← Danmark

lta/2023/734

LOV Æ#LOKDOK02 A A20230073430 CQ002587 238007 Lov om ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførelse for Grønland af vis

se ændringsforordninger til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber) 2023 2023-06-13 2023-06-14 2023-06-15 Valid 734 Lovtidende A 2023-06-14 Nej MARGRETHE R. Morten Bødskov Givet på Christiansborg Slot Erhvervsmin.,\nFinanstilsynet, j.nr. 21-004718 Erhvervsministeriet Lov om ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførelse for Grønland af visse ændringsforordninger til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, lov nr. 1566 af

  1. december 2015, foretages følgende ændringer:
  2. § 1 affattes således: §
  3. Bestemmelserne i følgende forordninger gælder for Grønland: 1) Europa-Parlamentets og Rådes forordning (EU) nr. 575/2013 af
  4. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. bilag
  5. 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/876/EU af
  6. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012, jf. bilag
  7. 3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/630/EU af
  8. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, jf. bilag
  9. 4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/873/EU af
  10. juni 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/875, for så vidt angår visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, jf. bilag
  12. I §§ 2 og 3 ændres »forordningen« til: »forordningerne«.
  13. Som bilag 2-4 indsættes bilag 1-3 til denne lov. § 2 Loven træder i kraft den
  14. juli
  15. Under Vor Kongelige Hånd og Segl Bilag 1 »Bilag 2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/876 af
  16. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 1) EUT C 34 af 31.1.2018, s.
  17. , under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2) EUT C 209 af 30.6.2017, s.
  18. , efter den almindelige lovgivningsprocedure 3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.
  19. , og ud fra følgende betragtninger:

(1)I kølvandet på finanskrisen, som udviklede sig i 2007-2008, gennemførte Unionen en omfattende reform af regelsættet for finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden for sine finansieringsinstitutter. Denne reform var generelt baseret på internationale standarder, der blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel III-rammen. Blandt mange foranstaltninger omfattede reformpakken vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
  1. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1). og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU 5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
  2. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338). , som styrkede de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter).
(2)Mens reformen har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange typer mulige fremtidige chok og kriser, omhandlede den ikke alle identificerede problemer. Det skyldes især, at internationale standardiseringsorganisationer som f.eks. BCBS og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) på daværende tidspunkt endnu ikke havde afsluttet deres arbejde med internationalt vedtagne løsninger på disse problemer. Nu hvor arbejdet med vigtige yderligere reformer er afsluttet, bør de udestående problemer løses.
(3)I sin meddelelse af
  1. november 2015 med titlen »Hen imod fuldførelsen af bankunionen« anerkendte Kommissionen behovet for yderligere risikobegrænsning og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et lovgivningsforslag baseret på internationalt vedtagne standarder. Behovet for at træffe yderligere konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også i Rådets konklusioner af
  2. juni 2016 og i Europa-Parlamentets beslutning af
  3. marts 2016 om Bankunionen — Årsberetning 2015 6) EUT C 50 af 9.2.2018, s.
  4. .
(4)Risikobegrænsende foranstaltninger burde ikke kun yderligere styrke det europæiske banksystems modstandsdygtighed og markedernes tillid til det, men bør også danne grundlag for yderligere fremskridt i forbindelse med fuldførelsen af bankunionen. Disse foranstaltninger bør også ses på baggrund af de bredere udfordringer, der gør sig gældende for Unionens økonomi, navnlig behovet for at fremme vækst og beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. I den sammenhæng er forskellige større politiske initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa og kapitalmarkedsunionen, blevet lanceret for at styrke Unionens økonomi. Det er derfor vigtigt, at der er et velfungerede samspil mellem alle risikobegrænsende foranstaltninger og disse politiske initiativer samt med nylige bredere reformer i den finansielle sektor.
(5)Bestemmelserne i denne forordning bør svare til internationalt vedtagne standarder og sikre fortsat ækvivalens mellem direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og Basel III-rammen. De målrettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn, bør begrænses med hensyn til anvendelsesområde eller tid for ikke at påvirke tilsynsrammens overordnede forsvarlighed.
(6)Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger, og navnlig indberetnings- og oplysningskrav, bør også forbedres med henblik på at sikre, at de kan anvendes på en mere forholdsmæssig måde, og at de ikke medfører en uforholdsmæssig overholdelsesbyrde, især for mindre og mindre komplekse institutter.
(7)For at gennemføre målrettede forenklinger af kravene til anvendelse af proportionalitetsprincippet er der behov for en præcis definition af små og ikkekomplekse institutter. En enkelt absolut tærskel tager ikke i sig selv hensyn til de særlige forhold på de nationale bankmarkeder. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne efter eget skøn kan bringe tærsklen i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og eventuelt tilpasse den nedad. Da et instituts størrelse ikke i sig selv er afgørende for dets risikoprofil, er det også nødvendigt at anvende yderligere kvalitative kriterier for at sikre, at et institut kun betragtes som et lille og ikkekomplekst institut og kan drage fordel af mere forholdsmæssige regler, hvis instituttet opfylder alle relevante kriterier.
(8)Gearingsgrader medvirker til at bevare den finansielle stabilitet, idet de fungerer som bagstopper for risikobaserede kapitalkrav og begrænser opbygningen af overdreven gearing i økonomiske opgangstider. BCBS har revideret den internationale standard for gearingsgraden med henblik på at specificere yderligere aspekter af dens udformning. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den reviderede standard for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplement til risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Der bør derfor indføres et gearingsgradkrav for at supplere det nuværende system for indberetning af og offentliggørelse af gearingsgraden.
(9)For ikke unødigt at indskrænke institutters udlån til virksomheder og private husstande og for at forhindre uberettigede negative indvirkninger på markedets likviditet bør gearingsgradkravet fastsættes på et niveau, hvor det udgør en troværdig bagstopper mod risikoen for overdreven gearing uden at hæmme den økonomiske vækst.
(10)Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af
  1. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12). , konkluderede i sin rapport om gearingsgradkravet af
  2. august 2016, at en gearingsgrad for kernekapital kalibreret til 3 % for enhver type kreditinstitut ville udgøre en troværdig bagstopperordning. Et gearingsgradkrav på 3 % blev også fastlagt på internationalt plan af BCBS. Gearingsgradkravet bør derfor kalibreres til 3 %.
(11)Et gearingsgradkrav på 3 % ville imidlertid indskrænke visse forretningsmodeller og forretningsområder mere end andre. Navnlig offentlige udviklingsbankers offentlige udlån og offentligt støttede eksportkreditter ville blive påvirket i uforholdsmæssig grad. Gearingsgraden bør derfor tilpasses for sådanne eksponeringer. Som hjælp til at fastslå det offentlige mandat for disse kreditinstitutter bør der derfor fastsættes klare kriterier, som skal dække aspekter såsom kreditinstitutternes etablering, aktivitetstyper og mål samt offentlige organers garantiordninger og begrænsninger af modtagelse af indskud. Beslutningen om disse kreditinstitutters etableringsform og -måde bør imidlertid stadig være op til medlemsstatens centralregering eller regionale eller lokale myndigheder og kan bestå af disse offentlige myndigheders etablering af et nyt kreditinstitut, erhvervelse eller overtagelse, herunder gennem koncessioner og i forbindelse med afviklingsprocedurer, af en allerede eksisterende enhed.
(12)En gearingsgrad bør desuden ikke undergrave institutters levering af centrale clearingtjenester til kunder. De initialmargener på centralt clearede derivattransaktioner, som institutterne modtager fra deres kunder, og som de overfører til centrale modparter (CCP'er), bør derfor udelukkes fra det samlede eksponeringsmål.
(13)Under særlige omstændigheder, som berettiger udelukkelsen af visse eksponeringer mod centralbanker fra gearingsgraden, og med henblik på at lette gennemførelsen af pengepolitikker bør de kompetente myndigheder midlertidigt kunne udelukke sådanne eksponeringer fra det samlede eksponeringsmål. Med henblik herpå bør de efter høring af den relevante centralbank offentligt erklære, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder. Gearingsgradkravet bør rekalibreres tilsvarende for at afbøde virkningen af udelukkelsen. Sådan rekalibrering bør sikre, at risici for den finansielle stabilitet, der påvirker de relevante banksektorer, udelukkes, og at den modstandsdygtighed, som gearingsgraden skaber, opretholdes.
(14)Det er hensigtsmæssigt at indføre et gearingsgradbufferkrav for de institutter, der er udpeget som globale systemisk vigtige institutter (G-SII'
  1. er)i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og BCBS's standard for en gearingsgradbuffer for globale systemisk vigtige banker (G-SIB'er), som blev offentliggjort i december 2017. Gearingsgradbufferen blev kalibreret af BCBS med det specifikke formål at reducere de forholdsvis større risici for den finansielle stabilitet, som G-SIB'er udgør, og bør på denne baggrund kun finde anvendelse på G-SII'er på nuværende tidspunkt. Der bør dog foretages yderligere analyse for at fastslå, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende gearingsgradbufferkravet på andre systemisk vigtige institutter (O-SII'
  2. er)som defineret i direktiv 2013/36/EU, og, hvis dette er tilfældet, på hvilken måde kalibreringen bør tilpasses disse institutters særlige karakteristika.
(15)Den
  1. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet term sheet for den samlede tabsabsorberingskapacitet (»TLAC-standarden«), som blev vedtaget på G20-topmødet i Tyrkiet i november
  2. I henhold til TLAC-standarden skal G-SIB'er have et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver (der er omfattet af bail-in) for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering i tilfælde af afvikling. TLAC-standarden bør gennemføres i EU-retten.
(16)Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL-kravet), som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU 8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af
  1. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190). . Eftersom TLAC-standarden og MREL-kravet forfølger det samme mål om at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet, bør de to krav være indbyrdes komplementære elementer i en fælles ramme. Operationelt bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 gennem et nyt krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mens det institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav for ikke-G-SII'er bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv 2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af
  2. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1). . Bestemmelserne om indførelse af TLAC-standarden i forordning (EU) nr. 575/2013 bør sammenholdes med de bestemmelser, der indføres i direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 og med direktiv 2013/36/EU.
(17)I overensstemmelse med TLAC-standarden, som kun dækker G-SIB'er, bør det minimumskrav til et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver, der indføres ved denne forordning, kun finde anvendelse på G-SII'er. De regler vedrørende nedskrivningsrelevante passiver, der indføres ved denne forordning, bør imidlertid finde anvendelse på alle institutter i overensstemmelse med de supplerende tilpasninger og krav, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU.
(18)I overensstemmelse med TLAC-standarden bør kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver finde anvendelse på afviklingsenheder, som enten selv er G-II'er eller er en del af en koncern, der er udpeget som et G-SII. Kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør finde anvendelse enten på individuelt niveau eller konsolideret niveau, afhængigt af om de pågældende afviklingsenheder er enkeltstående institutter uden datterselskaber eller moderselskaber.
(19)Direktiv 2014/59/EU giver mulighed for, at afviklingsværktøjer ikke kun anvendes i forbindelse med institutter, men også i forbindelse med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber. Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber bør derfor have tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet på samme måde som moderinstitutter.
(20)For at sikre effektiviteten af kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er det afgørende, at instrumenter, der besiddes med henblik på at opfylde dette krav, har en høj tabsabsorberingskapacitet. Passiver, der er udelukket fra bail-in-værktøjet i direktiv 2014/59/EU, har ikke denne kapacitet, og det har andre passiver, som i princippet er omfattet af bail-in, men som i praksis kan være problematiske i forbindelse med bail-in, heller ikke. Disse passiver bør derfor ikke anses for relevante for så vidt angår kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. Kapitalinstrumenter og efterstillede forpligtelser har på den anden side en høj tabsabsorberingskapacitet. Desuden bør det tabsabsorberende potentiale for passiver, der rangerer på samme niveau som visse udelukkede passiver, anerkendes i en vis udstrækning i overensstemmelse med TLAC-standarden.
(21)For at undgå dobbelttælling af passiver i forbindelse med kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør der indføres regler om fradrag af beholdninger af nedskrivningsrelevante passivposter, som afspejler den tilsvarende fradragsmetode, som allerede er udviklet i forordning (EU) nr. 575/2013 for kapitalinstrumenter. Efter denne metode bør beholdninger af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter først trækkes fra nedskrivningsrelevante passiver og derefter, i det omfang der ikke er tilstrækkelige passiver, fra supplerende kapitalinstrumenter.
(22)TLAC-standarden indeholder en række anerkendelseskriterier for passiver, som er strengere end de nuværende anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter. For at sikre overensstemmelse bør anerkendelseskriterierne for kapitalinstrumenter tilpasses med hensyn til manglende anerkendelse af instrumenter udstedt gennem en enhed med særligt formål fra den 1. januar 2022.
(23)Det er nødvendigt med en klar og gennemsigtig godkendelsesproces for egentlige kernekapitalinstrumenter, der kan bidrage til at opretholde disse instrumenters høje kvalitet. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder have ansvar for at godkende disse instrumenter, før institutterne kan klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder bør dog ikke behøve at kræve forudgående godkendelse af egentlige kernekapitalinstrumenter, der er udstedt på grundlag af juridisk dokumentation, der allerede er godkendt af den kompetente myndighed og i al væsentlighed er underlagt de samme bestemmelser, som regulerer de kapitalinstrumenter, for hvilke instituttet har fået forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed til at klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. I så fald bør institutter i stedet for at anmode om en forudgående godkendelse have mulighed for at underrette deres kompetente myndigheder om, at de agter at udstede sådanne instrumenter. De bør gøre dette i tilstrækkelig god tid inden instrumenternes klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter, så de kompetente myndigheder har tid til om nødvendigt at gennemgå instrumenterne. I lyset af EBA's rolle med henblik på at skabe yderligere konvergens i tilsynspraksis og øge kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter bør de kompetente myndigheder høre EBA inden godkendelse af nye former for egentlige kernekapitalinstrumenter.
(24)Kapitalinstrumenter kan kun anerkendes som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, i det omfang de opfylder de relevante anerkendelseskriterier. Sådanne kapitalinstrumenter kan bestå af egenkapital eller passiver, herunder efterstillede lån, der opfylder disse kriterier.
(25)Kapitalinstrumenter eller dele af kapitalinstrumenter bør kun kunne betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter, i det omfang de er indbetalt. Så længe dele af et instrument ikke er indbetalt, bør disse dele ikke kunne betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter.
(26)Kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver bør ikke være omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der vil underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling. Dette bør ikke betyde, at de kontraktlige bestemmelser, der regulerer passiverne, bør indeholde en klausul, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at instrumentet ikke er omfattet af modregnings- eller nettingrettigheder.
(27)På grund af udviklingen i banksektoren i et stadig mere digitalt miljø bliver software en vigtigere aktivtype. Forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes væsentligt af et instituts afvikling, insolvens eller likvidation, bør ikke være omfattet af fradrag af immaterielle aktiver i egentlige kernekapitalposter. Denne specifikation er vigtig, da software er et vidt begreb, der omfatter mange forskellige typer aktiver, som ikke alle bevarer deres værdi i en gone concern-situation. I denne forbindelse bør der tages hensyn til forskelle i værdiansættelse og amortisering af softwareaktiver samt realiserede salg af sådanne aktiver. Der bør endvidere tages hensyn til den internationale udvikling og forskelle i den reguleringsmæssige behandling af investeringer i software, forskellige tilsynsregler, der gælder for institutter og forsikringsselskaber, samt mangfoldigheden i den finansielle sektor i Unionen, herunder ikkeregulerede enheder såsom finansielle teknologivirksomheder.
(28)For at undgå cliff-effekter er det nødvendigt at fritage de eksisterende instrumenter med hensyn til visse anerkendelseskriterier. For passiver udstedt inden den
  1. juni 2019 bør visse anerkendelseskriterier for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver frafaldes. En sådan fritagelse bør finde anvendelse for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den efterstillede del af TLAC og den efterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU samt for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den ikkeefterstillede del af TLAC og den ikkeefterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU. For kapitalgrundlagsinstrumenter bør fritagelsen ophøre den
  2. juni 2025.
(29)Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder dem, der har en restløbetid på under et år, kan kun indfries efter forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden. En sådan forudgående tilladelse kan også være en generel forhåndstilladelse, i hvilket tilfælde indfrielsen skal ske inden for en begrænset tidsfrist og vedrøre et på forhånd fastsat beløb, der er omfattet af den generelle forhåndstilladelse.
(30)Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 er den internationale standard for den tilsynsmæssige behandling af institutters eksponeringer mod CCP'er blevet ændret med henblik på at forbedre behandlingen af institutters eksponeringer mod kvalificerende CCP'er (QCCP'er). Vigtige revisioner af denne standard omfattede anvendelsen af en fælles metode til fastsættelse af kapitalgrundlagskravet for eksponeringer, der følger af bidrag til misligholdelsesfonde, et eksplicit loft for de samlede kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod QCCP'er og en mere risikofølsom metode til fastsættelse af værdien af derivater ved beregningen af en QCCP's hypotetiske ressourcer. Samtidig forblev behandlingen af eksponeringer mod ikkekvalificerende CCP'er uændret. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført en behandling, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.
(31)For at sikre, at institutterne administrerer deres eksponeringer i form af andele eller aktier i kollektive investeringsordninger (CIU'er) på passende vis, bør reglerne om behandlingen af disse eksponeringer være risikofølsomme og fremme gennemsigtighed for så vidt angår CIU'ers underliggende eksponeringer. BCBS har derfor vedtaget en revideret standard, som fastsætter et klart hierarki af metoder til beregning af den risikovægtede eksponeringsværdi for disse eksponeringer. Dette hierarki afspejler graden af gennemsigtighed med hensyn til de underliggende eksponeringer. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses disse internationalt vedtagne regler.
(32)For et institut, som giver tilsagn om en minimumsværdi, der i sidste ende er til gavn for detailkunder, vedrørende en investering i en andel eller aktie i en CIU, herunder som led i en statsstøttet privat pensionsordning, kræves der ingen betaling af det institut eller den virksomhed, som indgår i samme konsolidering, medmindre værdien af kundens aktier eller andele i CIU'en falder til under det garanterede beløb på et eller flere tidspunkter, der er fastsat i kontrakten. Sandsynligheden for, at tilsagnet gennemføres, er derfor i praksis lille. Hvis et instituts tilsagn om en minimumsværdi er begrænset til en procentdel af det beløb, som en kunde oprindelig havde investeret i aktier eller andele i en CIU (minimumsværditilsagn for et fast beløb), eller til et beløb, der afhænger af resultatet af finansielle indikatorer eller markedsindeks indtil et bestemt tidspunkt, udgør enhver aktuel positiv forskel mellem værdien af kundens aktier eller andele og nutidsværdien af det garanterede beløb på en given dato en buffer og reducerer risikoen for, at instituttet skal udbetale det garanterede beløb. Alle disse årsager berettiger en reduceret konverteringsfaktor.
(33)Når institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivattransaktioner inden for rammen for modpartskreditrisikoen, kan de i øjeblikket vælge mellem tre forskellige standardmetoder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013: standardmetoden, markedsværdimetoden og den oprindelige eksponeringsmetode.
(34)Disse standardmetoder anerkender imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den risikobegrænsende karakter af sikkerhed i eksponeringerne. Kalibreringerne af dem er forældede, og de afspejler ikke den store grad af volatilitet, der blev konstateret under finanskrisen. De anerkender heller ikke nettingfordele i tilstrækkelig grad. For at afhjælpe disse mangler besluttede BCBS at erstatte standardmetoden og markedsværdimetoden med en ny standardmetode til beregning af eksponeringsværdien af derivateksponeringer, den såkaldte standardmetode for modpartskreditrisiko. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført en ny standardmetode, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.
(35)Standardmetoden for modpartskreditrisiko er mere risikofølsom end standardmetoden og markedsværdimetoden og bør derfor føre til kapitalgrundlagskrav, som i højere grad afspejler de risici, der er forbundet med institutters derivattransaktioner. For nogle af de institutter, der i øjeblikket anvender markedsværdimetoden, kan gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko samtidig vise sig at være for kompleks og byrdefuld. For de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og for de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, bør der indføres en forenklet udgave af standardmetoden for modpartskreditrisiko (den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko). Eftersom en sådan forenklet udgave vil være mindre risikofølsom end standardmetoden for modpartskreditrisiko, bør den kalibreres hensigtsmæssigt for at sikre, at den ikke undervurderer eksponeringsværdien af derivattransaktioner.
(36)For institutter, der har begrænsede derivateksponeringer, og som i øjeblikket anvender markedsværdimetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode, kan både standardmetoden for modpartskreditrisiko og den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko være for komplekse at gennemføre. Den oprindelige eksponeringsmetode bør derfor som en alternativ metode være forbeholdt de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, men bør revideres, så dens væsentligste mangler afhjælpes.
(37)For at hjælpe institutterne med at vælge mellem de tilladte metoder bør der fastsættes klare kriterier. Disse kriterier bør baseres på omfanget af et instituts derivataktiviteter, som angiver den sofistikeringsgrad, som et institut bør kunne håndtere ved beregningen af eksponeringsværdien.
(38)Under finanskrisen led nogle institutter etableret i Unionen betydelige tab i deres handelsbeholdning. For nogle af dem viste det krævede kapitalniveau til dækning af disse tab sig at være utilstrækkeligt, så de måtte anmode om ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige. Disse konstateringer fik BCBS til at fjerne en række svagheder i den tilsynsmæssige behandling af positioner i handelsbeholdningen, som udgør kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
(39)I 2009 blev det første sæt reformer afsluttet på internationalt plan og gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU 10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og resecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (EUT L 329 af 14.12.2010, s. 3). . Reformen fra 2009 omhandlede imidlertid ikke de strukturelle svagheder i forbindelse med standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Den manglende klarhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for handelsbeholdningen gav mulighed for tilsynsarbitrage, mens det ikke var muligt at tage højde for alle de risici, som institutterne var eksponeret mod, som følge af den manglende risikofølsomhed i kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
(40)BCBS indledte den grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB) for at afhjælpe de strukturelle svagheder med hensyn til standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Dette arbejde førte til offentliggørelsen i januar 2016 af en revideret markedsrisikoramme. I december 2017 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer til enighed om at forlænge fristen for gennemførelse af den reviderede markedsrisikoramme for at give institutterne yderligere tid til at udvikle den nødvendige systeminfrastruktur, men også så BCBS kan behandle visse specifikke spørgsmål vedrørende rammen. Dette omfatter en revision af kalibreringerne af standardmetoden og metoden med interne modeller for at sikre overensstemmelse med BCBS's oprindelige forventninger. Ved afslutningen af denne revision, og inden der foretages en konsekvensanalyse for at vurdere indvirkningen af de deraf følgende revisioner af FRTB-rammen på institutter i Unionen, bør alle de institutter, som vil være omfattet af FRTB-rammen i Unionen, begynde at indberette den beregning, der bygger på den reviderede standardmetode. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en retsakt i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at gøre beregningerne af disse indberetningskrav fuldt operationelle i overensstemmelse med den internationale udvikling. Kommissionen bør vedtage denne delegerede retsakt senest den 31. december 2019. Institutter bør påbegynde indberetningen af denne beregning senest et år efter vedtagelsen af den pågældende delegerede retsakt. Desuden bør de institutter, der opnår godkendelse til at anvende FRTB-rammens reviderede metode med interne modeller med henblik på indberetning, også indberette beregningen i henhold til metoden med interne modeller tre år efter dens fuldstændige gennemførelse.
(41)Indførelsen af FRTB-metodernes indberetningskrav bør betragtes som et første skridt hen imod fuld gennemførelse af FRTB-rammen i Unionen. Under hensyntagen til de endelige revisioner af FRTB-rammen, som udføres af BCBS, resultaterne af indvirkningen af disse revisioner på institutter i Unionen og de FRTB-metoder, der allerede er fastsat i denne forordning med henblik på indberetningskrav, bør Kommissionen om nødvendigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 30. juni 2020 om, hvordan FRTB-rammen bør gennemføres i Unionen med henblik på at fastsætte kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
(42)En forholdsmæssig behandling vedrørende markedsrisiko bør også finde anvendelse på institutter med begrænsede handelsbeholdningsaktiviteter, så flere institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter får mulighed for at anvende kreditrisikorammen for positioner uden for handelsbeholdningen som fastsat i den reviderede udgave af undtagelsen for institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter. Proportionalitetsprincippet bør også tages i betragtning, når Kommissionen revurderer, hvordan institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Navnlig kalibreringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for disse institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør revideres på baggrund af udviklingen på internationalt plan. I mellemtiden bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter fritages for indberetningskravene i henhold til FRTB.
(43)Rammen for store eksponeringer bør styrkes for at forbedre institutternes evne til at absorbere tab og til bedre at overholde de internationale standarder. Til dette formål bør kapital af højere kvalitet anvendes som kapitalgrundlag for beregningen af grænsen for store eksponeringer, og eksponeringer mod kreditderivater bør beregnes i overensstemmelse med standardmetoden for modpartskreditrisiko. Grænsen for de eksponeringer, som G-SII'er kan have mod andre G-SII'er, bør endvidere nedsættes for at begrænse de systemiske risici, der er forbundet med store institutters indbyrdes forbindelser, og den virkning, som misligholdelse fra G-SII'ers modpart kan have på den finansielle stabilitet.
(44)Likviditetsdækningsgraden (LCR) sikrer, at institutter vil kunne modstå alvorligt pres på kort sigt, men den sikrer ikke, at disse institutter vil have en stabil finansieringsstruktur på længere sigt. Det stod derfor klart, at der bør udvikles et detaljeret bindende krav vedrørende stabil finansiering på EU-plan, som til enhver tid bør opfyldes for at forhindre overdreven manglende løbetidsmatch mellem aktiver og passiver og for stor afhængighed af kortfristet engrosfinansiering.
(45)I overensstemmelse med BCBS's standard for stabil finansiering bør der derfor vedtages regler, som definerer kravet vedrørende stabil finansiering som et forhold mellem et instituts beløb af tilgængelig stabil finansiering og dets beløb af krævet stabil finansiering over en tidshorisont på et år. Dette bindende krav bør betegnes krav til net stable funding ratio (»NSFR-krav«). Beløbet af tilgængelig stabil finansiering bør beregnes ved at gange instituttets passiver og kapitalgrundlag med relevante faktorer, som afspejler deres pålidelighed over NSFR's tidshorisont på et år. Beløbet af krævet stabil finansiering bør beregnes ved at gange instituttets aktiver og ikkebalanceførte eksponeringer med relevante faktorer, som afspejler deres likviditetskarakteristika og restløbetider over NSFR's tidshorisont på et år.
(46)NSFR bør udtrykkes som en procentdel og fastsættes til mindst 100 %, som angiver, at et institut er i besiddelse af tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde sine finansieringsbehov over en tidshorisont på et år både under normale forhold og under forhold med stress. Hvis NSFR falder til under 100 %, bør instituttet overholde de specifikke krav i forordning (EU) nr. 575/2013 for snarlig tilbagevenden til minimumsniveauet for NSFR. Anvendelse af tilsynsforanstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af NSFR-kravet bør ikke være automatisk. De kompetente myndigheder bør i stedet vurdere årsagerne til den manglende overholdelse af NSFR-kravet, inden de fastsætter potentielle tilsynsforanstaltninger.
(47)I overensstemmelse med de henstillinger, som EBA fremsatte i sin rapport af 15. december 2015 om krav vedrørende net stable funding i henhold til artikel 510 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør reglerne for beregning af NSFR nøje tilpasses BCBS's standarder, herunder nye elementer i disse standarder vedrørende behandlingen af derivattransaktioner. Nødvendigheden af at tage visse særlige europæiske forhold i betragtning for at sikre, at NSFR-kravet ikke hindrer finansieringen af den europæiske realøkonomi, retfærdiggør imidlertid, at der foretages visse tilpasninger af den NSFR, der er udarbejdet af BCBS, ved fastsættelsen af det europæiske NSFR-krav. Disse tilpasninger, der følger af de europæiske forhold, anbefales af EBA og vedrører navnlig den specifikke behandling af pass-through-modeller generelt og udstedelse af dækkede obligationer i særdeleshed, handelsrelaterede finansieringsaktiviteter, centrale regulerede opsparingsprodukter, garanterede boliglån, andelslånekasser samt CCP'er og værdipapircentraler (CSD'er), der ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer. Disse foreslåede former for specifik behandling afspejler bredt den præferencebehandling, som disse aktiviteter indrømmes i den europæiske LCR sammenlignet med den LCR, som BCBS har udarbejdet. Fordi NSFR supplerer LCR, bør disse to forhold stemme overens med hensyn til definition og kalibrering. Dette gælder navnlig for de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på LCR for likvide aktiver af høj kvalitet med henblik på at beregne NSFR, som bør afspejle de definitioner og haircuts, der anvendes i den europæiske LCR, uanset om de generelle og operationelle krav, der er fastsat for beregningen af LCR, og som ikke er hensigtsmæssige inden for NSFR-beregningens tidshorisont på et år, overholdes.
(48)Ud over særlige europæiske forhold kan behandlingen af derivattransaktioner i henhold til den NSFR, som BCBS har udarbejdet, have en vigtig indvirkning på institutters derivataktiviteter og følgelig på de europæiske finansielle markeder og slutbrugeres adgang til bestemte aktiviteter. Derivattransaktioner og visse indbyrdes forbundne transaktioner, herunder clearingaktiviteter, kan blive utilbørligt og uforholdsmæssigt påvirket af indførelsen af den NSFR, som BCBS har udarbejdet, uden at de har været genstand for omfattende kvantitative konsekvensanalyser og offentlig høring. Det yderligere krav om en beholdning af stabil finansiering på mellem 5 % og 20 % i forhold til afledte finansielle bruttoforpligtelser anses i vide kredse for et groft mål til at opfange yderligere finansieringsrisici i tilknytning til den potentielle vækst i afledte finansielle forpligtelser over en tidshorisont på et år og er til revision på BCBS-niveau. Dette krav, der indføres på et niveau på 5 % i overensstemmelse med de skønsbeføjelser, som jurisdiktionerne har fået af BCBS til at nedsætte faktoren for krævet stabil finansiering for afledte finansielle bruttoforpligtelser, kan så ændres for at tage hensyn til udviklingen på BCBS-niveau og undgå eventuelle utilsigtede konsekvenser som at hindre de europæiske finansielle markeders funktion og leveringen af risikoafdækningsværktøjer til institutter og slutbrugere, herunder selskaber, for at sikre deres finansiering som et mål for kapitalmarkedsunionen.
(49)BCBS's asymmetriske behandling af kortsigtet finansiering, f.eks. repoer (finansiering, der ikke anerkendes som stabil), og kortsigtet långivning, f.eks. omvendte repoer (nogen stabil finansiering påkrævet – 10 %, hvis sikret ved likvide aktiver af høj kvalitet (HQLA) på niveau 1 som defineret i LCR, og 15 % for andre transaktioner), i forbindelse med finansielle kunder har til formål at modvirke omfattende kortsigtede finansieringsforbindelser mellem finansielle kunder, eftersom sådanne forbindelser fører til indbyrdes afhængighed og i tilfælde af sammenbrud gør det vanskeligere at afvikle et bestemt institut, uden at risikoen smitter af på resten af det finansielle system. Kalibreringen af denne asymmetri er dog konservativ og kan påvirke likviditeten for værdipapirer, der sædvanligvis anvendes som sikkerhedsstillelse i kortsigtede transaktioner, herunder navnlig statsobligationer, da institutterne med sandsynlighed vil reducere omfanget af deres aktiviteter på genkøbsmarkeder. Det kan også undergrave market making-aktiviteter, eftersom genkøbsmarkeder letter forvaltningen af den nødvendige beholdning og derved strider mod målene for kapitalmarkedsunionen. For at give institutterne tilstrækkelig tid til gradvis at tilpasse sig denne konservative kalibrering bør der indføres en overgangsperiode, hvor faktorerne for krævet stabil finansiering reduceres midlertidigt. Størrelsen af den midlertidige reduktion i faktorerne for krævet stabil finansiering bør afhænge af transaktionstyperne og af den type sikkerhed, der anvendes i disse transaktioner.
(50)Ud over den midlertidige rekalibrering af BCBS's faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på kortsigtede omvendte repotransaktioner med finansielle kunder sikret ved statsobligationer, har visse andre tilpasninger vist sig at være nødvendige for at sikre, at indførelsen af NSFR-kravet ikke er til hinder for statsobligationsmarkedernes likviditet. BCBS's faktor for krævet stabil finansiering på 5 %, som finder anvendelse på HQLA-niveau 1, herunder statsobligationer, indebærer, at institutterne skal råde over denne procentandel af umiddelbart tilgængelig langsigtet usikret finansiering, uanset hvornår de forventer at besidde de pågældende statsobligationer. Dette kan potentielt give institutterne yderligere incitament til at deponere likvide midler i centralbanken i stedet for at fungere som primære dealere og tilføre likviditet til statsobligationsmarkederne. Det er desuden ikke i overensstemmelse med LCR, som anerkender disse aktivers fulde likviditet selv i tider med alvorlig likviditetsstress (haircut på 0 %). Faktoren for krævet stabil finansiering for HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, bør derfor reduceres fra 5 % til 0 %.
(51)HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, der modtages som variationsmargener i derivatkontrakter, bør desuden modregnes i derivataktiver, mens kun likvide midler, der overholder gearingsreglernes betingelser, kan modregnes i derivataktiver ifølge den NSFR, som BCBS har udarbejdet. Denne bredere anerkendelse af aktiver modtaget som variationsmargener vil bidrage til statsobligationsmarkedernes likviditet, undgå at straffe slutbrugere, som besidder store mængder statsobligationer, men begrænsede likvide midler (f.eks. pensionsfonde), og undgå at skabe yderligere spændinger i forhold til efterspørgslen efter likvide midler på genkøbsmarkeder.
(52)NSFR-kravet bør finde anvendelse på institutterne på både individuelt og konsolideret niveau, medmindre de kompetente myndigheder undlader at anvende NSFR-kravet på individuelt niveau. Hvis der ikke er givet afkald på anvendelse af NSFR-kravet på individuelt niveau, bør transaktioner mellem to institutter, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning, i princippet pålægges symmetriske faktorer for tilgængelig og krævet stabil finansiering for at undgå tab af finansiering på det indre marked og for ikke at hæmme effektiv likviditetsstyring i europæiske koncerner med central likviditetsstyring. En sådan symmetrisk særbehandling bør kun gives koncerninterne transaktioner, hvor alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er truffet, på grundlag af yderligere kriterier for grænseoverskridende transaktioner og kun efter de involverede kompetente myndigheders forudgående godkendelse, da det ikke kan antages, at institutter, som har problemer med at opfylde deres betalingsforpligtelser, altid modtager finansiel støtte fra andre virksomheder, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning.
(53)Små og ikkekomplekse institutter bør have mulighed for at anvende en forenklet udgave af NSFR-kravet. En forenklet og mindre detaljeret udgave af NSFR bør omfatte indsamling af et begrænset antal datapunkter, hvilket vil gøre beregningen mindre kompleks for disse institutter i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, samtidig med at den sikrer, at disse institutter fortsat har en faktor for tilstrækkelig stabil finansiering ved hjælp af en kalibrering, der bør være mindst lige så konservativ som kalibreringen for det fulde NSFR-krav. De kompetente myndigheder bør dog kunne pålægge små og ikkekomplekse institutter at anvende det fulde NSFR-krav i stedet for den forenklede udgave.
(54)Konsolideringen af datterselskaber i tredjelande bør ske under iagttagelse af de krav vedrørende stabil finansiering, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør følgelig ikke give tilgængelig og krævet stabil finansiering i tredjelandes datterselskaber en mere favorabel behandling end den, der følger af de pågældende tredjelandes nationale ret.
(55)Institutterne bør forpligtes til at foretage indberetning til deres kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen af det bindende detaljerede NSFR for alle poster og særskilt for poster denomineret i hver væsentlig valuta for at sikre en hensigtsmæssig overvågning af mulig valutamismatch. NSFR-kravet bør ikke pålægge institutterne dobbelte indberetningskrav eller indberetningskrav, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, og institutter bør gives tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye indberetningskravs ikrafttræden.
(56)Eftersom det er en grundlæggende forudsætning for et sundt banksystem at sørge for meningsfulde og sammenlignelige oplysninger til markedet om de fælles vigtige risikoparametre for institutter, er det afgørende at mindske informationsasymmetrien så meget som muligt og at gøre det lettere at sammenligne kreditinstitutters risikoprofiler inden for og mellem jurisdiktioner. BCBS offentliggjorde de reviderede oplysningsstandarder for søjle 3 i januar 2015 med henblik på at forbedre sammenligneligheden, kvaliteten og overensstemmelsen af de administrativt fastlagte oplysninger, som institutterne skal give til markedet. De eksisterende oplysningskrav bør derfor ændres for at gennemføre disse nye internationale standarder.
(57)Respondenterne på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser anførte, at de nuværende oplysningskrav er uforholdsmæssige og byrdefulde for mindre institutter. Uden at det berører den nærmere tilpasning af oplysningskravene til internationale standarder, bør små og ikkekomplekse institutter have pligt til at offentliggøre mindre hyppige og detaljerede oplysninger end større institutter, så deres administrative byrde mindskes.
(58)Bestemmelserne vedrørende oplysninger om aflønning bør præciseres. Oplysningskravene vedrørende aflønning i denne forordning bør være forenelige med aflønningsbestemmelsernes formål, nemlig at fastlægge og opretholde, for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indvirkning på institutternes risikoprofil, en aflønningspolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med en effektiv risikostyring. Institutter, som er omfattet af en undtagelse fra visse aflønningsbestemmelser, bør desuden have pligt til at fremlægge oplysninger om den pågældende undtagelse.
(59)Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionens økonomi, eftersom de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Da SMV'er bærer en lavere systemisk risiko end større selskaber, bør kapitalkravene til SMV'ers eksponeringer være lavere end til store selskabers eksponeringer for at sikre optimal bankfinansiering af SMV'er. SMV-eksponeringer på op til 1,5 mio. EUR er i øjeblikket genstand for en reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen på 23,81 %. Eftersom tærsklen på 1,5 mio. EUR for en SMV-eksponering ikke viser, om en SMV's risikoniveau er ændret, bør reduktionen i kapitalkravene udvides til SMV-eksponeringer på op til 2,5 mio. EUR, og den del af en SMV-eksponering, der overstiger 2,5 mio. EUR, bør være genstand for en reduktion i kapitalkravene på 15 %.
(60)Investeringer i infrastruktur er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere jobskabelse. Genopretningen af og den fremtidige vækst i Unionens økonomi afhænger i vidt omfang af adgang til kapital til strategiske investeringer af europæisk betydning i infrastruktur, navnlig bredbånds- og energinet samt transportinfrastruktur og elektromobilitetsinfrastruktur, især i industricentre, uddannelse, forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Investeringsplanen for Europa har til formål at fremme yderligere finansiering til levedygtige infrastrukturprojekter gennem bl.a. mobilisering af yderligere private finansieringskilder. For en række potentielle investorer er den største bekymring den opfattede mangel på levedygtige projekter og den begrænsede kapacitet til at vurdere risikoen korrekt som følge af deres iboende komplekse karakter.
(61)For at tilskynde til private og offentlige investeringer i infrastrukturprojekter er det essentielt at indføre et regelsæt, som kan fremme infrastrukturprojekter af høj kvalitet og begrænse risikoen for investorer. Navnlig bør kapitalgrundlagskravene i forbindelse med eksponeringer mod infrastrukturprojekter sænkes, såfremt de overholder bestemte kriterier, der kan reducere deres risikoprofil og forbedre forudsigeligheden af pengestrømme. Kommissionen bør revidere bestemmelsen om infrastrukturprojekter af høj kvalitet med henblik på at vurdere: dens virkning på omfanget af institutters infrastrukturinvesteringer og investeringernes kvalitet for så vidt angår EU's mål om at bevæge sig i retning af en kulstoffattig, klimaresistent og cirkulær økonomi, og om den er fyldestgørende fra et tilsynsmæssigt synspunkt. Kommissionen bør også overveje, om disse bestemmelsers anvendelsesområde bør udvides til selskabers infrastrukturinvesteringer.
(62)Som anbefalet af EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84). og Den Europæiske Centralbank bør CCP'er på grund af deres særlige forretningsmodel være undtaget fra gearingsgradkravet, da de har pligt til at få en banktilladelse alene af den grund, at de skal have adgang til dag-til-dag-centralbankfaciliteter, og for at udfylde deres rolle som centrale instrumenter til at nå vigtige politiske og reguleringsmæssige mål i den finansielle sektor.
(63)Desuden bør eksponeringer i CSD'er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter, og eksponeringer i kreditinstitutter, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1). , f.eks. likviditetssaldoer som følge af åbningen af kontantkonti for og modtagelse af indskud fra deltagere i et værdipapirafviklingssystem og indehavere af værdipapirkonti, udelukkes fra det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, fordi de ikke skaber en risiko for overdreven gearing, da disse likviditetssaldoer udelukkende anvendes med henblik på at afvikle transaktioner i værdipapirafviklingssystemer.
(64)Eftersom vejledningen om supplerende kapitalgrundlag omhandlet i direktiv 2013/36/EU er et kapitalmål, der afspejler tilsynsmæssige forventninger, bør den hverken være omfattet af oplysningspligt eller oplysningsforbud for de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 eller nævnte direktiv.
(65)For at sikre en hensigtsmæssig definition af visse specifikke tekniske bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og tage højde for eventuelle standardiseringstiltag på internationalt plan bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over produkter og tjenesteydelser, hvis aktiver og passiver kan anses for indbyrdes afhængige, for så vidt angår ændring af listen over multilaterale udviklingsbanker, for så vidt angår ændring af indberetningskravene vedrørende markedsrisiko og for så vidt angår specificering af yderligere likviditetskrav. Inden vedtagelsen af disse retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 13) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(66)De tekniske standarder bør sikre en konsekvent harmonisering af de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/
  1. Da EBA er et organ med højt specialiseret viden, bør det få mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Der bør udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder på områderne konsolidering, kapitalgrundlag, TLAC, behandling af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, kapitalandele i investeringsinstitutter, beregning af tab givet misligholdelse efter den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, markedsrisiko, store eksponeringer og likviditet. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/
  2. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed.
(67)For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger bør EBA have mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardiserede oplysningsskemaer, som omfatter alle væsentlige oplysningskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved udarbejdelsen af disse standarder bør EBA tage hensyn til institutternes størrelse og kompleksitet samt karakteren af og risikoniveauet for deres aktiviteter. EBA bør aflægge rapport om mulighederne for at forbedre forholdsmæssigheden af Unionens regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn for så vidt angår anvendelsesområde, detaljeringsgrad og hyppighed og som minimum fremsætte konkrete anbefalinger til, hvordan de små institutters gennemsnitlige overholdelsesomkostninger kan reduceres, ideelt set med 20 % eller mere og som minimum med 10 %, gennem en passende forenkling af kravene. EBA bør have mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der skal ledsage denne rapport. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(68)For at fremme institutternes overholdelse af reglerne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre disse regler, bør EBA udvikle et IT-værktøj, der har til formål at vejlede institutterne om de bestemmelser, standarder, retningslinjer og skemaer, der er relevante for deres størrelse og forretningsmodel.
(69)Ud over rapporten om mulige omkostningsbesparelser og senest den 28. juni 2020 bør EBA — i samarbejde med alle relevante myndigheder, dvs. de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn, afvikling og indskudsgarantiordninger, og navnlig Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) — udarbejde en gennemførlighedsrapport om udviklingen af et sammenhængende og integreret system til indsamling af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data. Under hensyntagen til ESCB's tidligere arbejde vedrørende integreret dataindsamling bør denne rapport indeholde en cost-benefit-analyse af oprettelsen af et centralt dataindsamlingssted for et integreret dataindberetningssystem for så vidt angår statistiske og reguleringsmæssige data for alle institutter beliggende i Unionen. Et sådant system bør bl.a. anvende ensartede definitioner og standarder for de data, der skal indsamles, garantere en pålidelig og permanent udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og dermed sikre de indsamlede datas strenge fortrolighed, effektiv autentificering og forvaltning af adgangsrettigheder til systemet samt cybersikkerhed. Ved at centralisere og harmonisere den europæiske indberetningsstruktur på en sådan måde er målet at forhindre flere anmodninger om lignende eller identiske data fra forskellige myndigheder og dermed væsentligt mindske den administrative og finansielle byrde både for de kompetente myndigheder og for institutterne. Hvis det er relevant og under hensyntagen til EBA's gennemførlighedsrapport, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.
(70)De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistent anvendelse af de makroprudentielle beføjelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør navnlig tage behørigt hensyn til, om de foranstaltninger, de træffer i henhold til artikel 124, 164 eller 458 i forordning (EU) nr. 575/2013, overlapper eller er i strid med andre eksisterende eller kommende foranstaltninger i henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU.
(71)Som følge af de ændringer i behandlingen af eksponeringer mod QCCP'er, specifikt af behandlingen af institutternes bidrag til QCCP'ers misligholdelsesfonde, der fastsættes i denne forordning, bør de relevante bestemmelser i Europa-Parlamemtets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1). , som blev indført heri ved forordning (EU) nr. 575/2013, og som specificerer beregningen af en CCP's hypotetiske kapital, som institutterne bruger til at beregne deres kapitalgrundlagskrav, også ændres.
(72)Målene for denne forordning, nemlig at styrke og justere allerede eksisterende EU-retsakter, der sikrer ensartede tilsynsmæssige krav gældende for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(73)For at muliggøre afhændelse på forsvarlig vis af beholdninger i forsikringsselskaber, der ikke er underlagt supplerende tilsyn, bør en ændret version af overgangsbestemmelserne vedrørende undtagelsen fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber finde anvendelse med tilbagevirkende kraft den 1. januar 2019.
(74)Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 1 og 2 affattes således: »Artikel 1 Anvendelsesområde I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:
  1. a)kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, afviklingsrisiko og gearing
  2. b)krav, som begrænser store eksponeringer
  3. c)likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko
  4. d)indberetningskrav i forbindelse med litra a),
  5. b)og
  6. c)
  7. e)offentliggørelseskrav. I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G-SII'
  8. er)eller en del af G-SII'er, og væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er skal overholde. Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU. Artikel 2 Tilsynsbeføjelser 1. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning. 2. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (*1) og i denne forordning. 3. Med henblik på at sikre overholdelse af kravene vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne. 4. Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetenceområder sørger Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (*2), og Den Europæiske Centralbank for så vidt angår spørgsmål vedrørende de opgaver, der overdrages til den ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (*3), for regelmæssig og pålidelig udveksling af relevante oplysninger. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)." (*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)." (*3) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).«" 2) Artikel 4 ændres således:
  9. a)Stk. 1 ændres således:
  10. i)Nr. 7) affattes således: »7) »kollektiv investeringsordning« eller »CIU« : et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (*4) eller en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (*5) (*4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32)." (*5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).«"
  11. ii)Nr. 20) affattes således: »20) »finansielt holdingselskab« : et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab; datterselskaberne af et finansieringsinstitut er hovedsagelig institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst ét er et institut, og hvor mere end 50 % af finansieringsinstituttets aktiekapital, konsoliderede aktiver, indtjening, medarbejdere eller en anden indikator, som anses for relevant af den kompetente myndighed, er tilknyttet datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter«. iii) Nr. 26) affattes således: »26) »finansieringsinstitut« : en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (*6) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 212, stk. 1, litra
  12. f)og g), i direktiv 2009/138/EF (*6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).«"
  13. iv)Nr. 28) affattes således: »28) »moderinstitut i en medlemsstat« : et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller som har kapitalinteresser i et institut eller finansieringsinstitut eller en sådan accessorisk servicevirksomhed, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat«.
  14. v)Følgende numre indsættes: »29a) »moderinvesteringsselskab i en medlemsstat« : et moderinstitut i en medlemsstat, der er et investeringsselskab 29b) »moderinvesteringsselskab i Unionen« : et moderinstitut i Unionen, der er et investeringsselskab 29c) »moderkreditinstitut i en medlemsstat« : et moderinstitut i en medlemsstat, der er et kreditinstitut 29d) »moderkreditinstitut i Unionen« : et moderinstitut i Unionen, der er et kreditinstitut«.
  15. vi)I nr. 39) tilføjes følgende afsnit: »To eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra
  16. a)eller
  17. b)på grund af deres direkte eksponering mod den samme CCP for så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en gruppe af indbyrdes forbundne kunder«. vii) Nr. 41) affattes således: »41) »konsoliderende tilsynsmyndighed« : en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af tilsyn på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU«. viii) I nr. 71), litra b), affattes indledningen således: »
  18. b)med henblik på artikel 97, summen af følgende:«.
  19. ix)Nr. 72, litra a), affattes således: »
  20. a)Den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked efter proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*7) (*7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).«"
  21. x)Nr. 86) affattes således: »86) »handelsbeholdning« : alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med henblik på videresalg eller for at afdække positioner, der besiddes med handelshensigt, jf. artikel 104«.
  22. xi)Nr. 91) affattes således: »91) »handelseksponering« : et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1, litra a),
  23. b)og c), samt initialmargen«. xii) Nr. 96) affattes således: »96) »intern afdækning« : en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne mellem en position i handelsbeholdningen og én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen eller mellem to handelsenheder«. xiii) Nr. 127, litra a), affattes således: »
  24. a)Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller er fast tilknyttet med et net til et centralt organ«. xiv) Nr. 128) affattes således: »128) »elementer, der kan udloddes« : resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til EU-retten eller national ret eller instituttets vedtægtsmæssige bestemmelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med national lovgivning eller instituttets vedtægter, i hvert tilfælde med hensyn til den specifikke kategori af kapitalgrundlagsinstrumenter, som EU-retten, national ret, institutternes vedtægtsmæssige bestemmelser eller vedtægterne vedrører, idet disse overskud, underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets særskilte regnskab og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab«.
  25. xv)Følgende numre tilføjes: »130) »afviklingsmyndighed« : en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU 131) »afviklingsenhed« : en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i direktiv 2014/59/EU 132) »afviklingskoncern« : en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b), i direktiv 2014/59/EU 133) »globalt systemisk vigtigt institut« eller »G-SII« : et G-SII, der er udpeget i henhold til artikel 131, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU 134) »globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut« eller »tredjelands-G-SII« : en global systemisk vigtig bankkoncern eller bank (G-SIB'er), som ikke er et G-SII, og som er opført på den regelmæssigt ajourførte liste over G-SIB'er, der offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet 135) »væsentligt datterselskab« : et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret niveau opfylder en af følgende betingelser:
  26. a)datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede aktiver i det oprindelige moderselskab
  27. b)datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs samlede driftsindtægter
  28. c)datterselskabets samlede eksponeringsmål, jf. nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, udgør mere end 5 % af det konsoliderede samlede eksponeringsmål for det oprindelige moderselskab; med henblik på fastlæggelse af det væsentlige datterselskab, hvor artikel 21b, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse, tæller de to mellemliggende moderselskaber i Unionen som et enkelt datterselskab på grundlag af deres konsoliderede situation 136) »G-SII-enhed« : en enhed med status som juridisk person, som er et G-SII eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII 137) »bail-in-værktøj« : bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i direktiv 2014/59/EU 138) »koncern« : en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består af et moderselskab og dets datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes forbundet, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*8) 139) »værdipapirfinansieringstransaktion« : en genkøbstransaktion, en udlåns- eller indlånstransaktion i værdipapirer eller råvarer eller en margenudlånstransaktion 140) »initialmargen« eller »IM« : sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra eller til en enhed med henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige eksponering som følge af en transaktion eller en portefølje af transaktioner i den periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner eller igen afdække deres markedsrisiko efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen af transaktioner 141) »markedsrisiko« : risiko for tab på grund af udsving i markedspriser, herunder i valutakurser eller råvarepriser 142) »valutakursrisiko« : risiko for tab på grund af udsving i valutakurser 143) »råvarerisiko« : risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser 144) »handelsenhed« : en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har etableret til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen i overensstemmelse med en veldefineret og konsistent forretningsstrategi og under den samme risikostyringsstruktur 145) »lille og ikkekomplekst institut« : et institut, der opfylder alle følgende betingelser:
  29. a)det er ikke et stort institut
  30. b)den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på konsolideret niveau i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller lavere end en tærskel på 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige indberetningsperiode. Medlemsstaterne kan sænke denne tærskel
  31. c)det er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU
  32. d)dets handelsbeholdningsaktiviteter er klassificeret som mindre i henhold til artikel 94, stk. 1
  33. e)den samlede værdi af dets derivatpositioner, der besiddes med handelshensigt, overstiger ikke 2 % af dets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, og den samlede værdi af dets samlede derivatpositioner overstiger ikke 5 %, idet begge værdier beregnes i henhold til artikel 273a, stk. 3
  34. f)mere end 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde eksklusive koncerninterne eksponeringer, vedrører aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
  35. g)instituttet anvender ikke interne modeller til at opfylde de tilsynsmæssige krav i henhold til denne forordning, bortset fra datterselskaber, der anvender interne modeller udarbejdet på koncernniveau, såfremt koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau
  36. h)instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som et lille og ikkekomplekst institut
  37. i)den kompetente myndighed har på grundlag af en analyse af instituttets størrelse, forbundethed, kompleksitet eller risikoprofil ikke besluttet, at det ikke kan anses for et lille og ikkekomplekst institut 146) »stort institut« : et institut, der opfylder en af følgende betingelser:
  38. a)det er et G-SII
  39. b)det er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut (»O-SII«) i henhold til artikel 131, stk. 1 og 3, i direktiv 2013/36/EU
  40. c)det er i den medlemsstat, hvor det er etableret, et af de tre største institutter målt på den samlede værdi af dets aktiver
  41. d)den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på grundlag af dets konsoliderede situation i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er lig med eller større end 30 mia. EUR 147) »stort datterselskab« : et datterselskab, der klassificeres som et stort institut 148) »ikkebørsnoteret institut« : et institut, som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU 149) »rapport«: med henblik på ottende del en rapport som omhandlet i artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (*9). (*8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19)." (*9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).«"
  42. b)Følgende stykke tilføjes: »4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de omstændigheder, hvorunder betingelserne i stk. 1, nr. 39), er opfyldt. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 3) Artikel 6 ændres således:
  43. a)Stk. 1 affattes således: »1. Institutterne overholder bestemmelserne i anden, tredje, fjerde og syvende del, del syv A, og ottende del i nærværende forordning samt i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på individuelt niveau, bortset fra nærværende forordnings artikel 430, stk. 1, litra d).«
  44. b)Følgende stykke indsættes: »1a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII'er, eller som er en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravet i artikel 92a på individuelt niveau. Væsentlige datterselskaber af et tredjelands-G-SII skal overholde artikel 92b på individuelt niveau, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:
  45. a)de er ikke afviklingsenheder
  46. b)de har ikke datterselskaber
  47. c)de er ikke datterselskaber af et moderinstitut i Unionen.«
  48. c)Stk. 3, 4 og 5 affattes således: »3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del, på individuelt niveau. Uanset dette stykkes første afsnit skal de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1a, overholde artikel 437a og artikel 447, litra h), på individuelt niveau. 4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU overholder bestemmelserne i nærværende forordnings sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), på individuelt niveau. Følgende institutter er ikke forpligtet til at overholde nærværende forordnings artikel 413, stk. 1, og tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet fastsat i nærværende forordnings del syv A:
  49. a)institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012
  50. b)institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (*10), forudsat at de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer og
  51. c)institutter, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014, forudsat at:
  52. i)deres aktiviteter er begrænset til levering af bankmæssige tjenesteydelser, der er anført i afsnit C, litra a)-e), i bilaget til nævnte forordning, til værdipapircentraler, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 i nævnte forordning og
  53. ii)de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 3, foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. 5. De investeringsselskaber, der er omhandlet i denne forordnings artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i denne forordnings artikel 7, stk. 1 eller 3, og de institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, er ikke forpligtet til at overholde bestemmelserne i syvende del og de tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på individuelt niveau. (*10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).«" 4) Artikel 8 ændres således:
  54. a)Stk. 1, litra b), affattes således: »
  55. b)Moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau overvåger og kontrollerer til enhver tid likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er omfattet af undtagelsen, kontrollerer til enhver tid finansieringspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, såfremt der undtages fra kravet til net stable funding ratio (NSFR) som fastsat i sjette del, afsnit IV, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet og stabil finansiering, såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV«.
  56. b)Stk. 3, litra
  57. b)og c), affattes således: »
  58. b)fordelingen og placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som den enkelte likviditetsundergruppe skal besidde, såfremt der undtages fra kravet til likviditetsdækningsgrad (LCR) som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fordelingen og placeringen af tilgængelig stabil finansiering i den pågældende likviditetsundergruppe, såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV
  59. c)fastsættelsen af mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra LCR-kravet som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fastsættelsen af mindstebeholdningerne af tilgængelig stabil finansiering, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV«.
  60. c)Følgende stykke tilføjes: »6. Undlader en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne artikel helt eller delvis at anvende sjette del på et institut, kan den også undlade at anvende de tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet efter artikel 430, stk. 1, litra d), på dette institut.« 5) Artikel 10, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således: »1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i denne forordnings anden til ottende del og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, hvis følgende betingelser er opfyldt:«. 6) Artikel 11 ændres som følger:
  61. a)Stk. 1 og 2 affattes således: »1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel 18, kravene i anden, tredje, fjerde og syvende del og del syv A på grundlag af deres konsoliderede situation, bortset fra artikel 430, stk. 1, litra d). Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering. 2. For at sikre, at kravene i denne forordning anvendes på konsolideret niveau, finder udtrykkene »institut«, »moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moderselskab« alt efter tilfældet også anvendelse på:
  62. a)et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a i direktiv 2013/36/EU
  63. b)et udpeget institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab, såfremt et sådant moderselskab ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU
  64. c)et finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut, der er udpeget i henhold til artikel 21a, stk. 6, litra d), i direktiv 2013/36/EU. Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), er den konsoliderede situation for det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab, der ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU. Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra c), er den konsoliderede situation for dets finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab.«
  65. b)Stk. 3 udgår.
  66. c)Der indsættes følgende stykke: »3a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII'er eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII, overholde denne forordnings artikel 92a på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne forordnings artikel 18. Kun moderselskaber i Unionen, der er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er og ikke er afviklingsenheder, skal overholde nærværende forordnings artikel 92b på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 18. Finder artikel 21b, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU anvendelse, overholder de to mellemliggende moderselskaber i Unionen, der i fællesskab er udpeget som et væsentligt datterselskab, hver især artikel 92b i nærværende forordning på grundlag af deres konsoliderede situation.«
  67. d)Stk. 4 og 5 affattes således: »4. Moderinstitutter i Unionen overholder nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på grundlag af deres konsoliderede situation, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU. Indtil Kommissionens rapport i henhold til nærværende forordnings artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage moderinstitutter i Unionen fra nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter. Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter omstændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er del af en likviditetsundergruppe, sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau eller på delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen. 5. Finder denne forordnings artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i denne forordnings anden til ottende del og kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed. 6. Ud over kravene fastsat i denne artikels stk. 1-5 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at et institut opfylder forpligtelserne i anden til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau. Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.« 7) Artikel 12 udgår. 8) Følgende artikel indsættes: »Artikel 12a Konsolideret beregning for G-SII'er med flere afviklingsenheder Hvis mindst to G-SII-enheder, der tilhører det samme G-SII, er afviklingsenheder, beregner dette G-SII's moderinstitut i Unionen værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a). Denne beregning foretages på grundlag af EU-moderinstituttets konsoliderede situation, som om det var G-SII'ets eneste afviklingsenhed. Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er lavere end summen af værdierne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU. Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er højere end summen af værdierne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsmyndighederne handle i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.« 9) Artikel 13 og 14 affattes således: »Artikel 13 Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau 1. Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation. Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau. 2. Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er, eller som er en del af et G-SII, overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede situation. 3. Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau. Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber. 4. Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ. Artikel 14 Anvendelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 på konsolideret niveau 1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, skal kræves at opfylde de i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser. 2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 270a, når nærværende forordnings artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 overtrædes af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.« 10) Artikel 15, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således: »1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del, de tilhørende indberetningskrav i del syv A i denne forordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU, bortset fra denne forordnings artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau, såfremt følgende betingelser er opfyldt:«. 11) Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselskaber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del og de tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på konsolideret niveau.« 12) Artikel 18 affattes således: »Artikel 18 Konsolideringsmetoder 1. De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde kravene i afdeling 1 i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-6 og stk. 9 finder ikke anvendelse, når sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), finder anvendelse på grundlag af et instituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs konsoliderede situation eller på grundlag af en likviditetsundergruppes delkonsoliderede situation, jf. artikel 8 og 10. Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik på artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber i de relevante afviklingskoncerner. 2. Accessoriske servicevirksomheder medtages i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende artikel. 3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal foretages. 4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder. 5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af tilsyn på konsolideret niveau. 6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:
  68. a)når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har anden kapitaltilknytning til de pågældende institutter, og
  69. b)når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser. De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn. 7. Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender den for dette datterselskab eller disse kapitalinteresser den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det tilsyn på konsolideret niveau. Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til de gældende regnskabsregler, forudsat at:
  70. a)instituttet ikke allerede anvender den indre værdis metode den 28. december 2020
  71. b)det vil være en uforholdsmæssig stor byrde at anvende den indre værdis metode, eller den indre værdis metode ikke i tilstrækkelig grad afspejler de risici, som den i første afsnit omhandlede virksomhed udgør for instituttet, og
  72. c)den anvendte metode ikke fører til fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af denne virksomhed. 8. De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datterselskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne virksomhed ikke er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
  73. a)Virksomheden er ikke et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv.
  74. b)Der er en betydelig risiko for, at instituttet beslutter at yde finansiel støtte til denne virksomhed i stresssituationer, i mangel af eller ud over eventuelle kontraktlige forpligtelser til at yde en sådan støtte. 9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3-6 og stk. 8. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 13) Artikel 22 affattes således: »Artikel 22 Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande 1. Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed. 2. Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster tilhørende deres datterselskaber og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.« 14) Titlen på anden del affattes således: »KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER«. 15) Artikel 26, stk. 3, affattes således: »3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af kapitalinstrumenter opfylder kriterierne i artikel 28 eller artikel 29, alt efter hvad der er relevant. Institutterne må kun klassificere udstedelser af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder. Uanset første afsnit kan institutterne klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget denne tilladelse, som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
  75. a)de bestemmelser, der regulerer disse efterfølgende udstedelser, er i det væsentlige de samme som de bestemmelser, der regulerer de udstedelser, for hvilke institutterne allerede har modtaget tilladelse
  76. b)institutterne har meddelt disse efterfølgende udstedelser til de kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid inden deres klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder hører EBA, inden der gives tilladelse til nye former for kapitalinstrumenter, der skal klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til EBA's udtalelse og, hvis de beslutter at afvige fra den, skal de henvende sig til EBA senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA's udtalelse med begrundelsen for at afvige fra den relevante udtalelse. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31. EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger indsamlet hos de kompetente myndigheder en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter. I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan EBA indsamle alle de oplysninger i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, som den anser for nødvendige for at fastslå, at kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29 i nærværende forordning i forbindelse med vedligeholdelse og ajourføring af den i dette afsnit omhandlede liste er overholdt. EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger tilstrækkelige beviser på, at de relevante kapitalinstrumenter ikke opfylder eller er ophørt med at opfylde kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29, beslutte ikke at tilføje disse instrumenter på den i fjerde afsnit omhandlede liste eller lade dem udgå af denne liste. EBA bekendtgør dette og henviser også til den relevante kompetente myndigheds holdning til sagen. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.« 16) Artikel 28 ændres således:
  77. a)Stk. 1 ændres således:
  78. i)Litra
  79. b)affattes således: »
  80. b)instrumenterne er fuldt indbetalt, og erhvervelsen af ejendomsretten til disse instrumenter er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.«
  81. ii)Følgende afsnit tilføjes: »Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på litra
  82. b)i første afsnit betragtes som et kernekapitalinstrument.«
  83. b)I stk. 3 tilføjes følgende afsnit: »Den betingelse, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, litra h), nr. v), anses for at være opfyldt, uanset om et datterselskab er omfattet af en aftale om overførsel af overskud og tab med sit moderselskab, ifølge hvilken datterselskabet er forpligtet til efter udarbejdelsen af sit årsregnskab at overføre sit årsresultat til moderselskabet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
  84. a)moderselskabet ejer 90 % eller mere af stemmerettighederne og kapitalen i datterselskabet
  85. b)moderselskabet og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat
  86. c)aftalen blev indgået med lovlige skattemæssige formål
  87. d)ved udarbejdelsen af årsregnskabet kan datterselskabet efter eget valg mindske udlodningsbeløbet ved at henlægge en del af eller hele sit overskud til sine egne reserver eller midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici, inden det foretager betalinger til sit moderselskab
  88. e)moderselskabet er i henhold til aftalen forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle datterselskabets tab
  89. f)aftalen er omfattet af en opsigelsesfrist, ifølge hvilken aftalen kun kan bringes til ophør ved udgangen af et regnskabsår med virkning tidligst fra begyndelsen af det følgende regnskabsår, idet moderselskabet fortsat er forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle tab, der opstår i løbet af indeværende regnskabsår. Når et institut har indgået en aftale om overførsel af overskud og tab, underretter den uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed herom og giver den kompetente myndighed en kopi af aftalen. Instituttet underretter desuden uden forsinkelse den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af aftalen om overførsel af overskud og tab og om ophør af aftalen. Et institut må ikke indgå mere end én aftale om overførsel af overskud og tab.« 17) Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således: »
  90. c)gevinster og tab, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko, værdiansat til dagsværdi i forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtelser.« 18) Artikel 36 ændres således:
  91. a)Stk. 1 ændres således:
  92. i)Litra
  93. b)affattes således: »
  94. b)immaterielle aktiver med undtagelse af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation«.
  95. ii)Følgende litra tilføjes: »
  96. n)for så vidt angår et minimumsværditilsagn, jf. artikel 132c, stk. 2, ethvert beløb, der fremkommer, hvis den aktuelle markedsværdi af de andele eller aktier i CIU'er, der er omfattet af minimumsværditilsagnet, er lavere end nutidsværdien af minimumsværditilsagnet, og for hvilket instituttet ikke allerede har indregnet en reduktion af egentlige kernekapitalposter.«
  97. b)Følgende stykke tilføjes: »4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere reglerne for anvendelse af de fradrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), herunder væsentligheden af de negative virkninger på værdien, som ikke giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 19) I artikel 37 tilføjes følgende litra: »
  98. c)Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige revaluering af datterselskabernes immaterielle aktiver som følge af konsolideringen af datterselskaber, der henføres til andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.« 20) I artikel 39, stk. 2, første afsnit, affattes indledningen således: »Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteaktiver, der er opstået inden den 23. november 2016, og som skyldes midlertidige forskelle, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:« 21) Artikel 45, litra a), nr.
  99. i)affattes således: »
  100. i)Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.« 22) Artikel 49 ændres således:
  101. a)I stk. 2 tilføjes følgende afsnit: »Dette stykke finder ikke anvendelse ved beregning af kapitalgrundlaget med henblik på kravene fastsat i artikel 92a og 92b, som beregnes i overensstemmelse med den fradragsramme, der er fastsat i artikel 72e, stk. 4.«
  102. b)Stk. 3 ændres således:
  103. i)Litra a), nr. iv), sidste punktum, affattes således: »Den konsoliderede balance eller den udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente myndigheder med den hyppighed, der er fastsat i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 430, stk. 7.«
  104. ii)Litra a), nr. v), første punktum, affattes således: »
  105. v)De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller udvidet aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldelsen af disse krav i henhold til artikel 430.« 23) Artikel 52, stk. 1, ændres således:
  106. a)Litra
  107. a)affattes således: »
  108. a)Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.«
  109. b)I litra
  110. b)affattes indledningen således: »
  111. b)Ingen af følgende ejer instrumenterne:«
  112. c)Litra
  113. c)affattes således: »
  114. c)Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.«
  115. d)Litra
  116. h)affattes således: »
  117. h)Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.«
  118. e)Litra
  119. j)affattes således: »
  120. j)De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne, efter omstændighederne, bliver førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt af instituttet i andre tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.«
  121. f)Litra
  122. p)affattes således: »
  123. p)Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter; hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.«
  124. g)Følgende litraer tilføjes: »
  125. q)Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.
  126. r)Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet.«
  127. h)Følgende afsnit tilføjes: »Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som et hybridt kernekapitalinstrument.« 24) I artikel 54, stk. 1, tilføjes følgende litra: »
  128. e)Hvis hybride kernekapitalinstrumenter er udstedt af et datterselskab etableret i et tredjeland, beregnes udløseren på 5,125 % eller derover omhandlet i litra
  129. a)i overensstemmelse med det pågældende tredjelands nationale ret eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, forudsat at den kompetente myndighed efter høring af EBA finder det godtgjort, at disse bestemmelser mindst svarer til de krav, der er fastsat i denne artikel.« 25) Artikel 59, litra a), nr. i), affattes således: »
  130. i)Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.« 26) Artikel 62, litra a), affattes således: »
  131. a)kapitalinstrumenter, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt, og i det omfang, der er anført i artikel 64«. 27) Artikel 63 ændres således:
  132. a)Indledningen affattes således: »Kapitalinstrumenterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.
  133. b)Litra
  134. a)affattes således: »
  135. a)Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.«
  136. c)I litra
  137. b)affattes indledningen således: »
  138. b)Ingen af følgende ejer instrumenterne:«
  139. d)Litra
  140. c)og
  141. d)affattes således: »
  142. c)Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
  143. d)Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.«
  144. e)I litra
  145. e)affattes indledningen således: »
  146. e)Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:«
  147. f)Litra f)-
  148. n)affattes således: »
  149. f)Instrumenterne er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens rangorden.
  150. g)Instrumenterne har en oprindelig løbetid på mindst fem år.
  151. h)De bestemmelser, der regulerer instrumenterne, indeholder ikke et incitament til, at instituttet henholdsvis indfrier eller tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.
  152. i)Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.
  153. j)Instrumenterne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
  154. k)De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af instituttet i andre tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
  155. l)De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.
  156. m)Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.
  157. n)Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter; hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.«
  158. g)Følgende litraer tilføjes: »
  159. o)Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.
  160. p)Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet.«
  161. h)Følgende stykke tilføjes: »Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som et supplerende kapitalinstrument.« 28) Artikel 64 affattes således: »Artikel 64 Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter 1. Den fulde værdi af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem år betragtes som supplerende kapitalposter. 2. I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange det resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):
  162. a)den regnskabsmæssige værdi af instrumenterne på førstedagen af de resterende fem år af deres kontraktlige løbetid divideret med antallet af dage i denne periode
  163. b)de resterende dage i instrumenternes kontraktlige løbetid« 29) I artikel 66 tilføjes følgende litra: »
  164. e)det beløb af poster, der i henhold til artikel 72e skal fradrages i de nedskrivningsrelevante passivposter

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.