← Danmark

lta/2024/1145

Obsah (18)§ 9§ 8§ 192§ 40§ 42§ 61§ 72§ 69§ 76§ 136§ 66§ 74§ 227§ 236§ 246§ 291§ 266§ 114

LBK H#LOKDOK03 A A20240114529 AA014377 244983 Bekendtgørelse af straffeloven 2024 2024-11-05 2024-11-07 2026-06-20 Historic 1145 Straffeloven Lovtidende A 2024-11-07 2025-11-13 A20240167430 2024-12-30

opløst ved dom) A20250020130 2025-02-25 Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme) A20250072230 2025-06-20 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.) A20250073130 2025-06-20 Lov om ændring af straffeloven (Restriktive foranstaltninger) A20250073430 2025-06-20 Lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd) A20250073530 2025-06-20 Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Kriminalisering af stealthing) Nej Peter Hummelgaard Morten Holland Heide Justitsministeriet Justitsmin., j.nr. 2023-04652 Justitsministeriet Bekendtgørelse af straffeloven Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af

  1. april 2024, med de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 481 af
  2. maj 2024, § 2 i lov nr. 661 af
  3. juni 2024 og § 1 i lov nr. 665 af
  4. juni
  5. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 299 d, stk. 1, nr. 1, træder i kraft den
  6. december 2024, jf. § 17, stk. 4, i lov nr. 481 af
  7. maj 2024 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden og aflønningsregler for firmapensionskasser). Almindelig del
  8. kapitel Indledende bestemmelser §
  9. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov,

som ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende regel. §

  1. Denne lovs kapitler 1-11 finder, for så vidt ikke andet er bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold.
  2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse §
  3. Er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov. Stk.
  4. Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse. §
  5. Hvorvidt den strafbare handling skal medføre retsfølger af sådan art som i §§ 56-61, 62-70, 73, 74 b og 79 nævnt, afgøres efter den ved handlingens påkendelse gældende lovgivning. Stk.
  6. Andre retsfølger af handlingen indtræder, for så vidt intet modsat er bestemt, kun, når dette var hjemlet også ved den ved handlingens foretagelse gældende lovgivning. Stk.
  7. Bestemmelsen i § 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på andre retsfølger af handlingen end straf, hvis deres indtræden var betinget af handlingens strafbarhed. §
  8. Hvor forhøjet straf

andre retsfølger er foreskrevet i gentagelsestilfælde, kommer afgørelser, der er truffet i henhold til tidligere ret, i betragtning efter deres indhold lige med afgørelser efter den lov, i henhold til hvilken den foreliggende handling bedømmes. § 6. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages 1) i den danske stat, 2) på dansk fartøj, som befinder sig inden for et fremmed myndighedsområde, af en person, der hører til fartøjet

som rejsende følger med dette,

3) på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsområde. § 7. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat

har lignende fast ophold her i landet, hvis 1) handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)

2) gerningsmanden også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet og handlingen a) omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel

kvindelig omskæring

b) er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet. Stk.

  1. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. Stk.
  2. Stk. 1, nr. 1, og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger foretaget af en person, som på tidspunktet for sigtelsen har indfødsret

er bosat i Finland, Island, Norge

Sverige, og som opholder sig her i landet. § 7 a. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat

har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år. Stk. 2. Dansk straffemyndighed efter stk. 1 er betinget af, at handlingen omfatter 1) forsætligt drab, 2) grov vold, frihedsberøvelse

røveri, 3) en almenfarlig forbrydelse, 4) en seksualforbrydelse

incest

5) kvindelig omskæring. Stk.

  1. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. § 7 b. Når dansk straffemyndighed over for en juridisk person er betinget af dobbelt strafbarhed, omfatter det ikke et krav om, at lovgivningen på gerningsstedet hjemler strafansvar for en juridisk person. §
  2. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når 1) handlingen krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning

offentlige myndigheder

en embedspligt mod staten, 2) handlingen krænker interesser, hvis retsbeskyttelse i den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til denne, 3) handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet, 4) handlingen krænker en tjenestepligt, som påhviler gerningsmanden over for dansk fartøj, 5) handlingen er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed,

6) udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år. § 8 a. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen 1) har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat

har lignende fast ophold her i landet

2) befinder sig her i landet. § 8 b. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlingen er omfattet af § 183 a og er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen 1) har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat

har lignende fast ophold her i landet

2) befinder sig her i landet. Stk.

  1. Retsforfølgning for handlinger omfattet af stk. 1 kan tillige omfatte overtrædelser af §§ 237 og 244-248, som er begået i forbindelse med overtrædelsen af § 183 a. §
  2. Handlinger anses for foretaget, hvor gerningsmanden befandt sig ved handlingens foretagelse. For så vidt angår juridiske personer, anses handlinger for foretaget, hvor den

de handlinger, som medfører ansvar for den juridiske person, er foretaget. Stk. 2. Hvis en handlings strafbarhed afhænger af

påvirkes af en indtrådt

tilsigtet følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virkningen er indtrådt,

hvor gerningsmanden har forsæt til, at virkningen skulle indtræde. Stk. 3. Forsøgs- og medvirkenshandlinger anses for foretaget i den danske stat, hvis gerningsmanden befandt sig her i landet ved handlingens foretagelse, uanset om lovovertrædelsen fuldbyrdes

tilsigtes fuldbyrdet uden for den danske stat. Stk. 4. Når en del af en lovovertrædelse er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen i sin helhed for at være begået her i landet. § 9 a. En lovovertrædelse, der vedrører tekst-, lyd-

billedmateriale m.v., som ved handlinger i udlandet er gjort alment tilgængeligt her i landet gennem internettet

et lignende system til spredning af information, anses for begået i den danske stat, hvis materialet har særlig relation her til landet. §

  1. Når en handling retsforfølges her i landet, skal afgørelsen om såvel straf som andre retsfølger af handlingen træffes efter dansk lovgivning. Stk.
  2. Når dansk straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der ikke idømmes strengere straf end hjemlet ved lovgivningen på gerningsstedet. § 10 a. En person, over for hvem der uden for den danske stat er afsagt en straffedom, kan ikke retsforfølges her i landet for den samme handling, når dette er udelukket ifølge Danmarks internationale forpligtelser om anerkendelse af straffedommes retskraft. Stk.
  3. I andre tilfælde kan en person, over for hvem der uden for den danske stat er afsagt en straffedom, ikke retsforfølges her i landet for den samme handling, hvis 1) personen er endeligt frifundet, 2) den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse

er bortfaldet efter lovgivningen i domslandet

3) personen er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion. Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, når 1) den udenlandske straffedom vedrører handlinger, der a) anses for foretaget i den danske stat i medfør af § 9

§ 9

a

b) er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2,

§ 8, nr.

1

2, 2) retsforfølgning her i landet finder sted i medfør af retsplejelovens § 985 a

3) anerkendelse af den udenlandske straffedom vil være åbenbart uforenelig med danske retsprincipper. Stk.

  1. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, kan retsforfølgning her i landet ikke ske, når retsforfølgning i domslandet er sket efter anmodning fra den danske anklagemyndighed. § 10 b. Sker der retsforfølgning mod en person, som uden for den danske stat er pålagt en sanktion for samme handling, skal den sanktion, der pålægges her i landet, nedsættes, i det omfang den udenlandske sanktion er fuldbyrdet. §
  2. Er en person, der har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat

har lignende fast ophold her i landet, i en fremmed stat straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse

fortabelse af kald

erhverv

anden rettighed, kan frakendelse heraf ske efter offentlig påtale her i landet. §

  1. Anvendelsen af §§ 6-11 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser.
  2. kapitel Strafbarhedsbetingelser §
  3. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå

afværge et påbegyndt

overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk

ophidselse. Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse

hindre en fanges

tvangsanbragt persons rømning. § 14. En handling, der

s ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person

gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. §

  1. Handlinger foretagne af børn under 15 år straffes ikke. §
  2. Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom

tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol

andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom

i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Stk.

  1. Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering. §
  2. (Ophævet) §
  3. (Ophævet) §
  4. Uagtsomhed straffes ved de i denne lov omhandlede lovovertrædelser kun, når det er særligt hjemlet. På andre lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel. §
  5. Hvor straf

forhøjet straf betinges af, at en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder denne straf dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom,

han har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet opmærksom på faren.

  1. kapitel Forsøg og medvirken §
  2. Handlinger, som sigter til at fremme

bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg. Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke

fasthed i det forbryderiske forsæt. Stk.

  1. For så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder. §
  2. Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse

for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen

hindrer fuldbyrdelsen

foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes

ad anden vej var afværget. § 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd

dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand

styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet

en tilsigtet medvirken er mislykkedes. Stk.

  1. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette. Stk.
  2. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand

styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed. § 24. Den medvirkende straffes ikke, hvis han under de i § 22 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen

foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes

ad anden vej var afværget.

  1. kapitel Strafansvar for juridiske personer §
  2. En juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved

i medfør af lov. §

  1. Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Stk.
  2. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber. §
  3. Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en

flere til den juridiske person knyttede personer

den juridiske person som sådan. For så vidt angår straf for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til

kan sidestilles med virksomhed udøvet af private. §§ 28-

  1. (Ophævet)
  2. kapitel Straffene §
  3. De almindelige straffe er fængsel og bøde. §
  4. (Ophævet) §
  5. Fængsel idømmes på livstid

på tid, ikke under 7 dage og ikke over 16 år. Stk.

  1. I tilfælde, hvor der er hjemmel til at forhøje den straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse, kan der dog idømmes fængsel indtil 20 år. Stk.
  2. En gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, kan ikke idømmes fængsel på livstid. Stk.
  3. Når fængsel idømmes for kortere tid end 3 måneder, fastsættes straffen i dage,

s i måneder og år. §§ 34-

  1. (Ophævet) §
  2. Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsministeren

den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve. Stk. 2. Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren

den, som ministeren bemyndiger dertil. Stk.

  1. Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en dom efter § 58, stk.
  2. Stk.
  3. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham passende ophold og arbejde

andet underhold, og at han erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2-

  1. Stk.
  2. Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt knive og blankvåben m.v.

skydevåben

er anvendt våben

eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,

er begået brandstiftelse omfattet af §

  1. Stk.
  2. Løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs 12.

  1. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom. Stk.
  2. Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk.
  3. §
  4. Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år. Stk.
  5. Det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden

en del af denne undergives tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reg­ler­ne i § 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital

anden institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid. Stk. 3. Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af § 191

§ 192

a

for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold

trusler, som er idømt fængsel i 1 år

derover, som ikke er udvist ved dom, og som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, fastsættes, hvis ikke særlige omstændigheder taler herimod, vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder sig sammen med

på anden måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående

der er tale om ophold

kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål. Stk. 4. Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs 12.

  1. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom. Stk.
  2. Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk.
  3. §
  4. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, træffer retten afgørelse i overensstemmelse med § 61, stk. 2, således at rest­straffen ligestilles med en betinget dom. Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3

4, været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste. Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren

den, ministeren bemyndiger dertil, 1) tildele advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid

3) under særlige omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til udståelse af reststraffen. Stk.

  1. Begår den prøveløsladte strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, finder reglerne i stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det samme gælder, såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen. Stk.
  2. Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes inden prøvetidens udløb. Stk.
  3. Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter stk. 1

stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for udstået på det tidspunkt, da prøveløsladelse fandt sted. Stk. 6. Såfremt genindsættelse er bestemt i medfør af stk. 2, jf. stk. 3, kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i § 38, stk. 1 og 2,

§ 40a, stk.

1, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til omfanget af samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af § 40 a, stk. 3

4. Med hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været prøveløsladt. § 40 a. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, kan justitsministeren

den, ministeren bemyndiger dertil, ud over de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og 1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning

arbejde,

2) den dømtes forhold taler derfor. Stk.

  1. Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende fortsat undergives tilsyn. Stk.
  2. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et

flere yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. § 39, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

  1. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i §
  2. § 39, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  3. Vilkår om samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid. Stk.
  4. Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og arbejde

andet underhold, samt at den dømte er egnet til og erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 3 og

  1. Stk.
  2. Bestemmelserne i § 38, stk. 3, 5 og 6, § 39, stk. 1 og stk. 2,
  3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1,
  4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. §
  5. Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justitsministeren

den, ministeren bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve. Stk. 2. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde

andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 5,

  1. pkt., og stk. 6-
  2. Stk.
  3. Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt knive og blankvåben m.v.

skydevåben

er anvendt våben

eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,

er begået brandstiftelse omfattet af §

  1. Stk.
  2. Løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs 12.

  1. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom. Stk.
  2. Løsladelse betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at den pågældende overholder de vilkår, som måtte være fastsat. Prøvetiden kan ikke overstige 5 år. § 57 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  3. For en dømt, som ikke er udvist ved dom, og som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, fastsættes, hvis ikke særlige omstændigheder taler herimod, vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder sig sammen med

på anden måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående

der er tale om ophold

kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål. Stk. 7. Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs 12.

  1. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom. Stk.
  2. Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk. 4 og
  3. §
  4. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for forholdet, kan retten ved dom træffe afgørelse om, at den pågældende skal genindsættes til udståelse af livstidsstraffen. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet idømme straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for prøveløsladelsen. Stk.
  5. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt vilkårene, finder § 40, stk. 2-5, jf. § 41, stk. 6-8, tilsvarende anvendelse. §
  6. Ved hel

delvis eftergivelse af en straf ved betinget benådning kan det fastsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i § 40, stk. 1-5,

§ 42finder tilsvarende anvendelse.

§

  1. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet efter §§ 38-43, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager. §§ 45-
  2. (Ophævet) §
  3. Bøde tilfalder statskassen. Stk.
  4. Bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået

tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv

andre. Stk. 3. Den bødefældte kan ikke kræve bøden betalt

erstattet af andre. § 51. Når bøde i henhold til denne lov idømmes

vedtages i retten, fastsættes bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog ikke bøder, der pålægges som tillægsstraf til anden retsfølge. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder til mindst 1 og højst

  1. Størrelsen af den enkelte dagbod fastsættes til et beløb svarende til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, idet der dog ved beløbets fastsættelse bør tages hensyn til bødefældtes livsvilkår, herunder hans formue, forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på betalingsevnen. Dagboden kan dog ikke fastsættes til et lavere beløb end 2 kr. Stk.
  2. Når bøde skal fastsættes for en forseelse, hvorved den pågældende har opnået

tilsigtet at opnå betydelig økonomisk vinding for sig selv

andre, og anvendelsen af dagbøder vil medføre, at bødebeløbet ansættes lavere, end det skønnes rimeligt under hensyn til størrelsen af den fortjeneste, der enten er

kunne være opnået ved lovovertrædelsen, kan retten dog i stedet for dagbøder anvende anden straf af bøde. Stk. 3. Ved fastsættelsen af andre bøder vil der inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder tilsteder, være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnåede

tilsigtede fortjeneste

besparelse. Stk. 4. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for bødefastsættelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om den pågældendes forhold, som findes af betydning for bødefastsættelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt

ved direkte dataoverførsel. §

  1. (Ophævet) §
  2. Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf af fængsel. §
  3. Når en bøde idømmes af

vedtages for en domstol, træffer retten samtidig med bødens fastsættelse afgørelse om forvandlingsstraffens varighed. Når bøden er fastsat som dagbod, iagttages ved forvandlingsstraffens beregning, at 1 dags fængsel svarer til 1 dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke kan sættes lavere end 2 dage. Er bøden fastsat på anden måde, kan forvandlingsstraffen ikke sættes lavere end 2 dage og ikke højere end 60 dage. I særlige tilfælde kan forvandlingsstraffen dog forhøjes indtil 9 måneder. Stk.

  1. Er en del af bøden betalt, bliver forvandlingsstraffen forholdsvis at nedsætte, dog således, at en del af en dag regnes som en hel dag, og at forvandlingsstraffen ikke kan nedsættes under ovennævnte mindstetid. Er en del af bøden afsonet, men resten tilbydes betalt, tages ved beregningen af denne rest alene hensyn til de hele dage, hvori forvandlingsstraf er udstået. Stk.
  2. For bøder, der idømmes juridiske personer, fastsættes ingen forvandlingsstraf. §
  3. Bøde på 10.000 kr.

derunder, som er vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende skala: Bøden: Forvandlingsstraffen: 0 - 499 kr. 2 dage 500 - 999 kr. 4 dage 1.000 - 3.999 kr. 6 dage 4.000 - 5.999 kr. 8 dage 6.000 - 10.000 kr. 10 dage For andre bøder, der ikke er idømt af

vedtaget for en domstol, fastsættes forvandlingsstraffen af byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor

opholder sig. Stk.

  1. Bestemmelserne i § 54, stk. 1, sidste punktum, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
  2. kapitel Betinget fængsel §
  3. Finder retten det upåkrævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden. Stk.
  4. Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder de vilkår, som måtte være fastsat i medfør af §§ 57 og 57 a. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år. §
  5. Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden

en del af denne skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte 1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid

samkvem med bestemte personer, 2) tager ophold i egnet hjem

institution; for sådant ophold fastsættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år, 3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika

lignende medikamenter, 4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika

lignende medikamenter, om fornødent på hospital

i særlig institution, 5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed, 6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital, 7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser, 8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen, 9) efter kommunens afgørelse undergives indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov, eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende,

10) efterkommer en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. § 57 a. For personer, der på gerningstidspunktet var mellem 18 og 25 år, og som idømmes en betinget dom for overtrædelse af §§ 119, 119 a, 119 b, 123

134 a, § 244, stk. 1, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, §§ 266

291

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, for så vidt angår salg

vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg, kan retten som vilkår for udsættelsen bestemme, at den dømte skal opnå tilsynsmyndighedens godkendelse af økonomiske dispositioner, der overstiger en beløbsgrænse, der fastsættes af retten, og rette sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om at anvende indtægter og formue til at indfri gæld til det offentlige. Stk. 2. Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden

en del af denne. Vilkår om økonomisk kontrol ophører 1 år efter endelig dom. Stk.

  1. Afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. §
  2. Skønnes anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkrævet, men taler oplysningerne om tiltaltes personlige forhold for anvendelse af betinget dom efter § 56, kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt gøres betinget. Stk.
  3. I forbindelse med betinget dom kan der idømmes bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende lovovertrædelse. §
  4. De i medfør af §§ 57 og 57 a fastsatte vilkår kan senere ændres

ophæves ved retskendelse efter begæring fra anklagemyndigheden

den dømte. Begæring fra den dømte fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte spørgsmål indbringes for den byret, som har pådømt sagen i første instans,

byretten i den retskreds, hvor den dømte bor

opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i første instans, træffes afgørelsen af byretten i den retskreds, hvor den dømte bor

opholder sig. § 60. Hvis den dømte overtræder de i medfør af §§ 57

57 a fastsatte vilkår, kan retten i den anledning 1) tildele advarsel, 2) ved kendelse ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 56, stk. 2, fastsatte længstetid, 3) ved dom træffe afgørelse om fuldbyrdelse af fængselsstraffen. § 58, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

  1. Med hensyn til de i stk. 1 nævnte retsafgørelser finder § 59, stk. 2, tilsvarende anvendelse. §
  2. Såfremt der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt mod den dømte, hvorved han sigtes for strafbart forhold, der er begået før den betingede dom, fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse. Stk.
  3. Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf

anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse. Herved finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet 1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom,

2) afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser

alene for det nye forhold i overensstemmelse med reglerne i dette

det følgende kapitel. § 61 a. (Ophævet)

  1. kapitel Samfundstjeneste §
  2. Findes betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Stk.
  3. Afgørelsen om udsættelse af fuldbyrdelsen af fængselsstraf træffes efter reglerne i § 56, stk.
  4. Stk.
  5. Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i en prøvetid begår strafbart forhold, og at han overholder de i medfør af § 63 fastsatte vilkår. §
  6. Som vilkår for udsættelsen af fængselsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 og højst 300 timer. Samfundstjenesten skal udføres inden for en længstetid, der udmåles i forhold til antallet af timer. Stk.
  7. Den i medfør af stk. 1 fastsatte længstetid kan af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over prøvetiden. Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for retten. Stk.
  8. I dommen fastsættes en prøvetid på højst 2 år. Hvis den betingede fængselsstraf er fastsat til højst 3 måneder, ophører prøvetiden, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet. Stk.
  9. Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden. Retten kan endvidere, hvis det findes formålstjenligt, fastsætte vilkår som nævnt i §
  10. Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57 bortfalder, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen. §
  11. I forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste kan der idømmes ubetinget fængselsstraf

bøde efter reglerne i § 58. En i medfør af § 58, stk. 1, fastsat fængselsstraf kan dog ikke overstige 3 måneder

en tredjedel af den samlede fængselsstraf. § 65. Bestemmelserne i § 59 om ændring

ophævelse af vilkår finder tilsvarende anvendelse på de i medfør af § 63 trufne bestemmelser. § 66. Hvis den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste

andet vilkår, kan retten 1) træffe afgørelse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse

2) bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden inden for den i § 63 nævnte grænse. Stk.

  1. Ved fastsættelse af ubetinget straf efter stk. 1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes. En betinget delstraf efter denne bestemmelse træder da i stedet for dommen til samfundstjeneste, og hertil kan knyttes de i medfør af § 63, stk. 4, fastsatte vilkår. Uanset disse bestemmelser kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder. Stk.
  2. Ved fastsættelse af straf skal der tages hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført. Hvis den idømte betingede fængselsstraf er fastsat til mere end 3 måneder, anses den idømte samfundstjeneste at modsvare to tredjedele af den betingede fængselsstraf. Stk.
  3. Afgørelser om fuldbyrdelse af en udsat straf træffes ved dom, andre afgørelser ved kendelse. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. §
  4. Reglerne i § 61 finder tilsvarende anvendelse i sager om personer, som efter betinget dom med vilkår om samfundstjeneste sigtes for et strafbart forhold begået før

efter dommen. Stk. 2. Såfremt en ubetinget delstraf idømmes efter § 58, stk. 1,

§ 61, stk.

2, nr. 1, træder for den øvrige strafs vedkommende en betinget dom efter

  1. kapitel i stedet for dommen til samfundstjeneste. Uanset bestemmelsen i
  2. pkt. kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder. Stk.
  3. § 66, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
  4. kapitel Andre retsfølger af den strafbare handling §
  5. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted

arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes på psykiatrisk afdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap

under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse

i egnet hjem

institution til særlig pleje

forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i § 70. § 68 a. Medfører en foranstaltning efter § 68

§ 72, jf.

§ 68, at den dømte skal anbringes i institution,

giver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes en længstetid på 5 år for denne foranstaltning. Længstetiden omfatter også foranstaltninger, som senere fastsættes efter § 72, jf. § 68, og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år. Stk. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt

anden alvorlig seksualforbrydelse

i forsøg på en af de nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid, indbringer anklagemyndigheden spørgsmålet om ændring

endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5 år efter afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været forelagt for retten inden for de sidste to år. Derefter forelægges spørgsmålet for retten mindst hvert andet år. Stk.

  1. Ved andre foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5 år. §
  2. Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse

forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt. § 69 a. Medfører en foranstaltning efter § 69, at den dømte skal anbringes i institution,

giver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes en længstetid på 5 år for denne foranstaltning og en længstetid for opholdet, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år. Længstetiden på 5 år omfatter også foranstaltninger, som senere fastsættes efter § 72, jf. § 69 og § 68, 2. pkt., og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år for foranstaltningen

en ny længstetid for opholdet. Stk. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid for foranstaltningen, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt

anden alvorlig seksualforbrydelse

i forsøg på en af de nævnte forbrydelser. § 68 a, stk. 2,

  1. og
  2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  3. Ved andre foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke overstige 5 år. §
  4. En person kan dømmes til forvaring, hvis 1) han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art

brandstiftelse

i forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og 2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred

frihed, og 3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare. Stk. 2. En person kan endvidere dømmes til forvaring, hvis 1) han findes skyldig i voldtægt

anden alvorlig seksualforbrydelse

i forsøg herpå, og 2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred

frihed, og 3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare. § 71. Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i institution

i forvaring efter reglerne i §§ 68-70, kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen. Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1,

giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bistandsværge. Denne skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves. Stk.

  1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om disses opgaver og nærmere beføjelser. §
  2. Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter §§ 68, 69

70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt. Stk. 2. Bestemmelse om ændring

endelig ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69

70 træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse

kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse

kriminalforsorgen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den dømte

bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse. Stk.

  1. Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk.
  2. Er der spørgsmål om ændring af foranstaltningen på grund af ny lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af den ret, der behandler sagen ved­rørende overtrædelsen. §
  3. Er den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16

§ 69

nævnte art, afgør retten, om straf skal idømmes

bortfalde. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68

§ 69

skal anvendes i stedet for straf,

indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes. Stk.

  1. Bestemmelserne i §§ 71-72 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  2. Såfremt en person, der idømmes straf, i medfør af stk. 1,
  3. pkt., anbringes i institution, medregnes varigheden af sådant ophold i straffetiden. § 73 a. Justitsministeren kan efter forhandling med social- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68

  1. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at kompetencen til meddelelse og tilbagekaldelse af tilladelse til udgang m.v. kan delegeres til overlægen på psykiatriske afdelinger og til lederen og lederens stedfortræder på boformer, jf. § 108 i lov om social service, der drives af kommuner, regioner og private. Justitsministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Stk.
  2. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af magt og sikringsmidler over for personer, der er anbragt på en psykiatrisk afdeling m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68

69, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt på en psykiatrisk afdeling m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68

69, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale. § 74. (Ophævet) § 74 a. Hvis en person, der på gerningstiden ikke var fyldt 18 år, har begået grovere personfarlig kriminalitet

anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den pågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Stk. 2. Retten kan give den dømte pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes efter § 57. Længstetiden for ophold i døgninstitution

godkendt opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Begår en person, der er undergivet en foranstaltning efter stk. 1, ny kriminalitet, kan retten i stedet for at idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne efter

  1. pkt., med indtil 6 måneder. Stk.
  2. Den dømte kan kræve afgørelser om overførsel til en sikret afdeling i en døgninstitution for børn og unge og afgørelser om overførsel fra ambulant behandling til anbringelse på en døgninstitution for børn og unge

godkendt opholdssted indbragt for retten til prøvelse. Det samme gælder, i det omfang de sociale myndigheder med hjemmel i dommen træffer afgørelse om, at den pågældende skal forblive i institution ud over det i dommen fastsatte tidsrum for opholdet. Afgørelsen træffes ved kendelse. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning. Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

  1. Justitsministeren kan efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er undergivet en foranstaltning efter stk. 1 og
  2. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at kompetencen til meddelelse og tilbagekaldelse af tilladelse til udgang m.v. kan delegeres til lederen

lederens stedfortræder på sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service, der drives af kommuner, regioner

som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen

regionsrådet indgår aftale med. Justitsministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. § 74 b. Retten kan bestemme, at en person under 18 år som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis den pågældende 1) dømmes for at have begået personfarlig kriminalitet

2) dømmes for at have begået anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v.

lov om knive og blankvåben m.v. og samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. § 75. Udbyttet ved en strafbar handling

et hertil svarende beløb kan helt

delvis konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte. Stk. 2. Såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser,

særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af 1) genstande, der har været brugt

bestemt til at bruges ved en strafbar handling, 2) genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og 3) genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling. Stk. 3. I stedet for konfiskation af de i stk. 2 nævnte genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi

en del heraf. Stk.

  1. I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser. Stk.
  2. Når en forening opløses ved dom, kan dens formue og øvrige ejendele konfiskeres. §
  3. Konfiskation efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling. Stk.
  4. Konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne han har handlet. Stk.
  5. Særligt sikrede rettigheder over genstande, der konfiskeres, bortfalder kun efter rettens bestemmelse under betingelser svarende til de i stk. 2 anførte. Stk.
  6. Har en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer efter den strafbare handling foretaget dispositioner over udbytte

genstande af den i § 75, stk. 2, omhandlede beskaffenhed

rettigheder herover, kan det overdragne

dets værdi konfiskeres hos erhververen, såfremt denne var bekendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare handling

har udvist grov uagtsomhed i denne henseende,

hvis overdragelsen er sket som gave. Stk.

  1. Såfremt en person, der har konfiskationsansvar efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gælder dog ikke konfiskation efter § 75, stk.
  2. § 76 a. Der kan foretages hel

delvis konfiskation af formueaktiver, der tilhører en person, som findes skyldig i en strafbar handling, når 1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og 2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år

derover

er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Stk. 2. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel

delvis konfiskation af formueaktiver, som den pågældendes ægtefælle

samlever

andre med en særlig tæt relation til den pågældende har erhvervet, medmindre 1) formueaktivet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1,

2) ægteskabet, samlivsforholdet

relationen ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen. Stk. 3. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel

delvis konfiskation af formueaktiver overdraget til en juridisk person, som den pågældende alene

sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formueaktivet er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1. Stk. 4. Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formueaktiv er erhvervet på lovlig måde

for lovligt erhvervede midler. Stk. 5. I stedet for konfiskation af bestemte formueaktiver efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi

en del heraf. § 77. Sker der konfiskation efter § 75, stk. 1,

§ 76

a, og har nogen erstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen, kan det konfiskerede anvendes til dækning af erstatningskravet. Stk.

  1. Det samme gælder genstande og værdier konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen træffes bestemmelse derom. Stk.
  2. Har den dømte i et af de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen, nedsættes konfiskationsbeløbet tilsvarende. § 77 a. Genstande, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling. Der kan under samme betingelser ske konfiskation af andre formuegoder, herunder penge. § 75, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. §
  3. Strafbart forhold medfører ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev

sønæringsbevis. Stk. 2. Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation

godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen

hvervet. Stk. 3. Spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, skal af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation

godkendelse,

af vedkommende myndighed indbringes for retten. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Autorisation

godkendelse kan også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende myndighed. § 79. Den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed

til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Stk. 2. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet

i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Stk. 3. Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom,

indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i

  1. pkt. nævnte 5 års frist er forløbet. Stk.
  2. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. § 79 a. Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af § 81 a, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2 og kontaktforbud efter stk. 3. Det samme gælder den, som idømmes ubetinget fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af denne lov, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivestoffer m.v.

lov om knive og blankvåben m.v., og som på gerningstidspunktet har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Stk. 2. Ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i et

flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået,

hvor den gruppe af personer, som den dømte på gerningstidspunktet har tilknytning til, opholder sig. Stk.

  1. Ved kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at kontakte personer, der har tilknytning til samme gruppe af personer, som den dømte på gerningstidspunktet har tilknytning til. Kontaktforbud omfatter dog ikke nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Kontaktforbud omfatter endvidere ikke andre indsatte i kriminalforsorgens varetægt, når den dømte er i kriminalforsorgens varetægt. Stk.
  2. Politiet kan meddele tilladelse til færden

ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, jf. stk. 2, og til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Stk. 5. Forbud efter stk. 1 gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende. Stk.

  1. Politiet fører tilsyn med den dømtes overholdelse af forbud efter stk.
  2. Politiet kan som led i gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Tilsvarende kan politiet uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold. Stk.
  3. Tilsyn efter stk. 6 skal udføres, så skånsomt som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål. Stk.
  4. Politiet kan videregive oplysninger til den dømte om, at en person har tilknytning til samme gruppe af personer som den dømte. Videregivelse må kun ske, i det omfang det er nødvendigt for at håndhæve et meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk.
  5. Stk.
  6. Den dømte har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, der er nævnt i stk.
  7. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  8. Den dømte kan 3 år efter løsladelsen

udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opretholdelse af et forbud efter stk. 1 for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at et forbud helt

delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Stk.

  1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om 1) tilladelser efter stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser, 2) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 6, 3) klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 6, 4) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 8, 5) den dømtes tavshedspligt samt opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8 og 6) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr.
  2. § 79 b. Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i denne lovs 12.

13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2,

§ 136, stk.

3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2 og kontaktforbud efter stk. 3. Stk. 2. Ved opholdsforbud efter stk. 1 forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i et

flere nærmere afgrænsede områder, hvor der er en særlig risiko for, at den dømte enten vil blive fastholdt

falde tilbage i et radikaliseret miljø

vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning. Stk. 3. Ved kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at kontakte personer, der er dømt for en

flere af de overtrædelser, der er nævnt i stk.

  1. Kontaktforbud omfatter dog ikke nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Kontaktforbud omfatter endvidere ikke andre indsatte, som den, der har et kontaktforbud, er placeret på afdeling med under afsoning af en frihedsstraf, imens de opholder sig i en af kriminalforsorgens institutioner. Stk.
  2. Politiet kan meddele tilladelse til færden

ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, jf. stk. 2, og til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Stk. 5. Forbud efter stk. 1 gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende. Stk.

  1. Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter stk.
  2. Politiet kan som led i gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Tilsvarende kan politiet uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold. Stk.
  3. Tilsyn efter stk. 6 skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål. Stk.
  4. Politiet kan videregive oplysninger til den dømte om, at en person er dømt for en

flere af de overtrædelser, der er nævnt i stk.

  1. Videregivelse må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk.
  2. Stk.
  3. Den dømte har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 8 nævnte oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  4. Den dømte kan 3 år efter løsladelsen

udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opretholdelse af et forbud efter stk. 1 for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at et forbud helt

delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Stk.

  1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om 1) tilladelser efter stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser, 2) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 6, 3) klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 6, 4) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 8, 5) den dømtes tavshedspligt samt opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8 og 6) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr.
  2. § 79 c. Den, som idømmes fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af §§ 119, 119 b, 123, 134 a, 191 og 192 a, § 244, stk. 1, §§ 245 og 246, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1, og §§ 266, 288 og 291, af lovgivningen om euforiserende stoffer, af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer

af lovgivningen om knive og blankvåben, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk.

  1. Stk.
  2. Ved opholdsforbud efter stk. 1 forstås et forbud mod at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på

ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i natteliv‍‌szoner udpeget i medfør § 6 b i lov om politiets virksomhed. Et opholdsforbud efter

  1. pkt. gælder i tidsrummet fra kl. 24 til kl.
  2. Serveringssteder efter
  3. pkt. omfatter ikke servering i tog, busser, fly

skibe i fart, herunder i international rutefart,

servering ved enkeltstående arrangementer. Stk. 3. Politiet kan meddele tilladelse til færden

ophold i nattelivszoner omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Stk. 4. Forbud efter stk. 1 gives på tid op til 2 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende. Stk.

  1. Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere af serveringssteder om, hvilke personer der er meddelt opholdsforbud efter stk.
  2. Videregivelsen må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbuddet. Stk.
  3. De oplysninger, som politiet videregiver i medfør af stk. 5, må kun behandles af indehavere, bestyrere og dørmænd, jf. dog stk. 8, nr.
  4. Oplysningerne må kun behandles i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et forbud efter stk.
  5. Stk.
  6. Indehavere, bestyrere og dørmænd har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som er nævnt i stk.
  7. Det samme gælder andre personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 8, nr. 3, kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  8. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om 1) tilladelser efter stk. 3, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser, 2) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 5, 3) modtagerens tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 5, herunder om oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 6 nævnte, og 4) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr.
  9. § 79 d. De oplysninger, som politiet kan videregive i medfør af § 79 a, stk. 8, § 79 b, stk. 8, § 79 c, stk. 5, og § 236, stk. 13, omfatter bl.a. fotografier af de pågældende personer, herunder 1) personfotografier optaget i medfør af stk. 2, 2) personfotografier optaget i medfør af retsplejelovens kapitel 72, 3) personfotografier optaget

registreret i medfør af udlændingelovens § 40 b og 4) personfotografier optaget af kriminalforsorgen i medfør af retsplejelovens § 776 a

straffuldbyrdelseslovens §

  1. Stk.
  2. Politiet kan med henblik på videregivelse i medfør af § 79 b, stk. 8, § 79 c, stk. 5, og § 236, stk. 13, optage personfotografier af personer, der ved endelig dom 1) er dømt for en

flere af de overtrædelser, som er nævnt i § 79 b, stk. 1, 2) er idømt et opholdsforbud efter § 79 c, stk. 1, jf. stk. 2,

3) er idømt et opholdsforbud efter § 236, stk. 1, nr.

  1. Stk.
  2. Optagelse af personfotografier efter stk. 2 skal foretages i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 792 e, stk. 1 og
  3. § 79 e. Den, som dømmes for overtrædelse af §§ 191, 191 a

192 a, kan ved dommen gives forbud mod at rejse til og opholde sig i nærmere bestemte lande. Det samme gælder den, som idømmes ubetinget fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af denne lov, lov om euforiserende stoffer, lov om forbud mod visse dopingmidler

lov om våben og eksplosivestoffer m.v., og som på gerningstidspunktet har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Stk. 2. Rejseforbud efter stk. 1 kan gives, hvis 1) den dømte på gerningstidspunktet har dansk indfødsret

bopæl i den danske stat, 2) det begåede forhold har forbindelse til udlandet, 3) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed med forbindelse til det

de lande, som forholdet har forbindelse til, jf. nr. 2, og 4) et rejseforbud vil være egnet til at forebygge den fare, der er nævnt i nr.

  1. Stk.
  2. Politiet kan meddele tilladelse til at rejse til og opholde sig i et land omfattet af et rejseforbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Stk.
  3. Rejseforbud gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges rejseforbuddet tilsvarende. Stk. 5. Den dømte kan 3 år efter endelig dom forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om rejseforbuddets opretholdelse for retten. Ved udståelse af fængselsstraf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges perioden i

  1. pkt. tilsvarende. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Stk.
  2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tilladelser efter stk. 3, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.
  3. kapitel Straffens fastsættelse §
  4. Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Stk.
  5. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså

burde have indset herom. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen. Stk.

  1. Ved vurderingen efter stk. 2 kan det ikke indgå som formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold el. lign. §
  2. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, 1) at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen, 2) at gerningen er udført af flere i forening, 3) at gerningen er særligt planlagt

led i omfattende kriminalitet, 4) at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydelig alvorligere følger, end den fik, 5) at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed, 6) at gerningen helt

delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika

lignende, 7) at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat, 8) at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste

hverv

under misbrug af stilling

særligt tillidsforhold i øvrigt, 9) at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig

udnyttelse af dennes unge alder

betydelige økonomiske

personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind

et bestående afhængighedsforhold, 10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år, 11) at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling, 12) at gerningen er begået af en person, der er varetægtsfængslet

undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor,

af en person, der udstår straf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,

af en person under undvigelse herfra, 13) at gerningen er begået af en person, der har været varetægtsfængslet

undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor,

af en person, der har udstået straf

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, over for institutionen

en person med ansættelse ved institutionen, 14) at gerningen har baggrund i den forurettedes

dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste

hverv, 15) at gerningen har ydmygende karakter. § 81 a. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 192 a og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i

er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes knive og blankvåben m.v.

skydevåben

anvendes våben

eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,

begås brandstiftelse omfattet af denne lovs §

  1. Stk.
  2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af denne lovs § 180, § 183, stk. 2, og § 237 skal det i almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i

er egnet til at fremkalde en konflikt som nævnt i stk.

  1. Stk.
  2. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, og § 290 a, stk. 2, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis den dømte på gerningstidspunktet har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. § 81 b. Begås en af de i denne lov omhandlede lovovertrædelser på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben

af våben

eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes med indtil det halve. § 81 c. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 132 a, 132 b, 134 a og 181, § 244, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 266, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 286, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, og §§ 288, 291, 293 og 293 a

i lovgivningen om ‍euf‍o‍ri‍se‍ren‍de stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer

lovgivningen om knive og blankvåben, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1,

  1. pkt., i lov om politiets virksomhed. Stk.
  2. Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen er begået i en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1,
  3. pkt., i lov om politiets virksomhed og er egnet til at skabe utryghed i denne zone. § 81 d. (Ophævet) § 81 e. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs § 191, i lovgivningen om euforiserende stoffer

i lovgivningen om politiets virksomhed for manglende efterkommelse af et forbud meddelt af politiet til en person, der har udvist en særlig utryghedsskabende adfærd

ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået inden for en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1,

  1. pkt., i lov om politiets virksomhed. §
  2. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende omstændighed, 1) at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, 2) at gerningsmanden har høj alder, når anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig

skadelig, 3) at gerningen grænser til at være omfattet af en straffrihedsgrund, 4) at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om

undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder

påbyder handlingens foretagelse, 5) at gerningen er udført i en oprørt sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede

personer med tilknytning til denne ved et uretmæssigt angreb

en grov fornærmelse, 6) at gerningen er begået som følge af tvang, svig

udnyttelse af gerningsmandens unge alder

betydelige økonomiske

personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind

et bestående afhængighedsforhold, 7) at gerningen er begået under indflydelse af stærk medfølelse

sindsbevægelse,

der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand

omstændighederne ved gerningen, 8) at gerningsmanden frivilligt har afværget

søgt at afværge den fare, der er forvoldt ved den strafbare handling, 9) at gerningsmanden har aflagt tilståelse, 10) at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre, 11) at gerningsmanden har genoprettet

søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den strafbare handling, 12) at gerningsmanden på grund af den strafbare handling frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder

påføres andre følger, der kan sidestilles med straf, 13) at der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig. Stk.

  1. Ved straffens fastsættelse kan det endvidere indgå som formildende omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden. Sagsbehandlingstiden kommer dog kun i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist. §
  2. Straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person

andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Sagsbehandlingstiden kommer dog kun i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist. § 84. Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet straf

andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden den pågældende på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en begået strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede,

forsøg på

medvirken til en sådan. Stk.

  1. Retten kan tillægge straffedomme afsagt uden for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte. Stk.
  2. Gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet

bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom

bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. §

  1. (Ophævet) §
  2. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet

indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen

indlæggelsen har varet, i den idømte fængselsstraf. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i mindst 24 timer, medfører ikke afkortning. Har den dømte under frihedsberøvelsen været isoleret efter rettens bestemmelse, afkortes yderligere et antal dage svarende til en dag for hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor den dømte har været isoleret. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der medfører afkortning. Retten kan undtagelsesvis bestemme, at hele straffen skal anses for udstået, selv om den idømte straf er længere end den tid, hvori den dømte har været frihedsberøvet

indlagt. Hvis en anke afvises

frafaldes, træffes en sådan afgørelse ved beslutning af den overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det i dommen bestemmes, at bøden

en del af denne skal anses for udstået. Stk. 2. Ved dom efter § 58, stk. 1, skal afkortning ske i den ubetingede del af straffen. Det kan dog i dommen bestemmes, at afkortning ikke

kun delvis skal ske i den ubetingede del af straffen. Stk.

  1. Er samfundstjeneste idømt, skal afkortning, der ikke efter stk. 2 sker i en eventuel ubetinget del af straffen, ske forholdsmæssigt i det idømte antal timers samfundstjeneste. Stk.
  2. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse ved retsafgørelser efter § 60, stk. 1, nr. 3,

§ 66, stk.

1, nr. 1, i tilfælde, hvor den betinget dømte før afgørelsen har været anholdt

varetægtsfængslet. Stk. 5. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet

indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den idømte straf. Stk.

  1. Bestemmelserne i stk. 1,
  2. og
  3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning af fængselsstraf efter at have været anholdt

varetægtsfængslet på grund af overtrædelse af vilkår for benådning

prøveløsladelse. §

  1. (Ophævet) §
  2. Har nogen ved en

flere handlinger begået flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme

, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve. Stk.

  1. Medfører en af lovovertrædelserne fængsel, en anden bøde, kan retten i stedet for en fælles fængselsstraf idømme bøde ved siden af fængsel. Stk.
  2. Medfører en af lovovertrædelserne dagbod, en anden af dem bødestraf af anden art, fastsætter retten en fælles straf af dagbod, medmindre det efter omstændighederne skønnes rettest at fastsætte straf for hver overtrædelse for sig. Stk.
  3. Medfører en af lovovertrædelserne foranstaltning efter §§ 68-70

§ 74

a, medens der for en anden er forskyldt straf, kan retten bestemme, at denne straf bortfalder. §

  1. Findes nogen, som allerede er dømt til straf, yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en tillægsstraf at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid end foreskrevet i §
  2. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i §
  3. § 89 a. I forbindelse med en dom, hvorved en person idømmes foranstaltning efter §§ 68-70

§ 74

a, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af en tidligere idømt straf, som ikke er fuldbyrdet. Stk. 2. Idømmes en person, der er undergivet foranstaltning efter §§ 68-70

§ 74

a, straf, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af den tidligere idømte foranstaltning. §

  1. (Ophævet) §
  2. (Ophævet)
  3. kapitel Ophør af den strafbare handlings retsfølger §
  4. En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse efter §§ 93-
  5. §
  6. Forældelsesfristen er 1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. 2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år. 3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år. 4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid. Stk.
  7. Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 5 år for 1) overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 3, § 297, stk. 2, og § 302, stk. 2, 2) overtrædelse af skatte-, told-, afgifts-

tilskudslovgivningen, hvorved der opnås

kan opnås uberettiget vinding. Stk.

  1. Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 10 år for overtrædelse af denne lovs § 290 b. Stk.
  2. Har nogen ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser. § 93 a. Når en lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforældeligt, indtræder forældelse ikke. § 93 b. Når en lovovertrædelse er omfattet af denne lovs § 157 a, indtræder forældelse ikke. Stk.
  3. Når en lovovertrædelse, som er omfattet af §§ 210, 216-224, § 225, jf. §§ 216-224, § 226

§ 227, stk.

1, begås over for en person under 18 år, indtræder forældelse ikke. § 94. Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed

undladelse er ophørt. Stk. 2. Når strafbarheden afhænger af

påvirkes af en indtrådt følge

anden senere begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens

begivenhedens indtræden. Stk.

  1. Er forholdet begået på et dansk skib uden for riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn. Fristens begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i mere end 1 år. Stk.
  2. For overtrædelse af § 245 a, § 246, jf. § 245 a, § 260, stk. 2, § 260 a og § 262 a, stk. 2, over for en person under 18 år

af §§ 231 og 232 over for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år. Det samme gælder overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 i form af svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion

sterilisation uden samtykke over for en person under 18 år. For overtrædelse af § 243, § 244, stk. 2, § 245 og § 246, jf. § 245, over for en person under 18 år regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år, når gerningsmanden på gerningstidspunktet tilhørte

var nært knyttet til den forurettedes husstand. Hvis gerningsmanden ved vold, ulovlig tvang efter § 260

på anden måde ved en strafbar handling har tvunget forurettede til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til politiet, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor tvangen er ophørt. Stk. 5. Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen,

når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. Forældelsesfristen for en juridisk persons ansvar kan afbrydes over for en person, der efter retsplejelovens § 157 a kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne. Stk.

  1. Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige omgørelsesfrist, løber forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted. Dette gælder også, når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen, at sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af forældelsesfristen. §
  2. Når en handling på grund af forældelse ikke kan straffes, kan den heller ikke medføre retsfølger efter §§ 68-70, § 74 a, § 164, stk. 5,

§ 236

, konfiskation

frakendelse af rettigheder. For konfiskation er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år og for konfiskation efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10 år. § 96. Adgang til privat påtale og til at begære offentlig påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag

fremsat begæring inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg

fremsættelse af påtalebegæring. Stk. 2. Er der flere påtaleberettigede

flere skyldige, regnes fristen særskilt for hver af dem. Såfremt fristen for begæring om offentlig påtale er overskredet for en af de skyldige, men ikke for de øvrige, beror det dog på anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring om påtale mod disse skal tages til følge. Stk. 3. Adgangen til at rejse privat påtale

begære offentlig påtale bortfalder, når 6 måneder er forløbet efter den forurettedes død. Stk.

  1. Fører en privat påtalt sag ikke til afgørelse af strafpåstanden, løber fristen videre, således at den tid, hvori forfølgning har fundet sted, ikke medregnes. Stk.
  2. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også anvendelse med hensyn til mortifikation efter § 270, dog at forældelsesfristen er 3 år. §
  3. Idømt fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende karakter bortfalder ved forældelse efter reglerne i stk. 2-
  4. Stk.
  5. Forældelsesfristen er 1) 5 år for fængsel indtil 1 år samt for foranstaltninger efter § 74 a, 2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, samt for foranstaltninger efter §§ 68 og 69, 3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år, samt for forvaring efter § 70 og 4) 20 år for fængsel på tid over 8 år. Stk.
  6. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes. Stk.
  7. I forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i hvilken 1) fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom

betinget benådning, 2) den pågældende udstår anden fængselsstraf

er undergivet anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,

3) iværksættelsen af fuldbyrdelsen hindres, fordi den pågældende unddrager sig fuldbyrdelsen. Stk.

  1. Forældelsesfristen afbrydes, når fuldbyrdelsen påbegyndes. Stk.
  2. Er der truffet bestemmelse om genindsættelse efter prøveløsladelse

prøveudskrivning

efter betinget benådning for en del af en straf, regnes forældelsesfristen for reststraffen

den resterende del af anden retsfølge fra bestemmelsen om genindsættelse. Afbrydes fuldbyrdelsen på anden måde end ved prøveløsladelse, prøveudskrivning

benådning, regnes fristen fra afbrydelsen, jf. dog stk. 4, nr.

  1. § 97 a. Hvis der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, bortfalder bøde efter 1) 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og 2) 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr. Stk.
  2. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter 3 år, medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden. For bøde på over 10.000 kr. er fristen dog 5 år. Stk.
  3. De forældelsesfrister, der omtales i stk. 1, regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom

betinget benådning. Stk.

  1. Forældelsesfristen for konfiskationskrav er 10 år. § 97 b. Strafferetlige retsfølger kan ikke fuldbyrdes efter den dømtes død. Stk.
  2. Anklagemyndigheden kan dog indbringe spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den ret, der har pådømt sagen i første instans. Konfiskationen kan kun opretholdes, for så vidt angår genstande

beløb, der er indvundet som udbytte ved den strafbare handling,

som svarer til sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen om konfiskation, således at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Stk.

  1. Afgørelser efter § 164, stk. 5, kan fuldbyrdes efter den dømtes død. § 97 c. På samme måde som for straf kan der benådes for konfiskation. Særlig del
  2. kapitel Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed §
  3. Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse

ved trussel derom at bringe den danske stat

nogen del af denne under fremmed herredømme

at løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid. Stk. 2. Efter bestemmelsen i stk. 1 straffes også den, som med det nævnte formål iværksætter mere omfattende sabotage, produktions-

trafikstandsning, samt den, der deltager i sådan foranstaltning vidende om, hvortil handlingen sigter. § 99. Den, som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat

nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse

andre fjendtligheder såsom blokade

anden tvangsforanstaltning,

som i øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid. Stk. 2. Ved besættelse forstås her og andetsteds i kapitlerne 12 og 13 fremmed besættelse af dansk statsområde, når og sålænge den påtvinges landet ved magtanvendelse

trussel derom. § 100. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til,

som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år. Stk. 2. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til,

som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i den danske stats anliggender, straffes med bøde

fængsel indtil 1 år. § 101. Den, som med krig, besættelse

andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden forberedes, straffes med fængsel indtil 16 år. § 101 a. Den, der har dansk indfødsret

bopæl i den danske stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken den danske stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 12 år. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil på livstid. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger. Stk. 2. Den, der hverver en person med dansk indfødsret

bopæl i den danske stat til en væbnet styrke under de omstændigheder, der er beskrevet i stk. 1,

som offentligt tilskynder en sådan person til at tilslutte sig fjendtlige styrker i sådanne konflikter, straffes med fængsel indtil 12 år. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk

organiseret karakter. § 102. Den, som uden for de tilfælde, der er nævnt i § 101 a, under krig

besættelse yder fjenden bistand ved råd

dåd

til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske stats

dens forbundsfælles kampdygtighed, straffes med fængsel indtil 16 år. Stk. 2. Som bistand til fjenden anses således følgende forhold: 1) Hvervning til

tjenstgøring i fjendtlig krigs-

besættelsesmagts væbnede styrker

i tilknytning til disse virkende militære

politimæssige korps

lignende korps

organisationer. 2) Udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig krigs-

besættelsesmagts politi-

fængselsvæsen, for så vidt hvervet omfatter deltagelse i afhøring

bevogtning af fanger. 3) Angiveri

lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed

dermed samarbejdende organisation

person anholdes

udsættes for anholdelse

overlast. 4) Propaganda til fordel for fjendtlig krigs-

besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver, redaktør

forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag

pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig interesse. 5) Ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme af propaganda af den under nr. 4 nævnte art

til parti

organisation, der på utilbørlig måde samarbejder med den fjendtlige krigs-

besættelsesmagt

virker til fremme af dennes interesser. Stk. 3. Har angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet sted under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden har indset, at nogen derved blev udsat for overhængende fare for at miste livet, lide alvorlig skade på legeme

helbred, blive ført ud af landet

blive berøvet friheden i længere tid,

er overtrædelse af §§ 245, 246

250 begået for derved at fremtvinge forklaring

tilståelse

i øvrigt som led i mishandling af fanger, kan fængsel på livstid idømmes. § 103. Den, som under krig

besættelse

under truende udsigt dertil misligholder en kontrakt, der vedrører de af den danske stat i den anledning trufne foranstaltninger,

som på anden måde modvirker sådanne foranstaltninger, straffes med fængsel indtil 3 år. Stk. 2. Har misligholdelsen fundet sted af grov uagtsomhed, er straffen bøde

fængsel indtil 4 måneder. § 104. Den, som på utilbørlig måde, direkte

gennem mellemled, i erhvervsmæssig henseende samarbejder med fjendtlig krigs-

besættelsesmagt, straffes med bøde

fængsel indtil 8 år. Stk.

  1. Strafansvar efter stk. 1 kan pålægges enhver, der har haft en ledende stilling i vedkommende virksomhed. Strafansvar kan ligeledes pålægges andre i virksomheden beskæftigede personer, når der for deres vedkommende foreligger en særligt stødende optræden. Stk.
  2. Ved afgørelsen af, om og i hvilken grad forholdet må anses for utilbørligt, vil foruden virksomhedens betydning for den fjendtlige krigs-

besættelsesmagt navnlig være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende 1) selv har været aktiv for at få forretningsforbindelse indledet, fortsat

udvidet, 2) i fjendens interesse på eget initiativ har foretaget en omlægning af virksomheden

ydet

forsøgt at yde større

hurtigere produktion end påkrævet, 3) har påkaldt fjendens bistand overfor danske myndigheder til fremme af sine interesser, 4) har hindret

søgt at hindre danske myndigheder i at få fuld adgang til at blive bekendt med virksomhedens forhold

5) har opnået

søgt at opnå urimelig fortjeneste

andre fordele, der ikke har været forretningsmæssig rimeligt begrundede. § 105. Den, som under besættelse foretager en handling, der sigter til at formå besættelsesmagten

nogen med denne samarbejdende organisation

person til at krænke danske myndigheders bestemmelsesfrihed,

som på utilbørlig måde udnytter forbindelse med besættelsesmagten

nogen med denne samarbejdende organisation

person til at skaffe sig

andre særlig fordel, straffes med fængsel indtil 8 år. § 106. Den, som handler mod statens tarv under varetagelsen af et ham overdraget hverv til på statens vegne at forhandle

afgøre noget med fremmed stat, straffes med fængsel indtil 16 år. § 107. Den, som i fremmed magts

organisations tjeneste

til brug for personer, der virker i sådan tjeneste, udforsker

giver meddelelse om forhold, som af hensyn til danske stats-

samfundsinteresser skal holdes hemmelige, straffes, hvad enten meddelelsen er rigtig

ej, for spionage med fængsel indtil 16 år. Stk. 2. Såfremt det drejer sig om de i § 109 nævnte forhold,

handlingen finder sted under krig

besættelse, kan straffen stige indtil fængsel på livstid. § 108. Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til

hjælpes til umiddelbart

middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning

den almene meningsdannelse, straffes med fængsel indtil 6 år. Stk. 2. Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender,

virksomheden finder sted under krig

besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år. Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116. § 109. Den, som røber

videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger

beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed

rettigheder i forhold til fremmede stater beror,

som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år. Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde

fængsel indtil 3 år. § 110. Den, som forfalsker, ødelægger

bortskaffer noget dokument

anden genstand, der er af betydning for statens sikkerhed

rettigheder i forhold til fremmede stater, straffes med fængsel indtil 16 år. Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde

fængsel indtil 3 år. § 110 a. Med bøde

fængsel indtil 3 år straffes den, som forsætligt

uagtsomt uden behørig tilladelse 1) beskriver, fotograferer

på anden måde afbilder danske ikke almentilgængelige militære forsvarsanlæg, depoter, enheder, våben, materiel el. lign.,

som mangfoldiggør

offentliggør sådanne beskrivelser

afbildninger, 2) offentliggør bestemmelser, der vedrører danske stridskræfters mobilisering og andet krigsberedskab. Stk. 2. Med bøde straffes den, som forsætligt

uagtsomt uden behørig tilladelse optager fotografier fra luftfartøj over dansk statsområde

offentliggør sådanne ulovligt optagne fotografier. § 110 b. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som medvirker til neutralitetskrænkelser mod den danske stat fra en fremmed magts side. § 110 c. Den, som overtræder bestemmelser

forbud, som i henhold til lov måtte være givet til værn for statens forsvars-

neutralitetsforanstaltninger, straffes med bøde

fængsel indtil 4 måneder

under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år. Stk. 2. Med bøde

fængsel indtil 4 måneder

under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år straffes den, som overtræder bestemmelser

forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af Forenede Nationer. Stk. 3. Med samme straf som i stk. 2 straffes den, der overtræder bestemmelser indeholdt i

udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med hjemmel i artikel 60, 301

308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

artikel 215

352 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og som tager sigte på helt

delvis at afbryde

indskrænke de finansielle

økonomiske forbindelser med et

flere lande uden for Den Europæiske Union

på tilsvarende sanktioner over for enkeltpersoner, grupper af personer

juridiske personer. Stk. 4. Begås en forbrydelse som nævnt i stk. 1, 2

3 uagtsomt, er straffen bøde

fængsel indtil 2 år. § 110 d. Begås nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod et fremmed statsoverhoved

lederen af en fremmed diplomatisk mission, kan den der foreskrevne straf forhøjes med indtil det halve, medmindre forholdet er omfattet af kapitel 13. § 110 e. Med bøde

fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag

andet anerkendt nationalmærke

De Forenede Nationers

Det Europæiske Råds flag. Stk. 2. På samme måde straffes den, der offentligt

med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund,

en genstand, der fremstår som et sådant skrift. § 110 f. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

  1. kapitel Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. §
  2. Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse

trussel derom at forandre statsforfatningen

sætte den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på livstid. § 112. Den, som foretager nogen handling, der sigter til at berøve kongen

den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, livet, straffes med fængsel ikke under 6 år. § 113. Den, som antaster Folketingets sikkerhed

frihed

i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse

trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning

hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år

under særligt skærpende omstændigheder på livstid. Stk. 2. Samme straf kommer til anvendelse på den, der på tilsvarende måde angriber

øver tvang mod kongen

den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen,

mod ministrene, Rigsretten

Højesteret. § 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad

uretmæssigt at tvinge danske

udenlandske offentlige myndigheder

en international organisation til at foretage

undlade at foretage en handling

at destabilisere

ødelægge et lands

en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske

samfundsmæssige strukturer begår en

flere af de følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter

den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land

en international organisation alvorlig skade: 1) Manddrab efter § 237. 2) Grov vold efter § 245

§ 246. 3) Frihedsberøvelse efter § 261.

4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1,

groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare

forårsage betydelige økonomiske tab. 5) Kapring af transportmidler efter § 183 a. 6) Overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder efter § 192 a. 7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane-

anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1. 8) Besiddelse

anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b. Stk. 2. På samme måde straffes den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben

eksplosivstoffer. Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger. § 114 a. Begås en af de i nr. 1-8 nævnte handlinger, uden at forholdet omfattes af § 114, kan straffen overstige den højeste for lovovertrædelsen foreskrevne straf indtil det dobbelte. Hvis den højeste straf, der er foreskrevet for den pågældende handling, er mindre end 4 års fængsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 6 år. 1) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1

2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 266, § 288

§ 291, stk.

1

2, når handlingen er omfattet af artikel 1 i konventionen af

  1. december 1970 om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, artikel 1 i konventionen af
  2. september 1971 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed

artikel II i protokollen af 24. februar 1988 til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart. 2) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1

2, § 184, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 260, § 261, stk. 1

2, § 266

§ 291, stk.

1

2, når handlingen er omfattet af artikel 2 i konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter. 3) Overtrædelse af § 261, stk. 1

2, når handlingen er omfattet af artikel 1 i den internationale konvention af 17. december 1979 imod gidseltagning. 4) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1

2, § 186, stk. 1, §§ 192 a, 192 b, 237, 244, 245, 246, 260, 266, 276, 278, 279, 279 a, 281, 288

§ 291, stk.

2, når handlingen er omfattet af artikel 7 i IAEA-konventionen (Det Internationale Atomenergiagenturs konvention) af 3. marts 1980 om fysisk beskyttelse af nukleare materialer. 5) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1

2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 288

§ 291, stk.

1

2, når handlingen er omfattet af artikel 3 i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden

artikel 2 i protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen. 6) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1

2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 266

§ 291, stk.

2, når handlingen er omfattet af artikel 2 i den internationale konvention af 15. december 1997 til bekæmpelse af terrorbombninger. 7) Overtrædelse af § 192 b, § 260

§ 266, når handlingen er omfattet af artikel 2 i den internationale konvention af 13.

april 2005 til bekæmpelse af nuklear terrorisme. 8) Overtrædelse af § 183, stk. 1

2, når der er tale om forvoldelse af sprængning rettet mod en offentlig bygning

institution. § 114 b. Med fængsel indtil 12 år straffes den, som 1) direkte

indirekte yder økonomisk støtte til, 2) direkte

indirekte tilvejebringer

indsamler midler til

3) direkte

indirekte stiller penge, andre formuegoder

finansielle

andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe

en sammenslutning, der begår

har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114

§ 114a. § 114 c.

Med fængsel indtil 12 år straffes den, som hverver en person til at begå

fremme handlinger omfattet af § 114

§ 114

a

til at slutte sig til en gruppe

sammenslutning for at fremme, at gruppen

sammenslutningen begår handlinger af denne karakter. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk

organiseret karakter. Stk. 2. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som hverver en person til at begå

fremme handlinger omfattet af § 114 b

til at slutte sig til en gruppe

sammenslutning for at fremme, at gruppen

sammenslutningen begår handlinger af denne karakter. Stk. 3. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af § 114

§ 114

a. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år

under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil på livstid. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger. § 114 d. Med fængsel indtil 12 år straffes den, som træner, instruerer

på anden måde oplærer en person til at begå

fremme handlinger omfattet af § 114

§ 114

a med viden om, at personen har til hensigt at anvende færdighederne til dette formål. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk

organiseret karakter. Stk. 2. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som træner, instruerer

på anden måde oplærer en person til at begå

fremme handlinger omfattet af § 114 b med viden om, at personen har til hensigt at anvende de tillærte færdigheder til dette formål. Stk. 3. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som lader sig træne, instruere

på anden måde oplære til at begå handlinger omfattet af § 114

§ 114a. § 114 e.

Med fængsel indtil 8 år straffes den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe

en sammenslutning, der begår

har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c

114 d. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år

under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger. § 114 f. Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 e, deltager i

yder væsentlig økonomisk

anden væsentlig støtte til korps, gruppe

sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender

fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 8 år. § 114 g. Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 f, deltager i ulovlig militær organisation

gruppe, straffes med bøde

fængsel indtil 3 år. § 114 h. Med fængsel indtil 8 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med lovgivningen om ikke spredning af masseødelæggelsesvåben m.v. 1) udfører produkter med dobbelt anvendelse uden tilladelse, 2) til brug for myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse giver urigtige

vildledende oplysninger

fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse

3)

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.