← Danmark

lta/2024/1446

LOV H#LOKDOK 01 A A20240144630 CQ002997 246283 Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter 2024 2024-12-10 2024-12-10 2

025-11-29 Valid 1446 Lovtidende A 2024-12-10 32023R2411 Nej FREDERIK R. Morten Bødskov Givet på Christiansborg Slot Erhvervsmin.,\nPatent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 10-01 Erhvervsministeriet Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter 1) Som bilag 1 til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af

  1. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753, EU-Tidende, L af
  2. oktober
  3. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål §
  4. Loven har til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af
  5. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753, jf. bilag 1 til denne lov. Bemyndigelse §
  6. Erhvervsministeren udpeger kompetente myndigheder med henblik på opfyldelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af
  7. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/
  8. Stk.
  9. Beføjelser, der er tillagt erhvervsministeren i denne lov, udøves af Patent- og Varemærkestyrelsen. §
  10. Erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af
  11. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/
  12. Stk.
  13. For overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af stk. 1, kan der fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil 2 år. Ikrafttræden §
  14. Loven træder i kraft den
  15. december
  16. Ændringer i anden lovgivning §
  17. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af
  18. marts 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 665 af
  19. juni 2024, foretages følgende ændring:
  20. § 653, stk. 2, nr. 13, ophæves, og i stedet indsættes: 13) krænkelse af geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter, herunder fødevarer, 14) krænkelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og Nr. 14 bliver herefter nr.
  21. Territorial gyldighed §
  22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Under Vor Kongelige Hånd og Segl Bilag 1 Forordning (EU) 2023/241 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2411 af
  23. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 118, stk. 1, og artikel 207, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
(2), efter den almindelige lovgivningsprocedure
(3), og ud fra følgende betragtninger:
(1)Den 10. november 2020 vedtog Rådet konklusioner om politik for intellektuel ejendomsret, hvori det anførte, at det var rede til at overveje indførelse af et system for specifik beskyttelse af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter på grundlag af en grundig konsekvensanalyse af dets potentielle omkostninger og fordele.
(2)I sin meddelelse af 25. november 2020 med titlen »Optimering af EU's innovative potentiale – En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed« forpligtede Kommissionen sig til på grundlag af en konsekvensanalyse at overveje, om der skal foreslås et EU-beskyttelsessystem for geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter
(3)I sin beslutning af 11. november 2021 om en handlingsplan for intellektuel ejendom til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed fremhævede Europa-Parlamentet det faktum, at anerkendelsen af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter er relevant for prioriteringerne i EU-programmer, der i øjeblikket er under udvikling, og understregede sin støtte til Kommissionens initiativ til på grundlag af en grundig konsekvensanalyse at oprette en effektiv og gennemsigtig beskyttelse på EU-plan af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter med henblik på at tilpasse sig bl.a. Genèveaftalen under Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
(4)(»Genèveaftalen«), som giver mulighed for at beskytte geografiske betegnelser for både landbrugsprodukter og ikkelandbrugsprodukter.
(4)For at Unionen fuldt ud kan udøve sin enekompetence vedrørende den fælles handelspolitik og i fuld overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPS-aftalen«), tiltrådte Unionen den 26. november 2019 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2019/1754
(5)Genèveaftalen, der forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Genèveaftalen giver mulighed for at opnå beskyttelse af geografiske betegnelser, uanset arten af de varer, de gælder for, og omfatter derfor håndværks- og industriprodukter. For fuldt ud at opfylde disse internationale forpligtelser er det en prioritet for Unionen at sikre, at der i hele Unionen findes ensartet anerkendelse og beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
(5)Der har i mange år på EU-plan været etableret beskyttelse af geografiske betegnelser for vin
(6)og spiritus
(7)samt landbrugsprodukter og fødevarer, herunder aromatiserede vine
(8). Det er hensigtsmæssigt at indføre EU-beskyttelse af geografiske betegnelser for produkter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den eksisterende EU-ret, samtidig med at der sikres konvergens. Denne beskyttelse bør sigte mod at omfatte en lang række håndværks- og industriprodukter såsom natursten, træarbejder, smykker, tekstiler, kniplinger/broderier, bestik, glas, porcelæn samt huder og skind. Indførelsen af et sådant system til beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter vil være til gavn for forbrugerne ved at øge bevidstheden for så vidt angår produkternes ægthed. Det vil også have en positiv økonomisk indvirkning på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at styrke konkurrenceevnen, og det vil have en generel positiv indvirkning på beskæftigelse, udvikling og turisme i landdistrikter og mindre udviklede regioner. Et sådant system vil desuden også lette adgangen til tredjelandes markeder gennem handelsaftaler med Unionen og realisere det fulde potentiale af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
(6)Flere medlemsstater har nationale systemer for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Disse systemer er forskellige med hensyn til omfanget af beskyttelse, forvaltning og gebyrer og yder ikke beskyttelse uden for det nationale område. Andre medlemsstater har ikke beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på nationalt plan. Dette fragmenterede og komplekse landskab af forskellige beskyttelsessystemer på medlemsstatsniveau kan medføre øgede omkostninger og retsusikkerhed for producenterne og være en hæmsko for investeringer i traditionelle håndværk i Unionen. Eksistensen af et harmoniseret EU-beskyttelsessystem er afgørende for at skabe den retssikkerhed, der er nødvendig for alle interessenter, og for at forebygge krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med håndværks- og industriprodukter, således at Unionen bedre kan beskytte sine interesser, herunder på internationalt plan.
(7)Fremstillingen af produkter, der er tæt tilknyttet et bestemt geografisk område, er ofte afhængig af lokal knowhow og ofte baseret på brug af lokale produktionsmetoder, der er forankret i hjemregionens kulturelle og sociale arv for sådanne produkter. En effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan medvirke til at øge traditionelle håndværksfags rentabilitet og tiltrækningskraft. Det anerkendes, at en særlig beskyttelse af geografiske betegnelser bevarer og udvikler kulturarven i landbrugssektoren og håndværks- og industrisektoren. Der bør derfor fastsættes effektive procedurer for registrering på EU-plan af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der tager hensyn til særlige lokale og regionale forhold. Systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der er fastsat i denne forordning, bør sikre, at produktions- og markedsføringstraditioner bevares og styrkes.
(8)Ensartet beskyttelse i hele Unionen af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser kan tilskynde til produktion af kvalitetsprodukter, bidrage til bekæmpelse af forfalskning, sikre, at kvalitetsprodukter er bredt tilgængelige for forbrugerne, og bidrage til at skabe værdifulde og bæredygtige arbejdspladser, herunder i landdistrikter og mindre udviklede regioner, hvilket vil bidrage til at modvirke affolkningstendenser. Navnlig i lyset af en sådan beskyttelses potentiale til at bidrage til at skabe bæredygtige og højt kvalificerede arbejdspladser i landdistrikter og mindre udviklede regioner bør producenterne sigte mod at skabe en betydelig del af værdien af det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, inden for det afgrænsede geografiske område. Kravene om, at et produkts bestemte egenskaber, omdømme eller andre karakteristika hovedsageligt skal kunne tilskrives dets geografiske oprindelse, og at produktet skal have sin oprindelse i et afgrænset geografisk område som fastsat i denne forordning, styrker forståelsen af, at en væsentlig del af værdien af det produkt, der er omfattet af den geografiske betegnelse, skal skabes inden for det bestemte geografiske område. Disse krav bør sikre, at alene produkter med en stærk tilknytning til det geografiske område kan få gavn af den beskyttelse, der er fastsat i denne forordning.
(9)Det er derfor nødvendigt at sikre fair konkurrence for producenter af håndværks- og industriprodukter på det indre marked, at sikre at forbrugerne har adgang til pålidelige oplysninger om sådanne produkter, at beskytte og udvikle kulturarven og traditionel knowhow, at sikre, at geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter registreres effektivt på både EU-plan og internationalt plan, at sikre effektiv kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på hele det indre marked, herunder inden for elektronisk handel, og at etablere sammenhæng med det internationale registrerings- og beskyttelsessystem, der er baseret på Genèveaftalen.
(10)De opgaver, som ved denne forordning pålægges medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001
(9)(»kontoret«), vil kunne nødvendiggøre behandling af personoplysninger, navnlig hvor det er nødvendigt for at identificere ansøgere i procedurerne for registrering, ændring af produktspecifikationen eller annullering af registreringen, indsigende parter eller personer, der drager fordel af en overgangsperiode, der indrømmes som undtagelse fra beskyttelsen af en registreret geografisk betegnelse. Behandlingen af sådanne personoplysninger er derfor nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse. Enhver behandling og offentliggørelse af personoplysninger, der er modtaget som led i procedurerne i henhold til denne forordning, f.eks. med henblik på registrering, herunder indsigelse, ændring af produktspecifikationen, annullering af registreringen, kontrol og indrømmelse af en overgangsperiode, bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders (»chartret«). I denne forbindelse pålægger Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
(10)og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF
(11)medlemsstaterne visse forpligtelser, mens Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725
(12)pålægger Kommissionen og kontoret visse forpligtelser. Hvis Kommissionen og kontoret i fællesskab afgør, til hvilke formål og med hvilke midler der må foretages databehandling, bør de betragtes som fælles dataansvarlige.
(11)Geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, som har en bestemt egenskab, et bestemt omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet til deres produktionssted, medfører en kollektiv rettighed, som kan udøves af alle berettigede producenter i et afgrænset geografisk område, der er villige til at overholde en produktspecifikation, i overensstemmelse med denne forordning. Producenter, der handler kollektivt, har større markedsstyrke end enkelte producenter og kan udnytte synergi, når de forvalter deres geografiske betegnelser. Geografiske betegnelser belønner producenter for deres bestræbelser på at producere et varieret udvalg af kvalitetsprodukter. Ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser bør derfor indgives af producentsammenslutninger.
(12)I visse geografiske områder er der måske kun én producent, der er rede til at indgive en ansøgning om registrering af en betegnelse som en geografisk betegnelse. Det bør derfor også være muligt for en enkelt producent at blive betragtet som ansøger. En enkelt producent bør dog ikke kunne afgrænse det geografiske område ved henvisning til sin egen ejendom eller sit eget værksted. Det geografiske område bør altid henvise til en bestemt del af et territorium og ikke til private ejendomsgrænser.
(13)Det bør være muligt for en lokal eller regional myndighed udpeget af en medlemsstat eller en privat enhed udpeget af en medlemsstat at være ansøger. I sådanne tilfælde bør ansøgningen indeholde begrundelserne for en sådan udpegelse.
(14)En lokal eller regional enhed i den medlemsstat, hvor den pågældende producentsammenslutning eller enkeltproducent har sin oprindelse, bør endvidere kunne give bistand til den pågældende producentsammenslutning eller enkeltproducent ved udarbejdelsen af ansøgningen og i første fase af registreringsproceduren. Bistanden vil kunne omfatte rådgivning og udveksling af dokumenter, kontakter og oplysninger.
(15)Formålet med systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter fastlagt i denne forordning er at sætte forbrugerne i stand til at træffe mere informerede købsvalg, og i denne forbindelse hjælper mærkning og reklamemateriale forbrugerne med korrekt at identificere kvalitetsprodukter på markedet. Intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser hjælper erhvervsdrivende og virksomheder med at øge værdien af deres immaterielle aktiver. For ikke at skabe illoyal konkurrence og for at opretholde det indre marked bør enhver producent, herunder en producent i et tredjeland, kunne anvende en registreret geografisk betegnelse og markedsføre produkter med en sådan betegnelse i hele Unionen og i elektronisk handel, forudsat at de pågældende produkter er i overensstemmelse med den tilsvarende produktspecifikation, og at producenten er underlagt kontrol.
(16)En produktbetegnelse bør være berettiget til beskyttelse som en geografisk betegnelse, hvis produktet opfylder tre kumulative krav: Produktet bør være rodfæstet i eller have oprindelse på et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land, produktets specifikke egenskab, omdømme eller andre karakteristika bør hovedsagelig tilskrives dets geografiske oprindelse, og mindst ét af produktionstrinnene bør finde sted i dette geografiske område. For at opfylde disse krav er det nødvendigt, at det påvises, at den geografiske oprindelse er en væsentlig faktor for produktets specifikke egenskab, omdømme eller andre karakteristika. Disse krav er i overensstemmelse med kravene til geografiske betegnelser som fastsat i Genèveaftalen og i EU-lovgivningen om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus. Produkter, der strider mod den offentlige orden, bør dog ikke være omfattet af en beskyttet geografisk betegnelse. Behovet for at anvende undtagelsen vedrørende offentlig orden bør vurderes fra sag til sag, og undtagelsen bør anvendes i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og EU-Domstolens relevante retspraksis.
(17)Det eller de produktionstrin, der er angivet i produktspecifikationen, giver produktet en bestemt egenskab, et bestemt omdømme eller andre karakteristika. Menneskelige eller naturlige faktorer eller en kombination af disse faktorer afgør, om et produktionstrin er relevant for, at det kan medtages i produktspecifikationen. Produkter, der primært er produceret uden for det pågældende geografiske område, og som kun transporteres dertil med henblik på emballering eller til et produktionstrin, der kan udføres andetsteds, uden at det medfører en væsentlig forskel i produktets bestemte egenskaber, omdømme eller andre karakteristika, bør ikke kunne opnå beskyttelse. Dette princip vil kunne forhindre, at lavkvalitetsprodukter uden unikke karakteristika, som næsten udelukkende produceres uden for det bestemte geografiske område, sælges som produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse.
(18)Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder har ofte begrænsede ressourcer til at varetage administrative opgaver. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren har sin oprindelse, bør efter anmodning fra ansøgeren bestræbe sig på at bistå med udarbejdelsen af det enhedsdokument, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning, i overensstemmelse med dens administrative praksis. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende proceduren for direkte registrering, der er fastsat i denne forordning (»proceduren for direkte registrering«), bør kontoret i tæt samarbejde med den pågældende medlemsstats centrale kontaktpunkt bestræbe sig på at yde bistand i forbindelse med enhedsdokumentet. Enhver form for bistand, som ydes af myndighederne eller kontoret, bør ikke berøre ansøgerens ansvar for enhedsdokumentet.
(19)For at opnå beskyttelse som geografiske betegnelser bør betegnelser kun registreres på EU-plan. Standardproceduren for registreringen af en geografisk betegnelse i henhold til denne forordning bør omfatte to faser. Medlemsstaterne bør være ansvarlige for første fase (»den nationale fase«), og kontoret bør være ansvarligt for anden fase (»EU-fasen«). Hvis en medlemsstat er blevet indrømmet en undtagelse fra denne standardprocedure, bør det være muligt for en ansøger fra denne medlemsstat at indgive en ansøgning direkte til kontoret gennem proceduren for direkte registrering. Den beskyttelse, der ydes ved denne forordning ved registrering, bør ligeledes være mulig for geografiske betegnelser for produkter med oprindelse i et tredjeland (»tredjelandes geografiske betegnelser«), der opfylder tilsvarende krav, og som er beskyttet i oprindelsestredjelandet. Kontoret bør gennemføre de tilsvarende procedurer for tredjelandes geografiske betegnelser.
(20)Medlemsstaterne bør sørge for effektive, forudsigelige og hurtige administrative procedurer. Oplysninger om disse procedurer, herunder eventuelle gældende frister og procedurernes samlede varighed, bør offentliggøres. Medlemsstaterne, Kommissionen og kontoret bør samarbejde i det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til denne forordning (»det rådgivende udvalg«), om at dele bedste praksis med henblik på at fremme disse procedurers effektivitet.
(21)Procedurerne for registrering, herunder indsigelse, ændring af produktspecifikation, annullering af registreringen og klager vedrørende geografiske betegnelser med oprindelse i Unionen bør gennemføres af medlemsstaterne og kontoret, og disse procedurer bør opfylde gennemsigtighedskrav. Medlemsstaterne og kontoret bør hver for sig have ansvaret for de forskellige faser i disse procedurer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for den nationale fase, som består i at modtage ansøgningen fra ansøgeren, vurdere ansøgningen, forvalte den nationale indsigelsesprocedure og efter en positiv afslutning af den nationale fase fremsende ansøgningen til kontoret for at indlede EU-fasen. Medlemsstaterne bør fastsætte udførlige proceduremæssige ordninger for den nationale fase. Disse ordninger bør omfatte konsultationer mellem ansøgeren og eventuelle nationale indsigende parter samt ansøgerens forelæggelse af en rapport om resultatet af disse konsultationer og om eventuelle ændringer af ansøgningen. Indsigelsens antagelighed til behandling og begrundelserne for at nægte registrering i den nationale fase bør endvidere bringes i overensstemmelse med dem, der gælder i EU-fasen. Kontoret bør have ansvaret for at behandle ansøgningerne i EU-fasen, forvalte indsigelsesproceduren og meddele eller afslå registrering. Kontoret bør også gennemføre de tilsvarende procedurer for tredjelandes geografiske betegnelser.
(22)Kontoret bør tilskynde parterne til at gøre brug af alternativ tvistbilæggelse såsom mægling med henblik på at nå frem til en mindelig løsning. Med henblik herpå bør kontoret give parterne mulighed for at gøre brug af disse tjenester i de tilgængelige procedurer på EU-plan. Kontoret bør selv levere disse tjenester, men parterne bør også have mulighed for at gøre brug af andre mæglingstjenester.
(23)For at lette de kompetente myndigheders forvaltning af ansøgninger bør det være muligt for to eller flere medlemsstater at samarbejde om den nationale fase af proceduren, herunder med hensyn til behandling, national indsigelse, indgivelse af ansøgninger til kontoret, ændring af produktspecifikationen og annullering af registreringen, og at beslutte, at en af dem forvalter procedurer på vegne af den eller de andre berørte medlemsstater. I disse tilfælde bør disse medlemsstater straks underrette Kommissionen herom og fremlægge oplysninger om de vigtigste parametre for samarbejdet.
(24)Under visse omstændigheder bør det være muligt for medlemsstaterne at opnå en undtagelse fra forpligtelsen til at udpege en national kompetent myndighed til at være ansvarlig for den nationale fase for procedurerne for registrering, herunder national indsigelse, ændring af produktspecifikationen og annullering af registreringen. Denne undtagelse bør tage hensyn til, at visse medlemsstater ikke har et specifikt nationalt system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, at den lokale interesse i disse medlemsstater for at beskytte geografiske betegnelser er minimal, og at det under disse omstændigheder ikke ville være berettiget at pålægge disse at etablere al den nødvendige infrastruktur for et sådant system. Det vil være mere rationelt og omkostningseffektivt at indføre en alternativ vej for producentsammenslutninger fra disse medlemsstater til at beskytte deres produkter, nemlig en procedure for direkte registrering hos kontoret. Dette alternativ vil også give omkostningsfordele for medlemsstaterne.
(25)Kommissionen bør efter at have vurderet oplysningerne fra en medlemsstat vedtage en afgørelse om den pågældende medlemsstats anmodning om en undtagelse, der giver den mulighed for at gøre brug af proceduren for direkte registrering. Når Kommissionen behandler anmodningen, bør den vurdere alle relevante omstændigheder såsom antal eksisterende beskyttede produktbetegnelser, antal potentielt interesserede producenter og producentsammenslutninger i den pågældende medlemsstat, befolkningsstørrelsen i den pågældende medlemsstat, salgsmængden, fremstillingskapacitet og markederne for de pågældende produkter og andre oplysninger, som medlemsstaten anser for relevante som dokumentation for et lavt interesseniveau på nationalt plan. Det bør være muligt for Kommissionen at anvende også f.eks. oplysninger, der indsamles via en offentlig høring, en markedsundersøgelse eller -analyse eller skrivelser fra relevante erhvervskamre eller fra andre relevante officielle instanser, til at træffe en afgørelse. Kommissionen bør bevare retten til at ændre eller til at ophæve en afgørelse, der giver en medlemsstat mulighed for at anvende proceduren for direkte registrering, hvis den pågældende medlemsstat ikke længere opfylder betingelserne. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis antallet af direkte ansøgninger, der indgives af ansøgere fra den pågældende medlemsstat, gentagne gange over tid overstiger den pågældende medlemsstats oprindelige skøn.
(26)I tilfælde af en sådan undtagelse bør procedurerne for registrering, ændring af produktspecifikationen og annullering af registreringen forvaltes direkte af kontoret. Kontoret bør i den forbindelse modtage bistand fra den pågældende medlemsstats administrative myndigheder, når det er nødvendigt, gennem et udpeget centralt kontaktpunkt for så vidt angår navnlig behandlingen af ansøgningen. Det centrale kontaktpunkt bør have den nødvendige ekspertise og lokale viden om geografiske betegnelser. For at bistå kontoret bør det centrale kontaktpunkt kunne konsultere eksperter med produktviden eller sektorspecifik viden.
(27)Anvendelsen af den direkte registreringsprocedure bør ikke fritage medlemsstaterne for forpligtelsen til at udpege en kompetent myndighed til at foretage kontrol og træffe de nødvendige foranstaltninger for at håndhæve rettighederne i denne forordning.
(28)For at sikre en effektiv og sammenhængende beslutningstagning for så vidt angår ansøgninger bør en medlemsstats kompetente myndighed underrette kontoret uden unødigt ophold om en eventuel procedure ved en national domstol eller et andet organ vedrørende en ansøgning, som den pågældende kompetente myndighed har indgivet til kontoret, og om de endelige resultater af en sådan procedure. Af samme grund bør den kompetente myndighed holde kontoret underrettet om eventuelle nationale administrative og retslige procedurer mod den kompetente myndigheds afgørelse, som vil kunne påvirke registreringen af en geografisk betegnelse.
(29)Fra datoen for en medlemsstats indgivelse af en ansøgning til kontoret bør medlemsstaterne kunne yde midlertidig national beskyttelse af en geografisk betegnelse forud for afslutningen af EU-fasen, såfremt det ikke berører det indre marked eller Unionens handelspolitik. Midlertidig national beskyttelse bør ikke indrømmes i tilfælde af direkte registrering.
(30)For at give erhvervsdrivende, hvis interesser berøres af registreringen af en geografisk betegnelse, mulighed for fortsat at anvende den registrerede betegnelse i en begrænset periode, bør kontoret indrømme en særlig undtagelse for anvendelse af en sådan betegnelse i en overgangsperiode. En sådan overgangsperiode vil også kunne tillades for at overvinde midlertidige vanskeligheder med det langsigtede mål at sikre, at alle producenter er i overensstemmelse med produktspecifikationen. Uden at det berører reglerne om konflikter mellem geografiske betegnelser og varemærker, bør det være muligt at anvende betegnelser, som ellers ville være i strid med beskyttelsen af en geografisk betegnelse, på visse betingelser og i en overgangsperiode.
(31)Kommissionen bør i visse tilfælde kunne overtage kontorets beføjelse til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger, om anmodninger om ændring af produktspecifikationen eller om anmodninger om annullering. Enhver medlemsstat eller kontoret bør kunne anmode Kommissionen om at udøve denne beføjelse. Kommissionen bør også kunne handle på eget initiativ. Kontoret bør i alle tilfælde fortsat være ansvarligt for behandlingen af sagen og indsigelsen og bør på grundlag af tekniske betragtninger udarbejde et udkast til Kommissionens gennemførelsesretsakt.
(32)Med henblik på et velfungerende indre marked er det vigtigt, at producenter og andre berørte erhvervsdrivende samt myndigheder og forbrugere har hurtig og let adgang til relevante oplysninger om geografiske betegnelser.
(33)For at undgå fragmentering af det indre marked og for at sikre gennemsigtighed og ensartethed i Unionen er det nødvendigt at oprette et elektronisk EU-register over geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter (»EU-registret«), der bør være lettilgængeligt for offentligheden i et maskinlæsbart format. EU-registret bør oprettes og vedligeholdes af kontoret, og det personale, der står for dets drift, bør stilles til rådighed af kontoret. Muligheden for at anvende eksisterende databaser bør overvejes for at undgå at skabe en unødvendig administrativ byrde.
(34)Unionen forhandler internationale aftaler med sine handelspartnere, herunder om beskyttelse af geografiske betegnelser. Beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i Unionen kan også følge af sådanne aftaler, uanset den internationale registrering, der er fastsat i Genèveaftalen, og registreringssystemet i denne forordning. Det bør være muligt at indføre geografiske betegnelser i EU-registret, der er beskyttet i Unionen i kraft af en international registrering i henhold til Genèveaftalen eller i henhold til internationale aftaler med Unionens handelspartnere, for at gøre det lettere at give offentligheden oplysninger, for at øge gennemsigtigheden til gavn for forbrugerne og især for at sikre beskyttelse af og kontrol med anvendelsen af disse geografiske betegnelser. I sådanne tilfælde bør de respektive betegnelser indføres i EU-registret som beskyttede geografiske betegnelser.
(35)Enhver part, som berøres negativt af en afgørelse truffet af kontoret, bør have ret til at indgive klage til kontorets appelkamre (»appelkamrene«). Appelkamrenes afgørelser bør kunne indbringes for Retten, som har kompetence til at annullere eller ændre den indklagede afgørelse.
(36)Der bør nedsættes et rådgivende udvalg bestående af eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen for at tilvejebringe den nødvendige viden og ekspertise vedrørende visse produkter, sektorer og lokale forhold, der vil kunne påvirke resultatet af de procedurer, som er fastsat i henhold til denne forordning. For at opnå den specifikke tekniske viden, der er nødvendig for at behandle individuelle ansøgninger på et hvilket som helst tidspunkt under procedurerne for registrering, herunder indsigelse, klage eller andre procedurer, bør kontorets afdeling for geografiske betegnelser eller appelkamrene på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen have mulighed for at høre det rådgivende udvalg. Høringen bør om nødvendigt også omfatte en generel udtalelse om vurdering af kvalitetskriterier, etablering af et produkts omdømme, fastlæggelse af, om en betegnelse har karakter af en artsbetegnelse, og vurdering af risikoen for vildledning af forbrugerne. Det rådgivende udvalgs udtalelser bør ikke være bindende. Det rådgivende udvalg bør eventuelt medtage eksperter inden for den pågældende produktkategori, herunder repræsentanter for regioner og fra den akademiske verden. Proceduren for udnævnelse af eksperterne og det rådgivende udvalgs drift bør fastsættes i det rådgivende udvalgs forretningsorden, som vedtages af bestyrelsen.
(37)Der bør indrømmes beskyttelse for geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret, for at sikre loyal brug heraf og hindre praksis, som kan vildlede forbrugerne, navnlig med hensyn til sammenlignelige produkter. For at fastslå, om produkter er sammenlignelige med produkter, som er beskyttet af en geografisk betegnelse, bør der tages hensyn til alle relevante faktorer. Disse faktorer bør omfatte, hvorvidt produkterne har fælles objektive karakteristika såsom produktionsmetode, fysisk udseende eller anvendelse af samme råmateriale, under hvilke omstændigheder produkterne anvendes set fra det relevante markedssegments synsvinkel, hvorvidt produkterne hyppigt distribueres gennem samme kanaler, og hvorvidt produkterne er underlagt lignende markedsføringsregler.
(38)For at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og bekæmpe forfalskning effektivt bør beskyttelsen i henhold til denne forordning også gælde for domænenavne på internettet. Det er også vigtigt, at der tages behørigt hensyn til TRIPS-aftalen, særlig artikel 22 og 23, og til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, som blev indgået på Unionens vegne i medfør af Rådets afgørelse 94/800/EF
(13), herunder nævnte overenskomsts artikel V om transitfrihed. For at bekæmpe forfalskning mere effektivt inden for disse retlige rammer bør denne beskyttelse også gælde for varer, der indføres på Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning, men henføres under særlige toldprocedurer såsom procedurerne vedrørende transit, oplagring, særlig anvendelse eller forarbejdning.
(39)Det bør sikres, at anvendelsen af en geografisk betegnelse i betegnelsen for et fremstillet produkt, der som en del eller en komponent indeholder eller omfatter produktet, der er omfattet af den geografiske betegnelse, sker i overensstemmelse med rimelig handelspraksis og ikke udnytter, svækker, udvander eller skader den geografiske betegnelses omdømme. Der bør kræves samtykke fra producentsammenslutningen eller den individuelle producent af det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, for at tillade en sådan anvendelse.
(40)Artsbetegnelser, der har lighed med eller udgør en del af en betegnelse eller et udtryk, der er beskyttet af en geografisk betegnelse, bør beholde deres status som artsbetegnelse.
(41)Enslydende betegnelser er betegnelser, der staves eller udtales på samme måde, men henviser til forskellige geografiske områder. En betegnelse, der er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der er registreret eller ansøgt om tidligere, bør ikke registreres, medmindre visse omstændigheder gør dens beskyttelse berettiget, i betragtning af behovet for ligebehandling af producenterne og behovet for, at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til produkternes virkelige geografiske oprindelse. Enslydende betegnelser, som kan vildlede forbrugere med hensyn til et produkts virkelige identitet eller geografiske oprindelse, bør ikke registreres som en geografisk betegnelse.
(42)Selv om varemærker og geografiske betegnelser er forskellige for så vidt angår art og formål, bør forholdet mellem dem præciseres med hensyn til kriterierne for afvisning af varemærkeansøgninger, ugyldiggørelse af varemærker og sameksistensen af varemærker og geografiske betegnelser. Det er nødvendigt, at beskyttelsen af geografiske betegnelser afbalanceres med beskyttelsen af varemærker med et omdømme og af velkendte mærker, især i lyset af den grundlæggende ejendomsret som fastsat i artikel 17 i chartret samt de forpligtelser, der følger af folkeretten. Når forholdet mellem en geografisk betegnelse og et varemærke vurderes, bør der tages hensyn til enhver kontinuitet i beskyttelsen af en geografisk betegnelse, som er indført ved registrering eller brug i en medlemsstat, hvis den geografiske betegnelse er blevet omfattet af EU-beskyttelse i overensstemmelse med denne forordning, og enhver prioritet, der påberåbes i forbindelse med en varemærkeansøgning.
(43)Producentsammenslutninger spiller en vigtig rolle i processen for ansøgning om registrering af geografiske betegnelser og i forbindelse med procedurer for ændring af produktspecifikation og for annullering af registreringen. De bør udstyres med de nødvendige midler til at identificere og bedre markedsføre deres produkters særlige karakteristika. Producentsammenslutningers rolle bør derfor præciseres.
(44)Registre over nationale topdomæner, der er oprettet i Unionen, og som tilbyder alternative tvistbilæggelsesprocedurer til at bilægge tvister vedrørende registrering af domænenavne, bør sikre, at sådanne procedurer også omfatter geografiske betegnelser. Efter en passende alternativ tvistbilæggelsesprocedure eller retslig procedure bør det være muligt for registre over nationale topdomæner, der er oprettet i Unionen, at tilbagekalde eller overføre et domænenavn, som er registreret under et nationalt topdomæne, til den relevante producentsammenslutning, hvis domænenavnsregistreringen er i strid med beskyttelsen af en geografisk betegnelse, hvis domænenavnet anvendes i ond tro, eller hvis domænenavnet er blevet registreret af indehaveren, uden at denne indehaver har en ret eller en legitim interesse i forhold til den geografiske betegnelse.
(45)Kommissionen bør vurdere muligheden for at oprette et informations- og varslingssystem mod misbrug af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i domænenavnssystemet og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sine vigtigste resultater. På grundlag af resultatet af denne vurdering bør Kommissionen om nødvendigt forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at oprette et sådant system.
(46)Da EU-systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter som fastsat i denne forordning er nyt, er det vigtigt at øge bevidstheden om dette initiativ blandt forbrugere, producenter, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og offentlige myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Med henblik herpå bør medlemsstaterne, Kommissionen, kontoret og de relevante interessenter tilskyndes til regelmæssigt at gennemføre promoveringsaktiviteter for at øge bevidstheden.
(47)EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen, som angiver registrerede geografiske betegnelser, og de dermed forbundne EU-rettigheder bør beskyttes i både Unionen og tredjelande for at sikre, at de kun anvendes i forbindelse med ægte produkter, og at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til produkternes karakteristika.
(48)Anvendelsen af EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen på emballagen for håndværks- og industriprodukter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, bør anbefales, også på websteder for onlinesalg, så forbrugerne bliver mere fortrolige med sådanne produkter og de tilknyttede garantier og så sådanne produkter bliver mere genkendelige på markedet, hvorved kontrollen lettes. Anvendelsen af EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen bør fortsat være frivillig for tredjelandes geografiske betegnelser.
(49)Af hensyn til klarhed for forbrugerne og for at skabe størst mulig sammenhæng hvad angår EU-lovgivningen om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus bør det EU-symbol, der anvendes på emballagen for håndværks- og industriprodukter med en geografisk betegnelse, være identisk med det, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014
(14), og som anvendes på emballagen for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus med en geografisk betegnelse.
(50)Merværdien af geografiske betegnelser ligger i forbrugernes tillid. En sådan tillid kan kun være velbegrundet, hvis registreringen af geografiske betegnelser ledsages af effektive verifikations- og kontrolmekanismer. Forbrugerne bør kunne forvente, at alle geografiske betegnelser er omfattet af solide verifikations- og kontrolsystemer, uanset om produkterne har oprindelse i Unionen eller et tredjeland.
(51)For at sikre, at forbrugerne har tillid til de særlige karakteristika ved håndværks- og industriprodukter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, bør producenterne være underlagt et system, som bygger på en producents egenerklæring, hvormed overensstemmelsen med produktspecifikationen verificeres, inden og efter produktet markedsføres. Med henblik på kontrol bør hver medlemsstat udpege kompetente myndigheder for verifikation af overensstemmelse og overvågning. Det bør være muligt at have én kompetent myndighed udpeget for den nationale fase og en anden kompetent myndighed udpeget for kontrol, hvis en medlemsstat beslutter dette. Den respektive kompetente myndighed bør have mulighed for at delegere visse kontrolopgaver til produktcertificeringsorganer eller fysiske personer.
(52)Egenerklæringen bør indgives af producenten til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at verificere overensstemmelse med produktspecifikationen. For at dokumentere fortsat overensstemmelse bør en sådan egenerklæring indgives hvert tredje år. Det bør kræves, at producenterne omgående indgiver en ajourført egenerklæring, når der er en sådan ændring af produktspecifikationen, at den har indvirkning på det pågældende produkt. Verifikation på grundlag af en egenerklæring bør ikke forhindre producenter i at få deres produkters overensstemmelse med produktspecifikationen verificeret af tredjeparter. Det bør være muligt for en sådan tredjepartsverifikation at supplere en egenerklæring, men ikke at erstatte den.
(53)Egenerklæringen bør give den kompetente myndighed alle nødvendige oplysninger vedrørende produktet, således at myndigheden kan kontrollere dets overensstemmelse med produktspecifikationen. For at sikre, at oplysningerne i egenerklæringen er fuldt dækkende, bør der foreligge et harmoniseret format for sådanne erklæringer. Producenten bør påtage sig det fulde ansvar for at sikre, at oplysningerne i egenerklæringen er fuldstændige, konsekvente og nøjagtige, og bør, uden at det berører beskyttelsen af knowhow og forretningshemmeligheder, kunne fremlægge den dokumentation, der er nødvendig for at kunne verificere disse oplysninger.
(54)Efter modtagelse af egenerklæringen bør den kompetente myndighed foretage en gennemgang af egenerklæringen, som mindst omfatter kontrol af, om den er fuldstændig og konsekvent. Åbenlyse inkonsekvenser bør afklares, og producenten bør anmodes om manglende oplysninger. Hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at oplysningerne i egenerklæringen er fuldstændige og konsekvente, og den ikke har andre forbehold med hensyn til overholdelse, bør den udstede eller forny et officielt certifikat vedrørende tilladelse til at fremstille det produkt, der er omfattet af den geografiske betegnelse.
(55)For at sikre overensstemmelse med produktspecifikationen og for at kontrollere nøjagtigheden af oplysningerne i egenerklæringen bør den kompetente myndighed med passende hyppighed foretage overensstemmelseskontrol på markedet, herunder inden for elektronisk handel, på grundlag af en risikoanalyse og under hensyntagen til risikoen for manglende overensstemmelse, herunder svigagtig eller vildledende praksis.
(56)I tilfælde af manglende overensstemmelse med produktspecifikationen bør den kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de berørte producenter retter op på situationen, og for at forhindre yderligere tilfælde af manglende overensstemmelse.
(57)Som alternativ til verifikationsproceduren på grundlag af egenerklæring bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte en verifikationsprocedure, der er baseret på en kompetent myndigheds eller en udpeget tredjeparts verifikation af overensstemmelsen. En sådan verifikationsprocedure bør omfatte kontrol af overensstemmelse med produktspecifikationen, både før og efter at produktet er bragt i omsætning. Den kompetente myndighed bør have mulighed for om nødvendigt at delegere visse kontrolopgaver vedrørende kontrol af det pågældende produkts geografiske oprindelse eller produktionsproces til produktcertificeringsorganer eller fysiske personer.
(58)De europæiske standarder (EN-standarder), som er udarbejdet af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), og de internationale standarder, der er udarbejdet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), bør anvendes med henblik på akkrediteringen af produktcertificeringsorganer og af disse organer i forbindelse med deres virksomhed. Akkrediteringen af disse organer bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008
(15). Produktcertificeringsorganer, der er etableret uden for Unionen, bør påvise, at de overholder EU-standarder eller internationalt anerkendte standarder ved hjælp af et certifikat udstedt af et organ, der er en anerkendt signatar af en multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for rammerne af International Accreditation Forum (IAF) eller medlem af International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC). Fysiske personer bør råde over ekspertise, udstyr, infrastruktur og ressourcer i fornødent omfang til at kunne varetage de kontrolopgaver, som de har fået delegeret. De bør have passende kvalifikationer og erfaring, handle uvildigt og være uden interessekonflikter for så vidt angår varetagelsen af de kontrolopgaver, som de har fået delegeret.
(59)Medlemsstaterne og kontoret bør offentliggøre oplysninger om kompetente myndigheder og om produktcertificeringsorganer og fysiske personer, som har fået delegeret kontrolopgaver, for at sikre gennemsigtighed og for at give interesserede parter mulighed for at kontakte dem.
(60)Overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet er vigtig for at forhindre svigagtig og vildledende praksis og dermed sikre, at producenterne af produkter, er er omfattet af en geografisk betegnelse, belønnes korrekt for merværdien af deres produkter omfattet af en geografisk betegnelse, og at personer, der krænker de rettigheder, som en geografisk betegnelse giver, forhindres i at sælge produkter, som ikke opfylder kravene. Medlemsstaterne bør derfor udpege kompetente myndigheder til at overvåge markedet med henblik på at opdage eventuelt misbrug af geografiske betegnelser og at foretage kontrol på grundlag af en risikoanalyse. I tilfælde af opdaget misbrug af en geografisk betegnelse bør den relevante kompetente myndighed tage passende administrative og retslige skridt for at forhindre eller standse anvendelsen af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, som er i strid med beskyttelsen af en registreret geografisk betegnelse, hvis sådanne produkter produceres eller markedsføres, eller hvis sådanne tjenesteydelser leveres eller markedsføres, på deres område. Disse myndigheder bør kunne være de samme som de myndigheder, der udpeges til at verificere overensstemmelse med produktspecifikationen. En sådan overvågning bør kunne foretages af myndigheder, der foretager produktkontrol eller kontrol på markedet i en anden sammenhæng, for eksempel toldkontrol, markedsovervågning eller retshåndhævelse.
(61)De foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF
(16), finder anvendelse på enhver krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder rettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser. Desuden fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013
(17)betingelser og procedurer for toldmyndighedernes tiltag, hvis varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, herunder rettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser, er eller burde have været genstand for toldtilsyn eller toldkontrol inden for Unionens toldområde. Ligeledes fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012
(18)kontorets opgaver og aktiviteter vedrørende håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder fremme af samarbejde med og mellem relevante medlemsstatsmyndigheder.
(62)Med henblik på et velfungerende indre marked er det vigtigt, at producenter hurtigt og nemt kan bevise, at de har tilladelse til at anvende en betegnelse, der er beskyttet som geografisk betegnelse, for eksempel i forbindelse med toldkontrol eller markedsinspektioner eller på anmodning af forretningspartnere eller forbrugere. Med henblik herpå bør de anvende et officielt certifikat vedrørende tilladelse til at fremstille et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og som stilles til deres rådighed.
(63)Da kontrolsystemet i denne forordning følger en offentlig-privat tilgang, bør producenter også selv bidrage til beskyttelse af geografiske betegnelser. De bør foretage overensstemmelseskontrol for at verificere produktets overensstemmelse med produktspecifikationen, alt efter hvad der er relevant ledsaget af intern overensstemmelseskontrol, som forvaltes og tilrettelægges af den relevante producentsammenslutning. Desuden bør producenter tilskyndes til at støtte de offentlige myndigheder i forbindelse med overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet. Producenter bør også tilskyndes til at give de kompetente myndigheder meddelelse om eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse eller mulige krænkelser.
(64)For at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og bekæmpe forfalskning mere effektivt bør beskyttelsen i henhold til denne forordning gælde for både offline- og onlinemiljøet, herunder domænenavne på internettet. Formidlingstjenester, især onlineplatforme, anvendes i stigende grad til salg af produkter, herunder produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse. I denne forbindelse bør oplysninger vedrørende reklame for, salgsfremstød for og salg af varer, der er i strid med beskyttelsen af geografiske betegnelser fastsat i denne forordning, betragtes som ulovligt indhold som omhandlet i artikel 3, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065
(19)og bør være underlagt forpligtelser og foranstaltninger i henhold til nævnte forordning.
(65)Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som har til formål at afskrække producenter af produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, fra at udvise svigagtig adfærd og personer fra at krænke geografiske betegnelser.
(66)Eftersom produktionstrinnene for et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, kan finde sted i mere end én medlemsstat, og eftersom produkter, som er fremstillet i én medlemsstat, kan sælges i en anden medlemsstat, bør der sikres administrativ bistand og administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne for at muliggøre effektiv kontrol og håndhævelse.
(67)Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753
(20). Visse bestemmelser i nævnte forordning bør ændres for at sikre sammenhæng i forbindelse med indførelsen af et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i overensstemmelse med nærværende forordning. I denne forbindelse bør kontoret fungere som Unionens kompetente myndighed for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i henhold til Genèveaftalen. De bestemmelser i forordning (EU) 2019/1753, der finder anvendelse på geografiske betegnelser, som ikke er omfattet af EU-retten om systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, bør derfor ændres, så de er i overensstemmelse med nærværende forordning.
(68)For at sikre sammenhæng i forbindelse med denne forordning bør forordning (EU) 2017/1001 ligeledes ændres. De opgaver, der tillægges kontoret i henhold til nærværende forordning for så vidt angår forvaltning og fremme af geografiske betegnelser, bør tilføjes på listen over kontorets opgaver i artikel 151 i forordning (EU) 2017/1001.
(69)For så vidt angår de opgaver, der tillægges kontoret i henhold til denne forordning, bør kontorets sprog være alle Unionens officielle sprog. Med hensyn til ansøgninger, anmodninger om ændring af produktspecifikationen og anmodninger om annullering indgivet af tredjelandsansøgere bør kontoret acceptere autoriserede oversættelser til et af Unionens officielle sprog af dokumenter og oplysninger. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Kontoret have muligheden for at anvende verificerede maskinoversættelser.
(70)Medlemsstaterne bør have mulighed for at opkræve et gebyr til dækning af omkostningerne ved forvaltning af systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. I denne forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til situationen for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Kontoret bør ikke opkræve et gebyr for ansøgninger, der indgives af medlemsstaternes kompetente myndigheder efter afslutningen af den nationale fase af registreringsproceduren. Kontoret bør imidlertid opkræve et gebyr for proceduren for direkte registrering, eftersom denne procedure skaber mere arbejde for kontoret end behandling af ansøgninger, som allerede er blevet gennemgået i den nationale fase. Kontoret bør også opkræve gebyrer for procedurer i henhold til denne forordning vedrørende tredjelandes geografiske betegnelser og for klager.
(71)Kontrol- og verifikationsgebyrer eller -afgifter bør dække, men ikke overstige, de omkostninger, herunder overheadomkostninger, som de kompetente myndigheder, der foretager kontrol, pådrager sig. Overheadomkostninger kan omfatte omkostningerne ved den tilrettelæggelse og støtte, der er nødvendig for planlægning og udførelse af kontrol, og i givet fald anvendelse af produktcertificeringsorganer eller fysiske personer. Der bør ikke opkræves gebyr for indgivelse af egenerklæringen og behandlingen heraf.
(72)De nødvendige omkostninger ved oprettelse af det IT-system, der er omhandlet i denne forordning – dvs. det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret, EU-registret og den digitale portal – bør finansieres over kontorets akkumulerede budgetoverskud. De løbende omkostninger i forbindelse med de opgaver, som kontoret overdrages ved denne forordning, bør dækkes over kontorets driftsbudget.
(73)Det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret bør omfatte et frontoffice og et backoffice og muliggøre en gnidningsløs forbindelse, grænseflade og integration med de nationale myndigheders IT-systemer, EU-registret og WIPO's IT-system for forvaltning af Genèveaftalen. EU-registret bør have et tilsvarende udseende og mindst have de samme funktioner som EU-registret over geografiske betegnelser for vin, fødevarer og landbrugsprodukter.
(74)For at ændre eller supplere visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår:
  1. i)nærmere præcisering af kravene til den dokumentation, der ledsager en ansøgning,
  2. ii)anførelse af yderligere elementer i den ledsagedokumentation, der skal indgives, iii) præcisering af kriterierne for proceduren for direkte registrering,
  3. iv)fastlæggelse af procedurer og betingelser for udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger til kontoret,
  4. v)præcisering af indholdet af meddelelsen om klage og proceduren for indgivelse og behandling af en klage,
  5. vi)præcisering af indholdet og formen af appelkamrenes afgørelser samt vii) ændring af oplysningerne og kravene vedrørende standardformularen for egenerklæringen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning
(21). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(75)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår:
  1. i)fastsættelse af regler, som begrænser oplysningerne i produktspecifikationen, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger,
  2. ii)fastsættelse af regler for produktspecifikationens form, iii) præcisering af formatet og onlineudformningen af ledsagedokumentationen,
  3. iv)fastlæggelse af nærmere regler om procedurerne for udarbejdelse og indgivelse af direkte ansøgninger,
  4. v)fastsættelse af nærmere regler om proceduren og formularen til og udformningen af ansøgninger til kontoret, herunder for så vidt angår ansøgninger, der vedrører mere end ét nationalt område,
  5. vi)fastsættelse af regler om indgivelse af indsigelse og præcisering af formatet for og onlineudformningen af en begrundet indsigelse, vii) fastsættelse af regler om indgivelse af en meddelelse om bemærkninger og angivelse af dens format og onlineudformning, viii) afgørelser og procedurer i tilfælde, hvor Kommissionen overtager beføjelsen til at træffe afgørelse om en ansøgning fra kontoret,
  6. ix)fastsættelse af nærmere regler om, proceduren for, formular til og udformning af en anmodning om en EU-ændring af produktspecifikationen og om proceduren for, formular til standardændringer og meddelelse af sådanne ændringer til kontoret,
  7. x)fastlæggelse af nærmere regler for procedurer for og formular til annullering samt for udformningen af anmodninger om annullering,
  8. xi)beskrivelse af IT-arkitekturen for og udformningen af EU-registret, xii) præcisering af formatet og onlineudformningen af udskrifter fra EU-registret, xiii) nærmere bestemmelse om de tekniske specifikationer for EU-symbolet og -betegnelsen samt reglerne for anvendelsen heraf på produkter, der markedsføres med en beskyttet geografisk betegnelse, herunder bestemmelser om, hvilke sprog der skal anvendes, xiv) præcisering af arten og typen af de oplysninger, der skal udveksles, og metoderne til udveksling af oplysninger med henblik på kontrol samt
  9. xv)fastsættelse af størrelsen af de gebyrer, som kontoret skal opkræve, og de måder, hvorpå de skal betales, eller, hvis der er tale om et klagegebyr ved appelkamrene, tilbagebetales. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
(22).
(76)Den nuværende beskyttelse af geografiske betegnelser på nationalt plan er baseret på forskellige reguleringsmæssige tilgange. Eksistensen af to parallelle systemer på EU-plan og nationalt plan indebærer en risiko for, at der opstår forvirring blandt forbrugere og producenter. Erstatning af nationale systemer for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter med et EU-regelsæt vil skabe retssikkerhed, mindske den administrative byrde for de nationale myndigheder, sikre fair konkurrence mellem producenter af produkter med en sådan geografisk betegnelse samt forudsigelige og relativt lave omkostninger og øge produkternes troværdighed i forbrugernes øjne. Med henblik herpå bør de nationale systemer for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter ophøre med at eksistere 12 måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse. Det bør være muligt at forlænge den beskyttelse, der ydes i henhold til disse nationale systemer, indtil registreringen af de nationale geografiske betegnelser, som de berørte medlemsstater har identificeret, er afsluttet. Nogle medlemsstater, navnlig dem, der er parter i Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering, har i henhold til denne aftale registreret geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. De har også ydet tredjelandes geografiske betegnelser beskyttelse i henhold til denne aftale. Forordning (EU) 2019/1753 bør derfor ændres for at give mulighed for fortsat beskyttelse af disse geografiske betegnelser.
(77)Eftersom der kræves en vis tid til at sikre, at rammerne for, at denne forordning kan fungere efter hensigten, er på plads for at kunne oprette et EU-system og et internationalt system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, bør denne forordning begynde at finde anvendelse efter udløbet af en rimelig periode efter vedtagelsen heraf. Visse bestemmelser vedrørende undtagelsen fra den nationale fase, det rådgivende udvalg, oprettelsen af IT-systemet og delegationen af beføjelser til Kommissionen bør dog finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden.
(78)Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, der navnlig anerkendes i chartret. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, friheden til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsretten, herunder intellektuel ejendomsret.
(79)Målet for denne forordning, nemlig at indføre et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(80)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 2. juni 2022
(23)— VEDTAGET DENNE FORORDNING: AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 Genstand Ved denne forordning fastsættes der regler for:
  1. a)registrering og beskyttelse af og kontrol i forbindelse med geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter med særlige egenskaber, et bestemt omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet til deres geografiske oprindelse, og
  2. b)geografiske betegnelser, der er opført i det internationale register oprettet i henhold til Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (»Genèveaftalen«), som forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Artikel 2 Mål Ved denne forordning oprettes et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, navnlig ved at fastsætte bestemmelser om:
  3. a)producenters nødvendige opgaver, rettigheder og forpligtelser med henblik på forvaltning af geografiske betegnelser, herunder som reaktion på samfundsmæssig efterspørgsel efter bæredygtige produkter
  4. b)enkel og effektiv registrering af geografiske betegnelser under hensyntagen til passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
  5. c)skabelse af merværdi ved at bidrage til fair konkurrence på markedet
  6. d)pålidelige oplysninger og garanti for ægtheden af produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, for forbrugeren
  7. e)effektiv kontrol og håndhævelse i forbindelse med geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og markedsføring af håndværks- og industriprodukter i hele Unionen, herunder inden for elektronisk handel, samtidig med at det indre markeds integritet sikres
  8. f)lokal økonomisk udvikling, som bidrager til beskyttelse af knowhow og fælles kulturarv. Artikel 3 Anvendelsesområde 1. Denne forordning finder anvendelse på håndværks- og industriprodukter. 2. Denne forordning finder ikke anvendelse på landbrugsprodukter eller fødevarer som omhandlet i forordning (EU) nr. 1151/2012, på vin som omhandlet i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller på spiritus som omhandlet i forordning (EU) 2019/787. 3. Registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser i henhold til denne forordning berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde EU-retten, navnlig vedrørende markedsføring af produkter, produktmærkning, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse og markedsovervågning. 4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(24)finder ikke anvendelse på geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning. Artikel 4 Definitioner I denne forordning forstås ved: 1) »håndværks- og industriprodukter«: produkter:
  1. a)der fremstilles enten fuldstændigt manuelt eller ved hjælp af manuelle eller digitale redskaber eller ved hjælp af mekaniske midler, når det manuelle bidrag er en vigtig bestanddel af det færdige produkt, eller
  2. b)der fremstilles på en standardiseret måde, herunder serieproduktion og ved hjælp af maskiner 2) »producent«: erhvervsdrivende, der gennemfører et eller flere produktionstrin for håndværks- og industriprodukter 3) »producentsammenslutning«: enhver organisation, uanset dennes juridiske form, hvis medlemmer hovedsagelig er producenter, der arbejder med samme produkt 4) »produktionstrin«: ethvert trin i produktionen, herunder fremstilling, forarbejdning, fremskaffelse, udvinding, tilskæring eller tilvirkning indtil det tidspunkt, hvor produktet er i en sådan form, at det kan bringes i omsætning på markedet 5) »traditionel« i forbindelse med et produkt med oprindelse i et geografisk område: dokumenteret historisk anvendelse af producenter i et fællesskab i en periode, der muliggør overførsel mellem generationer 6) »artsbetegnelse«:
  3. a)en produktbetegnelse, der, selv om den henviser til det sted, den region eller det land, hvor produktet oprindelig blev produceret eller markedsført, er blevet den almindelige betegnelse for produktet i Unionen
  4. b)en fælles betegnelse i Unionen, som beskriver produkttypen eller produktegenskaberne, eller
  5. c)en betegnelse, der ikke henviser til et bestemt produkt 7) »produktcertificeringsorgan«: et organ, uanset dettes juridiske form, der har fået til opgave at certificere, at produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, er i overensstemmelse med produktspecifikationen 8) »egenerklæring«: et dokument i en harmoniseret formular som fastsat i bilag I, i hvilket producenter, der kan repræsenteres af en bemyndiget repræsentant, på eget ansvar angiver, at produktet er i overensstemmelse med den tilhørende produktspecifikation, og at alle nødvendige kontrolforanstaltninger med henblik på korrekt konstatering af overensstemmelse er foretaget for at dokumentere den lovlige anvendelse af den geografiske betegnelse over for medlemsstaternes kompetente myndigheder 9) »kontoret«: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, der er oprettet ved forordning (EU) 2017/1001 10) »meddelelse om bemærkninger«: en skriftlig kommentar indgivet til kontoret med angivelse af unøjagtigheder i ansøgningen, uden at en indsigelsesprocedure udløses 11) »specifik national beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter«: intellektuel ejendomsret i henhold til nationale, regionale eller lokale retsregler, der specifikt beskytter betegnelser, som identificerer håndværks- og industriprodukter med bestemte egenskaber, et bestemt omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet til deres geografiske oprindelse, med undtagelse af varemærker. Artikel 5 Databeskyttelse 1. Kommissionen og kontoret betragtes som dataansvarlige som omhandlet i artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725 i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i de procedurer, som de er kompetente inden for i henhold til nærværende forordning. 2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes som dataansvarlige som omhandlet i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i de procedurer, som de er kompetente inden for i henhold til nærværende forordning. Artikel 6 Krav til en geografisk betegnelse 1. For at betegnelsen for et håndværks- eller industriprodukt kan opnå beskyttelse som en geografisk betegnelse, skal produktet opfylde følgende krav:
  6. a)produktet skal have sin oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land
  7. b)produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre karakteristika kan hovedsagelig tilskrives dets geografiske oprindelse, og
  8. c)mindst ét af produktets produktionstrin finder sted i det afgrænsede geografiske område. 2. Produkter, der strider mod den offentlige orden, udelukkes fra beskyttelse som geografisk betegnelse. AFSNIT II REGISTRERING AF GEOGRAFISKE BETEGNELSER Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Artikel 7 Registreringsprocedure 1. Registreringsproceduren består af to faser. Første fase finder sted på nationalt plan i overensstemmelse med artikel 12-16. Anden fase finder sted på EU-plan i overensstemmelse med artikel 21-30. 2. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 19 anmode om undtagelse fra den nationale fase af registreringsproceduren. I så fald indgives ansøgninger om registrering direkte til kontoret. 3. Enhver administrativ byrde i forbindelse med registreringsproceduren skal holdes på et minimum. Artikel 8 Ansøger 1. En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse (»ansøgningen«) indgives af en producentsammenslutning. 2. Uanset stk. 1 anses en enkelt producent for at være ansøger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
  9. a)den pågældende person er den eneste producent, der er rede til at indgive en ansøgning, og
  10. b)det pågældende geografiske område er afgrænset ved en bestemt del af et territorium uden henvisning til ejendomsgrænser og har træk, der adskiller sig væsentligt fra de tilstødende geografiske områders træk, eller produktets karakteristika er forskellige fra karakteristikaene ved de produkter, der produceres i de tilstødende geografiske områder. 3. Lokale eller regionale enheder i den medlemsstat, hvor producentsammenslutningen eller den enkelte producent har sin oprindelse, har mulighed for at bistå med udarbejdelsen af ansøgningen og den dermed forbundne procedure. 4. En lokal eller regional myndighed, bortset fra de myndigheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og artikel 50, stk. 1, som er udpeget af en medlemsstat eller en privat enhed, der er udpeget af en medlemsstat, kan anses for at være en ansøger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Ansøgningen skal indeholde en begrundelse for en sådan udpegning. 5. Hvis der er tale om et produkt, der har sin oprindelse i et geografisk område på tværs af en grænse, kan flere ansøgere fra forskellige medlemsstater, fra medlemsstater og tredjelande eller fra tredjelande indgive en fælles ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse for et sådant produkt. Artikel 9 Produktspecifikation 1. For at betegnelsen på et håndværks- eller industriprodukt kan beskyttes som en geografisk betegnelse, skal produktet være i overensstemmelse med produktspecifikationen, som skal påvise, at alle krav i artikel 6, stk. 1, er opfyldt. Produktspecifikationen skal være objektiv og ikkediskriminerende og angive de produktionstrin, der finder sted i det afgrænsede geografiske område. Produktspecifikationen skal omfatte følgende:
  11. a)den betegnelse, der skal beskyttes som en geografisk betegnelse, og som kan være en geografisk betegnelse på produktionsstedet for produktet eller en betegnelse, der anvendes erhvervsmæssigt eller i almindeligt sprog til at beskrive eller henvise til produktet i det afgrænsede geografiske område
  12. b)produkttype
  13. c)en beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, af råmaterialerne
  14. d)specifikationen for det afgrænsede geografiske område som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), og oplysninger om sammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre karakteristika som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra
  15. b)
  16. e)bevis for, at produktet har sin oprindelse i det afgrænsede geografiske område som specificeret i artikel 6, stk. 1, litra
  17. a)og c), herunder med angivelse af de produktionstrin, der finder sted i det afgrænsede geografiske område
  18. f)en beskrivelse af produktionsmetoderne og, hvis det er relevant, de traditionelle metoder og særlige fremgangsmåder, der anvendes
  19. g)oplysninger om emballering, hvis ansøgeren fastslår, at emballeringen skal finde sted i det afgrænsede geografiske område, i hvilket tilfælde ansøgeren giver en tilstrækkelig produktspecifik begrundelse for, hvorfor emballeringen skal finde sted i det pågældende område
  20. h)eventuelle specifikke regler for mærkning af produktet
  21. i)en angivelse af de enkelte produktionstrin, der udføres af en eller flere producenter i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland end den medlemsstat eller det tredjeland, hvor produktbetegnelsen har sin oprindelse, og af eventuelle specifikke bestemmelser for kontrol af overholdelse i den forbindelse
  22. j)andre krav, som er fastsat af medlemsstaterne eller en producentsammenslutning, alt efter hvad der er tilfældet, forudsat at sådanne krav er objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten og national ret. 2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler, der begrænser oplysningerne i den i denne artikels stk. 1 omhandlede produktspecifikation, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger, og som fastsætter regler om udformningen af produktspecifikationen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Artikel 10 Enhedsdokument 1. Det enhedsdokument, der indgår i ansøgningen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, litra b), skal udfærdiges ved hjælp af standardformularen i bilag II. Det skal omfatte følgende oplysninger:
  23. a)den betegnelse, der skal beskyttes som en geografisk betegnelse
  24. b)produkttypen
  25. c)en beskrivelse af produktet, herunder eventuelt oplysninger om emballering og mærkning
  26. d)en kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
  27. e)en beskrivelse af produktets tilknytning til det afgrænsede geografiske område, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, herunder eventuelt, hvilke specifikke dele af produktbeskrivelsen eller produktionsmetoden der begrunder denne tilknytning. 2. Hvis ansøgeren er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed eller en producentsammenslutning, som kun består af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, tilstræber den i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, udpegede kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor producentsammenslutningen eller den enkelte producent har sin oprindelse, på anmodning af ansøgeren, og uden at det berører afgørelsen om ansøgningen, at bistå med udarbejdelsen af enhedsdokumentet i overensstemmelse med sin administrative praksis. I tilfælde af grænseoverskridende ansøgninger betragtes den kompetente myndighed i en af de berørte medlemsstater som værende en kompetent myndighed som omhandlet i første afsnit. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende den i artikel 20 omhandlede procedure for direkte registrering, tilstræber kontoret i tæt samarbejde med det centrale kontaktpunkt udpeget i henhold til artikel 19, stk. 5, at bistå ansøgeren med udarbejdelsen af enhedsdokumentet. Enhver form for bistand, som ydes af myndigheder eller kontoret i henhold til dette stykke, berører ikke ansøgerens ansvar for enhedsdokumentet. Artikel 11 Dokumentation, der ledsager ansøgningen 1. Den dokumentation, der ledsager ansøgningen (»ledsagedokumentationen«), skal omfatte:
  28. a)navn og kontaktoplysninger på ansøgeren
  29. b)navn og kontaktoplysninger på den kompetente myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, og i givet fald på det produktcertificeringsorgan eller den fysiske person, der verificerer overensstemmelsen med produktspecifikationen, jf. artikel 51, stk. 5, litra b), artikel 52, stk. 1, litra b), og artikel 53, litra
  30. b)
  31. c)oplysninger om eventuelle begrænsninger i anvendelsen eller beskyttelsen af den geografiske betegnelse, samt eventuelle overgangsforanstaltninger, foreslået af ansøgeren eller af den nationale kompetente myndighed, navnlig efter den nationale kompetente myndighed behandling af ansøgningen og eventuelle indsigelser
  32. d)eventuelle andre oplysninger, som medlemsstaten eller ansøgeren anser for relevante. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 for at supplere denne forordning ved nærmere at præcisere kravene i nærværende artikels stk. 1. 3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 for at ændre denne forordning ved at anføre yderligere elementer i den ledsagedokumentation, der skal fremlægges. 4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og onlineudformningen af ledsagedokumentation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Kapitel 2 Den nationale fase Afdeling 1 Procedurer på nationalt plan Artikel 12 Udpegelse af den kompetente myndighed 1. Uden at det berører denne artikels stk. 2 eller artikel 19 udpeger hver medlemsstat en kompetent myndighed til den nationale fase i registreringsproceduren for geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Denne kompetente myndighed er også ansvarlig for den nationale fase i procedurerne vedrørende ændring af produktspecifikationen eller annullering af registreringen. 2. To eller flere medlemsstater kan aftale, at den kompetente myndighed i en af disse medlemsstater skal have ansvaret for den nationale fase i procedurerne omhandlet i stk. 1, herunder indgivelse af ansøgningen til kontoret, også på den anden medlemsstats eller de andre medlemsstaters vegne. 3. Medlemsstaterne underretter senest den 1. december 2025 Kommissionen og kontoret om navn og adresse på de i henhold til stk. 1 udpegede kompetente myndigheder og ajourfører disse oplysninger. De underretter Kommissionen og kontoret senest samme dato, hvis de beslutter at samarbejde med hinanden permanent i forbindelse med den nationale fase i procedurerne, jf. stk. 2. Artikel 13 Indgivelse af ansøgningen 1. Uden at det berører artikel 12, stk. 2, og artikel 20, stk. 1, indgives en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse for et produkt med oprindelse i Unionen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor produktet har sin oprindelse. 2. Ansøgningen skal indeholde:
  33. a)den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 9
  34. b)det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 10, og
  35. c)den ledsagedokumentation, der er omhandlet i artikel 11. 3. Den kompetente myndighed skal give ansøgerne mulighed for at indgive deres ansøgninger elektronisk. Artikel 14 Den kompetente myndigheds behandling af ansøgningen 1. Den kompetente myndighed behandler ansøgningen ved hjælp af effektive og gennemsigtige mekanismer med henblik på at verificere, at den opfylder kravene omhandlet i artikel 6 og 8, og at den indeholder de nødvendige oplysninger omhandlet i artikel 9, 10 og 11. 2. Hvis den kompetente myndighed finder, at ansøgningen er ufuldstændig eller ukorrekt, giver den ansøgeren mulighed for at komplettere eller rette den pågældende ansøgning inden for en fastsat frist. 3. Hvis den kompetente myndighed efter behandlingen af ansøgningen finder, at ansøgningen ikke opfylder kravene omhandlet i artikel 6 og 8 eller ikke indeholder de nødvendige oplysninger omhandlet i artikel 9, 10 og 11, afviser den ansøgningen. I modsat fald indleder den den nationale indsigelsesprocedure omhandlet i artikel 15. Artikel 15 National indsigelsesprocedure 1. Efter den i artikel 14, stk. 1, omhandlede behandling gennemfører den kompetente myndighed en national indsigelsesprocedure. Denne procedure skal indeholde bestemmelser om offentliggørelse af ansøgningen og om en periode på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, inden for hvilken enhver person, der har en legitim interesse og er etableret eller har bopæl i den medlemsstat, der er ansvarlig for den nationale fase i registreringen, eller i de medlemsstater, hvor det pågældende produkt har sin oprindelse (»national indsigende part«), kan indgive en indsigelse mod ansøgningen til den kompetente myndighed. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for en sådan indsigelsesprocedure. 2. Hvis den kompetente myndighed finder, at indsigelsen kan antages til behandling, opfordrer den senest to måneder efter modtagelse af indsigelsen den nationale indsigende part og ansøgeren til at indlede konsultationer i en rimelig periode på højst tre måneder med henblik på at nå frem til en mindelig løsning. I denne periode kan den kompetente myndighed på fælles anmodning af den nationale indsigende part og ansøgeren til enhver tid forlænge denne periode med højst tre måneder. Ansøgeren meddeler den kompetente myndighed resultatet af sådanne konsultationer, herunder aftalte ændringer i ansøgningen. 3. En indsigelse skal baseres på en eller flere af følgende grunde:
  36. a)den foreslåede geografiske betegnelse opfylder ikke de beskyttelseskrav, der er fastsat i denne forordning
  37. b)registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse ville være i strid med artikel 42 eller 43 eller artikel 44, stk. 2, eller
  38. c)registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse ville skade en eksisterende identisk eller lignende betegnelse, der anvendes erhvervsmæssigt, eller et eksisterende varemærke eller eksisterende produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden datoen for den i stk. 1 fastsatte offentliggørelse. Artikel 16 Afgørelsen i den nationale fase 1. Hvis den kompetente myndighed efter behandlingen af ansøgningen og vurderingen af resultatet af indsigelsesproceduren, herunder i givet fald eventuelle aftalte ændringer i ansøgningen, finder, at kravene i denne forordning er opfyldt, træffer den uden unødigt ophold en positiv afgørelse og indgiver ansøgningen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, til kontoret. Hvis den kompetente myndighed finder, at kravene i denne forordning ikke er opfyldt, afviser den ansøgningen. 2. Den kompetente myndighed offentliggør sin afgørelse. Den offentliggør elektronisk den produktspecifikation, der ligger til grund for dens positive afgørelse. 3. Enhver part med en legitim interesse har ret til at indgive klage over den afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1. Artikel 17 Procedurernes effektivitet I forbindelse med artikel 14, 15 og 16 sørger medlemsstaterne for effektive, forudsigelige og hurtige administrative procedurer. Oplysninger om disse procedurer, herunder eventuelle gældende frister og procedurernes samlede varighed, offentliggøres. Medlemsstaterne, Kommissionen og kontoret samarbejder i det rådgivende udvalg nedsat i henhold til artikel 35 (»det rådgivende udvalg«) om at dele bedste praksis med henblik på at fremme disse procedurers effektivitet. Artikel 18 Midlertidig national beskyttelse 1. En medlemsstat kan indrømme en geografisk betegnelse midlertidig national beskyttelse med virkning fra den dato, hvor en ansøgning indgives til kontoret. 2. Den midlertidige nationale beskyttelse ophører på den dato, hvor der vedtages en afgørelse om ansøgningen, eller hvor ansøgningen trækkes tilbage. 3. Hvis en geografisk betegnelse ikke registreres i medfør af denne forordning, har den berørte medlemsstat eneansvaret for følgerne af den midlertidige nationale beskyttelse. 4. De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med denne artikel, har kun virkning på nationalt plan. Sådanne foranstaltninger har ingen indvirkning på det indre marked eller på international handel. Afdeling 2 Undtagelser og direkte registrering Artikel 19 Undtagelse fra den nationale fase 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at indrømme en medlemsstat undtagelse fra forpligtelsen fastsat i afdeling 1 til at udpege en kompetent myndighed og til at behandle ansøgninger på nationalt plan, hvis medlemsstaten senest den 30. november 2024 for Kommissionen fremlægger:
  39. a)dokumentation for, at den pågældende medlemsstat ikke har specifik national beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, og
  40. b)en anmodning om en sådan undtagelse ledsaget af en vurdering, hvoraf det fremgår, at den lokale interesse i at beskytte geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter er lav. 2. Kommissionen kan anmode medlemsstaten om yderligere oplysninger, inden den vedtager en afgørelse om undtagelsen omhandlet i stk. 1. 3. En medlemsstat, der er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med stk. 1, kan skriftligt underrette Kommissionen om, at den har besluttet ikke længere at gøre brug af denne undtagelse, og at den har besluttet at udpege en kompetent myndighed med henblik på den nationale fase i registreringsproceduren. En sådan beslutning fra en medlemsstats side om at ophøre med at gøre brug af undtagelsen berører ikke igangværende registreringsprocedurer. 4. Hvis antallet af direkte ansøgninger indgivet i overensstemmelse med artikel 20 af ansøgere fra en medlemsstat, der er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, væsentligt overstiger det skøn, der er givet i den vurdering, som medlemsstaten har indgivet i henhold til nævnte stykke, kan Kommissionen trække denne undtagelse tilbage. 5. En medlemsstat, som er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med stk. 1, udpeger et centralt kontaktpunkt for eventuelle tekniske spørgsmål vedrørende produkter og ansøgninger og giver Kommissionen og kontoret dettes kontaktoplysninger. Dette centrale kontaktpunkt skal være uafhængigt af ansøgere og uvildigt. 6. Medlemsstater, der er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, fritages ikke for forpligtelserne i artikel 49-62. Artikel 20 Direkte registrering 1. Hvis en medlemsstat er blevet indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 19, stk. 1, indgives enhver ansøgning (»direkte ansøgning«), anmodning om ændring af produktspecifikationen eller anmodning om annullering indgivet af en ansøger fra den pågældende medlemsstat for så vidt angår et produkt med oprindelse i Unionen direkte til kontoret. 2. Artikel 14, artikel 16, stk. 2, artikel 23, stk. 1, 2 og 4-7, og artikel 25-33 finder tilsvarende anvendelse på proceduren for direkte registrering, der er omhandlet i nærværende artikel. 3. Under proceduren for direkte registrering kan enhver, der har en legitim interesse, herunder nationale indsigende parter, indgive en indsigelse til kontoret i overensstemmelse med artikel 25. 4. Kontoret kommunikerer med ansøgeren og det centrale kontaktpunkt, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, om eventuelle tekniske spørgsmål vedrørende den direkte ansøgning. 5. Senest to måneder efter indgivelsen af en anmodning fra kontoret yder medlemsstaten bistand gennem det centrale kontaktpunkt, navnlig i forbindelse med behandlingen af direkte ansøgninger. Efter anmodning fra medlemsstaten kan denne frist forlænges med to måneder. Sådan bistand omfatter undersøgelse af visse specifikke aspekter af de direkte ansøgninger, som indgives til kontoret, kontrol af oplysninger i de direkte ansøgninger, udstedelse af erklæringer vedrørende sådanne oplysninger og besvarelse af andre anmodninger om præciseringer fra kontoret i forbindelse med sådanne ansøgninger. 6. Hvis medlemsstaten gennem det centrale kontaktpunkt ikke yder bistand inden for den frist, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, suspenderes registreringsproceduren i op til seks måneder. Hvis der ikke ydes bistand inden for denne periode, hører afdelingen for geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der er oprettet i henhold til artikel 34 (»afdelingen for geografiske betegnelser«), det rådgivende udvalg, inden den træffer endelig afgørelse om den direkte ansøgning. 7. Denne artikel finder ikke anvendelse på ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser for produkter med oprindelse i et tredjeland (»geografiske betegnelser med oprindelse i et tredjeland«). 8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 for at supplere denne forordning ved at præcisere kriterierne for proceduren for direkte registrering. 9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurerne for udarbejdelse og indgivelse af direkte ansøgninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Kapitel 3 Procedurer på EU-plan og kontorets opgaver Afdeling 1 Procedurer på EU-plan Artikel 21 Registrering Registreringsprocedurer på EU-plan omfatter:
  41. a)EU-fasen i registreringsproceduren i forbindelse med en ansøgning, der indgives af en medlemsstats kompetente myndighed, efter at der er truffet en positiv afgørelse om ansøgningen på nationalt plan i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1
  42. b)registreringsproceduren i forbindelse med en direkte ansøgning, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 20, og
  43. c)registreringsproceduren i forbindelse med en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse med oprindelse i et tredjeland, bortset fra geografiske betegnelser, der er beskyttet i Unionen i henhold til Genèveaftalen eller enhver anden international aftale, hvori Unionen er en kontraherende part. Artikel 22 Indgivelse af ansøgninger til kontoret 1. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, litra a), indgives ansøgningen til kontoret af den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde:
  44. a)det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 10
  45. b)den ledsagedokumentation, der er omhandlet i artikel 11
  46. c)en erklæring fra den kompetente myndighed, som ansøgningen oprindeligt blev indgivet til, hvori det bekræftes, at ansøgningen opfylder betingelserne for registrering i henhold til denne forordning
  47. d)en henvisning til produktspecifikationen, der offentliggøres elektronisk i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, litra b), indgiver ansøgeren en direkte ansøgning til kontoret. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde:
  48. a)den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 9
  49. b)det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 10
  50. c)den ledsagedokumentation, der er omhandlet i artikel 11. 3. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, litra c), indgives en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse med oprindelse i et tredjeland til kontoret enten direkte af ansøgeren eller af den kompetente myndighed i det berørte tredjeland, alt efter hvad der er tilfældet i henhold til tredjelandets ret. Ansøgeren og den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland betragtes som parter i registreringsproceduren. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde:
  51. a)den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 9
  52. b)det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 10
  53. c)den ledsagedokumentation, der er omhandlet i artikel 11
  54. d)juridisk bevis for beskyttelse af den geografiske betegnelse i oprindelsestredjelandet
  55. e)et bevis for en fuldmagt, hvor ansøgeren repræsenteres af en befuldmægtiget. 4. Hvis en fælles ansøgning indgives i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, indgives ansøgningen til kontoret af:
  56. a)den kompetente myndighed i en af de berørte medlemsstater, hvis det geografiske område på tværs af en grænse er beliggende i mere end én medlemsstat
  57. b)den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, hvis det geografiske område på tværs af en grænse er beliggende i både en medlemsstat og et tredjeland
  58. c)tredjelandsansøgeren eller af den kompetente myndighed i et af de berørte tredjelande, hvis det geografiske område på tværs af en grænse er beliggende i mere end ét tredjeland. 5. En fælles ansøgning som omhandlet i artikel 8, stk. 5, skal, alt efter hvad der er relevant, indeholde de dokumenter, der er anført i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, fra de berørte medlemsstater eller tredjelande. Den dermed forbundne nationale fase af registreringsproceduren omhandlet i artikel 14, 15 og 16 gennemføres i alle berørte medlemsstater, medmindre artikel 12, stk. 2, finder anvendelse. 6. Ansøgninger indgives elektronisk ved hjælp af det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret, der er omhandlet i artikel 67. 7. Efter modtagelse af en ansøgning offentliggør kontoret den i EU-registret over geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter (»EU-registret«), der er omhandlet i artikel 37. Den i nærværende artikels stk. 1, litra d), omhandlede produktspecifikation skal holdes ajour. 8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 for at supplere denne forordning ved at fastsætte procedurer og betingelser for udarbejdelsen og indgivelsen af ansøgninger til kontoret. 9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurerne for, formularen til og udformningen af ansøgninger til kontoret, herunder i forbindelse med ansøgninger, der vedrører mere end ét nationalt område. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Artikel 23 Behandling af ansøgningen og offentliggørelse med henblik på indsigelse 1. En ansøgning, der indgives i henhold til artikel 22, behandles af kontoret i afdelingen for geografiske betegnelser. Kontoret kontrollerer, at:
  59. a)der ikke er åbenbare fejl
  60. b)de oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 22, stk. 1, 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, er fuldstændige, og
  61. c)enhedsdokumentet er præcist og af teknisk art og i overensstemmelse med artikel 10. 2. Behandlingen, der foretages i henhold til denne artikels stk. 1, tager hensyn til resultatet af den nationale fase af registreringsproceduren i den berørte medlemsstat, undtagen hvor artikel 20 finder anvendelse. 3. Behandlingen omhandlet i stk. 1 skal foretages inden for seks måneder efter modtagelse af ansøgningen. Hvis behandlingsperioden overstiger eller forventes at vare mere end seks måneder, underretter kontoret skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen. 4. Kontoret kan anmode den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat om supplerende oplysninger. Hvis ansøgningen indgives af en ansøger fra et tredjeland eller af den kompetente myndighed i et tredjeland, skal den pågældende ansøger eller den pågældende kompetente myndighed fremlægge supplerende oplysninger, hvis kontoret anmoder herom. 5. Hvis afdelingen for geografiske betegnelser hører det rådgivende udvalg, underrettes ansøgeren herom, og den frist, der er omhandlet i stk. 3, suspenderes. 6. Hvis kontoret på grundlag af den behandling, der er foretaget i henhold til stk. 1, finder ansøgningen ufuldstændig eller ukorrekt, sender kontoret sine bemærkninger til medlemsstatens kompetente myndighed eller, hvis der er tale om en ansøgning fra et tredjeland, til den ansøger eller kompetente myndighed, der har indgivet ansøgningen til kontoret, og anmoder denne om at komplettere eller rette ansøgningen inden for to måneder. Kontoret underretter ansøgeren om, at ansøgningen vil blive afvist, hvis ikke den kompletteres eller rettes inden for fristen. Hvis den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat eller, hvis der er tale om en ansøgning fra et tredjeland, ansøgeren eller den berørte kompetente myndighed ikke kompletterer eller retter ansøgningen inden for fristen, afvises ansøgningen i henhold til artikel 29, stk. 1. 7. Hvis kontoret på grundlag af den behandling, der er foretaget i henhold til denne artikels stk. 1, finder, at betingelserne i denne forordning er opfyldt, offentliggør det i EU-registret med henblik på indsigelse enhedsdokumentet og henvisningen til produktspecifikationen, som er offentliggjort elektronisk i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2. Enhedsdokumentet offentliggøres på alle Unionens officielle sprog. Artikel 24 Prøvelse af afgørelsen i den nationale fase 1. En medlemsstats kompetente myndighed underretter uden unødigt ophold kontoret om eventuelle nationale administrative eller retslige procedurer mod denne kompetente myndigheds afgørelse, som kunne påvirke registreringen af en geografisk betegnelse. 2. Kontoret fritages for forpligtelsen til at overholde fristen for at afslutte den i artikel 23, stk. 3, fastsatte behandling og underretter ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen, hvis en medlemsstats kompetente myndighed:
  62. a)underretter kontoret om, at den i artikel 16, stk. 1, omhandlede afgørelse er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig, administrativ eller retslig afgørelse, eller
  63. b)anmoder kontoret om at suspendere behandlingen, fordi der er indledt en national administrativ eller retslig procedure til prøvelse af ansøgningens gyldighed. 3. Når den i stk. 2, litra a), omhandlede administrative eller retslige afgørelse bliver endelig, underretter medlemsstatens kompetente myndighed kontoret herom. 4. Undtagelsen i stk. 2 har virkning, indtil kontoret underrettes af medlemsstatens kompetente myndighed om, at begrundelsen for suspensionen ikke længere er relevant. Artikel 25 Indsigelsesprocedure på EU-plan 1. Senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af enhedsdokumentet og henvisningen til den elektroniske offentliggørelse af produktspecifikationen i EU-registret fastsat i artikel 23, stk. 7, kan en indsigende part som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 indgive en indsigelse til kontoret. Ansøgeren og den indsigende part betragtes som parterne i proceduren. 2. En indsigende part kan være den kompetente myndighed i en medlemsstat eller i et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med legitim interesse, der er etableret eller har bopæl i et tredjeland eller i en anden medlemsstat, bortset fra en national indsigende part omhandlet i artikel 15, stk. 1. 3. Kontoret efterprøver i overensstemmelse med artikel 26, om indsigelsen kan antages til behandling. 4. Hvis kontoret finder, at indsigelsen kan antages til behandling, opfordrer det senest to måneder efter modtagelse af indsigelsen den indsigende part og ansøgeren til at indlede konsultationer i en rimelig periode på højst tre måneder med henblik på at nå frem til en mindelig løsning. I denne periode kan kontoret på fælles anmodning af den indsigende part og ansøgeren til enhver tid forlænge denne periode med højst tre måneder. Kontoret tilbyder alternativ tvistbilæggelse såsom mægling i forbindelse med konsultationerne mellem ansøgeren og den indsigende part som omhandlet i artikel 170 i forordning (EU) 2017/1001. 5. I forbindelse med de i stk. 4 omhandlede konsultationer giver ansøgeren og den indsigende part hinanden de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt ansøgningen er i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning. 6. Afdelingen for geografiske betegnelser kan på et hvilket som helst tidspunkt i indsigelsesproceduren høre det rådgivende udvalg, i hvilket tilfælde parterne underrettes, og den i stk. 4 omhandlede frist suspenderes. 7. Senest én måned efter afslutningen af de konsultationer, der er omhandlet i stk. 4, giver ansøgeren kontoret meddelelse om resultatet af konsultationerne. 8. Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 23, stk. 7, er blevet ændret efter konsultationerne, gennemfører kontoret en ny behandling af den ændrede ansøgning. Hvis ansøgningen er blevet væsentlig ændret, og kontoret finder, at den ændrede ansøgning opfylder betingelserne for registrering, offentliggør det den ændrede ansøgning i overensstemmelse med artikel 23, stk. 7. 9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for indgivelse af indsigelsen og præciserer formatet og onlineudformningen af den begrundede indsigelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Artikel 26 Antagelighed til behandling af indsigelse og indsigelsesgrunde 1. En indsigelse, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 25, kan kun antages til behandling, hvis den indeholder alle de oplysninger, der er præciseret i standardformularen til den begrundede indsigelse i bilag III. 2. En indsigelse skal baseres på en eller flere af følgende grunde:
  64. a)den foreslåede geografiske betegnelse opfylder ikke de beskyttelseskrav, der er fastsat i denne forordning
  65. b)registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse ville være i strid med artikel 42 eller 43 eller artikel 44, stk. 2, eller
  66. c)registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse ville skade en eksisterende identisk eller lignende betegnelse, der anvendes erhvervsmæssigt, eller et eksisterende varemærke eller eksisterende produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden datoen for den i artikel 22, stk. 7, fastsatte offentliggørelse af ansøgningen. 3. En indsigelse, der ikke kan antages til behandling i henhold til stk. 1, afvises. Artikel 27 Procedure for meddelelse om bemærkninger 1. Senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af enhedsdokumentet og henvisningen til produktspecifikationen i EU-registret i overensstemmelse med artikel 23, stk. 7, kan en kompetent myndighed i en medlemsstat eller i et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, der er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, indgive en meddelelse om bemærkninger til kontoret. 2. En meddelelse om bemærkninger skal fremhæve enhver unøjagtighed eller indeholde yderligere oplysninger om ansøgningen, herunder en eventuel overtrædelse af anden EU-ret. Den giver ikke ophavspersonen rettigheder eller udløser en indsigelsesprocedure. Meddelelsen om bemærkninger må ikke baseres på indsigelsesgrundene, og ophavspersonen til meddelelsen om bemærkninger anses ikke for at være part i proceduren. 3. Kontoret videregiver meddelelsen om bemærkninger til ansøgeren og tager hensyn til den, når det træffer afgørelse om ansøgningen, medmindre meddelelsen om bemærkninger er uklar eller åbenlyst ukorrekt. 4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for indgivelse af en meddelelse om bemærkninger og præciserer dens format og onlineudformning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Artikel 28 Overgangsperioder for anvendelsen af en geografisk betegnelse 1. Uden at det berører artikel 44 kan kontoret på tidspunktet for registreringen af den geografiske betegnelse træffe afgørelse om at indrømme en overgangsperiode på op til fem år, så produkter med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland, hvis betegnelse består af eller hvori der indgår en betegnelse, der er i strid med artikel 40, fortsat kan anvende den betegnelse, under hvilken de er blevet markedsført, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget til behandling i henhold til artikel 15 eller 25, mod ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse, hvis beskyttelse overtrædes, fremgår, at:
  67. a)registreringen af den geografiske betegnelse vil skade en eksisterende identisk eller lignende betegnelse, som anvendes erhvervsmæssigt med henblik på produktbetegnelse, eller
  68. b)sådanne produkter har været lovligt markedsført med denne betegnelse med henblik på produktbetegnelse i det pågældende område i mindst fem år inden datoen for den i artikel 22, stk. 7, fastsatte offentliggørelse af ansøgningen. 2. Kontoret kan indrømme en overgangsperiode på op til 15 år eller træffe afgørelse om at forlænge den overgangsperiode, der er indrømmet i medfør af stk. 1, i en periode på op til i alt 15 år, forudsat at det tillige kan påvises, at:
  69. a)den betegnelse, der er omhandlet i stk. 1, har været lovligt, konsekvent og korrekt anvendt i mindst 25 år, før ansøgningen om registrering af den pågældende geografiske betegnelse blev indgivet til kontoret
  70. b)formålet med at anvende den betegnelse, der er omhandlet i stk. 1, ikke på noget tidspunkt har været at drage fordel af omdømmet af den betegnelse, der er registreret som en geografisk betegnelse, og
  71. c)forbrugeren ikke er blevet vildledt eller ikke kunne være blevet vildledt med hensyn til produkternes virkelige geografiske oprindelse. 3. Afgørelser om at indrømme eller forlænge en overgangsperiode som omhandlet i stk. 1 og 2 offentliggøres i EU-registret. 4. Ved anvendelsen af en betegnelse omhandlet i stk. 1 i overgangsperioden skal oprindelseslandet være klart og tydeligt angivet på mærkningen og i givet fald som en del af produktbeskrivelsen, hvis produktet markedsføres på et websted for onlinesalg. 5. Med henblik på at nå det langsigtede mål om at sikre, at alle producenter af et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse i det pågældende geografiske område, overholder den tilhørende produktspecifikation, kan en medlemsstat indrømme en overgangsperiode med henblik på at opnå overensstemmelse på op til ti år med virkning fra den dato, på hvilken ansøgningen er indgivet til kontoret, forudsat at de berørte erhvervsdrivende lovligt har markedsført det pågældende produkt ved hjælp af den pågældende betegnelse uafbrudt i mindst fem år forud for indgivelsen af ansøgningen til nævnte medlemsstats kompetente myndighed og har henvist hertil i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 15. 6. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på en geografisk betegnelse, der henviser til et geografisk område beliggende i et tredjeland. Forpligtelsen til i den nationale indsigelsesprocedure at henvise til den uafbrudte anvendelse som omhandlet i nævnte stykke finder ikke anvendelse på geografiske betegnelser, der henviser til et geografisk område i et tredjeland. Artikel 29 Kontorets afgørelse vedrørende ansøgningen 1. Hvis kontoret på grundlag af de oplysninger, det har til rådighed efter den behandling, der er foretaget i henhold til artikel 23, finder, at et eller flere af kravene i nævnte artikel ikke er opfyldt, afviser det ansøgningen. 2. Hvis kontoret på grundlag af de oplysninger, det har til rådighed efter den behandling, der er foretaget i henhold til artikel 23, finder, at kravene i denne forordning er opfyldt, og der ikke er modtaget nogen indsigelse, der kan antages til behandling, registrerer kontoret den geografiske betegnelse. 3. Hvis kontoret har modtaget en indsigelse, der kan antages til behandling, og der er indgået en aftale efter de konsultationer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, registrerer kontoret efter at have kontrolleret, at aftalen overholder EU-retten, den geografiske betegnelse. I tilfælde af ikkevæsentlige ændringer af de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 23, stk. 7, ajourfører kontoret om nødvendigt disse oplysninger. 4. Hvis kontoret har modtaget en indsigelse, der kan antages til behandling, men der ikke er indgået en aftale efter de konsultationer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, undersøger kontoret, om indsigelsen er velbegrundet. Kontoret vurderer grundene til indsigelsen for så vidt angår Unionens område. På grundlag af den pågældende vurdering afviser kontoret enten indsigelsen og registrerer betegnelsen som geografisk betegnelse eller afviser ansøgningen. 5. I kontorets afgørelser i henhold til denne artikels stk. 2, 3 og 4 præciseres, hvis det er relevant, eventuelle betingelser, der gælder for registreringen, og i tilfælde af ikkevæsentlige ændringer offentliggør kontoret til orientering på ny de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 23, stk. 7. 6. Kontorets afgørelser offentliggøres i EU-registret på alle Unionens officielle sprog. En henvisning til den afgørelse, der er offentliggjort i EU-registret, offentliggøres på alle Unionens officielle sprog i Den Europæiske Unions Tidende . Artikel 30 Kommissionens afgørelse vedrørende ansøgningen 1. For så vidt angår de ansøgninger, der er omhandlet i artikel 21, kan Kommissionen når som helst inden registreringsprocedurens afslutning, på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed eller kontoret, overtage beføjelsen fra kontoret til at træffe afgørelse om ansøgningen, hvis registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse vil kunne stride mod den offentlige orden, eller hvis en sådan registrering eller afvisningen af ansøgningen vil kunne skade Unionens handelsmæssige eller eksterne forbindelser. 2. Hvis Kommissionen har overtaget proceduren fra kontoret, som omhandlet i denne artikels stk. 1, stiller kontoret et udkast til den afgørelse, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1-5, til rådighed for Kommissionen. 3. Kommissionen vedtager eventuelle afgørelser omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2 ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2, og offentliggøres i EU-registret. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på procedurer for ændring af produktspecifikationen og for annullering af registreringen af en geografisk betegnelse. 5. Med henblik på denne artikels stk. 1, 2 og 3 sikrer kontoret, at Kommissionen har adgang til dokumenterne vedrørende ansøgninger, anmodninger om ændring af produktspecifikationen og anmodninger om annullering via det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret, der er omhandlet i artikel 67. 6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter den procedure, der finder anvendelse i de i denne artikels stk. 1 omhandlede situationer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Artikel 31 Ændring af produktspecifikationen 1. Den ansøger, i hvis navn en geografiske betegnelse er blevet registreret, eller en producent, der anvender en geografiske betegnelse i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, kan anmode om at få godkendt en ændring af produktspecifikationen for denne registrerede geografisk betegnelse. 2. Ændringer af produktspecifikationen inddeles i to kategorier:
  72. a)EU-ændringer som omhandlet i stk. 3, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan, og
  73. b)standardændringer, der behandles på medlemsstats- eller tredjelandsniveau. 3. En ændring betragtes som en EU-ændring, hvis den kræver en revision af enhedsdokumentet, og hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
  74. a)ændringen består af en ændring af den betegnelse, der er beskyttet som en geografisk betegnelse, eller af anvendelsen af denne betegnelse
  75. b)der er en risiko for, at ændringen vil undergrave tilknytningen mellem det geografiske område og produktet som omhandlet i enhedsdokumentet, eller
  76. c)ændringen medfører restriktioner for markedsføringen af produktet. 4. Ved en anmodning om en EU-ændring finder de trin i den nationale fase og EU-fasen, som er fastsat i artikel 7, 8 og 14-30, tilsvarende anvendelse. En afgørelse om en anmodning om en EU-ændring træffes af kontoret eller, hvis artikel 30 finder anvendelse, af Kommissionen. 5. Enhver ændring af produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse, bortset fra de ændringer, der er omhandlet i stk. 3, betragtes som en standardændring og henhører under den medlemsstats eller det tredjelands kompetence, hvor produktet har sin oprindelse. Den relevante kompetente myndighed meddeler standardændringer til kontoret, når de er blevet godkendt. Når artikel 20 finder anvendelse, godkendes standardændringer af kontoret. 6. En standardændring betragtes som midlertidig, hvis den vedrører en midlertidig ændring af produktspecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundhedsforanstaltninger, som følge af en naturkatastrofe eller ugunstige vejrforhold, der er anerkendt af de kompetente myndigheder, eller som følge af en menneskeskabt katastrofe såsom en krig, en krigstrussel eller et terrorangreb. 7. En anmodning om ændring, der indgives af den kompetente myndighed i et tredjeland eller af producenter, der er etableret i et tredjeland, skal indeholde dokumentation for, at den ændring, der anmodes om, overholder retsreglerne om beskyttelse af geografiske betegnelser, der er gældende i det pågældende tredjeland. 8. Hvis en anmodning om en EU-ændring vedrørende en geografisk betegnelse, der betegner et produkt med oprindelse i en medlemsstat, også vedrører standardændringer, behandles kun EU-ændringen af kontoret eller Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4. 9. Hvis det er relevant, kan den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat eller kontoret opfordre den ansøger, i hvis navn den geografiske betegnelse er blevet registreret, til at ændre andre dele af produktspecifikationen. 10. Kontoret offentliggør EU-ændringer og standardændringer i EU-registret, når de er godkendt. 11. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for proceduren for, formular til og udformning af en anmodning om en EU-ændring og for proceduren for og formular til standardændringer og meddelelse af sådanne ændringer til kontoret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Artikel 32 Annullering 1. Registreringen af en geografisk betegnelse annulleres, hvis den geografiske betegnelse er registreret i strid med artikel 42, stk. 1, artikel 43, stk. 1 eller 2, eller artikel 44, stk. 2. 2. Registreringen af en geografisk betegnelse kan annulleres, hvis:
  77. a)produktets overensstemmelse med produktspecifikationen ikke længere kan sikres
  78. b)der ikke er markedsført et produkt med den pågældende geografiske betegnelse i en sammenhængende periode på mindst fem år. 3. Registreringen af en geografisk betegnelse kan også annulleres efter anmodning fra den ansøger, i hvis navn den geografiske betegnelse er registreret. 4. En anmodning om annullering i henhold til stk. 1 og 2 kan indgives af den kompetente myndighed i en medlemsstat eller i et tredjeland eller af en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse. 5. Kommissionen eller kontoret kan på eget initiativ indlede en annulleringsprocedure af de grunde, der er anført i stk. 2. 6. De trin i den nationale fase og EU-fasen, som er fastsat i artikel 7, 8, 14, 15, 16 og 20-30, finder tilsvarende anvendelse på annulleringsproceduren. 7. Inden kontoret træffer afgørelse om at annullere registreringen af en geografisk betegnelse, underretter det i de i de i denne artikels stk. 4 og 5 omhandlede tilfælde den ansøger, i hvis navn den geografiske betegnelse er registreret. Inden kontoret træffer afgørelse om at annullere registreringen af en geografisk betegnelse med oprindelse i et tredjeland, hører kontoret det berørte tredjelands kompetente myndigheder. Hvis den geografiske betegnelse er registreret i henhold til artikel 20, kan afdelingen for geografiske betegnelser høre det rådgivende udvalg og det centrale kontaktpunkt i den berørte medlemsstat. 8. Når registreringen af en geografisk betegnelse annulleres, ajourføres EU-registret i overensstemmelse hermed. 9. Denne artikel finder ikke anvendelse på tredjelandes geografiske betegnelser, der er beskyttet i Unionen i henhold til Genèveaftalen eller i henhold til en anden international aftale, hvori Unionen er en kontraherende part. 10. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurerne for og formularen til annullering samt for udformningen af de anmodninger om annullering, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Artikel 33 Klageadgang 1. Enhver part i en procedure, der er fastsat i denne forordning, og som berøres negativt af en afgørelse, som kontoret træffer i forbindelse med denne procedure, kan indgive klage over denne afgørelse til de appelkamre, der er omhandlet i artikel 36 (»appelkamrene«). Medlemsstaterne har ret til at deltage i klagen. 2. Klagen har opsættende virkning. En afgørelse truffet af kontoret, som der ikke er gjort indsigelse mod, får retskraft dagen efter udløbet af den periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit. 3. En afgørelse, som ikke afslutter proceduren for så vidt angår en af parterne, kan kun påklages i forbindelse med en klage over den endelige afgørelse. 4. Meddelelsen om klagen skal indgives skriftligt til kontoret senest to måneder efter datoen for offentliggørelse af den indklagede afgørelse. Meddelelsen om klagen anses først for at være behørigt indgivet, når klagegebyret er betalt. I tilfælde af en klage skal der indgives en skriftlig begrundelse for klagen til kontoret senest fire måneder efter datoen for offentliggørelsen af den indklagede afgørelse. 5. Efter at have undersøgt, om klagen kan antages til behandling, træffer appelkamrene afgørelse om dens realitet. Appelkamrene udøver enten en af de beføjelser, der falder inden for kompetencen tilhørende afdelingen for geografiske betegnelser, som var ansvarlig for den indklagede afgørelse, eller hjemviser sagen til den pågældende afdeling for geografiske betegnelser. Appelkamrene kan på eget initiativ eller efter en skriftlig begrundet anmodning fra en part høre det rådgivende udvalg. Kontoret tilbyder alternativ tvistbilæggelse såsom mægling som omhandlet i artikel 170 i forordning (EU) 2017/1001 med henblik på at bistå parterne med at nå frem til en mindelig bilæggelse. 6. Appelkamrenes afgørelser om klager kan indbringes for Retten inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen af appelkamrenes afgørelse under påberåbelse af væsentlige formmangler, overtrædelse af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, overtrædelse af denne forordning eller af retsregler vedrørende dens anvendelse, eller magtfordrejning. Enhver part i sagen ved appelkamrene og enhver medlemsstat har adgang til at indbringe en klage, for så vidt den pågældende ikke har fået medhold. Retten har kompetence til at annullere eller omgøre den indklagede afgørelse. 7. Appelkamrenes afgørelser får retskraft dagen efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 6, eller, hvis en sådan afgørelse inden for denne frist er indbragt for Retten, dagen efter dens afvisning eller afvisningen af en eventuel klage indgivet til Domstolen til prøvelse af Rettens afgørelse. Kontoret træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Rettens afgørelse, eller, i tilfælde af at denne afgørelse påklages, Domstolens afgørelse. 8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 for at supplere denne forordning ved at præcisere:
  79. a)indholdet af meddelelsen om klagen omhandlet i denne artikels stk. 4, og proceduren for indgivelse og behandling af en klage, og
  80. b)indholdet og formen af appelkamrenes afgørelser som omhandlet i denne artikels stk. 5. Afdeling 2 Kontorets organisation og opgaver Artikel 34 Afdeling for geografiske betegnelser

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.