BEK H#LOKDOK04 B B20240120905 DB001031 246297 Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatør 2024 2024-11-22 2024-11-25 2025-11-12 Valid 1209 Lovtidende A 2024-11-25 A20250128629 2025-11-03 Bekendtgørelse af lov om gasforsyning Nej Carsten Smidt Hilal Kilic Forsyningstilsynet Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,\nForsyningstilsynet, j.nr. 23/02314 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Forsyningstilsynet Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatør I medfør af § 37 d, stk. 4 og § 37 f, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 1787 af 28. december 2023, fastsættes: Kapitel 1 Generelle bestemmelser § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fastsættelse af indtægtsramme og aflæggelse af reguleringsregnskab til Forsyningstilsynet for systemoperatør. Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Afskrivninger: Afskrivninger af aktiver i aktivbasen. 2) Aktivbase: Aktiver til brug for at varetage systemoperatørens systemdriftsaktivitet (ikke omsætningsaktiver, og aktiver, som er omfattet af gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg). 3) Balanceringsomkostninger: Nettoomkostninger afledt af systemoperatørs balancering af det sammenhængende system og markedet for gas. 4) Driftsomkostninger: Omkostninger, som systemoperatøren afholder til systemdrift ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den aktivitet i medfør af § 2, stk. 2 i lov om Energinet, herunder driftsomkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder og omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse i indtægtsrammen. Ved opgørelsen af driftsomkostningerne medregnes omkostninger til systemdrift, der er omfattet af systemoperatørens aktivitet i medfør af lov om Energinet § 2, stk. 2, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end systemoperatøren. Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, jf. § 22, og omkostninger i forbindelse med gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostninger. Driftsomkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. 5) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem systemoperatørens indtægter, jf. nr. 8, og dens indtægtsramme. Højere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i brugernes favør. Lavere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i egen favør. 6) Ekstraordinær effektiviseringsgevinst: Hvor faktiske omkostninger til drift og afskrivninger af aktiviteter i kalenderåret er mindre end den korrigerede omkostningsramme for kalenderåret med fradrag af årets effektiviseringskrav, er der opnået en ekstraordinær effektiviseringsgevinst svarende til forskellen mellem de to beløb. 7) Forrentning: Omkostning, der knytter sig til tilvejebringelse af kapital. 8) Indtægter: Indtægter relateret til opgaver, der varetages af systemoperatør, herunder systemplanlægning, gasmarkedsudvikling, driftsudvikling og kontrolcenter, og andre indtægter, som systemoperatøren opnår ved driften af systemoperatøraktiviteten, og som i henhold til årsregnskabslovens regler kan indregnes i den årsrapport, som systemoperatøren, er forpligtet til at aflægge efter årsregnskabsloven. Ved opgørelsen af indtægter medregnes indtægter til systemoperatørens aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end hos systemoperatøren samt indtægter, som oppebæres som følge af kompensationsordninger m.v., der finansierer omkostninger til systemoperatørens aktivitet. Indtægter, som systemoperatøren oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, jf. § 22, og indtægter fra gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg, indgår ikke i opgørelsen af indtægterne. Indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. 9) Nødforsyningsomkostninger: Omkostninger til markedsbaseret indkøb af nødforsyningsredskaber. 10) Omkostninger: Summen af afskrivninger og driftsomkostninger, jf. nr. 1 og 4. 11) Reguleringsperiode: En 2-årig periode, hvor første reguleringsperiode påbegyndes den 1. januar 2025. 12) Reguleringsår: Kalenderår. 13) Reguleringsregnskab: Regnskab for selskabets aktiviteter, som skal aflægges til Forsyningstilsynet. 14) Systemydelser: Omfatter energiomkostninger, herunder procesenergi til drift af det sammenhængende system, herunder til gasforbrug til gasforvarmning ved aftagepunkter og elforbrug til drift af kompressorstationer, omkostninger til opstrøm indgår ikke. 15) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver, jf. § 6, stk. 1, nr. 29, i lov om gasforsyning. 16) Systemdrift: Det overordnede ansvar for at opretholde gasforsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende gasforsyningssystem, herunder til indkøb pålagt transmissionsselskaber i relation til eksempelvis opretholdelse af gasforsyningsstandarden efter artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938/EU af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010. Systemdrift kan være markedsudvikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder jf. § 12 a i lov om gasforsyning. Kapitel 2 Omfang og beregning af indtægtsramme Indtægtsrammens omfang § 3. Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af systemoperatørens aktivitet og forrentning af den investerede kapital, jf. § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsyning. Indtægtsrammen udgør det højeste beløb, som systemoperatøren i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin aktivitet. Stk. 2. De omkostninger, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende: 1) Balanceringsomkostninger, jf. § 2, nr. 3. 2) Omkostninger til nødforsyning, jf. § 2, nr. 9. 3) Omkostninger, jf. § 2, nr. 10. 4) Omkostninger til systemydelser, jf. § 2, nr. 14. 5) Forrentning af forrentningsgrundlaget, jf. § 7. Stk. 3. De indtægter, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende: 1) Indtægter, jf. § 2, nr. 8. Frister for indtægtsrammen § 4. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om indtægtsrammen for reguleringsåret efter reglerne i §§ 5-7, senest 6 måneder efter, at Forsyningstilsynet har modtaget et reguleringsregnskab for et reguleringsår. Fristen på 6 måneder regnes dog tidligst fra den 1. juni. Stk. 2. Forsyningstilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår en foreløbig indtægtsramme for systemoperatørens aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af systemdriftsaktiviteten og forrentning af den investerede kapital. Den foreløbige indtægtsramme beregnes efter reglerne i § 8, og er vejledende. Indtægtsrammen § 5. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om systemoperatørens årlige indtægtsramme, som består af summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6 og en forrentningsramme, der beregnes efter § 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer for at få niveauet for den samlede indtægtsramme: 1) Fradrag af de effektiviseringskrav, som Forsyningstilsynet har fastsat efter reglerne i §§ 10-11, for indeværende reguleringsperiode til og med reguleringsåret. 2) Fradrag af de beløb systemoperatøren i reguleringsåret har indberettet i forbindelse med systemoperatørens bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 24. 3) Tillæg for nettoomkostninger til systemydelser til systemoperatøren. 4) Fradrag for ekstraordinære effektiviseringsgevinster. Omkostningsrammen § 6. Systemoperatørens omkostningsramme udgør de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden gennemsnitsberegningen er 1) justeret for tillæg og fradrag, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-16, efter metoden i stk. 7, jf. dog stk. 8, og 2) justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode. Afskrivninger på aktiver pristalsreguleres ikke. Stk. 2. Forsyningstilsynet forhøjer i ekstraordinære tilfælde efter ansøgning omkostningsrammen, såfremt systemoperatøren opnår underskud, såfremt underskuddet har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, og systemoperatøren efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage sine opgaver. Stk. 3. Forsyningstilsynet udarbejder modellen for håndtering af underskud. Stk. 4. Omkostningsrammen justeres inden for indeværende reguleringsperiode for 1) justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-16, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 8, og 2) pristalsudvikling til og med reguleringsåret, hvor afskrivninger på aktiver ikke pristalsreguleres. Stk. 5. Afskrivninger opgøres som udgangspunkt ud fra seneste tilgængelige regnskabsdata ved fastsættelse af omkostningsrammen. Stk. 6. Omkostningsrammen nedsættes, hvis systemoperatøren er identificeret som vedvarende ineffektiv, jf. § 19. Stk. 7. Justeringen efter stk. 1, nr. 1, foretages på en sådan måde, at tillæg fradrages og fradrag tillægges. Der justeres alene for de tillæg og fradrag, der vedrører driftsomkostninger og afskrivninger. Stk. 8. Har en regnskabsført omkostning påvirket systemoperatørens omkostninger i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om tillæg eller fradrag af omkostningsrammen vedrørende omkostningen, justeres der ikke for forhøjelsen eller nedsættelsen, når der tages et gennemsnit af omkostningerne i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 1, nr. 1, og der justeres ikke efter stk. 4, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode. Stk. 9. Systemoperatørens omkostningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter § 33. Stk. 10. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af de gennemsnitlige omkostninger, de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat. Forrentningsrammen § 7. Systemoperatørens forrentningsramme udgør forrentningen af systemoperatørens forrentningsgrundlag efter stk. 2-9. Ved beregningen anvender Forsyningstilsynet forrentningssatsen fastsat i medfør af § 20. Stk. 2. Forrentningsgrundlaget beregnes efter stk. 3, justeret for en række forhold i reguleringsåret efter stk. 4. Stk. 3. Systemoperatørens forrentningsgrundlag i reguleringsperioden, jf. dog § 34, udgør gennemsnittet af den nedskrevne bogførte værdi af systemoperatørens aktivbase til forrentning i reguleringsårene i den foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års værdier inden gennemsnitsberegningen er justeret for udvidelser og indskrænkninger, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-15, efter metoden i stk. 5, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Forrentningsgrundlaget i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 3, inden for indeværende reguleringsperiode justeres til og med reguleringsåret for justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-16, og som er gældende for reguleringsåret. Stk. 5. Justeringen af udvidelser og indskrænkninger efter stk. 3, nr. 1, foretages på en sådan måde, at udvidelser fradrages, og indskrænkninger tillægges. Stk. 6. Har en udvidelse eller indskrænkning påvirket systemoperatørens aktivbase til forrentning i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse vedrørende udvidelsen eller indskrænkningen, justeres der ikke for udvidelse eller indskrænkning, når der tages et gennemsnit af aktivbasen til forrentning i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 3, nr. 1. Stk. 7. Ved beregningen af forrentningsgrundlaget anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver. Stk. 8. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet ved beregningen af de gennemsnitlige bogførte værdier de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat. Stk. 9. Forrentningsgrundlaget tillægges arbejdskapital, jf. stk. 10-11. Stk. 10. Arbejdskapitalen fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige arbejdskapital over perioden 2021-2022. Arbejdskapitalen justeres, inden gennemsnittet beregnes for pristalsudvikling og ændret aktivitet, der opgøres ved udviklingen i den transporterede mængde gas. Stk. 11. Arbejdskapitalen, jf. stk. 10, justeres årligt for pristalsudvikling og ændret aktivitet. Foreløbig indtægtsramme § 8. Systemoperatørens foreløbige indtægtsramme består af summen af en foreløbig omkostningsramme, en foreløbig forrentningsramme og en række foreløbige justeringer. Stk. 2. Beregningen sker efter principperne i §§ 5-7, dog med udgangspunkt i oplysninger for året 2 år forud for reguleringsåret og afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige indtægtsramme. Stk. 3. I en reguleringsperiodes første år anvender Forsyningstilsynet reguleringsregnskaber for det første år af den foregående reguleringsperiode til beregning af den foreløbige omkostningsramme og den foreløbige forrentningsramme. Stk. 4. Den foreløbige indtægtsramme er vejledende. Pristalsudvikling § 9. Ved justeringer for pristalsudvikling anvendes et sammenvejet indeks med 90 pct. lønandel og 10 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien. Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Stk. 2. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for det anvendte indeks, skal pristalsudviklingen i videst muligt omfang fortsætte på et tilsvarende grundlag. Kapitel 3 Effektiviseringskrav § 10. Forsyningstilsynet fastsætter årligt et samlet effektiviseringskrav. Det samlede effektiviseringskrav kan bestå af summen af et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav, fastsat af Forsyningstilsynet under hensyn til forsyningssikkerheden. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om det samlede effektiviseringskrav i året forud for et reguleringsår. Stk. 2. Forsyningstilsynet udarbejder metoden for effektiviseringskrav. Stk. 3. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i en eller flere sammenlignelige brancher, jf. bilag 2. Stk. 4. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i et estimeret effektiviseringspotentiale hos systemoperatøren. Stk. 5. Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger er omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes af systemoperatøren, og kan ikke indgå i omkostningsgrundlaget til brug for fastsættelsen af effektiviseringskravet. Følgende omkostninger er ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger: 1) Omkostninger til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering. 2) Omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning, lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. 3) Omkostninger forvoldt af tredjemand, som ikke er dækket af forsikring eller tredjemand. 4) Omkostninger til force majeure. 5) Omkostninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering. 6) Øvrige omkostninger, som Forsyningstilsynet vælger ikke kan indgå i fastsættelsen af effektiviseringskravet. Udmøntning af effektiviseringskrav § 11. Ved fastsættelse af systemoperatørens indtægtsramme foretages fradrag efter metode i bilag 2, i systemoperatørens indtægtsramme for effektiviseringskrav efter § 10. Stk. 2. Ved udmøntning af både det generelle og individuelle effektiviseringskrav skal Forsyningstilsynet sikre mod en eventuel dobbelttælling. Kapitel 4 Justering af rammer § 12. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, herunder for meromkostninger til markedsudvikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Forsyningstilsynet kan anvende uafhængig ekstern bistand til vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger for systemoperatørens regning. Stk. 2. Systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet lægger klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til indtægtsrammen. Stk. 3. Ved væsentlige meromkostninger forstås, at meromkostningen udgør minimum 0,5 mio. kr. i reguleringsåret. Stk. 4. Beløbene i stk. 3, er for 2023 og pristalsreguleres hvert år. § 13. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får meromkostninger som følge af aktiviteter relateret til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering. Stk. 2. Størrelsen af et tillæg baseres på dokumenterede meromkostninger. § 14. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen til investeringer. Stk. 2. Ved væsentlige meromkostninger forstås, at nettonutidsværdien af meromkostningen udgør minimum 1 mio. kr. af indtægtsrammen eksklusiv tillæg efter § 5, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 3. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter. Stk. 4. Nettonutidsværdien efter stk. 2, beregnes ved, at de forventede driftsomkostninger tilbagediskonteres med 4 pct. og tillægges den samlede anlægssum. Stk. 5. Forsyningstilsynet nedsætter omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får færre omkostninger til aktiviteter, jf. stk. 1-3. Stk. 6. Beløbene i stk. 2, er for 2023 og pristalsreguleres hvert år. Stk. 7. Systemoperatøren skal indsende ansøgningen samt den energifaglige vurdering fra Energistyrelsen, jf. stk. 1, herunder dokumentation for afholdte meromkostninger for de aktiviteter, der søges tillæg for, til Forsyningstilsynet digitalt via online anmeldelsessystem. Justering som følge af eksogene faktorer § 15. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning systemoperatørens omkostningsramme og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får væsentlige meromkostninger som følge af eksogene faktorer. Stk. 2. Ved eksogene faktorer forstås faktorer, der er udefrakommende, upåvirkelige og uden for tidligere driftsforhold, og som ikke allerede er indregnet i indtægtsrammen. Stk. 3. Følgende faktorer, jf. stk. 1 og 2, giver anledning til justering af systemoperatørens omkostningsramme og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret: 1) Myndighedspålæg. 2) Ændrede opgaver for systemoperatøren. 3) Force majeure, herunder krig, terrorangreb, sabotage og jordskælv, der fører til, at systemoperatøren ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser efter Lov om Energinet. En justering forudsætter, at justeringen er nødvendig af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn. 4) Andre forhold som Forsyningstilsynet vurderer som værende eksogene. Stk. 4. Ved væsentlige meromkostninger i stk. 3, nr. 1-4 forstås, at meromkostningen udgør minimum 0,5 mio. kr. i reguleringsåret. Stk. 5. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte forhold. Stk. 6. Omkostninger, der vedrører samme forhold, men som f.eks. er spredt over separate geografiske områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 4. Stk. 7. Beløbene i stk. 4, er for 2023, og pristalsreguleres hvert år. Justering som følge af ændrede opgaver § 16. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får meromkostninger som følge af betaling af omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning og lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Forsyningstilsynet nedsætter omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får færre omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning og lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. § 17. Systemoperatørens ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 12-16, skal indsendes til Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, forhøjelsen skal have virkning fra. Stk. 2. Er ansøgningen ikke modtaget i Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, hvor omkostningen er regnskabsført, bortfalder muligheden for at få godkendt en forhøjelse til dækning af omkostninger og forrentning i det pågældende reguleringsår. Beregning af justeringer § 18. En afgørelse om justeringer på baggrund af §§ 12-16, fastsætter de årlige beløb, som omkostningsrammen skal justeres med, og den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 10. Stk. 2. Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1, skal omkostningsrammen årligt justeres med et beløb, der dækker de estimerede mer- eller mindreomkostninger til afskrivninger og driftsomkostninger inklusive omkostninger til kendte og aktiverede reetableringsforpligtelser. Den estimerede aktiverede reetableringsforpligtelse afskrives over det pågældende anlægs levetid. Stk. 3. Ved justeringer af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 1, på baggrund af økonomisk idriftsatte eller ændrede anlæg, skal det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret justeres for de nye anlægs værdi, de ændrede anlægs mer- eller mindreværdi og for afgang af erstattede eller overflødiggjorte anlæg, såfremt sådanne indgår i systemoperatørens aktivbase til forrentning. Stk. 4. Ved beregningen af den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 3, anvender Forsyningstilsynet anlæggets estimerede værdi i reguleringsåret. Værdien af anlægget, når anlægget idriftsættes økonomisk, udgør de faktiske omkostninger til anlægget, herunder omkostninger til bortskaffelse af erstattede eller overflødiggjorte anlæg og myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed. Stk. 5. Ved beregningen af afskrivninger anvendes standardlevetider for anlægskategorier for anlæg idriftsat fra den 1. januar 2025, jf. bilag 1. Stk. 6. Justeringer som følge af mer- eller mindre driftsomkostninger pristalsreguleres. Stk. 7. Såfremt systemoperatøren kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte anlægskategorier, jf. stk. 5, kan systemoperatørens egne dokumenterede omkostninger anvendes i beregninger efter godkendelse af Forsyningstilsynet. Stk. 8. Justeringen af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret sker tidligst fra det tidspunkt, hvor systemoperatøren første gang regnskabsfører omkostninger relateret til afgørelsen. Stk. 9. Ansøger systemoperatøren om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter det reguleringsår, hvor systemoperatøren første gang regnskabsførte omkostninger relateret til afgørelsen, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt., tager Forsyningstilsynet i sin justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret højde for, at systemoperatørens omkostningsramme og forrentningsramme kan indeholde delvis dækning af omkostningerne og forrentning forbundet med afgørelsen. Stk. 10. Vedrører en afgørelse om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret en flerårig periode, kan justeringerne ikke have virkning for omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret i den reguleringsperiode, der følger reguleringsperioden, hvor omkostningerne var afspejlet i systemoperatørens reguleringsregnskaber i hele reguleringsperioden. For efterfølgende reguleringsperioder justeres der ikke for justeringerne som følge af afgørelsen ved overgangen til en ny reguleringsperiode jf. § 6, stk. 6, og § 7, stk. 7. Mulig justering – vedvarende ineffektiv § 19. Såfremt systemoperatørens samlede omkostninger, der dækkes af omkostningsrammen i en reguleringsperiode væsentligt overskrider systemoperatørens samlede omkostningsrammer i samme periode, skal systemoperatøren dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Stk. 2. Forsyningstilsynet foretager på baggrund af den fremsendte dokumentation en vurdering af, hvorvidt årsagerne til, at systemoperatørens omkostningsniveau ligger over omkostningsrammen, er eksogene. Eksogene forhold omfatter i denne forbindelse også en cyklisk omkostningsprofil. Ved en cyklisk omkostningsprofil forstås, at systemoperatøren har aktiver, der er fuldt afskrevne ved reguleringens start, eller hvis systemoperatøren har en stor andel aktiver i sin aktivbase, hvis økonomiske levetid udrinder inden for en kort tidshorisont. Forsyningstilsynet kan anvende uafhængig ekstern bistand til denne vurdering for systemoperatørens regning. Stk. 3. Vurderer Forsyningstilsynet, at systemoperatørens omkostningsniveau ikke skyldes eksogene forhold, og at systemoperatøren har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer, træffer Forsyningstilsynet afgørelse om, at systemoperatøren anses som vedvarende ineffektiv. Stk. 4. Hvis systemoperatøren er blevet identificeret som værende vedvarende ineffektiv i foregående reguleringsperiode, kan systemoperatøren ikke få sin omkostningsramme fuldt ud opjusteret ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet fastsætter omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, som systemoperatøren er blevet pålagt i den foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan ved mindre overskridelser efter stk. 1 fastsætte rammen under hensyn til en andel af de pålagte effektiviseringskrav i foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan endvidere ved fastsættelse af rammen tage hensyn til eventuelle elementer, der anvendes til at fastsætte effektiviseringskravet og konkrete effektiviseringsinitiativer, herunder arbejde med asset management, som systemoperatøren har foretaget. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 3 træffes i afgørelsen om indtægtsrammen, jf. § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsyning. Kapitel 5 Fastsættelse af forrentning § 20. Forsyningstilsynet fastsætter den forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen. Forrentningen fastsættes under hensyn til soliditetsgrad, skat og risiko. Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter forrentningen af fremmedkapital ud fra de faktiske nettolåneomkostninger til den systemansvarlige aktivitet. Forsyningstilsynet kan afvige fra de faktiske låneomkostninger, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at niveauet for de faktiske låneomkostninger ikke er låneomkostninger ved effektiv drift. Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter forud for et reguleringsår en forrentningssats for egenkapitalen for systemoperatøren. Forsyningstilsynet kan vælge at fastsætte forrentningssatsen for egenkapitalen for en længere periode end ét reguleringsår. Kapitel 6 Værdiopgørelse og afskrivning m.v. § 21. Afskrivning på aktiver aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i årsregnskabsloven. Stk. 2. Afskrivninger i medfør af stk. 1, foretages lineært over den standardlevetid, som angivet i bilag 1. Aktiver idriftsat fra den 1. januar 2025 afskrives over den standardlevetid, der er angivet i bilag 1. For anlæg idriftsat inden 1. januar 2025 lægger Forsyningstilsynet systemoperatørens nuværende anvendte levetid til grund i opgørelsen af afskrivninger. Systemoperatøren kan ikke på et senere tidspunkt ændre levetiden for disse anlæg. Stk. 3. Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget. Stk. 4. Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives lineært over aktivets restlevetid efter forbedringen. Anlæg betalt af tredjemand § 22. Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses som straksafskrevet og indgår ikke i systemoperatørens forrentningsgrundlag. Ændringer af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses ligeledes som straksafskrevet og indgår ikke i systemoperatørens forrentningsgrundlag. Såfremt et aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig skrottes, kan systemoperatøren dog vælge, at det nye aktiv indgår i forrentningsgrundlaget. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i afskrivningsgrundlaget med en værdi svarende til det skrottede aktivs restværdi og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende afskrivningsperiode. Systemoperatøren meddeler sin beslutning til Forsyningstilsynet senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes. Stk. 2. Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra systemoperatørens øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed. Stk. 3. Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af aktivet. Stk. 4. Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen, jf. stk. 1. Stk. 5. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i systemoperatørens driftsomkostninger. Kapitel 7 Differencer § 23. Forsyningstilsynet træffer årligt, samtidig med sin afgørelse om systemoperatørens indtægtsramme, afgørelse om opgørelse af saldoen af systemoperatørens differencer (differencesaldo) i reguleringsåret, jf. stk. 2. Stk. 2. Systemoperatørens differencesaldo opgøres som systemoperatørens differencesaldo fra året før reguleringsåret tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3, og eventuel forrentning efter stk. 5. Stk. 3. Systemoperatøren må ikke have en differencesaldo i brugernes favør i mere end 2 på hinanden følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere afgørelse medfører, at der opstår en ny differencesaldo i brugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det reguleringsår, der følger reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre Forsyningstilsynet godkender en længere afviklingsperiode. Stk. 4. For hvert reguleringsår hvor opgørelsen efter stk. 2, resulterer i en differencesaldo i brugernes favør, skal systemoperatøren forelægge Forsyningstilsynet en plan for afviklingen af reguleringsårets aktuelle differencesaldo til Forsyningstilsynets godkendelse. Stk. 5. Der opnås ikke forrentning af differencer i hverken brugernes eller systemoperatørens favør. Stk. 6. Forsyningstilsynet kan dispensere midlertidigt fra stk. 3, for systemoperatøren, såfremt systemoperatøren har oparbejdet en væsentlig difference som følge af et særligt forhold. Stk. 7. Afvikling af en differencesaldo i brugernes favør sker ved, at systemoperatøren undlader at opkræve en del af de indtægter, som systemoperatøren, i forhold til sine indtægtsrammer i de to reguleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i brugernes favør først er opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i egen favør sker ved, at systemoperatøren opkræver indtægter ud over de indtægter, som systemoperatøren i forhold til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve. § 24. Såfremt der ydes en bindende midlertidig prisnedsættelse, skal systemoperatøren indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som den bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at reducere indtægterne med. Indberetningen kan efterfølgende ikke korrigeres. Kapitel 8 Aflæggelse af reguleringsregnskab § 25. Systemoperatørens reviderede reguleringsregnskab, jf. § 26, stk. 2, skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 1. juni i året efter reguleringsåret. Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal aflægges til Forsyningstilsynets digitalt via online anmeldelsessystem. Stk. 3. Systemoperatørens tegningsberettigede i henhold til selskabslovens § 135, skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 3. Den ledelsespåtegnede blanket, jf. bilag 3, skal ledsage reguleringsregnskabet. Stk. 4. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside. Revision § 26. Systemoperatøren skal lade reguleringsregnskabet revidere af en godkendt revisor. Stk. 2. Revisionen skal gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruksen i bilag 4. Stk. 3. Revisor skal afgive en revisionserklæring ved anvendelse af revisionsinstruksen, jf. bilag 5. Revisionserklæringen skal ledsage systemoperatørens reguleringsregnskab. Kapitel 9 Regnskabsoplysninger m.v. § 27. Systemoperatøren skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for aktiviteterne til Forsyningstilsynet. Stk. 2. Reguleringsregnskabet består af følgende: 1) Systemoperatørens regnskabsoplysninger i medfør af § 28, med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og systemoperatørens årsrapport. 2) En ledelsesberetning, der opfylder årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 7. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen. 3) En ledelsespåtegning, jf. § 25, stk. 3. 4) En revisorerklæring, jf. § 26, stk. 3. Stk. 3. Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, medmindre andet er fastsat i lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør af loven. § 28. Reguleringsregnskabet skal indeholde følgende regnskabsoplysninger: 1) Indtægter, jf. § 2, nr. 8, fordelt på:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.