Kvalitet Børne-
Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning
Kvalitet, j.nr. 23/17613 Børne-
Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning
Kvalitet Bekendtgørelse om værktøjsuddannelsen I medfør af § 4, stk. 2,
2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024,
1
2,
3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022,
efter bestemmelse fra, samråd med
inddragelse af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 12
13, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning
Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Formål
opdeling § 1. Værktøjsuddannelsen har som erhvervsuddannelse som overordnet formål, at elever
lærlinge gennem skoleundervisning
oplæring opnår viden
færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Konstruktion af arbejdstegninger
anden dokumentation til værktøjsfremstilling. 2) Planlægning
udførelse af værktøjsfremstilling på spåntagende bearbejdningsmaskiner. 3) Kommunikation
samarbejde med kunder, kollegaer
andre indenlandske
udenlandske interessenter om værktøjers udformning
funktion. 4) Planlægning
gennemførelse af reparation
vedligeholdelse af form-
pladeværktøjer samt udstyr til værktøjer. 5) Økonomisk
teknisk kalkulation samt optimering af produkter
processer ved værktøjsfremstilling. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin, jf. stk. 3
4, som eleven eller lærlingen har valgt. Stk.
6 måneder til 5 år
6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1.
2. del, der hver er på 20 uger,
hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, værktøjsmager, 3 år
6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 40 uger fordelt på mindst fem skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens speciale varer yderligere 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Stk. 3. For elever
lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, værktøjsmager, 3 år
5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 36 uger. Hovedforløbet på uddannelsens speciale varer yderligere 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 13,5 uger. Stk.
3 varer uddannelsens hovedforløb for lærlinge i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 72,6 uger fordelt på fire skoleperioder for trin 1 værktøjsmager. Alle skole-
oplæringsperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet §
andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet,
udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. 2) Eleven eller lærlingen kan udføre rengørings-, smørings-
vedligeholdelsesopgaver på maskiner, efter gældende regler. 3) Eleven eller lærlingen kan kontrollere måleværktøjer, kvalitetsvurdere fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære
mikrometermåleværktøj, samt udføre justering
vedligeholdelse af måleværktøjer. 4) Eleven eller lærlingen kan udføre beregning af geometrikoordinater
skæringspunkter til arbejde med ISO-programmering af CNC-styrede maskiner, der minimum afprøves ved simulering. 5) Eleven eller lærlingen kan udføre en omkostningsmæssig for-
efterkalkulation for de fremstillede maskin-
værktøjsdele. 6) Eleven eller lærlingen kan udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster inden for uddannelsens jobområde. 7) Eleven eller lærlingen kan udarbejde enkel dokumentation
udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster på engelsk inden for uddannelsens jobområde. 8) Eleven eller lærlingen kan læse
forstå relevante teksters betydning
anvendelse på engelsk inden for uddannelsens jobområde. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau: 1) Eleven eller lærlingen kan fremstille arbejdstegninger, materialelister
emnetegninger, udarbejdet i 2D, 3D
isometriske, ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer
standarder for afbildning, tolerancer, målsætning
samt isometrisk tegning, samt forklare geometriske karakteristika udført på 2D arbejdstegninger. 2) Eleven eller lærlingen kan, i samarbejde med andre, på internettet opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, publikationer med henblik på fastlæggelse af skæredata
overfladebeskaffenhed. Derudover hente viden om sprøjtestøbe-
stanseværktøjers funktion
opbygning
metoder til produktionsplanlægning
fremstilling af maskin-
værktøjsdele. 3) Eleven eller lærlingen kan ved hjælp af korrekt valgt data for spåntagende bearbejdning, planlægge, fremstille, optimere
udføre produktion af enkle maskin-
værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe-
boreoperationer på konventionelle maskiner. 4) Eleven eller lærlingen kan i overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer
overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning samt fremstilling af enkle maskin-
værktøjsdele, udarbejde en operationsbeskrivelse, produktionsplanlægning, materialeliste eller anden dokumentation for de fremstillede maskin-
værktøjsdele ved hjælp af IT. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau
med følgende karakter: 1) Fysik på F-niveau, bestået. 2) Matematik på D-niveau, bestået. Stk.
Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr.
lærlinge, der opnår de i stk. 6 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger
2,5 uger,
fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger
2 uger. Stk.
lærlinge, der har gennemført grundforløbet til støberitekniker, cnc-teknikeruddannelsen
industriteknikuddannelsen, har adgang til hovedforløbet på værktøjsuddannelsen. Kompetencer m.v. i hovedforløbet § 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Lærlingen kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper
i andre former for samarbejde med kollegaer. 2) Lærlingen kan kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden. 3) Lærlingen kan instruere andre inden for eget fagområde. 4) Lærlingen kan arbejde kvalitetsbevidst
udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer. 5) Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg
produktion inden for uddannelsens jobområder
koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse
evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen. 6) Lærlingen kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder
herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling. 7) Lærlingen kan udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser. 8) Lærlingen kan udvise kendskab til etablering
drift af egen virksomhed. 9) Lærlingen kan anvende CAD-anlæg til fremstilling af enkle arbejdstegninger til produktion af værktøjs komponenter. 10) Lærlingen kan planlægge
udføre fremstilling af værktøjskomponenter ud fra arbejdstegninger
ved hjælp af konventionelle
CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 11) Lærlingen kan udføre afprøvning
justering af værktøjer i sprøjtestøbemaskiner
ekscenter presser. 12) Lærlingen kan udføre enkle fejlfindings-
reparationsopgaver på bearbejdningsmaskiner. 13) Lærlingen kan anvende fremmedsprogede værktøjsrelaterede manualer
anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig viden søgning i databaser
ordbøger. 14) Lærlingen kan udvikle
konstruere mindre komplicerede masseproduktionsværktøjer på baggrund af givne oplysninger om formål, emneantal
materialer. 15) Lærlingen kan udføre proces-
økonomioptimerende beregninger ved værktøjsfremstilling. 16) Lærlingen kan udarbejde emne-
værktøjstegninger, udføre planlægning
dokumentation samt fremstille, tilpasse
montere værktøjskomponenter inden for områderne snit-/stanseværktøjsteknik
formværktøjsteknik. 17) Lærlingen kan styre
gennemføre værktøjsudviklingsprojekter. 18) Lærlingen kan udføre design
konstruktion af mere komplekse værktøjer
værktøjskomponenter ved hjælp af 3D cad anlæg. 19) Lærlingen kan samarbejde med kunder om emneoptimering ud fra produktions-
anvendelsesmæssige parametre. 20) Lærlingen kan udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger
salgspriser i forbindelse med værktøjsudviklingsopgaver. 21) Lærlingen kan vælge værktøjsmaterialer, varmebehandling
evt. overfladebelægning til en fremstillingsopgave under hensyn til givne produktions-
anvendelsesparametre. 22) Lærlingen kan foretage optimale valg af elektriske, pneumatiske
hydrauliske komponenter til indbygning i værktøjer. 23) Lærlingen kan kommunikere fagligt på dansk
engelsk med leverandører, kunder, kollegaer
andre samarbejdspartnere. Stk.
kombinationsfag i erhvervsuddannelserne
om adgangskurser til erhvervsuddannelserne (grund-
erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med undervisningstiden 60 timer svarende til 2,4 uger. 6) Teknikfag på A-niveau, udvikling
produktion, fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 175 timer svarende til 7 uger. 7) Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 10 timer
fordybelsestiden 30 timer svarende til 1,6 uger. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. 8) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger). Stk.
tidligere uddannelse, er fastsat i bilag
en teoretisk del. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven på trin 1 skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter med trin
stans” efter lærlingens eget valg. Den udleverede opgave indeholder en emne-/detaljetegning, tegning af præfabrikerede dele, tegninger af færdigbearbejdede dele, samlingstegning
stykliste. Den praktiske projektopgave udføres inden for en varighed af 88 klokketimer. Teoriprøven består af opgaver, som skolen formulerer. Teoriprøven varer 4 timer. Lærlingens mundtlige redegørelse varer 30 minutter, hvor lærlingen redegør for løsningen af projektopgaven
fremstillingsforløbet. Stk. 3. Prøven bedømmes af en eksaminator
normalt to censorer (skuemestre). Skuemestrene deltager ved lærlingens mundtlige redegørelse. Der afgives en karakter for henholdsvis den praktiske projektopgave
henholdsvis en karakter for teoriprøven. Karakteren for den praktiske projektopgave gives ud fra en helhedsvurdering af lærlingens løsning af den praktiske projektopgave
lærlingens mundtlige redegørelse for fremstillingsforløbet. Den endelige karakter fremkommer som et vægtet gennemsnit, hvor karakteren for den skriftlige teoriprøve vægtes med 25 pct.
karakteren for den praktiske projektopgave vægtes med 75 pct. For at lærlingen har bestået prøven, skal lærlingen mindst have opnået karakteren 02 i den skriftlige teoriprøve
i den praktiske projektopgave. Stk. 4. Prøvens grundelementer på trin 1 er følgende: 1) Mål
krav for prøven er, at lærlingen skal kunne planlægge, dokumentere
gennemføre en teknisk faglig værktøjsløsning svarende til uddannelsens kompetencemål, herunder udarbejdelse af en produktionsplan
værktøjstegninger, valg af materialer samt håndværksmæssig udførelse af den teknisk faglige værktøjsløsning. 2) Eksaminationsgrundlaget for prøven er det praktisk orienterede projekt
teoriprøven. 3) Bedømmelsesgrundlaget for prøven er lærlingens praktiske produkt, dokumentation for udførelse af produktet samt lærlingens mundtlige redegørelse. 4) Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. De generelle bedømmelseskriterier er: a) Kvaliteten af det producerede værktøj. b) Lærlingens valg af metode
løsning. c) Lærlingens brug af faglige begreber i dokumentationen samt overensstemmelse mellem den stillede opgave
dokumentationen. d) At der er overensstemmelse mellem målerapport
det produceret værktøj. §
anden dokumentation. Projektopgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Projektopgaven udføres individuelt
har en varighed af 88 klokketimer. Stk. 3. Skuemestrene deltager kun i den mundtlige prøve. Der afgives en samlet karakter, der er en helhedsvurdering af lærlingens projektopgave
lærlingens mundtlige præstation. Stk. 4. Prøvens grundelementer på trin 2 er følgende: 1) Mål
krav for prøven er, at lærlingen skal kunne planlægge, dokumentere
fremstille en rapport svarende til uddannelsens kompetencemål, herunder udarbejde procesbeskrivelser, beregninger
valg af metoder til værktøjskonstruktionens udførelse samt tegningsmateriale. 2) Eksaminationsgrundlaget for prøven er lærlingens projektrapport indeholdende teknisk dokumentation. 3) Bedømmelsesgrundlaget for prøven er lærlingens løsning af projektopgaven
den mundtlige præstation. 4) Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. De generelle bedømmelseskriterier er:
projektopgavens problemformulering. e) Lærlingens brug af faglige termer ved fremlæggelsen. Beviser §
, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres den samlede karakter for prøven. Ikrafttrædelse
overgangsbestemmelser §
efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. Bilag 1 Kriterier for godskrivning 1. Kriterier for vurdering af om eleven eller lærlingen har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring*) skal eleven eller lærlingen inden for de sidste 5 år have været beskæftiget med planlægning
udførelse af værkstøjsfremstillings opgaver
have erfaring hermed, som specificeret herunder: 1. Værktøjsteknisk planlægning Har arbejdet med struktureret arbejdsplanlægning indeholdende operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs oplæg samt del-terminer på fremstilling
levering af standardiserede værktøjsdele. Endvidere kan eleven ud fra estimerede fremstillingsomkostninger, budgettere værktøjspris samt emnestykpris. 2. Værktøjsteknisk konstruktion Har designet, styrkeberegnet
udført opbygning
konstruktion af funktionsduelige masseproduktionsværktøjer ved hjælp af 3D CAD-anlæg, hvor produktionsgrundlaget for CAD/CAM arbejdet med værktøjsdelene er målsat i henhold til gældende standarder samt forsynet med opgaverelevante GPS, overflade, dimensions, form
positionstolerancer. Desuden har eleven udarbejdet dokumentation indeholdende beregning af emnesvind, cyklustid, linjetyngde punkt, affjedring
udfoldningslængde
værktøjs styklister med specifikationer. 3. Værktøjsteknisk kommunikation Har udarbejdet, simuleret
tilrettet CNC-programmer på en PC-arbejdsstation eller direkte på værktøjsmaskiner, samt på basis af CAD-tegning i 2D, udarbejdet
overført CAM-programmer til sænk-
tråd gnistmaskiner, CNC fræsemaskiner
CNC drejebænke. 4. Fremstilling af værktøjskomponenter Har viden om værktøjsmaterialers egenskaber, bearbejdelighed varmebehandlingsmetode
evt. anførte overfladebehandlings krav,
har erfaring med valg af ståltyper
legeringer til snit, stans
formværktøjsfremstilling m.v. Eleven er desuden fortrolig med at postprocessere til CAM systemer, samt vælge korrekte spåntagende værktøjer til bearbejdning. Har eleven erfaring med at udføre opstilling
indkøring til spåntagende bearbejdning på både konventionelle
CNC-styrede værktøjsmaskiner for fremstilling af værktøjsdele. 5. Justering
afprøvning af værktøjer Har arbejdet med tilpasning
montering af værktøjskomponenter til funktionsduelige værktøjer
du er ud fra toleranceniveau i stand til at udvælge, kontrollere, justere
anvende opgaverelevante mekaniske
elektroniske måleværktøjer. 6. Efterkalkulation & dokumentation Har ud fra valgt værktøjskonstruktion, efterkalkuleret tidsforbrug samt ud fra de reelle fremstillingsomkostninger, beregnet værktøjsfakturering
en ajourført emnestykpris. Har desuden prøvet at udarbejde slutdokumentation for et værktøj indeholdende måle-
statusrapport over det fremstillede værktøjs enkeltdele. *) Note: Elever
lærlinge, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes,
som har mindst 2 års relevant erhvervs- erfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb
uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i
afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 5, hvilke certifikater
lignende eleven eller lærlingen skal have opnået i denne uddannelse. 2. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever eller lærlinge Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Udført værktøjstekniske beregninger, metodevalg samt planlægning
budgettering af værkstøjsfremstilling. 6 måneder 4 2 Udført værktøjsteknisk konstruktion ved hjælp af CAD 6 måneder 4 2 Udført værktøjsteknisk kommunikation mellem CAD/CAM-anlæg
CNC-maskiner 3 måneder 2 1½ Udført opstilling
indkøring af CNC-maskiner, samt fremstilling af værktøjskomponenter på CNC-maskiner 18 måneder 12 6 Udført samling, justering
afprøvning af producerede værktøjer 6 måneder 4 2 Udført efterkalkulation
kvalitetskontrol, samt udarbejdet dokumentation 3 måneder 2 1½ Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år. 3. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever eller lærlinge Uddannelse Titel Uddan- nelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring - måneder) Eud Industriteknik – maskin 1190 14 17 Eud Finmekaniker 1170 10 12 Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år. AMU Simulering af fyldningsproces i formværktøjer 47174 0,2 - AMU Værktøjskalkulation, metodevalg 47175 0,2 - AMU Værktøjskonstruktion CAD software 47176 0,2 - AMU Konstruktion af stanseværktøjer 47177 0,6 - AMU Strimmellayout
simulering 47178 0,2 - AMU Værktøjsteknisk innovation 47179 0,4 - AMU CNC fræsning, programmering
opstilling, 2-sidet 47415 0,4 - AMU CNC fræsning, opspænding
flersidet bearbejdning 47416 0,4 - AMU CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering 47417 0,4 - AMU CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering 47418 0,6 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optimering 47410 0,4 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optimering 47419 0,4 - AMU CNC programmering med variabler 47420 0,4 - AMU GPS målsætning 47426 0,2 - AMU GPS målsætning, designoptimering 47427 0,2 - AMU GPS målsætning i CAD 47428 0,2 - AMU Emnetegning i CAD, assembly med mere end 4 parter 47429 0,4 - AMU Emnetegning i CAD, design- optimering 47430 0,4 - AMU Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien 47433 0,2 - AMU Vurdering af geometri måleresultat, metalindustri 47434 0,2 - AMU Mekanisk måleudstyr, kalibrering
måleusikkerhed 47435 0,2 - AMU Programmering af 3D-koordinat målemaskine 47437 0,4 - AMU GPS opmåling på 3D-koordinat målemaskine 47438 0,4 - AMU Optimering af 3D-måleprogrammer 47439 0,4 - AMU CAM drejning med C-akse 47441 0,4 - AMU CAM fræsning (2D) på CAD-filer 47444 0,4 - AMU CAM fræsning (3D) 47445 0,4 - AMU CAM fræsning med dobbeltkrumme overflader 47446 0,4 - AMU CAM fræsning, flerakset bearbejdning 47447 0,4 - AMU CNC drejning, programmering med cyklus/dialog 47452 0,4 - AMU CNC drejning, programmering
opstilling, 2-sidet 47453 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse (2-sidet) 47454 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet) 47455 0,4 - AMU Antikollision på CNC drejebænk 47688 0,2 - Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.