drift
forvaltning af MiBa) A20230177830 2023-12-28 Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed
lov om klage-
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker
specialsygeplejersker, udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde
Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning) A20230177930 2023-12-28 Lov om ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop) A20240064430 2024-06-11 Lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed
lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Flytning af ansvar fra kommuner til regioner for misbrugsbehandling i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling
omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling) A20240064530 2024-06-11 Lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn
unge med psykisk mistrivsel
symptomer på psykisk lidelse) A20240064630 2024-06-11 Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed, lov om lægemidler
sundhedsloven (Justeringer af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekernes
sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen
nedlæggelse af voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse m.v.) A20240064930 2024-06-11 Lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordningen om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper
bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne) Nej P.M.V.\n Dorte Bech Vizard Flemming Frandsen Indenrigs-
Sundhedsministeriet Indenrigs-
Sundhedsmin., j.nr. 2024-3615 Indenrigs-
Sundhedsministeriet Indenrigs-
Sundhedsministeriet Bekendtgørelse af sundhedsloven 1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af
1-4
6, i lov nr. 1778 af
sundhedsministeren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 907 af
sundhedsministeren, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1778 af
sundhedsministeren, jf. § 2 i lov nr. 1779 af
behandle sygdom, lidelse
funktionsbegrænsning for den enkelte. § 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet
selvbestemmelse
at opfylde behovet for 1) let
lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen
7) kort ventetid på behandling. § 2 a. En sundhedstjenesteyder må ikke i sin virksomhed udøve forskelsbehandling af patienter på baggrund af nationalitet, medmindre forskellen er begrundet i objektive kriterier. § 3. Regioner
kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse
sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne
øvrige offentlige
private institutioner m.v. § 3 a. Regionsråd, kommunalbestyrelser
private virksomheder skal organisere deres behandlingssteder på en sådan måde, at sundhedspersoner, jf. § 6, er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt
overholde de pligter, som følger af lovgivningen. Stk. 2. Regionsråd, kommunalbestyrelser
private virksomheder skal sikre, at deres ansatte sundhedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den stilling, som vedkommende ansættes i. Stk. 3. Regionsråd, kommunalbestyrelser
private virksomheder skal sikre, at der på de enkelte behandlingssteder i relevant
nødvendigt omfang udarbejdes instrukser, som understøtter patientsikkerheden. Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om omfang, indhold
tilgængelighed af de instrukser, der er nævnt i stk. 3. § 4. Regioner
kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder
i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten
en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning
samarbejde m.v. § 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse
sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. § 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver,
personer, der handler på disses ansvar. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at rettigheder
pligter for sundhedspersoner fastsat i eller i medfør af denne lov
så skal finde anvendelse for personer, der uden autorisation midlertidigt
lejlighedsvis her i landet udøver sundhedsfaglig virksomhed omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed. § 6 a. Loven finder ikke anvendelse for sundhedsfaglig behandling omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 4, i lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om, at kapitel 55-57 ikke finder anvendelse på dødsfald blandt personer, der er omfattet af § 3, stk. 4, nr. 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed. Afsnit II Retten til ydelser efter loven Kapitel 2 Personkreds § 7. Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4
Grønland, der ikke har bopæl her i landet, har adgang til ydelser efter §§ 57 a, 78 a, 118 a
164 a samt regler fastsat i medfør heraf, jf. dog § 8
1. pkt. finder ikke anvendelse for personer, som er bosat i andre EU-/EØS-lande,
som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark i henhold til Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer,
personer omfattet af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)
protokol 37 til EØS-aftalen. Stk. 4. Personer, der har bopæl her i landet,
som i henhold til Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer har ret til lovens ydelser i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EU-land, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a
regler fastsat i medfør heraf. Stk. 5. Personer, der har bopæl her i landet,
som har ret til ydelser efter denne lov i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EØS-land i henhold til Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af
protokol 37 til EØS-aftalen, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a
regler fastsat i medfør heraf. §
sundhedsministeren kan fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet. § 9. Søfarende, der er forhyret med dansk skib, samt disses medsejlende ægtefæller
børn har ret til ydelser efter loven under tjenesteforholdet
i umiddelbar tilknytning hertil. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren
vedkommende organisationer af arbejdsgivere
arbejdstagere de nærmere regler om, hvilke personer der omfattes af denne bestemmelse,
kan herunder foretage de afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende. § 10. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser tilkommer 1) personer, hvis ophold her i landet er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, 2) udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation,
3) familiemedlemmer til de under nr. 1
2 nævnte personer. § 11. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V
X tilkommer personer, der er indkaldt til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der kan sidestilles hermed,
personer, der er optaget i Kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 3 Udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort
særligt sundhedskort §
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse, tilslutning, frivillig framelding
inddragelse af sundhedskort efter stk. 1
om opkrævning af gebyr for udstedelse
fornyelse deraf. § 12 a. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til ydelser efter loven på baggrund af regler om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes. Afgørelsen træffes i henhold til Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab
dets medlemsstater på den ene side
Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af
protokol 37 til EØS-aftalen samt Socialsikringsoverenskomster med andre lande. Stk. 2. Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort
dokumentation til brug for en persons optagelse i andre landes offentlige sygeforsikringer til udgift for Danmark efter Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab
dets medlemsstater på den ene side
Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af
protokol 37 til EØS-aftalen. Stk.
den deraf følgende ret til sundhedsydelser vejlede personen om, at personen skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse efter stk. 1. Stk. 5. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Stk. 6. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse
inddragelse af EU-sygesikringskort efter stk. 2. Stk. 7. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse
inddragelse af de i stk. 3 nævnte særlige sundhedskort
om opkrævning af gebyr for udstedelse
fornyelse deraf
om, i hvilket omfang Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige sundhedskort til personer omfattet af § 8, stk. 2,
,
i hvilket omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven. Afsnit III Patienters retsstilling Kapitel 4 Patientkreds §
for de private virksomheder, der modtager det biologiske materiale. §
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form
indhold. § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand
om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer
bivirkninger. Stk.
give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen
den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde
være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings-
plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer
bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer
bivirkninger. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form
indhold. Mindreårige § 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16,
inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Stk.
genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, efter bestemmelserne i §§ 28-35. En patient, der er fyldt 15 år, er endvidere berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39
kan give samtykke til videregivelse
indhentning af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i § 41, stk. 1, § 42 a, stk. 3, § 42 d, stk. 1, § 43, stk. 1,
4. En patient, der er fyldt 15 år, kan desuden frabede sig, at der indhentes
videregives helbredsoplysninger
andre fortrolige oplysninger efter bestemmelserne i § 41, stk. 3, § 42 a, stk. 5,
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn
unge i den undervisningspligtige alder ved sundhedsplejerske, herunder form
indhold af samtykket. Stk. 5. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn
unge ved den kommunale tandpleje, herunder form
indhold af samtykket. Stk. 6. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet om informeret samtykke i forbindelse med behandling af børn
unge ved den kommunale tandpleje. Stk. 7. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte regler om forudgående
efterfølgende information til forældremyndighedens indehaver. Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke § 18. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling
generelt informeret samtykke til mindre behandlinger. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke efter
som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil. Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang
varighed. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger, herunder om såvel samtykkets som informationens form
indhold. Øjeblikkeligt behandlingsbehov §
inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle
relevante, tillægges betydning. Stk.
1, 2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 18, stk. 2, 3) der foreligger tilslutning fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 18, stk. 4,
4) patienten informeres
inddrages i drøftelserne af behandlingen efter §
16 om informeret samtykke, § 17 om mindreårige, § 20 om patientens inddragelse
§§ 18
19 finder ikke anvendelse for bestemmelserne i dette kapitel. § 17 om mindreårige finder ikke anvendelse for § 26 om behandlingstestamenter. Sultestrejke § 23. Hvis en patient utvivlsomt har iværksat en sultestrejke
patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmæssige konsekvenser, må en sundhedsperson ikke afbryde denne. Afvisning af at modtage blod §
være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen. Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil,
patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 42 i lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed. Afbrydelse af livsforlængende behandling af ikkeuafvendeligt døende § 24 a. Tilbagekalder en patient, som ikke er uafvendeligt døende, et informeret samtykke om fortsat livsforlængende behandling, er en sundhedsperson ikke forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis sundhedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten umiddelbart derefter afgår ved døden,
dette vil stride imod sundhedspersonens etiske opfattelse. Det påhviler i et sådant tilfælde sundhedspersonen at henvise patienten til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens selvbestemmelse. Behandling af uafvendeligt døende §
ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan oprette et behandlingstestamente. I behandlingstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Stk. 2. I et behandlingstestamente kan optages bestemmelser om, at patienten ikke ønsker: 1) Livsforlængende behandling i en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende. 2) Livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk
mentalt. 3) Livsforlængende behandling i en situation, hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige
lidelsesfulde. Stk.
4. Patienten kan dog bestemme i behandlingstestamentet, at fravalg af behandling efter stk. 2, nr. 2
3,
stk. 4 forudsætter patientens nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtigs accept. Stk. 7. Patientens ønske i medfør af stk. 2
4 er bindende for sundhedspersonen. Stk. 8. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingstestamenters oprettelse, udformning, registrering
tilbagekaldelse m.v. § 27. Indenrigs-
sundhedsministeren opretter et livstestamenteregister
fastsætter nærmere regler om livstestamenters oprettelse, udformning, registrering
tilbagekaldelse m.v. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om gebyrer for registrering af livstestamenter. Kapitel 6 a Anvendelse af personlige alarm-
pejlesystemer
andre indgreb i selvbestemmelsesretten Formålet med reglerne i dette kapitel § 27 a. Formålet med reglerne i dette kapitel er at give sundhedspersoner mulighed for at foretage indgreb i patienters selvbestemmelsesret med henblik på at kunne yde den bedst mulige omsorg
beskyttelse af patienten
for at sikre, at indgreb over for patienter sker inden for en nærmere fastsat retlig ramme. Principper for indgreb i selvbestemmelsesretten § 27 b. Ethvert indgreb efter dette kapitel skal være så skånsomt
kortvarigt som muligt
stå i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Det mindst indgribende indgreb skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Alle indgreb skal udføres med størst mulig hensyntagen til den pågældende patient for at undgå unødige krænkelser
ulempe. Stk. 2. Indgreb efter dette kapitel må ikke erstatte personlig pleje
omsorg. Persongruppe § 27 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på patienter, der er fyldt 15 år, som midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give et informeret samtykke,
som er indlagt på en somatisk afdeling på et offentligt sygehus eller på et privat behandlingssted, som regionsrådet har indgået overenskomst eller driftsoverenskomst med, jf. § 75, stk. 2
3. Personlige alarm-
pejlesystemer § 27 d. Overlægen kan med samtykke fra patientens nærmeste pårørende beslutte at anvende personlige alarm-
pejlesystemer på indlagte patienter, hvis det fremstår som den bedste løsning af hensyn til patientens sikkerhed. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, kan samtykke gives af værgen. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, kan samtykke gives af fremtidsfuldmægtigen. Stk. 2. Modsætter patienten sig i ord eller handling anvendelse af personlige alarm-
pejlesystemer, kan overlægen med samtykke fra patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig beslutte at anvende personlige alarm-
pejlesystemer, når der er åbenbar risiko for, at patienten forlader sygehusafdelingen
derved risikerer at udsætte sig for personskade,
de personlige alarm-
pejlesystemer kan forebygge denne risiko. Stk. 3. Det er en betingelse for værgens samtykke efter stk. 1
2, at værgemålet omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. § 5 i værgemålsloven. Det er en betingelse for fremtidsfuldmægtigens samtykke efter stk. 1
2, at fremtidsfuldmagten omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold,
at fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen til at tage beslutninger herom. Stk. 4. Har patienten ingen nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, kan overlægen beslutte at anvende personlige alarm-
pejlesystemer efter betingelserne i stk. 2, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på området, giver sin tilslutning dertil. Stk. 5. Finder overlægen, at den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart skader patientens interesser
helbred, kan overlægen beslutte at anvende personlige alarm-
pejlesystemer efter betingelserne i stk. 2, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på området, giver sin tilslutning dertil. Stk. 6. I overlægens fravær kan beslutninger efter stk. 1
2
stk. 4
5 træffes af en anden læge med faglig indsigt på området. Overlægen skal snarest muligt tage stilling til denne beslutning. Stk. 7. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1
2
stk. 4
5 nævnte personlige alarm-
pejlesystemer. Tilbageholdelse
tilbageførsel § 27 e. Sundhedspersoner kan beslutte at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten ved fysisk at tilbageholde en patient, der er ved at forlade sygehusafdelingen, eller for at føre vedkommende tilbage til sygehusafdelingen, når der er risiko for, at patienten ved at forlade sygehusafdelingen udsættes for at lide personskade,
øjeblikkelig tilbageholdelse eller tilbageførsel i det konkrete tilfælde er absolut påkrævet for at afværge denne risiko. Tilbageholdelse
tilbageførsel kan alene ske, såfremt patienten befinder sig på sygehusets område. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indberetningspligten efter stk. 1. Kapitel 7 Selvbestemmelse over biologisk materiale
genetiske oplysninger Anvendelsesområde §
29 a
2, gælder for selvbestemmelse over genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale,
som opbevares i Nationalt Genomcenter. Vævsanvendelsesregisteret § 29. En patient kan beslutte, at biologisk materiale, som patienten afgiver eller har afgivet i forbindelse med behandling, kun må anvendes til behandling af den pågældende
til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. En patient kan endvidere beslutte, at genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling,
som opbevares af Nationalt Genomcenter, kun må anvendes til behandling af den pågældende
til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Patientens beslutning registreres i Vævsanvendelsesregisteret, jf. stk. 2. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren opretter Vævsanvendelsesregisteret til registrering af beslutninger truffet efter stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler om registerets indretning
drift, herunder udformning af registreringsblanket, registreringsform
vedligeholdelse m.v. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelserne for myndigheders
andres adgang til oplysninger i registeret. Stk.
formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Information om selvbestemmelse over genetiske oplysninger § 29 a. Forud for indhentning af patientens samtykke efter §§ 15
16 til en behandling, der omfatter genetisk analyse, skal den behandlende sundhedsperson informere patienten om retten til at træffe beslutning efter § 29, stk. 1, 2. pkt. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan patienten skal informeres om retten til at træffe beslutning efter § 29, stk. 1, 2. pkt. Opbevaring
videregivelse af afgivet biologisk materiale § 30. Indenrigs-
sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om opbevaring af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. § 31. Indenrigs-
sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om betingelserne for videregivelse til tredjelande af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. § 32. Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, medmindre patienten har fået registreret en beslutning efter § 29,
som opbevares i Nationalt Genomcenter, kan videregives til en forsker til brug for et konkret forskningsprojekt, hvis betingelserne i § 46, stk. 1 eller 2, er opfyldt, medmindre patienten har fået registreret en beslutning efter § 29, stk. 1,
virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter. Stk. 2. Aftalen som nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Formålet med indsamling
opbevaring af det biologiske materiale. 2) Hvorledes det biologiske materiale vil blive opbevaret
længden af opbevaringstiden m.v. 3) De betalingsmæssige forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse af aftalen m.v. 4) Hvorledes der skal forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden ophører, herunder hvorvidt det biologiske materiale fortsat kan opbevares. 5) Den private virksomhed, herunder om selskabs-
ejerforhold, ansvarsforhold m.v. Stk. 3. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke yderligere oplysninger aftalen efter stk. 1 skal indeholde. Kapitel 8 Aktindsigt § 36. Reglerne i dette kapitel gælder for patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner,
som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger
institutioner m.v., der er omfattet af stk.
tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreåriges patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning
forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning. Stk.
3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen
om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. Stk.
2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. § 39. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gebyr til dækning af eventuelle kopierings-
forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigten. Kapitel 8 a Forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til mindreåriges helbredsoplysninger § 39 a. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til helbredsoplysninger
andre fortrolige oplysninger fra elektroniske systemer, herunder patientjournaler m.v., fra offentlige
private behandlingssteder
offentlige
private dataansvarlige om en mindreårig under 15 år. § 39 b. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til en mindreårigs helbredsoplysninger
andre fortrolige oplysninger fra elektroniske systemer, herunder patientjournaler m.v. fra offentlige
private behandlingssteder
offentlige
private dataansvarlige, når den mindreårige som følge af kognitiv funktionsnedsættelse el. lign. ikke selv kan varetage sine interesser, jf. §§ 14
18. Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse
indhentning af helbredsoplysninger m.v. § 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov. Stk.
efter behandling af patienter § 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten,
videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse
behov, 2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling, 3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov, 4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre, 5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne, 6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske om en patient, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når a) videregivelsen er nødvendig
relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb
b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse
behov, eller 7) videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen
b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse
behov. Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6
7, videregives. Stk.
formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet
senest 6 måneder efter den anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang
om gennemførelsen heraf. §
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter § 42 a. Sundhedspersoner kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Stk.
2 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner
andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, med patientens samtykke ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter. Stk. 4. Andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, kan ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis det er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten, eller hvis det er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af oplysninger efter stk. 1
2, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil. Stk. 5. Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 1
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for autoriserede sundhedspersoners adgang til at indhente oplysninger i elektroniske systemer om helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger om en patient, der aktuelt er i behandling,
om andre patienter med henblik på at støtte sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige beslutninger som led i patientbehandling. Det gælder
så genetiske oplysninger, der opbevares af Nationalt Genomcenter. Indenrigs-
sundhedsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om de pågældende autoriserede sundhedspersoners mulighed for at anvende teknisk bistand i forbindelse med indhentning af de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt. § 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 3,
tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 5, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles behandlingsstedet eller den sundhedsperson, der har patienten i behandling. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen. Stk. 2. En tilkendegivelse om frabedelse af indhentning af helbredsoplysninger
andre fortrolige oplysninger i et elektronisk system, som drives af en central sundhedsmyndighed, skal ske til denne myndighed, som sikrer, at tilkendegivelsen registreres i det elektroniske system. Stk. 3. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der er nævnt i § 42 a, stk. 3,
den tilkendegivelse om frabedelse, der er nævnt i § 42 a, stk. 5. § 42 c. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private
offentlige dataansvarliges pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i elektroniske systemer inden for sundhedsvæsenet (logning), samt om loggens indhold, opbevaring
sletning. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos offentlige
private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal,
på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling § 42 d. Med patientens samtykke kan autoriserede sundhedspersoner til andre formål end behandling ved opslag i elektroniske patientjournaler
andre systemer, som supplerer patientjournalen, i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger. Stk. 2. Indhentning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtykke, når: 1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten,
a) indhentningen er nødvendig
relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser
behov,
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet
senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen. 2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson,
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb
arbejdsgange, b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning
sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet
privatliv,
e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling. 3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt,
som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne,
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering, behandlingsstedets tilsyns-
kontrolopgaver eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes, b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen,
c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering, behandlingsstedets tilsyns-
kontrolopgaver eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes. 4) Indhentningen foretages af en sundhedsperson
er nødvendig for at kunne videregive oplysninger efter § 43, stk. 2, nr. 1-3, § 45 eller § 45 a. Stk. 3. Andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, kan yde teknisk bistand til den autoriserede sundhedsperson i forbindelse med indhentning af oplysninger efter stk. 1
stk. 2, nr. 1
2, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil. Stk. 4. Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 2, nr. 1
2. Tilkendegivelsen kan være mundtlig eller skriftlig
skal indføres i patientjournalen. Tilkendegivelsen meddeles den sundhedsperson, der er ansvarlig for oplysningerne, eller behandlingsstedet. Stk. 5. En autoriseret sundhedsperson kan i særlige tilfælde videregive oplysninger om en anden sundhedspersons virke indhentet efter § 42 d, stk. 2, nr. 2, hvis betingelserne for videregivelse efter § 43, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. § 42 e. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, skal være skriftligt
skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der nævnt i § 42 d, stk. 1,
den tilkendegivelse, der er nævnt i § 42 d, stk.
andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden patientens samtykke, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives
oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, 2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, 3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns-
kontrolopgaver, 4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan
er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller 5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus. Stk.
formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. §
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde patienter § 45. En sundhedsperson kan
skal efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag
dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge
den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske
hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2. § 45 a. En autoriseret sundhedsperson skal efter anmodning fra politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed snarest videregive oplysninger om en afdød patients helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger om den afdøde, der er nødvendige for politiets
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om retslægeligt ligsyn skal iværksættes efter § 180. En autoriseret sundhedsperson skal desuden efter anmodning fra politiet snarest videregive oplysninger om en afdød patients helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger om den afdøde, der er nødvendige for politiets vurdering af, om retslægelig obduktion skal foretages efter § 184. Stk. 2. Sekretærer
personer med funktion som kapelassistent kan som medhjælp for en autoriseret sundhedsperson videregive oplysninger efter stk. 1. Videregivelse
indhentning af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) § 46. Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler
andre systemer, der supplerer patientjournalen, kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt eller et konkret sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. eller lov om kliniske forsøg med lægemidler. Stk.
47 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter § 46, stk. 2,
1,
om indhentning af oplysninger efter § 46, stk. 5. Stk. 4. Indenrigs-
sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren uanset stk. 1 fastsætte regler om, at oplysninger omfattet af stk. 1, som er behandlet med henblik på at udføre sundhedsfaglige statistiske
videnskabelige undersøgelser, senere kan behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til varetagelse af den registreredes vitale interesser. Videregivelse til tredjelande § 49. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande. Kapitel 10 Tolkebistand § 50. Regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge
privatpraktiserende speciallæge
behandling på sygehus. Stk. 2. Regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år,
som har behov for tolkebistand i henhold til stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets pligt til at yde tolkebistand efter stk. 1-3, herunder om undtagelser fra reglerne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog
for bestemte persongrupper, hvor ganske særlige grunde taler herfor. Kapitel 11 Patientkontorer m.v. § 51. Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede
rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit
udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v.
reglerne om klage-
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontorerne har desuden til opgave at informere, vejlede
rådgive patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne
Grønland om adgang til behandling
rettigheder m.v. Stk. 2. Patientkontorerne skal informere praktiserende læger
speciallæger om reglerne om frit
udvidet frit sygehusvalg m.v.
om deres patienters valgmuligheder i sygehusvæsenet, jf. §§ 86
henvendelser vedrørende de i stk. 1 nævnte opgaver
skal efter anmodning bistå med at udfærdige
fremsende henvendelser til rette myndighed. Stk. 4. Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til patientvejledere på patientkontorerne om patientens helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger til brug for rådgivning
bistand til patienten. Samtykke kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den patientvejleder, der modtager oplysninger. Videregivelse af oplysninger skal indføres i patientjournalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig, at oplysningerne videregives. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse
registrering af oplysninger
samtykke. Stk.
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om patientkontorernes opgaver
funktioner. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om patientkontorernes vejledning af patienter om behandling i udlandet
om patientkontorernes vejledning af personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne
Grønland om behandling her i landet m.v. Stk. 7. Regionsrådet fastsætter nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige
organisatoriske placering samt for deres virksomhed, herunder for, hvilke forhold der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes til indenrigs-
sundhedsministeren. Stk. 8. Patientkontorerne udarbejder årsberetninger for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til indenrigs-
sundhedsministeren. § 51 a. Styrelsen for Patientsikkerhed indsamler oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen, herunder til brug for Kommissionens udarbejdelse af rapporter m.v. om grænseoverskridende sundhedsydelser. Det påhviler regionsråd
kommunalbestyrelser at give oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed herom. Stk.
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indsamling af oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen
om Styrelsen for Patientsikkerheds koordination af patientkontorernes virksomhed vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser. Afsnit IV Transplantation Kapitel 12 Transplantation fra levende
afdøde personer Transplantation fra levende personer § 52. Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil, kan væv
andet biologisk materiale udtages i personens levende live til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske. Stk. 2. Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt ganske særlige grunde taler derfor, kan indgrebet dog foretages med samtykke fra en person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens indehaver. For en person, som er under 15 år, kan samtykket gives af forældremyndighedens indehaver, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. For en person, der mangler evnen til selv at give samtykke, kan samtykket gives af værgen, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan samtykke for en person, der mangler evnen til selv at give samtykke, gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen dertil
betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Der kan dog ikke gives samtykke til, at der fra en person under 18 år eller fra en person, som mangler evnen til selv at give samtykke, udtages ikke gendanneligt væv. Stk. 3. Fra en person, som er under 15 år, eller som mangler evnen til selv at give samtykke, kan der alene udtages væv, dersom 1) der ikke findes en egnet donor, som har evnen til at samtykke, 2) modtageren er bror, søster, barn, forælder eller i særlige tilfælde nærtstående familiemedlem til donoren, 3) donationen skaber mulighed for at redde modtagerens liv
4) den pågældende potentielle donor ikke gør indvendinger. Stk. 4. Indgreb på personer under 18 år
på personer, som ikke selv kan give samtykke, skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed, inden indgrebet finder sted. Stk. 5. Inden samtykke meddeles, skal den eller de pågældende, som giver samtykket, af en læge have modtaget oplysning om indgrebets beskaffenhed
følger samt om risikoen ved indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den eller de pågældende har forstået betydningen af de meddelte oplysninger. Stk. 6. Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art
samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare for personen. Transplantation fra afdøde personer § 53. Fra en person, der er død på eller som død er indbragt til et sygehus eller lignende institution, kan væv
andet biologisk materiale udtages til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske efter reglerne i stk. 2-
afdødes nærmeste giver samtykke til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet ikke foretages. Stk.
forskning efter § 54 a må kun foretages af læger, der er ansat på sygehuse eller lignende institutioner,
som Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt dertil. Stk.
54 a må ikke foretages af de læger, der har behandlet afdøde under dennes sidste sygdom eller har konstateret personens død. Stk.
afdødes nærmeste pårørende giver samtykke hertil. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste pårørende, kan der ikke ske forskning på afdøde. Stk.
hjertevirksomhed er indtrådt. §
andre mindre indgreb, som ganske må ligestilles hermed. Afsnit V Praksissektorens ydelser Kapitel 13 Regionsrådets ansvar for ydelser i praksissektoren § 57. Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe
sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V. Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at sikre, at borgere kan modtage vederlagsfri sygebesøg i hjemmet. § 57 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling ved læge på regionsrådets egne klinikker etableret efter § 227, stk. 5
8, til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer fra Færøerne
Grønland, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8
Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling
begrænsning af modtagelse af patienter fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne
Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v. § 57 b. Regionsrådet fastsætter på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk.
kommunalbestyrelserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v. § 57 d. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis
anvende datafangst. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om kodning
datafangst. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om praksis efter stk. 2. Kapitel 13 b Krav til
obligatoriske opgaver m.v. for praktiserende tandlæger § 57 e. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1
2, skal skriftligt meddele dette til regionsrådet. Meddelelse skal gives med 1 måneds varsel til den
om sundhedsfaglig virksomhed. § 57 g. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tegne en erhvervsansvarsforsikring. § 57 h. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal offentliggøre de oplysninger om deres praksis, herunder udarbejde en praksisdeklaration, der er relevante i forbindelse med borgerens valg af tandlæge. Stk.
har det væsentlig indflydelse på prisoverslaget, skal tandlægen informere patienten herom
tilbyde et revideret skriftligt uspecificeret prisoverslag. Informationen skal gives på et tidspunkt, hvor patienten har mulighed for at fravælge den foreslåede behandling. Stk. 4. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1
2
om prisoverslag efter stk. 3. § 57 i. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal benytte elektroniske it-løsninger i forbindelse med journalføring
kommunikation med sundhedsmyndigheder. Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tilstræbe at give patienterne mulighed for elektronisk kommunikation, herunder elektronisk tidsbestilling
indkaldelse. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten for praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, til at benytte elektroniske it-løsninger, jf. stk.
skal selv udøve tandlægevirksomhed på mindst en af adresserne. Stk.
som flytter sin praksis til en ny adresse, skal give regionsrådet i den region, hvori praksis er beliggende, meddelelse herom, inden eller samtidig med at flytningen finder sted. Flyttes praksis til en anden region, skal meddelelsen
så gives til regionsrådet i denne region. Stk. 5. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om praksisformer efter stk. 1, herunder om ejerskab, ledelsesmæssig sammensætning, vedtægter
personligt ansvar. § 57 k. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal ved længerevarende fravær overdrage ansvaret for drift af praksis til en stedfortrædende tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge skal have tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed. Stk.
2
meddele det til kommunen. Ved udstedelse af særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, skal en person foretage et valg mellem sikringsgruppe 1
2
meddele det til Udbetaling Danmark. Stk. 2. Personer, der ikke inden for en af indenrigs-
sundhedsministerens fastsat frist har givet meddelelse om valg af sikringsgruppe, bliver omfattet af sikringsgruppe 1. Stk. 3. Personer mellem 15
18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 4. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om valg af sikringsgruppe m.v., herunder situationer, hvor kommunalbestyrelsen efter udstedelse af sundhedskort efter § 12, stk. 1, eller Udbetaling Danmark efter udstedelse af særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, kan overføre en person fra gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke. Kapitel 15 Ydelser Lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge § 59. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge
meddele det til kommunen. Stk. 2. Meddelelse om valg af alment praktiserende læge skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3.
18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 5. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med lægeskift. §
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers ret til vederlagsfri behandling hos alment praktiserende læge. §
ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. §
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk.
sundhedsministeren . Stk. 4. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at kravet om henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang. Endvidere kan indenrigs-
sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at en praktiserende speciallæge kan henvise til behandling hos en anden praktiserende speciallæge i nærmere bestemt omfang. Stk. 5. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, efter stk. 2. Valg af tandlæge
tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge § 64 a. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1
2,
som ikke har ret til vederlagsfri tandpleje i henhold til § 127, kan frit vælge tandlæge blandt samtlige praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. Stk. 2. Regionsrådet offentliggør en liste over de praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. § 64 b. Regionsrådet yder tilskud til tandlægehjælp, jf. stk. 2, til personer omfattet af sikringsgruppe 1
2, som ikke modtager tandpleje efter §§ 131
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tandlægehjælp omfattet af stk. 1, herunder om omfanget af tandplejeydelser, indhold
anvendelse af tandplejeydelser
det tilskud, der ydes til tandplejeydelser. Endvidere fastsætter indenrigs-
sundhedsministeren regler om borgerens egenbetaling for modtagelse af tandplejeydelser, herunder regler om afregning
adgang til at modtage prisoverslag, samt gebyr for udeblivelse
afbrudt behandling. Stk. 3. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til tandlægehjælp til borgere, der modtager tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. § 64 c. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal sikre, at patienter, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse
eventuel behandling inden for en rimelig frist afhængigt af problemets alvor
patientens eventuelle smerter. Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal i samarbejde med øvrige praktiserende tandlæger i den region, hvor praksis er beliggende, bidrage til at sikre etablering af en tandlægevagtordning i regionen. Økonomisk ramme, afregning
kontrol § 64 d. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om den økonomiske ramme for tilskud til behandling, jf. § 64 b, stk. 1, herunder om udmøntning af den økonomiske ramme i forhold til konkrete tandplejeydelser, jf. § 64 b, stk. 2. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om, at finansiering af udgifterne til driften af de klageordninger om praktiserende tandlæger, der reguleres efter §§ 1, 2
3 b i lov om klage-
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
finansieringen af de erstatningssager, der er henlagt til behandling hos en privat institution, kan indgå i den økonomiske ramme omfattet af stk.
tandlægens opgørelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere undersøgelse. Undersøgelsen skal så vidt muligt være afsluttet inden den følgende afregningsmåned. Stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for krav om tilbagebetaling efter stk. 1
2, herunder om tidspunkter
intervaller for opgørelse af tilbagebetalingskrav
om krav om tilbagebetaling for tandlæger, der, jf. § 57 e, stk. 3, er ophørt med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. § 64 f. Regionsrådene fører løbende en opgørelse over tandplejeydelser, der er afregnet efter § 64 d, stk. 3, fordelt på den enkelte praksis
regionen som helhed. Opgørelsen skal efter anmodning stilles til rådighed for Indenrigs-
Sundhedsministeriet
underliggende styrelser. Stk. 2. Regionsrådene kan ved afvigende ydelsesmønstre
på baggrund af opgørelserne efter stk. 1 fastsætte højestegrænser for afregning af tilskud til tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. Stk. 3. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til at udarbejde en opgørelse efter stk. 1
2
adgangen til at fastsætte højestegrænser efter stk.
sundhedsministeren tilskud til briller til børn under 16 år. § 70 a. (Ophævet) § 71. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskud til anden behandling end nævnt i §§ 64 b
66-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter §§ 66-
66-71 omhandlede ydelser. Kapitel 15 a Høreapparatbehandling § 73 a. Regionsrådet tilbyder høreapparatbehandling efter henvisning fra en speciallæge i øre-, næse-
halssygdomme foretaget i overensstemmelse med visitationsretningslinjer fastsat i medfør af § 73 b, stk.
sundhedsministeren fastsætter regler om tilskud til høreapparatbehandling hos godkendte private leverandører af høreapparatbehandling, herunder om afregning af tilskud. § 73 b. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling, herunder om visitationsretningslinjer for henvisning til høreapparatbehandling. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger speciallæger i øre-, næse-
halssygdomme skal give patienter i forbindelse med henvisning til høreapparatbehandling. § 73 c. Indenrigs-
sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, godkender private leverandører, som kan udføre høreapparatbehandling til patienter over 18 år med ukompliceret eller ikke svært høretab. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, kan tilbagekalde en godkendelse fra en privat leverandør af høreapparatbehandling, der ikke overholder vilkår fastsat i en godkendelse, krav efter § 73 d, stk. 1, eller krav fastsat i medfør af stk. 4, § 73 b, stk. 1,
2
sundhedsministeren fastsætter regler om betingelser
vilkår for godkendelse som privat leverandør af høreapparatbehandling
om betingelser for fortsat godkendelse som privat leverandør af høreapparatbehandling. § 73 d. Godkendte private leverandører af høreapparatbehandling skal tydeligt oplyse patienten om muligheden for at få et høreapparat, der ikke overstiger tilskuddet, regionsrådet yder efter § 73 a, stk. 2,
om sortiment
pris på de enkelte høreapparater hos leverandøren, herunder om, hvorvidt leverandøren tilbyder høreapparater inden for tilskudsgrænsen. Godkendte private leverandører skal endvidere tydeligt oplyse patienten om ejerforholdene for salgsstedet. Stk. 2. Personer, som arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter hos en godkendt privat leverandør af høreapparatbehandling, har tavshedspligt om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold
andre fortrolige oplysninger. Stk. 3. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om godkendte private leverandørers indsamling
opbevaring af oplysninger om høreapparatbehandling
indberetning af sådanne oplysninger til de centrale sundhedsmyndigheder. § 73 e. Indenrigs-
sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, fører tilsyn med godkendte private leverandører af høreapparatbehandling. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om tilsyn med godkendte private leverandører af høreapparatbehandling, herunder om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn. § 73 f. Indenrigs-
sundhedsministeren kan delegere kompetence til at meddele godkendelse efter § 73 c, stk. 1
2,
føre tilsyn efter § 73 e, stk. 1, til en privat aktør. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om delegation af kompetence til at meddele godkendelse
føre tilsyn til en privat aktør, herunder om krav til de private aktører. Stk. 3. Delegeres beføjelser til en privat aktør, finder forvaltningsloven
de almindelige forvaltningsretlige regler
principper samt lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på den private aktørs administration af de delegerede opgaver. § 73 g. Indenrigs-
sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, opkræver gebyr fra godkendte private leverandører af høreapparatbehandling til dækning af omkostninger ved godkendelse
tilsyn. Stk. 2. Private aktører, der delegeres beføjelser til efter § 73 f, opkræver betaling fra godkendte private leverandører af høreapparatbehandling til dækning af omkostninger ved godkendelse
tilsyn. Stk. 3. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrernes
betalingens størrelse
om opkrævning af gebyrerne
betalingen. § 73 h. Udskiftning af et høreapparat kan tidligst ske efter 4 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Tidsfristen gælder separat for hvert høreapparat. Stk. 2. Der kan dog ske udskiftning at et høreapparat før 4-årsperiodens udløb, når 1) der foreligger en lægefaglig vurdering af, at der er indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, 2) legemlige forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparatet eller 3) høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand el.lign. § 73 i. Speciallæger i øre-, næse-
halssygdomme, der arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, må ikke fra den
sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke speciallæger
hvilket ejerskab der omfattes af stk.
tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. §
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af sådanne institutioner. Stk. 3. Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med de i § 79, stk. 2
3, nævnte private specialsygehuse m.fl., som er beliggende i regionen. Stk. 4. Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med selvejende hospicer, som er beliggende i regionen,
som ønsker at indgå aftale om tilbud af hospicepladser. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om det antal hospicepladser, som et regionsråd skal tilbyde at indgå driftsoverenskomst om,
om vilkår for driftsoverenskomsten. Stk. 5. Indenrigs-
sundhedsministeren kan efter ansøgning fra en privat institution som nævnt i stk. 2
4 bestemme, at frit valg-reglerne i § 86 helt eller delvis skal finde anvendelse på institutionen. § 75 a. Regionsrådet kan indgå aftale med landets retsmedicinske institutter om varetagelse af lægevidenskabelig obduktion af personer, som pludseligt
uventet er afgået ved døden. § 76. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om et regionsråds adgang til som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver at drive eller benytte sygehuse
institutioner i udlandet, herunder om regionernes betaling for behandling i udlandet. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter, i hvilket omfang reglerne i afsnit VI
i § 171 om befordring finder anvendelse, når et regionsråd driver eller benytter institutioner i udlandet. §
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde sygehusbehandling til personer, som ikke har ret til sygehusbehandling efter denne lov. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger
ydelser på regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler
udstyr til offentlige myndigheder
private virksomheder. Stk. 3. Et regionsråd kan samarbejde med offentlige myndigheder
private virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen af fælles opgaver efter afsnit VI, XI, XII
XIV-XVI
opgaver, der har tilknytning hertil,
som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgivning, samt påtage sig dermed forbundne udgifter, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at samarbejder som nævnt i stk. 3, der medfører indskrænkninger i regionsrådets beføjelser, skal godkendes af ministeren, herunder om, at kravet om godkendelse alene gælder nærmere former for samarbejde. Stk. 5. Et samarbejde, som efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kræver godkendelse, anses for godkendt, medmindre regionsrådet modtager afslag på godkendelse, inden 1 måned efter at indenrigs-
sundhedsministeren har modtaget orientering fra regionsrådet om samarbejdet. Stk. 6. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte regler om proceduren for godkendelse i medfør af regler udstedt efter stk. 4, herunder om orientering af ministeren, om, hvilke oplysninger orienteringen skal indeholde,
om udsættelse af fristen, såfremt de nødvendige oplysninger ikke foreligger ved orienteringen. Stk. 7. En kommunalbestyrelse kan deltage i samarbejder efter stk. 3, når samarbejdet tillige varetager opgaver, som kommunerne lovligt kan varetage. En kommunalbestyrelses deltagelse i et samarbejde med regionsråd
andre kommunalbestyrelser, der medfører indskrænkning i kommunalbestyrelsens beføjelser, skal godkendes af indenrigs-
sundhedsministeren efter proceduren i stk. 5
regler fastsat i medfør af stk.
sundhedsministerens godkendelse påtage sig opgaver
dermed forbundne udgifter, som ikke er omfattet af denne lov, såfremt det har væsentlig betydning for varetagelsen af regionsrådets opgaver efter afsnit VI, XI, XII
XIV-XVI. § 78 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling efter afsnit VI til patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne
Grønland, der ikke har bopæl her i landet, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8
Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sygehusydelser, persongrupper, betaling
begrænsning af modtagelse af patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne
Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v. Kapitel 17 Sygehusbehandling m.v. § 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen
ved andre regioners sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge. Personen kan
så være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. 2.
RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet Haslev, Sclerosehospitalet Ry, Specialhospitalet for Polio-
Ulykkespatienter, Sano Middelfart, Sano Aarhus, Sano Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord Rehabilitering
Center for Hjerneskade. Stk.
Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der. § 81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII
VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-
Grønland. Stk. 4. Hvor særlige forhold taler herfor, kan indenrigs-
sundhedsministeren uanset reglerne i §§ 79
80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor. Stk. 5. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen. § 82. Når regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i en anden region, skal det ske på samme vilkår, hvorpå regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i regionen. Kapitel 17 a Diagnostiske undersøgelser, udredning m.v. § 82 a. En person, der er henvist til en diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læger, jf. § 60,
praktiserende speciallæger, jf. § 64, kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. §
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at praktiserende kiropraktorer kan henvise til en diagnostisk undersøgelse på et sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos den praktiserende kiropraktor. Stk. 4. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for diagnostiske undersøgelser i medfør af stk. 1-3, herunder om afgrænsning af
vilkår for undersøgelser,
kan undtage bestemte undersøgelsesformer. § 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse
klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk.
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning
regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1
jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. § 84. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus. § 85. Personer mellem 50
69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk.
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse. § 85 a. Personer med en livmoderhals har fra det 23. år ret til screening for livmoderhalskræft i bopælsregionen. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for livmoderhalskræft efter stk. 1. § 85 b. Personer mellem 50
74 år har ret til screening for tyk-
endetarmskræft i bopælsregionen. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for tyk-
endetarmskræft efter stk.
de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud
kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Stk. 2. Et sygehus kan afvise at modtage personer i medfør af stk. 1, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager,
hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Indenrigs-
sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren, social-
boligministeren
udlændinge-
integrationsministeren fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1
a
87, når 1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner, 2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse
anden tvang i psykiatrien eller straffeloven, 3) de er anbragt på en sikret døgninstitution i henhold til lov om social service eller barnets lov, herunder som led i en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, eller 4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven. Kapitel 20 Udvidet frit sygehusvalg §
udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. For en person, som er henvist til sygehusbehandling
udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til
med den
sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1-3
sundhedsministeren fastsætter regler om 1) afgrænsning af
vilkår for udredning
behandling, der er omfattet af stk. 1-3,
kan herunder undtage bestemte udrednings-
behandlingsformer, 2) krav til indhold
udformning af informationsmateriale vedrørende udredning
behandling samt regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om udredning
behandling, der er omfattet af stk. 1-3,
3) krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4. Kapitel 20 a Kennedy Centret § 87 a. Praktiserende læger, speciallæger
andre, der virker inden for social-
sundhedsvæsenet, kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn
unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-, sundheds-
undervisningsmyndighederne. Stk. 2. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til
fra Kennedy Centret efter stk. 1. Kapitel 20 b (Ophævet) Kapitel 20 c Voldgiftsnævn § 87 i. Hvis der opstår tvist mellem Danske Regioner
de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark eller sygehuse, klinikker m.v. i udlandet om vilkårene for en aftale om undersøgelse
behandling efter § 87 stk. 4, kan sygehusene, klinikkerne m.v. hver især eller i forening indbringe tvisten for et voldgiftsnævn. Stk. 2. Når der indbringes en sag for voldgiftsnævnet, udpeger indenrigs-
sundhedsministeren til nævnet en opmand
en suppleant for opmanden. Danske Regioner udpeger en voldgiftsmand,
sygehusene, klinikkerne m.v. udpeger en voldgiftsmand. Både opmand, suppleant
voldgiftsmænd skal have økonomisk indsigt
indsigt i sundhedsvæsenets forhold. Stk. 3. Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager opmanden samt de to voldgiftsmænd. Opmanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling. Indenrigs-
sundhedsministeriet yder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet. Stk. 4. Indenrigs-
sundhedsministeren fastsætter regler om voldgiftsnævnet
om behandlingen af voldgiftssager, herunder forretningsordenen. Ministeren fastsætter endvidere regler om vederlag til opmand, voldgiftsmænd
de særligt sagkyndige, som bliver tilkaldt,
om sagsomkostninger
deres fordeling. Stk.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.