lta/2023/962 | Europaius

BEK H#LOKDOK04 B B20230096205 CQ002620 238396 Bekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe 2023 2023-06-27 2023-06-28 2023-12-09 Historic 962 Lovtidende A 2023-06-28 2023-12-08 A20220022129 2022-02-11 Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs Nej Martin Hvid John Malene Loftager Mundt Søfartsstyrelsen Erhvervsmin.,\nSøfartsstyrelsen, j.nr. 2023101008 Erhvervsministeriet Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe I medfør af § 1, stk. 2, § 3, stk. 1 og 3, § 4, stk. 1 og 2, § 5 og § 32, stk. 9, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af

februar 2022, og § 1, stk. 2, § 3, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1 og 2, § 5 og § 32, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af
december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261 af
marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v., og § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 279 af
marts 2020 for Grønland om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.: §
Bekendtgørelsen gælder for alle skibe i international og national fart uanset størrelse og anvendelse, samt for fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 meter, medmindre andet er anført i bilagene. §
Bilagene er udarbejdet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse mod forurening fra skibe (MARPOL) med senere ændringer og tilhørende protokoller samt bilag IV, regel 4 og 5 i Helsinki-konventionen. Stk.
Bilagene indeholder en række bestemmelser, som gennemfører de dele af den internationale konvention om forebyggelse mod forurening fra skibe, MARPOL 73/78 med tilhørende protokol af 1997, som falder inden for lov om sikkerhed til søs. Disse bestemmelser er markeret med et »S«. I bilagene indgår tillige en oversættelse af den del af konventionen, som alene vedrører lov om beskyttelse af havmiljøet. Denne oversættelse er for de enkelte regler markeret med et »M« og er alene medtaget af informative grunde. De regler, som gennemfører disse dele af konventionen i dansk ret, udstedes af miljøministeren inden for rammerne af lov om beskyttelse af havmiljøet. Enkelte af konventionens regler vedrører forhold, der ligger såvel inden for lov om sikkerhed til søs som inden for lov om beskyttelse af havmiljøet. De bestemmelser er markeret med »S/M«. Stk.
Danske regler, som udfylder eller udbygger MARPOL, samt danske regler, der særligt retter sig mod mindre lastskibe og fritidsfartøjer, er trykt i kursiv. §
MARPOL-konventionen er for så vidt angår Miljøministeriets ressort gennemført alene ved Miljøministeriets lovgivning, som også skal følges. §
Rederen skal sikre, at besætningen er bekendt med de dele af denne bekendtgørelse samt tilhørende bilag som har betydning for de pågældendes varetagelse af deres arbejde om bord. Straf og foranstaltninger §
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel. §
Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk.
De forhold, der er nævnt i § 5, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. § 120 i kriminalloven for Grønland, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk.
Såfremt en person ikke er bosat i Grønland, eller personens tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark, jf. § 7 i kriminalloven for Grønland. Ikrafttræden m.v. §
Bekendtgørelsen træder i kraft den
juli
Stk.
Bekendtgørelse nr. 1425 af
oktober 2022 om forebyggelse mod forurening fra skibe ophæves. Stk.
De konstruktionsmæssige krav vedrørende olieforurening fra skibe i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse samt tilhørende bilag. Stk.
De konstruktionsmæssige krav vedrørende kontrol med skadelige flydende stoffer i bulk i de hidtidige bestemmelser, gælder fortsat for eksisterende skibe medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse samt tilhørende bilag. Stk.
De konstruktionsmæssige krav vedrørende forurening med skadelige stoffer, der tranporteres til søs i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse samt tilhørende bilag. Stk.
De konstruktionsmæssige krav vedrørende forurening med kloakspildevand i hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse samt tilhørende bilag. Stk.
De konstruktionsmæssige krav vedrørende forurening med affald fra skibe i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse samt tilhørende bilag. Stk.
De konstruktionsmæssige krav vedrørende forebyggelse af luftforurening fra skibe i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse samt tilhørende bilag. §
Bilag 4 og 6 finder ikke anvendelse for skibe hjemmehørende i Grønland. Bilag 1 Forebyggelse mod olieforurening fra skibe Afsnit I Almindelige bestemmelser Regel 1 Definitioner Regel 2 Anvendelse S Regel 3 Fritagelse S Regel 4 Undtagelsesbestemmelser S Regel 5 Ækvivalens Afsnit II Syn og certificering S Regel 6 Syn S Regel 7 Udstedelse og påtegning af certifikat S Regel 8 Udstedelse og påtegning af certifikat ved en anden regering S Regel 9 Certifikatets udformning S Regel 10 Certifikatets gyldighedsperiode S Regel 11 Havnestatskontrol på operationelle krav Afsnit III Krav til maskinrum på alle skibe Del A Konstruktion S Regel 12 Tanke til olierester (slam) S Regel 12A Beskyttelse af tanke til brændselsolie S Regel 13 Standardkobling Del B Udstyr S Regel 14 Udstyr til adskillelse af olie og vand Del C Kontrol af operationel udledning af olie M Regel 15 Kontrol af udledning af olie Del D Generelle krav S Regel 16 Adskillelse af olie og vandballast samt transport af olie i forpeaktanke S Regel 17 Oliejournal, Del I – Maskinrumsoperationer Afsnit IV Krav til lastrum på olietankskibe Del A Konstruktion S Regel 18 Separate ballasttanke S Regel 19 Krav til dobbeltskrogede olietankskibe leveret den
juni 1996 eller senere S Regel 20 Krav til dobbeltskrogede olietankskibe leveret før den
juli 1996 S Regel 21 Forebyggelse mod olieforurening fra tankskibe lastet med svær olie S Regel 22 Beskyttelse af bund i pumperum S Regel 23 Olieudstrømning ved ulykker S Regel 24 Havariantagelser S Regel 25 Hypotetisk udstrømning af olie S Regel 26 Begrænsning af størrelse og arrangement af lasttanke S Regel 27 Intakt stabilitet S Regel 28 Vandtæt inddeling og lækstabilitet S Regel 29 Sloptanke S Regel 30 Pumper, rør- og udtømningssystemer Del B Udstyr S Regel 31 System til registrering og kontrol af olieudledning S Regel 32 Olie/vand-grænsefladedetektorer S Regel 33 Krav til tankrensning med råolie Del C Kontrol med operationel udtømning af olie M Regel 34 Kontrol med udtømning af olie S Regel 35 Rensning af lastolietanke med råolie S Regel 36 Oliejournal del II (last/ballast-operationer) Afsnit V Forebyggelse af forurening hidrørende fra en olieforureningshændelse S Regel 37 Skibsberedskabsplan ved olieforurening Afsnit VI Modtageanlæg M Regel 38 Modtageanlæg Afsnit VII Særlige krav til faste eller flydende platforme S Regel 39 Særlige bestemmelser for faste eller flydende platforme Afsnit VIII Forebyggelse af forurening under overførsel til søs af olielast mellem olietankskibe S Regel 40 Anvendelsesområde S Regel 41 Generelle regler om sikkerhed og miljøbeskyttelse S Regel 42 Orientering Afsnit IX Særlige krav om anvendelse eller transport af olie i det antarktiske område M Regel 43 Særlige krav om anvendelse eller transport af olie i det antarktiske område M Regel 43A Særlige krav om anvendelse eller transport af olie i det arktiske havområde Afsnit X Verifikation af overholdelsen af bestemmelserne i MARPOL-konventionen Regel 44 Anvendelse Regel 45 Verifikation af overholdelse Afsnit XI Den internationale kode for skibe i polar farvande Regel 46 Definitioner Regel 47 Anvendelse og krav Tillæg Tillæg 1 Liste over olier 57 Tillæg 2 IOPP certifikat Tillæg 3 Oliejournal Dette bilag indeholder bestemmelserne i Annex I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe - MARPOL 73/78 samt senere ændringer. Reglernes administration er fordelt således, at Miljøstyrelsen er ansvarlig for reglerne om udledning, og Søfartsstyrelsen er ansvarlig for reglerne om de tekniske installationer om bord i skibene, herunder certifikater, journaler og planer. Denne ansvarsfordeling er angivet ud for hver regel med et »M« for Miljøstyrelsen og et »S« for Søfartsstyrelsen. I forbindelse med gennemførelse af MARPOL-konventionen i Danmark er der således ud over de bekendtgørelser, som er udstedt af Søfartsstyrelsen også bekendtgørelser, der er udstedt af Miljøministeriet, som også skal følges. Afsnit I Almindelige bestemmelser Regel 1 Definitioner I dette bilag betyder: 1 »Olie« – enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter, med undtagelse af petrokemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i bilag II i MARPOL-konventionen. Definitionen omfatter endvidere de stoffer, der er anført i tillæg 1, uden at dette skal forstås som en indskrænkning af denne definitions omfang. 2 »Råolie« – enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, hvad enten den er behandlet for at gøre det egnet til transport eller ej, og omfatter: 2.1 råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og 2.2 råolie, hvortil visse destillater kan være føjet. 3 »Olieholdig blanding« – en blanding, som indeholder olie. 4 »Brændselsolie« – enhver olie, der bruges som brændstof til fremdrivnings- og hjælpemaskineri ombord i skibet. 5 »Olietankskib« – et skib bygget eller indrettet til primært at føre olie i bulk i lastrummene, herunder kombinationsskibe, samt kemikalietankskibe, som defineret i bilag 2, og gastankskibe, som defineret i kapitel II-1 i SOLAS, når de fører en ladning eller en partladning olie i bulk. 6 »Råolietankskib« – et olietankskib, som er beskæftiget med transport af råolie. 7 »Produkttankskib« – et olietankskib, som er beskæftiget med transport af anden olie end råolie. 8 »Kombinationsskib« – et skib bygget til at føre enten olie eller faste ladninger i bulk. 9 »Større ombygning«: 9.1 en ombygning af et eksisterende skib, som: 9.1.1 i væsentlig omfang ændrer skibets dimensioner eller lasteevne, eller 9.1.2 ændrer skibets type, eller 9.1.3 efter Administrationens opfattelse tjener det formål at forlænge skibets levetid væsentligt, eller 9.1.4 på anden måde ændrer skibet, således at det, såfremt det var et nyt skib, ville komme under de bestemmelser i dette bilag, som ikke gælder for eksisterende skibe. 9.2 Uanset bestemmelserne i denne definition: 9.2.1 anses en ombygning af et olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, som efter definitionen i regel 1.28.3 er leveret den
juni 1982 eller senere, og som foretages for at opfylde kravene i regel 18, ikke for at være en større ombygning i dette bilags forstand; 9.2.2 anses en ombygning af et olietankskib, som efter definitionen i regel 1.28.5 er leveret før den
juli 1996, og som foretages for at opfylde kravene i regel 19 eller 20, ikke for at være en større ombygning i dette bilags forstand; 10 »Nærmeste kyst« er den basislinje, hvorfra det pågældende territoriums territorialfarvand er fastsat i overensstemmelse med international ret, dog med den tilføjelse, at ”fra nærmeste kyst” ud for Australiens nordøstlige kyst betyder: fra en linje trukket fra punktet 11° sydlig bredde, 142° 08' østlig længde til punktet 10° 35' sydlig bredde, 141° 55' østlig længde, derfra til punktet 10° 00' sydlig bredde, 142° 00' østlig længde, derfra til punktet 9° 10' sydlig bredde, 143° 52' østlig længde, derfra til punktet 9° 00' sydlig bredde, 144° 30' østlig længde, derfra til punktet 10° 41' sydlig bredde, 145° 00' østlig længde, derfra til punktet 13° 00' sydlig bredde, 145° 00' østlig længde, derfra til punktet 15° 00' sydlig bredde, 146° 00' østlig længde, derfra til punktet 17° 30' sydlig bredde, 147° 00' østlig længde, derfra til punktet 21° 00' sydlig bredde, 152° 55' østlig længde, derfra til punktet 24° 30' sydlig bredde, 154° 00' østlig længde, derfra til punktet 24° 42' sydlig bredde, 153° 15' østlig længde på den australske kyst. 11 »Særligt område« - et havområde, hvor det af anerkendte tekniske årsager, under hensyn til områdets oceanografiske og økologiske forhold og dets særlige trafik, er nødvendigt at indføre særlige obligatoriske metoder til forhindring af olieforurening af havet. I dette bilag er de særlige havområder defineret som følger: 11.1 Middelhavsområdet - det egentlige Middelhav med de dertil hørende havbugter og have, således at grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet udgøres af den
nordlige breddegrad og grænsen mod vest af Gibraltarstrædet ved meridianen 5° 36' V. 11.2 Østersøområdet - den egentlige Østersø med Den Botniske Bugt, Den finske Bugt og indsejlingen til Østersøen afgrænset i Skagerrak af Skagens breddegrad ved 57° 44,8' nordlig bredde. 11.3 Sortehavet - det egentlige Sortehav, således at den
nordlige breddegrad udgør grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet. 11.4 Rødehavsområdet - det egentlige Rødehav med Suezgolfen og Aqaba, afgrænset mod syd af kompaslinjen mellem Ras si Ane (12° 8,5' nordlig bredde, 43° 19,6' østlig længde) og Husn Murad (12° 0,4' nordlig bredde, 43° 30,2' østlig længde). 11.5 Golfområdet - havområdet nordvest for kompaslinjen mellem Ras al Hadd (22° 30' nordlig bredde, 59° 48' østlig længde) og Ras al Fasteh (25° 0,4' nordlig bredde, 61° 25' østlig længde). 11.6 Adenbugten - havområdet mellem Rødehavet og Det Arabiske Hav, som er afgrænset mod vest af kompaslinjen mellem Ras si Ane (12° 28,5' nordlig bredde, 43° 19,6' østlig længde) og Husn Murad (12° 40,4' nordlig bredde, 43° 30,2' østlig længde) og mod øst af kompaslinjen mellem Ras Asir (11° 50' nordlig bredde, 51° 16,9' østlig længde) og Ras Fartak (15° 35' nordlig bredde, 52° 13,8' østlig længde). 11.7 Det Antarktiske område - området syd for 60° sydlig bredde. 11.8 De Nord-Vest Europæiske havområder - Nordsøen og dets tilsejlingsfarvande, Det Irske Hav og dets tilsejlingsfarvande, det Keltiske Hav, den Engelske Kanal og dens tilsejlingsfarvande og en del af det Nord-Øst Atlantiske havområde i umiddelbar nærhed af det vestlige Irland. Området er afgrænset af linjerne igennem følgende punkter: 48° 27' N på den franske kyst 48° 27' N, 6° 25' V 49° 52' N, 7° 44' V 50° 30' N, 12° V 56° 30' N, 12° V 62° N, 3˚ V 62° N på den norske kyst 57° 44,8' N på den danske og svenske kyst 11.9 Oman området i Det Arabiske Hav - havområdet afgrænset af følgende koordinater: 22° 30.00' N, 59° 48.00' E 23° 47.27' N, 60° 35.73' E 22° 40.62' N, 62° 25.29' E 21° 47.40' N, 63° 22.22' E 20° 30.37' N, 62° 52.41' E 19° 45.90' N, 62° 25.97' E 18° 49.92' N, 62° 02.94' E 17° 44.36' N, 61° 05.53' E 16° 43.71' N, 60° 25.62' E 16° 03.90' N, 59° 32.24' E 15° 15.20' N, 58° 58.52' E 14° 36.93' N, 58° 10.23' E 14° 18.93' N, 57° 27.03' E 14° 11.53' N, 56° 53.75' E 13° 53.80' N, 56° 19.24' E 13° 45.86' N, 55° 54.53' E 14° 27.38' N, 54° 51.42' E 14° 40.10' N, 54° 27.35' E 14° 46.21' N, 54° 08.56' E 15° 20,74' N, 53° 38.33' E 15° 48.69' N, 53° 32.07' E 16° 23.02' N, 53° 14.82' E 16° 39.06' N, 53° 06.52' E 11.10 Det sydlige Sydafrikanske hav er havområdet afgrænset af følgende koordinater (gældende fra
marts 2008): 31° 14' S; 017° 50' E 31° 30' S; 017° 12' E 32° 00' S; 017° 06' E 32° 32' S; 016° 52' E 34° 06' S; 017° 24' E 36° 58' S; 020° 54' E 36° 00' S; 022° 30' E 35° 14' S; 022° 54' E 34° 30' S; 026° 00' E 33° 48' S; 027° 25' E 33° 27' S; 027° 12' E 12 »Øjeblikkelig olieudledningshastighed« – udledning af olie målt i liter pr. time i et givet øjeblik divideret med skibets fart i knob i samme øjeblik. 13 »Tank« – et lukket rum, som afgrænses af skibets konstruktion, og som er indrettet til at føre væsker i bulk. 14 »Sidetank« – enhver tank, der støder op til skibets sideklædning. 15 »Centertank« – enhver tank inden for et langskibs skot. 16 »Sloptank« – en tank specielt konstrueret til opsamling af tankslam, tankskyllevand og andre olieholdige blandinger. 17 »Ren ballast« – ballast i en tank, som er blevet renset, siden der sidst blev ført olie i den, således at udløb derfra ikke frembringer synlige spor af olie på havoverfladen eller på tilstødende kystlinjer eller frembringer slam eller emulsion under havoverfladen eller på tilstødende kystlinjer, hvis det udtømmes fra et skib, der ligger stille, i ren og rolig sø på en klar dag. Hvis ballasten udtømmes gennem et system til overvågning og kontrol af olieudledning godkendt af Administrationen, og dette systemet viser, at udløbets olieindhold ikke er større end 15 ppm, kan ballasten anses for ren, uanset om der er synlige spor. 18 »Separat ballast« – ballastvand, som er tilført en tank, der er fuldstændig adskilt fra lastolie- og brændselsoliesystemet, og som udelukkende anvendes til føring af ballast eller til laster, som ikke består af olie eller skadelige stoffer efter MARPOL-konventionens definitioner. 19 »Længde« (L) – 96 % af den totale længde målt på en vandlinje, som ligger 85 % af den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinje, hvis denne er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, længden måles på, være parallel med konstruktionsvandlinien. Længden (L) måles i meter. 20 »Forreste og agterste perpendikulærer« skal gå gennem yderpunkterne for og agter af længden (L). Den forreste perpendikulær skal gå gennem skæringspunktet mellem forkanten af stævnen og den vandlinje, på hvilken længden er taget. 21 »Midtskibs« – er midten af længden (L). 22 »Bredde« (B) – skibets største bredde midtskibs til spanternes yderkant (moulded) i et skib med yderklædning af metal og til skrogets udvendige side i et skib med yderklædning af andet materiale. Bredden (B) måles i meter. 23 »Dødvægt« (DW) – forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand af vægtfylde 1,025 ved lastevandlinjen svarende til det fastsatte sommerfribord og skibets egenvægt. 24 »Egenvægt« – et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, proviant, passagerer og besætningsmedlemmer og deres ejendele. 25 »Et rums fyldbarhed« – forholdet mellem den del af rummets kubikindhold, som formodes optaget af vand, og rummets samlede kubikindhold. 26 »Rumfang og flademål« beregnes altid til yderkant af spanter (moulded lines). 27 »Årsdagen« betyder den dag og den måned i året, som svarer til udløbsdatoen af det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening. 28.1 »Skib leveret den
december 1979 eller tidligere« betyder: 28.1.1 et skib, for hvilket byggekontrakten er oprettet den
december 1975 eller tidligere; eller 28.1.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den
juni 1976 eller tidligere; eller 28.1.3 et skib, som er leveret den
december 1979 eller tidligere; eller 28.1.4 et skib, som har undergået en større ombygning, 28.1.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt den
december 1975 eller tidligere; eller 28.1.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den
juni 1976 eller tidligere; eller 28.1.4.3 som blev afsluttet den
december 1979 eller tidligere. 28.2 »Skib leveret efter den
december 1979« betyder: 28.2.1 et skib, for hvilket byggekontrakten er oprettet efter den
december 1975; eller 28.2.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, efter den
juni 1976; eller 28.2.3 et skib, som er leveret efter den
december 1979; eller 28.2.4 et skib, som har undergået en større ombygning, 28.2.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt efter den
december 1975; eller 28.2.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes efter den
juni 1976; eller 28.2.4.3 som blev afsluttet efter den
december
28.3 »Olietankskib leveret den
juni 1982 eller tidligere« betyder: 28.3.1 et olietankskib, for hvilket byggekontrakten er oprettet den
juni 1979 eller tidligere; eller 28.3.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et olietankskib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den
januar 1980 eller tidligere; eller 28.3.3 et olietankskib, som er leveret den
juni 1982 eller tidligere; eller 28.3.4 et olietankskib, som har undergået en større ombygning, 28.3.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt den
juni 1979 eller tidligere; eller 28.3.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den
januar 1980 eller tidligere; eller 28.3.4.3 som blev afsluttet den
juni 1982 eller tidligere. 28.4 »Olietankskib leveret efter den
juni 1982« betyder: 28.4.1 et olietankskib, for hvilket byggekontrakten er oprettet efter den
juni 1979; eller 28.4.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et olietankskib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, efter den
januar 1980; eller 28.4.3 et olietankskib, som er leveret efter den
juni 1982; eller 28.4.4 et olietankskib, som har undergået en større ombygning, 28.4.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt efter den
juni 1979; eller 28.4.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes efter den
januar 1980; eller 28.4.4.3 som blev afsluttet efter den
juni
28.5 »Olietankskib leveret før den
juli 1996« betyder: 28.5.1 et olietankskib, for hvilket byggekontrakten er oprettet før den
juli 1993; eller 28.5.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et olietankskib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, før den
januar 1994; eller 28.5.3 et olietankskib, som er leveret før den
juli 1996; eller 28.5.4 et olietankskib, som har undergået en større ombygning, 28.5.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt før den
juli 1993; eller 28.5.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes før den
januar 1994; eller 28.5.4.3 som blev afsluttet før den
juli
28.6 »Olietankskib leveret den
juli 1996 eller senere« betyder: 28.6.1 et olietankskib, for hvilket byggekontrakten er oprettet den
juli 1993 eller senere; eller 28.6.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et olietankskib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den
januar 1994 eller senere; eller 28.6.3 et olietankskib, som er leveret den
juli 1996 eller senere; eller 28.6.4 et olietankskib, som har undergået en større ombygning, 28.6.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt den
juli 1993 eller senere; eller 28.6.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den
januar 1994 eller senere; eller 28.6.4.3 som blev afsluttet den
juli 1996 eller senere. 28.7 »Olietankskib leveret den
februar 2002 eller senere« betyder: 28.7.1 et olietankskib, for hvilket byggekontrakten er oprettet den
februar 1999 eller senere; eller 28.7.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et olietankskib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den
august 1999 eller senere; eller 28.7.3 et olietankskib, som er leveret den
februar 2002 eller senere; eller 28.7.4 et olietankskib, som har undergået en større ombygning, 28.7.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt den
februar 1999 eller senere; eller 28.7.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den
august 1999 eller senere; eller 28.7.4.3 som blev afsluttet den
februar 2002 eller senere. 28.8 »Olietankskib leveret den
januar 2010 eller senere« betyder: 28.8.1 et olietankskib, for hvilket byggekontrakten er oprettet den
januar 2007 eller senere; eller 28.8.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et olietankskib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den
juli 2007 eller senere; eller 28.8.3 et olietankskib, som er leveret den
januar 2010 eller senere; eller 28.8.4 et olietankskib, som har undergået en større ombygning, 28.8.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt den
januar 2007 eller senere; eller 28.8.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den
juli 2007 eller senere; eller 28.8.4.3 som blev afsluttet den
januar 2010 eller senere. 28.9 »Skib leveret den
august 2010 eller senere« betyder: 28.9.1 et skib, for hvilket byggekontrakten er oprettet den
august 2007 eller senere; eller 28.9.2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den
februar 2008; eller 28.9.3 et skib som er leveret den
august 2010 eller senere; eller 28.9.4 et skib, som har undergået en større ombygning, 1) På MEPC 59 blev der opnået enighed om (MEPC 59/24, stk. 6.18), at tydeliggørelsen af kravene i MARPOL-konventionens Annex I, regel 12A, ligeledes gælder for større ombygninger, som defineret i regel 1.28.
28.9.4.1 for hvilken der blev oprettet kontrakt den
august 2007 eller senere; eller 28.9.4.2 såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den
februar 2008 eller senere; eller 28.9.4.3 som blev afsluttet den
august
29 »ppm« (parts per million) – volumenmæssigt forhold mellem olie og vand målt i ml/m 3 . 30 »Skib bygget« – et skib, hvis køl er lagt, eller hvis konstruktion er på et tilsvarende stadium 31 »Olierestprodukter (slam)« betyder de resterende spildolieprodukter, der genereres under et skibs normale drift, f.eks. sådanne som opstår gennem rensning af brændselsolie eller smøreolie til hoved- eller hjælpemaskineri, udskilt spildolie fra oliefiltreringssystemer, spildolie opsamlet i drypbakker og hydraulisk spildolie og smørespildolie. 32 »Tank til olierestprodukter (slam)« betyder en tank til opbevaring af olierestprodukter (slam), hvorfra slam kan fjernes direkte gennem standardudledningsforbindelsen eller et hvilket som helst andet bortskaffelsesmiddel. 33 »Olieholdigt lænsevand« betyder vand, der kan være forurenet med olie fra f.eks. lækager eller vedligeholdelsesarbejde i maskinrum. Enhver væske, der kommer ind i lænsesystemet, herunder lænsebrønde, lænserørledninger, tanktoppe eller tanke til opbevaring af lænsevand, er at betragte som olieholdigt lænsevand. 34 »Opbevaringstank til olieholdigt lænsevand« betyder en tank til opsamling af olieholdigt lænsevand, før det udledes, overføres eller fjernes. 35 »Audit« betyder en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces med det formål at indhente vidnesbyrd gennem auditter og evaluere disse objektivt med henblik på at afgøre, i hvilken udstrækning kriterierne for auditten er opfyldt. 36 »Auditordning« betyder IMO's auditordning for medlemsstaterne (IMO Member State Audit Scheme), som fastlagt af Organisationen og under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer. 2) Der henvises til »Frameword and Procedures for the IMO Member State Audit Scheme«, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1067

(28). 37 »Implementeringskoden« betyder IMO's kode for implementering af instrumenter (IMO Instruments Implementation Code (III Code)), som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 1«070

(28). 38 »Auditstandard« betyder implementeringskoden. 39 »Elektroniske logbøger« betyder en anordning eller et system, som er godkendt af administrationen, til elektronisk at registrere de krævede registreringer for udledning, overførsler/transfer og andre operationer som foreskrevet under dette bilag i stedet for en fysisk logbog. 40 »Ubemandet pram uden egen fremdrivning (UNSP)« betyder en pram der: 40.1 Ikke er fremdrevet af et maskinanlæg 40.2 ikke har olie om bord (som defineret i regel 1 i dette bilag) 40.3 ikke har maskiner installeret, der benytter olie eller generer olierester (sludge) 40.4 Ikke har tanke til brændselsolie, smøreolie, olieholdigt vand og olierester (slugde); og 40.5 ikke har personer eller levende dyr om bord Regel 2 Anvendelse 1 Medmindre andet er udtrykkelig bestemt, gælder dette bilag for alle skibe. 2 I skibe, der ikke er olietankskibe, hvor lastrum benyttes til transport af olie i bulk med en samlet kapacitet af 200 m 3 eller derover, gælder bestemmelserne i regel 16, 26.4, 29, 30, 31, 32, 34 og 36 for olietankskibe også for konstruktion og brug af disse rum, dog således at i tilfælde, hvor den samlede kapacitet er mindre end 1.000 m 3 , kan bestemmelserne i regel 34.6 gælde i stedet for regel 29, 31 og

3 Hvis en last, som er omfattet af bilag 3, føres i et lastrum i et olietankskib, finder de relevante bestemmelser i bilag 3 ligeledes anvendelse. 4 Bestemmelserne i regel 29, 31 og 32 gælder ikke for olietankskibe, der medfører asfalt eller andre produkter omfattet af dette bilag, hvor der på grund af produkternes fysiske egenskaber ikke kan foretages en effektiv adskillelse mellem produkt og vand eller en effektiv kontrol af udledningsvandet. For disse produkter skal regel 34 opfyldes, ved at produktrester og forurenet rensevand opbevares om bord og afleveres til modtageanlæg i land. 5 Under forbehold af bestemmelserne i stk. 6 finder regel 18.6 til 18.8 ikke anvendelse på et olietankskib, som efter definitionen i regel 1.28.3 er leveret den
juni 1982 eller tidligere, der udelukkende er beskæftiget i særlige farter mellem: 5.1 havne eller terminaler inden for et konventionsland, eller 5.2 havne eller terminaler i konventionslande, når 5.2.1 rejsen udelukkende foregår inden for et særligt område, eller 5.2.2 rejsen udelukkende foregår inden for andre grænser, som er udpeget af Organisationen. 6 Bestemmelserne i stk. 5 gælder kun, når havne eller terminaler, hvor der lastes for sådanne rejser, er forsynet med modtageanlæg, der har tilstrækkelig kapacitet til at modtage og behandle alt ballastvand og vand fra tankrensning fra de olietankskibe, der benytter dem, og når alle følgende bestemmelser er opfyldt: 6.1 under forbehold for undtagelserne i regel 4, skal alt ballast, herunder ren ballast og rester fra tankrensninger, opbevares om bord og afleveres til modtageanlæg. Bemærkninger herom i den krævede oliejournal skal forsynes med påtegning af den kompetente havnemyndighed; 6.2 der er opnået enighed mellem Administrationen og de i stk. 5.1 eller 5.2 omhandlede havnestaters regeringer om at anvende en olietanker, som efter definitionen i regel 1.28.3 er leveret den
juni 1982 eller tidligere, til denne særlige fart; 6.3 modtageanlæggene er godkendt som fuldt ud tilstrækkelige til at opfylde kravene i dette bilag af regeringen i de konventionslande, hvor sådanne havne eller terminaler er beliggende, og 6.4 det Internationale Certifikat om Forebyggelse af Olieforurening forsynes med påtegning om, at olietankskibet udelukkende går i sådan særlig fart. S Regel 3 Fritagelse 1 Særlige skibe som hydrofoilfartøj, luftpudefartøj, undervandsfartøjer osv., hvis konstruktionsmæssige forhold gør anvendelsen af bestemmelserne i afsnit 3 og 4 eller del 1.2 i del II-A i polarkoden angående konstruktion og udstyr urimelig eller upraktisk, kan af Administrationen undtages fra de nævnte bestemmelser, forudsat at det pågældende skibs konstruktion og udstyr giver tilsvarende beskyttelse mod olieforurening under hensyntagen til den fart, skibet er bestemt til. 2 Detaljerede oplysninger om enhver sådan undtagelse givet af Administrationen skal anføres i det certifikat, som er omtalt i regel
3 Den Administration, som giver en sådan undtagelse, skal så hurtigt som muligt og ikke senere end halvfems dage efter sende Organisationen begrundede oplysninger om den, hvilket Organisationen skal meddele konventionens parter til orientering og eventuel videre foranstaltning. 4 Administrationen kan fravige kravene i regel 29, 31 og 32 for ethvert olietankskib, som udelukkende er beskæftiget på rejser af en varighed på 72 timer eller derunder og som foregår inden for 50 sømil fra nærmeste kyst, forudsat at olietankskibet udelukkende er beskæftiget i fart mellem havne eller terminaler i et konventionsland. En sådan fravigelse skal være betinget af, at olietankskibet opbevarer alle olieholdige blandinger om bord for senere aflevering til modtageanlæg, samt at Administrationen godkender, at de anlæg, der er til rådighed for modtagelsen af sådanne olieholdige blandinger, er tilstrækkelige. 5 Administrationen kan fravige kravene i regel 31 og 32 for andre olietankskibe end dem, der er henvist til i stk. 4, i tilfælde hvor: 5.1 skibet er et olietankskib på 40.000 tons dødvægt eller derover, som efter definitionen i regel 1.28.3 er leveret den
juni 1982 eller senere, og som, jævnfør regel 2.5, kun er beskæftiget i særlige farter, hvor kravene i regel 2.6 er opfyldt, eller 5.2 tankskibet udelukkende er beskæftiget i en eller flere farter i følgende kategorier: 5.2.1 fart inden for særlige havområder, eller 5.2.
fart i arktiske havområder, eller 5.2.3 farter uden for særlige havområder eller arktiske havområder, men inden for 50 sømil fra nærmeste kyst, hvor tankskibet er beskæftiget i: 5.2.3.1 fart mellem havne eller terminaler i et land, som har tiltrådt konventionen, eller 5.2.3.2 begrænset fart, som bestemmes af Administrationen af en varighed på 72 timer eller mindre, under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt: 5.2.4 at alle olieholdige blandinger opbevares om bord for senere aflevering til modtageanlæg, 5.2.5 at Administrationen, for farter som angivet i 5.2.3, har afgjort, at der er tilstrækkelig modtageanlæg til rådighed i de pågældende havne eller terminaler, som tankskibet anløber, 5.2.6 at der ved påtegning i det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening, når dette er krævet, angives, at skibet udelukkende er beskæftiget i en eller flere farter af kategorier som angivet i stk. 5.2.1 og 5.2.3.2, og 5.2.7 at mængden af den olieholdige blanding samt dato og afleveringshavn indføres i oliejournalen. 6 Administrationen kan fravige bestemmelserne i regel 28

(6)for følgende olietankskibe, hvis de er lastet i overensstemmelse med de af Administrationen godkendte konditioner under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer: 3) Der henvises til den operationelle vejledning, der gives i afsnit 2 i »Guidelines for verification af damage stability requirements for tankers« (MSC. 1/Circ. 1461). 6.1 olietankskibe, der går i fast fart med et begrænset antal omskiftninger af lasten, således at alle forudsete konditioner er blevet godkendt i de stabilitetsoplysninger, der er givet til skibsføreren i overensstemmelse med regel 28

(5); 6.2 olietanskibe, hvor verificering af stabiliteten foretages på afstand ved hjælp af midler, der er godkendt af Administrationen; 6.3 olietankskibe, der er lastet inden for en godkendt vifte af lastekonditioner; eller 6.4 olietankskibe, der er bygget før

januar 2016 og udstyret med godkendte KG/GM-grænsekurver, der dækker alle relevante intakt- og lækstabilitetskrav.
Administrationen kan undtage en ubemandet pram uden egen fremdrivning 4) Henviser til Guideline for exemption of unmanned non-self-propelled barges from certain survey and certification requirements under the MARPOL Convention (MEPC. 1/Circ. 892) (UNSP) fra kravene i regel 6.1 og 7.1 i dette bilag fra Det Internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening og udstede et International undtagelsescertifikat om forebyggelse af olieforurening for Ubemandede pramme uden egen fremdrivning for en periode, der ikke overstiger 5 år på betingelse af, at UNSP’en har undergået et syn, der bekræfter, at betingelserne, der fremgår af regel 1.40.1 til 1.40.5 i dette bilag, er mødt. S Regel 4 Undtagelsesbestemmelser 1 Reglerne 15 og 34 og stk. 1.1.1 i del II-A i polarkoden finder ikke anvendelse på: 1.1 udledning i havet af olie eller olieholdige blandinger, som er nødvendig af hensyn til skibets sikkerhed eller nødvendig for at redde menneskeliv på havet; 1.2 udledning i søen af olie eller olieholdige blandinger som følge af skade på et skib eller dets udstyr 1.2.1 under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udledningen er blevet taget alle rimelige forholdsregler for at undgå udledningen eller begrænse den til det mindst mulige, og 1.2.2 med undtagelse af det tilfælde, hvor rederiet eller føreren har handlet i den hensigt at volde skade eller handlet skødesløst og med viden om, at der sandsynligvis ville opstå skade; 1.3 udledning i havet af olieholdige stoffer, når dette sker med Administrationens godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke forureningsuheld for at begrænse forureningsskaden. Enhver sådan udledning skal godkendes af regeringen, inden for hvis jurisdiktion udledningen påtænkes foretaget. S Regel 5 Ækvivalens 1 Administrationen kan give tilladelse til montering af alle former for udstyr, materialer, indretninger eller apparater i et skib som alternativ til, hvad der kræves i henhold til dette bilag, såfremt udstyret, materialerne, indretningerne eller apparaterne er mindst lige så effektive som det, der kræves i henhold til dette bilag. Denne bemyndigelse til Administrationen skal ikke udstrække sig til at erstatte konstruktionsmæssige krav med operationelle procedurer i forbindelse med kontrollen med udledning af olie, som foreskrevet i bestemmelserne i dette bilag. 2 Administrationen, som tillader installering af udstyr, materiale, indretning eller apparat som alternativer til kravene i dette bilag, skal informere Organisationen herom med henblik på videreformidling til de øvrige konventionslande. Afsnit II Syn og certificering S Regel 6 Syn 1 Ethvert olietankskib med en bruttotonnage på 150 og derover og ethvert andet skib med en bruttotonnage på 400 og derover skal underkastes nedenfor anførte syn: 1.1 Et første syn, før skibet sættes i fart, eller før det i regel 7 foreskrevne certifikat udstedes første gang, som skal omfatte et fuldstændigt syn af dets konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer i den udstrækning, skibet omfattes af dette bilag. Dette syn skal være så effektivt, at det sikrer, at skibets konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer fuldt ud opfylder bestemmelserne i dette bilag. 1.2 Et fornyelsessyn med mellemrum, hvis længde fastsættes af Administrationen, og som ikke må overstige 5 år, undtagen hvor regel 10.2.2, 10.5, 10.6 eller 10.7 finder anvendelse. Fornyelsessynet skal udføres, så det kan konstateres, at skibets konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer fuldt ud opfylder bestemmelserne i dette bilag. 1.3 Et mellemliggende syn indenfor 3 måneder før eller efter 2-årsdagen eller inden for 3 måneder før eller efter 3-årsdagen for certifikatets udstedelse. Synet skal foretages samtidigt med et af de årlige syn, som er specificeret i stk. 1.
Synet skal sikre, at udstyret og de dermed forbundne pumpe- og rørsystemer, herunder systemer til registrering og kontrol af olieudledning, systemer til tankrensning med råolie, udstyr til separation af olieholdigt vand samt oliefiltreringsanlæg, fuldt ud opfylder de pågældende forskrifter i dette bilag og er i god driftsmæssig stand. Det i henhold til regel 7 og 8 udstedte certifikat skal forsynes med påtegning om sådanne mellemliggende syn. 1.4 Et årligt syn indenfor 3 måneder før eller efter årsdagen for certifikatets udstedelse, som omfatter et generelt syn af konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer, som der er henvist til i stk. 1.1, for at sikre, at det er blevet vedligeholdt i henhold til stk. 4.1 og 4.2 i denne regel, og at det vedbliver med at være tilfredsstillende for den fart skibet er beregnet til. Det efter regel 7 eller 8 udstedte certifikat skal forsynes med påtegning om sådanne årlige syn. 1.5 Yderligere syn skal afholdes enten helt eller delvist efter en reparation, som foretages på baggrund af de undersøgelser, der er foreskrevet i stk. 4.3 i denne regel, eller når vigtige reparationer eller fornyelser foretages. Synet skal udføres så det sikres, at de nødvendige reparationer eller fornyelser er blevet udført effektivt, at materialer og den håndværksmæssige udførelse af sådanne reparationer og fornyelser under alle forhold er tilfredsstillende, og at skibet under alle forhold opfylder bestemmelserne i dette bilag. 2 Administrationen skal fastsætte passende forholdsregler for skibe, som ikke omfattes af bestemmelserne i stk. 1, for at sikre, at de pågældende bestemmelser i dette bilag overholdes. 3.1 Syn af skibe, der foretages med henblik på håndhævelsen af bestemmelserne i dette bilag, skal udføres af Administrationens embedsmænd. Dog kan Administrationen udpege tilsynsførende eller anerkendte Organisationer til at foretage inspektioner og syn. Sådanne organisationer, herunder klassifikationsselskaber, skal autoriseres af Administrationen 5) Bestemmelsen medtages af praktiske grunde for at sikre helhed i gengivelse af det internationale regelværk. For Den Europæiske Union reguleres forholdet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/111/EU, og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1355/
i overensstemmelse med bestemmelserne i MARPOL-konventionen og med »Code for Recognized Organizations« (RO-koden), der består af del 1 og del 2 (hvis bestemmelser skal anses for obligatoriske) og del 3 (hvis bestemmelser skal anses for vejledende), som vedtaget af Organisationen ved resolution MEPC. 237

(65), som kan blive ændret af Organisationen, forudsat at: 3.1.1 ændringerne til del 1 og del 2 af RO-koden er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16 i MARPOL-konventionen vedrørende ændringsproceduren, som finder anvendelse for dette bilag; 3.1.2 ændringer til RO-kodens del 3 er vedtaget af miljøkomitéen (MEPC) i overensstemmelse med dennes forretningsorden; og 3.1.3 eventuelle ændringer som nævnt i stk. 1 og 2 ovenfor, der er vedtaget af søsikkerhedskomitéen (MSC) og miljøkomitéen (MEPC) er identiske og træder i kraft eller bringes til virkning på samme tidspunkt, alt efter hvad der måtte være hensigtsmæssigt. 3.2 En Administration, der udnævner inspektører eller anerkendte organisationer til at udføre syn og inspektioner som anført i stk. 3.1, skal som minimum bemyndige enhver udnævnt inspektør eller anerkendt organisation til: 3.2.1 at kræve reparation af et skib og 3.2.2 at udføre syn og inspektion, hvis rette myndighed i en havnestat har anmodet herom. Administrationen skal underrette Organisationen om de specifikke ansvarsområder og betingelser for den myndighed, der er tildelt de udnævnte inspektører eller de anerkendte organisationer, og disse oplysninger skal videregives til de kontraherende parter til information for deres embedsmænd. 3.3 Når en udnævnt inspektør eller anerkendt organisation fastslår, at skibets stand med tilhørende udstyr ikke i det væsentlige svarer til oplysningerne i certifikatet, eller at skibet er i en sådan tilstand, at det ikke er egnet til at fortsætte til søs uden at frembyde fare for havmiljøet, skal den pågældende inspektør eller organisation omgående sørge for, at der foretages en udbedring af fejlen og i rette tid underrette Administrationen. Hvis der ikke foretages en sådan udbedring, bør certifikatet inddrages og Administrationen underrettes omgående; såfremt skibet befinder sig i et andet konventionsland, skal de behørige havnemyndigheder i det pågældende konventionsland omgående underrettes. Når en embedsmand fra Administrationen, en udnævnt inspektør eller anerkendt organisation har underrettet de behørige havnemyndigheder i det pågældende konventionsland, skal konventionslandets regering yde den nødvendige bistand til vedkommende embedsmand, inspektør eller organisation til udførelse af deres forpligtelser i henhold til denne regel. I dette tilfælde skal det pågældende konventionslands regering træffe foranstaltninger, der sikrer, at skibet ikke sejler, før det kan fortsætte til søs eller forlade havnen for at fortsætte til det nærmeste reparationsværft uden at frembyde en urimelig fare for havmiljøet. 3.4 I alle tilfælde påtager Administrationen sig det fulde ansvar for synets fuldstændighed og effektivitet og forpligter sig til at sikre de nødvendige forholdsregler til opfyldelse af denne forpligtelse. 4.1 Tilstanden af skibet og dets udstyr skal opretholdes, så det er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag for at sikre, at skibet i alle henseender forbliver egnet til at fortsætte til søs uden at frembyde nogen urimelig fare for havmiljøet. 4.2 Når et syn efter stk. 1 i denne regel er gennemført, må der ikke foretages nogen ændring af skibets konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger eller materialer, som er omfattet af synet, uden godkendelse af Administrationen bortset fra direkte udskiftning af sådan udstyr og tilbehør. 4.3 Hvis der sker et uheld med et skib, eller hvis der opdages en fejl, som væsentligt berører skibets stand eller virkningen af udstyr omfattet af dette bilag, skal skibets fører eller reder ved førstgivne lejlighed aflægge rapport til Administrationen, den anerkendte organisation eller den udnævnte inspektør, der er ansvarlig for udstedelsen af det relevante certifikat, som derefter skal sørge for, at der foretages undersøgelser, der kan fastlægge, hvorvidt et syn, som påkrævet i henhold til denne regels stk. 1, er nødvendigt. Hvis skibet befinder sig i en anden konventionslands havn, skal føreren eller rederen ligeledes omgående underrette de behørige myndigheder i den pågældende stats havn, og den udnævnte inspektør eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at der er aflagt den krævede rapport. S Regel 7 Udstedelse og påtegning af certifikat 1 Efter at der har været afholdt syn i overensstemmelse med regel 6, skal der udstedes et internationalt certifikat, om forebyggelse af olieforurening til ethvert olietankskib med en bruttotonnage på 150 og derover samt til ethvert andet skib med en bruttotonnage på 400 og derover, som går i fart til havne eller offshore-terminaler under andre konventionslandes jurisdiktion. 2 Et sådant certifikat udstedes eller påtegnes af Administrationen eller af enhver person eller Organisation, som er behørigt autoriseret af den. I alle tilfælde påtager Administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet. S Regel 8 Udstedelse og påtegning af certifikat ved en anden regering 1 Et konventionslands regering kan efter anmodning fra Administrationen afholde syn på et skib og, hvis den finder det godtgjort, at dette bilags bestemmelser er overholdt, udstede eller bemyndige udstedelse af et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til skibet og, hvor det er nødvendigt, påtegne eller bemyndige påtegnelse af certifikatet i overensstemmelse med dette bilag. 2 En kopi af certifikatet og af synsrapporten skal så hurtigt som muligt sendes til den Administration, der har anmodet om synet. 3 Et således udstedt certifikat skal indeholde en påtegning om, at det er blevet udstedt efter Administrationens anmodning, og det skal have samme gyldighed og nyde samme anerkendelse som et certifikat, der er udstedt i henhold til regel

4 Der må ikke udstedes internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til et skib, som er berettiget til at føre et ikke-konventionslands flag. S Regel 9 Certifikatets udformning 1 Det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening skal udformes i overensstemmelse med den model, der er anført i tillæg 2 til dette bilag, og skal som minimum være på engelsk, fransk eller spansk. Indførsel på et sprog, som er officielt i det land, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal have forrang i tilfælde af tvister eller uoverensstemmelser. 2 Det Internationale undtagelsescertifikat om forebyggelse af olieforurening for Ubemandede pramme uden egen fremdrivning (The International Oil Pollution Prevention Exemption Certificate for Unmanned Non-self-propelled Barges) skal udformes i et format, som er i overensstemmelse med det angivne format i MARPOL Annex I, Appendiks IV og skal som minimum være på engelsk, fransk eller spansk. Indførsel på et sprog, som er officielt i det land, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal have forrang i tilfælde af tvister eller uoverensstemmelser. S Regel 10 Certifikatets gyldighedsperiode 1 Et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening skal udstedes for en periode fastsat Administrationen, der ikke må overstige 5 år fra udstedelsesdatoen. 2.1 Uanset bestemmelserne i stk. 1 i denne regel skal det nye certifikat, når fornyelsessynet er udført inden for 3 måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, være gyldigt fra den dato, hvor det periodiske syn blev afholdt til en dato, som ikke må overstige 5 år fra udløbsdatoen af det eksisterende certifikat. 2.2 Når fornyelsessynet er udført efter udløbsdatoen af det eksisterende certifikat, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dato, hvor fornyelsessynet blev afholdt til en dato, som ikke må overstige 5 år fra udløbsdatoen af det eksisterende certifikat. 2.3 Når fornyelsessynet er afholdt mere end 3 måneder før udløbsdatoen af det eksisterende certifikat, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dato, hvor fornyelsessynet blev afholdt til en dato, som ikke må overstige 5 år fra den dato, hvor fornyelsessynet blev afholdt. 3 Hvis et certifikat er udstedt med en løbetid, som er mindre end 5 år, kan Administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode til den maksimumperiode, som er angivet i stk. 1 i denne regel, forudsat at de syn, som er omtalt i regel 6.1.3 og 6.1.4 i dette bilag, afholdes, når certifikatet udstedes med en gyldighedsperiode på 5 år. 4 Hvis fornyelsessynet er afholdt, og et nyt certifikat ikke kan udstedes eller anbringes ombord i skibet, før det eksisterende certifikat udløber, kan den person eller organisation, som er autoriseret af Administrationen, forlænge det eksisterende certifikat. Et sådant certifikat skal anerkendes som værende gyldigt for den angivne periode, som ikke må overstige 5 måneder fra udløbs datoen. 5 Hvis et skib befinder sig i en havn, hvor syn ikke kan afholdes og certifikatet er udløbet, kan Administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode, men denne forlængelse må kun gives med det formål, at lade skibet at fuldføre rejsen til den havn, hvor synet kan finde sted og da kun i tilfælde, hvor det anses for forsvarligt og rimeligt at gøre det. Intet certifikat må forlænges ud over en periode på 3 måneder, og et skib, som har fået tilladt en sådan forlængelse, må ikke i kraft af forlængelsen forlade den havn, hvor synet skulle finde sted, uden et nyt certifikat. Når fornyelsessynet er afholdt, må det udstedte certifikats gyldighedsperiode ikke overstige 5 år fra den dato, det eksisterende certifikat udløb, før forlængelsen blev tilladt. 6 Et certifikat, som er udstedt til et skib, der foretager korte rejser, og som ikke er blevet forlænget i medfør af de tidligere bestemmelser, kan forlænges af Administrationen i en periode op til en måned fra den udløbsdato, som er angivet. Når fornyelsessynet er foretaget, kan det nye certifikat være gyldigt til en dato, som ikke overstiger 5 år fra den dato, det eksisterende certifikat havde, før forlængelsen blev tilladt. 7 I særlige tilfælde, som afgøres af Administrationen, behøver et nyt certifikats gyldighedsperiode ikke at løbe fra det eksisterende certifikats udløbsperiode, som krævet i henhold til stk. 2.2, stk. 5 eller stk. 6 i denne regel. I disse særlige tilfælde må det nye certifikats gyldighedsperiode ikke overstige 5 år fra den dato, hvor fornyelsessynet blev afholdt. 8 Hvis et årligt eller mellemliggende syn er afholdt før den periode, som er anført i regel 6, gælder følgende: 8.1 Den årlige synsdato på certifikatet skal ændres ved påtegningen til en dato, som ikke må være mere end 3 måneder senere end den dato, hvor synet blev afholdt; 8.2 de efterfølgende årlige og mellemliggende syn, som er krævet i henhold til regel 8, skal afholdes med mellemrum, som anført i denne regel, og 8.3 udløbsdatoen kan forblive uændret, forudsat at et eller flere årlige eller mellemliggende syn afholdes, så det maksimale tidsrum mellem synene, som anført i regel 6.1, ikke overskrides. 9 Et certifikat, som er udstedt i henhold til regel 7 eller 8, er ugyldigt i enhver af følgende tilfælde: 9.1 hvis de foreskrevne syn ikke er afholdt inden for de perioder, som er anført i regel 6.1; 9.2 hvis certifikatet ikke er påtegnet i henhold til regel 6.1.3 og 6.1.4; 9.3 hvis et skib overføres til et andet lands flag. Et nyt certifikat må kun udstedes, når regeringen, der udsteder det nye certifikat, finder det godtgjort, at skibet fuldt ud opfylder kravene i regel 6.4.1 og 6.4.
Når det drejer sig om en overførsel mellem konventionslande, skal den regering, hvis flag skibet tidligere var berettiget til at føre, såfremt anmodning fremsættes inden tre måneder, efter at overførslen har fundet sted, hurtigst muligt give den nye administration en kopi af det certifikat, som skibet havde inden overførslen, og, hvis den er til rådighed, en kopi af den pågældende synsrapport. S Regel 11 Havnestatskontrol på operationelle krav 6) Der henvises til Procedures for port state control, 2017 Resolution A. 1119

(30)1 Et skib, som befinder sig i et andet konventionslands havn eller terminal, kan underkastes inspektion af en person, som er behørigt autoriseret af konventionslandet, når der er klare grunde til at tro, at skibets fører eller besætning ikke er fortrolige med væsentlige skibsprocedurer i forbindelse med forebyggelse af forurening med olie. 2 På baggrund af omstændighederne i stk.1 skal konventionslandet tage sådanne skridt, der vil sikre, at skibet ikke afsejler før forholdene er bragt i orden i henhold til bestemmelserne i dette bilag. 3 Den procedure for havnestatskontrol, som er foreskrevet i artikel 5 i MARPOL-konventionen, skal anvendes i forbindelse med håndhævelsen af denne regel. 4 Intet i denne regel skal opfattes som en begrænsning i de rettigheder og forpligtigelser et konventionsland har i forbindelse med udførelsen af kontrol af operationelle krav, som specifikt er foreskrevet i MARPOL-konventionen. Afsnit III Krav til maskinrum på alle skibe Del A Konstruktion S Regel 12 Tanke til olierester (slam) 1 Medmindre andet angives, gælder denne regel for ethvert skib med en bruttotonnage på 400 eller derover; dog således at denne regels stk. 3.5 kun behøver anvendes, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt for skibe, der er leveret den

december 1979 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.
2 Olierestprodukter (slam) kan fjernes direkte fra tanken eller tankene til olierestprodukter (slam) til modtagefaciliteter gennem den i regel 13 nævnte standardudledningsforbindelse eller til et hvilket som helst andet middel til bortskaffelse af olierestprodukter (slam), såsom fx en affaldsbrænder, en reservekedel egnet til afbrænding af olierestprodukter (slam) eller et andet acceptabelt middel, der skal angives i punkt 3.2 i supplementet til IOPP-certifikat A eller B. 3 Tanken eller tankene til olierestprodukterne (slam) skal forefindes og: 3.1 skal under hensyntagen til typen af maskineri og rejsens længde have passende kapacitet til at modtage olierestprodukter (slam), der ikke på anden vis kan håndteres i overensstemmelse med kravene i dette bilag; 3.2 skal være forsynet med en pumpe beregnet til bortskaffelse, der kan suge fra tanken eller tankene til olierestprodukter (slam) med henblik på bortskaffelse af olierestprodukter (slam) ved hjælp af midler som beskrevet i regel 12.2; 3.3 skal ikke have nogen udledningsforbindelse til lænsesystemet, opbevaringstanken eller -tankene til olieholdigt lænsevand, tanktoppen eller separatorerne til olieholdigt vand, bortset fra 3.3.1 at tanken eller tankene kan være forsynet med afløbsrør med manuelt betjente selvlukkende ventiler og arrangementer til efterfølgende visuel overvågning af det aflejrede vand, som fører til en opbevaringstank til olieholdigt lænsevand eller lænsebrønd, eller et alternativt arrangement, forudsat at et sådant ikke er direkte forbundet med lænserørsystemet; og 3.3.2 at slamtankens udledningsrør og lænsevandsrør kan være forbundet med fælles rør, der fører til den i regel 13 nævnte standard udledningsforbindelse; begge systemers forbindelse til de mulige fælles rør, der fører til den i regel 13 nævnte standard udledningsforbindelse, må ikke muliggøre overførsel af slam til lænsesystemet; 3.4 skal ikke arrangeres med rør med direkte forbindelse overbord, bortset fra den i regel 13 nævnte standard udledningsforbindelse; og 3.5 skal designes og konstrueres med henblik på at gøre det let at rense dem og at udlede restprodukter til modtagefaciliteter. 4 Skibe, der er konstrueret før den
januar 2017, skal arrangeres, således at de opfylder kravene i denne regels stk. 3.3 senest ved det første fornyelsessyn, der udføres den
januar 2017 eller senere. 5 Minimumskapacitet for slamtanke. 5.1 For skibe, som ikke fører ballastvand i brændselsolietanke, skal slamtankens kapacitet beregnes i henhold til følgende formel: V 1 = K 1 x C x D (m 3 ) K 1 = 0,01 for skibe, som anvender tung brændselsolie til fremdrift, der centrifugeres om bord eller 0,005 for skibe, som anvender dieselolie til fremdrift eller hvor den tunge brændselsolie ikke centrifugeres om bord. C = Dagligt brændselsolieforbrug. D = Den maksimale sejltid i dage mellem havne, hvor modtagefaciliteter forefindes, såfremt dette ikke er kendt, minimum
5.2 For skibe, som er forsynet med udstyr om bord, der er anerkendt af Søfartsstyrelsen til bortskaffelse af olieslam, kan slamtankens kapacitet V1 ansættes til 1 m 3 for skibe på 400 bt og derover, og 2 m 3 for skibe på 4000 bt og derover. 5.3 For skibe, som fører ballastvand i brændselsolietanke, skal slamtankens kapacitet beregnes i henhold til følgende formel: V 2 = V 1 + K 2 x B (m 3 ) V 1 = Slamtankkapacitet som specificeret i 1 eller
K 2 = 0,01 for skibe, som anvender tung brændselsolie, og 0,005 for skibe, som anvender dieselolie. B = Kapaciteten af vandballasttanke, som også kan anvendes til brændselsolie. S Regel 12A 7) På MEPC 58 blev det besluttet (MEPC 58/23, stk. 6.10), at regel 12A, med hensyn til ombygning fra enkeltskrogede olietankere til bulk/malm skibe, skal gælde alle bulk/malm skibe, dvs. både nye og eksisterende fuel oil tanke. Beskyttelse af tanke til brændselsolie 1 Denne regel gælder for alle skibe med en samlet brændselsolie kapacitet på 600 m 3 eller derover og som er leveret den
august 2010 eller senere, som defineret i regel 1.28.9 i dette bilag. 2 Anvendelsen af denne regel til bestemmelse af placering af de tanke der bruges til at føre brændselsolie tilsidesætter ikke bestemmelserne i regel 19 i dette bilag. 3 I denne regel gælder følgende definitioner: 3.1 »Brændselsolie« – enhver olie, der bruges som brændstof til fremdrivnings- og hjælpemaskineri om bord i skibet. 3.2 »Lastelinjedybgang (d s )« er den lodrette afstand målt i meter (moulded) fra basislinjen midtskibs til sommerlastelinjen. 3.3 »Letvægtsdybgang« er dybgangen midtskibs (moulded), som svarer til skibets letvægt. 3.4 »Delvis lastelinjedybgang (d p )« er letvægtsdybgangen plus 60 % af forskellen mellem letvægtsdybgangen og lastelinjedybgangen (d s ). Den delvise lastelinjedybgang (d p ) skal måles i meter. 3.5 »Vandlinje (d B )« er den lodrette afstand målt i meter (moulded) fra basislinjen midtskibs til vandlinjen svarende til 30 % af dybden Ds. 3.6 »Bredde (B S )« er skibets største bredde målt i meter (moulded) ved eller under den dybeste lastelinje d S . 3.7 »Bredde (B B )« er skibets største bredde målt i meter (moulded) ved eller under vandlinjen d B . 3.8 »Dybde (D S )« er dybden målt i meter (moulded) midtskibs til det øverste dæk. ”Det øverste dæk” betyder det højeste dæk hvortil de tværgående vandtætte skotter strækker sig – med undtagelse af agterpeakskotter. 3.9 »Længde (L)« – 96 % af den totale længde målt på en vandlinje, som ligger 85 % af den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinje, hvis denne er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinje, længden måles på, være parallel med konstruktionsvandlinjen. Længden (L) måles i meter. 3.10 »Bredde (B)« – skibets største bredde midtskibs, målt i meter, til spanternes yderkant (moulded) i et skib med yderklædning af metal og til skrogets udvendige side i et skib med yderklædning af andet materiale. 3.11 »Brændselsolietanke« er tanke i hvilke brændselsolie føres, men udelukker tanke som ikke indeholder olie under normale operationer, såsom overløbstanke. 3.12 »Mindre brændselsolietanke« er brændselsolietanke med en maksimal individuel kapacitet, der ikke overstiger 30 m 3 . 3.13 »C« er skibets samlede volumen af brændselsolie, inklusive brændselsolie i de mindre brændselsolietanke i m 3 , ved 98 % fyldning. 3.14 »Brændselsolie kapacitet« er volumen af en tank i m 3 ved 98 % fyldning. 4 Bestemmelserne i denne regel skal gælde alle brændselsolietanke bortset fra mindre brændselsolietanke, som defineret i 3.12 forudsat, at det samlede volumen af de undtagne tanke ikke overstiger 600 m 3 . 5 Individuelle brændselsolietanke må ikke have et volumen på mere end 2.500 m 3 . 6 For skibe, som ikke er selvhævende boreenheder, med et samlet brændselsolie volumen på 600 m 3 eller derover, skal brændselsolietankene være placeret over bundens yderklædning (moulded) med en afstand, der ikke er mindre end afstanden h som beskrevet nedenfor: h = B/20 m eller h = 2,0 m afhængig af hvilken afstand, der er mindst. Minimumsværdien af h = 0,76 m I området ved kimingens runding og steder, hvor kimingens runding ikke er klart defineret, skal brændselsolietankens grænselinje være parallel med den flade bund midtskibs, som vist i figur
FIGUR 1 – Brændselsolietankens grænselinjer til brug for stk. 6 7 For skibe med en samlet brændselsolie kapacitet på 600 m 3 eller derover, men mindre end 5.000 m 3 , skal brændselsolietankene være placeret inden for skibets yderklædning (moulded) med en afstand, der ikke er mindre end afstanden w - som beskrevet i figur 2 – der måles fra ethvert tværsnit retvinklet på yderklædningen som beskrevet nedenfor: w = 0,4 + 2,4 C/20.000 m Minimumsværdien af w = 1,
For tanke med et brændselsolie kapacitet på mindre end 500 m 3 er minimumsværdien = 0,76 m. 8 For skibe med en samlet brændselsolie kapacitet på 5.000 m 3 eller derover, skal brændselsolietankene være placeret inden for skibets yderklædning (moulded) med en afstand, der ikke er mindre end afstanden w - som beskrevet i figur 2 - der måles ved et hvilket som helst tværsnit retvinklet på yderklædningen som beskrevet nedenfor: w = 0,5 + C/20.000 m eller w = 2,0 m, hvilken der end er mindst. Minimumsværdien af w = 1,0 m Figur 2 – Brændselsolietankens grænselinjer til brug for stk. 7 og 8 9 Rørledninger, der er placeret en afstand af mindre end h fra skibets bund som defineret i regel 6, eller med en afstand mindre end w fra skibets side, som defineret i regel 7 og 9, skal monteres med ventiler eller lignende lukke enheder indenfor eller umiddelbart på siden af brændselsolietanken. Disse ventiler skal kunne betjenes fra et let tilgængeligt lukket rum, som er tilgængeligt fra navigationsbroen eller fra fremdrivningsmaskineriets kontrol position uden at man skal krydse udsatte dæk. Ventilerne skal lukke i tilfælde af fejl i fjernstyringssystemet (lukket i fejltilstand) og skal holdes lukket på åbent hav til enhver tid så længe tanken indeholder brændselsolie. Det er dog tilladt at åbne ventilerne i forbindelse med overførsel af brændselsolie. 10 Sugebrønde i brændselsolietanke kan strække sig ind i dobbeltbunden under grænselinjen som er defineret af afstanden h, forudsat at sugebrøndene er så små som praktisk muligt og, at afstanden mellem bunden af brønden og skibsbundens yderklædning ikke er mindre end 0,5 h. 11 Som alternativ til stk. 6 og enten stk. 7 eller stk. 8 skal skibe efterleve kravene ved olieudstrømning ved ulykker, som er præciseret nedenfor: 11.1 Niveauet for beskyttelse mod forurening med brændselsolie i tilfælde af kollision eller grundstødning skal vurderes på baggrund af parameteret for den gennemsnitlige olieudstrømning: O M < 0,0157-1,14E-6·C 600 m 3 ≤ C < 5.000 m 3 O M < 0,010 C ≥ 5.000 m 3 Hvor: O M = parameteret for den gennemsnitlige olieudstrømning; C = samlede brændselsolie volumen. 11.2 Følgende generelle antagelser gælder ved udregning af parameteren for den gennemsnitlige olieudstrømning: 11.2.1 Skibe antages at være lastet til delvis lastelinjedybgang d p uden trim eller krængning 11.2.2 Alle brændselsolietanke skal antages at være lastet til 98 % af deres volumen. 11.2.3 Brændselsoliens nominelle massefylde (ρ n ) skal generelt være 1.000 kg/m 3 . Hvis massefylden af brændselsolien er specifikt begrænset til en lavere værdi, kan den lavere værdi anvendes; og 11.2.4 Til brug ved beregningen af olieudstrømning, skal fyldbarheden i hver tank være 0,99, med mindre andet er godkendt 11.3 De følgende bestemmelser gælder, når parametrene for olieudstrømning kombineres: 11.3.1 Den gennemsnitlige olieudstrømning skal beregnes selvstændigt for sideskade og for bundskade, og derefter kombineres til en dimensionsløs parameter for olieudstrømning O M , som følger: O M = (0,4 O MS + 0,6 O MB ) / C Hvor: O MS = gennemsnitlig udstrømning af olie ved sideskade i m 3 . O MB = gennemsnitlig udstrømning af olie ved bundskade i m 3 . C = total mængde brændselsolie. 11.3.2 For bundskader skal der foretages selvstændige beregninger for den gennemsnitlige udstrømning af olie for tidevandsforhold på 0 m og på minus 2,5 m, der skal kombineres således: O MB = 0,7 O MB

(0)+ 0,3 O MB(2,5) Hvor: O MB

(0)= gennemsnitlig udstrømning af olie for 0 m tidevandsforhold, og O MB(2,5) = gennemsnitlig udstrømning af olie for minus 2,5 m tidevandsforhold, i m 3 . 11.4 Den gennemsnitlige udstrømning af olie ved skade i siden O MS , beregnes som følger: Hvor: i = hver enkelt brændselsolietank, der tages med i betragtning; n = det samlede antal brændselsolietanke; P S(

i)= sandsynligheden for brud af brændselsolietank (
i)ved skade i siden, beregnet efter stk. 11.6 i denne regel; O S(
i)= udstrømningen i m 3 efter skade i siden for brændsels olietank (i), som antages at være den samlede volumen i brændselsolietank (
i)ved 98% fyldning. 11.5 Den gennemsnitlige udstrømning ved bundskade skal beregnes for hvert tidevandsforhold som følger: Hvor: i = hver enkelt brændselsolietank, der tages med i betragtning; n = det samlede antal brændselsolietanke; P B(
i)= sandsynligheden for brud af brændselsolietank (
i)ved skade i bunden, beregnet efter stk. 11.7 i denne regel; O B(
i)= udstrømningen i m 3 efter skade i siden for brændselsolietank (i), beregnet i overensstemmelse med stk. 11.5.3; og C DB(
i)= faktor til brug for redegørelse for olieerobring som defineret i stk. 11.5.4. Hvor: i, n, P B(
i), C DB(
i)er som defineret i stk. 11.5.1. O B(
i)= udstrømningen i m 3 fra brændselsolietank (i), efter tidevandsskift. 11.5.3 Olieudstrømningen O B(
i)for hver brændsels olie tank skal beregnes på baggrund af principperne om trykbalance i overensstemmelse med følgende antagelser: 11.5.3.1 Skibet skal betragtes som strandet, uden trim eller krængning og med en dybgang før tidevandsskiftet, som er lig med den delvise lastelinjedybgang d p . 11.5.3.2 Brændselsolie niveauet efter skade skal beregnes som følger: h F = {(d P + t C – Z l )(ρ S ) }/ρ n hvor: h F = højde af brændseslolieoverfladen over Z 1 i meter; t C = tidevandsskift i meter. Formindskelse af tidevand skal udtrykkes i negative værdier; Z 1 = højden på det laveste punkt i lasttanken over basislinjen i meter; ρ S = vandets massefylde beregnes som 1,025 kg/m 3 ; og ρ n = brændselsoliens nominelle massefylde, beregnet i overensstemmelse med stk. 11.2.3. 11.5.3.3 Olieudstrømning O B(
i)for tanke nær bundens yderklædning skal beregnes som ikke mindre end den følgende formel, og ikke mere end tankens volumen: O B(
i)= H W :A hvor: H W = 1,0 m, når Y B = 0 H W = B B /50 men ikke større end 0,4 m, når Y B er større end B B /5 eller 11,5 m, alt efter hvilken er mindst. »H W «” skal måles opefter fra den flade bund midt i skibet. I området ved kimingens runding og steder, hvor kimingens runding ikke er klart defineret skal »HW« måles i en parallel linje med midtskibets flade bund, som vist for afstand h i figur 1. Ved Y B værdier udenbords B B /5 eller 11,5 m, hvor det er den mindste af disse to værdier, der skal benyttes, skal HW lineært interpoleres. Y B = den mindste værdi af Y B målt over længden af brændselsolietanken, hvor Y B , uanset set placeringen, er den tværgående afstand mellem sideklædningen ved vandlinjen d B og tanken ved eller under vandlinjen d B . A = det største horisontale projektionsareal af brændselsolietanken op til H W niveauet fra bunden af tanken. Figur 3 – dimensioner for beregning af minimum olieudstrømning til brug for stk 11.5.3.3 11.5.3.4 Ved bundskade kan en del af udstrømningen fra en brændselsolietank strømme over i en tank, der ikke er beregnet til olie. Denne effekt er tilnærmet beregnet ved faktoren C DB(
i)for hver tank, som følger: C DB(
i)= 0,6 for brændselsolietanke, begrænset fra neden af rum der ikke er beregnet til opbevaring af olie. C DB(
i)= 1,0 ellers. 11.6 Sandsynligheden PS for brud til et rum ved sideskade skal beregnes som følger: 11.6.1 P S = P SL *P SV *P ST Hvor: P SL = (1- P Sf - P Sa ) = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig langskibs ind i området begrænset af X a og X f ; P SV = (1- P SU – P S1 ) = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig lodret ind i området begrænset af Z 1 og Z U ; og P ST = (1 – P Sy ) sandsynligheden for, at skaden vil strække sig tværskibs over grænsen defineret af y. 11.6.2 P Sa , P Sf , P Su , og P S1 skal fastsættes efter lineær interpolation fra sandsynlighedstabellen for skade i siden i stk. 11.6.3, og P Sy skal beregnes udfra formlerne angivet i stk. 11.6.3, hvor: P Sa = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig agter for placering X a /L; P Sf = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig foran placering X f /L; P S1 = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig under tanken; P Su = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig over tanken; P Sy = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig udenbords for tanken; Rumopdelinger X a , X f , Z 1 , Z u og y beregnes som følger: X a = Afstanden langskibs fra det agterste punkt af L til det agterste punkt i det pågældende rum målt i meter; X f = Afstanden langskibs fra det agterste punkt af L til det forreste punkt i det pågældende rum målt i meter; Z 1 = Afstanden lodret fra basislinjen (moulded) til det laveste punkt i det pågældende rum målt i meter; Z u = Afstanden lodret fra basislinjen (moulded) til det højeste punkt i det pågældende rum målt i meter. Hvor Z u er større end D s , anvendes D s ; og y = Den mindste horisontale afstand målt retvinklet på centerlinjen mellem de pågældende rum til sideklædningen målt i meter. 8) Ved symmetriske tankarrangementer er der kun taget højde for skader i den ene side af skibet. Alle »y« dimensionsberegninger skal derfor foretages for den samme side. Ved asymmetriske tankarrangementer henvises til de forklarende noter vedrørende olieudstrømning ved uheld, som vedtaget af Organisationen ved resolution MEPC. 122

(52)og ændret ved resolution MEPC. 146

(54). Hvor kimingen runder behøver y ikke at blive taget med i betragtning når den er under afstand h over basislinjen, hvor h er mindre end B/10, 3 m eller toppen af tanken. 11.6.3 Sandsynlighedstabel for sideskade. X a /L P Sa X f /L P Sf Z l / D s P Sl Z u / D s P Su 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85 0.90 0.95 1.00 0.000 0.023 0.068 0.117 0.167 0.217 0.267 0.317 0.367 0.417 0.467 0.517 0.567 0.617 0.667 0.717 0.767 0.817 0.867 0.917 0.967 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85 0.90 0.95 1.00 0.967 0.917 0.867 0.817 0.767 0.717 0.667 0.617 0.567 0.517 0.467 0.417 0.367 0.317 0.267 0.217 0.167 0.117 0.068 0.023 0.000 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85 0.90 0.95 1.00 0.000 0.000 0.001 0.003 0.007 0.013 0.021 0.034 0.055 0.085 0.123 0.172 0.226 0.285 0.347 0.413 0.482 0.553 0.626 0.700 0.775 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85 0.90 0.95 1.00 0.968 0.952 0.931 0.905 0.873 0.836 0.789 0.733 0.670 0.599 0.525 0.452 0.383 0.317 0.255 0.197 0.143 0.092 0.046 0.013 0.000 P Sy skal beregnes som følger: P Sy = (24.96 – 199.6 y/B S ) (y/B S ) for y/B S ≤ 0.05 P Sy = 0.749 + {5 – 44.4 (y/B S – 0.05)} {(y/B S ) – 0.05} for 0.05 < y/B S < 0.1 P Sy = 0.888 + 0.56 (y/BS -0.1) for y/B S ≥ 0.1 P Sy kan ikke tages større end

11.7 Sandsynligheden P B for brud til et rum ved bundskade skal beregnes som følger: 11.7.1 P B = P BL * P BT * P BV Hvor: P BL = (1 – P Bf – P Ba ) = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig langskibs ind i området begrænset af X a og X f ; P BT = (1 – P Bp – P Bs ) = sandsynligheden for at skaden vil strække sig tværskibs ind i området begrænset af Y p og Y s ; og P BV = (1-P BZ ) = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig lodret over grænsen defineret af z. 11.7.2 P Ba , P Bf , P Bp og P Bs skal fastsættes efter lineær interpolation fra sandsynlighedstabellen for bundskade i stk. 11.7.3, og P Bz skal beregnes fra formlerne angivet i 11.7.3, hvor: P Ba = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig agter for placering X a /L; P Bf = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig foran placering X f /L; P Bp = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig bagbord for tanken; P Bs = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig styrbord for tanken; P Bz = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig under tanken; Rumopdelinger X a , X f , Y p , Y s og z skal beregnes som følger: X a og X f er som defineret i stk. 11.6.2; Y p = Den tværgående afstand fra punktet mest bagbord i rummet placeret ved eller under vandlinjen dB, til et lodret plan placeret B B /2 styrbord for skibets centerlinje målt i meter; Y s = Den tværgående afstand fra punktet mest styrbord i rummet placeret ved eller under vandlinjen dB, til et lodret plan placeret B B /2 styrbord for skibets centerlinje måle i meter; og z = Den mindste værdi af z, hvor z er den lodrette afstand fra det laveste punkt af bundklædningen til det laveste punkt i rummet ved enhver given placering i rummet. 11.7.3 Sandsynlighedstabel for bundskade X a /L P Ba X f /L P Bf Y p / B B P Bp Y s / B B P Bs 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85 0.90 0.95 1.00 0.000 0.002 0.008 0.017 0.029 0.042 0.058 0.076 0.096 0.119 0.143 0.171 0.203 0.242 0.289 0.344 0.409 0.482 0.565 0.658 0.761 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85 0.90 0.95 1.00 0.969 0.953 0.936 0.916 0.894 0.870 0.842 0.810 0.775 0.734 0.687 0.630 0.563 0.489 0.413 0.333 0.252 0.170 0.089 0.026 0.000 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85 0.90 0.95 1.00 0.844 0.794 0.744 0.694 0.644 0.594 0.544 0.494 0.444 0.394 0.344 0.297 0.253 0.211 0.171 0.133 0.097 0.063 0.032 0.009 0.000 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 0.50 0.55 0.60 0.65 0.70 0.75 0.80 0.85 0.90 0.95 1.00 0.000 0.009 0.032 0.063 0.097 0.133 0.171 0.211 0.253 0.297 0.344 0.394 0.444 0.494 0.544 0.594 0.644 0.694 0.744 0.794 0.844 P Bz skal beregnes som følger: P Bz = (14,5 – 67 z/D S ) (z/D S ) for z/D S ≤ 0,1 P Bz = 0,78 + 1,1 {(z/D S -0,1)} for z/D S > 0,1 P Bz må ikke være større end
11.8 For så vidt angår vedligeholdelse og inspektion må alle brændselsolietanke, der ikke støder op til yderklædningen, ikke placeres tættere på bundens yderklædning end minimumsværdien h i stk. 6 og ikke tættere på skibssidens yderklædning end minimumsværdien w i stk. 7 eller
12 Ved tegningsgodkendelse og bygning af skibe i overensstemmelse med denne regel skal Administrationer vise passende hensyn til generelle sikkerhedsaspekter - herunder behovet for vedligeholdelse og inspektion af sidetanke dobbeltbundstanke og rum. S Regel 13 Standardkobling For at rørledninger fra modtageanlæg kan forbindes med skibets rørledning til udtømning af spildevand fra maskinrummets lænsebrønde og slamtankene, skal begge ledninger være forsynet med en standardkobling i overensstemmelse med følgende tabel: Standarddimensioner for flanger til udtømningsledninger Beskrivelse Dimension Udvendig diameter 215 mm Indvendig diameter I henhold til rørets udvendige diameter Boltringen diameter 183 mm Flangeudskæringer 6 huller, 22 mm i diameter, anbragt med lige store mellemrum på en boltring af ovennævnte diameter, udskåret til flangeomkredsen. Udskæringens bredde skal være 22 mm Flangetykkelse 20 mm Bolte og møtrikker 6, hver på 20 mm i diameter og af passende længde Flangen skal være således konstrueret, at der kan anvendes rør med en indvendig diameter op til 125 mm og skal være fremstillet af stål eller andet tilsvarende materiale, som har en glat overflade. Denne flange med tilhørende pakning af oliebestandigt materiale, skal kunne holde til et arbejdstryk på 600 kPa. Del B Udstyr S Regel 14 Udstyr til adskillelse af olie og vand 1 Bortset fra hvad der er specificeret i stk. 3, skal ethvert skib med en bruttotonnage på 400 og derover, men mindre end 10.000, være forsynet med udstyr til adskillelse af olie og vand i henhold til stk. 6 i denne regel. Ethvert sådant skib, som må udlede ballastvand opbevaret i en brændselsolietank i overensstemmelse med regel 16.2, skal opfylde bestemmelserne i stk.
2 Bortset fra hvad der er specificeret i stk. 3, skal ethvert skib med en bruttotonnage på 10.000 og derover være forsynet med udstyr til adskillelse af vand og olie i henhold til stk.
3 Det er ikke påkrævet for stationære skibe som hotelskibe, lagerskibe og lignende, der kun sejler, hvis de uden at transportere last skal flyttes, at være forsynet med udstyr til adskillelse af vand og olie. Sådanne skibe skal være udstyret med en opbevaringstank med tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af alt olieholdigt lænsevand om bord, som tilfredsstiller Administrationen. Alt olieholdigt lænsevand skal opbevares om bord med henblik på senere aflevering til modtageanlæg i land. 4 Administrationen skal påse, at skibe med en bruttotonnage under 400, for så vidt det er praktisk muligt, er forsynet med udstyr til opbevaring af olie eller olieholdige blandinger om bord eller til udtømning af sådanne i henhold til regel 15.
Skibe med en bruttotonnage under 400 skal være forsynet med: 4.1 en landtilslutning med pumpe og et olie/vand-separeringssystem samt evt. alarmudstyr, som gør det muligt, at behandle det olieholdige vand fra maskinrummets lænsebrønde og udtømme dette i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 15, eller med 4.2 en opbevaringstank på mindst 1 m 3 samt pumpe og landtilslutning således, at det olieholdige vand fra maskinrummets lænsebrønde kan opbevares om bord for senere aflevering til modtageanlæg i land, eller med 4.3 andre systemer, som kan godkendes af Søfartsstyrelsen samt en landtilslutning med pumpe. Skibe med en bruttotonnage under 400, som anvender centrifuger eller lignende til behandling af brændsels- og smøreolier, skal være forsynet med slamtanke i overensstemmelse med regel 12, stk. 1 og
5 Administrationen kan fravige kravene i stk. 1 og 2 for ethvert skib, 5.1 som udelukkende sejler inden for særlige havområder eller arktiske havområder, eller 5.2 som er certificeret i henhold til den Internationale Kode for Sikkerhed i Højhastighedsfartøjer (eller som er certificeret på anden måde inden for rammerne af denne kode med hensyn til størrelse og konstruktion) og som opererer i fast rute, hvor en rundrejse ikke overstiger 24 timer, og som derudover dækker sørejser, der foretages af disse skibe, uden transport af last eller passagerer, 5.3 De følgende betingelser skal opfyldes med henblik på bestemmelserne i stk. 5.1 og 5.2: 5.3.1 skibet skal være udstyret med en opbevaringstank med tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af alt olieholdigt lænsevand om bord, som tilfredsstiller Administrationen, 5.3.2 alt olieholdigt lænsevand opbevares om bord med henblik på senere aflevering til modtageanlæg i land, 5.3.3 Administrationen har bedømt, at tilstrækkelige modtageanlæg til at modtage olieholdigt lænsevand er til stede i et tilstrækkeligt antal havne eller terminaler, som skibet anløber, 5.3.4 at der i det Internationale Certifikat om Forebyggelse af Olieforurening, når dette er krævet, angives, at skibet udelukkende sejler inden for særlige havområder eller arktiske havområder, eller at skibet er blevet accepteret som et højhastighedsfartøj i henhold til denne regel hvor skibets rute er kendt; og 5.3.5 at mængden af den olieholdige blanding samt dato og afleveringshavn angives i oliejournalen del I. 6 Det udstyr til adskillelse af olie og vand, som er nævnt i stk. 1, skal være af en konstruktion, som er godkendt af Administrationen, og det skal sikre, at enhver olieholdig blanding, som udtømmes i havet efter at have passeret systemet, har et olieindhold der ikke overstiger 15 ppm. Ved vurderingen af konstruktionen af sådant udstyr skal Administrationen tage hensyn til den specifikation, som er anbefalet af Organisationen. 9) Refer to the Recommendation on international performance and test specification for oily-water separating equipment and oil content meters resolution A. 393(X)), Guidelines and specifications for pollution prevention equipment for machinery space bilges of ships resolution MEPC. 60

(33)), 2011 Guidelines and specifications for add-on equipment for upgrading resolution MEPC. 60

(33)-compliant oil filtering equipment resolution MEPC. 205

(62)), or Revised guidelines and specification for pollution prevention equipment for machinery space bilges of ships resolutoin MEPC. 107

(49), as amended by resolution MEPC. 285

(70)). 7 Det udstyr til adskillelse af olie og vand, som er nævnt i stk. 2, skal opfylde bestemmelserne i stk. 6. Det skal endvidere være forsynet med alarmsystemer, som angiver, når dette niveau ikke kan holdes. Systemet skal desuden være forsynet med et arrangement, som sikrer, at enhver udtømning af olieholdige blandinger automatisk stoppes, hvis olieindholdet overstiger 15 ppm. Ved vurderingen af konstruktionen af et sådant udstyr og arrangement skal Administrationen tage hensyn til den specifikation, som er anbefalet af Organisationen. 10) Refer to the Recommendation on international performance and test specification for oily-water separating equipment and oil content meters resolution A. 393(X)), Guidelines and specifications for pollution prevention equipment for machinery space bilges of ships resolution MEPC. 60

(33)), 2011 Guidelines and specifications for add-on equipment for upgrading resolution MEPC. 60

(33)-compliant oil filtering equipment resolution MEPC. 205

(62)), or Revised guidelines and specification for pollution prevention equipment for machinery space bilges of ships resolutoin MEPC. 107

(49), as amended by resolution MEPC. 285

(70)). Del C Kontrol af operationel udledning af olie M Regel 15 Kontrol af udledning af olie 1 Med forbehold af bestemmelserne i regel 4 og denne regels stk. 2, 3 og 6 er enhver udledning i søen af olie eller olieholdige blandinger fra skibe forbudt. 11) Dette gælder ikke for dansk søterritorium, hvor enhver form for olieudtømning er forbudt, jf. lov om beskyttelse af havmiljøet. A Udledning uden for særlige havområder undtagen i arktiske områder 2 Enhver udledning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra skibe med en bruttotonnage på 400 og derover er forbudt, med mindre følgende betingelser alle er opfyldt: 2.1 Skibet skal være på rejse (en route). 2.2 Skibet anvender et filtersystem, som opfylder bestemmelserne i regel

2.3 Olieindholdet i udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm. 2.4 Lænsevandet må ikke stamme fra lastpumperum i olietankskibe. 2.5 Lænsevandet fra olietankskibe må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten. B Udledning i særlige havområder 3 Enhver udledning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra skibe med en bruttotonnage på 400 og derover er forbudt, med mindre følgende betingelser alle er opfyldt: 3.1 Skibet skal være på rejse (en route). 3.2 Skibet anvender et filtersystem, som opfylder bestemmelserne i regel 14.
3.3 Olieindholdet i udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm. 3.4 Lænsevandet må ikke stamme fra lastpumperum i olietankskibe. 3.5 Lænsevandet fra olietankskibe må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten. 4 I det Antarktiske område må olie eller olieholdige blandinger ikke udledes. 5 Intet i denne regel skal forhindre et skib på en rejse, hvoraf kun en del går gennem et særligt havområde, i at foretage en udledning uden for det særlige havområde i overensstemmelse med stk.
C Krav til skibe med en bruttotonnage på mindre end 400 i alle havområder undtagen i det Antarktiske område og arktiske havområder 6 Skibe med en bruttotonnage på mindre end 400 skal enten opbevare olie eller olieholdige blandinger om bord for senere udtømning af dem i modtageanlæg eller udledning i søen i overensstemmelse med følgende bestemmelser: 6.1 Skibet skal være på rejse (en route). 6.2 Skibet skal have installeret udstyr der godkendt af Administrationen som sikrer, at olieindholdet i udløbet, uden at blive fortyndet, ikke overstiger 15 ppm. 6.3 Lænsevandet må ikke stamme fra lastpumperum i olietankskibe. 6.4 Lænsevandet fra olietankskibe må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten. D Generelle krav 7 Når som helst der observeres synlige spor af olie på eller under havoverfladen i umiddelbar nærhed af et skib eller dets kølvand, bør konventionslandenes regeringer inden for rimelighedens grænser straks undersøge sagen med henblik på konstatering af eventuel overtrædelse af denne regel. Undersøgelserne bør i særlig grad omfatte vind-, sø- og strømforhold, skibets kurs og fart, om andre mulige årsager til de synlige spor findes i området, samt relevante registrerede olieudledninger. 8 Ingen udledning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for havmiljøet, eller kemikalier eller andre stoffer, som er anvendt for at omgå de betingelser for udledning, som er anført i denne regel. 9 De olierester, som ikke kan udledes i søen i overensstemmelse med denne regel, skal forblive om bord eller udtømmes i modtageanlæg. S Regel 16 Adskillelse af olie og vandballast samt transport af olie i forpeaktanke 1 Bortset fra bestemmelserne i stk. 2 må ballastvand ikke føres i nogen brændselsolietank i skibe leveret efter den
december 1979, som defineret i regel 1.28.2, med en bruttotonnage på 4.000 og derover, som ikke er olietankskibe, eller i olietankskibe leveret efter den
december 1979, som defineret i regel 1.28.2 med en bruttotonnage på 150 og derover. 2 Hvor behovet for at føre store mængder brændselsolie gør det nødvendigt at føre ballastvand, som ikke er ren ballast, i nogen brændselsolietank, skal sådant ballastvand udtømmes i modtageanlæg eller i havet i overensstemmelse med regel 15 ved benyttelse af det udstyr, der er nærmere anført i regel 14.
Oplysning herom skal indføres i oliejournalen. 3 I et skib med en bruttotonnage på 400 og derover, for hvilket byggekontrakt er oprettet efter den
januar 1982 eller, i mangel af byggekontrakt, hvor kølen er lagt eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium efter den
juli 1982, må olie ikke transporteres i en forpeaktank eller en tank, der ligger foran kollisionsskottet. 4 Alle andre skibe skal overholde bestemmelserne i stk. 1 og 3, for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt. S Regel 17 Oliejournal, Del I – Maskinrumsoperationer 1 Ethvert olietankskib med en bruttotonnage på 150 og derover og ethvert andet skib med en bruttotonnage på 400 og derover, som ikke er et olietankskib, skal være forsynet med en oliejournal, del I (maskinrumsoperationer). Oliejournalen skal, uanset om den udgør en del af skibets dagbog, som en selvstændig bog eller som en elektronisk logbog, være godkendt af Administrationen under hensynstagen til de retningslinjer, er er udarbejdet af organisationen, 12) Der henvises til ”Guideline for the use of electronic record books under MARPOL, MEPC. 312

(74)” og udformes som angivet i tillæg 3 til dette bilag 13) Der henvises til appendix III i MARPOL Annex I. . 2 Oliejournalens del I skal føres, om nødvendigt for hver tank for sig, hver gang en af følgende maskinrumsoperationer udføres på skibet: 2.1 Indtagelse af ballast i eller rensning af brændselsolietanke. 2.2 Lænsning af snavset ballast eller tankrensevand fra brændselsolietanke. 2.3 Opsamling og bortskaffelse af olierestprodukter (slam). 2.4 Udledning overbord eller på anden måde bortskaffelse af lænsevand fra maskinrum. 2.5 Bunkring af brændsels- eller smøreolie i bulk. 3 Såfremt der foretages eller sker sådan udledning af olie eller olieholdige blandinger, som er omtalt i regel 4, eller såfremt der sker en udledning af olie som følge af ulykke eller anden uforudset omstændighed, som ikke er undtaget i nævnte regel, skal der i oliejournalen gives en redegørelse for de nærmere omstændigheder ved til udledningen og årsagerne hertil. 4 Hver handling, der er beskrevet i stk. 2, skal straks indføres i oliejournalens del I, således at alle indførelser i journalen vedrørende den pågældende handling er fuldstændig. Hver afsluttet operation skal underskrives af den eller de ansvarshavende officerer, og hver udfyldt side eller gruppe af elektroniske indtastninger underskrives af skibsføreren. Indførelserne i oliejournalens del I skal som minimum for skibe, som har et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening, affattes på engelsk, fransk eller spansk. Hvor indførelserne også affattes på et officielt, nationalt sprog, der benyttes i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal dette have forret i tilfælde af tvister eller uoverensstemmelser. 5 Hvis oliefiltreringsudstyret svigter, skal dette noteres i oliejournalens del

6 Oliejournalens del 1 skal opbevares på et sådant sted, at den er nemt tilgængelig for inspektion på alle rimelige tidspunkter, og bortset fra ubemandede skibe under bugsering, skal den opbevares om bord i skibet. Den skal opbevares i en periode af 3 år efter sidste indførelse. 7 Den kompetente myndighed under et konventionslands regeringer har ret til at efterse oliejournalens del I om bord på ethvert skib, som omfattes af dette bilag, mens skibet ligger i en af dets havne eller ved en af dets olieterminaler og til at tage en afskrift af enhver indførelse i journalen samt til at forlange, at skibsføreren attesterer afskriftens rigtighed. Enhver sådan afskrift, der er blevet bekræftet af skibsføreren som værende en rigtig afskrift af indførelsen i skibets oliejournal del I, skal kunne fremlægges i enhver retssag som bevis for de kendsgerninger, der er angivet i indførelsen. Den kompetente myndigheds eftersyn af oliejournalens del I og udfærdigelse af en bekræftet afskrift i henhold til dette stykke skal udføres så hurtigt som muligt og må ikke medføre unødig forsinkelse for skibet. 8 Oliejournalen skal føres tydeligt, og intet blad må udrives. Det, der en gang er indført, må ikke raderes, overstryges eller på anden måde gøres ulæseligt. Bliver det nødvendigt at foretage rettelse i journalen, skal rettelsen tilføjes som anmærkning. Afsnit IV Krav til lastrum på olietankskibe Del A Konstruktion S Regel 18 Separate ballasttanke Olietankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover leveret efter den
juni 1982 1 Ethvert råolietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover og ethvert produkttankskib på 30.000 tons dødvægt og derover, leveret efter den
juni 1982, som defineret i regel 1.28.4, skal være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde stk. 2, 3 og 4 eller, hvis det er relevant, stk. 5 i denne regel. 2 Kapaciteten af de separate ballasttanke skal fastsættes således, at skibet kan sejle sikkert på rejser i ballast uden at være nødt til at benytte lasttanke til ballast, bortset fra tilfælde, som omfattes af bestemmelserne i stk. 3 eller
I alle tilfælde skal de separate ballasttanke mindst have en sådan kapacitet, at skibets dybgang og trim på enhver del af en rejse under alle ballastforhold, herunder forhold, hvor kun skibets egenvægt og separat ballast medregnes, kan opfylde hvert af følgende krav: 2.1 dybgang midtskibs (moulded) (dm) i meter (uden hensyntagen til nogen deformation af skibet) må ikke være mindre end: d m = 2,0 + 0,02 L, 2.2 dybgang ved forreste og agterste perpendikulærer skal svare til dem, der fremkommer ved den i stk. 2.1 angivne dybgang midtskibs (d m ), i forbindelse med et trim agter, der ikke overstiger 0,015 L, og 2.3 i intet tilfælde må dybgangen ved agterste perpendikulær være mindre end nødvendigt for at få fuld nedsænkning af propelleren. 3 Ballastvand må ikke transporteres i lasttanke, medmindre: 3.1 skibsføreren i undtagelsestilfælde under særligt hårde vejrforhold mener, at det er nødvendigt at transportere ekstra ballastvand i lasttankene af hensyn til skibets sikkerhed. 3.2 i undtagelsestilfælde, hvor den særlige måde, hvorpå olietankskibet opereres, nødvendiggør transport af ballastvand ud over den mængde, der er angivet i stk. 2, under forudsætning af, at et sådant tilfælde falder ind under de af Organisationen fastsatte undtagelsestilfælde. Sådant ekstra ballastvand skal behandles og udledes i overensstemmelse med regel
Bemærkning herom skal gøres i oliejournalen, del II, der henvises til i regel
4 For så vidt angår råolietankskibe må den ekstra ballast, som er tilladt i medfør af stk. 3, kun føres i lasttanke, hvis disse er blevet renset med råolie i overensstemmelse med regel 35 før afsejling fra en olielossehavn eller -terminal. 5 Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal ballastkonditionen ved anvendelse af separate ballasttanke i olietankskibe med en længde mindre end 150 m opfylde de af Administrationen opstillede krav. Råolietankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover leveret den
juni 1982 eller tidligere 6 I henhold til bestemmelserne i stk. 7 skal ethvert råolietankskib på 40.000 tons dødvægt og derover, leveret den
juni 1982 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.3, være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde kravene i stk. 2 og
7 De i stk. 6 omtalte råolietankskibe kan, i stedet for at være forsynet med separate ballasttanke, operere med en lasttankrensningsmetode, hvorunder der bruges tankrensning med råolie i overensstemmelse med regel 33 og 35, medmindre råolietankskibet er beregnet til at føre råolie, som ikke egner sig til tankrensning. Produkttankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover leveret den
juni 1982 eller tidligere 8 Ethvert produkttankskib på 40.000 tons dødvægt og derover, leveret den
juni 1982 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.3, skal være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde kravene i stk. 2 og 3, eller alternativt operere med tanke forbeholdt ren ballast i overensstemmelse med følgende bestemmelser: 8.1 Produkttankskibet skal have tilstrækkelig kapacitet af tanke, der alene er forbeholdt føring af ren ballast som defineret i regel 1.17, til at opfylde kravene i stk. 2 og
8.2 Arrangementer og arbejdsgange for tanke forbeholdt ren ballast skal opfylde de krav, der stilles af Administrationen. Sådanne krav skal indeholde mindst alle bestemmelserne i »Specifications for Oil Tankers with Dedicated Clean Ballast Tanks«, som blev vedtaget af den internationale konference om tankskibssikkerhed og forebyggelse af forurening, 1978, ved Resolution A. 495(XII). 8.3 Produkttankskibet skal være udstyret med en olieindholdsmåler, som er godkendt af Administrationen på grundlag af specifikationer anbefalet af Organisationen, for at sikre kontrol med olieindholdet i det ballastvand der udtømmes. 14) For olieindholdsmålere installerede i tankskibe bygget før
oktober 1986 henvises der til »Recommendation on international performance and test specifications for oily-water separating equipment and oil content meters«, vedtaget ved resolution A. 393(X). For olieindholdsmålere, der indgår i systemer til overvågning og kontrol af udledning, installerede i tankskibe bygget den
oktober 1986 eller senere, henvises der til »Guidelines and specifications for oil discharge monitoring and control systems for oil tankers«, vedtaget ved resolution A. 586

(14). For olieindholdsmålere installerede i tankskibe, hvor kølen er lagt, eller hvor skibet er på et tilsvarende konstruktionsstadie, den 1. januar 2005 eller senere, henvises der til »Revised Guidelines and specifications«, vedtaget ved resolution MEPC 108

(49)ændret ved MEPC 240

(65). 8.4 Ethvert produkttankskib, der opererer med tanke forbeholdt ren ballast, skal være forsynet med en betjeningshåndbog 15) Der henvises til resolution A. 495(XII) mht. standardformat for håndbogen. for tanke forbeholdt ren ballast, som udførligt gør rede for systemet og arbejdsgangen. Håndbogen skal opfylde de af Administrationen fastsatte krav og skal indeholde alle de oplysninger, der er specificerede i stk. 8.2 i denne regel. Hvis der foretages ændringer, der berører tanksystemet forbeholdt ren ballast, skal betjeningshåndbogen revideres tilsvarende. Olietankskibe, der er anerkendt som et olietankskib med separate ballasttanke 9 Ethvert olietankskib, som ikke skal være udstyret med separate ballasttanke i overensstemmelse med stk. 1, 6 eller 8, kan dog anerkendes som et olietankskib med separate ballasttanke, forudsat, at det opfylder kravene i stk. 2 og 3, eller stk. 5, alt efter hvad der er relevant. Olietankskibe leveret den

juni 1982 eller tidligere med specielle ballastarrangementer 10 For olietankskibe, der er leveret den
juni 1982 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.3, med specielle ballastarrangementer, gælder: 10.1 Når et olietankskib, leveret den
juni 1982 eller tidligere som defineret i regel 1.28.3, er bygget eller drives på en sådan måde, at det uden at være nødt til at bruge ballastvand til alle tider opfylder de i stk. 2 anførte krav til dybgang og trim, skal det anses for at opfylde de i stk. 6 omhandlede krav vedrørende separate ballasttanke, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt: 10.1.1 operationelle procedurer og ballastarrangementer er godkendt af Administrationen, 10.1.2 der er opnået enighed mellem Administrationen og de pågældende konventionslande, når kravene til dybgang og trim opnås ved hjælp af en operationel metode, og 10.1.3 det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening er forsynet med påtegning om, at olietankskibet opererer med særlige ballastarrangementer. 10.2 I intet tilfælde må ballastvand føres i olietanke undtagen på de sjældent forekommende rejser, hvor vejrforholdene er så strenge, at det efter førerens mening tillige er nødvendigt at føre ekstra ballastvand i lasttanke af hensyn til skibets sikkerhed. Sådan ekstra ballastvand skal behandles og udtømmes i overensstemmelse med regel 34 og under iagttagelse af bestemmelserne i regel 29, 31 og 32, og oplysning herom skal indføres i den krævede oliejournal, der henvises til regel
10.3 En Administration, som har påtegnet et certifikat i overensstemmelse med stk. 10.1.3 i denne regel, skal tilstille Organisationen nærmere oplysninger herom til videre underretning for konventionslandene. Olietankskibe på 70.000 tons dødvægt eller derover leveret efter den
december 1979 11 Olietankskibe på 70.000 tons dødvægt eller derover leveret efter
december 1979, som defineret i regel 1.28.2, skal forsynes med separate ballasttanke og skal være i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 eller stk. 5, alt efter hvad der er relevant. Beskyttende placering af separate ballasttanke 12 I ethvert råolietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover og i ethvert produkttankskib på 30.000 tons dødvægt og derover, leveret efter den
juni 1982, som defineret i regel 1.28.4, – med undtagelse af de tankskibe som opfylder kravene i regel 19 – skal de separate ballasttanke, der er nødvendige til opfyldelse af kapacitetskravene i stk. 2, og som er anbragt i lasttankafsnittet, være arrangeret i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 13, 14 og 15, for at yde beskyttelse i en vis udstrækning mod olieudtømning i tilfælde af grundstødning eller kollision. 13 Separate ballasttanke og andre rum end olietanke i lasttankafsnittet (L t ) skal arrangeres således, at følgende krav opfyldes: hvor PA c = sideklædningsarealet i kvadratmeter for hver separat ballasttank eller andet rum end olietank baseret på projicerede dimensioner på spant (moulded) PA s = bundklædningsarealet i kvadratmeter for hver sådan tank eller rum baseret på projicerede dimensioner på spant (moulded) L t = længden i meter mellem lasttankenes yderpunkter for og agter B = skibets største bredde i meter som defineret i regel 1.22 D = sidehøjden i meter lodret fra kølens overkant til overkanten af fribordsdæksbjælken målt i borde midtskibs. I skibe med afrundede lønninger måles sidehøjden til skæringspunktet mellem dækkets og sideklædningens konstruktionslinjer, idet disse forlænges, som om lønningen var en ret vinkel J = 0,45 for olietankskibe på 20.000 tons dødvægt 0,30 for olietankskibe på 200.000 tons dødvægt og derover under forbehold af bestemmelserne i regel stk. 14 i denne regel. For mellemliggende værdier af dødvægten bestemmes »J« ved lineær interpolation. Når som helst de anførte symboler anvendes i denne regel, har de den betydning, der er defineret i dette stykke. 14 For tankskibe på 200.000 tons dødvægt og derover kan værdien af J nedsættes som følger: hvor a = 0,25 for olietankskibe på 200.000 tons dødvægt a = 0,40 for olietankskibe på 300.000 tons dødvægt a = 0,50 for olietankskibe på 420.000 tons dødvægt og derover For mellemliggende dødvægtsværdier bestemmes værdien af »a« ved lineær interpolation O c = som defineret i regel 25.1.1 O s = som defineret i regel 25.1.2 O a = den tilladelige olieudstrømning som foreskrevet i regel 26.
15 Ved bestemmelsen af »PA c « og »PA s « for tanke til adskilt ballast og andre rum end olietanke gælder følgende: 15.1) mindstebredden af hver sidetank, som strækker sig i den fulde højde af skibssiden eller fra dækket til overkanten af dobbeltbunden må ikke være mindre end 2 meter. Bredden måles indenbords fra skibets side i en ret vinkel på centerlinjen. Hvor der er en mindre bredde, må sidetanken ikke tages i betragtning ved beregningen af det beskyttende areal »PA c «, og 15.2) den mindste lodrette dybde af hver dobbeltbundtank skal være den mindste af værdierne B/15 eller 2 meter. Hvor der er en mindre dybde, må bundtanken ikke tages i betragtning ved beregningen af det beskyttende areal »PA s «. Mindstebredden og mindstedybden af sidetanke og dobbeltbundtanke måles klar af kimingen og - for så vidt angår mindstebredden - klar af et eventuelt afrundet dækshjørne. S Regel 19 Krav til dobbeltskrogede olietankskibe leveret den
juni 1996 eller senere 16) Der henvises til MSC-MEPC. 5/Circ. 5 om »Unified Interpretations on measurement of distances«. 1 Denne regel gælder for olietankskibe på 600 tons dødvægt og derover leveret efter den
juli 1996 eller senere, som defineret i regel 1.28.6: 2 Ethvert olietankskib på 5.000 tons dødvægt og derover skal: 2.1 i stedet for reglerne 18.12 til 18.15, opfylde bestemmelserne i stk. 3 i denne regel, medmindre det er omfattet af bestemmelserne stk. 4 og 5, og 2.2 opfylde bestemmelserne i regel 28.6, hvis det er omfattet. 3 Hele lasttanklængden skal være beskyttet af ballasttanke eller af andre tanke end last- og brændselsolietanke som følger: 3.1 Vingetanke Vingetanke skal enten strække sig over skibets fulde sidehøjde eller fra toppen af bundtankene til øverste dæk, uanset om skibet er konstrueret med afrundet dækshjørne. De skal være arrangeret således, at lasttankene er placeret inden for sideklædningen i en afstand (moulded) intet sted mindre end afstanden w, målt i en ret vinkel på sideklædningen, som det er vist i figur 1, som specificeret nedenfor: Den mindste af følgende to værdier: w = 2,0 meter Den mindste værdi for w = 1.0 meter 3.2 Dobbeltbundtanke I ethvert tværskibssnit skal højden af hver dobbeltbundtank være således, at afstanden mellem bunden af lasttanken og bundpladen (moulded) målt i en ret vinkel på bundpladen, som vist i figur 1, ikke være mindre end afstanden h, som specificeret nedenfor: Den mindste af følgende to værdier: h = B/15 (meter) eller h = 2,0 meter Den mindste værdi for h = 1,0 meter 3.3 Området ved kimingsrundingen eller områder hvor kimingsrundingen ikke er klart afgrænset Når afstandene h og w er forskellige, skal afstanden w anvendes i højder, som overstiger 1,5 h over basislinjen, som vist i figur
3.4 Ballasttankenes samlede kapacitet I råolietankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover og i produkttankskibe på 30.000 tons dødvægt og derover skal den samlede ballastkapacitet i vingetanke, dobbelte bundtanke, for- og agterpeaktanke ikke være mindre end kapaciteten for tanke forbeholdt ren ballast, som foreskrevet i regel
Vingetanke og dobbelte bundtanke, der anvendes i forbindelse med opfyldelsen af bestemmelserne i regel 18, skal placeres så ensartet som praktisk muligt i hele lasttankenes længde. Yderligere tanke forbeholdt ren ballast, som anvendes for at mindske bøjningsbelastningen på langskibsafstivninger, trim, etc., må anbringes et hvilket som helst sted i skibet. 3.5 Sugebrønde i lasttanke Sugebrønde i lasttanke må være nedsænket i dobbelt bundtanken under grænselinjen, som defineret som afstanden h forudsat, at sådanne brønde er så små som praktisk muligt og at afstanden mellem brøndens bund og bundpladen ikke er mindre end 0,5 h. 3.6 Ballast- og lastolierør Ballastrør og andre rør såsom pejle- og luftrør til ballasttanke må ikke føres igennem lasttanke. Lastolierør og lignende rør til lasttanke må ikke føres igennem ballasttanke. Undtagelser fra disse bestemmelser kan tillades for korte rørlængder, forudsat at rørene er fuldsvejste eller tilsvarende. 4 Det følgende gælder for dobbeltbundtanke: 4.1 Dobbeltbundtanke, som foreskrevet i stk. 3.2, kan undværes, forudsat at olietankskibets konstruktion er således, at lastoliens søjle- og damptryk på skibets bundplade, som er eneste adskillelse mellem lasttankene og søen, ikke overstiger det ydre hydrostatiske vandtryk, udtrykt ved følgende formel: f × h c × ρ c × g + p ≤ d n × ρ s × g hvor: h c = lastoliens søjlehøjde over skibets bundplade ρ c = lastoliens største vægtfylde i t/m 3 d n = den mindste dybgang under enhver forventet lastekondition ρ s = søvandets vægtfylde i t/m 3 p = maksimalt indstillet tryk over atmosfærisk tryk (manometertryk) på overtryksventil/vakuumventil til lasttanken udtrykt i pascal. f = sikkerhedsfaktor = 1,1 g = standardtyngdekraften (9,81 m/s 2 ) 4.2 Enhver vandret deling af lasttankene, med henblik på at opfylde ovennævnte krav, skal være indsat i en højde af mindst B/6 eller 6 meter, hvad der måtte være mindst, men ikke mere end 0,6 D over basislinjen hvor D er den målte dybde midtskibs. 4.3 Vingetankene skal arrangeres, som defineret i stk. 3.1, med den undtagelse, at lasttankens afgrænsning under en højde på 1,5 h over basislinjen, hvor h er defineret i stk. 3.2, kan gå lodret ned til bundpladen, som vist i figur
5 Andre former for tankskibskonstruktioner kan tillades som alternative til forskrifterne i stk. 3, forudsat at sådanne konstruktionsformer sikrer mindst det samme niveau af beskyttelse mod olieforurening i tilfælde af kollision eller grundstødning, og at de principielt er godkendt af MEPC på baggrund af retningslinjer, som er udarbejdet af Organisationen. 17) Der henvises til »Revised Interim Guidelines for the approval of alternative methods of design and construction of oil tankers« som vedtaget ved MEPC 110

(49). 6 Olietankskibe på mindre end 5.000 tons dødvægt skal opfylde stk. 3 og 4, eller skal: 6.1 mindst udstyres med dobbeltbundtanke af en højde h, som foreskrevet i stk. 3.2 som opfylder følgende: h = B/15 (meter) Den mindste værdi af h = 0,76 meter; I området ved kimingsrundingen og områder uden en klart defineret kimingsrunding skal grænselinjen for lasttankene være parallel med den flade bunds midtskibslinje, som vist i figur 3. 6.2 være forsynet med lasttanke, der er således arrangeret, at kapaciteten ikke overstiger 700 m 3 for hver tank, medmindre vingetankene er arrangeret i henhold til stk. 3.1 og opfylder følgende: Den mindste værdi af w = 0,76 meter 7 Olie må ikke føres i nogen tank, som strækker sig foran et kollisionsskot, anbragt i henhold til forskrifterne i regel II-1/11 i den Internationale Konvention om Sikkerhed til Søs, 1974 med senere ændringer. 18) Der henvises til 2006 ændringerne, vedtaget af Organisationen ved resolution MSC. 216

(82). Et olietankskib, hvor et kollisionsskot ikke er krævet i henhold til den nævnte regel, må ikke føre olie i nogen tank, som strækker sig foran det plan vinkelret på centerlinien, hvor kollisionsskottet skulle have været anbragt i henhold til den nævnte regel. 8 I forbindelse med godkendelse af tankskibskonstruktioner i henhold til disse forskrifter skal Administrationerne tage behørigt hensyn til det samlede sikkerhedsaspekt, herunder behovet for vedligeholdelse og inspektion af vinge- og dobbeltbundtanke. S Regel 20 Krav til dobbeltskrogede olietankskibe leveret før den

juli 1996 1 Denne regel, med mindre andet er udtrykkeligt nævnt, 1.1 omfatter olietankskibe på 5.000 tons dødvægt og derover, som er leveret før den
juli 1996, som defineret i regel 1.28.5; og 1.2 omfatter ikke olietankskibe, som opfylder bestemmelserne i regel 19 og regel 28 i form af regel 28.6, som er leveret før den
juli 1996, som defineret i regel 1.28.5; og 1.3 omfatter ikke olietankskibe, som er omfattet af stk. 1.1, og som opfylder regel 19.3.1 og 19.3.2, eller regel 19.4, eller regel 19.5, bortset fra kravet til afstanden mellem lasttanke og skibssiden og mellem lasttanke og bundpladen. I sådanne tilfælde skal afstanden mod siden ikke være mindre end den afstand, der er nærmere angivet i den internationale kemikaliekode (IBC-koden) for type 2 tankarrangementer, ligesom afstanden mod bunden i centerlinjen skal opfylde bestemmelserne i regel 18.15.
2 I denne regel betyder 2.1 »Tung dieselolie« andre dieselolier end de destillater, hvor mere end 50 volumenprocent destilleres ved en temperatur, der ikke overstiger 340°C, i henhold til en prøvemetode, der accepteres af Organisationen; 19) Der henvises til »the American Society for Testing and Material's Standard Test Method (Designation D86)«. 2.2 »Brændselsolie« tunge destillater eller destillatrester fra råolie eller blandinger af sådanne produkter, som er beregnet til varme- og kraftproduktion og er af en kvalitet, som svarer til de specifikationer, der accepteres af Organisationen. 20) Der henvises til »the American Society for Testing and Material's Specification for Number Four Fuel Oil Design (Designation D396) or heavier«. 3 I denne regel inddeles olietankskibe i følgende kategorier: 3.1 »Kategori 1 olietankskib« er et olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, der medfører råolie, brændselsolie, tung dieselolie eller smøreolie som last, eller på 30.000 tons dødvægt og derover, der medfører andre olietyper end ovennævnte som last, som ikke opfylder kravene til olietankskibe leveret efter den
juni 1982, som defineret i regel 1.28.4; 3.2 »Kategori 2 olietankskib« er et olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, der medfører råolie, brændselsolie, tung dieselolie eller smøreolie som last, eller på 30.000 tons dødvægt og derover, der medfører andre olietyper end ovennævnte som last, som opfylder kravene til olietankskibe leveret efter den
juni 1982, som defineret i regel 1.28.4; 3.3 »Kategori 3 olietankskib« er et olietankskib på 5.000 tons dødvægt og derover, men under den dødvægt, som er specificeret i stk. 3.1 eller 3.
4 Et olietankskib, som er omfattet af denne regel, skal opfylde kravene i regel 19.2 til 19.5, 19.7 og 19.8 og regel 28 i form af regel 28.6, senest den
april 2005 eller på årsdagen for skibets levering i det år, der er angivet i følgende tabel: Olietankskibets kategori Dato eller år Kategori 1 2005, den 5/4, for skibe leveret 5/4 1982 eller tidligere 2005 for skibe leveret efter 5/4 1982 Kategori 2 og Kategori 3 2005, den 5/4, for skibe leveret 5/4 1977 eller tidligere 2005 for skibe leveret efter 5/4 1977, men før 1/1 1978 2006 for skibe leveret i 1978 og 1979 2007 for skibe leveret i 1980 og 1981 2008 for skibe leveret i 1982 2009 for skibe leveret i 1983 2010 for skibe leveret i 1984 eller senere 5 Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan Administrationen give tilladelse til, at et kategori 2 eller kategori 3 olietankskib, der er bygget med kun dobbeltbund eller dobbelte sider, i hvilke der ikke transporteres olie, og som strækker sig i lastrummets fulde længde, eller med dobbeltskrog, i hvilket der ikke transporteres olie, og som strækker sig i lastrummets fulde længde, men som ikke opfylder betingelserne for at blive undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.3, fortsat går i fart efter den i stk. 4 nærmere angivne dato, forudsat at: 5.1 skibet var i fart den
juli 2001; og 5.2 det er godtgjort over for Administrationen, at skibet opfylder ovennævnte krav; 5.3 ovennævnte betingelser for skibet forbliver uændrede; og 5.4 sådan fortsat fart ikke sker efter den dato, hvor skibet bliver 25 år beregnet fra dets leveringsdato. 6 Et kategori 2 eller 3 olietankskib på 15 år eller derover regnet efter dets leveringsdato skal opfylde bestemmelser i tilstandsvurderingsordningen (CAS), som er vedtaget ved MEPC resolution 94

(46)inklusive de ændringer, som er vedtaget og sat i kraft i overensstemmelse med MARPOL-konventionens artikel 16 om ændringsprocedurer for ændringer i tillæg til bilaget. 7 Administrationen kan tillade, at et kategori 2 eller 3 olietankskib fortsat går i fart efter de i stk. 4 specificerede datoer forudsat, at tilstandsvurderingen (CAS) efter Administrationens mening viser et tilfredsstillende resultat og forudsat, at en sådan fart ikke sker efter årsdagen for skibets levering i 2015 eller efter skibets 25 års leveringsdato, alt efter hvad der er tidligst. 8.1 Når Administrationen i en stat tillader et skib, der er berettiget til at sejle under dets flag, at anvende stk. 5 eller tillader, suspenderer, tilbagekalder eller afviser anvendelse af stk. 7, skal den straks

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.