← Danmark

lta/2024/1015

Obsah (12)§ 80§ 168§ 10§ 51§ 42§ 18§ 21§ 32§ 47§ 53§ 73§§ 82

LBK H#LOKDOK03 A A20240101529 DI001224 244790 Bekendtgørelse af sundhedsloven 2024 2024-09-05 2024-09-05 2025-03-14 Historic 1015 Sundhedsloven Lovtidende A 2024-09-05 2025-03-13 32011L0024 A202301779

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

sundhedsloven (Indførelse af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager

ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje) A20240167130 2024-12-30 Lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg) A20240167230 2024-12-30 Lov om ændring af sundhedsloven (Bemyndigelsesbestemmelser om målrettede påmindelser

sundhedspersoners behandling af helbredsoplysninger m.v.) A20240167330 2024-12-30 Lov om ændring af lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

sundhedsloven (Opgavebortfald på indenrigs-

sundhedsområdet) Nej P.M.V.\nDorte Bech Vizard Flemming Frandsen Indenrigs-

Sundhedsministeriet Indenrigs-

Sundhedsmin., j.nr. 2024-10679 Indenrigs-

Sundhedsministeriet Bekendtgørelse af sundhedsloven 1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af

  1. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, side 45-
  2. Herved bekendtgøres sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af
  3. marts 2024, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 3, i lov nr. 907 af
  4. juni 2022, § 2, nr. 5, i lov nr. 1778 af
  5. december 2023, § 1 i lov nr. 644 af
  6. juni 2024, lov nr. 645 af
  7. juni 2024, § 3 i lov nr. 646 af
  8. juni 2024

lov nr. 649 af

  1. juni
  2. De ændringer, der følger af lov nr. 1779 af
  3. december 2023 om ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af indenrigs-

sundhedsministeren, jf. § 2 i lov nr. 1779 af

  1. december
  2. Afsnit I Sundhedsvæsenet Kapitel 1 Formål, opgaver, ansvar m.v. §
  3. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge

behandle sygdom, lidelse

funktionsbegrænsning for den enkelte. § 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet

selvbestemmelse

at opfylde behovet for 1) let

lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen

7) kort ventetid på behandling. § 2 a. En sundhedstjenesteyder må ikke i sin virksomhed udøve forskelsbehandling af patienter på baggrund af nationalitet, medmindre forskellen er begrundet i objektive kriterier. § 3. Regioner

kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse

sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne

øvrige offentlige

private institutioner m.v. § 3 a. Regionsråd, kommunalbestyrelser

private virksomheder skal organisere deres behandlingssteder på en sådan måde, at sundhedspersoner, jf. § 6, er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt

overholde de pligter, som følger af lovgivningen. Stk. 2. Regionsråd, kommunalbestyrelser

private virksomheder skal sikre, at deres ansatte sundhedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den stilling, som vedkommende ansættes i. Stk. 3. Regionsråd, kommunalbestyrelser

private virksomheder skal sikre, at der på de enkelte behandlingssteder i relevant

nødvendigt omfang udarbejdes instrukser, som understøtter patientsikkerheden. Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om omfang, indhold

tilgængelighed af de instrukser, der er nævnt i stk. 3. § 4. Regioner

kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder

i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten

en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning

samarbejde m.v. § 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse

sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. § 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver,

personer, der handler på disses ansvar. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at rettigheder

pligter for sundhedspersoner fastsat i eller i medfør af denne lov

så skal finde anvendelse for personer, der uden autorisation midlertidigt

lejlighedsvis her i landet udøver sundhedsfaglig virksomhed omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed. § 6 a. Loven finder ikke anvendelse for sundhedsfaglig behandling omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 4, i lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om, at kapitel 55-57 ikke finder anvendelse på dødsfald blandt personer, der er omfattet af § 3, stk. 4, nr. 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed. Afsnit II Retten til ydelser efter loven Kapitel 2 Personkreds § 7. Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4

  1. Stk.
  2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret. Stk.
  3. Personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland, der ikke har bopæl her i landet, har adgang til ydelser efter §§ 57 a, 78 a, 118 a

164 a samt regler fastsat i medfør heraf, jf. dog § 8

§ 80samt regler fastsat i medfør heraf.

1. pkt. finder ikke anvendelse for personer, som er bosat i andre EU-/EØS-lande,

som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark i henhold til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer,

personer omfattet af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

protokol 37 til EØS-aftalen. Stk. 4. Personer, der har bopæl her i landet,

som i henhold til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer har ret til lovens ydelser i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EU-land, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a

§ 168

regler fastsat i medfør heraf. Stk. 5. Personer, der har bopæl her i landet,

som har ret til ydelser efter denne lov i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EØS-land i henhold til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af

  1. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, jf. Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af
  2. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

protokol 37 til EØS-aftalen, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a

§ 168

regler fastsat i medfør heraf. §

  1. Personer, der ikke har bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold ret til ydelser efter bestemmelserne i §
  2. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet. § 9. Søfarende, der er forhyret med dansk skib, samt disses medsejlende ægtefæller

børn har ret til ydelser efter loven under tjenesteforholdet

i umiddelbar tilknytning hertil. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren

vedkommende organisationer af arbejdsgivere

arbejdstagere de nærmere regler om, hvilke personer der omfattes af denne bestemmelse,

kan herunder foretage de afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende. § 10. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser tilkommer 1) personer, hvis ophold her i landet er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, 2) udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation,

3) familiemedlemmer til de under nr. 1

2 nævnte personer. § 11. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V

X tilkommer personer, der er indkaldt til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der kan sidestilles hermed,

personer, der er optaget i Kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 3 Udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort

særligt sundhedskort §

  1. Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort som bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk.
  2. Kortet, som kan være fysisk eller digitalt, gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven. Stk.
  3. Ansøgning om det i stk. 1 omhandlede bevis skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4

  1. Stk.
  2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat for meddelelsen. Stk.
  3. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk.
  4. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af
  5. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk.
  6. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 4 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt. Stk.
  7. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende udstedelse af sundhedskort, jf. stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service. Stk.
  8. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse, tilslutning, frivillig framelding

inddragelse af sundhedskort efter stk. 1

om opkrævning af gebyr for udstedelse

fornyelse deraf. § 12 a. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til ydelser efter loven på baggrund af regler om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes. Afgørelsen træffes i henhold til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

dets medlemsstater på den ene side

Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af

  1. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af
  2. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

protokol 37 til EØS-aftalen samt Socialsikringsoverenskomster med andre lande. Stk. 2. Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort

dokumentation til brug for en persons optagelse i andre landes offentlige sygeforsikringer til udgift for Danmark efter Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

dets medlemsstater på den ene side

Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af

  1. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af
  2. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

protokol 37 til EØS-aftalen. Stk.

  1. Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven til personer, der efter stk. 1 har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har bopæl her i landet. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med de i stk. 1 nævnte afgørelser ved en persons indrejse

den deraf følgende ret til sundhedsydelser vejlede personen om, at personen skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse efter stk. 1. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Stk. 6. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse

inddragelse af EU-sygesikringskort efter stk. 2. Stk. 7. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse

inddragelse af de i stk. 3 nævnte særlige sundhedskort

om opkrævning af gebyr for udstedelse

fornyelse deraf

om, i hvilket omfang Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige sundhedskort til personer omfattet af § 8, stk. 2,

§ 10

,

i hvilket omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven. Afsnit III Patienters retsstilling Kapitel 4 Patientkreds §

  1. Reglerne i afsnit III gælder for patienter, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen. Stk.
  2. § 35 gælder for personer, der til private virksomheder afgiver biologisk materiale til opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v.,

for de private virksomheder, der modtager det biologiske materiale. §

  1. For en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter loven, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation. Kapitel 5 Patienters medinddragelse i beslutninger Informeret samtykke §
  2. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-
  3. Stk.
  4. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk.
  5. Stk.
  6. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. §
  7. Stk.
  8. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. Stk.
  9. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form

indhold. § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand

om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer

bivirkninger. Stk.

  1. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk.
  2. Stk.
  3. Informationen skal gives løbende

give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen

den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde

være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings-

plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer

bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer

bivirkninger. Stk.

  1. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk.
  2. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form

indhold. Mindreårige § 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16,

inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Stk.

  1. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke. Stk.
  2. En patient, der er fyldt 15 år, kan træffe beslutning om anvendelse af biologisk materiale

genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, efter bestemmelserne i §§ 28-35. En patient, der er fyldt 15 år, er endvidere berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39

kan give samtykke til videregivelse

indhentning af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i § 41, stk. 1, § 42 a, stk. 3, § 42 d, stk. 1, § 43, stk. 1,

§ 51, stk.

4. En patient, der er fyldt 15 år, kan desuden frabede sig, at der indhentes

videregives helbredsoplysninger

andre fortrolige oplysninger efter bestemmelserne i § 41, stk. 3, § 42 a, stk. 5,

§ 42d, stk.

  1. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn

unge i den undervisningspligtige alder ved sundhedsplejerske, herunder form

indhold af samtykket. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn

unge ved den kommunale tandpleje, herunder form

indhold af samtykket. Stk. 6. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet om informeret samtykke i forbindelse med behandling af børn

unge ved den kommunale tandpleje. Stk. 7. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om forudgående

efterfølgende information til forældremyndighedens indehaver. Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke § 18. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling

generelt informeret samtykke til mindre behandlinger. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke efter

  1. pkt. gives af værgen. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan informeret samtykke efter
  2. pkt. gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen dertil. Stk.
  3. Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende, værge, eller fremtidsfuldmægtig, der kan repræsentere patienten i personlige forhold, herunder helbredsforhold kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området,

som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil. Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang

varighed. Stk.

  1. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed giver sin tilslutning hertil. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger, herunder om såvel samtykkets som informationens form

indhold. Øjeblikkeligt behandlingsbehov §

  1. Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig. Patientens inddragelse §
  2. En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres

inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle

relevante, tillægges betydning. Stk.

  1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved beslutninger om indgreb i selvbestemmelsesretten efter kapitel 6 a. Sundhedspersonens ansvar §
  2. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at 1) informeret samtykke indhentes efter §§ 15-17

§ 18, stk.

1, 2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 18, stk. 2, 3) der foreligger tilslutning fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 18, stk. 4,

4) patienten informeres

inddrages i drøftelserne af behandlingen efter §

  1. Kapitel 6 Selvbestemmelse i særlige tilfælde Reglernes anvendelse §
  2. For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 15

16 om informeret samtykke, § 17 om mindreårige, § 20 om patientens inddragelse

§ 21om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse.

§§ 18

19 finder ikke anvendelse for bestemmelserne i dette kapitel. § 17 om mindreårige finder ikke anvendelse for § 26 om behandlingstestamenter. Sultestrejke § 23. Hvis en patient utvivlsomt har iværksat en sultestrejke

patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmæssige konsekvenser, må en sundhedsperson ikke afbryde denne. Afvisning af at modtage blod §

  1. En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Stk.
  2. Patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation

være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen. Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil,

patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 42 i lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed. Afbrydelse af livsforlængende behandling af ikkeuafvendeligt døende § 24 a. Tilbagekalder en patient, som ikke er uafvendeligt døende, et informeret samtykke om fortsat livsforlængende behandling, er en sundhedsperson ikke forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis sundhedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten umiddelbart derefter afgår ved døden,

dette vil stride imod sundhedspersonens etiske opfattelse. Det påhviler i et sådant tilfælde sundhedspersonen at henvise patienten til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens selvbestemmelse. Behandling af uafvendeligt døende §

  1. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 26, stk.
  2. Stk.
  3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Behandlingstestamenter §
  4. Enhver, der er fyldt 18 år

ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan oprette et behandlingstestamente. I behandlingstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Stk. 2. I et behandlingstestamente kan optages bestemmelser om, at patienten ikke ønsker: 1) Livsforlængende behandling i en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende. 2) Livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk

mentalt. 3) Livsforlængende behandling i en situation, hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige

lidelsesfulde. Stk.

  1. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Stk.
  2. I behandlingstestamentet kan patienten bestemme, at patienten ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Stk.
  3. Såfremt en sundhedsperson i tilfælde, hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling i situationer, der er omfattet af stk. 2, eller at iværksætte behandling i situationer omfattet af stk. 4, skal sundhedspersonen undersøge, om der foreligger et behandlingstestamente. Stk.
  4. Patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig kan ikke modsætte sig patientens bestemmelser efter stk. 2

4. Patienten kan dog bestemme i behandlingstestamentet, at fravalg af behandling efter stk. 2, nr. 2

3,

stk. 4 forudsætter patientens nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtigs accept. Stk. 7. Patientens ønske i medfør af stk. 2

4 er bindende for sundhedspersonen. Stk. 8. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingstestamenters oprettelse, udformning, registrering

tilbagekaldelse m.v. § 27. Indenrigs-

sundhedsministeren opretter et livstestamenteregister

fastsætter nærmere regler om livstestamenters oprettelse, udformning, registrering

tilbagekaldelse m.v. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om gebyrer for registrering af livstestamenter. Kapitel 6 a Anvendelse af personlige alarm-

pejlesystemer

andre indgreb i selvbestemmelsesretten Formålet med reglerne i dette kapitel § 27 a. Formålet med reglerne i dette kapitel er at give sundhedspersoner mulighed for at foretage indgreb i patienters selvbestemmelsesret med henblik på at kunne yde den bedst mulige omsorg

beskyttelse af patienten

for at sikre, at indgreb over for patienter sker inden for en nærmere fastsat retlig ramme. Principper for indgreb i selvbestemmelsesretten § 27 b. Ethvert indgreb efter dette kapitel skal være så skånsomt

kortvarigt som muligt

stå i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Det mindst indgribende indgreb skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Alle indgreb skal udføres med størst mulig hensyntagen til den pågældende patient for at undgå unødige krænkelser

ulempe. Stk. 2. Indgreb efter dette kapitel må ikke erstatte personlig pleje

omsorg. Persongruppe § 27 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på patienter, der er fyldt 15 år, som midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give et informeret samtykke,

som er indlagt på en somatisk afdeling på et offentligt sygehus eller på et privat behandlingssted, som regionsrådet har indgået overenskomst eller driftsoverenskomst med, jf. § 75, stk. 2

3. Personlige alarm-

pejlesystemer § 27 d. Overlægen kan med samtykke fra patientens nærmeste pårørende beslutte at anvende personlige alarm-

pejlesystemer på indlagte patienter, hvis det fremstår som den bedste løsning af hensyn til patientens sikkerhed. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, kan samtykke gives af værgen. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, kan samtykke gives af fremtidsfuldmægtigen. Stk. 2. Modsætter patienten sig i ord eller handling anvendelse af personlige alarm-

pejlesystemer, kan overlægen med samtykke fra patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig beslutte at anvende personlige alarm-

pejlesystemer, når der er åbenbar risiko for, at patienten forlader sygehusafdelingen

derved risikerer at udsætte sig for personskade,

de personlige alarm-

pejlesystemer kan forebygge denne risiko. Stk. 3. Det er en betingelse for værgens samtykke efter stk. 1

2, at værgemålet omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. § 5 i værgemålsloven. Det er en betingelse for fremtidsfuldmægtigens samtykke efter stk. 1

2, at fremtidsfuldmagten omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold,

at fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen til at tage beslutninger herom. Stk. 4. Har patienten ingen nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, kan overlægen beslutte at anvende personlige alarm-

pejlesystemer efter betingelserne i stk. 2, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på området, giver sin tilslutning dertil. Stk. 5. Finder overlægen, at den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart skader patientens interesser

helbred, kan overlægen beslutte at anvende personlige alarm-

pejlesystemer efter betingelserne i stk. 2, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på området, giver sin tilslutning dertil. Stk. 6. I overlægens fravær kan beslutninger efter stk. 1

2

stk. 4

5 træffes af en anden læge med faglig indsigt på området. Overlægen skal snarest muligt tage stilling til denne beslutning. Stk. 7. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1

2

stk. 4

5 nævnte personlige alarm-

pejlesystemer. Tilbageholdelse

tilbageførsel § 27 e. Sundhedspersoner kan beslutte at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten ved fysisk at tilbageholde en patient, der er ved at forlade sygehusafdelingen, eller for at føre vedkommende tilbage til sygehusafdelingen, når der er risiko for, at patienten ved at forlade sygehusafdelingen udsættes for at lide personskade,

øjeblikkelig tilbageholdelse eller tilbageførsel i det konkrete tilfælde er absolut påkrævet for at afværge denne risiko. Tilbageholdelse

tilbageførsel kan alene ske, såfremt patienten befinder sig på sygehusets område. Stk.

  1. Tilbageholdelse eller tilbageførsel efter stk. 1 må ikke gennemføres ved at fastspænde patienten, ligesom tilbageholdelse eller tilbageførsel ikke må medføre, at patienten låses inde. Indberetningspligt § 27 f. Ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter dette kapitel skal indberettes til det regionsråd, der er driftsansvarlig myndighed, eller som det private behandlingssted har indgået overenskomst eller driftsoverenskomst med. Indberetning skal tillige ske til de centrale sundhedsmyndigheder. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indberetningspligten efter stk. 1. Kapitel 7 Selvbestemmelse over biologisk materiale

genetiske oplysninger Anvendelsesområde §

  1. Reglerne i §§ 29-35 gælder for selvbestemmelse over biologisk materiale, medmindre andet følger af anden lovgivning eller af reglerne i §
  2. Stk.
  3. Reglerne i §§ 29

29 a

§ 32, stk.

2, gælder for selvbestemmelse over genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale,

som opbevares i Nationalt Genomcenter. Vævsanvendelsesregisteret § 29. En patient kan beslutte, at biologisk materiale, som patienten afgiver eller har afgivet i forbindelse med behandling, kun må anvendes til behandling af den pågældende

til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. En patient kan endvidere beslutte, at genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling,

som opbevares af Nationalt Genomcenter, kun må anvendes til behandling af den pågældende

til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Patientens beslutning registreres i Vævsanvendelsesregisteret, jf. stk. 2. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren opretter Vævsanvendelsesregisteret til registrering af beslutninger truffet efter stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler om registerets indretning

drift, herunder udformning af registreringsblanket, registreringsform

vedligeholdelse m.v. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelserne for myndigheders

andres adgang til oplysninger i registeret. Stk.

  1. En patient kan tilbagekalde sin beslutning efter stk. 1 ved at framelde sig registeret. Stk.
  2. Den myndighed eller sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaringen af oplysninger som nævnt i stk. 1, er forpligtet til at søge oplysninger i registeret, hvis oplysninger som nævnt i stk. 1 ønskes anvendt til andet end behandling af patienten

formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Information om selvbestemmelse over genetiske oplysninger § 29 a. Forud for indhentning af patientens samtykke efter §§ 15

16 til en behandling, der omfatter genetisk analyse, skal den behandlende sundhedsperson informere patienten om retten til at træffe beslutning efter § 29, stk. 1, 2. pkt. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan patienten skal informeres om retten til at træffe beslutning efter § 29, stk. 1, 2. pkt. Opbevaring

videregivelse af afgivet biologisk materiale § 30. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om opbevaring af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. § 31. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om betingelserne for videregivelse til tredjelande af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. § 32. Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, medmindre patienten har fået registreret en beslutning efter § 29,

  1. pkt., i Vævsanvendelsesregisteret. Stk.
  2. Genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale i forbindelse med patientbehandling,

som opbevares i Nationalt Genomcenter, kan videregives til en forsker til brug for et konkret forskningsprojekt, hvis betingelserne i § 46, stk. 1 eller 2, er opfyldt, medmindre patienten har fået registreret en beslutning efter § 29, stk. 1,

  1. pkt., i Vævsanvendelsesregisteret. Ret til destruktion §
  2. En patient kan kræve, at biologisk materiale, som patienten har afgivet i forbindelse med behandling, skal destrueres. Stk.
  3. Destruktion efter stk. 1 kan dog afslås, hvis patientens interesse i at få destrueret det biologiske materiale findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Stk.
  4. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, afgør, hvorvidt destruktion skal finde sted, jf. stk.
  5. Skal destruktion finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor. Stk.
  6. Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der herefter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, tilsvarende de forpligtelser, som er nævnt i stk.
  7. Stk.
  8. Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget sundhedspersonens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det biologiske materiale er videregivet, hvis patienten ønsker materialet destrueret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig. Ret til udlevering §
  9. Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, skal efter anmodning udleveres til patienten, hvis den pågældende kan godtgøre en særlig interesse heri. Stk.
  10. Udlevering efter stk. 1 kan afslås, hvis patientens interesse i at få udleveret det biologiske materiale findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Stk.
  11. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, afgør, hvorvidt udlevering skal finde sted, jf. stk. 1

  1. Skal udlevering finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor. Stk.
  2. Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der herefter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, tilsvarende de forpligtelser, der er nævnt i stk.
  3. Stk.
  4. Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget sundhedspersonens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det biologiske materiale er videregivet, hvis patienten ønsker materialet udleveret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig. Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder §
  5. En privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med henblik på opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v., skal, medmindre andet følger af anden lovgivning, sikre, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den person, der afgiver det biologiske materiale,

virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter. Stk. 2. Aftalen som nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Formålet med indsamling

opbevaring af det biologiske materiale. 2) Hvorledes det biologiske materiale vil blive opbevaret

længden af opbevaringstiden m.v. 3) De betalingsmæssige forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse af aftalen m.v. 4) Hvorledes der skal forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden ophører, herunder hvorvidt det biologiske materiale fortsat kan opbevares. 5) Den private virksomhed, herunder om selskabs-

ejerforhold, ansvarsforhold m.v. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke yderligere oplysninger aftalen efter stk. 1 skal indeholde. Kapitel 8 Aktindsigt § 36. Reglerne i dette kapitel gælder for patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner,

som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger

institutioner m.v., der er omfattet af stk.

  1. §
  2. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i manuelle patientjournaler m.v. efter
  3. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne

tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreåriges patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning

forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning. Stk.

  1. For optegnelser journalført før den
  2. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. §
  3. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2

3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen

om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. Stk.

  1. Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi. Aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn. Stk.
  2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1

2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. § 39. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gebyr til dækning af eventuelle kopierings-

forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigten. Kapitel 8 a Forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til mindreåriges helbredsoplysninger § 39 a. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til helbredsoplysninger

andre fortrolige oplysninger fra elektroniske systemer, herunder patientjournaler m.v., fra offentlige

private behandlingssteder

offentlige

private dataansvarlige om en mindreårig under 15 år. § 39 b. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til en mindreårigs helbredsoplysninger

andre fortrolige oplysninger fra elektroniske systemer, herunder patientjournaler m.v. fra offentlige

private behandlingssteder

offentlige

private dataansvarlige, når den mindreårige som følge af kognitiv funktionsnedsættelse el. lign. ikke selv kan varetage sine interesser, jf. §§ 14

18. Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse

indhentning af helbredsoplysninger m.v. § 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov. Stk.

  1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp. Stk.
  2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med

efter behandling af patienter § 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten,

videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse

behov, 2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling, 3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov, 4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre, 5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne, 6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske om en patient, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når a) videregivelsen er nødvendig

relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse

behov, eller 7) videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse

behov. Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6

7, videregives. Stk.

  1. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget. Stk.
  2. Såfremt der manuelt videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen

formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet

senest 6 måneder efter den anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen. Stk.

  1. En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse til speciallæge eller -tandlæge har samme adgang til helbredsoplysninger m.v. efter stk. 2, nr. 6, som lægen eller tandlægen under uddannelse. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang

om gennemførelsen heraf. §

  1. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-
  2. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk.
  3. Stk.
  4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter § 42 a. Sundhedspersoner kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Stk.

  1. Sundhedspersoner kan endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre. Stk.
  2. Uden for de i stk. 1

2 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner

andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, med patientens samtykke ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter. Stk. 4. Andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, kan ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis det er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten, eller hvis det er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af oplysninger efter stk. 1

2, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil. Stk. 5. Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 1

  1. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for autoriserede sundhedspersoners adgang til at indhente oplysninger i elektroniske systemer om helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger om en patient, der aktuelt er i behandling,

om andre patienter med henblik på at støtte sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige beslutninger som led i patientbehandling. Det gælder

så genetiske oplysninger, der opbevares af Nationalt Genomcenter. Indenrigs-

sundhedsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om de pågældende autoriserede sundhedspersoners mulighed for at anvende teknisk bistand i forbindelse med indhentning af de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt. § 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 3,

tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 5, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles behandlingsstedet eller den sundhedsperson, der har patienten i behandling. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen. Stk. 2. En tilkendegivelse om frabedelse af indhentning af helbredsoplysninger

andre fortrolige oplysninger i et elektronisk system, som drives af en central sundhedsmyndighed, skal ske til denne myndighed, som sikrer, at tilkendegivelsen registreres i det elektroniske system. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der er nævnt i § 42 a, stk. 3,

den tilkendegivelse om frabedelse, der er nævnt i § 42 a, stk. 5. § 42 c. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private

offentlige dataansvarliges pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i elektroniske systemer inden for sundhedsvæsenet (logning), samt om loggens indhold, opbevaring

sletning. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos offentlige

private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal,

på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling § 42 d. Med patientens samtykke kan autoriserede sundhedspersoner til andre formål end behandling ved opslag i elektroniske patientjournaler

andre systemer, som supplerer patientjournalen, i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger. Stk. 2. Indhentning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtykke, når: 1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten,

a) indhentningen er nødvendig

relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser

behov,

c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet

senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen. 2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson,

a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb

arbejdsgange, b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning

sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet

privatliv,

  1. c)ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,
  2. d)der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen,

e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling. 3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt,

som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne,

a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering, behandlingsstedets tilsyns-

kontrolopgaver eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes, b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen,

c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering, behandlingsstedets tilsyns-

kontrolopgaver eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes. 4) Indhentningen foretages af en sundhedsperson

er nødvendig for at kunne videregive oplysninger efter § 43, stk. 2, nr. 1-3, § 45 eller § 45 a. Stk. 3. Andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, kan yde teknisk bistand til den autoriserede sundhedsperson i forbindelse med indhentning af oplysninger efter stk. 1

stk. 2, nr. 1

2, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil. Stk. 4. Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 2, nr. 1

2. Tilkendegivelsen kan være mundtlig eller skriftlig

skal indføres i patientjournalen. Tilkendegivelsen meddeles den sundhedsperson, der er ansvarlig for oplysningerne, eller behandlingsstedet. Stk. 5. En autoriseret sundhedsperson kan i særlige tilfælde videregive oplysninger om en anden sundhedspersons virke indhentet efter § 42 d, stk. 2, nr. 2, hvis betingelserne for videregivelse efter § 43, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. § 42 e. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, skal være skriftligt

skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Stk.

  1. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, bortfalder, senest 1 år efter at det er givet. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der nævnt i § 42 d, stk. 1,

den tilkendegivelse, der er nævnt i § 42 d, stk.

  1. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål §
  2. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden patientens samtykke, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives

oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, 2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, 3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns-

kontrolopgaver, 4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan

er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller 5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus. Stk.

  1. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget. Stk.
  2. Såfremt der manuelt videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen

formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. §

  1. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Stk.
  2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde patienter § 45. En sundhedsperson kan

skal efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag

dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge

den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske

hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2. § 45 a. En autoriseret sundhedsperson skal efter anmodning fra politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed snarest videregive oplysninger om en afdød patients helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger om den afdøde, der er nødvendige for politiets

Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om retslægeligt ligsyn skal iværksættes efter § 180. En autoriseret sundhedsperson skal desuden efter anmodning fra politiet snarest videregive oplysninger om en afdød patients helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger om den afdøde, der er nødvendige for politiets vurdering af, om retslægelig obduktion skal foretages efter § 184. Stk. 2. Sekretærer

personer med funktion som kapelassistent kan som medhjælp for en autoriseret sundhedsperson videregive oplysninger efter stk. 1. Videregivelse

indhentning af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) § 46. Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler

andre systemer, der supplerer patientjournalen, kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt eller et konkret sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. eller lov om kliniske forsøg med lægemidler. Stk.

  1. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, når et forskningsprojekt ikke er omfattet af en af lovene nævnt i stk. 1, endvidere videregives til en forsker til brug for et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse efter godkendelse af regionsrådet, som fastsætter vilkår for videregivelsen. Regionsrådet skal inden for en frist på 35 dage efter modtagelsen af en behørigt udformet ansøgning træffe afgørelse om godkendelse af videregivelsen. Stk.
  2. Ansøgninger om godkendelse efter stk. 2 behandles af regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke, jf. dog stk.
  3. Stk.
  4. Regionsrådet kan overdrage kompetencen efter stk. 3 til et andet regionsråd. Stk.
  5. Ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan give tilladelse til, at en autoriseret sundhedsperson, der er ansat i sundhedsvæsenet, kan indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 til forskningsprojekter, som har opnået tilladelse efter en af lovene nævnt i stk. 1, eller til forskningsprojekter, hvor videregivelsen af oplysningerne er godkendt efter stk.
  6. Ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan endvidere give tilladelse til, at en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, kan yde teknisk bistand til den autoriserede sundhedsperson i forbindelse med indhentning af oplysningerne. Stk.
  7. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til enkeltpersoner, i det omfang de sundhedspersoner, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil. Såfremt det ikke er muligt at kontakte den relevante sundhedsperson, kan ledelsen på behandlingsstedet give tilladelse til efterfølgende henvendelse til de pågældende enkeltpersoner. §
  8. Oplysninger som nævnt i § 46 kan videregives til brug for statistik eller planlægning efter godkendelse af regionsrådet, som fastsætter vilkår for oplysningernes anvendelse m.v., jf. dog stk.
  9. Regionsrådet skal inden for en frist på 35 dage efter modtagelsen af en behørigt udformet ansøgning træffe afgørelse om godkendelse af videregivelsen efter
  10. pkt. Stk.
  11. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden godkendelse af regionsrådet, når det følger af lov, at oplysningerne skal videregives. Stk.
  12. Ansøgninger om godkendelse efter stk. 1 behandles af regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke. Regionsrådet kan dog overdrage kompetencen efter
  13. pkt. til et andet regionsråd. §
  14. Oplysninger, der er indhentet efter §§ 46

47 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Stk.

  1. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter § 46, stk. 2,

§ 47, stk.

1,

om indhentning af oplysninger efter § 46, stk. 5. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren uanset stk. 1 fastsætte regler om, at oplysninger omfattet af stk. 1, som er behandlet med henblik på at udføre sundhedsfaglige statistiske

videnskabelige undersøgelser, senere kan behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til varetagelse af den registreredes vitale interesser. Videregivelse til tredjelande § 49. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande. Kapitel 10 Tolkebistand § 50. Regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge

privatpraktiserende speciallæge

behandling på sygehus. Stk. 2. Regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år,

som har behov for tolkebistand i henhold til stk.

  1. Stk.
  2. Regionsrådet opkræver fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker en anden tolk end den tolk, som regionsrådet har anvist. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets pligt til at yde tolkebistand efter stk. 1-3, herunder om undtagelser fra reglerne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog

for bestemte persongrupper, hvor ganske særlige grunde taler herfor. Kapitel 11 Patientkontorer m.v. § 51. Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede

rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit

udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v.

reglerne om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontorerne har desuden til opgave at informere, vejlede

rådgive patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland om adgang til behandling

rettigheder m.v. Stk. 2. Patientkontorerne skal informere praktiserende læger

speciallæger om reglerne om frit

udvidet frit sygehusvalg m.v.

om deres patienters valgmuligheder i sygehusvæsenet, jf. §§ 86

  1. Stk.
  2. Patientkontorerne kan modtage alle klager

henvendelser vedrørende de i stk. 1 nævnte opgaver

skal efter anmodning bistå med at udfærdige

fremsende henvendelser til rette myndighed. Stk. 4. Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til patientvejledere på patientkontorerne om patientens helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger til brug for rådgivning

bistand til patienten. Samtykke kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den patientvejleder, der modtager oplysninger. Videregivelse af oplysninger skal indføres i patientjournalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig, at oplysningerne videregives. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse

registrering af oplysninger

samtykke. Stk.

  1. Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om patientkontorernes opgaver

funktioner. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om patientkontorernes vejledning af patienter om behandling i udlandet

om patientkontorernes vejledning af personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland om behandling her i landet m.v. Stk. 7. Regionsrådet fastsætter nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige

organisatoriske placering samt for deres virksomhed, herunder for, hvilke forhold der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes til indenrigs-

sundhedsministeren. Stk. 8. Patientkontorerne udarbejder årsberetninger for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til indenrigs-

sundhedsministeren. § 51 a. Styrelsen for Patientsikkerhed indsamler oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen, herunder til brug for Kommissionens udarbejdelse af rapporter m.v. om grænseoverskridende sundhedsydelser. Det påhviler regionsråd

kommunalbestyrelser at give oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed herom. Stk.

  1. Styrelsen for Patientsikkerhed koordinerer patientkontorernes virksomhed vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indsamling af oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen

om Styrelsen for Patientsikkerheds koordination af patientkontorernes virksomhed vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser. Afsnit IV Transplantation Kapitel 12 Transplantation fra levende

afdøde personer Transplantation fra levende personer § 52. Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil, kan væv

andet biologisk materiale udtages i personens levende live til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske. Stk. 2. Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt ganske særlige grunde taler derfor, kan indgrebet dog foretages med samtykke fra en person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens indehaver. For en person, som er under 15 år, kan samtykket gives af forældremyndighedens indehaver, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. For en person, der mangler evnen til selv at give samtykke, kan samtykket gives af værgen, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan samtykke for en person, der mangler evnen til selv at give samtykke, gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen dertil

betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Der kan dog ikke gives samtykke til, at der fra en person under 18 år eller fra en person, som mangler evnen til selv at give samtykke, udtages ikke gendanneligt væv. Stk. 3. Fra en person, som er under 15 år, eller som mangler evnen til selv at give samtykke, kan der alene udtages væv, dersom 1) der ikke findes en egnet donor, som har evnen til at samtykke, 2) modtageren er bror, søster, barn, forælder eller i særlige tilfælde nærtstående familiemedlem til donoren, 3) donationen skaber mulighed for at redde modtagerens liv

4) den pågældende potentielle donor ikke gør indvendinger. Stk. 4. Indgreb på personer under 18 år

på personer, som ikke selv kan give samtykke, skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed, inden indgrebet finder sted. Stk. 5. Inden samtykke meddeles, skal den eller de pågældende, som giver samtykket, af en læge have modtaget oplysning om indgrebets beskaffenhed

følger samt om risikoen ved indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den eller de pågældende har forstået betydningen af de meddelte oplysninger. Stk. 6. Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art

samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare for personen. Transplantation fra afdøde personer § 53. Fra en person, der er død på eller som død er indbragt til et sygehus eller lignende institution, kan væv

andet biologisk materiale udtages til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske efter reglerne i stk. 2-

  1. Stk.
  2. Indgrebet må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte
  3. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det samme gælder, hvis personen mundtligt har udtalt sig for et sådant indgreb. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept, jf. dog stk.
  4. Stk.
  5. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må indgrebet kun foretages, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra afdøde imod indgrebet

afdødes nærmeste giver samtykke til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet ikke foretages. Stk.

  1. Er afdøde under 18 år, må indgrebet kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtykke til indgrebet. §
  2. Udtagelse af væv m.v. efter § 52

§ 53

forskning efter § 54 a må kun foretages af læger, der er ansat på sygehuse eller lignende institutioner,

som Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt dertil. Stk.

  1. Godkendelse givet efter stk. 1 kan ændres, suspenderes eller tilbagekaldes af Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede. Stk.
  2. Indgreb efter §§ 53

54 a må ikke foretages af de læger, der har behandlet afdøde under dennes sidste sygdom eller har konstateret personens død. Stk.

  1. Indgreb efter § 53 må ikke finde sted, såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, medmindre indgrebet må antages at være uden betydning for resultatet af undersøgelsen. § 54 a. Der kan efter reglerne i stk. 2-4 alene ske forskning på en afdød person som led i udtag af dennes organ i medfør af § 53, såfremt det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt har til hensigt at forbedre transplantationsresultater. Stk.
  2. Forskning må udføres, såfremt afdøde efter sit fyldte
  3. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det samme gælder, hvis personen mundtligt har udtalt sig herom. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig forskning på afdøde, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept, jf. dog stk.
  4. Stk.
  5. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må forskning kun ske, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelser fra afdøde imod forskning

afdødes nærmeste pårørende giver samtykke hertil. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste pårørende, kan der ikke ske forskning på afdøde. Stk.

  1. Er afdøde under 18 år, må forskning på afdøde kun ske, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtykke til forskning. §
  2. Andre indgreb på en afdød end nævnt i dette kapitel må kun foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte
  3. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Stk.
  4. Sådanne indgreb må først foretages, når uopretteligt ophør af åndedræt

hjertevirksomhed er indtrådt. §

  1. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af
  2. svangerskabsuge fødes uden at vise livstegn (dødfødte børn). Stk.
  3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindre hudpartier

andre mindre indgreb, som ganske må ligestilles hermed. Afsnit V Praksissektorens ydelser Kapitel 13 Regionsrådets ansvar for ydelser i praksissektoren § 57. Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe

sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V. Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at sikre, at borgere kan modtage vederlagsfri sygebesøg i hjemmet. § 57 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling ved læge på regionsrådets egne klinikker etableret efter § 227, stk. 5

8, til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer fra Færøerne

Grønland, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8

§ 80eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling

begrænsning af modtagelse af patienter fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v. § 57 b. Regionsrådet fastsætter på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk.

  1. Stk.
  2. En indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a. Kapitel 13 a Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger § 57 c. Alment praktiserende læger er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige retningslinjer m.v. Stk.
  3. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet

kommunalbestyrelserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v. § 57 d. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis

anvende datafangst. Stk.

  1. Alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, skal offentliggøre de oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgernes valg af læge, jf. § 59, stk.
  2. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om kodning

datafangst. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om praksis efter stk. 2. Kapitel 13 b Krav til

obligatoriske opgaver m.v. for praktiserende tandlæger § 57 e. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1

2, skal skriftligt meddele dette til regionsrådet. Meddelelse skal gives med 1 måneds varsel til den

  1. i en måned. Meddelelsen skal vedlægges dokumentation for, at tandlægen opfylder de forpligtelser, der følger af §§ 57 f-57 j. Stk.
  2. Retten til at yde tandlægehjælp indtræder, når regionen skriftligt har meddelt tandlægen sin godkendelse. Stk.
  3. Ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal ske ved skriftlig meddelelse til regionsrådet fra den enkelte praktiserende tandlæges side. Meddelelse herom skal gives med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Tandlægen skal samtidig informere patienterne herom. § 57 f. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal have tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed. § 57 g. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tegne en erhvervsansvarsforsikring. § 57 h. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal offentliggøre de oplysninger om deres praksis, herunder udarbejde en praksisdeklaration, der er relevante i forbindelse med borgerens valg af tandlæge. Stk.

  1. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal på et sted, der er synligt for patienterne, offentliggøre prisoplysninger på tandplejeydelser uden fastsat grundhonorar, der udføres i klinikken. Stk.
  2. Før igangsættelse af behandlinger, hvor prisen for den samlede behandling inklusive alle nødvendige ydelser forventes at overstige 2.500 kr., skal praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, give patienten tilbud om et skriftligt uspecificeret prisoverslag. Ændres behandlingen,

har det væsentlig indflydelse på prisoverslaget, skal tandlægen informere patienten herom

tilbyde et revideret skriftligt uspecificeret prisoverslag. Informationen skal gives på et tidspunkt, hvor patienten har mulighed for at fravælge den foreslåede behandling. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1

2

om prisoverslag efter stk. 3. § 57 i. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal benytte elektroniske it-løsninger i forbindelse med journalføring

kommunikation med sundhedsmyndigheder. Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tilstræbe at give patienterne mulighed for elektronisk kommunikation, herunder elektronisk tidsbestilling

indkaldelse. Stk.

  1. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal etablere en indkaldelsesordning, der sikrer, at patienter tilknyttet praksis regelmæssigt indkaldes til tandlæge. Indkaldelsen skal baseres på patientens individuelle behov vurderet på baggrund af tandlægens faglige skøn. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten for praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, til at benytte elektroniske it-løsninger, jf. stk.

  1. Praksisformer m.v. § 57 j. En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal drive praksis som en personligt ejet virksomhed, et interessentskab, et kommanditselskab eller et kapitalselskab, der kan organiseres som et klinikfællesskab mellem to eller flere selvstændige tandlægepraksis. Stk.
  2. En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan drive praksis, jf. stk. 1, fra højst to praksisadresser

skal selv udøve tandlægevirksomhed på mindst en af adresserne. Stk.

  1. Regionsrådet kan efter ansøgning tillade, at en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, praktiserer fra flere end to praksisadresser. Stk.
  2. En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,

som flytter sin praksis til en ny adresse, skal give regionsrådet i den region, hvori praksis er beliggende, meddelelse herom, inden eller samtidig med at flytningen finder sted. Flyttes praksis til en anden region, skal meddelelsen

så gives til regionsrådet i denne region. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om praksisformer efter stk. 1, herunder om ejerskab, ledelsesmæssig sammensætning, vedtægter

personligt ansvar. § 57 k. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal ved længerevarende fravær overdrage ansvaret for drift af praksis til en stedfortrædende tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge skal have tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed. Stk.

  1. En praktiserende tandlæge, der overdrager ansvaret for driften af sin praksis til en stedfortræder, skal give regionsrådet skriftlig meddelelse herom, inden eller samtidig med at overdragelsen finder sted. Stk.
  2. Dør eller går en praktiserende tandlæge, der yder tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, konkurs, kan dødsboet eller konkursboet indsætte en stedfortrædende tandlæge på vilkår som anført i stk. 1

  1. Kapitel 14 Valg af sikringsgruppe §
  2. Ved udstedelse af sundhedskort efter § 12, stk. 1, skal en person foretage valg mellem sikringsgruppe 1

2

meddele det til kommunen. Ved udstedelse af særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, skal en person foretage et valg mellem sikringsgruppe 1

2

meddele det til Udbetaling Danmark. Stk. 2. Personer, der ikke inden for en af indenrigs-

sundhedsministerens fastsat frist har givet meddelelse om valg af sikringsgruppe, bliver omfattet af sikringsgruppe 1. Stk. 3. Personer mellem 15

18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om valg af sikringsgruppe m.v., herunder situationer, hvor kommunalbestyrelsen efter udstedelse af sundhedskort efter § 12, stk. 1, eller Udbetaling Danmark efter udstedelse af særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, kan overføre en person fra gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke. Kapitel 15 Ydelser Lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge § 59. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge

meddele det til kommunen. Stk. 2. Meddelelse om valg af alment praktiserende læge skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3.

  1. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse omfattet af
  2. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
  3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en meddelelse om valg af alment praktiserende læge, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt. Stk.
  4. En digital meddelelse om valg af alment praktiserende læge anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Stk.
  5. Personer mellem 15

18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med lægeskift. §

  1. Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe
  2. Stk.
  3. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos alment praktiserende læge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe
  4. Stk.
  5. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers ret til vederlagsfri behandling hos alment praktiserende læge. §

  1. Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til gravide. Stk.
  2. Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af forebyggende helbredsundersøgelser efter stk.
  3. §
  4. Regionsrådet yder vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til personer uanset sikringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter personens eget valg. Stk.
  5. Vejledning kan tilbydes

ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. §

  1. Regionsrådet tilbyder alle børn under den undervisningspligtige alder syv vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, herunder tre undersøgelser i barnets første leveår. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk.

  1. §
  2. Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk.
  3. Stk.
  4. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af sikringsgruppe
  5. Stk.
  6. Ved behandling eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden for hvis speciale der ikke findes en overenskomst med det offentlige, yder regionsrådet tilskud til delvis dækning af udgiften efter nærmere regler, der fastsættes af indenrigs-

sundhedsministeren . Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at kravet om henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang. Endvidere kan indenrigs-

sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at en praktiserende speciallæge kan henvise til behandling hos en anden praktiserende speciallæge i nærmere bestemt omfang. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, efter stk. 2. Valg af tandlæge

tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge § 64 a. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1

2,

som ikke har ret til vederlagsfri tandpleje i henhold til § 127, kan frit vælge tandlæge blandt samtlige praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. Stk. 2. Regionsrådet offentliggør en liste over de praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. § 64 b. Regionsrådet yder tilskud til tandlægehjælp, jf. stk. 2, til personer omfattet af sikringsgruppe 1

2, som ikke modtager tandpleje efter §§ 131

  1. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tandlægehjælp omfattet af stk. 1, herunder om omfanget af tandplejeydelser, indhold

anvendelse af tandplejeydelser

det tilskud, der ydes til tandplejeydelser. Endvidere fastsætter indenrigs-

sundhedsministeren regler om borgerens egenbetaling for modtagelse af tandplejeydelser, herunder regler om afregning

adgang til at modtage prisoverslag, samt gebyr for udeblivelse

afbrudt behandling. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til tandlægehjælp til borgere, der modtager tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. § 64 c. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal sikre, at patienter, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse

eventuel behandling inden for en rimelig frist afhængigt af problemets alvor

patientens eventuelle smerter. Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal i samarbejde med øvrige praktiserende tandlæger i den region, hvor praksis er beliggende, bidrage til at sikre etablering af en tandlægevagtordning i regionen. Økonomisk ramme, afregning

kontrol § 64 d. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om den økonomiske ramme for tilskud til behandling, jf. § 64 b, stk. 1, herunder om udmøntning af den økonomiske ramme i forhold til konkrete tandplejeydelser, jf. § 64 b, stk. 2. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om, at finansiering af udgifterne til driften af de klageordninger om praktiserende tandlæger, der reguleres efter §§ 1, 2

3 b i lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

finansieringen af de erstatningssager, der er henlagt til behandling hos en privat institution, kan indgå i den økonomiske ramme omfattet af stk.

  1. Stk.
  2. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal afregne tilskud for tandplejeydelser omfattet af § 64 b, stk. 1, med regionsrådet. Stk.
  3. Afregningen sker elektronisk med den region, hvori tandlægens klinik er beliggende. Stk.
  4. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, indsender afregningsoplysninger til regionsrådet for de i en kalendermåned afsluttede behandlinger månedsvis, således at de er modtaget i regionen senest den
  5. i den efterfølgende måned. Afregningen af regionsrådets andel af udgiften finder herefter sted, således at beløbet er til tandlægens rådighed senest den
  6. i måneden. Hvor tandlægevirksomheden drives i selskabsform, jf. § 57 j, sker indbetaling til selskabets pengeinstitutkonto. Overdragelse af tandlægens tilgodehavende kan ikke finde sted. Stk.
  7. Ved afregning er regionsrådets beregninger gældende. I tilfælde af afvigelser mellem regionsrådets

tandlægens opgørelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere undersøgelse. Undersøgelsen skal så vidt muligt være afsluttet inden den følgende afregningsmåned. Stk.

  1. Regionsrådet fører løbende kontrol med udbetalingen af tilskud efter stk.
  2. Stk.
  3. Regionsrådet kan til brug for sin kontrolvirksomhed efter stk. 7 anmode om alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen. § 64 e. En tandlæge, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan pålægges at tilbagebetale allerede afregnede tilskud, hvis det samlede niveau for afregnede tilskud overstiger den økonomiske ramme for tilskud til behandling omfattet af § 64 d, stk.
  4. Det samme gælder tandlæger, der er ophørt med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
  5. pkt. gælder ikke, hvis tandlægens meddelelse skyldes pensionering, salg af en tandlægeklinik el.lign. Stk.
  6. Krav om tilbagebetaling, jf. stk. 1, kan ligeledes gøres gældende for allerede afregnede tilskud til ydelser, som er anvendt forkert, jf. § 64 b, stk.
  7. Stk.
  8. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for krav om tilbagebetaling efter stk. 1

2, herunder om tidspunkter

intervaller for opgørelse af tilbagebetalingskrav

om krav om tilbagebetaling for tandlæger, der, jf. § 57 e, stk. 3, er ophørt med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. § 64 f. Regionsrådene fører løbende en opgørelse over tandplejeydelser, der er afregnet efter § 64 d, stk. 3, fordelt på den enkelte praksis

regionen som helhed. Opgørelsen skal efter anmodning stilles til rådighed for Indenrigs-

Sundhedsministeriet

underliggende styrelser. Stk. 2. Regionsrådene kan ved afvigende ydelsesmønstre

på baggrund af opgørelserne efter stk. 1 fastsætte højestegrænser for afregning af tilskud til tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til at udarbejde en opgørelse efter stk. 1

2

adgangen til at fastsætte højestegrænser efter stk.

  1. Tilskud til behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl. §
  2. (Ophævet) §
  3. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor. §
  4. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning. §
  5. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning. §
  6. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning. §
  7. Regionsrådet yder efter regler fastsat af indenrigs-

sundhedsministeren tilskud til briller til børn under 16 år. § 70 a. (Ophævet) § 71. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskud til anden behandling end nævnt i §§ 64 b

66-

  1. §
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter §§ 66-

  1. §
  2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis yde hjælp til supplering af de i §§ 60, 64, 64 b

66-71 omhandlede ydelser. Kapitel 15 a Høreapparatbehandling § 73 a. Regionsrådet tilbyder høreapparatbehandling efter henvisning fra en speciallæge i øre-, næse-

halssygdomme foretaget i overensstemmelse med visitationsretningslinjer fastsat i medfør af § 73 b, stk.

  1. Stk.
  2. Regionsrådet yder tilskud til høreapparatbehandling hos godkendte private leverandører af høreapparatbehandling til patienter over 18 år med ukompliceret eller ikke svært høretab. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om tilskud til høreapparatbehandling hos godkendte private leverandører af høreapparatbehandling, herunder om afregning af tilskud. § 73 b. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling, herunder om visitationsretningslinjer for henvisning til høreapparatbehandling. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger speciallæger i øre-, næse-

halssygdomme skal give patienter i forbindelse med henvisning til høreapparatbehandling. § 73 c. Indenrigs-

sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, godkender private leverandører, som kan udføre høreapparatbehandling til patienter over 18 år med ukompliceret eller ikke svært høretab. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, kan tilbagekalde en godkendelse fra en privat leverandør af høreapparatbehandling, der ikke overholder vilkår fastsat i en godkendelse, krav efter § 73 d, stk. 1, eller krav fastsat i medfør af stk. 4, § 73 b, stk. 1,

§ 73d, stk.

2

  1. Stk.
  2. Afgørelser om afslag på godkendelse eller tilbagekaldelse af godkendelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om betingelser

vilkår for godkendelse som privat leverandør af høreapparatbehandling

om betingelser for fortsat godkendelse som privat leverandør af høreapparatbehandling. § 73 d. Godkendte private leverandører af høreapparatbehandling skal tydeligt oplyse patienten om muligheden for at få et høreapparat, der ikke overstiger tilskuddet, regionsrådet yder efter § 73 a, stk. 2,

om sortiment

pris på de enkelte høreapparater hos leverandøren, herunder om, hvorvidt leverandøren tilbyder høreapparater inden for tilskudsgrænsen. Godkendte private leverandører skal endvidere tydeligt oplyse patienten om ejerforholdene for salgsstedet. Stk. 2. Personer, som arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter hos en godkendt privat leverandør af høreapparatbehandling, har tavshedspligt om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold

andre fortrolige oplysninger. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om godkendte private leverandørers indsamling

opbevaring af oplysninger om høreapparatbehandling

indberetning af sådanne oplysninger til de centrale sundhedsmyndigheder. § 73 e. Indenrigs-

sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, fører tilsyn med godkendte private leverandører af høreapparatbehandling. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om tilsyn med godkendte private leverandører af høreapparatbehandling, herunder om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn. § 73 f. Indenrigs-

sundhedsministeren kan delegere kompetence til at meddele godkendelse efter § 73 c, stk. 1

2,

føre tilsyn efter § 73 e, stk. 1, til en privat aktør. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om delegation af kompetence til at meddele godkendelse

føre tilsyn til en privat aktør, herunder om krav til de private aktører. Stk. 3. Delegeres beføjelser til en privat aktør, finder forvaltningsloven

de almindelige forvaltningsretlige regler

principper samt lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på den private aktørs administration af de delegerede opgaver. § 73 g. Indenrigs-

sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, opkræver gebyr fra godkendte private leverandører af høreapparatbehandling til dækning af omkostninger ved godkendelse

tilsyn. Stk. 2. Private aktører, der delegeres beføjelser til efter § 73 f, opkræver betaling fra godkendte private leverandører af høreapparatbehandling til dækning af omkostninger ved godkendelse

tilsyn. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrernes

betalingens størrelse

om opkrævning af gebyrerne

betalingen. § 73 h. Udskiftning af et høreapparat kan tidligst ske efter 4 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Tidsfristen gælder separat for hvert høreapparat. Stk. 2. Der kan dog ske udskiftning at et høreapparat før 4-årsperiodens udløb, når 1) der foreligger en lægefaglig vurdering af, at der er indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, 2) legemlige forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparatet eller 3) høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand el.lign. § 73 i. Speciallæger i øre-, næse-

halssygdomme, der arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, må ikke fra den

  1. juli 2019 erhverve ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater. Stk.
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke speciallæger

hvilket ejerskab der omfattes af stk.

  1. Afsnit VI Sygehusydelser Kapitel 16 Regionsrådets ansvar for sygehusydelser §
  2. Regionsrådet har ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver. Stk.
  3. Til en regions sygehusvæsen hører regionens egne sygehuse

tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. §

  1. Regionsrådet kan samarbejde med andre regioners sygehusvæsen som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver. Stk.
  2. Regionsrådet kan endvidere indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af sådanne institutioner. Stk. 3. Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med de i § 79, stk. 2

3, nævnte private specialsygehuse m.fl., som er beliggende i regionen. Stk. 4. Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med selvejende hospicer, som er beliggende i regionen,

som ønsker at indgå aftale om tilbud af hospicepladser. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om det antal hospicepladser, som et regionsråd skal tilbyde at indgå driftsoverenskomst om,

om vilkår for driftsoverenskomsten. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter ansøgning fra en privat institution som nævnt i stk. 2

4 bestemme, at frit valg-reglerne i § 86 helt eller delvis skal finde anvendelse på institutionen. § 75 a. Regionsrådet kan indgå aftale med landets retsmedicinske institutter om varetagelse af lægevidenskabelig obduktion af personer, som pludseligt

uventet er afgået ved døden. § 76. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om et regionsråds adgang til som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver at drive eller benytte sygehuse

institutioner i udlandet, herunder om regionernes betaling for behandling i udlandet. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter, i hvilket omfang reglerne i afsnit VI

i § 171 om befordring finder anvendelse, når et regionsråd driver eller benytter institutioner i udlandet. §

  1. Regionsrådet kan kun deltage i driften, ledelsen eller finansieringen m.v. af et sygehus, hvis det drives efter bestemmelserne i denne lov. §
  2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde sygehusbehandling til personer, som ikke har ret til sygehusbehandling efter denne lov. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger

ydelser på regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler

udstyr til offentlige myndigheder

private virksomheder. Stk. 3. Et regionsråd kan samarbejde med offentlige myndigheder

private virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen af fælles opgaver efter afsnit VI, XI, XII

XIV-XVI

opgaver, der har tilknytning hertil,

som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgivning, samt påtage sig dermed forbundne udgifter, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at samarbejder som nævnt i stk. 3, der medfører indskrænkninger i regionsrådets beføjelser, skal godkendes af ministeren, herunder om, at kravet om godkendelse alene gælder nærmere former for samarbejde. Stk. 5. Et samarbejde, som efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kræver godkendelse, anses for godkendt, medmindre regionsrådet modtager afslag på godkendelse, inden 1 måned efter at indenrigs-

sundhedsministeren har modtaget orientering fra regionsrådet om samarbejdet. Stk. 6. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om proceduren for godkendelse i medfør af regler udstedt efter stk. 4, herunder om orientering af ministeren, om, hvilke oplysninger orienteringen skal indeholde,

om udsættelse af fristen, såfremt de nødvendige oplysninger ikke foreligger ved orienteringen. Stk. 7. En kommunalbestyrelse kan deltage i samarbejder efter stk. 3, når samarbejdet tillige varetager opgaver, som kommunerne lovligt kan varetage. En kommunalbestyrelses deltagelse i et samarbejde med regionsråd

andre kommunalbestyrelser, der medfører indskrænkning i kommunalbestyrelsens beføjelser, skal godkendes af indenrigs-

sundhedsministeren efter proceduren i stk. 5

regler fastsat i medfør af stk.

  1. Stk.
  2. Et regionsråd kan efter indenrigs-

sundhedsministerens godkendelse påtage sig opgaver

dermed forbundne udgifter, som ikke er omfattet af denne lov, såfremt det har væsentlig betydning for varetagelsen af regionsrådets opgaver efter afsnit VI, XI, XII

XIV-XVI. § 78 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling efter afsnit VI til patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland, der ikke har bopæl her i landet, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8

§ 80eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sygehusydelser, persongrupper, betaling

begrænsning af modtagelse af patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v. Kapitel 17 Sygehusbehandling m.v. § 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen

ved andre regioners sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge. Personen kan

så være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. 2.

  1. pkt., når omstændighederne taler derfor. Stk.
  2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, DIGNITY-Dansk Institut Mod Tortur

RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet Haslev, Sclerosehospitalet Ry, Specialhospitalet for Polio-

Ulykkespatienter, Sano Middelfart, Sano Aarhus, Sano Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord Rehabilitering

Center for Hjerneskade. Stk.

  1. Regionsrådet yder tillige specialiseret ambulant behandling til henviste patienter, der har bopæl i de regioner, hvor afdelinger af Øfeldt Centret er beliggende. §
  2. Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen. Stk.
  3. Herudover yder regionsrådet behandling til de i stk. 1 nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne

Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der. § 81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII

VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-

  1. Stk.
  2. Regionsrådet opkræver betaling af patienten for behandling efter § 80, jf. dog stk.
  3. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. Stk.
  4. Sygehusbehandling efter § 80 er vederlagsfri for personer fra Færøerne

Grønland. Stk. 4. Hvor særlige forhold taler herfor, kan indenrigs-

sundhedsministeren uanset reglerne i §§ 79

80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor. Stk. 5. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen. § 82. Når regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i en anden region, skal det ske på samme vilkår, hvorpå regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i regionen. Kapitel 17 a Diagnostiske undersøgelser, udredning m.v. § 82 a. En person, der er henvist til en diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læger, jf. § 60,

praktiserende speciallæger, jf. § 64, kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. §

  1. Personen kan desuden vælge at blive undersøgt på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som Danske Regioner har indgået aftale med efter § 87, stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 1 måned efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde undersøgelse ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Stk.
  2. Stk. 1 finder endvidere anvendelse ved diagnostiske undersøgelser til brug for speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske team i forbindelse med behandling af indplacerede eliteidrætsudøvere i Team Danmark. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at praktiserende kiropraktorer kan henvise til en diagnostisk undersøgelse på et sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos den praktiserende kiropraktor. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for diagnostiske undersøgelser i medfør af stk. 1-3, herunder om afgrænsning af

vilkår for undersøgelser,

kan undtage bestemte undersøgelsesformer. § 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse

klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning

regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1

2. Kapitel 17 b Integreret behandling af en psykisk lidelse

en samtidig rusmiddelproblematik § 82 c. Regionsrådet i bopælsregionen påbegynder senest 14 dage efter regionens modtagelse af henvisning behandling af personer, som er visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse

en samtidig rusmiddelproblematik. Stk.

  1. Regionsrådet i bopælsregionen udleverer vederlagsfrit lægemidler, der ordineres som led i behandling af rusmiddelproblematikken, til personer nævnt i stk. 1, uanset hvor behandlingen finder sted. Kapitel 18 Særlige sygehusydelser m.v. §
  2. Regionsrådet yder forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder

jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. § 84. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus. § 85. Personer mellem 50

69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk.

  1. Stk.
  2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi). Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse. § 85 a. Personer med en livmoderhals har fra det 23. år ret til screening for livmoderhalskræft i bopælsregionen. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for livmoderhalskræft efter stk. 1. § 85 b. Personer mellem 50

74 år har ret til screening for tyk-

endetarmskræft i bopælsregionen. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for tyk-

endetarmskræft efter stk.

  1. Kapitel 19 Frit sygehusvalg §
  2. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse

de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud

kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Stk. 2. Et sygehus kan afvise at modtage personer i medfør af stk. 1, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager,

hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Indenrigs-

sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren, social-

boligministeren

udlændinge-

integrationsministeren fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1

§§ 82

a

87, når 1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner, 2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse

anden tvang i psykiatrien eller straffeloven, 3) de er anbragt på en sikret døgninstitution i henhold til lov om social service eller barnets lov, herunder som led i en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, eller 4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven. Kapitel 20 Udvidet frit sygehusvalg §

  1. En person, som er omfattet af § 82 b, kan vælge at blive helt eller delvist udredt på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde personen endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Kan bopælsregionen af faglige årsager, jf. § 82 b, ikke inden for 1 måned tilbyde en henvist person, jf.
  2. pkt., endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, kan personen vælge at få dele af udredningsforløbet, hvor ventetiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, udført på et aftalesygehus, jf. stk.
  3. Stk.
  4. En person, som er henvist til sygehusbehandling

udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. For en person, som er henvist til sygehusbehandling

udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til

med den

  1. december 2024, er fristen efter
  2. pkt. for somatisk behandling dog 2 måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus. For en person, som er visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse

en samtidig rusmiddelproblematik, er fristen efter

  1. pkt. dog 14 dage regnet fra tidspunktet for regionens modtagelse af henvisningen til tidspunktet for behandlingens påbegyndelse. Stk.
  2. En person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen. Stk.
  3. Danske Regioner indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark

sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1-3

§ 82a. Stk.

  1. Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner til på deres vegne at indgå aftaler efter stk.
  2. Stk.
  3. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om 1) afgrænsning af

vilkår for udredning

behandling, der er omfattet af stk. 1-3,

kan herunder undtage bestemte udrednings-

behandlingsformer, 2) krav til indhold

udformning af informationsmateriale vedrørende udredning

behandling samt regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om udredning

behandling, der er omfattet af stk. 1-3,

3) krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4. Kapitel 20 a Kennedy Centret § 87 a. Praktiserende læger, speciallæger

andre, der virker inden for social-

sundhedsvæsenet, kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn

unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-, sundheds-

undervisningsmyndighederne. Stk. 2. Indenrigs-

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til

fra Kennedy Centret efter stk. 1. Kapitel 20 b (Ophævet) Kapitel 20 c Voldgiftsnævn § 87 i. Hvis der opstår tvist mellem Danske Regioner

de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark eller sygehuse, klinikker m.v. i udlandet om vilkårene for en aftale om undersøgelse

behandling efter § 87 stk. 4, kan sygehusene, klinikkerne m.v. hver især eller i forening indbringe tvisten for et voldgiftsnævn. Stk. 2. Når der indbringes en sag for voldgiftsnævnet, udpeger indenrigs-

sundhedsministeren til nævnet en opmand

en suppleant for opmanden. Danske Regioner udpeger en voldgiftsmand,

sygehusene, klinikkerne m.v. udpeger en voldgiftsmand. Både opmand, suppleant

voldgiftsmænd skal have økonomisk indsigt

indsigt i sundhedsvæsenets forhold. Stk. 3. Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager opmanden samt de to voldgiftsmænd. Opmanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling. Indenrigs-

sundhedsministeriet yder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet. Stk. 4. Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler om voldgiftsnævnet

om behandlingen af voldgiftssager, herunder forretningsordenen. Ministeren fastsætter endvidere regler om vederlag til opmand, voldgiftsmænd

de særligt sagkyndige, som bliver tilkaldt,

om sagsomkostninger

deres fordeling. Stk.

  1. Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 21 Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme §
  2. Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling, yder regionsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid. Stk.
  3. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid,

i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patient

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.