BEK H#LOKDOK04 B B20240027205 DA001286 242270 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker 2024 2024-03-17 2024-03-19 2026-01-29 Historic 272 Lovtidende A 2024-03-19 2026-01-28 A20240096129 2024-08-16 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Cykel- og motorcykelmekaniker Nej Andreas Bosmann Engsig\nVicedirektør Vibeke Overvad Jensen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Børne- og Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 23/17319 Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024, og efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Formål og opdeling § 1. Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen har som overordnet formål, at eleverne og lærlingene gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Vedligehold og reparation af cykler. 2) Vedligehold og reparation af knallerter. 3) Vedligehold og reparation af motorcykler. Stk. 2. Eleven og lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven og lærlingen har valgt. Stk. 3. Uddannelsen til motorcykelmekaniker, jf. stk. 4, nr. 2, indeholder trin 1, knallertmekaniker, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller med et af følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1) Cykelmekaniker. 2) Motorcykelmekaniker. Varighed § 2. Uddannelsen varer fra 3 år og 3 måneder til 4 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbets speciale cykelmekaniker 2 år og 9 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst fire skoleperioder. Uddannelsens hovedforløb på trin 1, knallertmekaniker, varer 2 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Uddannelsens speciale, motorcykelmekaniker (trin 2), varer yderligere 1 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Stk. 3. For elever og lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens hovedforløb for trin 1, knallertmekaniker, 2 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 13,5 uger. Uddannelsens hovedforløb varer for trin 2, specialet cykelmekaniker, 2 år og 8 måneder, hvoraf skoleundervisningen varer 18 uger. Uddannelsens hovedforløb varer for trin 2, specialet motorcykelmekaniker, yderligere 1 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, (euv2) i lov om erhvervsuddannelser. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet § 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau: 1) Kan gengive grundlæggende love fra fysikken, herunder love om hydraulik og varmepåvirkning af materialer. 2) Kan gøre rede for relevante værktøjer, maskiner og materialer samt gængse faglige udtryk og begreber. 3) Kan medvirke til at udføre service og reparation af en cykels lysanlæg med brug af Ohms lov og viden om elektriske systemer. 4) Kan medvirke til at adskille og montere en cykel med udvendige gearsystemer efter gældende regler. 5) Kan medvirke til at udføre eftersyn og kontrol af bremsesystemer, herunder hydrauliske bremser på cykel, knallert, scooter og motorcykel med brug af gældende lovgivning for disse. 6) Kan medvirke til reparation af hjul på cykel, knallert, scooter og motorcykel, herunder udskifte eger og hjullejer samt oprette og afbalancere hjulene. 7) Kan gøre rede for knallert- og motorcykelmotorers grundlæggende opbygning og virkemåde for både to- og firetakters motorer. 8) Kan medvirke til at udføre eftersyn og enkel fejlfinding på tændingssystemer på knallerter og motorcykler, herunder udføre udmåling af komponenter med anvendelse af relevante testere og måleudstyr til diagnosticering. 9) Kan anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces som for eksempel diagrammer, statistik og vejledninger. 10) Kan tage stilling til værdien af løbende dokumentation, evaluering og formidling af egne arbejdsprocesser, metoder og resultater. 11) Kan udarbejde enkel dokumentation, herunder arbejdssedler, egenkontrol og lignende, samt udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster inden for uddannelsens jobområde. 12) Kan udføre hensigtsmæssig mundtlig og skriftlig kommunikation med medarbejdere og leverandører. 13) Kan arbejde efter gældende sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, herunder redegøre for kvalitetskrav og metoder samt vurdere, om eget arbejde opfylder de kvalitetsmæssige krav. 14) Kan udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt med brug af viden om arbejdsrelevant ergonomi. 15) Kan anvende digitale teknologier og medier til faglig informationssøgning om kommunikation. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau: 1) Kan udføre enkle eftersyn på indvendige og udvendige transmissionssystemer på en cykel med faglig sikkerhed og brug af faglige anvisninger. 2) Kan udføre faglig sikker klargøring af en ny cykel til kunde med brug af faglige anvisninger og gældende lovgivning for udstyr og sikkerhed. 3) Kan udføre faglig sikker lapning af punkterede slanger samt udskiftning af dæk og slange på forskellige cykler, knallerter, scootere og motorcykler med brug af faglige anvisninger. 4) Kan udføre fagligt sikkert eftersyn på cykel-, knallert-, scooter- og motorcykelhjul med brug af faglige anvisninger. 5) Kan udføre faglig sikker udmåling og enkel fejlfinding på forskellige lysanlæg og elektriske systemer på knallerter, scootere og motorcykler ud fra faglige anvisninger, herunder udføre udmålinger med anvendelse af relevante testere og måleudstyr til diagnosticering, Ohms lov og viden om elektriske systemer. 6) Kan udføre faglig sikker adskillelse, enkel reparation og justering af en transmission samt udføre funktionstest i prøvebænk på knallert, scooter og motorcykel med brug af faglige anvisninger. 7) Kan tage ansvar for opgaveløsning i samarbejde med andre. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakterkrav: 1) Matematik på E-niveau, bestået. 2) Engelsk på F-niveau, bestået. Stk. 5. Eleven eller lærlingen skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) ”Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater”, jf. Arbejdstilsynets retningslinjer. 2) ”Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring”, jf. Arbejdstilsynets regler. 3) Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, inkl. færdselsrelateret første- hjælp”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020. 4) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. Kompetencer i hovedforløbet § 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Lærlingen kan justere og reparere mekaniske og hydrauliske bremser og bremsesystemer i henhold til gældende sikkerhedsmæssige krav og lovgivning. 2) Lærlingen kan vælge, opsætte samt udføre systematisk fejlfinding, diagnose og reparation på indvendige og udvendige transmissioner, herunder både analoge og elektroniske transmissionssystemer. 3) Lærlingen kan vælge, opsætte, kontrollere og fejlrette elektriske systemer på en cykel samt vejlede ved brug af lygter og lyssystemer. 4) Lærlingen kan opsætte samt udføre systematisk fejlfinding, diagnose, vedligehold og opdatering af digitale og elektriske systemer, udskifte motor og andet tilbehør samt vejlede om brug af batterier på elcykler. 5) Lærlingen kan udføre kontrol af stel samt opsætning, systematisk fejlfinding, indstilling og reparation af affjedring og styretøj. 6) Lærlingen kan måltage, indstille, sammensætte og ombygge specialcykler med brug af gældende standarder og lovgivning for specialcykler, herunder også lad- og cargocykler. 7) Lærlingen kan bygge og udvælge cykelhjul med forskellige opspændingsmønstre og forskellig centre- ring samt udføre kontrol, fejlfinding og reparation af cykelhjul. 8) Lærlingen kan ved fremstilling, vedligehold og reparation vælge og anvende relevante materialer på baggrund af viden om de anvendte materialers egenskaber, herunder metaller, kompositmaterialer og plastmaterialer. 9) Lærlingen kan vejlede ved valg af dele og systemer på køretøjerne ud fra behov og optræde som supplerende sælger på baggrund af kundeforståelse, den gældende købelov samt branchens salgsstruktur. 10) Lærlingen kan indsamle og målrettet formidle faglig og erhvervsmæssig information både mundtligt og skriftligt, på såvel dansk som engelsk. 11) Lærlingen kan arbejde efter gældende forskrifter og sikkerheds- og miljøregler i alle arbejdsopgaver, herunder også agere miljøbevidst og i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling. 12) Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved f.eks. metode- og materialevalg inden for uddannelsens jobområder. 13) Lærlingen kan udvise kendskab til iværksætter- og selvstændighedsbegrebet, herunder opnå kendskab til de vilkår, der knytter sig til etablering af egen virksomhed. 14) Lærlingen kan udføre specielle arbejdsfunktioner, som ligger inden for virksomhedens virkeområde, eller som har betydning for elevernes fremtidige beskæftigelsesmuligheder. 15) Lærlingen kan anvende internationale kompetencer til at forstå sammenhænge og varetage arbejdsopgaver i forhold til et internationaliseret arbejdsmarked. 16) Lærlingen kan kontrollere, fejlfinde, justere og reparere mekaniske og hydrauliske bremser, bremsesystemer, aktiveringssystemer samt affjedringskomponenter og affjedringssystemer på en- eller flercylindrede køretøjer. 17) Lærlingen kan kontrollere samt udføre rationelt fejlfindingsforløb og reparation af transmissioner, transmissionssystemer og aktiveringssystemer på en- eller flercylindrede køretøjer. 18) Lærlingen kan opsætte samt tilrettelægge og udføre kontrol, rationelt fejlfindingsforløb og reparation på tændingssystemer og elektriske systemer, enkle elektroniske anlæg, lygter og ledningsnet på encylindrede køretøjer. 19) Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre fejlfindingsforløb og reparation på encylindrede køretøjer med brug af el-teknisk udstyr og digitale informationssystemer. 20) Lærlingen kan udføre fejlfinding, vedligehold og reparation af komponenter og systemer på elscootere og elmotorcykler, herunder håndtering af batterier, efter gældende regler og lovgivning. 21) Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre rationelt fejlfindingsforløb, indstilling og reparation af 2- og 4-taktsmotorer, indsprøjtningssystemer, udstødningssystemer og indsugningssystemer, herunder komponenter, på encylindrede køretøjer. 22) Lærlingen kan udmåle, kontrollere, fejlfinde og reparere stel, styretøj, hjul og dæk på encylindrede køretøjer, herunder udskifte eger og oprette hjul. 23) Lærlingen kan vælge materialer samt bearbejde, fremstille, vedligeholde og reparere med egnede materialer på alle køretøjernes dele. 24) Lærlingen kan kontrollere, tilrettelægge og udføre systematisk fejlfindingsforløb og reparation af bremser og bremsesystemer på flercylindrede motorcykler, med hensyntagen til gældende sikkerheds- og miljømæssige krav. 25) Lærlingen kan opsætte, kontrollere, justere og reparere elektroniske affjedringskomponenter på flercy- lindrede motorcykler. 26) Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre systematisk fejlfindingsforløb og reparation af transmissioner og transmissionssystemer på flercylindrede motorcykler. 27) Lærlingen kan tilrettelægge og udføre systematisk fejlfindingsforløb og reparation på tændingssystemer og elektriske systemer, elektroniske anlæg, lygter, ledningsnet og ledningsanlæg på flercylindrede motorcykler. 28) Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre fejlfindingsforløb og reparation på flercylindrede motorcykler med brug af el-teknisk udstyr og digitale informationssystemer. 29) Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre rationelt fejlfindingsforløb, indstilling og reparation af 4-taktsmotorer, indsprøjtningssystemer, udstødningssystemer og indsugningssystemer, herunder komponenter, på flercylindrede motorcykler. 30) Lærlingen kan udføre systematisk fejlfindingsforløb og reparere stel, styretøj, lejer og forgaffel på flercylindrede motorcykler. 31) Lærlingen kan oprette sagsakter og dokumentere skader i takseringssystem. 32) Lærlingen kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen. Stk. 2. Kompetencemålene i stk. 1, nr. 9-15 og nr. 32, gælder for alle lærlinge i hovedforløbet. Stk. 3. Kompetencemålene i stk. 1, nr. 1-8, gælder for specialet cykelmekaniker. Kompetencemålene i stk. 1, nr. 16-23, gælder for knallertmekaniker (trin 1). Kompetencemålene i stk. 1, nr. 23-31, gælder for specialet motorcykelmekaniker (trin 2). Godskrivning § 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Afsluttende prøve § 6. Uddannelsens afsluttende prøve på trin 1, knallertmekaniker, afholdes som en del af sidste skoleperiode. Trinprøven skal kun aflægges af lærlinge, som afslutter uddannelsen med det pågældende trin. Prøven afholdes af skolen og består af en praktisk prøve med mundtlige elementer. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Lærlingen skal inden aflæggelse af den afsluttende prøve have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende regler om kørekort. De nærmere kriterier for erhvervelse af kørekort er angivet i uddannelsesordningen. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold, efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse blive fritaget for kravet om kørekort. Stk. 2. Prøven varer i alt 2 timer. Prøven stilles af skolen. Lærlingen skal udføre flere forskellige praktiske opgaver. Stk. 3. Eksaminator og bedømmere skal være til stede under hele prøven. Stk. 4. Prøvens grundelementer er: 1) Mål og krav til prøven er, at lærlingen ved prøven skal vise, at kompetencemålene for trin 1 er nået, ved at planlægge, gennemføre og mundtligt redegøre for fejlfinding, reparation og vedligehold på knallertens/scooterens defekte og slidte dele. 2) Eksaminationsgrundlaget består af den udleverede opgavetekst samt udstyret og køretøjet, hvorpå lærlingen har udført den praktiske prøve. 3) Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens individuelle og samlede præstation i besvarelsen af prøven. 4) Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af opfyldelse af kompetencemålene på trinnet. Skolen fastsætter for trinnet nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende generelle kriterier:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.