Obsah (6)

§ 4§ 43§ 131§ 132§ 60§ 80

LBK H#LOKDOK03 A A20240131229 DG000970 246527 Bekendtgørelse af færdselsloven 2024 2024-11-26 2024-12-02 2026-06-23 Historic 1312 Færdselsloven Lovtidende A 2024-12-02 2026-01-23 31995L0050 31999L0094

lov om vejafgift (Opkrævning af køretøjsrelaterede bøder

kontrolafgifter

forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v.) A20250056630 2025-05-27 Lov om ændring af færdselsloven (Revision af forsøgsordninger for selvkørende motorkøretøjer

selvkørende enheder

obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerhedsrådgivere) A20250056730 2025-05-27 Lov om ændring af færdselsloven (Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for egnede dæk, revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige

nedsættelse af promillegrænsen for førstegangserhververe af kørekort til almindelig bil (kategori B) m.v.) A20250075330 2025-06-20 Lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje

jernbaneloven (Opgavebortfald

forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje

hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej-

jernbaneprojekter til forsvarsformål

civile beredskabsformål) A20250069830 2025-06-20 Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark

Amerikas Forenede Stater m.v. A20250178730 2025-12-29 Lov om ændring af færdselsloven, lov om luftfart, postloven

forskellige andre love (Styrket beredskab på transportområdet m.v.

præcisering af politiets adgang til at neutralisere droner m.v.) Nej Thomas Danielsen Lisa Pontoppidan Chahil Transportministeriet Transportmin., j.nr. 2024-3432 By-, Land-

Transportministeriet Bekendtgørelse af færdselsloven 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej, EF-Tidende 1995, nr. L 249, side 35, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi

CO₂-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 403, side 18, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område,

om ophævelse af direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 134,

dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer

kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, EU-Tidende 2021, nr. L 430, side

1. Herved bekendtgøres færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af
2. februar 2023, med de ændringer, der følger af lov nr. 491 af
3. maj 2023, § 13 i lov nr. 1546 af
4. december 2023, lov nr. 1570 af
5. december 2023

§ 4i lov nr.

661 af

1. juni
2. Kapitel 1 Lovens område m.v. Lovens område §
3. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Definitioner m.v. §
4. I denne lov forstås ved:
5. Akseltryk: det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel.
6. Bil: motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg.
7. Blokvogn: bil, sættevogn- eller påhængsvogn, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering som bil, sættevogn- eller påhængsvogn,

som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods. 4. Egenvægt: vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie

kølevand, samt fører medregnes ikke til egenvægten. 5. Fodgængerfelt: den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane eller cykelsti,

som er særligt afmærket.

1. Førerret: retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.
2. Knallert: to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 eller med elmotor

med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen

lille knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.

1. Krybespor: særlig vognbane, som med færdselstavle anvises for langsomtkørende færdsel.
2. Kørebane: den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebane gælder

så for færdsel på cykelsti

ridesti. 10. Køretøj: indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej,

som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes,

så for ridende samt dem, der fører heste eller driver kreaturer. 11. Letbanekøretøj: transportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v.,

som kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur.

1. Lygtetændingstiden: tiden fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold er påkrævet enten for at gøre køretøjet synligt for andre trafikanter eller for at give føreren tilstrækkelig synsvidde.
2. Motorcykel: motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn,

motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg. 14. Motordrevet køretøj: køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestol, som er konstrueret til en hastighed af højst 15 km i timen

kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab

knallert. 15. Motorkøretøj: motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål,

som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil

motorcykel. 16. Motorredskab: motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab,

som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab. 17. Motorvej

motortrafikvej: vej, som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer,

som med færdselstavler er afmærket som henholdsvis motorvej

motortrafikvej.

1. Parkering: enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Et køretøj, som hensættes, fordi det på grund af uheld eller teknisk fejl ikke er i stand til at fortsætte kørslen ved egen kraft eller ikke er i stand til at fortsætte kørslen forsvarligt, anses for parkeret, 18 timer efter at det er hensat.
2. Påhængskøretøj: køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn

påhængsredskab. 20. Påhængsredskab: andet påhængskøretøj end påhængsvogn

sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab.

1. Påhængsvogn: påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget.
2. Sidevogn: et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et tohjulet køretøj,

som hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods. 23. Sættevogn: påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods,

som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvist hviler på det trækkende køretøj. 24. Totalvægt: køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører

last (faktiske totalvægt) eller den ved registrering eller godkendelse tilladte største vægt af køretøjet med driftsmidler, fører

last (tilladte totalvægt).

1. Trafikant: enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj eller letbanekøretøj på vej.
2. Traktor: motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab,

som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.

1. Tættere bebygget område: område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning.
2. Vej: vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.
3. Vejkryds: vejkryds, vejforgrening

vejudmunding. 30. Vognbane: enhver af de baner, i hvilke kørebanen kan deles,

som hver er tilstrækkeligt bred til at kunne benyttes af en række køretøjer med 4 hjul. Kapitel 2 Regler for al færdsel Grundregler m.v. § 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt

udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre,

således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal

så vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. Stk.

1. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af transportministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen. Stk.
2. Det påhviler politi

vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til

fra skolen. Anvisninger for færdslen §

1. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf. §
2. Stk.
3. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som transportministeren har bemyndiget til at regulere færdslen, jf. §
4. Disse anvisninger skal efterkommes forud for anvisninger i stk.
5. Stk.
6. Anvisningerne i stk. 1

2 skal efterkommes forud for færdselsreglerne. Stk.

1. Trafikanter skal uanset afmærkning, der tilkendegiver ubetinget vigepligt, rette sig efter signalanlæg, der regulerer færdslen i det pågældende vejkryds. Færdsel over jernbanespor m.v. §
2. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold. Stk.
3. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel, når: 1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg, 2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller 3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. Stk.
4. Standsning skal ske i betryggende afstand fra sporene

før signal eller bom. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder

så for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over spor, der ligger i vej, havne- plads eller lignende uden at være afgrænset derfra, men dog ikke for letbanespor. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal iagttages ved passage af jernbaneoverkørsler med: 1) transporter, der er særligt langsomme eller tunge, 2) transporter, der overskrider de almindelige bestemmelser for bredde, længde eller højde, der er fastsat i medfør af § 84, eller 3) dyr, der trækkes eller drives. Leg m.v. §
2. Ingen må springe af eller på et køretøj, der er i bevægelse, eller opholde sig på et køretøjs trinbræt eller lignende, medmindre det er særligt godkendt hertil. Stk.
3. Slæde, trækvogn eller lignende må ikke hænges efter køretøj. Den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende, må ikke trækkes af køretøj. Stk.
4. Der må ikke på vej laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset fra legegader må der ikke leges eller spilles bold til ulempe for færdslen. Udrykningskørsel m.v. §
5. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udrykningskørsel

kan herunder fravige regler i denne lov. Stk.

1. Når der ved kørsel med udrykningskøretøj anvendes særlige af transportministeren fastsatte lyd- eller lyssignaler, skal andre trafikanter i god tid holde vejen åben for køretøjet. Kørende skal om nødvendigt standse. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til sikring af ambulancers

brandslukningskøretøjers uhindrede kørsel til

fra uheldsstedet eller brandstedet. Stk. 4. Motorkøretøj, der i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i et andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse,

som foran på køretøjet på iøjnefaldende måde har anbragt en hvid dug, er under denne kørsel ligestillet med udrykningskøretøj. Føreren af motorkøretøjet skal snarest muligt, efter at sådan kørsel har fundet sted, give politiet meddelelse herom. Uberettiget anvendelse af hvid dug er forbudt. Stk.

1. Uvedkommende må ikke komme så nær til et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes. Stk.
2. Trafikanter skal give fri passage for forsvarets

redningsberedskabets kolonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog. Beskadigelse af færdselstavler m.v. § 8. Den, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette politiet

i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter. Forpligtelser ved færdselsuheld §

1. En trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse. Stk.
2. Trafikanten skal endvidere 1) i muligt omfang yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade, 2) deltage i de foranstaltninger til sikring af færdslen, som uheldet giver anledning til, 3) opgive navn

bopæl til en anden, der er indblandet i uheldet, hvis denne anmoder om det, 4) opgive navn

bopæl til den, på hvis ejendom eller ting der er sket skade, hvis denne anmoder om det, 5) snarest muligt underrette politiet, hvis trafikanten har forvoldt ikke ubetydelig skade på en anden person,

6) snarest muligt underrette skadelidte eller politiet, hvis trafikanten har forvoldt skade på ejendom eller ting

der ikke er nogen til stede, som kan modtage oplysninger om trafikantens navn

bopæl. Stk.

1. Er nogen dræbt eller kommet alvorligt til skade ved færdselsuheldet, må der ikke ændres ved forholdene på uheldsstedet eller fjernes spor, som kan være af betydning for opklaringen af uheldet. Køretøj, der har været indblandet i uheldet, skal dog flyttes, hvis dets placering er til fare for færdslen. Kapitel 3 Færdselsregler for gående §
2. Gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat, dog ikke midterrabat. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikke findes fortov, gangsti eller egnet rabat. Stk.
3. Gående, som benytter kørebanen, skal gå yderst i venstre side i færdselsretningen eller, hvis vedkommende trækker cykel eller knallert, yderst i højre side. Den gående kan dog gå i den modsatte side, hvis den pågældende ellers ville blive udsat for fare, eller hvis særlige omstændigheder tilsiger det. Stk.
4. På fortov, gangsti, cykelsti eller rabat må gående ikke trække cykel eller knallert eller medføre omfangsrige genstande, såfremt dette vil være til væsentlig ulempe for andre gående. Gående, som benytter cykelsti, må ikke være til ulempe for kørende på cykelstien. Stk.
5. Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til

hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold. Stk.

1. Ved passage over kørebane eller cykelsti skal fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant findes i nærheden. Findes fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen eller tunnelen om muligt benyttes. Stk.
2. I andre tilfælde end nævnt i stk. 5 skal passagen ske lige over kørebane eller cykelsti

fortrinsvist i tilslutning til vejkryds. Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane

cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning. § 11. Som gående anses

så den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter, skateboards eller lignende,

den, der fører barnevogn eller legevogn. Den, der skubber kørestol, trækker cykel eller knallert, anses ligeledes som gående. § 12. Sluttet optog skal så vidt muligt færdes på rabat, dog ikke midterrabat, eller i kørebanens højre side i færdselsretningen. Børn i gruppe med højst to ved siden af hinanden skal om muligt benytte fortov, gangsti, rabat, dog ikke midterrabat, eller cykelsti. Optog, som i lygtetændingstiden benytter rabat, kørebane eller cykelsti, skal foran mod vejens midte medføre mindst én lygte, der viser hvidt eller gult lys fremad,

bagtil mindst én lygte, der viser rødt lys bagud. § 13. Invalid, der selv fører kørestol, må, hvis der køres med almindelig ganghastighed, benytte fortov, gangsti eller rabat samt fodgængerfelt

anses i så fald som gående. Kapitel 4 Færdselsregler for kørende Anvendelsen af vejens forskellige baner §

1. Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med køretøj af den pågældende art. Stk.
2. Lille knallert skal føres på cykelsti, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning. Hastigheden skal på cykelsti afpasses således, at der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den øvrige færdsel på denne. Cyklist

fører af lille knallert må kun anvende cykelsti i højre side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning. Stk.

1. Cykel eller lille knallert må ikke føres på cykelsti, såfremt køretøjet på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand kan være til væsentlig ulempe for andre kørende på cykelstien. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om cyklisters anvendelse af fortov

gangsti. Der skal i sådanne tilfælde være klar adskillelse mellem den del af fortovet eller gangstien, hvorpå cyklister må færdes,

den del, der er forbeholdt for gående. Stk.

1. Hvor der findes et krybespor, skal dette anvendes af køretøjer, der fremføres med en lavere hastighed end den, som er angivet på færdselstavlen ved krybesporet. Andet køretøj må ikke føres i krybespor. Ved udkørsel fra krybespor skal den kørende sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Placeringen på vejen §
2. Kørende skal under hensyntagen til anden færdsel

forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt. Stk.

1. Har kørebanen tre vognbaner, må et køretøj ikke benytte den vognbane, som er beliggende yderst til venstre i færdselsretningen, medmindre færdslen på kørebanen er ensrettet. Stk.
2. Afstanden til foran kørende skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes. Køretøjer, for hvilke der gælder en særlig hastighedsbegrænsning, jf. § 43, skal uden for tættere bebygget område tillige holde en sådan afstand til foran kørende, at overhalende køretøjer uden fare kan føres ind imellem et sådant køretøj

køretøjet foran. Stk. 4. Kørende skal holde til højre for helleanlæg, færdselsfyr

lignende, der er anlagt eller anbragt på kørebanen. Kørende kan dog

så køre venstre om, hvis dette er tilkendegivet ved afmærkning, eller indretningen er beliggende på kørebaner med ensrettet færdsel. Stk.

1. Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. Svingning m.v. §
2. I god tid før vejkryds skal kørende i de tilfælde, hvor kørebanen har to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, anbringe sig i vognbanen længst til højre, hvis der skal svinges til højre,

i vognbanen længst til venstre, hvis der skal svinges til venstre. Den, der skal lige ud, kan anbringe sig i den vognbane, som under hensyn til den øvrige færdsel

den fortsatte kørsel er den mest hensigtsmæssige. Stk. 2. Kørende, som i vejkryds ønsker at ændre færdselsretning, skal før forberedelsen

udførelsen af manøvren sikre sig, at denne kan foretages uden fare eller unødig ulempe for andre, som færdes i samme retning. Stk.

1. Ved svingning til højre skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre kant som muligt. Svinget skal gøres så lille som muligt. Ved svingning til venstre skal køretøjet føres så langt som muligt ind mod kørebanens midte eller, hvis kørebanen har ensrettet færdsel, mod kørebanens venstre kant. Svingningen skal foretages på en sådan måde, at køretøjet, når det forlader krydset, befinder sig til højre på den kørebane, det svinger ind på. Stk.
2. Har den kørebane, som køretøjet efter svingningen føres ind på, to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen uanset bestemmelserne i stk. 3 udføres på den måde, der under hensyn til den øvrige færdsel

den fortsatte kørsel er mest hensigtsmæssig. Stk.

1. Modkørende køretøjer, der fra hver sin side føres ind i et vejkryds, hvor de begge skal svinge til venstre, kan køre forbi hinanden til venstre, hvis dette kan ske uden fare eller ulempe. §
2. § 16, stk. 1-3, gælder

så ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 2. Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. Vending, bakning

vognbaneskift m.v. §

1. Kørende skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette. Stk.
2. Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden. Stk.
3. Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel,

forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen. Stk.

1. Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner. Stk.
2. Frakørselsbane (decelerationsbane) skal benyttes straks ved banens begyndelse. Det samme gælder baner, der er forbeholdt en vis art færdsel, samt baner, der skal benyttes ved svingning. Kørsel ved busstoppested m.v. §
3. Kørende, som i tættere bebygget område nærmer sig et stoppested, hvor en bus er standset, skal, hvis føreren af bussen giver tegn til igangsætning, nedsætte hastigheden

om nødvendigt standse, således at bussen kan forlade stoppestedet. Føreren af bussen fritages dog ikke herved for at udvise særlig forsigtighed for at undgå fare. Stk.

1. Kørende, som nærmer sig en skolebus, der er standset for at optage eller afsætte passagerer, skal udvise særlig agtpågivenhed. Det samme gælder, når en skolebus forlader et sådant sted. Føreren skal specielt være opmærksom på, om børn befinder sig på kørebanen eller er på vej ud på denne. Møde §
2. Kørende, som møder hinanden, skal holde til højre. De skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem køretøjerne

samtidig udvise særlig agtpågivenhed over for trafikanter, der færdes i kørebanens højre side. Er vejen delvist spærret, skal det køretøj, i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse

lade det mødende køretøj passere. Stk.

1. Ved møde med køretøjer, som anvendes ved vejarbejde, kan der med fornøden forsigtighed køres på den måde, som er mest hensigtsmæssig. Overhaling §
2. Overhaling skal ske til venstre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører svinger til venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklist

fører af lille knallert kan overhale køretøjer af andre arter til højre. Stk.

1. Uanset stk. 1 kan overhaling under iagttagelse af særlig agtpågivenhed ske højre om letbanekøretøj, hvis letbanekøretøjet ikke spærrer for udsynet over kørebanen i en sådan grad, at overhaling ikke kan ske uden fare eller ulempe for andre. Stk.
2. Kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare, herunder særligt: 1) at den vognbane, hvor overhalingen skal foregå, på en tilstrækkeligt lang strækning er fri for modkørende færdsel,

at der ikke er anden hindring for overhalingen, 2) at den foran kørende ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj, 3) at bagfra kommende køretøjer ikke har påbegyndt overhaling,

4) at det, bortset fra tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet ind i trafikstrømmen uden at være til ulempe for denne. Stk. 4. Den overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøj

det køretøj eller letbanekøretøj, der overhales. Sker overhaling til venstre, skal den overhalende holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller ulempe. Køretøjet behøver dog ikke at blive ført tilbage i vognbanen til højre, hvis den overhalende efter overhalingen har til hensigt straks at overhale endnu et køretøj,

betingelserne for at foretage overhaling i øvrigt er opfyldt. Stk.

1. Køretøj, som anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed overhales på den måde, der er mest hensigtsmæssig. §
2. Når en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt

må ikke øge hastigheden. Stk. 2. Hvis et køretøj føres med lav hastighed eller optager megen plads,

kørebanen er smal eller bugtet, eller der er modkørende færdsel, skal føreren være særlig opmærksom på bagfra kommende færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen lettere, skal føreren nedsætte hastigheden

om nødvendigt føre køretøjet ud til siden, så snart dette er muligt,

eventuelt helt standse. Forbud mod overhaling § 23. Overhaling må ikke foretages: 1) umiddelbart foran eller i vejkryds, medmindre:

1. a)køretøjerne er placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, jf. § 16, stk. 1,
2. b)overhaling skal ske til højre af hensyn til køretøj, der svinger til venstre,
3. c)færdslen i krydset reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller
4. d)færdslen på den krydsende vej har ubetinget vigepligt i medfør af § 26, 2) umiddelbart foran eller på en jernbaneoverkørsel, eller 3) når oversigten foran eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve er begrænset, medmindre kørebanen i kørselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel

tohjulet lille knallert. Forbikørsel

vognbaneskift i tæt færdsel § 24. Er færdslen tæt,

fremføres den i flere rækker med en hastighed, der bestemmes af de foran kørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en vognbane føres forbi et køretøj i en anden vognbane. I sådanne tilfælde må der ikke skiftes vognbane, medmindre det er påkrævet efter § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 3-5, eller det sker for at parkere eller standse. Stk. 2. Føres et køretøj i en vognbane, der ved afmærkning er forbeholdt en vis art af færdsel, forbi et køretøj i en anden vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af færdsel, eller bliver det forbikørt, anses dette ikke som overhaling. Overhaling

forbikørsel ved fodgængerfelt §

1. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling eller forbikørsel af et andet køretøj, såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over fodgængerfeltet. Vigepligt m.v. §
2. Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds. Stk.
3. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af §
4. Stk.
5. Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende

ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt. Stk.

1. Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt), medmindre andet følger af §
2. Stk.
3. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem

deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe. Stk. 6. Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister

knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister

knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende cyklister

knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk.

1. Kørende, som nærmer sig eller kører ind i vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende på grund af færdselsforholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys for krydsende færdsel. Forpligtelser over for gående §
2. Kørende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen. Stk.
3. Kørende, som kører over fortov eller gangsti, eller i øvrigt fører køretøj ind på kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder ved kørsel ind på eller over gågade. Stk.
4. Ved kørsel på gågade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed

hensynsfuldhed over for gående. Stk. 4. Ved busstoppested eller letbanestoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem, skal de kørende på cykelstien holde tilbage

om fornødent standse for på- eller afstigende passagerer. Stk.

1. Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk.
2. Ved fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, skal den kørende, selv om han i øvrigt ifølge signalet eller politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for gående, som befinder sig i feltet på vej over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med passende lav hastighed

om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette. Stk.

1. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere. Stk.
2. Kørende skal så vidt muligt undgå, at køretøjet standses i fodgængerfeltet. Standsning

parkering §

1. Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen. Stk.
2. Standsning eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen. På mindre befærdet vej

vej med ensrettet færdsel kan standsning eller parkering dog ske i venstre side. Ved standsning eller parkering skal køretøjet anbringes i vejens længderetning ved kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne. Ved standsning eller parkering på parkeringsplads, som uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal føreren så vidt muligt benytte parkeringsplads, der er beliggende til højre i færdselsretningen. Stk. 3. Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, skillerabat, helleanlæg

lignende. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov eller skillerabat. 1. pkt. gælder ikke cykler

tohjulede knallerter. Stk.

1. Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes. Stk.
2. Åbning af vogndøre, på- eller afstigning

på- eller aflæsning skal finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe. § 29. Standsning eller parkering må ikke ske: 1) på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller udkørslen fra en cykelsti, som løber langs kørebanen, eller 5 m på hver side af udkørslen fra en cykelsti, som er tværgående i forhold til kørebanen, 2) i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes nærmeste kant eller, hvor kørebane

cykelsti udmunder sammen, fra cykelstiens nærmeste kant, 3) på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, 4) på en sådan måde, at færdselstavle eller -signal dækkes, 5) på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel, 6) på eller i nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving, 7) på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning, 8) ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet

linjen er mindre end 3 m,

der ikke mellem køretøjet

spærrelinjen findes en punkteret linje, 9) i krybespor, 10) på afmærket holdeplads for hyrevogne eller 11) på en sådan måde, at kørsel med letbanekøretøj hindres. Stk.

1. Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbuddet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet. Stk.
2. Parkering må ikke ske: 1) nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel, 2) ud for ind-

udkørsel til

fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres, 3) på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område, 4) ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, eller 5) på en sådan måde, at adgangen til andet køretøj herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra stedet. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte yderligere forbud mod standsning

parkering, herunder gældende for enkelte typer af køretøjer. § 30. §§ 28

29 gælder ikke for køretøj, der anvendes ved vejarbejde, såfremt standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet,

der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der foretages af politi, kriminalforsorg, redningsberedskab eller redningskorps. Forpligtelser ved standsning

parkering på særlige områder

i særlige tilfælde §

1. Er køretøj standset eller parkeret på spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende, eller inden for 2 m fra nærmeste skinne, må føreren ikke fjerne sig længere fra køretøjet, end at vedkommende til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik ad sporet. Når det kan ses eller høres, at tog eller andet skinnekøretøj nærmer sig, skal føreren uopfordret fjerne køretøjet. Stk.
2. Køretøj, som på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag er standset på et sted, hvor det er forbudt at standse eller parkere, skal snarest muligt flyttes til et passende sted, medmindre andet følger af bestemmelserne i §
3. Er køretøjet standset på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen, skal føreren, såfremt køretøjet ikke straks fjernes, træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter. Motordrevet køretøj, bortset fra tohjulet knallert

tohjulet motorcykel uden sidevogn, samt påhængskøretøj skal afmærkes med en trekantet advarselsanordning. Denne skal anbringes, så kørende, der nærmer sig, advares i god tid. Transportministeren fastsætter nærmere regler om advarselsanordningen

dens anbringelse. Stk. 3. Er køretøjet standset på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, skal føreren, hvis køretøjet ikke straks kan flyttes,

så træffe sådanne foranstaltninger, der er nødvendige for at advare førere af tog eller andet skinnekøretøj. Signaler

tegn § 32. Kørende skal, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, ved lyd- eller lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren. I lygtetændingstiden skal fører af motorkøretøj anvende lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er overhængende. Lydsignal må ikke anvendes uden for de tilfælde, der er nævnt i 1.

2. pkt.,

må ikke vare længere end nødvendigt. Lyssignal gives ved blink med køretøjets fjern- eller nærlys. Stk. 2. Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen

før vending

svingning. Kørende skal endvidere give tegn før vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på motorvej. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på anden vej end motorvej skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller tilladt,

i øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af havariblink, herunder regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej. Stk.
2. Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter hastigheden, skal give tegn, når det er påkrævet til vejledning for andre. Tegnet skal gives ved brug af stoplygte, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller tilladt,

i øvrigt ved, at en arm rækkes i vejret. Stk. 5. De tegn, der nævnes i stk. 2

4, skal gives i god tid før den påtænkte manøvre

på en tydeligt synlig

utvetydig måde. Tegngivningen skal senest være ophørt, når den pågældende manøvre er afsluttet. § 32 a. Føreren af et letbanekøretøj kan anvende lydsignal, når der er særligt behov for at gøre andre trafikanter opmærksom på letbanekøretøjet. Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere bestemmelser om krav til lyd-

lyssignaler på letbanekøretøjer. Lygteføring § 33. Ved kørsel i lygtetændingstiden skal de påbudte lygter holdes tændt. På flere sammenkoblede køretøjer er det kun nødvendigt at holde baglygter tændt bagest på vogntoget

nummerpladebelysningen tændt ved vogntogets bageste nummerplade. Stk.

1. Fjernlys (langt lys) skal anvendes, når førerens synsvidde under hensyn til køretøjets hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel. Stk.
2. Fjernlys (langt lys) må ikke anvendes: 1) på strækning, hvor vejen er tilstrækkeligt oplyst, 2) ved møde med andet køretøj i sådan afstand fra dette, at føreren kan blændes, 3) ved møde med tog, som fremføres langs med vejen, hvis der kan opstå risiko for blænding ved anvendelse af fjernlys, eller 4) ved kørsel bag efter et andet køretøj, såfremt den forankørende kan blændes af fjernlyset

anvendelse af nærlys under hensyn til køretøjets hastighed

lysforholdene i øvrigt giver føreren tilstrækkelig synsvidde til sikker kørsel. Stk.

1. Såfremt fjernlys (langt lys) efter stk. 2 ikke findes påkrævet, kan nærlys (kort lys) anvendes. Hvis fjernlys (langt lys) i medfør af stk. 3 ikke må anvendes, skal nærlys (kort lys) anvendes. Stk.
2. Tågelygter må kun anvendes i tåge

under kraftig nedbør

kan i så fald anvendes i stedet for de foreskrevne lygter. Hjælpelygter må ikke anvendes til andet formål end det, hvortil lygten er bestemt. Stk.

1. Lygter må ikke anvendes således, at andre førere kan blændes. Stk.
2. Anvendelse af andre lygter

andre refleksanordninger end påbudt eller tilladt i denne lov eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, er forbudt. § 33 a. Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer. Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes tågeforlygter eller særligt kørelys. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til at anvende nærlys m.v. ved lejlighedsvis kørsel med veterankøretøjer

ved kørsel med køretøjer under opbygning eller reparation. Stk. 3. § 33, stk. 7, gælder

så ved kørsel uden for lygte- tændingstiden. §

1. Køretøjer, der ikke skal være udstyret med lygter, skal i lygtetændingstiden være afmærket efter bestemmelser, der fastsættes af transportministeren. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om afmærkning af ridende. §
3. Er køretøj i lygtetændingstiden standset eller parkeret på vej, skal køretøjets positionslys (parkeringslys), baglygter

nummerpladebelysning holdes tændt. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

så andre lygter end dem, der er nævnt i

1. pkt., skal eller kan holdes tændt. Stk.
2. Køretøj, der ikke skal være udstyret med lygter, skal, når det i lygtetændingstiden er standset eller parkeret på vej, være afmærket efter bestemmelser, der fastsættes af transportministeren. Stk.
3. Andre lygter end dem, der er omfattet af stk. 1

2, må ikke holdes tændt. Stk. 4. Er et motordrevet køretøj, hvis længde

bredde ikke overstiger henholdsvis 6 m

2 m, parkeret langs vejens kant i tættere bebygget område, behøver kun positionslys (parkeringslys)

baglygte mod vejens midte at være tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet køretøj. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der i stedet kan anvendes særlig sidelygte. Stk.

1. Ved standsning eller parkering af sammenkoblede køretøjer gælder bestemmelsen i § 33, stk. 1,
2. pkt. §
3. § 35 gælder ikke, såfremt vejen er så godt oplyst, at køretøjet tydeligt kan iagttages på tilstrækkelig afstand, eller såfremt det er standset eller parkeret på parkeringsplads eller andet afmærket område for parkering. Stk.
4. Belysningen behøver heller ikke at være tændt på tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, såfremt køretøjet henstilles langs vejens yderste kant. Cykel-

motorløb § 37. Cykelløb må kun finde sted med politiets tilladelse. Politiet kan forbyde træningskørsel på visse veje

visse tider. Stk.

1. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om gennemførelse af motionsløb for cyklister. Stk.
2. Transportministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at: 1) internationalt motorløb passerer dansk område, 2) der afholdes orienteringsløb

præcisionsløb med motorkøretøjer

knallerter, 3) der afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende

mindre befærdede veje, der på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel,

at 4) der afholdes motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Stk. 4. Al anden kap-

væddekørsel på vej må ikke finde sted. Stk.

1. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om betaling for eventuel politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet under afviklingen af de i stk. 1-3 nævnte løb. Stk.
2. Motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, må kun finde sted med politiets tilladelse

på en af politiet godkendt afspærret bane. Stk. 7. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om afgørelser efter stk. 3

6

om adgangen til at påklage disse afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Justitsministeren kan endvidere efter forhandling med transportministeren fastsætte nærmere bestemmelser om politiets godkendelse af baner til motorløb omfattet af stk. 3, nr. 4,

stk. 6,

om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum

løbsdeltagere ved disse motorløb. Unødig støj m.v. §

1. Fører af motordrevet køretøj skal betjene køretøjet således, at det ikke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg eller gasarter. Stk.
2. I

ved bebyggelse må kørsel, der er unødvendig

forstyrrende, ikke finde sted. Hastighed

køremåde i øvrigt skal på sådanne steder afpasses således, at andre ikke unødigt forstyrres. Forsvarets

redningsberedskabets køretøjer § 39. For forsvarets

redningsberedskabets køretøjer gælder færdselsreglerne i den udstrækning, de kan anvendes. Hvor reglerne fraviges, skal der træffes foranstaltninger til at undgå fare eller unødig ulempe for andre trafikanter. Lokale trafiksaneringer § 40. Transportministeren kan i samråd med miljøministeren, efter indstilling fra de kommunale myndigheder, fravige reglerne i kapitlerne 2, 3

4 i det omfang, det er nødvendigt for i lokalområder at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering. Kapitel 5 Hastighed Almindelige regler § 41. Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr-

sigtforholdene, køretøjets tilstand

belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har udsyn over,

foran enhver hindring, der kan påregnes. Ved nedblænding fra fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys) skal hastigheden før nedblændingen tilpasses de nye sigtforhold. Stk. 2. Kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed: 1) i tættere bebygget område, 2) når sigtbarheden er nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene, 3) ved vejkryds

i vejsving, 4) foran fodgængerfelt, 5) foran bakketop eller på andre steder, hvor oversigten er begrænset, 6) ved risiko for blænding, 7) ved møde med andet køretøj på smal vej, 8) i vådt, glat eller fedtet føre, 9) hvor køretøjet nærmer sig bus eller letbanekøretøj, der holder for at optage eller afsætte passagerer, 10) hvor køretøjet nærmer sig børn på eller ved vejen, 11) hvor køretøjet nærmer sig heste eller kreaturer på vejen, 12) hvor der foretages arbejde på vejen,

13) forbi uheldssted på vejen. Stk.

1. Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse. Stk.
2. I dårligt føre skal den kørende afpasse hastigheden således, at andre så vidt muligt ikke tilstænkes. Generelle hastighedsbegrænsninger §
3. På andre veje end motorveje

motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser: 1) i tættere bebygget område: 50 km i timen, 2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen. Stk.

1. På motorveje må hastigheden ikke overstige 130 km i timen. Stk.
2. På motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 80 km i timen. Stk.
3. For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det,

afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje

motorveje må hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 100 km i timen

130 km i timen. Stk.

1. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse eller en særlig hastighedsbegrænsning fastsat i medfør af § 43, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område. Tilsvarende gælder uden for tættere bebygget område, hvor der for et nærmere afgrænset område kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse, når området særlig egner sig hertil. Hastighed for særlige typer af køretøjer §
2. For busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, må hastigheden uanset § 42 ikke overstige 80 km i timen. For busser, der opfylder betingelserne fastsat efter stk. 10, må hastigheden på motorvej dog ikke overstige 100 km i timen. Stk.
3. For andre biler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler),

for vogntog bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,

et registreringspligtigt påhængskøretøj må hastigheden uanset § 42 ikke overstige 80 km i timen. Stk.

1. For biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg må hastigheden uanset § 42 ikke overstige 80 km i timen, hvis der er tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn. Tilsvarende gælder for motorcykel, hvis der er tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab. Stk.
2. For biler omfattet af stk. 3, der opfylder betingelserne fastsat efter stk. 11, må hastigheden på motorveje ikke overstige 100 km i timen. Stk.
3. For biler

motorcykler, hvortil der er tilkoblet et ikke-registreringspligtigt påhængsredskab,

for traktorer

motorredskaber må hastigheden uanset § 42 ikke overstige 30 km i timen. For godkendte eller registrerede traktorer

motorredskaber samt vogntog bestående af en godkendt eller registreret traktor eller et godkendt eller registreret motorredskab tilkoblet godkendte eller registrerede påhængskøretøjer, der opfylder betingelserne fastsat efter stk. 12, må hastigheden dog ikke overstige 40 km i timen. Stk.

1. For motordrevet køretøj eller vogntog, på hvilket et eller flere hjulpar har massiv hjulbeklædning, må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 15 km i timen. Stk.
2. Ved registrering eller godkendelse af et motordrevet køretøj kan der fastsættes en særlig, lavere hastighedsgrænse, såfremt køretøjets konstruktion nødvendiggør det. Stk.
3. Transportministeren kan, hvor forholdene taler herfor, fastsætte en højere hastighedsgrænse end de i stk. 1-5 nævnte, gældende for særlige køretøjstyper, såfremt færdselssikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske grunde ikke taler derimod. Stk.
4. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan transportministeren træffe bestemmelse om udførelse af forsøg med højere hastigheder på motorveje for de i stk. 2

3 nævnte køretøjer. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at en bus må køre med op til 100 km i timen, jf. stk. 1,
2. pkt. Stk.
3. Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn, må køre med op til 100 km i timen på motorvej. Stk.
4. Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at godkendte eller registrerede traktorer

motorredskaber samt vogntog bestående af en godkendt eller registreret traktor eller et godkendt eller registreret motorredskab tilkoblet godkendte eller registrerede påhængskøretøjer må køre med op til 40 km i timen, jf. stk. 5, 2. pkt. § 43 a. For stor knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 45 km i timen. For lille knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 30 km i timen. § 43 b. Hastigheden for letbanekøretøj må ikke overstige hastighedsgrænsen for busser, jf. § 42

§ 43, stk.

1

1. Stk.
2. For en vejstrækning, hvor der fremføres både letbanekøretøj

motordrevne køretøjer,

hvor letbanekøretøj fremføres klart adskilt fra den øvrige færdsel, kan der for letbanekøretøj fastsættes en højere hastighedsgrænse end de generelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende færdselsmæssige hensyn taler imod det. Kapitel 6 Særlige regler for færdsel på motorvej

motortrafikvej Motorvej § 44. Færdsel på motorvej samt på tilkørsels-

frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret vej kan

må fremføres med en hastighed af mindst 50 km i timen. Stk.

1. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel med blokvogn, hvis en transport ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Stk.
2. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel som led i erhvervsudøvelse fra nærmeste tilkørsel til nærmeste frakørsel på motorveje over faste forbindelser (broer

tunneler) med andre motordrevne køretøjer end de i stk. 1

2 nævnte, hvis kørslen ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Der kan ikke gives tilladelse til kørsel med knallert på de nævnte vejstrækninger. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte regler om kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej efter stk.
2. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådan kørsel. §
3. Indkørsel på motorvej må kun ske ved dennes begyndelse eller ad særligt anlagt tilkørselsvej. Stk.
4. Bortkørsel fra motorvej må kun ske ved dennes endepunkt eller ad særligt anlagt frakørselsvej. §
5. Kørsel over midterrabat eller gennem åbninger i denne er ikke tilladt. Stk.
6. På motorvej

på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej er det ikke tilladt at foretage vending eller bakning. Der må ikke standses eller parkeres uden for de anviste parkerings- eller rastepladser. Standsning ved nødtelefon er dog tilladt med henblik på anvendelse af nødtelefonen. Transportministeren kan fastsætte regler om lejlighedsvis standsning

parkering af arbejdskøretøjer, der ikke udfører vejarbejde. Stk. 3. Såfremt der i samme færdselsretning findes tre eller flere vognbaner, må biler med en tilladt totalvægt på over 3,5 t

vogntog, hvis længde overstiger 7 m, kun benytte en af de to vognbaner længst til højre, medmindre andet følger af § 16, stk. 1. Stk. 4. Vejarbejde på motorvej samt på tilkørsels-

frakørselsvej til sådan vej skal foretages under udvisning af særlig forsigtighed. Køretøjer, der anvendes ved vejarbejde, skal anvende en eller flere lygter, der tydeligt synligt fra alle retninger viser gult blinkende lys. Hvis de ikke omfattes af § 44, stk. 1, skal de køre til

fra arbejdsstedet ad nærmeste tilkørsels-

frakørselsvej. § 47. Tvinges et køretøj til standsning på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag, skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen

derefter snarest muligt fjernes fra motorvejen, medmindre andet følger af bestemmelserne i §

1. Såfremt køretøjet ikke straks fjernes fra kørebanen, skal føreren træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter, jf. § 31, stk. 2, 3.-
2. pkt. Reparation af køretøjet på stedet må kun udføres, hvis det er nødvendigt, for at køretøjet snarest muligt kan fjernes fra motorvejen. Under brug af nødtelefon skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen. Stk.
3. Hvis det for at kunne udføre reparation på stedet, jf. stk. 1,
4. pkt., er nødvendigt at inddrage en del af kørebanen, skal der forinden ske underretning af politiet, som beslutter, om reparation på stedet kan iværksættes. Der skal endvidere ske forudgående underretning af politiet, hvis fjernelse af et køretøj i øvrigt vil skulle foregå ved inddragelse af en del af kørebanen. Stk.
5. Transportministeren kan fastsætte regler om brug af tavlevogn

anden afmærkning ved fjernelse af et køretøj

ved udførelse af reparation på stedet. Motortrafikvej § 48. §§ 44-47 finder tilsvarende anvendelse på motortrafikvej samt på tilkørsels-

frakørselsvej til en sådan vej. Kapitel 7 Særlige regler for cykler §

1. Cykel må ikke føres ved siden af andet køretøj. Hvor der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe. Gives der signal til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette. Cykel med tre eller flere hjul må dog aldrig føres ved siden af anden cykel. Stk.
2. Cyklist skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre. Stk.
3. Før vejkryds skal cyklist, der skal lige ud eller svinge til venstre, uanset § 16, stk. 1

3, fortsat holde til højre på vejen. Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende,

højresvingsbanen. Cyklist, der ønsker at svinge til venstre, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side

må først foretage svingningen, når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel. Dette gælder uanset afmærkning, medmindre det fremgår af denne, at den gælder for cyklister. 1.-4. pkt. gælder

så ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 4. Cyklist skal under kørslen have begge fødder på pedalerne

mindst den ene hånd på styret. Stk.

1. Det er forbudt at cykle på fortov eller gangsti, medmindre andet følger af de regler, der fastsættes af transportministeren efter § 14, stk.
2. Cyklist kan dog køre over fortov

gangsti. Stk.

1. Cyklist må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller letbanekøretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj eller letbanekøretøj. Stk.
2. Cykel, der henstilles, skal holdes aflåst, medmindre henstillingen er ganske kortvarig. §
3. Barn under 6 år må ikke cykle uden at være under ledsagelse

kontrol af en person, der er fyldt 15 år. Stk. 2. På en cykel må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Transportministeren kan fastsætte regler om transport af børn på cykel

personer i påhængsvogn (cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler om indretning af passagerers siddeplads

om cyklistens alder. Stk. 3. På cykel må ikke medføres genstande, der er mere end 3 m lange eller 1 m brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre cyklisten i at have fuldt herredømme over cyklen eller i behørig tegngivning. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om største længde, bredde, højde

vægt for genstande, som befordres på cykler, der er særligt indrettet til varetransport, samt på påhængskøretøj

sidevogn til cykel. Kapitel 8 Særlige regler for knallerter §

1. Knallert må ikke føres ved siden af andet køretøj. Stk.
2. § 49, stk. 2

3, om placering på vej

kørsel i vejkryds gælder

så for lille knallert. Stk.

1. Tohjulet knallert skal trækkes over fortov eller gangsti. Knallert kan dog køres over fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej. Stk.
2. Fører af tohjulet knallert skal under kørslen have begge fødder på pedalerne eller fodhvilerne

mindst den ene hånd på styret. Stk.

1. Knallertkører må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller letbanekøretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj eller letbanekøretøj. Stk.
2. På tohjulet knallert må ikke befordres andre personer end føreren. På trehjulet knallert må ikke befordres flere personer, end knallerten er konstrueret til. Stk.
3. Passagerer under 5 år må ikke befordres på trehjulet knallert, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk.
4. På knallert må ikke medføres genstande, der er mere end 2 m lange eller 70 cm brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre knallertkøreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i behørig tegngivning. Knallertkørere må heller ikke medføre genstande, der i øvrigt er til ulempe for den øvrige færdsel. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om største længde, bredde, højde

vægt for genstande, som befordres på knallerter, der er særligt indrettet til varetransport eller som invalidekøretøj. Kapitel 9 Særlige regler for motorcykler §

1. Motorcykel må ikke føres ved siden af andet køretøj. Stk.
2. Motorcyklist må kun anvende fortov eller gangsti i de tilfælde, der er nævnt i § 27, stk.
3. Stk.
4. En passager på en motorcykels bagsæde skal sidde med et ben på hver side af motorcyklen. Stk.
5. På motorcykel

i sidevogn hertil må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Dog må der derudover i sidevogn medbringes et barn under 10 år. Stk. 5. Børn med en legemshøjde på under 135 cm må ikke befordres på tohjulet motorcykel, medmindre barnet er fyldt 5 år

anvender et barnesæde eller andet sikkerhedsudstyr, der opfylder de krav, som fastsættes i medfør af §

1. Endvidere må børn under 5 år ikke befordres på trehjulet motorcykel eller i sidevogn til motorcykel, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk.
2. Med henblik på kontrol af, at bestemmelsen i stk. 5,
3. pkt., er overholdt, kan politiet til enhver tid kræve, at et barn, der befordres på en tohjulet motorcykel, måles. Målingen foretages af politiet. Kapitel 9 a Særlige regler for letbanekøretøjer § 52 a. § 6, stk. 1

2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4-7, §§ 24

25, § 26, stk. 1, 2, 4, 5

7, § 27, stk. 1, 3

5-8, § 32, stk. 1, 1., 2.

4. pkt., §§ 33

34 samt § 82 finder tilsvarende anvendelse i forhold til letbanespor

kørsel med letbanekøretøj. § 52 b. Transportministeren fastsætter bestemmelser om særlige forhold for letbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsforsikring

krav til førere af letbanekøretøj. Kapitel 10 Førere af køretøjer m.v. Spirituskørsel §

1. For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft. Stk.
2. For spirituskørsel straffes endvidere den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde. Kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v. §
3. Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder 1) bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transportministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden,

som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, jf. dog nr. 2

4, 2) tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet i blodet overstiger 0,001 mg THC pr. kilogram blod,

som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, 3) stoffer, der er omfattet af nr. 1,

som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, eller 4) tetrahydrocannabinol (THC), som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten. Stk.

1. Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Stk.
2. Cykel, hestekøretøj eller hest må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der af de grunde, der er nævnt i stk. 2, eller som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde. Stk.
3. Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj eller en hest til en person, der af de i stk. 2 nævnte grunde eller på grund af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde. Stk.
4. Har en person på en restauration eller andet serveringssted, hvortil der er offentlig adgang, indtaget spiritus,

værten eller dennes medhjælper ved eller har grund til at antage, at den pågældende er fører af køretøj eller hest

på grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre køretøjet eller hesten. Kontrol m.v. §

1. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Politiet kan forlange, at en person afgiver udåndingsprøve på et andet sted, end hvor den pågældende er antruffet, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt §
2. Stk.
3. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod-

urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1, 2 eller 3, eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor. Stk.

1. Med henblik på at afværge risikoen for, at en person gør sig skyldig i spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kan politiet midlertidigt fratage vedkommende dennes kørekort, hvis der er grund til at antage, at vedkommende har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1 eller
2. Stk.
3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de i stk. 1

2 nævnte prøver

undersøgelser. Justitsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om politiets fratagelse af kørekortet, jf. stk. 3,

om politiets adgang til at betinge tilbagelevering af kørekortet af, at indehaveren afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Brug af teleudstyr

andre kommunikationsapparater § 55 a. Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdt teleudstyr

andre håndholdte kommunikationsapparater, jf. dog stk. 2-

1. Stk.
2. Stk. 1 gælder ikke for erhvervschaufførers brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig af hensyn til erhvervsmæssige transporter. Stk.
3. Stk. 1 gælder ikke for kørelæreres brug af håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig for køreundervisningen til lille knallert, stor knallert, motorcykel eller traktor/motorredskab. Stk.
4. Stk. 1 gælder ikke for forsvarets brug af fastmonteret

mandbåret teleudstyr, hvis brugen er nødvendig for forsvarets operative indsats eller taktiske

operative uddannelses-

øvelsesvirksomhed. Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for politiets, redningsberedskabets, redningskorps' eller ambulanceføreres brug af håndholdt teleudstyr

andre håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen er nødvendig for den operative indsats eller taktiske

operative uddannelses-

øvelsesvirksomhed. Tilsvarende gælder stk. 1 ikke for brug af håndholdt teleudstyr

andre håndholdte kommunikationsapparater, som er nødvendig for færdselsregulering, der foretages af motorcyklister, som i medfør af regler fastsat efter § 89, stk. 2, 1. pkt., har adgang til at regulere færdslen. Kørekort til motorkøretøj

stor knallert § 56. Motorkøretøj

stor knallert må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig

skal på forlangende vise det til politiet. Stk. 2. Kørekort kan udstedes til en person, der: 1) er fyldt 18 år, jf. dog § 57, 2) er i besiddelse af tilstrækkelig synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige

legemlige førlighed,

3) ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed

fornødent kendskab til køretøjet

dets behandling samt til færdselsreglerne. Stk.

1. Kørekort kan nægtes den, der er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig. Spørgsmålet herom kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk.
2. Stk.
3. Har en ansøger ikke tidligere haft kørekort til et motordrevet køretøj af samme art, skal den pågældende have modtaget undervisning i kørefærdighed hos en godkendt kørelærer. Den indledende praktiske undervisning skal foregå på lukkede øvelsespladser. Undervisningen vedrørende motorkøretøjer skal endvidere omfatte udvidet øvelseskørsel på særlige køretekniske anlæg. Stk.
4. Transportministeren fastsætter bestemmelser om køreuddannelsen, herunder om køretøjer, der anvendes til køreprøver,

om undervisning på særlige lukkede øvelsespladser

anlæg. Transportministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende

indhold. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af køreprøve afholdes af ansøgeren. § 56 a. Transportministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om kørekort til kommunalbestyrelserne. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 1 kan henlægges til kommunalbestyrelserne. § 56 b. Transportministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om kørekort skal indgives ved anvendelse af en digital løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Tilsvarende gælder for materiale, der skal vedlægges en ansøgning om kørekort. §
2. Transportministeren kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år. Stk.
3. Transportministeren kan fastsætte yderligere betingelser for erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer,

til visse motorcykler. Transportministeren kan endvidere fastsætte særlige bestemmelser om erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der benyttes til buskørsel, godstransport, transport af farligt gods eller til kørsel med personer eller gods i international trafik. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte regler om en forsøgsordning, hvormed alderskravet for erhvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte
2. år. Transportministeren kan i den forbindelse fravige § 56, stk. 2, nr. 1, § 128, stk. 4, § 129, stk. 4, 1.

2. pkt.,

§ 131, stk.

1,

fastsætte, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder anvendelse for ledsageren. Transportministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at § 55, stk. 1

2

stk. 4,

1. pkt., med de fornødne tilpasninger tillige finder anvendelse for ledsageren. §
2. Kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, kan nægtes under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse. §
3. Kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år. Stk.
4. Transportministeren kan fastsætte en kortere gyldighedstid for kørekort til de motorkøretøjer, der er nævnt i § 57, stk.
5. Transportministeren kan endvidere bestemme, at et kørekort, når forholdene taler derfor, skal gælde i kortere tidsrum end fastsat i stk.
6. Stk.
7. Kørekortet kan fornys, såfremt den pågældende stadig opfylder betingelserne. Politiet bestemmer, om der skal aflægges ny prøve. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om aflæggelse af ny prøve. § 59 a. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at allerede udstedte kørekort skal ombyttes. Inddragelse

generhvervelse af førerretten §

1. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort. Hvis en person nægter at medvirke til de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til en afgørelse heraf, kan politiet straks inddrage førerretten. Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende er afhængig af brug af euforiserende stoffer eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk.
2. § 60 a. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en kontrollerende køreprøve bestås, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Har førerretten været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kan retten kun generhverves, hvis domfældte har gennemført et kursus i alkohol, narko

trafik (ANT-kursus)

har bestået en kontrollerende køreprøve. Ved ubetinget frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel omfattes ansøgeren endvidere af reglerne om alkolåse, jf. stk. 3

§ 132a, stk.

1. Stk.
2. Generhvervelse i de første 2 år efter frakendelsestidens udløb er endvidere betinget af, at ansøgeren indtil udløbet af de 2 år deltager i en alkolåsordning, hvis førerretten har været frakendt ubetinget som følge af 1) spirituskørsel med en promille på over 2,00 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften på over 1,00 mg pr. liter luft eller 2) gentagelsestilfælde af spirituskørsel bortset fra andengangstilfælde med en promille på højst 1,20 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften på højst 0,60 mg pr. liter luft efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft. Stk.
3. Generhvervelse af førerretten i den i stk. 3 nævnte periode (alkolåsperioden) giver alene ret til at føre et eller flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås,

som er omfattet af alkolåsordningen. Stk.

1. Frakendes førerretten ubetinget i alkolåsperioden for forhold, der ikke omfatter spirituskørsel, suspenderes alkolåsperioden. Efter frakendelsestidens udløb er generhvervelse i en periode svarende til den del af alkolåsperioden, der resterede på tidspunktet for frakendelsen, betinget af, at ansøgeren i den nævnte periode deltager i en alkolåsordning efter stk.
2. Har førerretten været inddraget i medfør af § 130, stk. 1, udgør den i
3. pkt. nævnte periode den del af alkolåsperioden, der resterede på tidspunktet for inddragelsen. Stk.
4. Ved overtrædelse af de vilkår for alkolåsordningen, som fastsættes i medfør af § 60 e, stk. 2, kan politiet inddrage førerretten med virkning for resten af alkolåsperioden. Spørgsmålet om inddragelse af førerretten efter
5. pkt. kan forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk.
6. Stk.
7. Kørsel i alkolåsperioden i et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,

som ikke er omfattet af stk. 4, straffes efter § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk.

1. Stk.
2. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. I sager omfattet af stk. 3, hvor ansøgeren ikke deltager i en alkolåsordning, kan den praktiske prøve tidligst aflægges 1 måned før alkolåsperiodens udløb. Stk.
3. Har domfældte bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve ikke aflægges, hvis prøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb

inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus. Stk.

1. Politiet kan i særlige tilfælde beslutte, at erhvervelse af kørekort efter § 56 kan træde i stedet for aflæggelse af en kontrollerende køreprøve. Stk.
2. Har retten til at føre lille

stor lastbil med

uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C

C/E), lille

stor bus med

uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D

D/E)

almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) været frakendt ubetinget i mindre end 3 år i medfør af § 129 b, stk. 1, kræver generhvervelse af førerretten efter frakendelsestidens udløb ikke beståelse af en kontrollerende køreprøve. Har førerretten været frakendt i medfør af § 129 b, stk. 1, nr. 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 1, kan retten dog kun generhverves, hvis føreren har gennemført kurset i lastsikring

overlæs efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Har førerretten været frakendt i medfør af § 129 b, stk. 1, nr. 1 eller 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 2

3, kan retten dog kun generhverves, hvis føreren har gennemført kurserne i køre-

hviletidsregler

brug af takografen efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Stk. 12. Kurset i lastsikring

overlæs

kurserne i køre-

hviletidsregler

brug af takografen skal være gennemført inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb

inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af kontrollerende køreprøve, jf. stk. 1, fritager ikke for gennemførelse af de kurser, der er nævnt i stk. 11, 2.

3. pkt. § 60 b. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol, narko

trafik (ANT-kursus). Førerretten inddrages, hvis den kontrollerende køreprøve ikke bestås eller vedkommende nægter at medvirke til den. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, hvis domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus. Stk. 2. Er retten til at føre lille

stor lastbil med

uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C

C/E), lille

stor bus med

uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D

D/E)

almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, eller § 129 b, stk. 4, skal føreren ikke aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, nr. 1, skal føreren dog inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurset i lastsikring

overlæs. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal føreren inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurserne i køre-

hviletidsregler

brug af takografen. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 b, stk. 4, skal føreren inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurset i lastsikring

overlæs

kurserne i køre-

hviletidsregler

brug af takografen i henhold til § 60 a, stk. 11, 2.

1. pkt. Stk.
2. Førerretten til de kategorier, der er omfattet af stk. 2, inddrages, hvis føreren ikke gennemfører kurset i lastsikring

overlæs

kurserne i køre-

hviletidsregler

brug af takografen inden for fristen. En fører, hvis førerret er inddraget, skal aflevere sit kørekort til politiet. Kurset i lastsikring

overlæs

kurserne i køre-

hviletidsregler

brug af takografen skal ikke gennemføres, hvis føreren har gennemført kurserne efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. § 60 c. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for forhold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 6 eller 8, eller stk. 3, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført fornyet, særlig køreundervisning

har bestået en kontrollerende køreprøve. Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for forhold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 5 eller 6, eller § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført et kursus i alkohol, narko

trafik (ANT-kursus)

har bestået en kontrollerende køreprøve. Stk. 3. For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig køreundervisning være gennemført

kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for hvilken førerretten er frakendt ubetinget 1) i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4, 2) som følge af at føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1-3, hvoraf et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3,

dette forhold er begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, eller 3) som følge af at føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 7 eller 9. Stk. 4. Særlig køreundervisning eller ANT-kursus skal gennemføres,

kontrollerende køreprøve skal aflægges, uanset om domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til kørselsforbuddet eller den ubetingede frakendelse. § 60 d. Den, hvis førerret midlertidigt eller endeligt er inddraget eller frakendt, skal aflevere sit kørekort til politiet. § 60 e. Transportministeren kan fastsætte regler om indholdet

gennemførelsen af den kontrollerende køreprøve, kurset i alkohol, narko

trafik (ANT-kurset), kurset i lastsikring

overlæs, kurserne i køre-

hviletidsregler

brug af takografen

den særlige køreundervisning, jf. §§ 60 a-60 c. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om indholdet

gennemførelsen af alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk.

1. Transportministeren kan efter forhandling med vedkommende minister henlægge sine beføjelser efter
2. pkt. til anden statslig myndighed. Transportministeren kan endvidere henlægge administrationen af de efter 1.

2. pkt. fastsatte regler til anden offentlig myndighed efter forhandling med vedkommende minister eller til privat virksomhed

i forbindelse hermed fastsætte regler for de pågældendes virksomhed i forbindelse med administrationen af ordningen. Transportministeren kan i øvrigt fastsætte regler om godkendelse af private virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter

1. pkt. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at private virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter stk. 2, kan foretage behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder videregive sådanne oplysninger til en offentlig myndighed, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til at gennemføre alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk.
3. Stk.
4. Transportministeren kan fastsætte regler om inddragelse af førerretten i medfør af § 60, § 60 a, stk. 6,

§ 60b. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for deltagelse i alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk.
2. Udenlandske førere §
3. Personer, der ikke har bopæl her i landet, kan, uden at være i besiddelse af dansk kørekort, under ophold her i landet føre motorkøretøj efter bestemmelser, der fastsættes af transportministeren. Stk.
4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der har ret til at føre motorkøretøj i udlandet, kan få dansk kørekort, herunder bestemmelser om afgivelse af erklæringer på tro

love. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at udgifter til oversættelse af et udenlandsk kørekort i de tilfælde, hvor en sådan oversættelse kan kræves efter bestemmelser fastsat i medfør af

1. pkt., afholdes af ansøgeren. Stk.
2. Kørekort, der er udstedt i Island, Liechtenstein, Norge eller i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, er efter transportministerens nærmere bestemmelse gyldige her i landet,

så efter at indehaveren har taget bopæl her. Udenlandske myndigheders behandling af oplysninger om kørekort § 61 a. Rigspolitiet kan give den kompetente myndighed i et andet EU- eller EØS-land elektronisk adgang til oplysninger fra kørekortregisteret til brug for behandlingen af sager om kørekort, herunder til brug for behandlingen af sager om udstedelse

inddragelse af kørekort. Kørekort til traktor

motorredskab § 62. Traktor

motorredskab må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller særligt kørekort til traktor (motorredskab). Stk.

1. Stk. 1 gælder ikke for kørsel på vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller afmærkning, eller for kørsel med motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående. Sådan kørsel kan foretages af personer, der er fyldt 16 år. Stk.
2. §§ 56-60 e, bortset fra § 56, stk. 2, nr. 1,

stk. 4, § 57, stk. 1,

§ 60

c, gælder

så med hensyn til kørekort til traktor (motorredskab). Kørekortet kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år. Kørekort til lille knallert § 63. Lille knallert må kun føres af personer, som har erhvervet kørekort til lille knallert, stor knallert, bil eller motorcykel. Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig

skal på forlangende vise det til politiet. Stk. 2. Kørekort til lille knallert kan udstedes til en person, der er fyldt 15 år,

som har modtaget undervisning i færdselsreglerne

kørsel med lille knallert

bestået en teoriprøve

en praktisk prøve i tilknytning hertil. Kørekort til lille knallert kan tillige udstedes til en person, der er fyldt 18 år,

som har bestået en teoriprøve. Stk. 3. Kommunen sørger for undervisningen

afviklingen af prøver for personer under 18 år. Politiet sørger for afviklingen af teoriprøver for personer over 18 år. Stk. 4. §§ 56 a, 59

59 a gælder

så med hensyn til kørekort til lille knallert. Stk. 5. Transportministeren fastsætter for lille knallert bestemmelser om undervisningen, prøverne

kørekortets udseende

indhold. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af prøverne afholdes af ansøgeren. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om yderligere betingelser for udstedelse af kørekort til lille knallert ud over de i stk. 2 nævnte. Transportministeren kan fravige reglerne i stk. 1 for øvelseskørsel på vej. Stk. 6. Føreren af en ikke registreringspligtig lille knallert skal under kørslen medbringe præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet

holdt i kraft, jf. § 105,

skal på forlangende forevise kvitteringen til politiet. Stk.

1. Den, der midlertidigt eller endeligt har mistet retten til at føre lille knallert, skal aflevere sit kørekort eller knallertbevis til politiet. Kørekortet skal dog kun afleveres, hvis retten til at føre lille knallert er angivet på kørekortet. § 63 a. Den, der driver erhverv med salg, udlejning eller reparation af knallerter, må ved udøvelsen af denne virksomhed ikke sælge eller på anden måde stille en knallert til rådighed for personer under 16 år, medmindre forældremyndighedens indehaver forinden har givet skriftligt samtykke dertil. Det påhviler den erhvervsdrivende at sikre sig, at samtykket foreligger. Øvelseskørsel §
2. Øvelseskørsel for personer, der uddanner sig til kørsel med bil, må kun finde sted, når der i køretøjet ved siden af eleven findes en godkendt kørelærer eller en kørelæreraspirant, der er under opsyn

vejledning af en hertil særligt godkendt kørelærer, som er til stede i bilen. Kørelæreren eller kørelæreraspiranten anses da for at være fører af bilen. Under køreprøven anses eleven dog for at være fører. Såfremt en person, der allerede har kørekort, foretager øvelseskørsel i et dertil godkendt køretøj med en godkendt kørelærer eller kørelæreraspirant ved siden af sig, anses kørelæreren eller kørelæreraspiranten for at være fører af køretøjet. I de tilfælde, hvor kørelæreren eller kørelæreraspiranten må anses som fører, gælder bestemmelserne i §§ 53-55

så for eleven. Stk. 2. Øvelseskørsel med motorcykel må kun finde sted under vejledning

overvågning af en godkendt kørelærer eller af en kørelæreraspirant, der er under vejledning

tilsyn af en hertil særligt godkendt kørelærer. I begge tilfælde har den godkendte kørelærer ansvaret for, at øvelseskørslen foregår på sådanne steder

på en sådan måde, at det efter elevens uddannelsestrin må antages at kunne ske uden fare for den øvrige færdsel. Tilsvarende gælder øvelseskørsel med traktor. Stk. 3. Øvelseskørsel på motorvej må kun foretages med elever, der gennem forudgående uddannelse i såvel bykørsel som landevejskørsel uden for motorveje har opnået en sådan kørefærdighed, at øvelseskørslen på motorvej kan ske uden fare for færdselssikkerheden

uden unødigt at sinke færdslens afvikling. Stk. 4. Øvelseskørsel må ikke finde sted tidligere end 3 måneder før det tidspunkt, hvor eleven efter sin alder kan få udstedt kørekort,

for personer, hvem førerretten er frakendt ubetinget, ikke tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb. Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om øvelseskørsel, herunder om køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, kontrol med disse køretøjer

om indretning af særlige lukkede øvelsespladser

anlæg. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sikkerhedsudstyr

forsikring for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel på særlige lukkede pladser

anlæg. Oplysningspligt m.v. §

1. Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet. Stk.
2. Ejeren (brugeren), føreren

den, der i øvrigt har rådighed over et motordrevet køretøj, må ikke overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet. Kørelærere § 66. Ret til at opnå godkendelse som kørelærer har enhver, der: 1) er fyldt 24 år, 2) har erhvervet førerret, 3) i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt, 4) har gennemført et pædagogisk undervisningsforløb, der af transportministeren er godkendt som adgangsgivende til kørelæreruddannelsen, 5) har gennemført en godkendt kørelæreruddannelse, 6) har bestået en prøve for kørelærere

7) ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk.

1. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke kategorier der skal være erhvervet førerret til for at opnå godkendelse som kørelærer. Stk.
3. Godkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort. Godkendelsen kan fornyes, hvis indehaveren stadig opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 7, i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten ubetinget eller haft denne inddraget administrativt

godtgør i den forløbne periode at have gennemført obligatorisk efteruddannelse. Stk. 4. Hvis indehaveren af en kørelærergodkendelse i de seneste 2 år forud for tidspunktet for fornyelse, jf. stk. 3, har været frakendt førerretten betinget, fornyes kørelærergodkendelsen, på vilkår af at kontrollerende køreprøve bestås,

at de øvrige vilkår, som fastsættes ved afgørelsen om frakendelse, overholdes. Stk.

1. Er betingelserne i stk. 3 for fornyelse af en godkendelse ikke opfyldt, skal indehaveren bestå en ny kørelærerprøve for at opnå godkendelse. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen, om kørelærernes virksomhed

om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for fornyelse af godkendelsen som kørelærer. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om dispensation fra de bestemmelser om fornyelse af kørelærergodkendelsen, der fastsættes i medfør af

1. pkt. § 66 a. Den, der ved dom findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler om udøvelse af virksomhed som kørelærer, kan ved dommen frakendes retten til at udøve virksomhed som kørelærer for et nærmere fastsat tidsrum af mindst 1 år eller for bestandig. Stk.
2. Er retten til at udøve virksomhed som kørelærer frakendt for længere tid end 2 år efter stk. 1, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3,

kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, kan gengivelse af retten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis

tidligst, når der er forløbet 5 år. Stk.

1. I sager som nævnt i stk. 1 kan retten ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer. Det kan i kendelsen bestemmes, at kære ikke har opsættende virkning. Afsiges der med hensyn til rettighedsfrakendelse frifindende dom i sagen, bortfalder forbuddet, selv om dommen ankes. Stk.
2. Den, der har fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, skal aflevere sit kørekort til politiet. Den, der under en sags behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer, jf. stk. 3, skal aflevere sit kørekort til politiet mod udstedelse af midlertidigt kørekort uden kørelærergodkendelse. Stk.
3. Har retten til at udøve virksomhed som kørelærer været frakendt efter stk. 1, er opnåelse af kørelærergodkendelse efter frakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende består en ny kørelærerprøve, opfylder betingelserne i § 66, stk. 1, nr. 3,

ikke efter frakendelsen er dømt for et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2. Kapitel 11 Køretøjer m.v. Køretøjers indretning

udstyr m.v. § 67. Et køretøj skal være således indrettet

holdes i en sådan stand, at det kan benyttes uden fare

ulempe for andre samt uden skade for vejene. Stk.

1. Ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand. Stk.
2. Føreren af et køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet

eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særligt at styre-, bremse-, signal-

tegngivningsapparater samt lygter virker forskriftsmæssigt

sikkert,

at tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig. Stk. 4. Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj,

for så vidt angår forhold ved køretøjets motor

køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer. § 68. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr

tilbehør, herunder om brugen heraf,

om personligt sikkerhedsudstyr til førere

passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter

mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet med. For forsvarets

redningsberedskabets køretøjer kan transportministeren fastsætte fornødne lempelser. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser for anvendelse af små motoriserede køretøjer, herunder bestemmelser om køretøjets hastighed, placering på vejen, belæsning, brug af signaler

tegn, lygteføring

anvisninger for færdsel. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om førere af små motoriserede køretøjer, herunder bestemmelser om alderskrav, krav om kørekort, spirituskørsel

kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v. Transportministeren kan i denne forbindelse fravige bestemmelser i kapitel 3-5, 7, 8

10, § 70

kapitel 13

1. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod salg

markedsføring af køretøjer samt udstyrsdele

tilbehør til køretøjer

af personligt sikkerhedsudstyr til førere

passagerer, hvis køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret eller sikkerhedsudstyret ikke opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, eller køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret eller sikkerhedsudstyret ved anvendelse vil medføre, at føreren eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod at udføre konstruktive ændringer på et køretøj, for så vidt angår indretning

udstyr, der indebærer, at køretøjet ikke opfylder bestemmelser fastsat i medfør af stk.

1. Stk.
2. Transportministeren kan, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, forbyde brugen af et køretøj eller indskrænke området, hvorpå et køretøj må benyttes, selv om det opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk.
3. §§ 68 a-68 c. (Ophævet) Prøvningsinstanser § 68 d. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om prøvningsinstanser inden for det køretøjstekniske område, herunder om brug af prøvningsinstanserne. Bestemmelserne kan bl.a. indeholde krav til ansøgningsprocessen, ansøgningsmaterialet

ansøgerens kompetence

økonomi samt virksomhedens vilje

evne til at drive virksomheden i overensstemmelse med godkendelsen. Der kan i bestemmelserne stilles krav om, at en prøvningsinstans skal have et kvalitetsstyringssystem,

om kvalitetsstyringssystemets beskaffenhed. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om bortfald, suspension

tilbagekaldelse af en godkendelse, hvis betingelserne for at opretholde godkendelsen ikke længere er til stede. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om tilsynet med prøvningsinstanserne. Transportministeren kan henlægge tilsynet med prøvningsinstanserne til en privat virksomhed. Henlægges tilsynet til en privat virksomhed, fastsætter ministeren de nærmere bestemmelser herom. § 68 e. Transportministeren fastsætter bestemmelser om privates adgang til at blive autoriserede til at installere, justere, plombere

kontrollere hastighedsbegrænsere i biler

kan herunder fastsætte regler om, at det tilkommer private at afgive indstilling om, hvem der bør autoriseres. Energimærkning af motordrevne køretøjer § 68 f. Transportministeren kan fastsætte regler om, at motordrevne køretøjer ved mærkning

på anden standardiseret måde skal være forsynet med oplysninger om forbrug af energi

andre oplysninger af betydning for slutbrugerne. Transportministeren kan fastsætte, hvorledes oplysningerne skal meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af køretøjet, herunder at et udstillet køretøj på nærmere angivet måde skal forsynes med mærkning

ledsages af andre standardiserede oplysninger,

at der ved fjernsalg af køretøjet eller reklamering for køretøjet skal meddeles nærmere angivne standardiserede oplysninger. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at der skal foreligge et nærmere angivet teknisk dokumentationsmateriale på grundlag af metoder

standarder efter transportministerens bestemmelse som dokumentation for rigtigheden af oplysningerne nævnt i stk. 1. Stk. 3. Stk. 1

2 omfatter ikke brugte motordrevne køretøjer. Stk.

1. Motordrevne køretøjer, som er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, må ikke forsynes med anden mærkning el.lign., der kan virke vildledende eller misvisende for slutbrugerne. Mærkningen må kun anvendes på motordrevne køretøjer, der er omfattet af stk. 1 eller regler fastsat i medfør heraf. § 68 g. Transportministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 68 f. Stk.
2. Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til leverandørers eller forhandleres erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage motordrevne køretøjer til måling

kontrol af, om oplysninger om energiforbrug m.v. som fastsat i medfør af § 68 f er korrekte. Stk.

1. Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmelserne om adgang i stk.
2. Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler herom. Stk.
3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling

kontrol. Stk. 5. Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 kan påbyde forhandleren eller leverandøren af køretøjet at berigtige forholdene inden for en angivet frist, når det er sandsynliggjort, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af § 68 f, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er udformet i overensstemmelse med forskrifterne. § 68 h. Transportministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organisation eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, udtagning, måling

afprøvning af motordrevne køretøjer som led i transportministerens tilsyn i medfør af § 68 g, stk. 1,

at udøve akkrediteret certificering

sekretariatsbistand til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe afgørelse eller træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 68 g, stk.

1. Stk.
2. Transportministeren fører tilsyn med varetagelsen af opgaver, der i medfør af stk. 1 er henlagt til en institution m.v. § 68 i. Transportministeren kan pålægge de i § 68 h, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner

organisationer samt leverandører

forhandlere at udarbejde

meddele alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i § 68 h, stk.

1. Ændring af køretøjers klassificering §
2. Transportministeren afgør i tvivlstilfælde, til hvilken køretøjskategori et køretøj skal henføres. Stk.
3. Transportministeren kan, hvis særlige grunde taler derfor, bestemme, at et køretøj eller køretøjer af en bestemt type skal henføres under en anden køretøjskategori end den, der følger af definitionerne i §
4. Tilkobling

slæbning § 70. Til bil, bortset fra ledbus, må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. Til stor knallert må kobles én påhængsvogn. Til traktor

motorredskab må kobles to påhængsvogne eller én påhængsvogn

ét påhængsredskab. Til cykel må kobles én påhængsvogn. Til lille knallert må ikke kobles påhængskøretøj. Stk. 2. Til motorcykel

cykel må kobles sidevogn, der skal være anbragt til højre for motorcyklen eller cyklen. Til motorcykel, der er registreret første gang før den

1. juli 1955, må dog kobles sidevogn, der er anbragt til venstre for motorcyklen. Til knallert må ikke kobles sidevogn. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om tilkobling af påhængskøretøj

sidevogn, herunder fastsætte bestemmelser om de køretøjer, der kan sammenkobles. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, hvad der må medføres på sådanne køretøjer. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1,

1. pkt., for kørsel inden for særlige områder. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om slæbning af køretøjer. Lange vogntog § 70 a. Transportministeren kan uanset forbuddet i § 70, stk. 1,
3. pkt., fastsætte bestemmelser om, at det på nærmere angivne strækninger, hvor forholdene taler herfor, tillades at køre med lange vogntog bestående af bil

et eller flere påhængskøretøjer. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser for lange vogntog, jf. stk. 1,

de køretøjer, der indgår heri, herunder for køretøjernes indretning

udstyr, belæsning, vægt

dimensioner m.v. §§ 71-76 a. (Ophævet) Kontrol af køretøjer § 77. Politiet kan standse et køretøj

lade det undersøge for fejl

mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan det indkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets nummerplader inddrages. Stk. 2. Ved broer

andre særlige vejstrækninger, f.eks. dæmninger, kan der iværksættes fast kontrol med køretøjers vægt

størrelse. §

1. (Ophævet) Udlejning §
2. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udlejning af motorkøretøjer uden fører. Kapitel 12 Sikkerhedsudstyr Sikkerhedsseler §
3. Hvis en siddeplads i bil, på motorcykel eller knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes af den person, der benytter siddepladsen, jf. dog stk. 2

3

§ 80a. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.

Stk.

1. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele, jf. stk. 1, herunder ved særlige former for kørsel. Stk.
3. Det påhviler føreren at påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsseler i overensstemmelse med stk. 1 samt regler herom fastsat i medfør af stk.
4. Transportministeren kan fastsætte regler om, at føreren af en bus helt eller delvist fritages for den i
5. pkt. nævnte pligt, samt om, hvilke foranstaltninger føreren i stedet skal træffe. Sikkerhedsudstyr til børn § 80 a. Ved befordring i andre biler end busser

på motorcykel eller knallert, der har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler, skal børn med en legemshøjde på under 135 cm under kørslen anvende godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde

vægt, jf. dog stk.

1. Stk.
2. I andre biler end busser, der ikke har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde

vægt, må børn under 3 år ikke befordres, mens børn på 3 år

derover med en legemshøjde på under 135 cm alene må befordres på et andet sæde end forsædet, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Børn må ikke befordres i bil i en bagudvendende barnestol på en passagersiddeplads med frontairbag, medmindre airbaggen er deaktiveret. Stk.
3. Ved befordring i bus skal børn på 3 år

derover med en legemshøjde på under 135 cm anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er forsynet hermed, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr ved befordring af børn med en legemshøjde på under 135 cm, herunder om, at stk. 1, 2

4 helt eller delvist ikke skal finde anvendelse. Stk.

1. Det påhviler føreren at påse, at bestemmelserne i stk. 1-4 samt regler fastsat i medfør af stk. 5 overholdes. Transportministeren kan fastsætte regler om, at føreren af en bus helt eller delvist fritages for den i
2. pkt. nævnte pligt, samt om, hvilke foranstaltninger føreren i stedet skal træffe. Stk.
3. Med henblik på kontrol af, at bestemmelserne i stk. 1, 2

4 samt regler fastsat i medfør af stk. 5, jf. stk. 6, 1. pkt., er overholdt, kan politiet til enhver tid kræve, at et barn, der befordres i bil, på motorcykel eller på knallert, måles

vejes. Målingen

vejningen foretages af politiet. Antallet af passagerer, der lovligt kan befordres § 80 b. Antallet af passagerer, der befordres på forsædet i en bil, må ikke overstige antallet af passagersiddepladser, som er forsynet med sikkerhedsseler. Bestemmelsen i

1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår befordring af passagerer på bagsædet eller bagsæderne i en bil. Stk.
2. Bestemmelsen i stk. 1,
3. pkt., finder ikke anvendelse ved befordring i biler, hvor passagersiddepladserne på forsædet ikke er forsynet med sikkerhedsseler. Bestemmelsen i stk. 1,
4. pkt., finder ikke anvendelse ved befordring af passagerer i biler, hvor siddepladserne på bagsædet eller bagsæderne ikke er forsynet med sikkerhedsseler. Stk.
5. Transportministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse i særlige situationer, herunder ved befordring af passagerer, som i medfør af regler fastsat efter § 80, stk. 3,

§ 80a, stk.

5, er fritaget for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr,

under befordring ved særlige former for kørsel. Stk.

1. Det påhviler passageren, der lader sig befordre, at påse, at bestemmelsen i stk. 1 samt regler fastsat i medfør af stk. 3 overholdes. For så vidt angår passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, påhviler det dog føreren at påse overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 samt regler fastsat i medfør af stk.
2. Styrthjelme §
3. Føreren af motorcykel, bil på tre hjul, bil på fire hjul, hvis den firehjulede bils masse i køreklar stand ikke overstiger henholdsvis 450 kg til personbefordring

600 kg til godstransport,

knallert

enhver passager, som er fyldt 15 år, skal under kørsel anvende fastspændt styrthjelm. Stk.

1. Der skal dog ikke anvendes styrthjelm, hvor der er pligt til at anvende sikkerhedssele. Stk.
2. Føreren skal påse, at passagerer, der er fyldt 5 år, men endnu ikke 15 år, anvender fastspændt styrthjelm, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk.
3. Pligten til at bære styrthjelm gælder ikke under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold. Stk.
4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende styrthjelm. Personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere

passagerer § 81 a. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om 1) krav til personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere

passagerer, 2) anvendelse af sådant sikkerhedsudstyr

3) forbud mod salg

markedsføring af personligt sikkerhedsudstyr, hvis det ikke opfylder de krav, der er fastsat i medfør af nr. 1, eller ved anvendelse vil medføre, at brugeren af sikkerhedsudstyret eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe. Kapitel 13 Befordring, belæsning, vægt, dimensioner m.v. Køretøjers belæsning § 82. Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn

tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i § 32, stk. 2

4, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules. Stk.

1. Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre. Stk.
2. Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. Stk.
3. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af last

om fastgørelse af denne samt om afmærkning af langt eller bredt gods. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om transport af farligt gods, herunder om tvungen ansvarsforsikring til dækning af erstatningsansvar, der opstår i forbindelse med transport af sådant gods. Stk.
2. Transportministeren kan henlægge sine beføjelser efter stk. 5 til anden statslig myndighed. Transportministeren kan endvidere henlægge administrationen af de efter stk. 5 fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed, privat organisation el. lign.

i forbindelse hermed fastsætte regler om godkendelse af sådanne myndigheder

organisationer m.v.

i øvrigt fastsætte regler for myndighedens eller organisationens virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 6,
2. pkt., herunder om, at afgørelser, der er truffet af offentlige myndigheder, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Stk.
3. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler, transportmidler, gods, forretningsbøger

dokumenter, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med overholdelsen af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4

5. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser af dokumenter m.v.

udtage prøver af farligt gods eller emballager med henblik på nærmere undersøgelse. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse. Stk. 9. Konstateres det i forbindelse med kontrol efter stk. 8, at bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4

5 er overtrådt, skal de konstaterede overtrædelser bringes til ophør, før transporten forlader virksomheden. Befordring af personer § 83. Transportministeren kan fastsætte sikkerhedsbestemmelser vedrørende befordring af personer. § 83 a. Campingvogn må ikke benyttes til befordring af personer. Køretøjers bredde, længde

højde § 84. Transportministeren fastsætter bestemmelser om køretøjers

vogntogs største bredde, længde

højde i såvel belæsset som ubelæsset stand, herunder om kørsel med særligt brede, lange eller høje køretøjer eller vogntog. Stk. 2. Uanset de bestemmelser om største tilladte højde, som fastsættes i medfør af stk. 1, har føreren pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger

lignende at sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe. Stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren for transporter, der efter de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, kun kan gennemføres efter forud indhentet tilladelse fra politiet, fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved sådanne transporters gennemførelse. Vægt

akseltryk § 85. Transportministeren fastsætter bestemmelser om største tilladte akseltryk

totalvægt for køretøjer i såvel belæsset som ubelæsset stand. Stk.

1. Politiet kan efter forhandling med vedkommende vej- eller brobestyrelse tillade fravigelse af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 om største tilladte totalvægt eller akseltryk, såfremt den pågældende transport ikke med rimelighed vil kunne kræves gennemført på anden måde. Politiets tilladelse skal medbringes under kørslen. Stk.
2. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af transporter, der kræver tilladelse efter stk.
3. Kørsel med blokvogne §
4. Kørsel med blokvogn, som medfører overskridelse af bestemmelser fastsat i medfør af §§ 84

85, må kun ske med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende vejmyndighed. Tilladelse gives til en enkelt kørsel eller til kørsel på en bestemt strækning eller inden for et bestemt område. Blokvogn må kun anvendes til transport, som ikke med rimelighed vil kunne gennemføres på anden måde. Stk. 2. Transportministeren fastsætter bestemmelser om blokvognskørsel. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførsel af sådanne transporter. Kapitel 13 a Køre-

hviletid § 86 a. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen

kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs

Den Europæiske Unions forordninger

direktiver samt internationale aftaler, overenskomster eller lignende om køre-

hviletid inden for vejtransport. Stk.

1. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i de i stk. 1 nævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil. Stk.
2. Transportministeren kan henlægge administrationen af de efter stk. 1

2 fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed, privat organisation el.lign.

i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler om særlig godkendelse af sådanne myndigheder eller organisationer

i øvrigt fastsætte regler for myndighedens eller organisationens virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne, jf. stk. 1

1. Stk.
2. Transportministeren kan i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om installatørers, værksteders

køretøjsfabrikanters adgang til at opnå autorisation til at installere, kontrollere

reparere takografen, der er omfattet af de forordninger eller direktiver, der er nævnt i stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 1, fastsætte vilkår om, at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten underkaster sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat organisation el.lign., jf. stk. 3. Stk. 5. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger

papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs

Den Europæiske Unio