← Danmark

lta/2023/721

Obsah (14)§ 143§ 49§§ 46§ 47§ 66§ 120§ 14§ 27§ 16§ 17§ 31§ 75§ 13§ 32

LOV H#LOKDOK 01 A A20230072130 DH001370 238047 Barnets lov 2023 2023-06-13 2023-06-14 2024-01-31 Historic 721 Lovtidende A 2023-06-14 2024-01-29 A20230153230 2023-12-12 Lov om behandlings- og specialu

psykisk funktionsevne

særlige sociale problemer hos et barn

en ung. Stk.

  1. Hjælp og støtte efter denne lov bygger på forældres ansvar for deres børn. Stk.
  2. Hjælp og støtte efter denne lov tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns

den enkelte unges og familiens behov, forhold og forudsætninger. § 2. Hjælp og støtte efter denne lov skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge

familien. Stk. 2. Hjælp og støtte efter denne lov skal ydes med afsæt i barnets

den unges perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets

den unges bedste. Hjælp og støtte skal, i det omfang det er relevant for det enkelte barn

den enkelte unge, tilrettelægges med henblik på følgende: 1) At sikre barnets

den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer, herunder til at indgå i sociale relationer og netværk. 2) At fremme barnets

den unges sundhed og trivsel. 3) At understøtte barnets

den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse. 4) At forberede barnet

den unge til et selvstændigt voksenliv. 5) At sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, herunder ved at understøtte barnets

den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Stk. 3. Hjælp og støtte efter denne lov skal ske tidligt og være helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet

i det nære miljø. Stk. 4. Barnets

den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Er det ikke muligt, skal baggrunden herfor forklares og begrundes over for forældremyndighedsindehaveren og barnet

den unge. Endvidere skal baggrunden for, formålet med og indholdet af hjælpen og støtten tydeliggøres over for barnet

den unge og forældremyndighedsindehaveren. §

  1. Børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk.
  2. 2) Børne- og ungepålæg efter §
  3. 3) Anbringelse uden for hjemmet efter §
  4. 4) Valg af anbringelsessted efter §
  5. 5) Behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk.
  6. 6) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk.
  7. 7) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-
  8. 8) Ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år. 9) Sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148 og
  9. §
  10. Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, og som er omfattet af § 1, har ret til hjælp og støtte efter denne lov. Børn og unge, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter denne lov, uanset om barnets

den unges forældremyndighedsindehaver ikke har lovligt ophold. Stk.

  1. Når en dansk myndighed efter artikel 8 og 9 i Haagerkonventionen af
  2. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn er tillagt kompetence til at behandle en sag om anbringelse uden for hjemmet her i landet af et barn

en ung, der opholder sig i udlandet, har barnet

den unge ret til hjælp og støtte efter kapitel

  1. Stk.
  2. Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor. Stk.
  3. Der kan ved aftale med andre stater

internati‍onale organisationer gives kommunalbestyrelsen mulighed for efter denne lov at yde hjælp til behandling

pleje m.v. af længere varighed i Danmark af børn og unge, som har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold i Danmark. Det samme gælder herboende børns og unges behandling

pleje m.v., når de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende børn og unge har særlig tilknytning. Kapitel 2 Barnets og den unges rettigheder samt principper og kommunalbestyrelsens forpligtelser Barnets og den unges rettigheder § 5. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk

psykisk funktionsevne, har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse for at opnå mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og har ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber. Stk. 2. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk

psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem. Stk. 3. Barnets

den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger

afgørelser efter loven om barnets

den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets

den unges bedste taler herfor. Stk. 4. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt i stk. 3 kan i helt særlige tilfælde helt

delvis fraviges, hvis barnets

den unges alder

andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets

den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis. § 6. Et barn

en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet

den unge om retten efter

  1. pkt. Stk.
  2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets

den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige

private interesser,

hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets

den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets

den unges. Stk. 3. Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt

delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets

den unges uforbeholdne mening belyst. Stk. 4. En bisidder for et barn

en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt. Principper og kommunalbestyrelsens pligter i relation til barnet og den unge § 7. De voksne omkring et barn

en ung har ansvaret for at sikre barnets

den unges bedste og give den støtte og hjælp, som barnet

den unge har behov for, ud fra en vurdering af de årsager, der ligger bag støttebehovet. § 8. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen således, at barnet

den unge har mulighed for at medvirke aktivt i forløbet på lige fod med forældrene, jf. § 5, stk. 2 og 3. Tilrettelæggelsen af barnets

den unges medvirken skal ske med respekt for børns og unges forskellighed og skal bl.a. tage hensyn til det enkelte barns

den enkelte unges modenhed og ressourcer, herunder eventuel funktionsnedsættelse hos barnet

den unge. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med det enkelte barn

den enkelte unge og familien med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet

den unge. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i alle sager i relevant omfang overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets

den unges familie og netværk. Stk. 4. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn

en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet forældremyndighedsindehaver, når Familieretshuset til brug for behandlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a, stk. 1, anmoder kommunalbestyrelsen herom. Kommunalbestyrelsens tilsyn, afgørelser og forsyningsansvar §
  2. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder alle børn og unge under 18 år og kommende forældre i kommunen lever. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen fører sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for støtte til et barn

en ung under 18 år,

hvor det må antages, at der kan opstå et behov for støtte til et barn umiddelbart efter fødslen. §

  1. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov. Stk.
  2. Afgørelse om tilbud efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Stk.
  3. En afgørelse efter stk. 1 skal iværksættes, straks efter at den er truffet af kommunalbestyrelsen, medmindre særlige forhold gør det umuligt at iværksætte afgørelsen straks,

at afgørelsen indeholder flere forskellige tiltag, som ikke skal iværksættes samtidig. Stk.

  1. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter §§ 33 og 82, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Ændrer den konkrete indsats sig væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3-7 anvendelse ved kommunalbestyrelsens beslutning herom. Beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. §
  2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse af en plads i et særligt dag-

klubtilbud efter § 82 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen.

  1. pkt. gælder ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som social- og boligministeren har fastsat i medfør af § 87, stk. 4, og kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af bilstøtte efter § 90, nr. 7, jf. § 114 i lov om social service, før udløbet af genanskaffelsesperioden. Stk.
  2. Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 må i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf. stk. 1,
  3. pkt., er udløbet. §
  4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter
  5. pkt. ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner

private tilbud. Stk.

  1. Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk.
  2. Stk.
  3. I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere et barn

en ung og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, jf. stk. 2, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres straks om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud kan anvendes i yderligere 3 uger. Regionsrådets opgaver og pligter § 13. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere følgende tilbud: 1) Særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne efter §§ 83 og 84. 2) Børne- og ungehjem for børn og unge med nedsat fysisk

psykisk funktionsevne, jf. § 43, stk. 1, nr.

  1. 3) Sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger og delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninstitutioner, jf. § 43, stk. 1, nr. 6, og stk.
  2. 4) Tilbud om behandling af børn og unge med et stofmisbrug efter §
  3. Stk.
  4. Stk. 1 gælder ikke, når etablering af tilbud sker i henhold til pålæg efter § 180, stk.
  5. Stk.
  6. Regionsrådet skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Stk.
  7. Regionsrådet opfylder sin forpligtelse efter stk. 1 og 3 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med kommuner, andre regioner

private tilbud. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen kan etablere tilbud omfattet af stk. 1 og
  2. Stk.
  3. Regionsrådet kan drive børne- og ungehjem, jf. § 43, for børn og unge, som på grund af sociale

adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2, i lov om social service. Stk.

  1. Regionsrådet kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer med hensyn til opgavevaretagelsen. Sammenhængende indsats, børnepolitik og beredskaber §
  2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte efter denne lov. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at de fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats for børn og unge med nedsat fysisk

psykisk funktionsevne

med et andet behov for særlig støtte. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov for børn og unge med nedsat fysisk

psykisk funktionsevne

med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der på kommunens hjemmeside er en synlig og let tilgængelig indgang til de kommunale myndigheder, som er specifikt målrettet børn og unge. §
  2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år. Stk.
  4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år. Brugerinddragelse og inddragelse af civilsamfundet §
  5. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at børn, unge og familier, der bruger tilbud efter denne lov, får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Stk.
  6. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et

flere råd, der rådgiver kommunen om tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver. §

  1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på børne- og ungeområdet. Rammerne for samarbejdet, jf.
  2. pkt., fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde på børne- og ungeområdet. Kapitel 3 Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse af barnets

den unges behov Screening § 18. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om

grund til at antage, at et barn

en ung har behov for hjælp og støtte efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen screene for, om der er tale om følgende: 1) En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets

den unges støttebehov. 2) En problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et

flere forhold af betydning for barnets

den unges støttebehov, jf. § 19. 3) En problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets

den unges støttebehov, jf. §§ 20-

  1. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal i vurderingen efter stk. 1 lægge vægt på sagens forhold og kompleksitet, herunder om det må antages, at støttebehovet er helt

delvis begrundet i nedsat fysisk

psykisk funktionsevne. Stk. 3. Viser vurderingen efter stk. 1, at der kan være tale om æresrelaterede konflikter

negativ social kontrol, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets

den unges forældre og netværk inddrages i sagen. Afdækning § 19. Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening efter § 18, at der er behov for at afdække et

flere forhold af betydning for et barns

en ungs støttebehov, skal kommunalbestyrelsen foretage den nødvendige afdækning med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om barnets

den unges og familiens forhold. Stk. 2. Afdækningen efter stk. 1 gennemføres så vidt muligt i samarbejde med barnet

den unge og forældremyndighedsindehaveren. Stk. 3. I forbindelse med afdækningen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en afdækning af et

flere forhold af betydning for støttebehovet hos eventuelle andre børn i familien. Afdækningen kan gennemføres som én samlet afdækning for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om afdækning efter stk.1-3, herunder i forhold til samarbejdet med forældre, inddragelse af barnet

den unge og kortlægning af barnets

den unges funktionsevne i sager om hjælp

støtte til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne har behov for hjælp

særlig støtte efter §

  1. Børnefaglig undersøgelse §
  2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse i følgende situationer: 1) Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig

kompleks sag, herunder hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn

en ung uden for hjemmet efter §§ 46

47. 2) Når et barn

en ung har været udsat for overgreb

ved mistanke herom. 3) Når et barn

en ung har haft ophold i en boform efter §§ 109

110 i lov om social service med en forælder på grund af vold i hjemmet og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet

den unge. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen i øvrigt vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets

den unges støttebehov. Stk. 3. Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn

en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. § 21. I forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn

en ung skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle andre børn og unge i familien. Stk. 2. Anbringes et barn

en ung uden for hjemmet på grund af utilstrækkelig omsorg for

behandling af barnet

den unge

overgreb, som barnet

den unge har været udsat for, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en børnefaglig undersøgelse af eventuelle søskende i husstanden under 15 år, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde undlade at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af en

flere søskende i sager omfattet af stk. 2, hvis det er åbenlyst, at der ikke er behov herfor. Stk.

  1. En børnefaglig undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn og unge i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Stk.
  2. I sager, hvor der ikke tidligere er iværksat støttende indsatser

en anbringelse, jf. §§ 32, 46

47, skal kommunalbestyrelsen under en børnefaglig undersøgelse sikre kontinuitet og stabilitet for barnet

den unge, ved at væsentlige møder med barnet

den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere. § 22. En børnefaglig undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet

den unge, familien og netværket. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets

den unges og familiens forhold. Stk.

  1. Den børnefaglige undersøgelse gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Stk.
  2. Er det nødvendigt, skal kommunalbestyrelsen lade barnet

den unge undersøge af en læge

en autoriseret psykolog. Stk.

  1. Iværksætter kommunalbestyrelsen en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog. Stk.
  2. Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter §§ 32, 46

47 og i givet fald hvilken. Er der iværksat støtte, sideløbende med at den børnefaglige undersøgelse gennemføres, jf. § 32, stk. 4, § 46, stk. 3,

§ 143

, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres

ophøre. Den børnefaglige undersøgelse skal indeholde oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet

den unge stiller sig til støtten, og om de forhold i familien

i dennes omgivelser, som kan bidrage til at afhjælpe vanskelighederne. § 23. Anses det for nødvendigt for at vurdere, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns

en ungs sundhed

udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse under ophold på en institution

indlæggelse på et sygehus, herunder en psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børne- og ungeudvalgets afgørelse. Stk. 2. Anses det for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns

en ungs sundhed

udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre den børnefaglige undersøgelse ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. §

  1. Kommende forældre §
  2. Har kommunalbestyrelsen grund til at antage, at der kan opstå behov for hjælp og støtte efter denne lov til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunalbestyrelsen screene for, om der er tale om følgende: 1) En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af de kommende forældres forhold. 2) En problemstilling, der kræver afdækning af et

flere forhold hos de kommende forældre, jf. §

  1. 3) En problemstilling, der kræver en undersøgelse af de kommende forældres forhold, jf. §§ 26 og
  2. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal i vurderingen efter stk. 1 lægge vægt på sagens forhold og kompleksitet, herunder en eventuel nedsat fysisk

psykisk funktionsevne hos et barn umiddelbart efter fødslen

hos de kommende forældre. § 25. Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening efter § 24, at der er behov for at afdække et

flere forhold hos de kommende forældre, skal kommunalbestyrelsen foretage den nødvendige afdækning med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om de kommende forældres forhold. Stk.

  1. Afdækningen efter stk. 1 gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de kommende forældre. Stk.
  2. I forbindelse med afdækningen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en afdækning af et

flere forhold af betydning for støttebehovet hos eventuelle børn i familien. Afdækningen kan gennemføres som én samlet afdækning for de kommende forældre og et

flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes og de kommende forældres individuelle forhold. § 26. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om undersøgelse af de kommende forældre, når der er grund til at antage, at der kan opstå behov for støtte efter denne lov til et barn umiddelbart efter fødslen, og sagen er alvorlig

kompleks. Stk. 2. I forbindelse med en undersøgelse af de kommende forældres forhold skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle børn i familien. Undersøgelsen kan gennemføres som én samlet undersøgelse for de kommende forældre og et

flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes og de kommende forældres individuelle forhold. Stk.

  1. Undersøgelsen efter stk. 1 skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn kan have behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. §
  2. En undersøgelse af de kommende forældres forhold skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos de kommende forældre, familien og netværket med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om de kommende forældres forhold. Stk.
  3. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de kommende forældre. Stk.
  4. Er det nødvendigt, skal kommunalbestyrelsen lade de kommende forældre undersøge af en læge

en autoriseret psykolog. Stk. 4. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter § 32, stk. 5, § 46, stk. 4,

§ 49og i givet fald hvilken.

Er der iværksat støtte, sideløbende med at undersøgelsen gennemføres, jf. § 32, stk. 5, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres

ophøre. Undersøgelsen skal indeholde oplysninger om, hvordan de kommende forældre stiller sig til støtten, og om de forhold i familien

i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Kapitel 4 Hjælp og støtte Rådgivning § 28. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at børn og unge har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe barnet

den unge over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er det formålet med rådgivningen at sætte barnet

den unge i stand til selv at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt

i forbindelse med anden hjælp efter denne

anden lovgivning. Stk.

  1. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om barnet

den unge har behov for anden form for hjælp efter denne

anden lovgivning. § 29. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge

andre, der faktisk sørger for et barn

en ung, og kommende forældre kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen skal ved opsøgende arbejde tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Tidligt forebyggende indsatser § 30. Når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets

den unges behov, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en

flere af følgende tidligt forebyggende indsatser til barnet, den unge

familien: 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks-

samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en ungs

familiens vanskeligheder. §

  1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder og deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Støttende indsatser til børn, unge og familier §
  2. Når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns

en ungs særlige behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om en

flere af følgende støttende indsatser, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. 2) Praktisk, pædagogisk

anden støtte i hjemmet. 3) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet

den unge

for hele familien. 4) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig

privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. 5) Familiebehandling

behandling af barnet

den unge. 6) Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet

den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et børne- og ungehjem, jf. § 43,

i et botilbud, jf. § 107 i lov om social service. 7) Støtteophold i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, i en netværksplejefamilie

på et børne- og ungehjem, jf. §

  1. 8) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Stk.
  2. Afgørelse efter stk. 1 træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 37-
  3. Stk.
  4. Ved en afgørelse efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vælge den

de støttende indsatser, som bedst kan imødekomme barnets

den unges særlige behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet med indsatsen og den forventede varighed. Stk. 4. Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning

en børnefaglig undersøgelse af barnets

den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov,

en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

sideløbende hermed. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal under en kommende mors graviditet med samtykke fra de kommende forældre træffe afgørelse om indsatser efter stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6

8, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen efter

  1. pkt. træffes over for de kommende forældre. Støttende indsatser over for kommende forældre efter
  2. pkt. kan iværksættes på grundlag af en afdækning

undersøgelse efter §§ 25 og 26

sideløbende hermed. Behandlingsgaranti for børn og unge med stofmisbrug § 33. Kommunalbestyrelsen skal senest 14 dage efter en henvendelse fra et barn

en ung under 18 år

forældrene iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i lov om social service, af barnets

den unges stofmisbrug, når barnet

den unge har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der medfører, at barnet

den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde

skole. Stk.

  1. Afgørelse om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. §
  2. Kommunalbestyrelsen kan anvende gavekort som led i social behandling af et barn

en ung med et stofmisbrug, der får en indsats efter § 32, stk. 1, behandling efter § 33

er anbragt efter §§ 46

47, med henblik på at fastholde barnet

den unge i behandlingen. Stk. 2. Ved gavekort forstås et elektronisk

fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning. Stk. 3. Gavekort efter stk. 1 kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser

andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af gavekort efter stk.
  2. Økonomisk støtte §
  3. Når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets

den unges behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. § 30, stk. 1, nr.

  1. 2) Udgifter i forbindelse med prævention. Stk.
  2. Støtte efter stk. 1, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til dækning af udgifterne. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter
  4. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.
  5. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns

en ungs særlige behov for støtte: 1) Udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1, i denne lov

foranstaltninger efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 2) Udgifter i forbindelse med en anbringelse efter §§ 46

47 i denne lov

efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 3) Udgifter, der erstatter en

s mere indgribende og omfattende indsats efter § 32, stk. 1,

§§ 46

47 i denne lov

efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 4) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås,

at en hjemgivelse kan fremskyndes. 5) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet. Stk.

  1. Støtte efter stk. 4, nr. 1-3, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne. §
  2. Kommunalbestyrelsen i barnets

den unges handlekommune kan yde støtte til dækning af udgifter til forældres transport i forbindelse med møder i barnets handlekommune. Støttende indsatser uden samtykke § 37. Må det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns

en ungs særlige behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, for så vidt angår behandling af barnet

den unge, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke. Forældrepålæg § 38. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns

en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om et

flere af følgende forhold: 1) Barnet

den unge har ulovligt skolefravær,

undervisningspligten opfyldes i øvrigt ikke. 2) Barnet

den unge er mistænkt

sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v.

lov om knive og blankvåben m.v.

er mistænkt

sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang

en vis grovhed. 3) Barnet

den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang. 4) Barnet

den unge har alvorlige adfærds-

tilpasningsproblemer. 5) Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets

den unges problemer. Stk. 3. Et forældrepålæg skal angive en

flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets

den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren skal gøre følgende: 1) Sikre barnets

den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet

den unge i skole. 2) Deltage i forældremøder og konsultationer om barnets

den unges skolegang. 3) Sikre barnets

den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet

den unge til det pågældende sted. 4) Sikre, at barnet

den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt

i et nærmere fastsat tidsrum. 5) Deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram. 6) Deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets

den unges problemer. Stk.

  1. Er der truffet afgørelse om forældrepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, om at iværksætte støttende indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 8, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når det vurderes, at formålet med indsatsen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk.
  2. Afgørelse om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, jf. lov om en børne- og ungeydelse, og for, at det pågældende barn

den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte. Stk.

  1. Vurderer kommunalbestyrelsen, at forældremyndighedsindehaveren ikke efterlever et forældrepålæg efter stk. 1, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er gældende for 1 kvartal. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer,

at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets

den unges problemer. Børne- og ungepålæg § 39. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele et barn

en ung i alderen 10-17 år et børne- og ungepålæg, når barnet

den unge har adfærdsproblemer

udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets

den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet

den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 32 ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets

den unges problemer, jf. dog §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen om børne- og ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Stk. 2. Meddelelse af et børne- og ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om et

flere af følgende forhold: 1) Barnet

den unge har ulovligt skolefravær,

undervisningspligten opfyldes i øvrigt ikke. 2) Barnet

den unge er mistænkt

sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven

knivloven

er mistænkt

sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang

en vis grovhed. 3) Barnet

den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang. 4) Barnet

den unge har alvorlige adfærds-

tilpasningsproblemer. 5) Barnet

den unge nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets

den unges problemer. Stk. 3. Et børne- og ungepålæg skal angive en

flere konkrete handlepligter for barnet

den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets

den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet

den unge skal gøre følgende: 1) Modtage en

flere støttende indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3-5, og 8. 2) Undlade at færdes frem og tilbage

tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område. 3) Være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt

i et nærmere fastsat tidsrum. 4) Bidrage til at genoprette forrettet skade. 5) Deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Stk. 4. Er der truffet afgørelse om børne- og ungepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, om at iværksætte støttende indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3-5

8, selv om forældremyndighedsind‍ehaveren ikke samtykker, når det vurderes, at formålet med indsatsen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke. Stk.

  1. § 38, stk. 5 og 8, finder tilsvarende anvendelse på børne- og ungepålæg efter stk.
  2. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om børne- og ungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig bør træffes afgørelse om forældrepålæg efter §
  4. Stk.
  5. Overholder barnet

den unge ikke et børne- og ungepålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det vurderes relevant, straks underrette politiet og anmode om bistand til kommunens udøvelse af beføjelser efter §

  1. Stk.
  2. Social- og boligministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand til kommunerne i forbindelse med gennemførelse af børne- og ungepålæg. Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke §
  3. Undlader forældremyndighedsindehaveren at lade et barn

en ung undersøge

behandle for en livstruende sygdom

en sygdom, der udsætter barnet

den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen

behandlingen. Behandling af psykolog

psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke § 41. Børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog

en psykoterapeut som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse

overgreb mod barnet

den unge,

som følge af at barnet

den unge har oplevet fysisk

psykisk vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Stk.

  1. Den enkelte civilsamfundsorganisation skal påse, sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der udfører behandling efter stk. 1 af børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne uddannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af civilsamfundsorganisationens målgruppe. Privat familiepleje m.v. §
  2. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk.
  3. Tilladelse til privat familiepleje kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af tilladelsen skal kommunen gøre forældremyndighedsindehaveren opmærksom på bestemmelserne i stk.
  4. Stk.
  5. Det påhviler forældremyndighedsindehaveren at sikre sig, at den private familiepleje har fornøden tilladelse til privat familiepleje. Stk.
  6. Børne- og ungeudvalget i barnets

den unges handlekommune kan efter begæring af plejeforældrene

barnet

den unge beslutte, at et barn

en ung ikke må flyttes

hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet

den unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet

den unge får døgnophold hos den anden af forældrene. Stk.

  1. Døgnplejehjem, der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører tilsyn med forholdene i døgnplejehjemmet. Kapitel 5 Anbringelse Anbringelsessteder for børn og unge §
  2. Børn og unge kan anbringes på følgende anbringelsessteder: 1) Almene plejefamilier. 2) Forstærkede plejefamilier. 3) Specialiserede plejefamilier. 4) Netværksplejefamilier. 5) Egne værelser, kollegier

kollegielignende børne- og ungehjem. 6) Børne- og ungehjem, jf. stk.

  1. 7) Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Stk.
  2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om støtteophold til

anbringelse af børn og unge efter § 32, stk. 1, nr. 7, § 46, stk. 1,

§ 47, stk.

1, i denne lov

efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, § 65, stk. 1,

§ 66, stk.

1, i denne lov

efter § 5 i lov om socialtilsyn. Stk. 3. Børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger,

som opholdssteder for børn og unge. Stk. 4. Døgninstitutioner efter stk. 3 kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 12,

af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 6,

som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen

regionsrådet indgår driftsaftale med. §

  1. Formålet med indsatsen på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 1-4 og 6, er at varetage omsorg og sikre tryghed, trivsel og udvikling for de anbragte børn og unge. Anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 1-4 og 6, skal arbejde målrettet med at understøtte udvikling i gode sociale fællesskaber, læring, uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte børn og unge. §
  2. Barnet, den unge, forældrene

de kommende forældre modtager omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under følgende: 1) En familieanbringelse efter § 32, stk. 1, nr. 6. 2) Et støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7. 3) Et døgnophold efter §§ 46

47, § 114, stk. 1, nr. 1

3,

§ 120, stk.

1. 4) Et døgnophold efter § 13, stk. 1, nr. 5

6,

§ 14i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation og ydes terapi

anden behandling. Stk.

  1. Et støtteophold, jf. § 32, stk. 1, nr. 7, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk.
  2. Anbringelse uden for hjemmet med samtykke §
  3. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet

den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 43, stk. 1, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets

den unges særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed. Stk.

  1. Samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, skal omfatte formålet med anbringelsen. Stk.
  2. Der kan kun træffes afgørelse efter stk. 1 efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20 i denne lov,

en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der kan dog, hvis særlige forhold taler for det, træffes afgørelse om foreløbig

akut anbringelse efter stk. 1 sideløbende med gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20 i denne lov,

en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en undersøgelse efter § 26 med samtykke fra de kommende forældre træffe en afgørelse efter stk. 1 om, at det ufødte barn umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til det ufødte barns behov for støtte. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke §
  2. Børne- og ungeudvalget kan uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet

den unge anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at barnets

den unges sundhed

udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende, jf. dog stk. 5: 1) Utilstrækkelig omsorg for

behandling af barnet

den unge. 2) Overgreb, som barnet

den unge har været udsat for. 3) Misbrugsproblemer, kriminel adfærd

andre svære sociale vanskeligheder hos barnet

den unge. 4) Andre adfærds-

tilpasningsproblemer hos barnet

den unge. Stk. 2. Der kan kun træffes en afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets

den unges fortsatte ophold i hjemmet efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. §§ 20

26 i denne lov,

en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed. Stk. 3. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at barnet

den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedsindehaveren og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 46, stk. 1, når hensynet til barnet

den unge på afgørende måde taler for det. Stk.

  1. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af en ung, der er fyldt 15 år, uden for hjemmet, uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt og at forældremyndighedsindehaveren ikke vil give samtykke til anbringelsen, hvis den unge samtykker. Det er et krav, at anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning for den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet. Stk.
  2. Børne- og ungeudvalget kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1-4 i sager om børn og unge, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. §
  3. Et barn

en ung har ret til at anmode kommunalbestyrelsen om at blive anbragt uden for hjemmet. Stk. 2. Anmoder et barn

ung om at blive anbragt uden for hjemmet efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der af hensyn til barnets

den unges bedste skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20, herunder om betingelserne i §§ 46

47 er opfyldt. § 49. Børne- og ungeudvalget kan i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre træffe en afgørelse efter § 47, stk. 1, om, at det ufødte barn umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at det ufødte barns sundhed

udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af de kommende forældres manglende evner

ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for

behandling af barnet. Stk. 2. Der kan kun træffes en afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel

ved barnets kommende ophold i hjemmet. Stk.

  1. Afgørelser efter stk. 1 kan tidligst træffes 3 måneder før kvindens terminsdato. §
  2. Skal barnet

den unge fortsat være anbragt uden for hjemmet, ud over 1 år fra at børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse efter § 47, skal udvalget træffe fornyet afgørelse herom, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Har barnet

den unge været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før den aktuelle anbringelse, er fristen for genbehandling efter stk. 1 i stedet 2 år. Stk. 3. Er sagen efter stk. 1

2 indbragt for Ankestyrelsen

forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse

dom. Stk. 4. Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen

retten kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede henholdsvis 1 og 2 år senere. Stk. 5. Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og retten kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 undtagelsesvis fastsætte en længere frist, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages også at gælde ud over fristen og hensynet til barnet

den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For ufødte børn og børn under 1 år kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til 3 år. Stk.

  1. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter § 151, stk.
  2. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal forud for børne- og ungeudvalgets genbehandling af en anbringelse uden for hjemmet efter stk. 1 overveje, om hensynet til barnets bedste taler for, at der udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse efter § 67, stk.
  4. Har barnet

den unge på tidspunktet for genbehandlingen efter stk. 1 været anbragt uden for hjemmet i mindre end 3 år, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at overveje en permanent anbringelse efter 1. pkt. § 51. Kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47

49 skal omfatte følgende: 1) Undersøgelsen, jf. §§ 20

26, herunder en beskrivelse af, at betingelserne i §§ 47

49 er opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. § 22, stk. 5,

§ 27, stk.

4. 2) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet

den unge og at tage hånd om barnets

den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter denne lov

anden relevant lovgivning. 3) Barnets plan, jf. § 91,

ungeplanen, jf. § 108, og en beskrivelse af den støtte og de initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet

den unge og barnets

den unges familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og formålet hermed. 4) Barnets

den unges holdning til den påtænkte indsats. Stk. 2. Er der udarbejdet en plan til forældrene efter § 77, stk. 1,

en begrundelse efter § 77, stk. 3, skal denne vedlægges indstillingen til børne- og ungeudvalget. Stk. 3. Hvis indstillingen efter stk. 1 er begrundet helt

delvis i omsorgssvigt, vold

overgreb og forvaltningen ikke påtænker at indstille til børne- og ungeudvalget, at barnets

den unges søskende i husstanden under 15 år anbringes uden for hjemmet, skal indstillingen indeholde en begrundelse herfor. Begrundelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilken støtte som igangsættes for barnets søskende og familien. Stk. 4. Finder børne- og ungeudvalget, at begrundelsen for ikke at anbringe én

flere søskende under 15 år giver anledning til bekymring for, om konkrete søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte, skal børne- og ungeudvalget underrette Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbringelsen § 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med barnets plan, jf. § 91 i denne lov, ungeplanen, jf. § 108 i denne lov,

forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets

den unges behov, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk

psykisk funktionsevne hos barnet

den unge. Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, er mest hensigtsmæssig. Kommunalbestyrelsen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets

den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre hensynet til barnets

den unges behov taler imod dette. Stk. 3. Har barnet

den unge søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes

barnets

den unges behov

andre væsentlige forhold taler imod dette. Stk. 4. Samtidig med valg af anbringelsessted skal kommunalbestyrelsen tage stilling til barnets

den unges skolegang. Stk. 5. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af barnet

den unge, skal kommunalbestyrelsen forud for anbringelsen orientere den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende, om anbringelsen. Støtteperson og venskabsfamilie § 53. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden en anbringelse hjælpe barnet

den unge med at finde en person i barnets

den unges familie

netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen, jf. dog §

  1. Stk.
  2. Er det ikke muligt forud for anbringelsen at finde en person efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en civilsamfundsorganisation hjælpe barnet

den unge med at finde en person uden for barnets

den unges familie

netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon, transport og lign. §
  2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden en anbringelse på et børne- og ungehjem m.v., jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, hjælpe barnet

den unge med at finde en støtteperson efter § 53

en familie i barnets

den unges familie

netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen. Stk. 2. Er det ikke muligt forud for anbringelsen at finde en familie efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en civilsamfundsorganisation hjælpe barnet

den unge med at finde en familie uden for barnets

den unges familie

netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen kan efter behov dække venskabsfamiliens udgifter til telefon, transport og lign. Anbringelse i en plejefamilie §
  2. Ved anbringelse af et barn

en ung i en plejefamilie skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilietype efter §§ 57

58 og den konkrete plejefamilie, der imødekommer barnets

den unges behov for støtte, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk

psykisk funktionsevne hos barnet

den unge. § 56. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn

en ung i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med opgavens omfang. Stk. 2. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal være intensiv i det første år, plejefamilien har barnet

den unge anbragt hos sig. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet

den unge taler imod dette. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år fra anbringelsestidspunktet. Stk.

  1. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal ydes af en anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår med plejefamilien. Stk.
  2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om supervision, rådgivning, vejledning og efteruddannelse af plejefamilier jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, om omfanget af den intensive støtte i begyndelsen af en anbringelse, om plejefamiliernes pligt til at modtage den intensive støtte og om gennemførelse af kursus. Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier §
  3. Et barn

en ung kan anbringes i en netværksplejefamilie, jf. § 58,

i en af følgende plejefamilietyper: 1) Almene plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov. 2) Forstærkede plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov. 3) Specialiserede plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov. Netværksplejefamilier § 58. En netværksplejefamilie skal være godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt barn

en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet

den unge. Stk.

  1. Den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien, skal i forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie. Stk.
  2. Afgørelse om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn

en bestemt ung kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.

  1. En familie, der har haft et barn midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptionsloven. Stk.
  2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og grundkursus til netværksplejefamilier. §
  3. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværksplejefamilien efter § 58, stk. 1, skal ud over godtgørelse for kost og logi, jf. § 197, dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet

den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn

ung årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel

delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Stk.

  1. Netværksplejefamilien kan frabede sig kompensation efter stk.
  2. Stk.
  3. Afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk.
  4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn

en ung boende og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. §

  1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Stk.
  2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om faglig støtte til netværksplejefamilier. Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner §
  3. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn

en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. §§ 46

47, på en delvis lukket døgninstitution

en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder

at kunne fastholde barnet

den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko for, at barnets

den unges sundhed

udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende: 1) Kriminel adfærd hos barnet

den unge. 2) Misbrugsproblemer hos barnet

den unge. 3) Andre adfærds-

tilpasningsproblemer hos barnet

den unge. Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at børne- og ungeudvalget i særlige situationer kan træffe afgørelse om at anbringe et barn, der er yngre end 12 år, på en delvis lukket døgninstitution

en delvis lukket afdeling på en døgninstitution. Anbringelse på sikrede døgninstitutioner § 62. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn

en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. § 46

§ 47

, på en sikret døgninstitution, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet

den unge skader sig selv

andre, og risikoen for skade kan ikke på forsvarlig måde afværges ved andre mere lempelige forholdsregler. 2) Det er i en indledende iagttagelsesperiode absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling. 3) Det fastslås på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling

døgninstitution. Stk. 2. Et barn

en ung mellem 12 og 17 år kan endvidere anbringes på en sikret døgninstitution, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i retsplejeloven. 2) Opholdet er led i en afsoning, jf. § 78, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i stk. 1, nr. 1, 2

3, er samtidig opfyldt. 3) Opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven. 4) Barnet

den unge under 15 år er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36

hjemrejselovens §

  1. 5) Der er truffet afgørelse af børne- og ungeudvalget efter udlændingelovens kapitel 9 b. Stk.
  2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1-3,

§ 16, stk.

1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for et barn

en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på et børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er knyttet en sikret døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstitution

dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelsesgrundlag der ligger til grund for anbringelsen, træffe midlertidig beslutning om overførsel af barnet

den unge til den sikrede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks. Beslutningen herom skal straks forelægges børne- og ungeudvalget til afgørelse, jf. stk. 1, i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse. Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at børne- og ungeudvalget i særlige situationer kan træffe afgørelse om at anbringe et barn, der er yngre end 12 år, på en sikret døgninstitution. Anbringelse på særligt sikrede afdelinger §
  2. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn

en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. §§ 46

47, på en særligt sikret afdeling, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Der foreligger et grundlag for anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1

2. 2) En anbringelse på en sikret døgninstitution er

vil ikke være tilstrækkelig, idet barnet

den unge ved en forudgående særlig voldelig

psykisk afvigende adfærd har gjort ophold

fortsat ophold på en sikret døgninstitution uforsvarligt. 3) Der foreligger, hvis barnet

den unge har en psykisk afvigende adfærd, en skriftlig lægefaglig vurdering af, at barnet

den unge udviser aktuelle symptomer på psykisk sygdom. Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1

§ 17, stk.

1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for et barn

en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution

dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børne- og ungeudvalget til afgørelse, jf. stk. 1, i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse. Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdene på og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse og om orientering af forældremyndighedsind‍e­haveren. §
  2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner og særligt sikrede afdelinger tilbydes screening med henblik på at få afdækket et eventuelt behov for psykiatrisk udredning. Screeningen forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Stk.
  3. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om screeningens omfang, herunder hvem der kan udføre den og hvornår den skal udføres. Egne værelser m.v. §
  4. Egne værelser, kollegier

kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egnet til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge. Stk.

  1. Afgørelse om godkendelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.
  2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kollegielignende børne- og ungehjem. Pladser på efterskoler m.v. §
  3. En efterskole, en fri fagskole

en fri grundskole med kostafdeling, der har otte pladser

derunder til anbringelse af børn

unge efter §§ 46

47 i denne lov

efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn

den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet

den unge. Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Kapitel 6 Videreførte og permanente anbringelser og adoption Permanente anbringelser §
  2. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn

en ung, der efter § 46, stk. 1,

§ 47, stk.

1, i denne lov

efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, jf. dog § 50, stk. 7, og § 68, stk. 2, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse, hvis barnet

den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets

den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Det er ikke et krav, at betingelserne i § 46, stk. 1,

§ 47, stk.

1, i denne lov

§ 14i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opfyldt.

Stk.

  1. Når der er truffet afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1, skal børne- og ungeudvalget ikke træffe afgørelse efter § 50 om opretholdelse af anbringelsen. Stk.
  2. For en ung, der er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1, hvis den unge samtykker til afgørelsen. Stk.
  3. Til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder følgende: 1) En revideret børnefaglig undersøgelse af barnets

den unges forhold, jf. § 20 i denne lov

§ 31i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

2) En revideret barnets plan, jf. § 91 i denne lov,

ungeplan, jf. § 108 i denne lov,

et revideret forbedringsforløb, jf. §§ 13

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 3) En psykologisk helhedsvurdering af barnets

den unges tilknytning til anbringelsesstedet foretaget af en autoriseret psykolog. 4) Barnets

den unges holdning til en permanent anbringelse, jf. § 5, stk. 3. § 68. Et barn

en ung, som er fyldt 10 år, har ret til at anmode kommunalbestyrelsen om at blive permanent anbragt uden for hjemmet efter § 67, stk.

  1. Modtager kommunalbestyrelsen en anmodning efter
  2. pkt., skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der af hensyn til barnets

den unges bedste skal udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse, jf. § 67, stk.

  1. Stk.
  2. Har kommunalbestyrelsen som følge af en anmodning efter stk. 1 udarbejdet en indstilling om permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelse efter § 67, stk. 1, selv om barnet

den unge har været anbragt i mindre end 3 år. Myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption § 69. Kommunalbestyrelsen skal i følgende situationer overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets

den unges opvækst taler for, at barnet

den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet

den unge vil være anbragt i en længere årrække: 1) Ved anbringelse af et barn

en ung uden for hjemmet efter §§ 46, 47

49. 2) Ved fortsat anbringelse af et barn

en ung uden for hjemmet efter § 50. 3) Ved permanent anbringelse af et barn

en ung uden for hjemmet efter § 67. 4) Når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af et barn

en ung uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk. 2. Når en forælder til et barn

en ung, der er anbragt

er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn, skal kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i det kommende barns opvækst taler for, at dette barn gennem adoption får en ny familie. § 70. Vurderer kommunalbestyrelsen, at adoption af et barn

en ung vil være bedst for barnet

den unge, at barnets

den unges forældre ikke vil give samtykke til adoptionen efter § 7 i adoptionsloven, og at adoptionen vil kunne gennemføres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, skal kommunalbestyrelsen indstille til børne- og ungeudvalget, at barnet

den unge adopteres. Stk. 2. En indstilling efter stk. 1 skal navnlig indeholde følgende: 1) Undersøgelsen, jf. §§ 20

26 i denne lov,

den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 2) Barnets plan, jf. § 91 i denne lov, ungeplanen, jf. § 108 i denne lov,

forbedringsforløbet, jf. § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis en sådan er udarbejdet. 3) En redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven er opfyldt. 4) Oplysninger om barnets

den unges holdning til den påtænkte adoption, jf. § 6, stk. 1 og 3, i adoptionsloven. 5) En redegørelse for kommunalbestyrelsens arbejde med og overvejelser om at hjemgive barnet

den unge. Stk. 3. En indstilling om adoption i medfør af § 9, stk. 3

4, i adoptionsloven skal endvidere indeholde en redegørelse for, at betingelserne i § 47, stk. 1 og 2, for anbringelse af barnet

den unge uden for hjemmet er opfyldt. § 71. Kommunalbestyrelsen kan til brug for overvejelser om adoption efter § 69 og udarbejdelse af en indstilling efter § 70 om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2

4, i adoptionsloven anmode den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om vejledende rådgivning, jf. §

  1. Stk.
  2. Til brug for udarbejdelsen af en indstilling efter § 70 om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 3, i adopti‍onsloven skal kommunalbestyrelsen søge vejledende rådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, jf. §
  3. Stk.
  4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal pålægge en kommunalbestyrelse at modtage generel rådgivning om adoption, når kommunalbestyrelsen hverken har fået hjælp fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation til behandling af en konkret sag om adoption uden samtykke

har modtaget generel rådgivning om adoption fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Beslutning om pålæg efter

  1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. §
  2. Børne- og ungeudvalget kan på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf. § 70, stk. 1, på et møde indstille til Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at barnet

den unge adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Stk. 2. Børne- og ungeudvalget skal inden afgivelse af indstilling efter stk. 1 give barnet

den unge, barnets

den unges forældre, forældremyndighedsindehaver

eventuelle plejeforældre og disse parters eventuelle advokater og bisiddere lejlighed til at udtale sig. Plejeforældre anses alene som parter i sagen, hvis de søger om adoption af barnet

den unge. Stk.

  1. En indstilling efter stk. 1 kan kun vedtages, hvis mindst 4 af udvalgets 5 medlemmer stemmer for indstillingen. Indstillingen skal være skriftlig og begrundet, og den skal meddeles sagens parter, jf. stk. 2, kommunalbestyrelsen og Ankestyrelsen. Er dommeren ikke enig i indstillingen, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om indstillingen skal indeholde oplysning om dommerens opfattelse. Hvis indstillingen ikke vedtages, gives skriftlig meddelelse herom til sagens parter, jf. stk. 2, og kommunalbestyrelsen. Meddelelsen skal begrundes, og den skal indeholde oplysning om dommerens opfattelse. §
  2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af indstillinger efter §§ 70 og
  3. Faglig støtte ved adoption §
  4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde faglig støtte til plejefamilier, som ønsker at adoptere et barn

en ung, som er anbragt i familien. Den faglige støtte skal målrettes situationen før adoptionen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til familier, der har adopteret et barn

en ung, som tidligere har været anbragt i pleje i familien. Kapitel 7 Hjælp til barnets forældre Støtteperson § 75. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets

den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46

47 i denne lov

§ 14i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Hjælp til barnets forældre § 76. Under barnets

den unges anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46

47 i denne lov

§ 14

i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter § 32, stk. 1,

§ 75

i denne lov

efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen, med henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet

den unge ved en eventuel hjemgivelse

i samvær med barnet

den unge under anbringelsen. Forældrehandleplan § 77. Når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte efter §§ 75

76, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene. Stk. 2. I forbindelse med en indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 af et barn

en ung, der har søskende under 18 år i husstanden, og hvor anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt

andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en forældrehandleplan efter stk. 1, uanset om forældrene har afvist at modtage støtten efter §§ 75

  1. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor det er åbenlyst unødvendigt, undlade at udarbejde en plan efter stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal begrunde, hvorfor der ikke udarbejdes en plan for støtten til forældrene. §
  4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om en særskilt forældrehandleplan for støtte til forældrene, jf. § 77, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en forælder

begge forældre, jf. § 110, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan

skal udarbejdes flere planer for indsatserne for forældrene, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan. Revision af forældrehandleplan § 79. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at revidere en udarbejdet plan for støtten til forældrene efter §§ 77

78, når der er behov for det, jf. dog stk. 2 og

  1. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal, senest 3 måneder efter at barnet

den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af forældrehandleplanen

af relevante dele af den helhedsorienterede plan. Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen foretaget en revision efter stk. 1

2, skal kommunalbestyrelsen herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen

af relevante dele af den helhedsorienterede plan. Kapitel 8 Hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier § 80. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særlig hjælp og støtte efter dette kapitel til børn og unge under 18 år med nedsat fysisk

psykisk funktionsevne

indgribende kronisk

langvarig lidelse og deres familier. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjælp og støtte efter dette kapitel tilrettelægges med afsæt i barnets

den unges perspektiv og i samarbejde med forældrene ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns, den enkelte unges og den enkelte families ressourcer og behov. Hjælp og støtte skal iværksættes med henblik på at fremme barnets

den unges læring, udvikling, trivsel og selvstændighed, men kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge

familien, jf. kapitel 1 og

  1. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjælp og støtte til børn og unge med nedsat fysisk

psykisk funktionsevne

indgribende kronisk

langvarig lidelse og deres familier efter dette kapitel tilrettelægges i sammenhæng med de øvrige tilbud og indsatser efter denne lov, lov om social service, jf. § 90, stk. 1, i denne lov

anden relevant lovgivning. Rådgivning, vejledning, undersøgelse og behandling § 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk

psykisk funktionsevne og deres familier. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf, jf. § 90, stk. 1, nr. 4 og
  2. Stk.
  3. Rådgivningen efter stk. 1 og 2 kan gives særskilt

i forbindelse med anden hjælp efter denne

anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne

anden lovgivning, jf. § 80, stk.

  1. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om familievejlederordningen, jf. stk.
  2. Særlige dag- og klubtilbud §
  3. Kommunalbestyrelsen skal til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne har behov for hjælp

særlig støtte, træffe afgørelse om hjælp, der kan tilrettelægges 1) som særlige dagtilbud, jf. § 83, 2) som særlige klubtilbud, jf. § 84, 3) helt

delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. § 85,

4) i forbindelse med andre tilbud efter denne lov

efter dagtilbudsloven. § 83. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i almindelige dagtilbud

fritidshjem efter dagtilbudsloven. Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud og om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud. §
  2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud. Hjemmetræning §
  2. Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren, at forældrene helt

delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. § 82, stk. 1, nr. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Hjemmetræningen fremmer barnets

den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets

den unges behov. 2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne. 3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder. Stk. 2. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling

på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen. Stk.

  1. Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, jf. §§ 20 og
  2. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med hjemmetræningen over for barnet

den unge, herunder at indsatsen tilgodeser barnets

den unges fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 til forældre, der forsørger og træner et barn

en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne i hjemmet, jf. stk.

  1. Der kan ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., uanset om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning efter stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den tillægger omfanget af hjemmeundervisningen betydning i forbindelse med en afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets

den unges alder og funktionsevne. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal sørge for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn

en ung i hjemmet, jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn

den enkelte unge må ikke overstige 684.690 kr. årligt (2023-niveau). Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om hjemmetræning, herunder regler om dokumenterbare metoder, godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med indsatsen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af sundhedsfaglige træningselementer og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af støtte hertil. Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter §
  2. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn

en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne

indgribende kronisk

langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne

den indgribende kroniske

langvarige lidelse og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov

anden lovgivning. Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn

den enkelte unge, herunder merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter. Stk.

  1. Dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.348 kr. pr. år (2023-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med
  2. Stk.
  3. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges. Stk.
  4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til efter stk. 1 og betingelserne herfor. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste §
  5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn

en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne

indgribende kronisk

langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet

den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen

faderen, der passer barnet

den unge. Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet

den unge skal være forsørget i hjemmet, gælder dog ikke børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46

47, i forbindelse med barnets

den unges hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens

faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets

den unges funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet

den unge. Stk.

  1. Ydelsen efter stk. 1 fastsættes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau). Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale en tredjedel af ATP-bidraget, og kommunen skal betale to tredjedele af bidraget. Stk.
  2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag. §
  3. I tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen give en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter § 87, i op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at personen 1) er arbejdsløshedsforsikret, 2) ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 3) ikke er selvforskyldt ledig, 4) ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og 5) ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk.
  4. Kommunalbestyrelsen skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. Stk.
  5. Den særlige supplerende ydelse udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ydelsen kan dog højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde. Stk.
  6. Den særlige supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren

fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen skal indbetale ATP-bidrag af den særlige supplerende ydelse efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ydelsesmodtageren skal betale en tredjedel af ATP-bidraget, og kommunen skal betale to tredjedele af bidraget. Stk.
  2. Social- og boligministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte regler om bidragsbetaling. Ledsagelse §
  3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som er i et døgn-

støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 6 og 7,

§§ 46og 47.

Stk. 2. Et barn

en ung, som er berettiget til ledsagelse, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte den udpegede person. Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet

den unge, der er berettiget til ledsagelse. Stk. 4. Barnet

den unge kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. Stk. 5. Barnets

den unges udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 974 kr. årligt (2023-niveau). Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra barnet

den unge. Stk.

  1. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for ledsageordningen. Hjælp og støtte efter lov om social service §
  2. Følgende bestemmelser i lov om social service finder tilsvarende anvendelse for børn, unge

familier omfattet af denne lov, som har behov herfor: 1) § 83 om personlig og praktisk hjælp. 2) § 84, stk. 1, om afløsning og aflastning. 3) § 86, stk. 2, om vedligeholdelsestræning. 4) § 112 om hjælpemidler. 5) § 113 om forbrugsgoder. 6) § 113 b om midlertidige hjælpemidler og forbrugs­go‍der. 7) § 114 om bilstøtte. 8) § 116 om boligindretning. 9) § 117 om individuel befordring. 10) § 118 om pasning af nærtstående med handicap

alvorlig sygdom. 11) §§ 119-122 om pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Kapitel 9 Barnets plan §

  1. Kommunalbestyrelsen skal, når der træffes afgørelse om indsatser efter § 32, stk. 1, tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan, jf. dog §
  2. Planen skal i givet fald foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om en indsats. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en barnets plan, når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46

  1. Planen skal foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om anbringelse. Sker anbringelsen uden samtykke efter § 47, skal planen dog foreligge, inden der træffes afgørelse om anbringelse, jf. § 51, stk. 1, nr.
  2. Stk.
  3. Der kan udarbejdes én samlet barnets plan for flere børn i familien. Den samlede barnets plan skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. §
  4. Barnets plan, jf. § 91, skal indeholde konkrete mål for barnets

den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen

anbringelsen efter § 32, stk. 3, § 46, stk. 1,

§ 47, stk.

2. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet

den unge og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns

den enkelte unges ønsker og behov, og kommunalbestyrelsen skal inddrage barnet

den unge og forældrene i formuleringen af målene. Stk. 2. Barnets plan skal tage udgangspunkt i den valgte indsats

anbringelse. Er der foretaget en afdækning

børnefaglig undersøgelse af barnets

den unges behov efter §§ 19

20, skal barnets plan desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf. Stk. 3. I sager om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 og 47 skal barnets plan angive, hvilke former for støtte der skal iværksættes for familien, i forbindelse med at barnet

den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter barnets

den unges hjemgivelse. §

  1. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at de elementer af barnets plan, jf. § 92, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. §
  2. §
  3. Når et barn

en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43

visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33 og der er udarbejdet en barnets plan efter § 91

en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af barnets plan

den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet. Kapitel 10 Opfølgning og opgaver under anbringelsen Løbende opfølgning § 95. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge op på barnets

den unges trivsel og udvikling

de kommende forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 i denne lov

et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk. 2. Opfølgningen efter stk. 1 skal første gang finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter: 1) Når afdækningen

undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4,

en anbringelse efter §§ 46

143, af barnets

den unges behov efter §§ 19, 20

26 er afsluttet. 2) 3 måneder efter iværksættelse af indsatsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets

den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet

den unge og forældrene. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den løbende opfølgning vurdere, om indsatsen skal justeres,

om der er behov for yderligere afdækning

undersøgelse af barnets

den unges behov, jf. §§ 19, 20

26. Kommunalbestyrelsen skal desuden løbende tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er behov for at udarbejde

revidere barnets plan, jf. § 91 i denne lov,

ungeplanen, jf. § 108 i denne lov,

revidere relevante dele af den helhedsorienterede plan, jf. § 110 i denne lov,

et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Stk. 5. Vurderingen, jf. stk. 4, skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end dem, der fremgår af planen, jf. §§ 92, 109

110 i denne lov

§ 13, stk.

1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante. I givet fald skal disse forhold indgå i en revideret barnets plan, ungeplan, den helhedsorienterede plan

det reviderede forbedringsforløb. Stk. 6. Beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen

relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af barnet

den unge og forældrene og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. § 96. Er barnet

den unge anbragt uden for hjemmet efter §§ 46

47, skal den løbende opfølgning efter § 95 ses i sammenhæng med det løbende tilsyn med barnet

den unge, jf. § 156, stk. 2 og 5, og ske efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Stk. 2. Er barnet

den unge anbragt uden for hjemmet, skal vurderingen af behovet for revision af barnets plan

ungeplanen

relevante dele af den helhedsorienterede plan

forbedringsforløbet, jf. § 95, stk. 4 og 5, ske med udgangspunkt i resultatet af den børnefaglige undersøgelse, jf. § 20 i denne lov,

den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsens opgaver under anbringelsen § 97. Anbringes et barn

en ung uden for hjemmet, overtager kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune ansvaret for den daglige omsorg for barnet

den unge. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, på baggrund af den løbende opfølgning, jf. §§ 95 og 96, og det personrettede tilsyn med barnet

den unge på anbringelsesstedet, jf. § 156, træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. § 98. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet

den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted. Stk.
  3. Barnets plejefamilie, støtteperson

venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 97, stk. 2, om ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år. Stk. 4. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted af børne- og ungeudvalget, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børne- og ungeudvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets

den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets

den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Stk. 5. Til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 4, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal indeholde følgende: 1) Den seneste barnets plan, jf. § 91,

ungeplan, jf. § 108. 2) Barnets

den unges holdning til ændring af anbringelsesstedet, jf. § 5, stk. 3. 3) En beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet

den unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 8, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets

den unges behov for støtte. 4) En beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets

den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer. 5) En udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk.

  1. Kapitel 11 Ophør af indsatser og hjemgivelse §
  2. Indsatser efter §§ 32, 46 og 47 skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål,

når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 114, 115 og

  1. §
  2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 3, forud for hjemgivelse af et barn

en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46

47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen af, om et barn

en ung skal hjemgives, skal indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets

den unges bedste. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om hjemgivelse. Stk.
  2. En hjemgivelsesperiode kan vare op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til følgende: 1) Muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet

den unge. 2) Forberedelse af eventuel støttende indsats til barnet

den unge

forældrene efter hjemgivelsen efter § 32. 3) Kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§ 47

67 i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter §

  1. Stk.
  2. Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter §§ 46, 47

  1. Stk.
  2. Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere barnets plan, jf. § 91, ungeplanen, jf. § 108,

relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse

beskæftigelse nås. § 101. Barnets plejefamilie, støtteperson

venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under 10 år. § 102. I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn

en ung, der er anbragt med samtykke efter § 46, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7 dage efter at anmodningen fremsættes. Tilsvarende gælder, såfremt en ung, som er fyldt 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 46, anmoder om at blive hjemgivet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen

ved retten. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn

en ung, der er anbragt efter følgende bestemmelser: 1) § 47, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet

den unge. 2) § 67, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet

den unge. Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren

den unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn

en ung, der er anbragt efter §§ 47

67, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, jf. § 100, stk. 1, hvis der er grundlag herfor. Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive barnet

den unge, forelægges sagen til afgørelse i børne- og ungeudvalget, jf. §§ 47

  1. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart orientere børne- og ungeudvalget om afgørelser om hjemgivelse af et barn

en ung, der er anbragt efter §§ 47

  1. Kapitel 12 Samvær og kontakt §
  2. Barnet

den unge har under en anbringelse uden for hjemmet ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner. Barnet

den unge har ret til, at kommunalbestyrelsen inddrager barnets

den unges holdning til omfang, rammer og sted for samværet m.v. Stk. 2. Barnet

den unge kan anmode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet

den unge,

om at få suspenderet samværet med forældrene

netværket i en periode på op til 8 uger. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet

den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Det skal ske under hensyntagen til barnets

den unges bedste og til beskyttelsen af barnets

den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet

den unge mod overgreb. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets

den unges bedste understøtte, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets

den unges liv. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets

den unges hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Stk. 5. Samvær og kontakt, der er aftalt

fastsat efter forældreansvarsloven, opretholdes under barnets

den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres

midlertidigt ophæves efter reglerne i §§ 104 og

  1. §
  2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge samvær og kontakt mellem barnet

den unge og dennes familie og netværk ud fra forholdene i den enkelte sag og under hensyntagen til barnets

den unges tryghed, trivsel og eventuelle behov for støtte, herunder som følge af en eventuel fysisk

psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilrettelæggelse af samværet og kontakten skal der lægges vægt på barnets

den unges ønsker, jf. § 103, stk. 1 og 2, og på at understøtte, at barnet

den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældrene og netværket. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets

den unges alder, modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen skal der lægges særlig vægt på hensynet til barnet

den unge og formålet med anbringelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældrene og barnet

den unge skal støttes, ved at der er en tredje person til stede, herunder efter anmodning efter § 103, stk. 2, barnets

den unges støtteperson. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning efter § 103, stk. 2, træffe afgørelse om at suspendere samvær mellem barnet

den unge og forældrene

netværket op til 8 uger. Stk.

  1. Der kan ikke efter stk. 2 træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang hver fjerde uge, jf. dog stk.
  2. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børne- og ungeudvalget efter §
  3. §
  4. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets

den unges sundhed

udvikling, kan børne- og ungeudvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om følgende: 1) At samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. 2) At afbryde forbindelsen i form af samvær

brev-, e-mail-

telefonforbindelse

anden kommunikation mellem forældrene

netværket og barnet

den unge. 3) At barnets

den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene

netværket. Stk. 2. Ved viden

formodning om, at den person, som barnet

den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn

en ung, skal børne- og ungeudvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet

den unge i form af samvær

brev-, e-mail-

telefonforbindelse

anden kommunikation

om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. §

  1. Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om ændret samvær. §
  2. §§ 104 og 105 finder tilsvarende anvendelse under gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i denne lov

en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus

ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 124, jf. § 23, stk. 1 og 2, i denne lov

§ 32i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kapitel 13 Ungestøtte og overgang til voksenlivet Ungeplanen §

  1. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde: 1) Når en ung, der har en barnets plan efter § 91, fylder 16 år. 2) Når en ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år. 3) Når der iværksættes støtte efter §§ 32, 114, 115 og 120 til en ung, der er fyldt 16 år, og som ikke tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk.
  2. 4) Når der iværksættes støtte efter § 116, jf. §
  3. Stk.
  4. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, og ved genetablering af døgnophold, jf. § 116, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en ungeplan. Stk.
  5. En ungeplan skal foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om indsatsen, jf. dog stk.
  6. Stk.
  7. I sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal ungeplanen udarbejdes, før der træffes afgørelse, jf. § 51, stk. 1, nr.
  8. §
  9. Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen skal indeholde konkrete mål for den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 32, stk.
  10. De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov og overgangen til voksenlivet, herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse. Kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene i formuleringen af målene. Stk.
  11. Planen skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge. Stk.
  12. Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats og kan tage udgangspunkt i barnets plan, jf. § 91, hvis der er udarbejdet en sådan. Er der foretaget en afdækning

undersøgelse af den unges behov, jf. §§ 19

20, skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf. Stk.

  1. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal ungeplanen tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes for familien, i forbindelse med at den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter den unges hjemgivelse. Stk.
  2. Når en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43

visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33 og der er udarbejdet en ungeplan efter § 108

en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af ungeplanen

den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet. Helhedsorienteret plan §

  1. For unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at ungeplanen, jf. § 108, erstattes af en helhedsorienteret plan. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at de elementer af barnets plan, jf. § 92, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. Stk.
  3. Den helhedsorienterede plan kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan

skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at ungeplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Stk. 4. Den helhedsorienterede plan vedrører de indsatser, der iværksættes efter denne lov, og øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en barnets plan, jf. § 92,

en ungeplan, jf. §

  1. Ophør af en anbringelse og videreførelse af støtte §
  2. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte
  3. år træffe afgørelse om ungestøtteindsatser til den unge efter §§ 114-116 og
  4. Stk.
  5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse efter stk. 1, i samarbejde med den unge have revideret ungeplanen

relevante dele af den helhedsorienterede plan, herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og øvrige relevante forhold. Stk.

  1. Har en ung frem til sit fyldte
  2. år været anbragt som led i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse efter stk. 1, udarbejde en ungeplan, jf. §
  3. §
  4. Hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte
  5. år,

som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter handlekommune, skal den hidtidige handlekommune, jf. § 111, stk. 2, forud for skiftet oversende den unges reviderede ungeplan

relevante dele af den helhedsorienterede plan til den nye handlekommune, medmindre der er truffet afgørelse om indsatser efter § 120. Stk. 2. Oversendelse af ungeplanen

relevante dele af den helhedsorienterede plan skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren. Stk. 3. Den nye handlekommune skal inden 30 dage fra modtagelsen af ungeplanen efter stk. 1 træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for indsatser efter §§ 114

115, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilken indsats der skal iværksættes. Hvis der iværksættes indsatser efter §§ 114

115, skal ungeplanen

relevante dele af den helhedsorienterede plan opdateres, jf. §§ 108

  1. Ungestøtte til unge fra 18 til 22 år §
  2. Kommunalbestyrelsen skal med samtykke fra den unge tilbyde indsatser efter §§ 114-116 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, herunder på grund af negativ social kontrol

en æresrelateret konflikt. Stk.

  1. Indsatsen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse, herunder have fokus på at understøtte den unges udvikling og trivsel, uddannelse, beskæftigelse og øvrige relevante forhold, herunder anskaffelse af selvstændig bolig. §
  2. For en ung, der er

var anbragt uden for hjemmet på et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 5 i denne lov

efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om følgende: 1) At opretholde et døgnophold, jf. §§ 46

47, på et anbringelsessted, jf. §

  1. 2) At udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 32, stk. 1, nr.
  2. 3) At etable

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.