen vil kunne gennemføres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, skal kommunalbestyrelsen indstille til børne- og ungeudvalget, at barnet
den unge adopteres. Stk. 2. En indstilling efter stk. 1 skal navnlig indeholde følgende: 1) Undersøgelsen, jf. §§ 20
26 i denne lov,
den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 2) Barnets plan, jf. § 91 i denne lov, ungeplanen, jf. § 108 i denne lov,
forbedringsforløbet, jf. § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis en sådan er udarbejdet. 3) En redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven er opfyldt. 4) Oplysninger om barnets
den unges holdning til den påtænkte adoption, jf. § 6, stk. 1 og 3, i adoptionsloven. 5) En redegørelse for kommunalbestyrelsens arbejde med og overvejelser om at hjemgive barnet
den unge. Stk. 3. En indstilling om adoption i medfør af § 9, stk. 3
4, i adoptionsloven skal endvidere indeholde en redegørelse for, at betingelserne i § 47, stk. 1 og 2, for anbringelse af barnet
den unge uden for hjemmet er opfyldt. § 71. Kommunalbestyrelsen kan til brug for overvejelser om adoption efter § 69 og udarbejdelse af en indstilling efter § 70 om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2
4, i adoptionsloven anmode den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om vejledende rådgivning, jf. §
har modtaget generel rådgivning om adoption fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Beslutning om pålæg efter
den unge adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Stk. 2. Børne- og ungeudvalget skal inden afgivelse af indstilling efter stk. 1 give barnet
den unge, barnets
den unges forældre, forældremyndighedsindehaver
eventuelle plejeforældre og disse parters eventuelle advokater og bisiddere lejlighed til at udtale sig. Plejeforældre anses alene som parter i sagen, hvis de søger om adoption af barnet
den unge. Stk.
en ung, som er anbragt i familien. Den faglige støtte skal målrettes situationen før adoptionen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til familier, der har adopteret et barn
en ung, som tidligere har været anbragt i pleje i familien. Kapitel 7 Hjælp til barnets forældre Støtteperson § 75. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets
den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46
47 i denne lov
Hjælp til barnets forældre § 76. Under barnets
den unges anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46
47 i denne lov
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter § 32, stk. 1,
i denne lov
efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen, med henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet
den unge ved en eventuel hjemgivelse
i samvær med barnet
den unge under anbringelsen. Forældrehandleplan § 77. Når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte efter §§ 75
76, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene. Stk. 2. I forbindelse med en indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 af et barn
en ung, der har søskende under 18 år i husstanden, og hvor anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt
andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en forældrehandleplan efter stk. 1, uanset om forældrene har afvist at modtage støtten efter §§ 75
begge forældre, jf. § 110, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan
skal udarbejdes flere planer for indsatserne for forældrene, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan. Revision af forældrehandleplan § 79. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at revidere en udarbejdet plan for støtten til forældrene efter §§ 77
78, når der er behov for det, jf. dog stk. 2 og
den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af forældrehandleplanen
af relevante dele af den helhedsorienterede plan. Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen foretaget en revision efter stk. 1
2, skal kommunalbestyrelsen herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen
af relevante dele af den helhedsorienterede plan. Kapitel 8 Hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier § 80. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særlig hjælp og støtte efter dette kapitel til børn og unge under 18 år med nedsat fysisk
psykisk funktionsevne
indgribende kronisk
langvarig lidelse og deres familier. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjælp og støtte efter dette kapitel tilrettelægges med afsæt i barnets
den unges perspektiv og i samarbejde med forældrene ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns, den enkelte unges og den enkelte families ressourcer og behov. Hjælp og støtte skal iværksættes med henblik på at fremme barnets
den unges læring, udvikling, trivsel og selvstændighed, men kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge
familien, jf. kapitel 1 og
psykisk funktionsevne
indgribende kronisk
langvarig lidelse og deres familier efter dette kapitel tilrettelægges i sammenhæng med de øvrige tilbud og indsatser efter denne lov, lov om social service, jf. § 90, stk. 1, i denne lov
anden relevant lovgivning. Rådgivning, vejledning, undersøgelse og behandling § 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk
psykisk funktionsevne og deres familier. Stk.
i forbindelse med anden hjælp efter denne
anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne
anden lovgivning, jf. § 80, stk.
psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Stk.
psykisk funktionsevne har behov for hjælp
særlig støtte, træffe afgørelse om hjælp, der kan tilrettelægges 1) som særlige dagtilbud, jf. § 83, 2) som særlige klubtilbud, jf. § 84, 3) helt
delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. § 85,
4) i forbindelse med andre tilbud efter denne lov
efter dagtilbudsloven. § 83. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i almindelige dagtilbud
fritidshjem efter dagtilbudsloven. Stk.
psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Stk.
delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. § 82, stk. 1, nr. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Hjemmetræningen fremmer barnets
den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets
den unges behov. 2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne. 3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder. Stk. 2. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling
på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen. Stk.
den unge, herunder at indsatsen tilgodeser barnets
den unges fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 til forældre, der forsørger og træner et barn
en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
psykisk funktionsevne i hjemmet, jf. stk.
den unges alder og funktionsevne. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal sørge for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn
en ung i hjemmet, jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn
den enkelte unge må ikke overstige 684.690 kr. årligt (2023-niveau). Stk.
en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
psykisk funktionsevne
indgribende kronisk
langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne
den indgribende kroniske
langvarige lidelse og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov
anden lovgivning. Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn
den enkelte unge, herunder merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter. Stk.
en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
psykisk funktionsevne
indgribende kronisk
langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet
den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen
faderen, der passer barnet
den unge. Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet
den unge skal være forsørget i hjemmet, gælder dog ikke børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46
47, i forbindelse med barnets
den unges hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens
faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets
den unges funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet
den unge. Stk.
fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen. Stk.
psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som er i et døgn-
støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 6 og 7,
Stk. 2. Et barn
en ung, som er berettiget til ledsagelse, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte den udpegede person. Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet
den unge, der er berettiget til ledsagelse. Stk. 4. Barnet
den unge kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. Stk. 5. Barnets
den unges udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 974 kr. årligt (2023-niveau). Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra barnet
den unge. Stk.
familier omfattet af denne lov, som har behov herfor: 1) § 83 om personlig og praktisk hjælp. 2) § 84, stk. 1, om afløsning og aflastning. 3) § 86, stk. 2, om vedligeholdelsestræning. 4) § 112 om hjælpemidler. 5) § 113 om forbrugsgoder. 6) § 113 b om midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder. 7) § 114 om bilstøtte. 8) § 116 om boligindretning. 9) § 117 om individuel befordring. 10) § 118 om pasning af nærtstående med handicap
alvorlig sygdom. 11) §§ 119-122 om pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Kapitel 9 Barnets plan §
den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen
anbringelsen efter § 32, stk. 3, § 46, stk. 1,
2. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet
den unge og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns
den enkelte unges ønsker og behov, og kommunalbestyrelsen skal inddrage barnet
den unge og forældrene i formuleringen af målene. Stk. 2. Barnets plan skal tage udgangspunkt i den valgte indsats
anbringelse. Er der foretaget en afdækning
børnefaglig undersøgelse af barnets
den unges behov efter §§ 19
20, skal barnets plan desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf. Stk. 3. I sager om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 og 47 skal barnets plan angive, hvilke former for støtte der skal iværksættes for familien, i forbindelse med at barnet
den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter barnets
den unges hjemgivelse. §
en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43
visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33 og der er udarbejdet en barnets plan efter § 91
en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af barnets plan
den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet. Kapitel 10 Opfølgning og opgaver under anbringelsen Løbende opfølgning § 95. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge op på barnets
den unges trivsel og udvikling
de kommende forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 i denne lov
et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk. 2. Opfølgningen efter stk. 1 skal første gang finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter: 1) Når afdækningen
undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4,
en anbringelse efter §§ 46
143, af barnets
den unges behov efter §§ 19, 20
26 er afsluttet. 2) 3 måneder efter iværksættelse af indsatsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets
den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet
den unge og forældrene. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den løbende opfølgning vurdere, om indsatsen skal justeres,
om der er behov for yderligere afdækning
undersøgelse af barnets
den unges behov, jf. §§ 19, 20
26. Kommunalbestyrelsen skal desuden løbende tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er behov for at udarbejde
revidere barnets plan, jf. § 91 i denne lov,
ungeplanen, jf. § 108 i denne lov,
revidere relevante dele af den helhedsorienterede plan, jf. § 110 i denne lov,
et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk. 5. Vurderingen, jf. stk. 4, skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end dem, der fremgår af planen, jf. §§ 92, 109
110 i denne lov
1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante. I givet fald skal disse forhold indgå i en revideret barnets plan, ungeplan, den helhedsorienterede plan
det reviderede forbedringsforløb. Stk. 6. Beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen
relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af barnet
den unge og forældrene og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. § 96. Er barnet
den unge anbragt uden for hjemmet efter §§ 46
47, skal den løbende opfølgning efter § 95 ses i sammenhæng med det løbende tilsyn med barnet
den unge, jf. § 156, stk. 2 og 5, og ske efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Stk. 2. Er barnet
den unge anbragt uden for hjemmet, skal vurderingen af behovet for revision af barnets plan
ungeplanen
relevante dele af den helhedsorienterede plan
forbedringsforløbet, jf. § 95, stk. 4 og 5, ske med udgangspunkt i resultatet af den børnefaglige undersøgelse, jf. § 20 i denne lov,
den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsens opgaver under anbringelsen § 97. Anbringes et barn
en ung uden for hjemmet, overtager kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune ansvaret for den daglige omsorg for barnet
den unge. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, på baggrund af den løbende opfølgning, jf. §§ 95 og 96, og det personrettede tilsyn med barnet
den unge på anbringelsesstedet, jf. § 156, træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. § 98. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet
den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk.
venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 97, stk. 2, om ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år. Stk. 4. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted af børne- og ungeudvalget, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børne- og ungeudvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets
den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets
den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Stk. 5. Til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 4, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal indeholde følgende: 1) Den seneste barnets plan, jf. § 91,
ungeplan, jf. § 108. 2) Barnets
den unges holdning til ændring af anbringelsesstedet, jf. § 5, stk. 3. 3) En beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet
den unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 8, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets
den unges behov for støtte. 4) En beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets
den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer. 5) En udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk.
når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 114, 115 og
en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46
47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen af, om et barn
en ung skal hjemgives, skal indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets
den unges bedste. Stk.
den unge. 2) Forberedelse af eventuel støttende indsats til barnet
den unge
forældrene efter hjemgivelsen efter § 32. 3) Kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§ 47
67 i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter §
relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse
beskæftigelse nås. § 101. Barnets plejefamilie, støtteperson
venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under 10 år. § 102. I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn
en ung, der er anbragt med samtykke efter § 46, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7 dage efter at anmodningen fremsættes. Tilsvarende gælder, såfremt en ung, som er fyldt 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 46, anmoder om at blive hjemgivet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen
ved retten. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn
en ung, der er anbragt efter følgende bestemmelser: 1) § 47, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet
den unge. 2) § 67, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet
den unge. Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
den unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn
en ung, der er anbragt efter §§ 47
67, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, jf. § 100, stk. 1, hvis der er grundlag herfor. Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive barnet
den unge, forelægges sagen til afgørelse i børne- og ungeudvalget, jf. §§ 47
en ung, der er anbragt efter §§ 47
den unge har under en anbringelse uden for hjemmet ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner. Barnet
den unge har ret til, at kommunalbestyrelsen inddrager barnets
den unges holdning til omfang, rammer og sted for samværet m.v. Stk. 2. Barnet
den unge kan anmode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet
den unge,
om at få suspenderet samværet med forældrene
netværket i en periode på op til 8 uger. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet
den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Det skal ske under hensyntagen til barnets
den unges bedste og til beskyttelsen af barnets
den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet
den unge mod overgreb. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets
den unges bedste understøtte, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets
den unges liv. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets
den unges hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Stk. 5. Samvær og kontakt, der er aftalt
fastsat efter forældreansvarsloven, opretholdes under barnets
den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres
midlertidigt ophæves efter reglerne i §§ 104 og
den unge og dennes familie og netværk ud fra forholdene i den enkelte sag og under hensyntagen til barnets
den unges tryghed, trivsel og eventuelle behov for støtte, herunder som følge af en eventuel fysisk
psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilrettelæggelse af samværet og kontakten skal der lægges vægt på barnets
den unges ønsker, jf. § 103, stk. 1 og 2, og på at understøtte, at barnet
den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældrene og netværket. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets
den unges alder, modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen skal der lægges særlig vægt på hensynet til barnet
den unge og formålet med anbringelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældrene og barnet
den unge skal støttes, ved at der er en tredje person til stede, herunder efter anmodning efter § 103, stk. 2, barnets
den unges støtteperson. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning efter § 103, stk. 2, træffe afgørelse om at suspendere samvær mellem barnet
den unge og forældrene
netværket op til 8 uger. Stk.
den unges sundhed
udvikling, kan børne- og ungeudvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om følgende: 1) At samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. 2) At afbryde forbindelsen i form af samvær
brev-, e-mail-
telefonforbindelse
anden kommunikation mellem forældrene
netværket og barnet
den unge. 3) At barnets
den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene
netværket. Stk. 2. Ved viden
formodning om, at den person, som barnet
den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn
en ung, skal børne- og ungeudvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet
den unge i form af samvær
brev-, e-mail-
telefonforbindelse
anden kommunikation
om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. §
en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus
ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 124, jf. § 23, stk. 1 og 2, i denne lov
Kapitel 13 Ungestøtte og overgang til voksenlivet Ungeplanen §
undersøgelse af den unges behov, jf. §§ 19
20, skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf. Stk.
visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33 og der er udarbejdet en ungeplan efter § 108
en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af ungeplanen
den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet. Helhedsorienteret plan §
skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at ungeplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Stk. 4. Den helhedsorienterede plan vedrører de indsatser, der iværksættes efter denne lov, og øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en barnets plan, jf. § 92,
en ungeplan, jf. §
relevante dele af den helhedsorienterede plan, herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og øvrige relevante forhold. Stk.
som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter handlekommune, skal den hidtidige handlekommune, jf. § 111, stk. 2, forud for skiftet oversende den unges reviderede ungeplan
relevante dele af den helhedsorienterede plan til den nye handlekommune, medmindre der er truffet afgørelse om indsatser efter § 120. Stk. 2. Oversendelse af ungeplanen
relevante dele af den helhedsorienterede plan skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren. Stk. 3. Den nye handlekommune skal inden 30 dage fra modtagelsen af ungeplanen efter stk. 1 træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for indsatser efter §§ 114
115, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilken indsats der skal iværksættes. Hvis der iværksættes indsatser efter §§ 114
115, skal ungeplanen
relevante dele af den helhedsorienterede plan opdateres, jf. §§ 108
en æresrelateret konflikt. Stk.
var anbragt uden for hjemmet på et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 5 i denne lov
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om følgende: 1) At opretholde et døgnophold, jf. §§ 46
47, på et anbringelsessted, jf. §
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.