Obsah (4)

BEK H#LOKDOK04 B B20240106505 DC001703 245168 Bekendtgørelse om dyreforsøg 2024 2024-09-25 2024-09-27 2024-09-28 Valid 1065 Dyreforsøgsbekendtgørelsen Lovtidende A 2024-09-27 32010L0063 32006L0123 A20

§ 1, stk.

§
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forsøg: Enhver invasiv eller ikke-invasiv anvendelse af et dyr til forsøgsformål eller andre videnskabelige formål, med kendt eller ukendt resultat, eller uddannelsesmæssige formål, der kan forvolde dyret smerte, lidelse, angst eller varigt mén svarende til eller stærkere end, hvad indførelsen af en nål, i overensstemmelse med god veterinær praksis, forvolder. Dette omfatter alle handlinger, der er bestemt til eller sandsynligvis vil medføre fødsel eller udrugning af et dyr eller udvikling og bevarelse af nye genmodificerede dyrestammer i en sådan tilstand, men udelukker aflivning af dyr kun med henblik på anvendelse af deres organer eller væv. 2) Forsøgsdyr: Dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af lovens § 1, stk.
3) Projekt: Et arbejdsprogram, der har et bestemt videnskabeligt formål og involverer et eller flere forsøg. 4) Opstaldningssteder: Alle lokaliteter, hvor der holdes forsøgsdyr, herunder ethvert anlæg, enhver bygning, gruppe af bygninger eller andre lokaler, herunder steder, der ikke er helt tillukket eller tildækket, gårde, udendørs indhegninger, anlæg til avl af forsøgsdyr og lignende afgrænsede områder, mobile anlæg, forsøgslokaler samt andre forsøgslokaliteter, hvor forsøgsdyr opholder sig i længere perioder. 5) Opstaldningslokaler: De lokaler, stalde og dyrerum m.v., hvori forsøgsdyrsanlæg er placeret. 6) Forsøgsdyrsanlæg: Enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger og lignende, der er særligt indrettet til hold af forsøgsdyr. 7) Opdrætter: Enhver fysisk eller juridisk person, som med eller uden fortjeneste for øje opdrætter de i bilag 1 nævnte dyr med henblik på, at dyrene skal anvendes til forsøg, eller med henblik på at deres væv eller organer skal anvendes til videnskabelige formål, eller som opdrætter andre dyr primært til disse formål. 8) Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person bortset fra en opdrætter, som med eller uden fortjeneste for øje, leverer dyr med henblik på, at dyrene skal anvendes til forsøg, eller med henblik på at deres væv eller organer skal anvendes til videnskabelige formål. 9) Dyreforsøgstilladelsesindehaver: Enhver fysisk eller juridisk person, som anvender dyr til forsøg, med eller uden fortjeneste for øje. 10) Erstatning: Erstatning af bevidste levende højere udviklede dyr med evnen til at opfatte ydre påvirkninger med materiale uden evne til at opfatte påvirkninger. 11) Begrænsning: Reduktion i antal dyr anvendt til at opnå en bestemt mængde viden med den fornødne præcision. 12) Forfinelse af forsøg: Enhver reduktion i antallet af eller sværhedsgraden af forsøgsmetoder udført på de dyr, som det fortsat er nødvendigt at anvende. 13) Invaliderende lidelse: Nedsættelse af en persons normale fysiske eller psykologiske evne til at fungere. 14) Selvopretholdende koloni: En koloni, hvor dyr kun opdrættes inden for kolonien eller stammer fra andre kolonier og ikke indfanges i naturen, og hvor dyrene holdes på en måde, der sikrer, at de vænner sig til mennesker. Kapitel 2 Anvendelse af visse dyr til forsøg §
Menneskeaber må ikke anvendes til forsøg. §
Ikke-menneskelige primater må ikke anvendes til forsøg. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, jf. dog § 5, hvis forsøgets formål er omfattet af nr. 1, 2, eller 3, og der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af andre arter end ikke-menneskelige primater: 1) Undgåelse eller forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder udvikling og fremstilling af lægemidler, fødevarer, foder og andre stoffer eller produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed. 2) Diagnosticering eller behandling af sygdomme, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter. 3) Grundforskning og forskning med henblik på artsbevarelse. Stk.
Tilladelse efter stk. 2, nr. 1-2, kan kun meddeles, hvor forsøget gennemføres med henblik på at undgå, forebygge, diagnosticere eller behandle invaliderende eller potentielt livstruende kliniske lidelser hos mennesker. §
Ikke-menneskelige primater, der er opregnet i bilag A til forordning nr. 338/97 af
december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed, og som ikke falder inden for anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 1, i nævnte forordning, må ikke anvendes til forsøg. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis forsøgets formål er omfattet af nr. 1, 2 eller 3, og der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af andre arter end ikke-menneskelige primater eller ved anvendelse af arter, der ikke er opregnet i nævnte bilag: 1) Undgåelse eller forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder udvikling og fremstilling af lægemidler, fødevarer, foder og andre stoffer eller produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed, jf. dog stk.
2) Diagnosticering eller behandling af sygdomme, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, jf. dog stk.
3) Forskning med henblik på artsbevarelse. Stk.
Tilladelse efter stk. 2, nr. 1-2, kan kun meddeles, hvor forsøget gennemføres med henblik på at undgå, forebygge, diagnosticere eller behandle invaliderende eller potentielt livstruende kliniske lidelser hos mennesker. §
Bortset fra ikke-menneskelige primater, jf. § 5, må dyr, der er opregnet i bilag A til forordning nr. 338/97 af
december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed, og som ikke falder inden for anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 1, i nævnte forordning, ikke anvendes til forsøg. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis forsøgets formål er omfattet af nr. 1, 2 eller 3, og der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af arter, der ikke er omfattet af stk. 1: 1) Undgåelse eller forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder udvikling og fremstilling af lægemidler, fødevarer, foder og andre stoffer eller produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed. 2) Diagnosticering eller behandling af sygdomme, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter. 3) Forskning med henblik på artsbevarelse. §
Dyr, der er indfanget i naturen, må ikke anvendes til forsøg. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af dyr, der er opdrættet til forsøg. §
Indfangningen af dyr i naturen, der skal anvendes til forsøg, skal foretages skånsomt over for det indfangede dyr og det tilbageblevne dyreliv. Indfangningen må kun udføres af personer, der har kompetencer hertil. Stk.
Hvis det efter indfangningen konstateres, at et dyr har lidt skade eller har svækket sundhedstilstand, skal det hurtigst muligt tilses af en dyrlæge eller anden kompetent person, og der skal træffes passende foranstaltninger til at begrænse dyrets lidelser. Hvis dyret har lidt alvorlig skade, skal dyret aflives straks. Stk.
Der skal være transportcontainere og transportmidler, som er egnet til den pågældende art, til rådighed på indfangningsstedet, i tilfælde af at det er nødvendigt at flytte dyr med henblik på undersøgelse eller behandling. Stk.
Der skal træffes passende foranstaltninger med henblik på akklimatisering, karantæne, opstaldning, pasning og pleje af dyr, der er indfanget i naturen. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravet om, at der skal træffes foranstaltninger til at begrænse dyrets lidelser, hvis der er en videnskabelige begrundelse herfor. Dyreforsøgstilsynet kan herunder meddele tilladelse til, at et dyr ikke straks aflives, hvis det har lidt alvorlig skade. Stk.
I tilfælde af at indfangede dyr i forbindelse med forsøg slippes ud, skal der forinden søges om tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet hertil, jf. § 1 a i lov om dyreforsøg. §
Herreløse og vilde husdyr må ikke anvendes til forsøg. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis der er væsentligt behov for undersøgelser vedrørende disse dyrs sundhed og velfærd eller alvorlige trusler mod miljøet eller menneskers eller dyrs sundhed, og der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål kun kan opfyldes ved anvendelse af herreløse eller vilde husdyr. §
Dyr af de arter, der er opregnet i bilag 1 til denne bekendtgørelse, må kun anvendes til forsøg, hvis de er opdrættet til forsøgsbrug. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse til anvendelse af dyr, som ikke er opdrættet til forsøg, hvis det er videnskabeligt begrundet. Stk.
Ikke-menneskelige primater, der er opregnet i bilag 5 til denne bekendtgørelse, må kun med virkning fra de datoer, der er angivet i bilaget, anvendes til forsøg, hvis de nedstammer fra ikke-menneskelige primater, der er avlet i fangenskab, eller hvis de stammer fra selvopretholdende kolonier. Stk.
For dyr, der hidrører fra udlandet, skal der foreligge oplysninger, der godtgør, at dyrene i oprindelseslandet er opdrættet til forsøg. Opdræt af ikke-menneskelige primater §
Opdrættere af ikke-menneskelige primater skal udarbejde en strategi med henblik på at øge den andel af ikke-menneskelige primater, som nedstammer fra ikke-menneskelige primater, der er avlet i fangenskab. Stk.
Strategien skal sammen med ansøgning om godkendelse til opdræt af ikke-menneskelige primater indsendes til Dyreforsøgstilsynet. Kapitel 3 Genanvendelse af forsøgsdyr §
I tilfælde af valg mellem dyr, der har været anvendt til forsøg, og dyr, som ikke har været anvendt til forsøg, må tidligere anvendte dyr kun genanvendes, når 1) foregående forsøgs konkrete belastningsgrad var let eller moderat belastende, 2) ansøger har godtgjort, at dyrets almindelige sundhedstilstand og velbefindende er fuldt genoprettet, 3) det nye forsøg er klassificeret som let eller moderat belastende eller terminalt, og 4) det er i overensstemmelse med en dyrlægefaglig vurdering under hensyntagen til det, dyret har gennemlevet i sin levetid. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan i særlige tilfælde og efter, at en dyrlæge har undersøgt dyret, meddele tilladelse til, at et dyr, som én gang tidligere har været anvendt til forsøg, der medførte betydelig smerte, angst eller tilsvarende lidelse, anvendes til et nyt forsøg. Stk. 1, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 Føring af journal §
Den, der foretager dyreforsøg, skal føre journal herover. Det samme gælder for personer, der opdrætter eller leverer forsøgsdyr. Stk.
Journalen skal henvise til dyreforsøgstilladelsen eller godkendelsen til opdræt eller levering fra Dyreforsøgstilsynet samt indeholde oplysninger om 1) antallet og arten af dyr, der opdrættes, erhverves, leveres, anvendes i forsøg, udsættes eller genhuses, 2) dyrenes oprindelse, herunder om de er avlet til forsøgsbrug, 3) den dato, hvor dyrene er erhvervet, leveret, udsat eller genhuset, 4) hvem dyrene er erhvervet fra, 5) navn og adresse på modtageren af dyrene, og 6) antallet og arten af dyr, der er døde eller aflivet. For dyr, der er døde, noteres dødsårsagen, hvis den er kendt. Stk.
For den, der foretager dyreforsøg, skal journalen foruden oplysningerne i stk. 2 indeholde oplysninger om følgende: 1) Forsøgets type og indgrebets teknik. 2) Om bedøvelse har været anvendt og i givet fald dennes form. 3) Tidspunkt for dyrenes aflivning og den herved anvendte fremgangsmåde. Har aflivning ikke fundet sted, skal dyrets tilstand og anvendelse efter forsøget angives. Stk.
Er der fremstillet dyr ved kloning eller genmodificering, eller har klonede eller genmodificerede dyr været anvendt til dyreforsøg, skal journalen foruden oplysningerne i stk. 2 og 3 indeholde en særskilt angivelse af art og antal af disse dyr. §
Journalføringen skal ske samme dag, som forsøgene foretages. Hvor der rutinemæssigt foretages ensartede forsøg i større antal, kan sådanne forsøg dog indføres gruppevis for én uge ad gangen. §
Journaler efter § 13 skal til enhver tid være tilgængelige for Dyreforsøgstilsynet. Stk.
Journaler skal opbevares i mindst 5 år fra udløbet af det kalenderår, hvor forsøgsdyret er opdrættet eller leveret, eller hvor dyreforsøget er foretaget. §
Journaler efter § 13 skal efter Dyreforsøgstilsynets anmodning indsendes til Dyreforsøgstilsynet. Journaler skal være ledsaget af statistiske oplysninger om de foretagne forsøg samt om kloninger og genmodificeringer af forsøgsdyr. Det skal af de statistiske oplysninger fremgå, hvilken belastningsgrad de enkelte dyr har været udsat for. Det skal endvidere fremgå, hvor mange dyr og hvilke arter der er fremstillet ved kloning eller genmodificering, samt hvor mange klonede og genmodificerede dyr der er anvendt til dyreforsøg og til indsamling af væv. §
Dyreforsøgstilsynet kan fastsætte nærmere retningslinjer for udformningen og føringen af journal og statistiske oplysninger. Kapitel 5 Oplysninger, mærkning og identifikation af hunde, katte og ikke-menneskelige primater §
Hunde, katte og ikke-menneskelige primater skal udover den journal over forsøget, der udføres efter § 13 have en individuel journal, der følger dyret. Journalen skal udarbejdes ved fødslen eller snarest muligt herefter. Stk.
Journalen skal indeholde oplysninger om 1) identitet, 2) fødested og fødedato, når den foreligger, 3) om dyret er avlet til forsøgsbrug, og 4) hvis der er tale om en ikke-menneskelig primat, om denne nedstammer fra ikke-menneskelige primater, der er avlet i fangenskab. Stk.
Journalen skal foruden oplysningerne i stk. 2 indeholde alle relevante avlsmæssige, veterinærmedicinske og sociale oplysninger om det enkelte dyr og de forsøg, dyret har været anvendt til. Stk.
Journalen, herunder oplysninger efter denne bestemmelse skal til enhver tid være tilgængelige for Dyreforsøgstilsynet og skal efter anmodning indsendes til Dyreforsøgstilsynet. Stk.
Journalen, herunder oplysninger efter denne bestemmelse skal opbevares i mindst 3 år efter dyrets død eller genhusning. §
Hunde, katte og ikke-menneskelige primater skal være mærket på en måde, der sikrer, at det enkelte dyr altid kan identificeres. Mærkning skal ske senest ved fravænningen. Stk.
Såfremt der modtages hunde, katte eller ikke-menneskelige primater, der er fravænnet, og som ikke er mærket, skal mærkning ske uden unødigt ophold. Stk.
Såfremt en hund, kat eller ikke-menneskelig primat inden fravænning overdrages fra en opdrætter, leverandør eller dyreforsøgstilladelsesindehaver, og det af praktiske grunde ikke er muligt at mærke dyret forinden, skal modtageren, indtil dyret er mærket, føre journal over dyret, herunder med angivelse af moderdyret. Kapitel 6 Udsætning og genhusning af forsøgsdyr §
Forsøgsdyr kan genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, hvis 1) dyrets tilstand tillader det, 2) der ingen fare er for folkesundheden, dyresundheden eller miljøet, 3) der er truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre dyrets velbefindende, 4) der er udarbejdet en plan for, hvordan de pågældende dyr rehabiliteres, herunder socialiseres, og 5) den dyrlæge eller anden kompetente person, jf. § 52, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd og adfærd, har sikret, at punkterne 1-4 er overholdt. Stk.
For hunde, katte og ikke-menneskelige primater, der genhuses, gælder udover kravet i stk. 1, at journalen efter § 18, stk. 3, skal ledsage dyret. Stk.
Oplysninger efter stk. 1 skal, inden de pågældende forsøgsdyr genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, indsendes til Dyreforsøgstilsynet. Kapitel 7 Generelle bestemmelser om pasning og opstaldning §
Virksomheder og institutioner, som opdrætter, leverer eller anvender dyr til forsøg skal efter de i denne bekendtgørelse fastsatte regler drage omsorg for, at forsøgsdyrene behandles forsvarligt, og at smerte, lidelse, angst og varigt mén begrænses mest muligt. Virksomheder og institutioner, som opdrætter, leverer eller anvender dyr til forsøg skal endvidere sikre, at alle konstaterede mangler eller undgåelig smerte, lidelser, angst eller varigt mén afhjælpes hurtigst muligt. §
Virksomheder og institutioner, som opdrætter, leverer eller anvender dyr til forsøg skal som minimum drage omsorg for, at 1) forsøgsdyrene huses, fodres, vandes, passes, plejes og tilses under hensyntagen til opretholdelsen af deres sundhedstilstand og velbefindende, 2) forsøgsdyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, herunder f.eks. adgang til vand og føde, strøelse, miljøberigelse, mulighed for fysisk udfoldelse og social kontakt, mulighed for brug af beskæftigelsesmaterialer samt adgang til redebygning tilgodeses bedst muligt, 3) dyrene med den valgte miljøberigelse, det anvendte forsøgsdyrsanlægs udformning samt under hensyn til dyrenes art, størrelse og antal m.v. har tilstrækkelig bevægelsesfrihed og om nødvendigt tildeles yderligere plads, som går ud over de i bilag 2 nævnte minimumskrav, 4) de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt i overensstemmelse med opdaterede, anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, 5) personalet, som arbejder med forsøgsdyrene, har det fornødne kendskab til arternes naturlige adfærd og biologi, og at pasningen af forsøgsdyrene sker omsorgsfuldt og med respekt for dyrenes integritet, og 6) der ved planlægningen af arbejdet på forsøgsstederne sikres, at der er tid til social kontakt mellem personalet og forsøgsdyrene, herunder til hyppig håndtering og træning m.v., hvor dette tilgodeser dyrenes velfærd og er i overensstemmelse med forsøgets formål. §
Virksomheder og institutioner, hvor der anvendes dyr til forsøg, skal sikre, at der sker forfinelse af opstaldning og pasning af dyrene, således at eventuel smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyrene undgås eller begrænses mest muligt. Kapitel 8 Opstaldningsstederne §
Opstaldningsstederne skal konstrueres, indrettes og vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. Stk.
Virksomhederne og institutionerne skal have et aktivt vedligeholdelsesprogram med henblik på at forebygge og udbedre fejl og mangler ved bygninger eller udstyr. §
Opstaldningsstederne skal udformes, indrettes og drives, så det forhindres, at uvedkommende har adgang, og at dyr kan skabe sig adgang eller undslippe og således, at anden forstyrrende aktivitet forhindres. §
Alle opstaldningssteder skal være udstyret på en måde, der begrænser eventuelle ulemper for forsøgsdyrene i forbindelse med flytninger til og fra opstaldningsstedet. Stk.
Der skal være mulighed for, at nytilkomne eller tilbagevendende forsøgsdyr kan isoleres, indtil der er foretaget en vurdering af forsøgsdyrets helbredsmæssige tilstand, og en eventuel smittefare er minimeret. Sådanne særlige foranstaltninger kan dog undlades, f.eks. når de nytilkomne forsøgsdyr ikke kan medføre en risiko for de øvrige forsøgsdyr, herunder når de nytilkomne forsøgsdyr alle har en dokumenteret sundhedsstatus, der sandsynliggør, at de ikke udgør en helbredsfare for de øvrige forsøgsdyr eller mennesker. Stk.
Hvis tilstedeværelsen af visse forsøgsdyr i øvrigt kan udgøre en helbredsfare for forsøgsdyr eller mennesker, skal der på opstaldningsstedet etableres mulighed for, at de pågældende forsøgsdyr kan isoleres, indtil risikoen kan begrænses i forsvarligt omfang. §
Der skal på opstaldningsstederne være mulighed for at adskille syge og tilskadekomne forsøgsdyr eller forsøgsdyr, der på anden måde er svækkede, fra de øvrige forsøgsdyr. §
Alle opstaldningssteder skal være udstyret og indrettet, så indsamling af prøver, simple diagnostiske undersøgelser, aflivning og simple post-mortem undersøgelser kan foretages på stedet. Opstaldningsstederne skal endvidere være indrettet, så aflivning, post-mortem undersøgelser og andre forsøg eller observationer, der ikke er ønskelige at gennemføre i opstaldningslokalet, kan gennemføres i lokaler, der er adskilt fra opstaldningslokalerne. Stk.
Hvor der er behov for kirurgiske forsøg under aseptiske forhold, skal der sørges for ét eller flere passende udstyrede rum og faciliteter til rekonvalescens efter operationerne. §
Opstaldningsstederne skal rumme mulighed for en hensigtsmæssig rensning, desinficering og rengøring m.v. af anvendt udstyr. Rengøringsprocessen skal tilrettelægges, så strømmen af rent og snavset udstyr holdes adskilt for at forebygge forurening af netop renset udstyr. Stk.
Rene bure, redskaber og andet udstyr skal kunne opbevares adskilt fra andet materiel. §
Opbevaringsrum til foder og strøelse skal indrettes, udformes, anvendes og vedligeholdes, så opbevaringen af foder og strøelse kan ske på en hensigtsmæssig måde og under rene og hygiejniske forhold og således, at der ikke sker forringelse heraf. Det skal så vidt muligt sikres, at skadedyr eller insekter ikke har adgang til foderet og strøelsen. Stk.
Andre materialer, som kan blive kontamineret eller udgøre en fare for dyr eller personale, skal oplagres særskilt. §
Døde forsøgsdyr og animalske affaldsprodukter skal behandles, opbevares, transporteres m.v. på en sådan måde, at smitstof eller andre skadelige stoffer ikke kan spredes. §
Der skal være indrettet et alarmsystem samt udarbejdet en beredskabsplan for hurtig indgriben ved brand eller andre pludseligt opståede nødsituationer og ved svigt i de tekniske installationer, hvis et svigt i installationerne vil kunne medføre risiko for forsøgsdyrenes sundhed og velfærd. Stk.
Alarmsystemet skal indrettes, så et eventuelt alarmsignal generer dyrene mindst muligt, medmindre det går ud over alarmens hørbarhed for mennesker. Kapitel 9 Opstaldningslokalerne §
Opstaldningslokalerne skal konstrueres, indrettes og vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. §
Opstaldningslokalerne skal være indrettet og udformet, så en god hygiejnisk standard kan opretholdes. Der skal være adgang til rengøring, vask og desinfektion af flytbare anlægsenheder, der har været i kontakt med forsøgsdyr. Stk.
Gulve, vægge, lofter og inventar m.v. skal være af egnede materialer, så rengøring og desinfektion let kan foretages. Vægge og gulve skal være forsynet med modstandsdygtig overfladebelægning for at kunne modstå det kraftige slid, der forårsages af dyrene selv og af rengøringsprocessen. Stk.
Det skal sikres, at de anvendte materialer ikke udgør en risiko for forsøgsdyrenes velfærd, herunder deres sundhed og skal samtidig være sådan, at dyrene ikke kan pådrage sig skader. Stk.
Der skal træffes ekstra beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med alt udstyr og fast inventar, så dette ikke beskadiges af dyrene eller sårer disse. §
Opstaldningslokalerne skal være indrettet og udstyret på en måde, der tager hensyn til, at forsøgsdyrene skal kunne håndteres og tilses ubesværet, herunder skal der sikres mulighed for tilstrækkelig belysning til, at inspektion af samtlige forsøgsdyr kan foregå på betryggende vis. Stk.
Holdes der albinodyr, skal belysningen tilrettelægges, så der tages fornødent hensyn til disses lysfølsomhed. §
Placeres flere forsøgsdyrsanlæg i samme lokale, skal de konstrueres og anbringes, så forsøgsdyrene ikke udsættes for stress eller har mulighed for at skade hinanden. Stk.
Rovdyr og byttedyr må ikke placeres i samme lokale, eller så de kan se, lugte eller høre hinanden. Andre arter, der er uforenelige, eller dyr, der har forskellige krav til miljøforhold, må ikke anbringes i samme lokaler. §
Opstaldningslokalernes isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at der sker et tilstrækkeligt luftskifte, og at støvindhold, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt eller generende for forsøgsdyrene. Stk.
Ventilationssystemerne må ikke medføre unødig træk eller støj. Stk.
Rygning er ikke tilladt i opstaldningslokaler, hvor der befinder sig forsøgsdyr. §
Temperaturen og luftfugtigheden i et opstaldningslokale skal være tilpasset det enkelte forsøgsdyrs behov, herunder f.eks. nyfødte, nyopererede, tilskadekomne, syge eller pels- og hårløse dyrs særlige behov. Temperaturen og luftfugtigheden skal måles og registreres dagligt. §
I opstaldningslokalerne skal der være adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så forsøgsdyrene kan opretholde normal aktivitet og adfærd. Lysforholdene skal reguleres, så de ikke medfører ubehag for eller skade på forsøgsdyrene og således, at forsøgsdyrene får lys- og mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. §
Opstaldningslokalerne skal indrettes på en måde, der sikrer, at forsøgsdyrene beskyttes bedst muligt mod unødig støj. Kapitel 10 Forsøgsdyrsanlæg §
Forsøgsdyrsanlæggene skal konstrueres, indrettes og vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt, og således, at tilstrækkelig rengøring, herunder udmugning og desinficering, kan udføres, medmindre der er tale om engangsanlæg, samt at forsøgsdyrene kan tilses, uden at de forstyrres unødigt. §
Forsøgsdyrsanlæggene skal i overensstemmelse med bilag 2 til denne bekendtgørelse have en sådan størrelse, at forsøgsdyrene har mulighed for i videst muligt omfang at udfolde deres naturlige adfærd. §
Forsøgsdyrsanlæggene skal i overensstemmelse med bilag 2 til denne bekendtgørelse være indrettet med miljøberigelse, der i forhold til det enkelte dyrs artsspecifikke og individuelle behov bidrager til udfoldelsen af forsøgsdyrets naturlige adfærd, herunder giver mulighed for og fremmer motion, fouragering og udfoldelse af andre naturlige aktiviteter. Stk.
I anlægget skal der, som det er hensigtsmæssigt for arten, være et fast, behageligt hvileområde til alle dyr. Alle soveområder skal holdes rene og tørre. Stk.
Miljøberigelsen skal løbende tilpasses dyrenes behov. §
Forsøgsdyr skal opstaldes i harmoniske grupper sammen med artsfæller, medmindre der er tale om arter, der fra naturens side er solitære. Stk.
Forsøgsdyr kan dog holdes adskilt fra artsfæller, hvis gruppeopstaldning vil medføre, at forsøgsdyrene skader hinanden, herunder gruppeopstaldning af kønsmodne handyr af visse arter. Stk.
Hvis forsøgsdyr opstaldes enkeltvis, jf. stk. 2, eller i henhold til en undtagelse i en tilladelse, skal enkeltdyrsopstaldningen ske i det kortest mulige tidsrum, og dyrene skal hele tiden kunne se, høre, lugte og have fysisk kontakt med artsfæller. Herudover skal det gennem forøget miljøberigelse sikres, at forsøgsdyrene lider mindst muligt ved at være opstaldet alene. Stk.
Syge og tilskadekomne forsøgsdyr eller forsøgsdyr, der på anden måde er svækkede, skal adskilles fra de øvrige forsøgsdyr, hvis gruppeopstaldning vil medføre fare for dyrenes velfærd. Dog skal det i videst muligt omfang sikres, at forsøgsdyrene kan se, høre, lugte og have fysisk kontakt med artsfæller. Kapitel 11 Transport og aflivning af forsøgsdyr §
Aflivning af forsøgsdyr skal foretages på et opstaldningssted af en kompetent person, der har fået uddannelse heri, jf. § 57, stk.
I forbindelse med feltundersøgelser kan et dyr dog aflives af en kompetent person uden for et opstaldningssted. Stk.
Aflivning af forsøgsdyr skal ske under forhold, der sikrer, at forsøgsdyrene lider mindst mulig smerte, lidelse og angst. Stk.
Ved valg af aflivningsmetode skal der tages højde for dyrets individuelle og artsbestemte særpræg, jf. dog stk.
Aflivning skal endvidere ske i overensstemmelse med opdaterede, anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Stk.
Dyr, der er omfattet af bilag 3, aflives efter en passende metode som angivet i bilaget. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 4 i følgende tilfælde: 1) For at tillade anvendelse af en anden metode, forudsat at metoden på grundlag af videnskabelig dokumentation anses for værende minimum lige så human. 2) Når der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af en aflivningsmetode, der er angivet i bilag
Stk.
Hvis det i en nødsituation er nødvendigt at aflive et dyr af hensyn til dyrevelfærden, folkesundheden, den offentlige sikkerhed, dyresundheden eller miljøet, finder alene stk. 2 anvendelse. §
Forsøgsdyr skal transporteres under hensigtsmæssige forhold. Stk.
Ved transport af forsøgsdyr gælder endvidere reglerne i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af
december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og de supplerende regler fastsat i bekendtgørelse om uddannelse i transport af dyr. Kapitel 12 Forsøgsdyrenes pasning, pleje m.v. §
Forsøgsdyrene skal i videst muligt omfang vænnes til nær kontakt med mennesker, så det enkelte forsøgsdyr gennem hyppige kontakter bliver fortroligt med menneskers tilstedeværelse og aktivitet. Om nødvendigt skal dyrene trænes i daglige rutiner. Stk.
Forsøgsdyr, der skal gruppeopstaldes, skal om nødvendigt socialiseres til harmoniske grupper. §
Ved tilgangen af et forsøgsdyr til et opstaldningssted eller det sted, hvor forsøget skal foregå, samt i tilfælde af at forsøgsdyr flyttes, skal der af hensyn til forsøgsdyrets velfærd og sundhed foretages de foranstaltninger, der efter en konkret vurdering er nødvendige for at akklimatisere forsøgsdyret til de nye forhold. §
Forsøgsdyrene skal i nødvendigt omfang trænes til forsøgssituationen, så stress og anden lidelse i forbindelse med forsøget undgås mest muligt. Stk.
Træning af forsøgsdyrene kan dog undlades, hvis træningen i sig selv vil medføre stress eller anden lidelse, som svarer til eller overstiger, hvad der påføres forsøgsdyret ved forsøget. §
Forsøgsdyr, der i kortere eller længere tid befinder sig udendørs, skal i overensstemmelse med deres behov beskyttes mod overlast som følge af de vejr- og temperaturmæssige forhold. Dyrenes færden må ikke være begrænset til udendørsarealer under klimatiske forhold, der kan være en psykisk belastning for dyrene. Stk.
Ved hel eller delvis udendørs opstaldning skal temperaturen om nødvendigt overvåges og registreres. §
Mærkning af forsøgsdyr til identifikation m.v. skal ske så smertefrit som muligt og må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet og øvet i at udføre mærkningen. Hvis mærkningen vil medføre stærke smerter eller ubehag for forsøgsdyret, skal der anvendes bedøvelse eller smertestillende midler. Stk.
Mærkningen må ikke medføre varig gene for forsøgsdyret. Kapitel 13 Veterinær rådgivning, tilsyn, kontrol m.v. §
Virksomheder og institutioner, som opdrætter, leverer eller anvender dyr til forsøg skal, jf.

§ 1c, stk.

3, nr. 5, have tilknyttet en dyrlæge med specialviden indenfor forsøgsdyrsdyrsområdet eller anden kompetent person med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd og behandling, og der skal være truffet egnede foranstaltninger, der sikrer sådan relevant og tilstrækkelig rådgivning. Stk.

Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om, at der skal udarbejdes en instruks om intern og ekstern veterinær kontrol i institutionen eller virksomheden, og at instruksen skal forelægges tilsynet til godkendelse. Stk.
Virksomheder og institutioner, som opdrætter, leverer eller anvender dyr til forsøg skal føre journal over, hvorledes ekstern, rådgivende bistand er ydet. Journaloptagelserne skal opbevares i 5 år fra udløbet af vedkommende kalenderår. Stk.
I institutionen eller virksomheden skal der være et tilstrækkeligt antal uddannede medarbejdere til at varetage overholdelsen af reglerne om beskyttelse af forsøgsdyrene. §
Virksomheder og institutioner, som opdrætter, leverer eller anvender dyr til forsøg, skal træffe foranstaltninger til at sikre, at alle konstaterede mangler eller lidelser bliver afhjulpet hurtigst muligt. Stk.
Der skal foretages en regelmæssig kontrol af forsøgsdyrenes sundhed og velfærd. Kontrolforanstaltningerne skal ledes af en dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med. Stk.
Alle opstaldede forsøgsdyr skal tilses efter behov og mindst én gang dagligt, så skader og sydom kan blive opdaget hurtigt, og forsøgsdyrene kan blive behandlet hensigtsmæssigt. §
Dyreforsøgstilsynet skal under udøvelsen af dets tilsynsvirksomhed påse, at forsøgsdyrenes behov kan tilgodeses i de anvendte forsøgsdyrsanlæg, herunder navnlig under hensyn til forsøgsdyrenes størrelse og antal, miljøberigelsens omfang og forsøgsdyrsanlæggets rummelighed. Kapitel 14 Kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr §
Tilladelse til dyreforsøg kan kun gives til ansøgere, der har bestået en relevant kandidatuddannelse inden for det sundheds- eller naturvidenskabelige hovedområde samt gennemgået ét eller flere kurser, der har betydning for den forsøgsaktivitet, herunder den eller de dyrearter, som ansøgningen omfatter. Stk.
De i stk. 1 nævnte kurser har til formål at sikre, at ansøgeren kan anvende forsøgsdyr efter en høj etisk og videnskabelig standard, og skal omfatte 1) lovgivning samt etiske og dyrevelfærdsrelaterede aspekter vedrørende erhvervelse, hold, pasning og brug af forsøgsdyr, 2) etik vedrørende forholdet mellem mennesker og dyr, livets værdi i sig selv og argumenter for og imod anvendelse af dyr til videnskabelige formål, 3) viden om forsøgsdyr, herunder grundlæggende og hensigtsmæssig artsspecifik biologi med hensyn til anatomi, fysiologiske egenskaber, avl, genetik, genetiske ændringer og sundhed samt erhvervelse, hold, brug, pasning, hygiejne og håndtering af forsøgsdyr, 4) dyreadfærd, dyrehold og berigelse, 5) anvendelse af humane endepunkter, 6) krav om erstatning, begrænsning og forfinelse, 7) almen forsøgsdyrskundskab, herunder smerte- og stressrelateret adfærd samt bedøvelse, smertebehandling og aflivning, og 8) teoretiske og praktiske forhold af betydning for udformning, planlægning, gennemførelse og evaluering af dyreforsøg. Stk.
For personer, der forestår udformningen af dyreforsøg, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. §
Dyreforsøgstilladelsesindehaveren eller den person, der har ansvaret for forsøgenes udførelse, må kun lade forsøgene udføre af andre, hvis disse 1) har gennemført uddannelsen til dyrepasser med speciale i forsøgsdyr, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til dyrepasser, og kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører, 2) er ved at gennemføre uddannelsen til dyrepasser med speciale i forsøgsdyr og har gennemført grundforløbets
del, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til dyrepasser, har gennemgået et teoretisk og praktisk kursus i udførelse af dyreforsøg og kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører, 3) har gennemført den tidligere landbrugsuddannelse med specialet dyreassistent og specialefaget forsøgsdyr, og kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører, eller 4) har anden relevant uddannelse og har gennemgået et teoretisk og praktisk kursus i udførelse af dyreforsøg, herunder vedrørende den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører. Stk.
Det i stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte kursus skal omfatte 1) lovgivning samt etiske og dyrevelfærdsrelaterede aspekter vedrørende erhvervelse, hold, pasning og brug af forsøgsdyr, 2) etik vedrørende forholdet mellem mennesker og dyr, livets værdi i sig selv og argumenter for og imod anvendelse af dyr til videnskabelige formål, 3) viden om forsøgsdyr, herunder grundlæggende og hensigtsmæssig artsspecifik biologi med hensyn til anatomi, fysiologiske egenskaber, avl, genetik, genetiske ændringer og sundhed samt erhvervelse, hold, brug, pasning, hygiejne og håndtering af forsøgsdyr, 4) dyreadfærd, dyrehold og berigelse, 5) anvendelse af humane endepunkter, 6) krav om erstatning, begrænsning og forfinelse, og 7) almen forsøgsdyrskundskab, herunder smerte- og stressrelateret adfærd samt bedøvelse, smertebehandling og aflivning. Stk.
Viden om den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører, jf. stk. 1, nr. 1-4, kan opnås gennem oplæring i institutionen eller virksomheden. Personer omfattet af stk. 1, nr. 1-4, skal arbejde under tilsyn, indtil de har vist, at de har de nødvendige kompetencer. §
Den der, jf.

§ 3, stk.

7, nr. 6, har ansvaret for kompetencer hos det personale, der er beskæftiget med forsøgsdyrenes pasning, skal sikre, at personer, der ansættes til at passe og pleje forsøgsdyr, ved ansættelsen 1) har gennemført uddannelsen til dyrepasser, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til dyrepasser, og kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe og pleje, 2) har gennemført landbrugsuddannelsen med speciale landmand, husdyr, jf. bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen, og kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe og pleje, 3) har gennemført uddannelsen til veterinærsygeplejerske, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til veterinærsygeplejerske, og kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe og pleje, eller 4) på anden måde har erhvervet kvalifikationer, herunder i udlandet, der for så vidt angår pasning og pleje af dyr svarer til at have gennemført en af de i nr. 1-3 nævnte uddannelser, og vedkommende kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe og pleje. Stk.

Viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe og pleje, jf. stk. 1, nr. 1-4, kan opnås gennem oplæring i institutionen eller virksomheden. Personer omfattet af stk. 1, nr. 1-4, skal arbejde under tilsyn, indtil de har vist, at de har de nødvendige kompetencer. Stk.
Kravene i stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke personer, der er under oplæring med henblik på senere at opnå et selvstændigt ansvar for at passe og pleje forsøgsdyr. Stk.
For personer, der foretager aflivning af forsøgsdyr, finder kravene i stk. 1-2, tilsvarende anvendelse. §
Fødevarestyrelsen godkender efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet undervisningsplanerne for de i § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, nr. 4, nævnte kurser. §
Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravet i § 55, stk. 1, hvis ansøgeren tidligere har haft tilladelse til eller på anden måde har beskæftiget sig med dyreforsøg her i landet eller i udlandet, og har kvalifikationer, der svarer til at have gennemført det i § 55, stk. 1, nævnte kursus for den eller de dyrearter, som ansøgningen vedrører. Stk.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 55, stk.
§
Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravet i § 56, stk. 1, hvis de i bestemmelsen omhandlede personer har beskæftiget sig med dyreforsøg her i landet eller i udlandet og har kvalifikationer, der svarer til at have gennemført det i § 56, stk. 1, nr. 4, nævnte kursus for den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører. § 56, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 15 Ansøgning om tilladelse til dyreforsøg §
En ansøgning om tilladelse til dyreforsøg skal indgives til Dyreforsøgstilsynet via ansøgningsportalen AIRD som tilgås via www.dyreforsoegstilsynet.dk af den fysiske eller juridiske person, som ønsker at anvende dyr til forsøg, eller af den person der er ansvarlig for projektet. Stk.
Ansøgningen skal indeholde 1) en beskrivelse af projektet, 2) en ikke-teknisk beskrivelse af projektet, jf. § 62, 3) en beskrivelse af det eller de forsøg, der er indeholdt i projektbeskrivelsen, herunder dyrenes anvendelse, 4) oplysninger om oprindelse, anslået antal, art og livsstadier af de dyr, der forventes anvendt, 5) anvendelse af metoder til erstatning, begrænsning og forfinelse i forbindelse med forsøgene, 6) planlagt anvendelse af bedøvelse, analgetika og andre former for smertelindring, 7) begrænsning, undgåelse og lindring af enhver form for lidelser for dyret fra fødsel til død, når det er hensigtsmæssigt, 8) anvendelse af humane endepunkter, 9) forsøgs eller observationsstrategi og statistisk planlægning med henblik på at mindske antallet af dyr, smerte, lidelser, angst og miljøkonsekvenser, når det er hensigtsmæssigt, 10) genanvendelse af dyr og den kumulative virkning heraf på dyrene, 11) den foreslåede klassificering af forsøget efter belastningsgraden, jf. bilag 4, 12) undgåelse af ubegrundet gentagelse af forsøg, når det er hensigtsmæssigt, 13) oplysninger om de forhold, hvorunder dyrene anbringes, holdes og passes, 14) aflivningsmetoder, og 15) kompetencer for de personer, der medvirker i projektet. §
Den ikke-tekniske beskrivelse af projektet, jf. § 61, stk. 2, nr. 2, skal indeholde 1) en beskrivelse af projektets formål, herunder forventede skadevirkninger og fordele, 2) en redegørelse for, at tilsvarende viden ikke helt eller delvist kan opnås uden anvendelse af levende dyr, og ikke kan opnås ved mindre belastende undersøgelser eller ved anvendelse af færre dyr, 3) en redegørelse for, at forsøget er til væsentlig gavn, 4) en beskrivelse af samtlige indgreb, herunder hvor mange og hvilke dyr, der skal anvendes, og en udførlig beskrivelse af den belastning, som de pågældende dyr udsættes for, og 5) godtgørelse af, at kravet om erstatning, begrænsning og forfinelse overholdes. §
Dyreforsøgstilsynet offentliggør ved meddelelse af tilladelse i anonymiseret form som minimum afsnit C i skema til ansøgning om tilladelse til at foretage dyreforsøg på www. dyreforsoegstilsynet.dk. Skemaet omfatter en beskrivelse af forsøget, herunder den ikke-tekniske beskrivelse af projektet. Kapitel 16 Tilladelse til opdræt og levering af forsøgsdyr samt dyreforsøg §
Dyreforsøgstilsynet skal træffe afgørelse og meddele afgørelsen til ansøgeren senest 40 arbejdsdage efter, at ansøgningen og alle nødvendige oplysninger er modtaget. Stk.
Fristen efter stk. 1 kan forlænges én gang med højst 15 arbejdsdage, hvis det på grund af sagens karakter ikke er muligt at træffe afgørelse inden fristens udløb. Hvis fristen forlænges, gives ansøgeren inden udløbet af fristen meddelelse herom og om, hvornår der herefter senest træffes afgørelse. Det skal fremgå af meddelelsen, hvad begrundelsen er for forlængelsen og for den herved fastsatte frist. Stk.
Dyreforsøgstilsynet skal hurtigst muligt efter modtagelsen af en ansøgning sende en bekræftelse til ansøgeren på modtagelsen af ansøgningen. Bekræftelsen skal indeholde oplysninger om fristen efter stk. 1 og om adgangen til at forlænge fristen efter stk.
Stk.
Hvis en ansøgning er ufuldstændig eller ukorrekt, oplyser Dyreforsøgstilsynet hurtigst muligt ansøgeren herom med anmodning om at modtage de manglende oplysninger. Dyreforsøgstilsynet skal samtidig oplyse ansøgeren om fristen i henhold til stk.
Stk.
En overskridelse af fristen i stk. 1 eller den forlængede frist efter stk. 2 indebærer ikke, at ansøgeren kan anse tilladelsen for meddelt. §
Evaluering af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg, der foretages af Rådet for Dyreforsøg, skal udføres med en grundighed, der er passende for projekttypen, og skal afklare, om projektet opfylder følgende kriterier 1) forsøgene er videnskabeligt eller uddannelsesmæssigt begrundet eller lovbestemt, 2) forsøgenes formål berettiger anvendelsen af dyr og 3) forsøgene er tilrettelagt således, at det kan udføres på den mest mulige humane og miljøvenlige måde. Stk.
Evalueringen skal navnlig omfatte følgende: 1) En vurdering af forsøgenes formål, de forventede videnskabelige fordele eller den uddannelsesmæssige værdi. 2) En vurdering af forsøgenes overensstemmelse med kravet om erstatning, begrænsning og forfinelse. 3) En vurdering og rating af forsøgenes klassificering efter belastningsgrad. 4) En analyse af forsøgenes skadevirkninger og fordele med henblik på at vurdere, om de skadelige virkninger for dyrene i form af lidelse, smerte og angst kan begrundes med de forventede resultater, under hensyntagen til etiske betragtninger, og i sidste instans kan gavne mennesker, dyr eller miljøet. 5) En bedømmelse af den dokumentation, der er omhandlet i denne bekendtgørelses §§ 4-10, §§ 12 og §§ 21-51 samt

§§ 4a og 7.

6) En afgørelse af, om og hvornår forsøgene skal evalueres efterfølgende. Stk.

Ved evaluering af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg, skal der rådes over ekspertise på navnlig følgende områder: 1) De videnskabelige områder, hvor dyrene vil blive anvendt, herunder erstatning, begrænsning og forfinelse inden for de respektive områder. 2) Forsøgets udformning, herunder statistikker, hvis det er relevant. 3) Veterinær praksis inden for forsøgsdyrsvidenskab eller veterinær praksis for vilde dyr, hvis det er relevant. 4) Dyrehold og -pasning vedrørende den art, der påtænkes anvendt. Stk.
Evalueringsprocessen skal være gennemskuelig. Evalueringen foretages på en upartisk måde efter eventuel høring af uafhængige parter under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af intellektuel ejendomsret og fortrolige oplysninger. §
Ændringer til en eksisterende tilladelse til dyreforsøg skal godkendes af Dyreforsøgstilsynet, hvis, 1) ændringen kan medføre negativ indvirkning på dyrevelfærden, 2) ændringen udvides eller ændres til at omfatte andre forsøgsmetoder, 3) ændringen udvides eller ændres til at omfatte andre dyrearter, 4) ændringen medfører en højere belastningsgrad af dyret, eller 5) forsøget skal foretages på en anden facilitet end der er givet tilladelse til. Stk.
Godkendelse gives på baggrund af Dyreforsøgstilsynets evaluering af ændringen, som skal afstedkomme et positivt resultat, før godkendelse kan udstedes. §
Den person, der har modtaget en tilladelse, som vedrører virksomhed, der udføres som led i en tjenesteydelse, skal give, for hvilke virksomheden udføres, kontaktoplysninger vedrørende Dyreforsøgstilsynet. Oplysningerne skal gives til eller gøres tilgængelige for modtageren af tjenesteydelsen, inden der indgås aftale om udførelsen af tjenesteydelsen. Stk.
Oplysningerne efter stk. 1 gives eller gøres tilgængelige på den måde, som den, der driver virksomheden, finder mest egnet. Oplysningerne kan herunder gøres tilgængelige ad elektronisk vej via en adresse oplyst af den pågældende eller ved, at oplysningerne er tilgængelige der, hvor virksomheden er beliggende. Kapitel 17 Efterfølgende evaluering §
Dyreforsøgstilladelsesindehaveren skal, såfremt der i forbindelse med udstedelse af tilladelse til dyreforsøg træffes afgørelse om en efterfølgende forsøgsevaluering, der foretages af Rådet for Dyreforsøg, meddele Dyreforsøgstilsynet følgende oplysninger: 1) Formålet med projektet blev opnået. 2) Arten og antallet af anvendte dyr. 3) Hvilke skadevirkninger, de anvendte dyr blev udsat for. 4) Klassificering af forsøgenes belastningsgrad. 5) De anvendte principper om erstatning, begrænsning og forfinelse. Stk.
Oplysningerne skal indsendes senest 30 dage efter, at tilladelsen til dyreforsøg er udløbet. Stk.
Forsøg, der er klassificeret som betydeligt belastende, og forsøg, hvor der anvendes ikke-menneskelige primater, skal evalueres efterfølgende. Kapitel 18 Særlige bestemmelser for opdrættere og andre leverandører af forsøgsdyr §
Virksomheder og institutioner, som opdrætter eller leverer dyr til forsøg skal godkendes og registreres af Dyreforsøgstilsynet inden opdræt og levering må foretages. Ansøgning om godkendelse indgives via www.dyreforsoegstilsynet.dk. Stk.
Godkendelse efter stk. 1 kan gives for en begrænset periode og kan kun gives til den, der råder over de til formålet nødvendige faciliteter, og hvis virksomhed drives, så der kan føres sikker kontrol med dyrene, herunder deres oprindelse. Hvis der sker betydelig ændring af strukturen eller driften af opdrætteren eller leverandørens virksomhed, der kan indvirke negativt på dyrenes velfærd, skal godkendelsen fornyes. Stk.
Godkendelse efter stk. 1 kan kun gives til opdrættere eller leverandører, hvis disse opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Stk.
Godkendelse kan begrænses med hensyn til arten af dyr, og der kan fastsættes nærmere vilkår for godkendelsen, herunder om avl, opstaldning, fodring, pasning, sundhedskontrol og inspektion. Stk.
Virksomheder og institutioner, som opdrætter eller leverer dyr til forsøg, skal sikre, at der sker forfinelse af opdræt, opstaldning og pasning, så eventuel smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyrene undgås eller begrænses mest muligt. Stk.
Virksomheder og institutioner, som opdrætter eller leverer dyr til forsøg, skal udpege en eller flere personer, der har ansvaret for 1) tilsynet med dyrenes velfærd og pasning, 2) uddannelse og træning af det personale, der er beskæftiget med forsøgsdyrenes pasning og 3) at det personale, der omgås dyrene, har adgang til oplysninger om de specifikke arter, der huses i virksomheden. Stk.
Følgende oplysninger skal fremgå af en godkendelse til opdræt eller levering af forsøgsdyr: 1) Tilladelsesindehaverens navn. 2) I hvilken institution eller virksomhed opdræt må foretages eller opstaldning af forsøgsdyr må foretages i forbindelse med levering. 3) Navn på den eller de ansvarlige for kompetencer hos det personale, der er beskæftiget med forsøgsdyrenes pasning. 4) Navn på den eller de ansvarlige for dyrenes pasning og tilsynet med dyrenes velfærd. 5) Navn på den dyrlæge eller anden kompetente person, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd og adfærd. 6) Navn på den person, der har ansvaret for at sikre overholdelse af reglerne om dyreforsøg. Stk.
Enhver ændring med hensyn til den eller de personer, der er nævnt i stk. 6 eller stk. 7, nr. 3-6, skal meddeles til Dyreforsøgstilsynet. Kapitel 19 Dyrevelfærdsorgan §
Enhver virksomhed eller institution, som anvender dyr til forsøg, skal oprette et dyrevelfærdsorgan på den institution eller virksomhed, hvor forsøgene må foretages. Stk.
Enhver opdrætter eller leverandør skal oprette et dyrevelfærdsorgan på den institution eller virksomhed, hvor opdræt må foretages, eller hvor opstaldning af forsøgsdyr må foretages i forbindelse med levering. Stk.
Dyrevelfærdsorganet skal mindst bestå af den eller de personer, der er ansvarlige for dyrenes pasning og tilsynet med dyrenes velfærd, og for dyreforsøgstilladelsesindehaverens vedkommende af et medlem med relevant videnskabelig baggrund. Stk.
Dyrevelfærdsorganet skal modtage oplysninger fra den dyrlæge eller anden kompetente person, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd og adfærd. §
Dyrevelfærdsorganet skal 1) rådgive om spørgsmål vedrørende dyrenes velfærd i forbindelse med erhvervelse, opstaldning, pasning og anvendelse, 2) rådgive om anvendelsen af principperne om erstatning, begrænsning og forfinelse, 3) orientere om den tekniske og videnskabelige udvikling inden for erstatning, begrænsning og forfinelse, 4) fastlægge og ajourføre interne driftsprocedurer med hensyn til overvågning, rapportering og opfølgning vedrørende velfærden for de dyr, der huses eller anvendes i institutionen eller virksomheden, 5) følge udviklingen og resultater af projekter under hensyntagen til virkningen på de anvendte dyr og identificere og rådgive om faktorer, der yderligere kan bidrage til erstatning, begrænsning og forfinelse, og 6) rådgive om planer for, hvordan dyr, der skal genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, rehabiliteres, herunder socialiseres. Stk.
Dyreforsøgstilsynet kan tillade små virksomheder og institutioner, som opdrætter, leverer eller anvender dyr til forsøg, at udføre opgaverne nævnt i stk. 1 på anden vis, jf. § 70, stk. 1 og
§
Dyrevelfærdsorganet skal føre journal over de opgaver, der udføres i henhold til § 71, nr. 1-
Stk.
Journaler efter stk. 1 skal opbevares i mindst 3 år og efter anmodning stilles til rådighed for Dyreforsøgstilsynet. Kapitel 20 Afsluttende bestemmelser §
Den, der foretager dyreforsøg, skal efter Dyreforsøgstilsynets anmodning give nærmere oplysninger om forsøgene. Stk.
Virksomheder og institutioner, som opdrætter eller leverer dyr til forsøg skal efter Dyreforsøgstilsynets anmodning give nærmere oplysninger om sit opdræt, sin erhvervelse og afhændelse af dyr. Stk.
Virksomheder og institutioner, som opdrætter, leverer eller anvender dyr til forsøg skal endvidere efter Dyreforsøgstilsynets anmodning give nærmere oplysninger om forhold omfattet af bekendtgørelsen. §
Hvis der under et forsøg akut opstår en situation, som af hensyn til forsøgsdyrenes velfærd nødvendiggør en fravigelse af reglerne om pasning og opstaldning jf. reglerne i bilag 2 i denne bekendtgørelse, skal der inden for en uge indsendes en redegørelse for forløbet til Dyreforsøgstilsynet. Stk.
Enhver fravigelse af vilkår i en tilladelse eller af reglerne i denne bekendtgørelse og foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning heraf, skal registreres. §
Dyreforsøgstilsynet kan af videnskabelige hensyn eller af hensyn til dyrevelfærden eller dyresundheden og efter en konkret vurdering dispensere fra kravene i §§ 24-30, § 33, § 34, stk. 1 og 2, §§ 35 og 36, § 37, stk. 1 og 2, §§ 40-44 og §§ 47-50, jf. dog stk.
Stk.
Det skal ved en dispensation efter stk. 1, sikres, at 1) dyrenes muligheder for at tilfredsstille deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov begrænses mindst muligt, 2) de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt, og 3) alle konstaterede mangler eller undgåelig smerte, lidelser, angst eller varigt mén afhjælpes så hurtigt som muligt. §
Ved ansøgninger om godkendelse af varer, produkter m.v., hvori data, der hidrører fra dyreforsøg, indgår som dokumentation, accepteres data fra en anden medlemsstat, som hidrører fra forsøg, der er anerkendt i EU-lovgivningen, medmindre yderligere forsøg er påkrævet for at beskytte folkesundheden, den offentlige sikkerhed eller miljøet. Kapitel 21 Straf, påbud og tilbagekaldelse af tilladelser §
Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om forhold omfattet af § 13, §§ 16-19, §§ 21-44, §§ 47-51, § 54, §§ 56-57 og §
§
Dyreforsøgstilsynet kan tilbagekalde en tilladelse eller godkendelse, der er udstedt i medfør af denne bekendtgørelse, såfremt der er sket grov eller gentagen overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen, af vilkår i de pågældende tilladelser eller godkendelser, eller der er sket tilsvarende tilsidesættelse af påbud, jf.

§ 17, stk.

Stk.
Dyreforsøgstilsynet skal sikre, at tilbagekaldelsen ikke indebærer en forringelse af forsøgsdyrenes velfærd, jf.

§ 17, stk.

§
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1-4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, 2 og 4, § 12, stk. 1, §§ 13-16, § 18, § 19, § 21, § 22, §§ 24-44, § 45, stk. 1-4, § 46, stk. 1, §§ 47-51, § 52, stk. 1-3, § 53, § 67, § 69, stk. 1,
pkt., § 73, stk. 2, eller § 74, eller 2) tilsidesætter et påbud efter §
Stk.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel. Kapitel 22 Ikrafttræden m.v. §
Bekendtgørelsen træder i kraft den
oktober
Stk.
Bekendtgørelse nr. 2028 af
december 2020 om dyreforsøg ophæves. Bilag 1 Dyr omfattet af § 10, stk. 1 1) Mus (Mus musculus) 2) Rotte (Rattus norvegicus) 3) Marsvin (Cavia porcellus) 4) Guldhamster (syrisk hamster) (Mesocricetus auratus) 5) Kinesisk hamster (Cricetulus griseus) 6) Ørkenrotte (Meriones unguiculatus) 7) Kanin (Oryctolagus cuniculus) 8) Hund (Canis familiaris) 9) Kat (Felis catus) 10) Alle arter af ikke-menneskelige primater 11) Frø (Xenopus (laevis, tropicalis), Rana (temporaria, pipiens)) 12) Zebrafisk (Danio rerio) Bilag 2 Pasning og opstaldning af forsøgsdyr 2.
Gnavere Mus (Mus musculus) Rotte (Rattus norvegicus) Marsvin (Cavia porcellus) Hamster (Mesocricetus sp. ) Ørkenrotte (Meriones sp. ) m.fl. 2.1.
Indledning I dette bilag opstilles en række krav for opstaldning af gnavere, der anvendes eller skal anvendes til forsøg. De opstillede krav er minimumsbestemmelser, der skal sikre, at gnavernes velfærd tilgodeses bedst muligt ud fra de konkrete forhold. 2.1.
Klimatiske forhold mv. 2.1.2.
Ventilation Der skal sørges for tilstrækkelig ventilation i opstaldningslokalerne og i forsøgsdyrsanlæggene, så de opstaldede gnaveres behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme og fugtighed samt holde mængden og spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv og smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk og støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet gnavere. 2.1.2.
Temperatur Gnavere skal holdes inden for et temperaturområde mellem 20 og 24 °C. Blandt grupper af gnavere i bure med fast bund skal temperaturen måles ved strøelsen i buret, medmindre det må anses for ubetænkeligt at antage, at lokaltemperaturen i burene ikke adskiller sig væsentligt fra temperaturen i opstaldningslokalet. Temperaturen i isolationssystemer samt de temperaturer, der tilvejebringes for nøgne (hårløse) dyr, skal overvåges særligt omhyggeligt. 2.1.2.
Luftfugtighed Den relative fugtighed i anlæg for gnavere skal holdes på 55 pct. ± 10 pct. Dog skal ørkenrotter opstaldes ved en relativ luftfugtighed på 45 pct. ± 10 pct. 2.1.2.
Belysning Lysstyrken inde i buret skal være lav. I dyrereoler skal øverste række afskærmes, så risikoen for nethindedegeneration nedsættes. Gnavere skal have regelmæssige lys- og mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. Hvis iagttagelse af gnavere i deres aktive fase kræver det, kan der dog i mørkeperioden ske belysning med rødt lys ved bølgelængder, der ikke kan opfattes af gnaverne. 2.1.2.
Støj Udefra kommende støj, herunder ultralyd, skal holdes på et så lavt niveau som muligt. Høje og pludselige lyde skal så vidt muligt undgås i opstaldningslokalerne. Det skal sikres, at gnaverne afskærmes fra ultrasonisk støj (> 20 kHz), herunder den støj der frembringes af almindelige laboratorieindretninger, dryppende haner, computerskærme, hjul på rulleborde mv. Ved mistanke om at en unormal adfærd eller et unormalt avlsmønster skyldes ultrasonisk støj, skal det akustiske miljø overvåges over et bredt frekvensspektrum, indtil kilden til støjen er identificeret, eller årsagen til den unormale adfærd eller det unormale avlsmønster på anden vis er fastlagt. 2.1.2.
Backup- og alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring og miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner og nødbelysningsanlæg, og som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle- og befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder og alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres og afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.1.
Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter gnavernes velfærd og opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram og planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre og fremgangsmåder for modtagelse af nye gnavere. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med gnaverne og overvågning af deres opstaldning og pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Tilsyn med gnaverne skal udføres mindst én gang om dagen af en person, der som minimum er uddannet i henhold til § 3 i bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr, for at sikre, at alle syge eller tilskadekomne dyr identificeres, og at der træffes passende foranstaltninger til afhjælpning af problemer. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for gnaverne og personale, som håndteringen af gnaverne indebærer, mindskes mest muligt. 2.1.
Opstaldning mv. 2.1.4.
Opstaldning Gnaverne skal anbringes i grupper, så længe grupperne kan bevares stabile og harmoniske. Gnaverne kan dog holdes adskilt fra artsfæller, hvis gruppeopstaldning vil medføre, at gnaverne vil skade hinanden, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved gruppeopstaldning af voksne hanmus, voksne hamstere eller ørkenrotter, da disse dyr sædvanligvis udviser stærk aggressiv adfærd mod artsfæller. Gnaverne kan endvidere anbringes hver for sig, hvis der er sandsynlighed for, at der vil opstå negative påvirkninger eller skade ved gruppeopstaldning. Opløsning af etablerede stabile og harmoniske grupper skal så vidt muligt undgås, da dette kan forårsage stress. 2.1.4.
Miljøberigelse Burene og deres miljøberigelse skal gøre det muligt for gnaverne at udvise normal adfærd og sætte gnavere af samme art i stand til i tilstrækkelig grad at afbøde aggressiv adfærd. Strøelse, redemateriale og ly (tilflugtssteder) er meget vigtige miljøberigelser for gnavere og skal være til rådighed, medmindre det er veterinært eller velfærdsmæssigt begrundet at undlade det. Redematerialet skal være af en sådan art, at gnaverne kan bearbejde det og bygge en rede. Hvis der ikke gives tilstrækkeligt med redemateriale til, at dyrene kan bygge en fuldstændig, overdækket rede, skal der stilles redekasser til rådighed. Strøelsen skal kunne opsuge urinen. Der skal altid tildeles rotter, mus, hamstere og ørkenrotter redemateriale. Ligeledes skal der altid tildeles redekasser eller andet ly til marsvin, hamstere og rotter. Marsvin skal altid have materiale, der kan bearbejdes, f.eks. hø til at tygge og til brug for skjul. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal der tildeles gnavere tygge- og gnavepinde. Hvis det er nødvendigt for at undgå kampe mellem gruppeopstaldede gnavere, skal der opstilles delvise barrierer i burene. For at forøge omgivelsernes kompleksitet skal der sørges for en eller anden form for miljøberigelse i buret, som f.eks. rør, kasser og klatrestativer. Ørkenrotter skal have mulighed for at bygge og/eller benytte gange af tilstrækkelig størrelse. Ørkenrotter skal have et tykt lag strømateriale til gravning og redebygning – eller en erstatning for en (underjordisk) gang, der skal være mindst 20 cm lang. For marsvins vedkommende skal det sikres, at der er mulighed for, at alle marsvin kan søge skjul samtidig. I de tilfælde, hvor observation af og tilsyn med gnaverne ikke kan ske uden, at dyrene forstyrres så meget, at der er risiko for tab af velfærd, skal der anvendes delvis gennemsigtige eller tonede bure og skillevægge. Kravene til rummets kvalitet og størrelse, miljøberigelse mv. i dette bilag gælder også for isolationssystemer såsom individuelt ventilerede bure (IVC = individually ventilated cages). 2.1.4.
Dimensioner I den følgende og de senere tabeller med minimumskrav ved opstaldning af gnavere betyder “burets højde” den lodrette afstand mellem burets gulv eller bund og den øverste vandrette del af låget eller buret, og denne højde skal findes over mere end 50 pct. af burets bundareal. Ved bundareal forstås i alle tabeller frit tilgængeligt bundareal, som gnaverne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle og lignende ikke hindrer brug af bundarealet – og ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder, kasser og lignende ikke medregnes. Ved planlægning af forsøg skal der tages hensyn til gnavernes potentielle vækst, så der sikres tilstrækkelig plads i henhold til disse tabeller i alle faser af forsøgene. Det skal ligeledes indgå i planlægningen, at unge aktive gnavere kræver forholdsvis mere plads end voksne. Tabel
Minimumskrav for opstaldning af mus Kropsvægt g Bundareal (minimum) cm2 Burhøjde (minimum) cm Bundareal (minimum) pr. dyr cm2 Opdræt eller i forsøg ≤ 20 21-25 26-30 >30 330 330 330 330 12 12 12 12 60 70 80 100 Avl 330 For et monogamt par eller en trio. For hver yderligere avlshun med kuld tillægges 180 cm
12 Opdræt hos avler* <20 950 12 40 Opdræt hos avler* <20 1500 12 30 * Fravænnede mus kan hos avleren holdes ved en af disse højere belægningsgrader i den korte periode efter fravænning, indtil de udleveres til forsøg – forudsat at dyrene er anbragt i større forsøgsdyrsanlæg med tilstrækkelig miljøberigelse. Opstaldningsforholdene må ikke give anledning til tab af velfærd, som f.eks.: Forøget aggressions-, sygdoms- eller dødelighedsniveau, andre adfærdsmæssige afvigelser, vægttab eller andre fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner, herunder stereotypier. Tabel
Minimumskrav for opstaldning af rotter Kropsvægt g Bundareal (minimum) cm2 Burhøjde (minimum)* cm Bundareal (minimum) pr. dyr cm2 Opdræt eller forsøg** ≤ 200 201-300 301-400 401-600 > 600 800 800 800 800 1500 18 18 18 18 18 200 250 350 450 600 Avl 800 Mor og kuld. For hvert yderligere voksent dyr, der indsættes permanent i buret, tillægges 400 cm
18 Opdræt hos avler*** Burstørrelse 1500 cm2 ≤ 50 51-100 101-150 151-200 1500 1500 1500 1500 18 18 18 18 100 125 150 175 Opdræt hos avler*** Burstørrelse 2500 cm2 ≤ 100 101-150 151-200 2500 2500 2500 18 18 18 100 125 150 * Højden i rotteburet skal dog mindst være tilstrækkelig til, at rotterne i det pågældende bur kan rejse sig op på bagbenene. ** Ved studier, der strækker sig over hele dyrets levetid (»lifetime studies«), skal der sørges for bure af en sådan størrelse, at dyrene kan huses socialt. Der skal, hvis belægningsgraden ved afslutningen af sådanne undersøgelser undtagelsesvist medfører, at den tildelte plads pr. dyr ved afslutningen af forsøget ligger under de ovenfor anførte pladskrav, lægges vægt på at opretholde stabile sociale strukturer. *** Fravænnede rotter kan hos avleren holdes ved disse højere belægningsgrader i den korte periode efter fravænning, indtil de udleveres til forsøg – forudsat at dyrene er anbragt i større forsøgsdyrsanlæg med tilstrækkelig miljøberigelse. Opstaldningsforholdene må ikke give anledning til tab af velfærd, som f.eks.: Forøget aggressions-, sygdoms- eller dødelighedsniveau, andre adfærdsmæssige afvigelser, vægttab eller andre fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner, herunder stereotypier. Tabel
Minimumskrav for opstaldning af ørkenrotter Kropsvægt g Bundareal (minimum) cm2 Burhøjde (minimum)* cm Bundareal (minimum) pr. dyr cm2 Opdræt eller i forsøg ≤ 40 ≤ 40 1200 1200 18 18 150 250 Avl 1200 Monogamt par eller trio med kuld 18 Tabel
Minimumskrav for opstaldning af hamstere Kropsvægt g Bundareal (minimum) cm2 Burhøjde (minimum) cm Bundareal (minimum) pr. dyr cm2 Opdræt eller i forsøg ≤ 60 61-100 >100 800 800 800 14 14 14 150 200 250 Avl 800 Mor eller monogamt par med kuld. 14 Opdræt hos avler* <60 1500 14 100 * Fravænnede hamstere kan hos avleren holdes ved disse højere belægningsgrader i den korte periode efter fravænning, indtil de udleveres til forsøg – forudsat at dyrene er anbragt i større forsøgsdyrsanlæg med tilstrækkelig miljøberigelse. Opstaldningsforholdene må ikke give anledning til tab af velfærd, som f.eks.: Forøget aggressions-, sygdoms- eller dødelighedsniveau, andre adfærdsmæssige afvigelser, vægttab eller andre fysiologiske eller adfærdsmæssige stressreaktioner, herunder stereotypier. Tabel
Minimumskrav for opstaldning af marsvin Kropsvægt g Bundareal (minimum) cm2 Burhøjde (minimum) cm Bundareal (minimum) pr. dyr cm2 Opdræt eller i forsøg ≤ 200 201-300 301-450 451-700 > 700 1800 1800 1800 2500 2500 23 23 23 23 23 200 350 500 700 900 Avl 2500 Par med kuld. For hver yderligere avlshun tillægges 1000 cm
23 * Højden i marsvineburet skal dog som minimum være tilstrækkelig til, at marsvinene i det pågældende bur kan sidde op og soignere sig. 2.1.4.
Fodring Foderets form, indhold og fremtræden skal opfylde gnavernes ernærings- og adfærdsmæssige behov. Der skal tildeles grovfoder efter behov. Foderet skal være indbydende og uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning og tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk og mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport og opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse og ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre og sikret mod skadedyr og insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug og andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt og om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver gnaver skal have adgang til foderet, og der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 2.1.4.
Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle gnavere. Vandforsyningen skal etableres, så risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet og skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af gnavere, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes og gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 2.1.4.
Underlag, strøelse og redemateriale Der skal være fast eller perforeret bund med strøelse i burene. Under den sidste del af drægtigheden, fødsel og diegivning må avlshunner kun holdes på faste gulve med strøelse. Der skal altid sørges for passende strøelsesmateriale og hvilesteder til gnaverne; det samme gælder passende redemateriale eller redeindretninger til avlsdyr. Der skal anbringes passende materialer i bure mv. for at absorbere urin og fæces, give gnaverne mulighed for at udvise visse artsspecifikke adfærdsformer såsom fouragering, graveadfærd eller etablering af underjordiske gange, sørge for en bekvem eftergivende overflade eller et trygt område til hvile, og gøre det muligt for gnaverne at bygge rede til at føde unger i. Materialerne skal være tørre, absorberende, støvfri, giftfri og fri for smittefarlige mikroorganismer eller skadedyr og andre former for forurening. Materialer på basis af træ, der er kemisk behandlet eller indeholder giftige, naturlige stoffer, samt produkter, der ikke klart kan defineres og standardiseres, må ikke benyttes. Bunden af buret skal yde et fast og bekvemt hvileområde for alle gnavere. Alle hvileområder skal holdes rene og tørre. 2.1.4.
Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed og orden i opstaldningslokaler, vaske- og opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering og efter omstændighederne sterilisering af bure og tilbehør, flasker og andet udstyr skal tilvejebringes og gennemføres. Rengørings- og desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for gnaverne og må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Ved rengøring af forsøgsdyrsanlæggene skal nogle af de af gnaverne afsatte duftmarkeringer så vidt muligt lades blive tilbage. Dette gælder dog ikke ved rengøring af forsøgsdyrsanlæg, hvor der efterfølgende skal anbringes andre gnavere end dem, der var anbragt i anlægget før rengøringen. Forsøgsdyrene må ikke udsættes for hyppige skift af deres forsøgsdyrsanlæg. Forsøgsdyrsanlæg med drægtige hunner og med hunner med unger må kun skiftes, når der er vægtige grunde, der taler herfor. Beslutningen om, hvor ofte der skal gøres rent, skal træffes under hensyntagen til bursystemet, dyrets art, belægningsgraden samt ventilationssystemernes evne til at opretholde en passende luftkvalitet. 2.1.4.
Håndtering Ved håndtering skal gnaverne og burmiljøet forstyrres mindst muligt. Dette er særlig vigtigt for hamstere. 2.
Kaniner (Oryctolagus cuniculus) 2.2.
Indledning I dette bilag opstilles en række krav for opstaldning af kaniner, der anvendes eller skal anvendes til forsøg. De opstillede krav er minimumsbestemmelser, der skal sikre, at kaninernes velfærd tilgodeses bedst muligt ud fra de konkrete forhold. I forbindelse med landbrugsrelateret forskning skal dyrehold, når formålet med projektet kræver, at dyrene holdes under vilkår, der svarer til vilkårene for dyr på erhvervsmæssige bedrifter, som minimum overholde standarderne i direktiv 98/58/EF (som gennemført ved bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr). 2.2.
Klimatiske forhold mv. 2.2.2.
Ventilation Der skal sørges for tilstrækkelig ventilation i opstaldningslokalerne og i forsøgsdyrsanlæggene, så de opstaldede kaniners behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme og fugtighed samt holde mængden og spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv og smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk og støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet kaniner. 2.2.2.
Temperatur Kaniner skal holdes inden for et temperaturområde mellem 15 og 21 °C. Blandt grupper af kaniner i bure med fast bund skal temperaturen måles ved strøelsen i buret, medmindre det må anses for ubetænkeligt at antage, at lokaltemperaturen her ikke adskiller sig væsentligt fra temperaturen i opstaldningslokalet. Temperaturen i isolationssystemer skal overvåges særligt omhyggeligt. 2.2.2.
Luftfugtighed Den relative luftfugtighed i kaninanlæg skal være mindst 45 pct. 2.2.2.
Belysning I tilfælde, hvor dagslyset ikke udgør en passende lys/mørke-cyklus, skal der anvendes kunstig belysning på en sådan måde, at kaninernes biologiske behov opfyldes. Kaniner må ikke udsættes for stærkt lys, medmindre det kan godtgøres, at den pågældende art ikke tager skade herved, og der skal være mørkere områder til rådighed i forsøgsdyrsanlæggene, hvor kaninerne kan trække sig tilbage. Der skal være lys nok til at udføre den almindelige drift og til at tilse kaninerne. Der skal sørges for regelmæssige lys- og mørkeperioder af den for kaniner passende længde, og der må ikke ske unødvendige afbrydelser af disse lys- og mørkeperioder. Ved hold af albinoer skal der tages særligt hensyn til deres følsomhed over for lys. 2.2.2.
Støj Høje og pludselige lyde skal så vidt muligt undgås i opstaldningslokalerne. Støjniveauer inden for kaninernes høreområde, herunder i visse tilfælde ultralyd, skal minimeres – især i dyrenes hvileperiode. Ved mistanke om at en unormal adfærd eller et unormalt avlsmønster skyldes ultrasonisk støj, skal det akustiske miljø overvåges over et bredt frekvensspektrum, indtil kilden til støjen er identificeret, eller årsagen til den unormale adfærd eller det unormale avlsmønster på anden vis er fastlagt. Alarmsystemer skal i videst muligt omfang afgive lyde uden for kaninernes høreområde. Lokalernes og gangenes indretning mv. skal udformes, så det akustiske miljø ikke virker skadeligt på kaninerne. Opstaldningslokalerne skal være forsynet med tilstrækkelige lydisolerings- og absorptionsmaterialer. 2.2.2.
Backup- og alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring og miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner og nødbelysningsanlæg, og som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle- og befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder og alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres og afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.2.
Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter kaninernes velfærd og opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram og planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre og fremgangsmåder for modtagelse af nye kaniner. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med kaninerne og overvågning af deres opstaldning og pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for kaniner og personale, som håndteringen af kaninerne indebærer, mindskes mest muligt. 2.2.
Opstaldning mv. 2.2.4.
Opstaldning Unge kaniner og hunner skal huses i harmoniske, sociale grupper. Enkeltdyrsopstaldning må kun ske, hvis det er berettiget af veterinære eller velfærdsmæssige grunde. Voksne hanner, der udviser eller må forventes at udvise territorial adfærd, må ikke huses sammen med andre ukastrerede hanner. Unge kaniner og voksne hunner skal så vidt muligt opstaldes i berigede løsdriftssystemer. Hvis det kan forventes, at de gruppeopstaldede kaniner udviser aggressiv adfærd over for hinanden, skal der foretages overvågning af grupperne. Efter fravænning skal kaninerne fra samme kuld i øvrigt i videst mulige omfang huses sammen. Hvor kaniner ikke kan opstaldes i grupper, skal de anbringes i nær visuel kontakt med andre kaniner. 2.2.4.
Miljøberigelse Der skal tildeles kaniner miljøberigelse i form af grovfoder, blokke af hø eller tyggepinde og et område til hvile. Ved gruppeopstaldning af kaniner skal der sørges for synlige barrierer og indretninger, hvor kaninerne kan søge tilflugt og holde udkig. Kaniner skal have et skjul i form af kasser eller lignende. Til avlshunner skal der også sørges for redemateriale og en redekasse. Burene skal så vidt muligt være rektangulære. Der skal sørges for et hævet område (hylde) inde i buret. Denne hylde skal være stor nok til, at kaninen kan ligge eller sidde på den og ubesværet bevæge sig ind under den, og den må ikke dække mere end 40 pct. af gulvarealet. Burhøjden skal være tilstrækkelig til, at kaninen kan sidde oprejst, uden at dens ører berører burets loft. Dette gælder dog ikke frihøjden over og under hylden. I de særlige tilfælde, hvor videnskabelige eller veterinære grunde taler for at udelade hylden, skal burets omfang være 33 pct. større for en enkelt kanin og 60 pct. større for 2 kaniner, så kaninens bevægelsesfrihed lettes, og der gives bedre mulighed for at undslippe en mere dominerende kanin. Hvis kaniner, der er mindre end 10 uger gamle, har en hylde, skal den mindst måle 55 cm x 25 cm, og højden over gulvet skal være sådan, at dyrene kan anvende den. Kaniner skal i videst muligt omfang holdes i løsdrift. Mindst 3-4 dage før forventet fødsel skal hunner forsynes med et ekstra rum eller en redekasse, hvor de kan bygge en rede. Der skal sørges for halm eller andet redemateriale. Bure, der huser hunner med unger, skal være indrettet, så hunnen kan bevæge sig til et andet rum eller en hylde bort fra sine unger, efter at de har forladt reden. Efter fravænning skal søskende af samme kuld holdes sammen i avlsburet så længe som muligt. 2.2.4.
Dimensioner Ved bundareal forstås i alle tabeller frit tilgængeligt bundareal, som kaninerne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle og lignende ikke hindrer brug af bundarealet – og ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer i redekasser og oven på hylder, kasser og lignende ikke medregnes. I den følgende og de senere tabeller med minimumskrav ved opstaldning af kaniner betyder »burhøjde« den lodrette afstand mellem burets gulv eller bund og den øverste vandrette del af låget eller buret. Tabel
Minimumskrav for opstaldning af kaniner ældre end 10 uger Den tungeste kanins kropsvægt Kg Gulvareal (minimum) for 1 eller 2 kaniner cm2 Burhøjde (minimum) cm < 3 3-5 > 5 3500 4200 5400 45 45 60 Tabellen gælder både bure og løsdrift. I bure skal der sørges for en hylde (se tabel 4). Løsdriftsanlæg skal indeholde indretninger, der underinddeler rummet, så kaninerne kan indlede eller undgå social kontakt efter behov. Hvis der opstaldes mere end 2 kaniner sammen, skal der for de næstfølgende 4 kaniner tillægges som minimum 3000 cm2 pr. kanin, mens der for hver yderligere kanin skal tillægges som minimum 2500 cm
Tabel
Minimumskrav for opstaldning af hunner med unger og af kuldsøskende indtil 10 uger Hunnens vægt Kg Gulvareal (minimum) cm2 Gulvareal (minimum) i redekassen cm2 Burhøjde (minimum) cm < 3 3-5 > 5 3500 4200 5400 1000 1200 1400 45 45 60 Tabellen gælder ved opstaldning af hunner med unger samt for opstaldning af kuldsøskende efter fravænning. Der kan holdes indtil 8 søskende fra samme kuld i avlsburet fra fravænningen, til de er 7 uger gamle. Når ungerne er 8-10 uger gamle, kan der holdes 5 søskende på minimumsgulvarealet. Tabel
Minimumskrav for opstaldning af kaniner yngre end 10 uger Alder Gulvareal (minimum) cm2 Maksimalt antal dyr på minimumsgulvarealet For hvert yderligere dyr tilføjes cm2 Burhøjde (minimum) cm Fra fravænning til 7 uger gamle 4000 5 800 40 8-10 uger 4000 3 1200 40 Tabellen gælder ved opstaldning, hvor kaninungerne anbringes sammen med andre kaninunger, som ikke er deres søskende fra kuldet. Tabellen skal benyttes både til bure og løsdrift. Løsdriftsanlæg skal indeholde indretninger, der underinddeler rummet, så kaninerne kan indlede eller undgå social kontakt efter behov. Tabel
Dimensioner for hylder i kaninbure Alder uger Endelig kropsvægt Kg Omtrentlig størrelse cm x cm Ca. højde over burets gulv cm < 10 - 55 x 25 - > 10 < 3 3-5 > 5 55 x 25 55 x 30 60 x 35 25 25 30 For at optimere anvendelsen af hylden og buret må den omtrentlige størrelse af hylden kun afvige fra de angivne mål med ± 5-10 pct. 2.2.4.
Fodring Foderets form, indhold og fremtræden skal opfylde kaninernes ernærings- og adfærdsmæssige behov. Der skal tildeles grovfoder efter behov. Foderet skal være indbydende og uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning og tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk og mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport og opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse og ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre og sikret mod skadedyr og insekter. Letfordærveligt foder såsom grøntsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug og andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt og om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver kanin skal have adgang til foderet, og der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 2.2.4.
Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle kaniner. Vandforsyningen skal etableres, så risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet og skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af kaniner, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes og gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 2.2.4.
Underlag, strøelse og redemateriale Gittergulve og gulve af trådnet må ikke benyttes, uden at der sørges for et hvileområde med fast eller perforeret gulv med strøelse, der er stort nok til at kunne rumme alle kaninerne på én gang. Hvis der anvendes gittergulve eller gulve af trådnet i en del af buret, skal bunden være dækket af et tykt lag halm eller lignende. Der skal altid sørges for passende strøelsesmateriale og hvilesteder til kaninerne; det samme gælder passende redemateriale eller redeindretninger til avlskaniner. Der skal anbringes passende materialer i bure mv. for at absorbere urin og fæces, give kaninerne mulighed for at udvise visse arts-specifikke adfærdsformer såsom fouragering, graveadfærd eller etablering af underjordiske gange, sørge for en bekvem eftergivende overflade eller et trygt område til hvile, og gøre det muligt for hunkaninerne at bygge rede til at føde unger i. Materialerne skal være tørre, absorberende, støvfri, giftfri og fri for smittefarlige mikroorganismer eller skadedyr og andre former for forurening. Materialer på basis af træ, der er kemisk behandlet eller indeholder giftige, naturlige stoffer, samt produkter, der ikke klart kan defineres og standardiseres, må ikke benyttes. Bunden af buret skal yde et fast og bekvemt hvileområde for alle kaniner. Alle hvileområder skal holdes rene og tørre. 2.2.4.
Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed og orden i opstaldningslokaler, vaske- og opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering og efter omstændighederne sterilisering af bure og tilbehør, flasker og andet udstyr skal tilvejebringes og gennemføres. Rengørings- og desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for kaninerne og må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Der skal være tilvejebragt klare driftsprocedurer – herunder registrering – for udskiftning af strøelse i kaninernes bure mv. Der skal regelmæssigt ske rengøring og efter omstændighederne udskiftning af det materiale, der udgør bunden i kaninernes bure mv., så det undgås, at det bliver en kilde til infektion og angreb af parasitter. Ved rengøring af burene skal der tages hensyn til kaninernes adfærdsmæssige behov, herunder duftmarkeringernes betydning for sociale relationer mv. Beslutninger om, hvor ofte der skal gøres rent, skal træffes under hensyntagen til forsøgsdyrsanlægget, belægningsgraden samt ventilationssystemernes evne til at opretholde en passende luftkvalitet. 2.2.4.
Håndtering mv. Kaninerne skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Kaninerne skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift og under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder når der er tale om kaniner indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med og soignere kaninerne efter behov. 2.
Fritter (Putorius putorius) 2.3.
Indledning I dette bilag opstilles en række krav for opstaldning af fritter, der anvendes eller skal anvendes til forsøg. De opstillede krav er minimumsbestemmelser, der skal sikre, at fritternes velfærd tilgodeses bedst muligt ud fra de konkrete forhold. 2.3.
Klimatiske forhold mv. 2.3.2.
Ventilation Der skal sørges for tilstrækkelig ventilation i opstaldningslokalerne og i forsøgsdyrsanlæggene, så de opstaldede fritters behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme og fugtighed samt holde mængden og spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv og smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk og støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet fritter. 2.3.2.
Temperatur Fritter skal holdes inden for et temperaturområde mellem 15 og 24 °C. 2.3.2.
Belysning Det skal sikres, at belysningen ikke generer fritterne. Øverste hylde skal afskærmes i fornødent omfang. Fritter skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Fritter skal have lys- og mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. Fritter, der ikke er opstaldet ved den naturlige 24-timers lys-/mørkecyklus, skal have minimum 8 og maksimum 16 timers kunstig belysning i sammenhæng i døgnet. Er det nødvendigt for at styre fritternes forplantningscyklus, kan lysperioden dog indskrænkes til 6 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux), så fritterne bevarer et vist syn og for at tage højde for deres opskræmthedsrefleks (”Startle reflex”). 2.3.2.
Støj Fritterne skal afskærmes fra vibrationer samt pludselige og høje, ubekendte lyde, herunder lyde, der stammer fra driften af opstaldningsstedet. Støj inde fra opstaldningsstedet skal reduceres ved hjælp af lydabsorberende materialer og/eller konstruktioner. Fritter må ikke være opstaldet i lokaler, der er helt uden støj eller anden lyd. 2.3.2.
Backup- og alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring og miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner og nødbelysningsanlæg, og som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle- og befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder og alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres og afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.3.
Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter fritternes velfærd og opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram og planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre og fremgangsmåder for modtagelse af nye fritter. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med fritterne og overvågning af deres opstaldning og pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for fritter og personale, som håndteringen af fritterne indebærer, mindskes mest muligt. 2.3.
Opstaldning mv. 2.3.4.
Opstaldning Nykonstruktion eller ændring af opstaldningsforhold for fritter skal ske i overensstemmelse med opdaterede, anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer om fritternes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Fritterne skal, medmindre velfærdsmæssige grunde taler imod, anbringes i større, socialt harmoniske grupper. Forsøgsdyrsanlæggene, herunder skillevæggene mellem disse, skal være robuste og lette at renholde. Udformning og konstruktion skal give fritterne åbne og lyse omgivelser, der giver dyrene et godt udsyn til andre fritter og personalet andre steder i opstaldningslokalet. Der skal være mulighed for, at fritterne kan søge tilflugt og uforstyrrethed inden for deres eget bur - og hvor de ikke kan ses af fritter i andre bure mv. Konstruktionen af buret mv. skal være sådan, at fritterne ikke kan flygte eller skade sig selv, hvis de forsøger at flygte. Drægtige hunner kan anbringes for sig selv i den sidste del af drægtighedsperioden, dog tidligst to uger før fødslen. Det skal sikres, at enkeltopstaldede fritters ekstra behov for øget velfærd og pleje tilgodeses, herunder skal der dagligt sørges for ekstra menneskelig kontakt samt visuel, auditiv og i videst muligt omfang fysisk kontakt med andre fritter. 2.3.4.
Socialisering Fritterne skal så tidligt som muligt vænnes til håndtering. Håndteringen skal så vidt muligt ske dagligt. 2.3.4.
Miljøberigelse Udformningen af forsøgsdyrsanlæggene skal opfylde fritternes arts- og avlsspecifikke behov. Udformningen af forsøgsdyrsanlæggene skal give mulighed for et vist element af uforstyrrethed for fritterne og gøre det muligt for dem at udøve en vis egenkontrol over deres sociale kontakt. Udover de nedenfor beskrevne minimumsgulvarealer skal der sørges for særskilte områder for forskellige aktiviteter, f.eks. hævede platforme/hylder og underinddelinger af anlægget. Redekasser skal konstrueres, så de kan rumme fritteungerne inden for reden. Der skal tildeles miljøberigelse f.eks. i form af beholdere, rør, papirposer og vandbade/-skåle. 2.3.4.
Dimensioner Minimumshøjden i buret skal være 50 cm. Gulvarealet skal være stort nok til, at fritten kan bevæge sig rundt, og til at give fritten mulighed for at vælge forskellige områder til at sove og æde samt til urinering/afføring. For at øge fritternes adgang til at bevæge sig, skal fritternes bure/anlæg mv. så vidt muligt udformes rektangulært. Ved gulvareal forstås i begge tabeller frit tilgængeligt gulvareal, som fritterne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle, hylder og klatrestativer ikke hindrer brug af gulvarealet – og ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder og lignende ikke medregnes. Ved enkeltdyrsopstaldning skal fritten have mindst 4500 cm2 frit tilgængeligt gulvareal. Tabel
Minimumskrav for gruppeopstaldning af fritter Kropsvægt G Gulvareal* (minimum) pr. fritte, cm2 Minimumshøjde cm < 600 ≥ 600 1500 3000 50 50 * Da der skal være plads til miljømæssig berigelse, må intet bur dog være mindre end 4500 cm
Tabel
Minimumskrav for gruppeopstaldning af voksne hanner og hunner med unger Gulvareal (minimum) pr. fritte cm2 Minimumshøjde cm Voksen han 6000 50 Hun med unger 5400 50 2.3.4.
Fodring Foderets form, indhold og fremtræden skal opfylde fritternes ernærings- og adfærdsmæssige behov. Foderet skal være indbydende og uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning og tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk og mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport og opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse og ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre og sikret mod skadedyr og insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug og andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt og om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver fritte skal have adgang til foderet, og der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 2.3.4.
Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle fritter. Vandforsyningen skal etableres, så risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet og skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af fritter, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes og gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 2.3.4.
Underlag, strøelse og redemateriale Gulvet i fritternes bur skal være et fast gulv med glat, skridsikker overflade. Der skal være adgang til ekstraudstyr som f.eks. redekasser eller platforme, hvor alle fritter kan opholde sig. Åbne gulvsystemer såsom gitre eller trådnet må ikke benyttes til fritter. Burene skal indeholde strøelse og redemateriale i form af hø, halm, papir eller lignende. 2.3.4.
Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed og orden i opstaldningslokaler, vaske- og opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering og efter omstændighederne sterilisering af bure og tilbehør, flasker og andet udstyr skal tilvejebringes og gennemføres. Rengørings- og desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for fritterne og må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Rengøring i form af spuling af fritternes anlæg skal foretages, når dette er nødvendigt. Når fritternes anlæg spules, skal fritterne flyttes til et tørt sted, så de ikke bliver våde. De må først sættes tilbage, når der er rimelig tørt. Hvis fritternes afføring skaber hygiejniske problemer, skal buret udstyres med affaldsbakker. Forsøgsdyrsanlæggene skal renses mindst én gang om dagen. Alle ekskrementer og tilsmudsede materialer skal dagligt – og om nødvendigt oftere – tømmes ud af affaldsbakkerne og/eller fjernes fra alle andre områder, der benyttes af fritterne. 2.3.4.
Håndtering mv. Fritterne skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Fritterne skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift og under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder når der er tale om fritter indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med og soignere fritterne efter behov. 2.
Katte (Felis catus) 2.4.
Indledning I dette bilag opstilles en række krav for opstaldning af katte, der anvendes eller skal anvendes til forsøg. De opstillede krav er minimumsbestemmelser, der skal sikre, at kattenes velfærd tilgodeses bedst muligt ud fra de konkrete forhold. 2.4.
De klimatiske forhold mv. 2.4.2.
Ventilation Der skal sørges for tilstrækkelig ventilation i opstaldningslokalerne og i forsøgsdyrsanlæggene, så de opstaldede kattes behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme og fugtighed samt holde mængden og spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv og smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk og støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet katte. 2.4.2.
Temperatur For katte i forsøg skal temperaturen holdes mellem 15 og 21 °C. Katte, der ikke er i forsøg, skal holdes inden for et temperaturspektrum, der ikke skader deres velfærd. Indtil nyfødte killinger har opnået fuld indre temperaturregulering (typisk efter ca. 10 dage), skal de tildeles ekstra varme i fødeboksen. 2.4.2.
Belysning Katte skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Hvis katte ikke holdes ved den naturlige 24-timers lys/mørke-cyklus, skal de tildeles kunstig belysning, så de kan opretholde normal aktivitet og adfærd. Den lyse del af døgnet skal i disse tilfælde vare mellem 10 og 12 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux). 2.4.2.
Støj Støjniveauer inden for kattenes høreområde, herunder i visse tilfælde ultralyd, skal minimeres – især i dyrenes hvileperiode. Alarmsystemer skal i videst muligt omfang afgive lyde uden for kattenes høreområde. Lokalernes og gangenes indretning mv. skal udformes, så det akustiske miljø ikke virker skadeligt på kattene. Opstaldningslokalerne skal være forsynet med tilstrækkelige lydisolerings- og absorptionsmaterialer. 2.4.2.
Backup- og alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring og miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner og nødbelysningsanlæg, og som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle- og befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder og alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres og afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.4.
Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter kattenes velfærd og opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram og planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre og fremgangsmåder for modtagelse af nye katte. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med kattene og overvågning af deres opstaldning og pasning; dette skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for katte og personale, som håndteringen af kattene indebærer, mindskes mest muligt. 2.4.
Opstaldning mv. 2.4.4.
Opstaldning Nykonstruktion eller ændring af opstaldningsforhold for katte skal ske i overensstemmelse med opdaterede anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer om kattenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Forsøgsdyrsanlæggene, herunder eventuelle skillevægge mellem disse, skal være robuste og lette at renholde. Ved deres udformning og konstruktion skal de så vidt muligt udgøre et åbent og lyst anlæg, der giver kattene et godt udsyn over deres eget og eventuelle omkringliggende forsøgsdyrsanlæg. Hunkatte og neutraliserede katte af begge køn skal opstaldes i socialt harmoniske grupper på indtil 12 katte. Ved oprettelsen af grupper skal adfærden mellem alle individerne i gruppen omhyggeligt overvåges. Når katte omgrupperes, eller når en fremmed kat indføres i en gruppe, skal det sikres, at gruppen stadig vil kunne fungere. Der skal udvises særlig agtpågivenhed, når ukastrerede hankatte opstaldes sammen. Det samme gælder, når katte opstaldes i større grupper. Katte må ikke opstaldes alene i over 24 timer, uden at det er velbegrundet af velfærdsmæssige eller veterinære årsager. Katte, der gentagne gange har udvist aggressiv adfærd over for andre katte, må kun anbringes alene, hvis der ikke kan findes en passende artsfælle. Den sociale belastning blandt alle individer, der er anbragt parvis eller i grupper, skal overvåges omhyggeligt og som minimum ugentligt. Der skal i den forbindelse foretages adfærds- og stressundersøgelser. Hunkatte i de to sidste uger af drægtigheden eller med killinger på under 4 uger kan opstaldes alene. I denne periode skal der så vidt muligt gives hunkatte, der normalt lever i en gruppe, adgang til deres gruppe - f.eks. ved at skabe forbindelse mellem hunkattens og gruppens bur. 2.4.4.
Socialisering Killinger i alderen fra 2 til 8 uger skal have social kontakt med deres søskende fra kuldet og så vidt muligt med voksne katte (f.eks. moderen) og mennesker. Killingerne skal så vidt muligt vænnes til de forhold, de sandsynligvis vil møde fremover. Killingerne skal herudover så vidt muligt vænnes til daglig håndtering allerede fra den første dag efter fødslen. Alle katte skal dagligt have en periode til leg og almindeligt, socialt samvær med mennesker samt yderligere tid til regelmæssig soignering/pleje. For katte, der er opstaldet alene, skal der afsættes tid til yderligere menneskelig kontakt. 2.4.4.
Miljøberigelse Forsøgsdyrsanlægget skal være udstyret med hævede, delvis indelukkede kasser/reder (f.eks. en hylde ca. 1 meter over gulvet med tre vægge og et tag), som giver katten mulighed for at overskue omgivelserne og – når opstaldning sker i grupper – for at holde en bekvem afstand fra andre katte. Der skal være så mange af disse kasser/reder, at der ikke opstår alvorlige kampe om pladserne. Kasserne/rederne skal være fordelt i buret, så kattene kan gøre fuldt brug af det areal, der er til rådighed. Der skal være mulighed for, at kattene kan søge tilflugt og være uforstyrret inden for deres eget forsøgsdyrsanlæg og navnlig uden for synsvidde af katte i andre forsøgsdyrsanlæg. Der skal sørges for lodrette stolper eller lignende af træ, så kattene kan hvæsse klør og afsætte duftmarkeringer. Kattene skal opmuntres til leg, og der skal sørges for et udvalg af berigelse/legetøj, som regelmæssigt skal udskiftes. Kattene skal i videst muligt omfang have mulighed for at anvende deres naturlige jagtinstinkt. 2.4.4.
Udendørs løbegårde Udendørs løbegårde skal så vidt muligt være tilgængelige. Katte må aldrig tvinges til at tilbringe hele deres liv udendørs, og de skal til enhver tid have mulighed for ophold indendørs under forhold, der opfylder de i dette bilag skitserede krav til konstruktion og miljømæssig kontrol mv. Gulvet i en udendørs løbegård skal være let at rengøre og må ikke kunne skade kattene. 2.4.4.
Dimensioner Minimumsarealet for en hunkat og dens killinger er – indtil fravænning – det samme som for en enkelt kat, men skal gradvis forøges, så hunkatten og killingerne senest efter 4 måneder opstaldes på arealer svarende til pladskravene for voksne dyr. Den normale alder for killingers fravænning er 7 til 12 uger. Ved gulvareal forstås i denne tabel frit tilgængeligt gulvareal, som kattene kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle og hylder ikke hindrer brug af gulvarealet – og ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder og lignende ikke medregnes. Tabel
Minimumskrav for opstaldning af katte Gulvareal m2 Hyldeareal m2 Højde M 1 voksen kat 1,5 0,5 2 For hver yderligere kat tillægges 0,75 0,25 - 2.4.4.
Gulvbelægning Kattebure mv. skal være udstyret med et fast gulv med en jævn og skridsikker belægning. For alle katte skal der sørges for en komfortabel hvileplads ved brug af særlig miljøberigelse. Gulve bestående af riste eller trådnet må ikke benyttes til katte. 2.4.4.
Fodring Foderets form, indhold og fremtræden skal opfylde kattenes ernærings- og adfærdsmæssige behov. Foderet skal være indbydende og uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning og tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk og mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport og opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse og ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre og sikret mod skadedyr og insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug og andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt og om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver kat skal have adgang til foderet, og der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. Foderskålene skal placeres mindst 0,5 meter fra kattebakkerne, og der må ikke byttes om på dem. 2.4.4.
Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle katte. Vandforsyningen skal etableres, så risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet og skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af katte, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes og gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 2.4.4.
Kattebakker og hvilepladser mv. For hver to katte skal der være mindst én kattebakke, der skal måle mindst 300 x 400 mm, og som indeholder et passende, absorberende og ugiftigt kattegrusmateriale eller lignende, som kattene kan og vil bruge. Hvis der regelmæssigt afsættes urin og fæces uden for bakkerne, skal der sørges for ekstra bakker indeholdende en anden type kattegrus eller lignende. Hvis dette er uvirksomt ved katte, der opstaldes sammen i par eller grupper, er det et tegn på social uforenelighed, og der skal fjernes katte fra gruppen én efter én, indtil problemet er løst. Der skal indrettes hvilepladser nok til alle kattene. De skal være fremstillet af et materiale, der er let at rengøre, og skal indeholde et passende og blødt materiale såsom polyesterfleece eller lignende. 2.4.4.
Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed og orden i opstaldningslokaler, vaske- og opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering og efter omstændighederne sterilisering af bure og tilbehør, flasker og andet udstyr skal tilvejebringes og gennemføres. Rengørings- og desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for kattene og må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Forsøgsdyrsanlæggene skal rengøres mindst en gang om dagen. Kattebakkerne skal tømmes dagligt, og der skal fyldes nyt kattegrus i. Rengøring af forsøgsdyrsanlæggene må ikke medføre, at kattene bliver våde. Når forsøgsdyrsanlæggene spules, skal kattene flyttes til et tørt sted. De må først sættes tilbage, når der er rimelig tørt. 2.4.4.
Håndtering mv. Kattene skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Kattene skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift og under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder i det helt særlige tilfælde, hvor en kat er indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med og soignere kattene efter behov. 2.
Hunde (Canis familiaris) 2.5.
Indledning I dette bilag opstilles en række krav for opstaldning af hunde, der anvendes eller skal anvendes til forsøg. De opstillede krav er minimumsbestemmelser, der skal sikre, at hundenes velfærd tilgodeses bedst muligt ud fra de konkrete forhold. De anførte krav gælder for beagler. Hvis andre racer benyttes, skal der tages hensyn til de individuelle racesærpræg. 2.5.
Klimatiske forhold mv. 2.5.2.
Ventilation Der skal sørges for tilstrækkelig ventilation i opstaldningslokalerne og i forsøgsdyrsanlæggene, så de opstaldede hundes behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme og fugtighed samt holde mængden og spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv og smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk og støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet hunde. 2.5.2.
Temperatur For hunde i forsøg skal temperaturen holdes mellem 15 og 21 °C. Hunde, der ikke er i forsøg, skal holdes inden for et temperaturspektrum, der ikke skader deres velfærd. Indtil nyfødte hvalpe har opnået fuld indre temperaturregulering (typisk efter ca. 10 dage), skal de tildeles ekstra varme i fødeboksen. 2.5.2.
Belysning Hunde skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Hvis hunde ikke holdes ved den naturlige 24-timers lys/mørke-cyklus, skal de tildeles kunstig belysning, så de kan opretholde normal aktivitet og adfærd. Den lyse del af døgnet skal i disse tilfælde vare mellem 10 og 12 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux). 2.5.2.
Støj Støj i opstaldningslokalet, herunder støj i form af hundenes gøen, som kan føre til forringelse af hundenes helbred eller velfærd, og enhver støjkilde, der kan stimulere til yderligere gøen, skal begrænses så meget som muligt. Støj, der frembringes inden for opstaldningsstedet, skal om nødvendigt nedbringes ved hjælp af lydabsorberende materialer eller konstruktioner. ¬ 2.5.2.
Backup- og alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring og miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner og nødbelysningsanlæg, og som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle- og befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder og alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres og afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.5.
Sundhed Der skal ve

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

lta/2024/1065

BEK H#LOKDOK04 B B20240106505 DC001703 245168 Bekendtgørelse om dyreforsøg 2024 2024-09-25 2024-09-27 2024-09-28 Valid 1065 Dyreforsøgsbekendtgørelsen Lovtidende A 2024-09-27 32010L0063 32006L0123 A20

§ 1, stk.

§ 1c, stk.

§ 3, stk.

§§ 4a og 7.

§ 17, stk.

§ 17, stk.