Kvalitet Børne-
Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning
Kvalitet, j.nr. 23/12319 Børne-
Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning
Kvalitet Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser I medfør af § 2, stk. 3, § 4, stk. 1, 3
4, § 6, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2
3, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, § 14, § 15, stk. 5, § 17, stk. 3, § 25, stk. 2
4, § 30, § 33, stk. 2, § 42 a, stk. 5, § 43, stk. 3, § 46, stk. 4, § 48, stk. 1
6, § 48 a, stk. 4, § 50, stk. 2
3, § 54, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 1
3, § 66 c, § 66 i, stk. 2, § 66 j, stk. 3, § 66 z, § 69
lovbekendtgørelse nr. 956 af
lov nr. 327 af
2,
3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022,
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 12, 13
23, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning
Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Afsnit I Uddannelsessystemet Kapitel 1 Formål m.v. § 1. En erhvervsuddannelse skal opfylde formålene efter lov om erhvervsuddannelser
de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder om skoleundervisningens samlede varighed
om det fastsatte tilskud pr. årselev. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevers
lærlinges erhvervsfaglige, studieforberedende
personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet
elevens
lærlingens behov på en sådan måde, at eleven
lærlingen bliver så dygtig som muligt. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens
lærlingens karakterdannelse, faglige stolthed
evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde
kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig
social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet
kvalitetssans
udvikle elevens
lærlingens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig
skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Stk. 3. Uddannelserne skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens
lærlingens innovative
kreative kompetencer med henblik på elevens
lærlingens deltagelse i produkt-
serviceudvikling
erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. Stk. 4. Uddannelserne skal i almindelighed fremme elevernes
lærlingenes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse
videreuddannelse. Stk. 5. Uddannelsen skal bidrage til elevens
lærlingens forståelse af et godt arbejdsmiljø
udvikle miljøbevidsthed. Stk. 6. Uddannelsen kan, hvis der fastsættes regler herom i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., tillige give eleven
lærlingen generel studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen. § 2. Forslag om godkendelse af en ny erhvervsuddannelse skal indeholde en redegørelse for følgende: 1) Uddannelsens formål. 2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod,
om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer
i bekræftende fald hvilke. 3) De eventuelle videreuddannelsesmuligheder, som uddannelsen retter sig mod. 4) Om der er samarbejdet med (andre) faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser
om at undgå overlapning af uddannelser, herunder afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. 5) Varigheden af den foreslåede uddannelse
om trindeling af uddannelsen, jf. § 15, stk. 2
4, i lov om erhvervsuddannelser. 6) Hvilke grupper af elever
lærlinge uddannelsen særligt vil rette sig mod. 7) De forventede læreplads-
beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser
prognoser. 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser
prognoser. 9) Foreliggende analyser
prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål
indhold. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter §
Kvalitet. § 3. De faglige udvalg bestemmer inden for de rammer, der følger af lov om erhvervsuddannelser
andre regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed, herunder de årlige finanslove, indholdet i regler om uddannelserne med hensyn til: 1) navn
navne på uddannelsens specialer
trin, 2) varighed, herunder varighed af grundforløbets 2. del, jf. dog § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, specialer
trin, 3) struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning
oplæring, 4) kompetencemål for den enkelte uddannelse, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. tillige stk. 2, 5) kompetencemål, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, herunder kompetencemål for specialer
trin, 6) standardiserede hovedforløb for voksne, 7) elevers
lærlinges fritagelse for skole-
oplæringsdele, jf. § 66 x, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
8) afsluttende prøver. Stk. 2. Det faglige udvalg kan bestemme, at eleverne
lærlingene i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav til gennemførte fag
niveauer, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer, jf. dog stk. 3. Kravene skal kunne opfyldes af elever
lærlinge i eux-forløb. Det faglige udvalg kan i regler efter stk. 1, nr. 7, bestemme, at kravene ikke eller kun delvist skal være opfyldt for euv-forløb i henhold til § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Det faglige udvalg skal vurdere, om grundforløb fra relevante uddannelser uden samme krav til kompetencemål, jf. stk. 1, nr. 4,
gennemførte fag eller niveauer, jf. stk. 2, kan være adgangsgivende til en uddannelses hovedforløb. De faglige udvalg skal i den forbindelse vurdere behovet for at fastsætte ens krav til gennemførte fag
niveauer for disse uddannelsers grundforløb, jf. stk.
Kvalitet i udformningen af reglerne om eux-forløb, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.,
om eux-forløbets struktur. § 4. Det faglige udvalg fastsætter i supplement til regler om indholdet af uddannelserne, jf. § 3, en eller flere uddannelsesordninger i overensstemmelse med en skabelon, der fastsættes af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet
offentliggøres i et elektronisk system, som stilles til rådighed af Styrelsen for IT
Læring. Stk. 2. En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Uddannelsesordningerne skal indeholde en angivelse af grundfagene, oplæringsmål, beskrivelser af mål
rammer for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet
vejledende uddannelsestid for disse fag samt bedømmelse af eleverne. Fagene, jf. 2. pkt., skal være begrundet i uddannelsernes kompetencemål, herunder mål for innovative
internationale kompetencer. Uddannelsesordningerne kan endvidere indeholde en oversigt over fordeling af skole-
oplæringsperioder
en uddybning af sammenhængen mellem oplæringen
skoleundervisningen. For eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, gælder dog stk.
derfor ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens generelle eller erhvervsfaglige kernekompetencer, skal det angives i uddannelsesordningen, at elever
lærlinge kan erstatte faget eller niveauet med et andet fra uddannelsens fagrække. Stk. 5. En uddannelsesordning skal endelig fastlægge, hvilke fag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan vælges som valgfri specialefag af eleven, lærlingen
virksomheden med angivelse af mål
øvrige rammer for faget. De valgfri specialefag skal være begrundet i uddannelsens kompetencemål. Stk.
Kvalitet, som herefter træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område. Stk. 9. En uddannelsesordning kan tidligst revideres, når den har været gældende et år,
når det faglige udvalgs redegørelse til Styrelsen for Undervisning
Kvalitet om behovet for revision af en uddannelse, jf. § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, kan begrunde ændringen, jf. dog stk.
lærlinge, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse. Stk. 12. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet fører tilsyn, herunder legalitetskontrol, med de faglige udvalgs fastsættelse af uddannelsesordninger. Kapitel 2 Kvalitetsarbejdet i uddannelserne §
oplæringsvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling
kvalitetssikring af uddannelsernes oplæringsdel, herunder følge udviklingen i større elev-
lærlingegruppers gennemførelse af oplæringen. Stk. 3. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg
skolerne foretage løbende kvalitetsudvikling
kvalitetssikring af eventuel skoleoplæring. Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudviklingen
afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen. Stk.
mål for uddannelserne. Kvalitetssystemet skal fastlægge skolens samlede fremgangsmåde
systematik i arbejdet med kvalitetsudvikling, herunder resultatvurdering, evaluering
opfølgning. Kvalitetssystemet skal som minimum omfatte en procedure for en løbende resultatvurdering, jf. § 7, en procedure for årlig selvevaluering, jf. § 8,
en opfølgningsplan, jf. §
regler fastsat i medfør af denne. Stk. 4. Skolens procedurer skal understøtte, at medarbejdere, elever
lærlinge samt det lokale uddannelsesudvalg i nødvendigt
tilstrækkeligt omfang inddrages i kvalitetsarbejdet, herunder i selvevalueringen,
i arbejdet med planen for opfølgning. Stk. 5. Skolen skal løbende inddrage elever
lærlinge i sit arbejde med trivsel
udvikling af undervisningsmiljøet. Skolen skal aktivt understøtte, at eleverne
lærlingene deltager i skolens interne organer, herunder elevrådet, bestyrelsen
lokale uddannelsesudvalg. Stk. 6. Beskrivelse af skolens kvalitetssystem, jf. stk. 1, skal være tilgængelig i en kort
overskuelig form på skolens hjemmeside. § 7. Skolen skal med den løbende resultatvurdering have overblik over opnåede resultater
foretage ændringer
gennemføre evalueringer på de områder, hvor skolen vurderer, at behovet er størst. Resultatvurderingen skal som minimum omfatte indsamling
vurdering af skolens resultater i forhold til søgning til uddannelserne, fuldførelse, trivsel,
at uddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt. Skolens resultatvurdering skal indgå i grundlaget for den årlige selvevaluering, jf. §
kritiske diskussioner af skolens praksis med henblik på forbedring af skolens resultater. Selvevalueringen skal omfatte mindst ét område, der vedrører, hvordan undervisningen
de valgte arbejdsformer understøtter erhvervsuddannelsernes formål
undervisningens mål. § 9. På grundlag af den årlige selvevaluering, jf. § 8, udarbejder skolen en skriftlig opfølgningsplan, som skal indeholde oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag
operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvordan løsningsforslagene iværksættes
evalueres. §
Kvalitet ved offentliggørelse på ministeriets hjemmeside. Stk.
Lærings Web-service. Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige virksomhedstilfredshedsmålinger på skolens hjemmeside. Kapitel 3 Lærer-
lederkvalifikationer § 11. Skolen skal sammensætte sin lærer-
ledelsesgruppe sådan, at eleverne
lærlingene kan opnå de fastsatte mål for de enkelte uddannelser, skolen udbyder
sådan, at der er den nødvendige pædagogiske ledelseskompetence til stede. Stk. 2. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder reglerne i §§ 55-57
regler fastsat i medfør af § 56, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, samt regler om lærerkvalifikationer ved undervisning i gymnasiale uddannelser, som fortsat er i kraft i medfør af § 74, stk. 8, i lov om de gymnasiale uddannelser. § 12. En lærer skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer: 1) Grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Uddannelsen skal i relevant omfang være suppleret med fortsat eller videregående uddannelse, herunder efteruddannelse. 2) Relevant
aktuel erhvervserfaring:
for timelærere med halv tid
derunder. Skolen skal sikre, at disse lærere får en basal introduktion til lærerarbejdet. Alle lærere, der har været ansat ved skolen som lærere i mindst et år,
som herefter er ansat med gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen skal dog senest 2 år efter ansættelsen have erhvervspædagogiske kompetencer, der mindst svarer til 10 ECTS-point i en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Stk. 5. Skolen skal sørge for at fastlægge den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence. Stk. 6. Skolen skal sørge for, at læreren vedligeholder
udvikler den faglige
pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen. Stk. 7. Skolen skal udarbejde en plan for den pædagogiske ledelsesgruppes kompetenceudvikling
skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul af 10 ECTS-point eller 1/6 årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse. Stk. 8. Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens
den enkelte lærers faglige
pædagogiske videre-
efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse
tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring blandt andet som kortere forløb i virksomheder
vejledning om pædagogisk praksis. Kapitel 4 Uddannelsernes struktur Generelt § 14. En erhvervsuddannelse omfatter skoleundervisning
oplæring, jf. dog stk. 2. Skoleundervisningen består af grundforløb
hovedforløb, jf. dog stk. 3-
1, i lov om erhvervsuddannelser. I euv uden oplæring skal skoleundervisningen som hovedregel tilrettelægges som sammenhængende forløb, jf. dog § 64, stk. 5,
Kvalitet kan dog efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at en uddannelse ikke trindeles. Stk. 2. Uddannelserne
de kompetencegivende trin skal være egnede til at give grundlag for beskæftigelse
fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven eller lærlingen senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk. 3. Bestemmelser om de i stk. 2 nævnte uddannelser fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Bestemmelserne skal omfatte særlige betegnelser for de kompetencegivende trin, bestemmelser om afsluttende prøver eller anden afsluttende bedømmelse
bestemmelser om udstedelse af uddannelsesbevis. § 16. Individuelle uddannelser, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser samt andre relevante uddannelseselementer
skal bestå af skoleundervisning
oplæring i en virksomhed. Skoleundervisningen
oplæringen skal udgøre et hele for den enkelte
skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse
fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser efter grundforløbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen 20-40 uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års oplæring. Stk. 2. En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven, lærlingen
en eller flere oplæringsvirksomheder. Skolen skal gøre oplysninger om sine individuelle uddannelser tilgængelige for offentligheden på Internettet
sende et link til en af Børne-
Undervisningsministeriet anvist elektronisk postkasse eller lignende. § 17. Et eux-forløb er enten merkantilt eller teknisk, jf. bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb. På ministeriets hjemmeside, www.uvm.dk, er der fastsat en liste over erhvervsuddannelser, som er udformet med henholdsvis merkantile
tekniske eux-forløb. Skoleundervisningen § 18. Skolen skal foretage en pædagogisk
økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen
kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg
de konkrete oplæringsvirksomheder. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal tilrettelægges med en fagdidaktik
pædagogik, der er tilpasset voksne. Stk. 2. Skolen skal som hovedregel oprette separate hold for elever
lærlinge, der henholdsvis gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge
erhvervsuddannelse for voksne. Skolen bestemmer, om undervisningen eventuelt skal ske ved samlæsning, herunder mellem unge
voksne, eller med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen
den forudsatte pædagogik
kvalitet. Stk.
oplæring, herunder faglige
pædagogiske hensyn til uddannelsen. 2) Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer,
til at eleverne
lærlingene skal kunne nå de fastsatte mål. Stk. 5. For hovedforløb for voksne, hvor der ikke er fastsat et standardiseret hovedforløb, jf. § 44, stk. 3, tilrettelægger skolen skoleundervisningen, jf. § 66 x, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Skoleundervisningen tilrettelagt efter § 66 y, stk. 1, nr. 1
2, i lov om erhvervsuddannelser, skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan i særlige tilfælde tillade skolen at fravige reglen i 2. pkt. Stk. 6. Eleverne
lærlingene skal af skolen gives lejlighed til at gennemføre skoleophold eller dele heraf på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter nærmere aftale mellem eleven eller lærlingen samt skolen. Skolen sikrer, at skoleophold i udlandet planlægges
gennemføres i overensstemmelse med de mål, indhold
prøver, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen
uddannelsesordningen for den uddannelse, som eleven eller lærlingen følger. Er eleven
lærlingen omfattet af en uddannelsesaftale, skal oplæringsvirksomheden inddrages,
aftalen om udenlandsophold er kun gyldig, hvis oplæringsvirksomheden har tilsluttet sig aftalen. Stk. 7. I dele af skoleundervisningen kan skolen anvende fjernundervisning, hvorved en lærer ved brug af digitale medier underviser online eller asynkront uden lærerens
elevers
lærlinges samtidige fysiske tilstedeværelse. Skolen fastsætter rammerne herfor i sin lokale undervisningsplan, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, inden for de almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse. § 19. Skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et gennemsnitligt minimumstimetal på 26 klokketimer pr. uge for den enkelte elev
lærling. Denne undervisning tillagt elevernes
lærlingenes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde
forberedelse m.v., gennemføres som fuldtidsundervisning, jf. § 69, stk.
lærlingen, 4) hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig,
5) hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes
lærlingenes læring. Stk.
bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag. Stk. 2. Skolen kan yderligere tilbyde eleverne
lærlingene aktive pauser eller motionstilbud i forlængelse af skoledagen. § 21. Omfanget af grundfag, uddannelsesspecifikke fag
valgfag i skoleundervisningen i hovedforløbet fastsættes i uddannelsesordningen, så den enkelte uddannelse lever op til de formål, der er beskrevet i § 1, stk. 2, § 15, stk. 1,
Stk. 2. Uddannelsesspecifikke fag skal beskrives sådan, at det er muligt for skolerne i deres undervisningstilrettelæggelse at lade fagene indgå i samspil med andre fag, projekter, temaer
lignende
sådan, at eleverne
lærlingene kan bedømmes særskilt i de enkelte fag. § 22. Alle skoleperioder i tekniske eux-forløb, jf. § 17, med undtagelse af den sidste skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag
erhvervsuddannelsesfag i et sådan omfang, at der er muligheden for samspil
synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål
målene for de gymnasiale fag. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elev-
lærlingegruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber
indhold fra den enkelte elevs
lærlings uddannelse. § 23. Den samlede fordybelsestid for de gymnasiale fag m.v. i et eux-forløb, jf. § 3, stk. 2, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelser (eux) m.v., fordeles af skolen under hensyntagen til den fordeling af fordybelsestiden mellem de forskellige gymnasiale fag
niveauer, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser,
under hensyntagen til elevernes
lærlingenes reelle mulighed for at nå de faglige mål i de enkelte fag m.v. Dele af fordybelsestiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb
elevernes
lærlingenes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. Grundforløbets
almene kompetencer. Stk.
projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning samt undervisning i grundfag, så de unge gradvist får opbygget deres kompetencer
bliver afklarede om deres uddannelsesvalg. Stk.
socialt fællesskab. Stk.
pædagogik. 2) Kontor, handel
forretningsservice. 3) Fødevarer, jordbrug
oplevelser. 4) Teknologi, byggeri
transport. Stk.
undervisningens organisering i projekter
skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk. 7. Eleverne eller lærlingene skal opfylde de samme mål for grundforløbets 1. del uanset hvilket hovedområde
hvilken fagretning, de har valgt, således at eleverne eller lærlingene kan vælge at fortsætte i
lærlinge
for elever
lærlinge, der har behov for opkvalificering af deres generelle, almene
erhvervsfaglige kompetencer forud for påbegyndelse af grundforløbets
introducerende elementer, herunder erhvervsfag
kombinationsfag. Skolen gennemfører undervisningen efter reglerne herom i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk
kombinationsfag i erhvervsuddannelser
adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Skolen tilrettelægger undervisningen i praksisfællesskaber. Stk. 3. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen
undervisningens organisering i projekter
skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk.
lærlingen skal opfylde de samme mål for grundforløb plus uanset hvilket hovedområde
hvilken fagretning, eleven eller lærlingen har valgt, således at eleven eller lærlingen kan vælge at fortsætte i
har til formål at lede eleven eller lærlingen til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 3, stk. 2
muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene
personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb. Stk.
valgfag. Undervisning i certifikatsfag, certifikatslignende fag eller kompetencer svarende til disse indgår i det uddannelsesspecifikke fag. Stk.
har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens eller lærlingens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af § 3, stk. 2
eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Stk. 4. Prøven varer mindst 30 minutter
højst syv timer inklusiv votering. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer mindst 30 minutter inklusiv votering. Stk. 5. Opgaven kan omfatte en praktisk
en teoretisk del eller en af disse dele
stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler
vedkommende faglige udvalg. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. Stk. 6. Skoler, som udbyder grundforløb inden for samme uddannelse, skal i fællesskab udarbejde en standard for indhold
niveau i prøven. I den fælles standard vælges hvilke væsentlige mål
krav fra det uddannelsesspecifikke fag, der danner grundlag for grundforløbsprøven. Den fælles standard skal anvendes på de pågældende skolers lokalt fastsatte uddannelsesspecifikke fag for uddannelsen. Skolerne skal ud fra den fælles standard udarbejde et fælles eksempel på en opgave
sende standarden
eksemplet til vedkommende faglige udvalg. Udvalget kan over for de samarbejdende skoler tage standarden
eksemplet til efterretning eller give udtryk for ønsker om konkrete ændringer. Stk.
om gennemførelse af grundforløbsprøver, jf. § 27, samt aftaler om realkompetencevurdering
udarbejdelse af uddannelsesplan for voksne, jf. § 64, stk. 5
6 måneder. Varigheden af obligatorisk skoleundervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger. Stk. 2. Et hovedforløb i erhvervsuddannelse tilrettelagt for voksne (euv) efter § 66 y, stk. 1, nr. 1
2, i lov om erhvervsuddannelser, er i almindelighed af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Skoleundervisningen skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, jf. § 18, stk. 5,
3, nr. 2. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan for uddannelser med skoleundervisning af særlig kort varighed tillade, at afkortningen er mindre end 10 pct. Stk. 3. Skoleundervisningen i standardiserede hovedforløb for voksne skal bestå af fag, der indgår i hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge,
kan omfatte arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 4. En skole med et hertil tilstrækkeligt antal i eux-forløb på tekniske uddannelser, jf. § 17, skal tilrettelægge undervisningen i parallelle spor, således at eleverne
lærlingene i et spor er i oplæring, mens eleverne
lærlingene i et andet spor er i skoleundervisning. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. Grundfag § 30. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven
lærlingen opnår indsigt
færdigheder i det pågældende grundfag
dets faktiske anvendelse i de andre fag
praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori
problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens
lærlingens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen. §
2. del. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes
lærlingenes grundfag med prøve. § 32. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag
eventuel studierettet påbygning har en varighed på mindre end 21 uger, aflægge prøve i et grundfag. Stk. 2. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag
eventuel studierettet påbygning har en varighed på 21-40 uger, aflægge prøve i to grundfag. Stk. 3. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag
eventuel studierettet påbygning har en varighed på 41 uger eller derover, aflægge prøve i tre grundfag. Stk.
anvendelsesorienteret. Fagene fastsættes af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet
er fælles for alle hovedområder
fagretninger. Kombinationsfag §
almene kompetencer i en erhvervsfaglig kontekst. Uddannelsesspecifikke fag § 35. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk
teoretisk undervisning, der har til formål at give en specifik erhvervskompetence. Uddannelsesspecifikke fag på hovedforløbet, herunder de valgfrie specialefag, skal fastsættes med længst mulig varighed
have en varighed på minimum en uge. Uddannelsesspecifikke specialefag, certifikatfag, certifikatlignende fag,
fag fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-fag), som indgår i erhvervsuddannelserne efter lov om erhvervsuddannelser, men som hører under anden lovgivning end lov om erhvervsuddannelser eller andre myndigheder end Styrelsen for Undervisning
Kvalitet, kan have en varighed på mindre end en uge. Stk.
anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete
overskuelige praktiske sammenhænge, herunder kompetence til at indgå i
dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen,
anvendelse af eksisterende faglig dokumentation. Skolen fastsætter indholdet af undervisningen i faget på baggrund af reglerne om den enkelte uddannelse. Specialefag § 36. Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste niveau
forekommer alene i hovedforløbet. Stk. 2. Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse
er dermed fastlagt ved valg af speciale. Stk.
lærlingene
udbudsmulighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specialefag skal eleverne
lærlingene have mulighed for at vælge mellem mindst to fag
i almindelighed højst 20 fag. Antallet af valgfrie specialefag kan forhøjes med højst fem fag for hver efterfølgende ekstra uges valgfri specialefag. §
Kvalitet om regler om uddannelser, herunder om valgfri specialefag
meritgivende fag. Valgfag § 38. Skolen skal give eleverne
lærlingene mulighed for at vælge fag i grundforløbet inden for mindst tre af følgende faggrupper, hvoraf støttefag skal være den ene: 1) Støttefag - fag der støtter elevens
lærlingens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever
lærlinge mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer
problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk
kombinationsfag i erhvervsuddannelserne
om adgangskurser til erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk
kombinationsfag i erhvervsuddannelserne
om adgangskurser til erhvervsuddannelserne. 5) Lærepladssøgning – fag der støtter eleverne
lærlingene i at søge
opnå læreplads. § 39. For uddannelser med valgfag i hovedforløbet fastsætter skolen, hvilke fag den tilbyder eleven
lærlingen. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Stk.
tilbyde fag
niveauer, der er af betydning for videreuddannelse
for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, praktiske
kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede
almene undervisning for elever
lærlinge, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde. Stk.
lærlingene, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Valgfagets bedømmelsesmåder
bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Præstationsstandarder § 40. I beskrivelserne af uddannelsesspecifikke fag i uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser anvender de faglige udvalg følgende præstationsstandarder: 1) Begynderniveau. Eleven eller lærlingen kan løse en opgave
udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs-
færdighedsområder
kompetence til at udvikle ansvarlighed
grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2) Rutineret niveau. Eleven
lærlingen kan planlægge
gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation
omgivelse, alene
i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger
til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet
omstillingsevne. 3) Avanceret niveau. Eleven
lærlingen kan vurdere et problem, kan planlægge, løse
gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem
så i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar
vise initiativ samt kompetence til selv at formulere
løse faglige
sociale opgaver
problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans
kreativitet. Stk. 2. Fag, der er beskrevet på avanceret niveau, kan beskrives med følgende yderligere præstationsstandard, som er valgfri for eleverne
lærlingene: Ekspertniveau. Eleven
lærlingen kan løse komplekse arbejdsopgaver
kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik
deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre
evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen
resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven
lærlingen kan vurdere
begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven
lærlingen kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. Stk.
institutioner alle niveauer på alle fag inden for de udbudte uddannelser. § 42. Skolen tilbyder uden for den almindelige undervisningstid eleverne
lærlingene intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. Påbygning § 43. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven
lærlingen skal kunne supplere erhvervskompetencen med studiekompetence, jf. dog § 1, stk. 6. Eleven
lærlingen skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4
i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser
andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens
lærlingens erhvervsuddannelse. Skolen kan
så tilbyde eleven
lærlingen flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå generel studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning. Stk. 2. Lærlingen
virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger. Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i lærlingens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning,
om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende. Regler om godskrivning
afkortede forløb for voksne § 44. Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver eleven
lærlingen ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til oplæring
skoleundervisning. Stk. 2. Indstilling om regler efter stk. 1 skal omfatte erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser,
kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for andre grupper af elever
lærlinge. Stk. 3. Indstilling om regler om euv skal omfatte: 1) hvad, der er relevant erhvervserfaring, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af grundforløbet i uddannelsen eller hel eller delvis godskrivning af oplæring i hovedforløbet samt omfanget af denne godskrivning, 2) hvilken forudgående anden undervisning, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af erhvervsuddannelse, samt omfanget af denne godskrivning,
3) indholdet i standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 29, stk. 2
lærlingenes tidligere uddannelse
beskæftigelse, jf. §
har til formål, at eleven
lærlingen sammen med forudgående uddannelse eller beskæftigelse kan opnå kvalifikationer svarende til det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen. Kurserne kan efter reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaftale. Stk. 2. De supplerende kurser kan omfatte forløb på indtil 2 uger, der har til formål at vurdere elevens
lærlingens praktiske
teoretiske kvalifikationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs afgørelse om godskrivning i den pågældende uddannelse. Stk.
de arbejdsområder, der fastsættes i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. tillige §
så finde sted efter skoleperioden som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg. Stk.
skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, der gennemføres i skoleundervisningen, følger reglerne om prøver
eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk.
lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.
form.
besvarelse eller elementer heraf. Stk.
oplæringsvirksomhederne er bekendt med de retningslinjer, som det faglige udvalg har udarbejdet. Stk.
-lærlinge skal, ud over hvad der følger af uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte uddannelse: 1) aflægge en skriftlig prøve i dansk på A-niveau, 2) aflægge mindst fem prøver i hovedforløbet i tekniske eux-forløb, henholdsvis i det studiekompetencegivende forløb i merkantile eux forløb, jf. § 17, efter udtræk blandt fag på gymnasialt niveau
3) aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i et erhvervsområdeprojekt. Kapitel 5 Dimensionerede uddannelser § 51. Er en uddannelse dimensioneret, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
reglerne for den enkelte uddannelse, er der kun adgang til grundforløbets 2. del for elever
lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter denne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For dimensionerede uddannelser, jf. stk. 1
bilag 7, kan der, ud over elever
lærlinge med uddannelsesaftale, i et omfang (kvoter) fastsat af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet optages elever uden uddannelsesaftale, jf. stk. 5. Kvoterne fastsættes på basis af en kvoteberegningsmodel, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse. Stk. 3. Dimensioneringen
kvotestørrelsen, jf. stk. 2, samt fordelingen af de fastsatte kvoter fastsættes af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet for et kalenderår ad gangen,
offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned det foregående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen. Stk.
eventuel beskæftigelse,
med anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Ansøgerne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets
for lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter grundforløbets
bilag 8, kan skolen, ud over lærlinge med uddannelsesaftale, inden for en kvote gældende for den pågældende institution, inklusive dens afdelinger under et, jf. stk. 4, optage elever uden uddannelsesaftale. Stk. 3. Institutionsspecifik dimensionering, jf. stk. 1, kan fastsættes på uddannelser, der ikke opfylder betingelserne for at blive dimensioneret efter reglerne i § 51, stk. 1-3,
ud fra en samlet afvejning af følgende kriterier: 1) Skolens udbud af uddannelsen skal med en vis tyngde
over længere tid ikke have opfyldt de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser. 2) Om skolen har haft iværksat initiativer med henblik på, at skolen opfylder de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 4. Dimensioneringen
kvotestørrelsen, jf. stk. 2, fastsættes af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet for et kalenderår ad gangen,
offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned i det forudgående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen. Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling om afgørelser i henhold til stk. 2
3. Kapitel 6 Lokale undervisningsplaner
studie-
ordensregler § 53. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb
hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen
skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne eller lærlingene skal gøres bekendt med undervisningsplanen,
den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen
foretage fornøden revision. Stk.
skal som minimum indeholde en overordnet beskrivelse af følgende: 1) Læringsmål for undervisningen. Beskrivelsen kan bestå i henvisning til fagmål eller kompetencemål, som kan være uddybet ved lokal fastlagte mål. 2) Indholdet i undervisningen, herunder det planlagte faglige indhold,
hvordan undervisningen planlægges helhedsorienteret, differentieret, tværfagligt
praksisrelateret. 3) Evaluering
bedømmelsesplan, herunder rammer for den løbende evaluering samt bedømmelsesgrundlag
bedømmelseskriterier for den afsluttende bedømmelse af fagene. Stk.
ordensregler for elever
lærlinge i skolens erhvervsuddannelser,
de skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skolen skal informere eleverne
lærlingene om studie-
ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen informerer endvidere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne. Stk. 2. Studie-
ordensreglerne skal indeholde følgende: 1) Regler om elevernes
lærlingenes mødepligt, tilstedeværelse
aktive deltagelse i undervisningen. 2) Regler om fravær
om registrering af fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. 3) Regler om elevernes
lærlingenes hjemmearbejde
opgaveaflevering. 4) Regler om elevernes
lærlingenes deltagelse i projektarbejde eller lignende arbejde eventuelt uden for skolen,
skolens registrering heraf. 5) Regler om elevernes
lærlingenes sygemeldinger
lignende meddelelser. 6) Regler om skolens underretning af oplæringsvirksomheder ved forsømmelse. 7) Regler om orden
samvær i forbindelse med undervisningen. 8) Regler om de sanktioner, skolen vil træffe afgørelse om ved overtrædelse af studie-
ordensreglerne, herunder eventuelle regler om tilbageholdelse af elevernes
lærlingenes private genstande, jf. § 77, stk. 4
5. 9) Regler om, hvordan skolen vurderer risiko for frafald med henblik på indberetning til Ungedatabasen (UDB), jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse
erhverv. Stk. 3. Skolen kan fastsætte reglerne efter stk. 2, nr. 7, så de
så omfatter elevernes
lærlingenes adfærd uden for skolen, herunder i deres fritid. Elevernes
lærlingenes adfærd i deres fritid kan dog kun være omfattet af reglerne om orden
samvær, når deres adfærd, fx deres digitale adfærd på blandt andet sociale medier, har haft direkte negativ indflydelse på undervisningsmiljøet, herunder på orden
samvær i skolen. Stk. 4. Skolens regler efter stk. 2, nr. 7, kan omfatte regler om rygning, indtagelse, besiddelse m.v. af alkohol
andre rusmidler samt negative virkninger heraf på orden
samvær i skolen. Har skolen i sine studie-
ordensregler fastsat forbud mod brug af rusmidler, kan reglerne desuden indeholde regler om, at skolen kan anmode en elev eller lærling om frivilligt at medvirke til en test for alkohol
andre rusmidler, hvis der er begrundet formodning om, at eleven eller lærlingen er påvirket. Stk. 5. Skolen kan fastsætte regler om forbud mod, at eleven eller lærlingen i en nærmere bestemt periode medbringer
anvender nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon
lignende kommunikationsmiddel, under sit ophold på skolen
i undervisningen, når
i den udstrækning dette er ordensmæssigt eller pædagogisk begrundet. Stk. 6. Skolen skal elektronisk løbende registrere elevernes
lærlingenes fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. Skolen skal underrette den eventuelle oplæringsvirksomhed om registreringen senest ved skoleopholdets afslutning. Skolen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs eller lærlings samlede fravær. Afsnit II Optagelse
uddannelsesforløb m.v. Kapitel 7 Optagelse på skole § 56. Ansøgere optages i henhold til bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser
efter reglerne i kapitel 18. Karakterkravene i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er opfyldt, hvis elevansøgeren har opnået et gennemsnit af de skriftlige
de mundtlige karakterer i dansk ved folkeskolens
mundtlige karakterer ved
lærlinge, der har afsluttet grundforløbets
lærlinge, der har afsluttet grundforløb plus, umiddelbart efter kan fortsætte på grundforløbets
3 gælder
så for ansøgere til adgangskurser, jf. §§ 61-
senest 4 uger før undervisningens begyndelse. Meddelelse om optagelse af ansøgere fra grundskolen
10. klasse følger tillige reglerne i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering
procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. § 59. En ansøger, som ikke opfylder kravet om et karaktergennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk
matematik ved
en samtale med skolen, jf. §§ 5 a-c, i lov om erhvervsuddannelser. Det samme gælder en ansøger, der helt eller delvist har været fritaget for prøver, som indgår i gennemsnitsberegninger, jf. 1. pkt. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren har aflagt optagelsesprøve i forhold til de gymnasiale uddannelser, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser,
ved denne prøve har opnået et resultat svarende til mindst 2,0 i henholdsvis dansk
matematik, jf. § 56, stk. 1,
rammer for prøven er fastsat i bilag
samtalen træffer skolen en begrundet afgørelse af, om ansøgeren kan optages. Afgørelsen skal bero på en helhedsvurdering
kan kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages uden at have bestået prøven. § 60. Samtalen efter § 59, stk. 1
3, bør som minimum afdække følgende forhold om ansøgeren: 1) Motivation for uddannelsen
lyst til læring. 2) Generel viden om forventninger
krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen. 3) Selvstændighed
ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsninger. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed
lavt fravær. 5) Samarbejdsevner. 6) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. Adgangskurser §
deltidsundervisning. Heltidsundervisning udgør mindst 23 lektioner pr. uge. Skolen tilrettelægger undervisningsforløbet efter aftale mellem deltageren
skolen. § 63. Skolen gennemfører adgangskurserne i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk
kombinationsfag i erhvervsuddannelserne
adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Kapitel 8 Uddannelsesforløbet Personlig uddannelsesplan m.v. § 64. Skolen udarbejder sammen med eleven eller lærlingen
en eventuel oplæringsvirksomhed ved begyndelsen af grundforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. For elever uden uddannelsesaftale ved påbegyndelse af grundforløbet omfatter uddannelsesplanen alene grundforløbet. Eleven eller lærlingen, skolen
en eventuel oplæringsvirksomhed er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen
herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven eller lærlingen. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev eller lærling afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Stk.
grundforløb plus) henholdsvis uddannelse (grundforløbets 2. del). Kompetencevurderingen skal give eleven eller lærlingen en klar forståelse af egne forudsætninger
behov
indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om uddannelsens indhold, mulighed for godskrivning
eventuelt behov for særlig støtte, jf. §
de krav, der stilles i uddannelserne, så den unge kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer
valg af undervisning. Skolen skal endvidere vejlede den unge om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i uddannelsesordningen, jf. § 4, stk. 4. Stk. 5. For ansøgere til erhvervsuddannelse for voksne (euv) fastsætter skolen i samarbejde med ansøgeren
en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan på grundlag af en kompetencevurdering, jf. § 66 v, stk. 2
3,
Skolen vejleder i fornødent omfang ansøgeren
dennes eventuelle arbejdsgiver om kompetencevurderingen. Kompetencevurderingen består af: 1) en regelbundet vurdering af ansøgerens teoretiske
praktiske kompetencer ved anvendelse af regler for uddannelserne i almindelighed
regler for den enkelte uddannelse om fritagelse for skole-
oplæringsdele som følge af uddannelses-
erhvervserfaring
2) en skønsmæssig vurdering af ansøgerens eventuelle yderligere teoretiske kompetencer på uddannelsens område. Stk.
grundlaget for vurderingen. Hvis skolen ikke fuldt ud kan imødekomme ønske om anerkendelse af kompetencer, skal skolen begrunde sin afgørelse herom. En hel eller delvis negativ afgørelse kan ikke træffes uden, at skolen forinden har givet ansøgeren lejlighed til at udtale sig om de faktiske forhold, som ligger til grund for afgørelsen. Stk.
ajourføre elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan. § 65. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven eller lærlingen planlægger at gennemføre, herunder: 1) grundforløbets varighed, begyndelses-
afslutningstidspunkt, 2) de skoleforløb eleven eller lærlingen skal gennemføre, 3) de oplæringsperioder eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. stk. 3
5, 4) eventuelle godskrivninger for skoleforløb
oplæringsperioder, 5) valg af valgfag, fag på højere niveau samt specialefag, jf. stk. 3, 6) oplysning om påbygning, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser,
valg af undervisning, der fører frem til erhvervsfaglig studentereksamen (eux), jf. § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, 7) oplysninger om eventuel individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Oplysningerne skal omfatte beskrivelse af mål
øvrige rammer for elevens eller lærlingens skoleundervisning
oplæring,
8) oplysning om eventuelt særligt forløb, herunder om eventuelle støttebehov mv., jf. §
lærlinge med uddannelsesaftale skal oplæringsvirksomheden: 1) sammen med eleven eller lærlingen udarbejde en plan for oplæringen i virksomheden i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen
2) medvirke ved valg af specialefag i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk. 3. For elever
lærlinge i ny mesterlære, jf. § 14, stk. 3, skal skolen vejlede parterne om uddannelsesforløbet
medvirke ved udarbejdelse af uddannelsesplanen, så vidt muligt inden uddannelsesaftalen indgås. Skolen skal påse, at reglerne om uddannelsen ikke er til hinder for, at uddannelsen kan indledes med grundlæggende praktisk oplæring. Uddannelsesplanen skal indeholde følgende: 1) Begyndelses-
afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring, jf. § 71, stk. 1
2. 2) Oplysning om hvilket hovedforløb
eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene
personlige kompetencer, eleven
lærlingen skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eller lærlingen eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring, jf. § 71, stk. 3. 4) Plan for kontakt mellem skole
oplæringsvirksomhed
den løbende bedømmelse af eleven eller lærlingen
skolens medvirken heri, jf. § 71, stk. 4. 5) Tidspunkt, lokalitet
fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven eller lærlingen i forløbet, jf. § 71, stk.
praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, de oplysninger der er nødvendige for uddannelsesforløbet, jf. stk. 1-5,
det uddannelsesforløb, eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesplanen kan på grundlag af kompetencevurderingen af eleven eller lærlingen gå ud på, at eleven eller lærlingen indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve i uddannelsen. Stk. 6. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning, jf. § 51, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
Skolen skal stille kontaktlærere
mentorer til rådighed for de elever eller lærlinge, der har behov for støtte
vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes
mentorernes virksomhed. Stk.
vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning, herunder rammer for en koordinerende læsevejlederfunktion. Stk. 4. Skolen kan samarbejde med andre skoler
myndigheder om opgaverne efter stk. 1-3. Stk. 5. Uddannelses-
erhvervsvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, skal varetages af vejledere, der har gennemført de tre obligatoriske moduler samt et relevant valgmodul på diplomuddannelsen i uddannelses-
erhvervsvejledning, en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med studieretning i uddannelses-
erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i vejledning, jf. dog stk. 6
har gennemført en af følgende tidligere vejlederuddannelser: a) Skole-
/eller ungdomsvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, m.fl.).
erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne (tidligere benævnt studievejledning) (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse). d) Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser
voksenuddannelsescentre (Undervisningsministeriet).
4 moduler (Undervisningsministeriet). 2) Personer, som har mindst 3 års erhvervserfaring som vejleder
før den 1. august 2008 har gennemført de tre basismoduler i diplomuddannelsen i uddannelses-
erhvervsvejledning. 3) Personer, som dokumenterer et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. Stk. 7. Skolen kan midlertidigt fravige uddannelseskravene i stk. 5
6 for allerede ansatte vejledere. Skolen kan tillige ved ansættelser fravige kravene, når det ikke er muligt at ansætte vejledere, der opfylder kravene. Skolen skal have en plan for, hvornår alle vejledere kan leve op til uddannelseskravene i stk. 5
elevens eller lærlingens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-6
i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse
andre regler om godskrivning, herunder § 64, stk. 6
7 om euv. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
på hvilket grundlag dette er sket. Uddannelsesbog § 68. Skolen forsyner eleven eller lærlingen med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde følgende: 1) De udstedte skolevejledninger
andre beviser for undervisning, eleven eller lærlingen har gennemført. 2) De erklæringer om oplæring, som oplæringsvirksomheden har udstedt. 3) Elevens eller lærlingens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens eller lærlingens uddannelse, jf. tillige stk. 2-
eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. Endvidere indsætter eleven eller lærlingen beviser
anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger
erklæringer om oplæring. Eleven eller lærlingen bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres. Stk. 4. Eleven eller lærlingen indsætter eventuelle oplysninger om
dokumentation for oplæring i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Uddannelsesbogen er elevens eller lærlingens egen,
eleven eller lærlingen har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser
eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå
eventuelt bistå eleven eller lærlingen. Eleven eller lærlingen skal orientere oplæringsvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Kapitel 9 Skoleundervisningen Generelt § 69. Skolen fastlægger det pædagogiske, didaktiske
metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings-
arbejdsformer
systematik for anvendelse af metoder
strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. Skolens pædagogiske, didaktiske
metodiske grundlag skal være tilgængeligt på skolens hjemmeside. Stk. 2. Undervisningen skal gennem undervisningsdifferentiering m.v. tage hensyn til den enkelte elevs
lærlings faglige
personlige forudsætninger for at lære
skal være praksisrelateret for derved at styrke elevernes
lærlingenes evne til at forbinde teori
praksis. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven
lærlingen møde forskellige undervisnings-
arbejdsformer, herunder sådanne der sigter mod at fremme lysten
evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Stk. 3. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev eller lærling som fuldtidsundervisning,
elevens
lærlingens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet, jf. dog stk.
grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære) §
kompetenceopbygning
sådan, at eleven orienteres om
møder andre relevante uddannelsesområder. § 71. Den grundlæggende praktiske oplæring (ny mesterlære), jf. § 14, stk. 3, inklusive eventuel skoleundervisning, varer normalt 1 år, der regnes fra begyndelsestidspunktet i henhold til uddannelsesaftalen
frem til kompetencevurderingen, jf. stk.
personlige kompetencer, som efter reglerne om uddannelsen er nødvendige for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet i den pågældende uddannelse. Til understøttelse af den praktiske oplæring kan der i forløbet indgå undervisning valgt fra det tilsvarende grundforløbs
lærlingen efter behov samt medvirke ved den løbende bedømmelse af lærlingen. Såfremt denne bedømmelse giver anledning hertil, skal skolen medvirke til revision af uddannelsesplanen, jf. § 64, stk. 1,
tilbyde eventuel undervisning, som måtte være nødvendig, for at lærlingen kan nå målene for den grundlæggende praktiske oplæring i henhold til uddannelsesplanen. Stk.
skolen i fællesskab. Den praktiske opgave tager udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring, jf. stk. 2. Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden, men kan eventuelt løses på skolen efter aftale mellem lærling, virksomhed
skole. Stk. 6. Den i stk. 5 nævnte opgave kan efter aftale mellem lærling, virksomhed
skole afløses af den i § 27 omhandlede prøve. § 72. Som led i den undervisning, der sigter mod, at eleven
lærlingen opnår samtlige kompetencemål, som eleven
lærlingen skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, skal skolen tilbyde vejledning, jf. § 66, stk. 5, samt vejledning om lærepladsmuligheder, relevante uddannelsesmuligheder
mobilitetsfremmende ydelser, samt orientere om retlige forhold mellem elever
lærlinge
oplæringsvirksomheder
om betingelserne for optagelse til skoleoplæring. Stk.
eventuelle prøver, jf. stk.
5, et bevis for gennemførelsen af forløbet, hvis lærlingen har opnået betegnelsen »godkendt«. Beviset træder i stedet for grundforløbsbevis. Beviset skal indeholde oplysninger om uddannelsesforløbet, herunder oplysning om den praktiske opgave, jf. § 71, stk. 5, samt eventuel skoleundervisning
eventuelle prøveresultater. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuel grundforløbsundervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet, jf. § 65, stk. 3, nr. 6,
5. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke eller hvilket hovedforløb
specialer beviset giver adgang til. Stk. 6. Hvis bevis efter stk. 5 ikke kan udstedes, gælder de almindelige regler om udstedelse af skolevejledning, jf. § 87, idet det i forbindelse med revision af lærlingens personlige uddannelsesplan i samråd mellem skole, lærling
virksomhed fastlægges, hvordan lærlingen kan nå målene inden
lærlingenes evne til at koble teori
praksis. Stk. 2. Et valgfrit specialefag vælges af eleven eller lærlingen
oplæringsvirksomheden under uddannelsesforløbet inden for rammerne i reglerne om uddannelsen. Valget sker inden for en af skolen fastsat frist for valg eller eventuelt omvalg efter reglerne om uddannelsen. Valget eller omvalget skal finde sted inden for det første år af elevens eller lærlingens uddannelsesforløb efter grundforløbet, hvis ikke andet er fastsat i uddannelsesordningen. Fristen kan fraviges for elever i skoleoplæring. Elevens eller lærlingens valg af specialefag skal fremgå af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan. Stk. 3. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler
institutioner de specialefag, der er bundet til specialer i uddannelsen. Skolen udbyder endvidere valgfri specialefag, der er knyttet til uddannelsen, i et sådant omfang, at elev eller lærling
virksomhed sikres et bredt valggrundlag. Stk. 4. Skolen skal give eleven eller lærlingen
virksomheden mulighed for at vælge valgfri specialefag ved andre skoler eller institutioner. Stk.
oplæring. Kapitel 10 Deltagelse i skoleundervisningen § 75. Eleverne
lærlingene skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen
elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Eleverne
lærlingene skal følge skolens studie-
ordensregler, jf. §
lærlingene kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom
af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Stk.
For elever eller lærlinge med uddannelsesaftale skal skolen endvidere følge fremgangsmåden efter § 82, stk. 2
graden af forsømmelserne eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at undgå at udelukke eleven eller lærlingen, herunder de foranstaltninger, der er nævnt i § 66, samtaler
sanktioner fastsat i skolens studie-
ordensregler, jf. stk. 4
ordensregler, jf. § 55, hvilke sanktioner skolen kan træffe afgørelse om at iværksætte over for elever eller lærlinge, som har overtrådt reglerne. Sanktionerne kan være advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold, overflytning til anden skole
kombinationer heraf. Stk. 5. Skolen kan ud over de sanktioner, der er nævnt i stk. 4, i sine regler om orden
samvær, jf. § 55, stk. 2, nr. 7, fastsætte regler om, at skolen kan tilbageholde elevens eller lærlingens private genstande, herunder mobiltelefon
lignende kommunikationsmiddel,
at tilbageholdelsen kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Skolens iværksættelse af tilbageholdelse forudsætter, at tilbageholdelsen sker af praktiske
pædagogiske grunde
tilbageholdelsen må normalt vare højst et døgn. Skolens iværksættelse af en tilbageholdelse forudsætter, at eleven eller lærlingen afleverer genstanden til skolen. Eleven eller lærlingen er forpligtet til umiddelbart at aflevere den eller de genstande, som skolen har besluttet at tilbageholde, til skolen. Hvis eleven eller lærlingen ikke opfylder denne forpligtelse, kan skolen træffe beslutning om at iværksætte en relevant sanktion herfor. Dette fritager dog ikke eleven eller lærlingen fra pligten til at aflevere genstanden. Stk. 6. Skolen skal registrere de anvendte foranstaltninger, jf. stk. 4
5, for den enkelte elev eller lærling. Stk. 7. Hvis en elev eller lærling udelukkes af skoleundervisningen,
udelukkelsesgrunden kun angår valgfri supplerende undervisning, kan udelukkelsen kun omfatte denne. § 78. Findes en elev eller lærling at have gjort sig skyldig i særlig grov forseelse,
må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven eller lærlingen hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet. § 79. Når en elev eller lærling har forsømt al undervisning i længere tid,
skolen forgæves har udfoldet rimelige bestræbelser på at komme i kontakt med eleven eller lærlingen, kan skolen betragte eleven eller lærlingen som udmeldt. Skolen skal dog forinden kontakte elevens eller lærlingens eventuelle oplæringsvirksomhed
inddrage denne i sine overvejelser. Skolen skal give oplæringsvirksomheden meddelelse
søge at give eleven eller lærlingen meddelelse om udmeldelsen ved almindeligt
rekommanderet brev. §
59 i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Skolen kan hjemsende eleven eller lærlingen
indkalde eleven eller lærlingen til et fornyet skoleophold, hvis eleven eller lærlingen har været fraværende fra undervisningen i et sådant omfang, at eleven eller lærlingen ikke har fået et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. § 82. Når skolen udelukker en elev eller lærling fra fortsat undervisning, skal skolen over for eleven eller lærlingen
den eventuelle indehaver af forældremyndigheden samt oplæringsvirksomheden skriftligt angive, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret,
give oplysning om klagereglerne. Med hensyn til disse afgørelser finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring
klagevejledning tilsvarende anvendelse. Stk. 2. For elever
lærlinge med uddannelsesaftale kan afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole kun træffes efter forhandling med oplæringsvirksomheden. Stk.
til eventuel indehaver af forældremyndighed. §
på grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre oplæringen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre oplæringen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en plan for oplæringen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art
produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom. Stk.
oplæring supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb. Stk. 4. Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad
kompleksitet, så eleven eller lærlingen ved afslutningen af den sidste oplæringsperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet. Stk. 5. Virksomheden skal over for eleven eller lærlingen indskærpe nødvendigheden
forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav
regler vedrørende personlig sikkerhed
sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes,
at arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser efterleves. Stk.
give grundlag for udstedelse af skolevejledning. Stk. 2. Skolen skal give elever eller lærlinge på eux-forløb løbende fremadrettet evaluering af undervisningen i fag på gymnasialt niveau på en måde, der giver dem viden om deres faglige standpunkt
om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringen skal desuden belyse, hvordan eleverne
lærlingene kan udvikle deres evne til at reflektere over egne læreprocesser
læreprocesser i samarbejde med andre. Stk. 3. Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens eller lærlingens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Ved eksamen finder bekendtgørelse om prøver
eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser anvendelse. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i §§ 47
48. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter
indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.
lærlings opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt
metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med de regler herom, der gælder for de gymnasiale uddannelser. Standpunktskarakterer for gymnasiale fag gives i henhold til § 23 i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Stk. 6. Bekendtgørelse om karakterskala
anden bedømmelse finder anvendelse ved karaktergivningen. Skolevejledning § 87. Skolen udsteder en vejledning til eleven eller lærlingen
oplæringsvirksomheden (skolevejledning) efter afslutningen af det enkelte skoleophold, hvis bevis for adgangsgivende grundforløb eller skolebevis ikke kan udstedes, jf. dog stk.
for supplerende oplæring i oplæringsvirksomheden. Stk. 4. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven eller lærlingen
oplæringsvirksomheden. Stk. 5. Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev eller lærling, skole, uddannelse, speciale
skoleperiode. Erklæring om oplæring § 88. Ved afslutningen af en oplæringsperiode forud for en skoleperiode, udsteder oplæringsvirksomheden en erklæring om oplæring. Erklæringen om oplæring udstedes til eleven eller lærlingen
til skolen. Stk. 2. Erklæringen om oplæring afgives af virksomheden i samarbejde med eleven eller lærlingen
skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder
funktioner eleven eller lærlingen har været beskæftiget med i virksomheden, om eleven eller lærlingen har nået målene for oplæringsperioden
angivelse af virksomhedens vurdering af elevens eller lærlingens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning
oplæring. Stk.
speciale. Stk.
indberetter, jf. beviset, oplysninger om elevens eller lærlingens karakterer
anden bedømmelse til den nationale eksamensdatabase, jf. § 92, stk. 4. Skolebevis udstedes digitalt til eleven eller lærlingen, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Beviset sendes til elevens eller lærlingens e-Boks. Det faglige udvalg
oplæringsvirksomheden underrettes om udstedelsen af beviset. Stk.
eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog. Stk.
oplæringsvirksomheden anføre skolens vurdering af elevens eller lærlingens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning
for supplerende oplæring i oplæringsvirksomheden, hvis skolen finder behov for det. §
oplæringsvirksomheden. Afsluttende erklæring om oplæring §
det faglige udvalg. Stk. 3. Erklæringen skal indeholde følgende: 1) Betegnelse for uddannelsen, herunder eventuelt speciale, profil eller lignende. 2) Angivelse af oplæringsvirksomhed
oplæringsperioder. Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven eller lærlingen har været udstationeret
i hvilke perioder. 3) Oplæringsvirksomhedens underskrift. Stk. 4. Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende erklæringer om oplæring
forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk.
afsluttende erklæring om oplæring er udstedt,
eventuel svendeprøve uden for skoleundervisningen er bestået, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
oplysninger om den gennemførte uddannelse, jf. § 93, stk. 1
2,
3) oplysning om udstedende myndighed
underskriver af beviset. Stk.
3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
regler fastsat i medfør af lovens § 7, stk.
eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog,
skal i øvrigt indeholde følgende: 1) Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale
eventuel profil. 2) Henvisning til skolebevis
afsluttende erklæring om oplæring. 3) Erklæring om at eventuel svendeprøve er bestået samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter. Stk. 2. De øvrige oplysninger, som efter bekendtgørelse om prøver
eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser. Stk. 3. Udstederen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter afslutningen af uddannelsen. Kapitel 13 Uddannelsesaftaler Indgåelse
registrering af uddannelsesaftaler m.v. § 94. Elev eller lærling
oplæringsvirksomhed indgår aftale om gennemførelse af uddannelse (uddannelsesaftale) efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser. Aftalen indhold skal være i overensstemmelse med indholdet af den formular, der er fastsat i bilag 3. Blanketter, som opfylder kravene til formularen i bilag 4, til brug for indgåelse af uddannelsesaftaler, er tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside. Andre blanketter, som opfylder kravene, kan
så anvendes. Skolerne tilbyder bistand ved aftalens indgåelse. Stk.
samme virksomhed én gang har indgået en kort uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, kan det faglige udvalg undtagelsesvis godkende yderligere en kort uddannelsesaftale mellem samme elev eller lærling
samme virksomhed, hvis elevens eller lærlingens muligheder for at blive fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt. §
virksomhed underrettes samtidig herom. Skolen oplyser tillige, om uddannelsen udbydes ved andre skoler. § 96. Den skole, hvor eleven eller lærlingen skal optages, undersøger ved modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændigt udfyldt
underskrevet. Stk.
skoleperioder eller mindst en hel skoleperiode
mindst en del af en oplæringsperiode i hovedforløbet i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen, jf. dog § 94
bilag 10, samt i overensstemmelse med § 48, stk. 1,
eleven eller lærlingen med henblik på at få manglerne berigtiget, jf. tillige §
underrette parterne om forelæggelsen. § 99. Skolen giver snarest muligt
normalt senest 4 uger efter modtagelsen af uddannelsesaftalen, der
så tjener som skoleindmeldelse, jf. dog § 65, stk. 3, meddelelse om tidspunktet for optagelse på skole på grundlag af uddannelsesaftalen
informerer eleven eller lærlingen
virksomheden om det videre uddannelsesforløb. Skolen sørger for udarbejdelse eller ajourføring af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Skolen orienterer samtidig parterne om valgmuligheder vedrørende valgfri specialefag, herunder hvilke valgfri specialefag skolen eventuelt tilbyder i samarbejde med andre skoler
institutioner. § 100. Skolen registrerer ændringer i aftaleforholdet i følgende tilfælde: 1) Ved ændring af aftaleperioden. 2) Ved ændring af ejerforhold ved virksomhedsoverdragelse. 3) Ved ændring af uddannelse eller speciale i uddannelsesforholdet. 4) Ved ændring af oplæring
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.