forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser
entydigt ansvar) A20240017430 2024-02-27 Lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år
forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning
afskaffelse af krav om studievalgsportfolio) A20240064030 2024-06-11 Lov om ændring af lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi
forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø-
Fødevareklagenævnet
Energiklagenævnet m.v.) A20240068830 2024-06-11 Lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.) Erhvervsuddannelser eud Grundforløb Nej P.M.V.\nOle Hvilsom Larsen Jesper Schaumburg-Müller Børne-
Undervisningsministeriet Børne-
Undervisningsmin., j.nr. 24/00697 Børne-
Undervisningsministeriet Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af
undervisningsministeren, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 2152 af
undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private
den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder. Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at 1) motivere til uddannelse
sikre, at alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor
for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser, 2) give uddannelsessøgende en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed, 3) bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for
evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund
bidrage til deres personlige udvikling, karakterdannelse
faglige stolthed, 4) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige
generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige
samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation
teknologi, samt for en innovativ
kreativ arbejdsstyrke
5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold
viden som grundlag for arbejde
uddannelse i udlandet. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser
kan nedlægge uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom. § 1 a. Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver eleverne
lærlingene grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed for at opnå studiekompetence til relevante videregående uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen. § 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning
oplæring. Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole
virksomheder. Stk. 3. Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af børne-
undervisningsministeren, jf. § 4, stk.
lærlingene, uanset om den enkelte elev eller lærling indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed. § 4. Børne-
undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser, herunder forløb som nævnt i § 33 a. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling
-kontrol, herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet
om lærer-
lederkvalifikationer. Stk. 4. Børne-
undervisningsministeren fastsætter regler om formen for
indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, jf. § 38,
om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Kapitel 2 Adgangen til uddannelserne §
ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
2) er vurderet uddannelsesparat
har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. 1) Se § 24, stk. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne
ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) for ikrafttrædelsesbestemmelse for optag før den 1. august 2019
for ansøgere efter den 1. august 2019, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016-17 eller tidligere. Se
så note
en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i
matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed. Stk.
2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. 2) Se note
en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse 3) Se note
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i
matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed. Stk.
1-3, direkte adgang til grundforløbets
2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
1. Elever
lærlinge i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1,
elever
lærlinge på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale. Stk. 2. En skole kan optage elever
lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del
de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet
eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed
med uddannelsesformål inden for arbejdsområder
funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver
funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. § 5 d. En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har 1) gennemført en ungdomsuddannelse, 2) påbegyndt grundforløbets
5, gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. § 5 e. En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år,
som ikke opfylder betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse
er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus. Stk.
undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne
lærlingene mellem flere skoler med samme uddannelse
om eventuel udskydelse af optagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer. § 7. En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog
matematik på niveau med folkeskolens 9.-klasseafgangsprøve. § 8. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på skole, herunder om betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning
prøver
om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5, 5 a
5 e. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter endvidere efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold
tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan påbegyndes mere end en gang. § 9. Børne-
undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever
lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb. 2) Ledighedsgraden for færdiguddannede. 3) Forholdet mellem efterspørgslen efter
udbuddet af faglært arbejdskraft. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren kan for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 5, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4. Stk. 3. Beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af
beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2,
om fastlæggelse af kvotestørrelse
-fordeling på institutionerne. Kapitel 3 Uddannelsernes struktur m.v. §
6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb
et hovedforløb
kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed
en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed
kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets
undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbets 2. del
skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2
undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1,
2, regler om de enkelte uddannelsers varighed
deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning
oplæring. Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven eller lærlingen
en eventuel oplæringsvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens eller lærlingens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens eller lærlingens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens eller lærlingens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden efter § 12, stk. 1, 4. pkt.,
undervisning efter § 24, stk. 2. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1,
kan efter de faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed
struktur for denne persongruppe, jf. § 4, stk.
lærlinges fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller oplæring på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse. § 14. Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, hvorom børne-
undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. § 15. De enkelte uddannelser skal søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde
funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet
at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse. Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse således, at eleverne
lærlingene kan afslutte forløbet på et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse,
som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk.
som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer. Forløbet beskrives i elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning
oplæring. Stk. 4. Elever
lærlinge med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen. Stk. 5. Børne-
undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2
om forløb efter stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles,
at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin. § 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers
lærlinges overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på,
til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse. § 17. Skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale,
som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark). Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct.,
eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring. Stk. 2. Skolen kan oprette selvstændige hold for elever
lærlinge omfattet af stk. 1. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1
holdoprettelse efter stk. 2. I regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1.
3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c, stk. 1,
3, fraviges. § 18. Børne-
undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund-
hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde grund- eller hovedforløb
uddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner
virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb. Stk.
undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne
undervisningen efter denne lov
vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne
lærlingene, lærerne
skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn. § 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever
en takst pr. årselev. For elever
lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev eller lærling. Taksten
tilskuddet pr. elev eller lærling fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund-
hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer. Stk. 2. Udenlandske elever
lærlinge kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis 1) de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2, 3) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3, 4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., 4) § 19, stk. 2, nr. 4, ophæves den 1. juni 2024, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 2055 af 16. november 2021. 5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, 6) de er udvekslet med danske elever
lærlinge efter aftale mellem institutionen
en institution i udlandet eller 7) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Stk.
lærlinge end dem, der er nævnt i stk. 2
3, sker som indtægtsdækket virksomhed. Stk.
undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms),
som institutionerne afholder ved køb af varer
tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov. Stk. 7. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 6
kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne. Stk. 8. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund-
hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Børne-
undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster. Stk. 9. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Børne-
undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne,
hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne. Stk. 10. Tilskuddet i henhold til stk. 1, 8
9 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
til andre skoler, institutioner
virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18. Stk. 11. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling
kontrol af udbetalte tilskud. Stk.
10
lærlinge for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode. Stk. 3. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning
højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev eller lærling kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling. Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev eller lærling,
skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever
lærlinge, der ikke deltager. Stk. 5. De i stk. 3, 4
9 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den
undervisningsministeren. Stk. 6. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne
lærlingene uden betaling, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Børne-
undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne
lærlingene i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever
lærlinge eller for grupper af elever
lærlinge på skolen. Stk. 8. Børne-
undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til skolerne. Stk. 9. En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i undervisning
prøver, som udbydes i medfør af §
lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1
3, dog højst med 3 uger for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed
med højst 6 uger af elevens eller lærlingens samlede oplæring. Tilskud til skoleoplæring ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skoleoplæring,
kan fastsættes til et mindre beløb for elever
lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1
3. § 19 c. Staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for
beregning af det særlige tilskud. Stk. 2. Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever
lærlinge. Taksten fastsættes på finansloven. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for
beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever
lærlinge. § 19 d. (Ophævet) § 19 e. Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever
lærlinge indskrevet på fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever
lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med 3 måneder for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed. Stk. 2. Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev eller lærling ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2,
ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1
2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove,
kan fastsættes til et mindre beløb for elever
lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Stk. 4. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever
tilbagebetaling
kontrol af udbetalte tilskud. § 20. Børne-
undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse. Kapitel 4 Indholdet af uddannelserne § 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2,
således, at oplæringen
skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb. Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser
prognoser vedrørende kvalifikationsbehov. Stk. 3. Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Børne-
undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer
kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom. A. Skoleundervisningen § 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk
teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne
lærlingene fornødne generelle
specielle kvalifikationer, herunder at 1) give eleverne
lærlingene forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på,
i forbindelse hermed fornøden viden om
fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi, 2) give eleverne
lærlingene forudsætninger for selvstændigt
ved efter-
videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 2, 3) bidrage til elevernes
lærlingenes personlige udvikling, 4) give eleverne
lærlingene forståelse af samfundet
dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes
de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig
samfundsmæssig sammenhæng
af arbejdsmarkedsforhold
arbejdspladsforhold
5) give eleverne
lærlingene kompetencer, der retter sig mod innovation
selvstændig virksomhed samt fremmedsprog
kulturforståelse. §
almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens eller lærlingens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens eller lærlingens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2,
anden undervisning, som sigter mod elevens eller lærlingens opfyldelse af uddannelsens mål. Stk. 2. De kompetencemål, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, fastsættes af børne-
undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk.
valgfag. Stk.
i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau
bedømmelseskriterier. Stk. 3. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af børne-
undervisningsministeren efter § 4, stk. 1
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 2, herunder om undervisningens varighed. § 26. Grundfag omfatter praktisk
teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde kravene i § 1, stk. 2, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence
at give en forståelse af samfundet
dets udvikling. Stk. 2. Erhvervsfag omfatter praktisk
teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddannelser
bidrager til at give eleven eller lærlingen generel erhvervskompetence. Stk. 3. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk
teoretisk undervisning, der har til formål at give eleven eller lærlingen en specifik erhvervskompetence. Eleverne
lærlingene vælger specialefag blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen. Stk.
lærlingenes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse
for adgangen til videregående uddannelser. Skolerne skal tilbyde eleverne
lærlingene undervisning i innovation
etablering af selvstændig virksomhed
i mindst et fremmedsprog ud over engelsk. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov
beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde. § 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes
lærlingenes ønsker
tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes
lærlingenes forudsætninger
interesser tilsiger. Eleverne
lærlingene skal kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag. § 29. Til elever
lærlinge, der har behov for det, gives der specialundervisning
anden specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. § 29 a. Elever
lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer: 1) Hjælpemidler
instruktion i brug heraf. 2) Personlig assistance
sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 4) Særligt udformede undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning
skrivetolkning. Stk. 2. Elever
lærlinge, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe
anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen
oplæringen. Stk. 3. Eleven eller lærlingen kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med: 1) Uddannelsens almindelige undervisning
ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen. 2) Obligatorisk oplæring som led i uddannelsen. Stk. 4. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer. § 29 b. Eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne
efter-
videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev eller lærling kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne
efter-
videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 3. Eleven eller lærlingen kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller lærlingens skift til en ny uddannelse. Børne-
undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven eller lærlingen anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder. § 29 c. Eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., barnets lov eller lov om social service,
op til 3 måneder efter elevens eller lærlingens overgang til ledighed eller beskæftigelse. § 30. For at fastholde eleverne
lærlingene i uddannelse yder skolen eleverne
lærlingene vejledning
stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne
lærlingene
formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever
lærlinge, der har behov herfor. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Skolen skal samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne
lærlingene i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald
procedurer ved omvalg eller frafald. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. § 30 a. Skolens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes
lærlingenes trivsel med det formål at følge
styrke elevernes
lærlingenes trivsel. De enkelte elevers
lærlinges svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske
videnskabelige undersøgelser af elevers
lærlinges trivsel. Stk. 2. Målingen af elevernes
lærlingenes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It
Læring stiller til rådighed for skolerne. B. Oplæringen § 31. Oplæringen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, jf. dog stk. 2,
på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen
virksomheden. Oplæring kan helt eller delvis finde sted som skoleoplæring, jf. kapitel 7 a. Stk.
undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse. Stk. 2. Reglerne om oplæring skal angive uddannelsens mål
på grundlag heraf beskrive arbejdsområder
funktioner, som oplæringen skal omfatte. Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning
oplæring supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev eller lærling
virksomhed. C. Bedømmelser af elever
lærlinge, prøver
svendeprøver § 33. Eleverne
lærlingene modtager bevis for den gennemførte uddannelse (uddannelsesbevis), herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse (skolebevis)
for gennemført oplæring (erklæring om oplæring). Skolebevis
uddannelsesbevis udstedes digitalt. Elever
lærlinge skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale bevis. Elever
lærlinge, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i almindelighed
regler for bevisernes udformning
udstedelse, jf. § 4, stk.
lærlinge under uddannelsens forløb
eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af børne-
undervisningsministeren, for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet efter de faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne
lærlingene, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 23, stk.
voksne et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau
opnå generel studiekompetence. Stk. 2. En elev eller lærling, som efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
regler fastsat i medfør heraf gennemfører et eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B-
C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence (eux-bevis). Stk. 3. Forløb som nævnt i stk. 2 kan gennemføres på skoler m.v., der er godkendt til at udbyde den pågældende erhvervsuddannelse,
som har de nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning
afholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne forudsætninger. Børne-
undervisningsministeren kan pålægge en skole at ophøre med at tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis skolen ikke opfylder betingelsen i
lærlinge, som har påbegyndt et forløb på en skole, der efter pålæg herom efter
for klage herover gælder de regler, der fastsættes i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Kapitel 4 b Mulighed for gymnasiel supplering i forbindelse med erhvervsuddannelse § 33 b. Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en 3-årig gymnasial uddannelse. Personer, som har opnået et bevis for eux
undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formanden udpeges af børne-
undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet udpeges således: 1) 9 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner. 4) 1 medlem efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). 5) 10 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. 6) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes
lærlingenes organisationer i forening. Stk. 2. Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således: 1) 1 medlem efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler
-Gymnasier – Lederne. 2) 1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark. 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbundet. 4) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område. 5) 1 medlem efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer. 6) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforeninger på rådets område. Stk. 3. 2 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis SMVdanmark
Lederne. Stk. 4. Formanden for Rådet for Voksen-
Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stemmeret. Foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret. Stk. 5. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3. Stk. 6. Børne-
undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde. Stk. 7. Formanden, medlemmerne
disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af børne-
undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for elevernes
lærlingenes organisationer beskikkes for en etårig periode. Rådets medlemmer kan genbeskikkes. Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af børne-
undervisningsministeren. Stk. 9. Børne-
undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. § 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-
undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne-
undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne-
undervisningsministeren om: 1) Regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:
nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3,
om indstillinger fra udviklingsudvalg, jf. § 37, stk. 2. 3) Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse
iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2
3. 4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Børne-
Undervisningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse-
prognosearbejde samt forsøgs-
udviklingsarbejde, jf. §
oprettelse af selvstændige hold for elever
lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3. 9) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, stk. 1, om adgangskurser, jf. § 8, stk. 2,
om adgangsbegrænsning, herunder institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. §
hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 8,
afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, jf. § 19, stk. 9,
lærlinge, jf. §
tilbagekaldelsessager
redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. §
lærlingenes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1
6, § 48 a, stk. 4, § 50, stk. 3, § 52, stk. 1,
om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1. 25) Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner
om ankeadgang, jf. § 66 z. 26) Godkendelse af skoler til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter
regler om skoleoplæringscentrenes organisation
opgaver samt betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre, jf. § 66 b, stk.
undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav
mål, der er nævnt i § 1, stk. 2, 2) følge de erhvervsmæssige udviklinger
udviklingsmuligheder
på grundlag heraf afgive indstilling til børne-
undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye erhvervsuddannelser
omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser, 3) følge de bestående erhvervsuddannelser
på grundlag heraf afgive indstilling til børne-
undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af erhvervsuddannelser,
4) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk.
udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3
stk. 4, er kun formanden
de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede. Stk. 6. Rådet rådgiver i øvrigt børne-
undervisningsministeren
kan på eget initiativ drøfte
afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov. § 36. (Ophævet) § 37. Arbejdsgiver-
arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver-
arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne
lærlingene repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes
lærlingenes organisationer i forening på det faglige udvalgs område. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg
udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver
funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov. Stk. 2. For at sikre fornøden faglig fornyelse
uddannelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan børne-
undervisningsministeren nedsætte et eller flere udviklingsudvalg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse
sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov. Stk. 3. Udviklingsudvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter børne-
undervisningsministerens bestemmelse varetage de opgaver
funktioner, som varetages af faglige udvalg i henhold til lovgivningen om erhvervsuddannelser. Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1. Stk. 4. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg. Stk. 5. Børne-
undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for udviklingsudvalg. Stk.
undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesudvalg. Stk. 8. Børne-
undervisningsministeren kan godkende, at et eller flere faglige udvalg for landbrugsuddannelser har en anden sammensætning end den, der er nævnt i stk.
struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning
oplæring. 2) Uddannelsens mål. 3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk.
undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes. Stk.
afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk.
udviklingsmuligheder inden for udvalgets område
tilgrænsende områder
efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning
nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne-
Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr.
. 2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed
dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4
lærlinges optagelse eller ophør med skoleoplæring, jf. § 66 j. De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 3-6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. De faglige udvalg 1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhederne, jf. § 42, stk. 1
2, 2) virker for tilvejebringelse af lærepladser, jf. § 42, stk. 3
4, 3) afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning
kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
kan i den forbindelse indgå i dialog med skoler om anvendelse af sådanne tilskud til flerårige projekter, 4) stiller oplysninger om løn-
ansættelsesvilkår til rådighed
5) behandler tvistigheder mellem elever, lærlinge
oplæringsvirksomheder, jf. §
om forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk.
afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om spørgsmål af betydning for rådets arbejde. § 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40
41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler
fremkomme med forslag hertil. § 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser
arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg. Skoler godkendt til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne i medfør af § 62 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
almen voksenuddannelse m.v.
a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser nedsætter dog ikke lokale uddannelsesudvalg. Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget,
de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere
arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker. Stk.
en repræsentant for skolens elever
lærlinge tilforordnes udvalget. En repræsentant for kommunalbestyrelsen kan tilforordnes udvalget. Stk.
virker for samarbejdet mellem skolen
det lokale arbejdsmarked. Lokale uddannelsesudvalg yder tilsvarende rådgivning til institutioner, med hvem skolen har indgået en partnerskabsaftale efter § 62 b i lov om almengymnasiale uddannelser
almen voksenuddannelse m.v.
Stk.
funktioner som faglige udvalg. Kapitel 6 Oplæringsvirksomhederne §
udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver
funktioner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse
mod behørig legitimation adgang til virksomheder, som har ansat elever
lærlinge, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden. Stk. 3. De faglige udvalg skal ved kontakt med
eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, 1) at der tilvejebringes det antal lærepladser, der er behov for, ud fra hensynet til tidlig aftaleindgåelse
flere lærepladser
ud fra en vurdering af elevernes
lærlingenes uddannelsesønsker
de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder,
2) at udbuddet af lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse
teknologiske udvikling. Stk.
at der ved afslutningen af grundforløbets
at der ved elevernes afslutning af det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb. Stk. 3. Aftaler om beskæftigelse i udlandet indgår i opgørelsen over indgåede uddannelsesaftaler efter stk. 1
2 eller regler fastsat i medfør af stk. 5 selv har indgået en uddannelsesaftale med virksomheder. Stk. 5. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar efter stk. 1
2, herunder om opgørelsesmetode
om indfasning
gradvis opfyldelse af måltal. §
af skoleoplæringscentre, jf. § 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af lærepladser. Den lærepladsopsøgende
formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets
som eleven finder relevante. For elever på merkantile eux-forløb skal skolen efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens studiekompetencegivende forløb giver adgang til,
som eleven finder relevante. Skolerne tilbyder endvidere elever på 9.
10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning om
bistand til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et lærepladstilsagn, jf. § 48 a. Stk. 2. § 42, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesudvalg,
de kan få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 4. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal lærepladser. Stk. 4. Regionsrådet
kommunalbestyrelserne i regionen skal stille lærepladser til rådighed inden for social-
sundhedsuddannelsen
den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af lærepladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen. Stk. 5. Finder børne-
undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet
kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal læresteder til social-
sundhedsuddannelsen til rådighed. § 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan børne-
undervisningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg
med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som lærested, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde
funktioner kunne godkendes som lærested, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen,
kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er ugyldige. Stk.
som sker under ansættelsesvilkår, der indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold til denne lov. Stk.
5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i henhold til §
2, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32,
om virksomheden kan give elever
lærlinge tilfredsstillende oplæringsforhold. Stk.
2, kan helt eller delvis tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt. Stk. 4. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af godkendelses-
tilbagekaldelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen. Stk. 5. De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet
skal over for Børne-
Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til Børne-
Undervisningsministeriet til orientering. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. §
1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Der beskikkes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening
Regionerne i Danmark, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden
medlemmerne beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere. Stk. 3. I behandlingen af en klagesag deltager formanden, medlemmet indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation
et arbejdsgivermedlem. Er klageren en privat virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Kommunernes Landsforening
Regionerne i Danmark. Er klageren en statslig myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet fra Finansministeriet. Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Ankenævnets virksomhed. Kapitel 7 Elevernes
lærlingenes retlige forhold § 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller lærlingen
en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3. pkt.,
stk. 2, kapitel 7 a
1. Aftalen skal omfatte alle oplærings-
skoleophold
eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der kan én gang mellem samme elev eller lærling
samme virksomhed, indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en hel skoleperiode
mindst en del af en oplæringsperiode af en uddannelses hovedforløb, idet det faglige udvalg kan give dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne karakter. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser,
om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden oplæringsperioder. Stk.
oplæringsophold den enkelte virksomhed er part i. Stk.
oplæringsophold, jf. dog §§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde. Stk. 6. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes, lærlingenes
virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3
4 giver anledning til. § 48 a. Der kan mellem kommende elever
lærlinge samt elever, som er mindre end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb,
en eller flere virksomheder indgås et lærepladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48. Stk. 2. Indgår eleven
en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et lærepladstilsagn, ikke senest ved
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold til lærepladstilsagn. §
undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever
lærlinge til skole. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter regler om elevers
lærlinges adgang til ophold på kostafdelinger i forbindelse med skoleundervisningen. § 50. Skolen fastsætter ordensregler for elever
lærlinge i skolens erhvervsuddannelser. Elever
lærlinge, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af foranstaltninger over for elever
lærlinge, der ikke følger ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der
så kan iværksættes sanktioner i anledning af adfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at private genstande kan tilbageholdes,
at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører,
regler om elevers
lærlinges frivillige medvirken i skolens test for rusmidler. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1
om behandlingen af sager herom. § 51. Skolen tilbyder elever
lærlinge skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens eller lærlingens uddannelse taler for det. Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af børne-
undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 3, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever
lærlinge, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse. § 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig
underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af børne-
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk.
lærlinge, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale
til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør. § 54. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering. § 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, oplæringsvirksomheden skal betale til elever
lærlinge under oplæringsophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen. Stk.
som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter
2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne
anføre sit eget standpunkt. § 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-
arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte,
kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås. § 57. For elever
lærlinge, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid. § 58. Eleven eller lærlingen
virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt, for at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål, hvis eleven eller lærlingen 1) på grund af sygdom er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid, 2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 2,
1, 3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller 4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold. Stk.
virksomheden om forlængelse af grunde som nævnt i stk. 1, eller hvis eleven eller lærlingen ikke tager initiativ til at afklare behovet herfor. Det faglige udvalg fastsætter herefter et tillæg til uddannelsesaftalen, hvorved uddannelsestiden forlænges med et tidsrum fastsat af udvalget, eller træffer beslutning om, at forlængelse ikke findes nødvendig. § 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57
58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden. §
uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Stk.
oplæringsvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig. Stk.
2, jf. dog §
består af 1 formand, der skal være landsdommer,
2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening
1 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Stk. 2. Beskikkelse af formanden
de faste medlemmer sker for 4 år ad gangen. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den dog kun til periodens udløb. Der kan ske genbeskikkelse. Stk. 3. Der beskikkes to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer,
der kan beskikkes en stedfortræder for formanden. Stk. 1
2 finder tilsvarende anvendelse for beskikkelse af stedfortrædere. Den indstillende organisation træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der giver møde ved et medlems forfald. Stk. 4. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, således at 1 medlem udpeges af arbejdsgiversiden
1 af arbejdstagersiden. Stk.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed,
om behandling af sager på skriftligt grundlag. § 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om erstatning
godtgørelse. Stk.
de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme
indenretlige forlig. Stk.
lærlinge er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter lov om arbejdsskadesikring gælder for oplæringstiden. Stk. 2. Med hensyn til elevers
lærlinges skader under skoleoplæring eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten. Kapitel 7 a Lærepladssøgning, registrering som lærepladssøgende, skoleoplæring m.v. § 66 a. Skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Tilbuddet gives i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet,
elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skoleoplæring 1 måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. I trindelte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skoleoplæring dog tillige tilbydes elever
lærlinge, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale. Stk. 2. Skoleoplæring skal desuden tilbydes egnede lærepladssøgende elever
lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1,
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk. 4. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for elever
lærlinge, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med skoleoplæring. Stk.
undervisningsministeren godkender efter ansøgning fra skoler
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der må varetage opgaver som skoleoplæringscenter inden for de enkelte uddannelser. Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om skoleoplæringscentrenes organisation
opgaver samt om betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre. Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever
lærlinge, som afslutter et grundforløb på skolen,
som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk.1, modtager tilbud om skoleoplæring i et skoleoplæringscenter. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udbydes med skoleoplæring. Stk. 4. Pligten efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt,
den indtræder fra skolens modtagelse af elevens eller lærlingens ansøgning om optagelse til skoleoplæring. § 66 c. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes
lærlingenes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes
lærlingenes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes
lærlingenes faglige
geografiske mobilitet
til deres aktivitet som lærepladssøgende. I reglerne kan det fastsættes, at eleverne
lærlingene optages i et register over lærepladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skoleoplæringsforløbet. Regler om elevers
lærlinges aktivitet som lærepladssøgende fastsat efter 2. pkt., herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes, kan omfatte elever
lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb. Regler om elevers
lærlinges registrering som lærepladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfatte elever
lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb,
elever
lærlinge, som har tilmeldt sig som lærepladssøgende uden for skoleoplæring. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse
kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v. § 66 d. Skoleoplæring omfatter for den enkelte elev eller lærling højst halvdelen af uddannelsens samlede oplæringstid, jf. dog stk.
lærlinge, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en oplæringsvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven eller lærlingen modtager supplerende skoleoplæring,
eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a. Stk. 4. Skolen kan endvidere give supplerende skoleoplæring til elever
lærlinge, der som led i forsøg, som er godkendt af Børne-
Undervisningsministeriet, har uddannelsesaftale for en del af uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at sikre, at eleven eller lærlingen kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere virksomheder eller i skoleoplæring. § 66 e. Elever
lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever
lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2,
3. pkt.,
stk. 5, § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j
1
4, finder tilsvarende anvendelse for disse elever
lærlinge. § 66 f. Oplæring i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden
eleven eller lærlingen om en delvis oplæring, hvis eleven eller lærlingen skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven eller lærlingen modtager sædvanlig elev- eller lærlingeløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at eleven eller lærlingen er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov. Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om elevers, lærlinges
virksomheders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler. Stk. 3. Ulønnet oplæring i en virksomhed for elever
lærlinge uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde sted i virksomheder, som er godkendt til oplæring af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af højst 3 uger for den enkelte elev eller lærling i samme virksomhed
højst 6 uger af elevens eller lærlingens samlede oplæring under skoleoplæring. 1. pkt. berører ikke muligheden for elever
lærlinge i skoleoplæring for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i udenlandske virksomheder under Erasmus+-programmet
lignende udvekslingsprogrammer. Stk. 4. Aftaler om delvis oplæring, jf. stk. 1, kan kun indgås
gennemføres én gang mellem samme elev eller lærling
samme virksomhed. § 66 g. Skoleoplæring følger de regler om oplæring, som er fastsat i medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel. Stk. 2. Skolen tilrettelægger skoleoplæringen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg
kan bestemme, at en elev eller lærling før gennemførelse af den tilhørende oplæring skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver. Skoleoplæring kan tilrettelægges med produktion af varer
levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig konkurrence over for private udbydere af tilsvarende varer
ydelser. § 66 h. Eleven eller lærlingen modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført skoleoplæring udstedes af skolen. § 66 i. Skolen
eleven eller lærlingen skal under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk.
lærlinge, som afslår at modtage lærepladsen, slettes af lærepladsregisteret. Elever
lærlinge i skoleoplæring skal forlade skoleoplæringen, når lærepladsen tiltrædes, eller hvis eleven eller lærlingen afslår at modtage pladsen. Børne-
undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrørende elever
lærlinge, som er påbegyndt grundforløbets
efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid, hvori eleven eller lærlingen har haft en delaftale, i prøvetiden. § 66 j. Skolens afgørelse om en elevs eller lærlings optagelse til eller ophør med skoleoplæring kan af eleven eller lærlingen inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven eller lærlingen kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen. Stk. 2. Klager efter stk. 1 sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om skolers
skoleoplæringscentres behandling
afgørelse af sager om udelukkelse af elever
lærlinge fra skoleoplæring
andre sager om elevers
lærlinges retsstilling
om behandling af elevers
lærlinges klager over sådanne afgørelser. § 66 k. Skolen udbetaler en skoleoplæringsydelse til elever
lærlinge, der er i skoleoplæring, dog ikke til elever
lærlinge, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleoplæringsydelsen. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever
lærlinge deltage i supplerende skoleoplæring, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af lønudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v. under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse. Stk.
lærlinge, der er fyldt 25 år,
som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
for elever
lærlinge, der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel,
hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge
1, i lov om ret til orlov
dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning
tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever
lærlinge en betingelse for at opnå ret til skoleoplæringsydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2
tilskud efter stk. 3, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2
3,
i § 15, stk. 5
6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Stk. 5. Afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer om beregning, udbetaling
eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn. Stk. 6. Klage i henhold til stk. 5 indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke klageren fuldt ud medhold, sender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag klagen, begrundelsen for afgørelsen
genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Kapitel 7 b (Ophævet) Kapitel 7 c Erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (fgu-baseret erhvervsuddannelse) § 66 p. Fgu-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1,
som helt eller delvis gennemføres på en institution for forberedende grunduddannelse. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3. Stk. 2. Fgu-baseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner
virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18,
som samarbejder med en institution for forberedende grunduddannelse herom. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk.
undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til fgu-baseret erhvervsuddannelse. § 66 r. Fgu-baseret erhvervsuddannelse har samme mål
niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning
oplæring i en virksomhed,
afsluttes med samme prøver
beviser. Stk.
eleven eller lærlingen om en delvis oplæring, hvis eleven eller lærlingen skal deltage i virksomhedens produktion m.v. § 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som fgu-baseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse opgaver
funktioner som oplæringsvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2
3, § 32, § 33, § 46
Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med oplæring på en institution for forberedende grunduddannelse. § 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever
lærlinge, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever
lærlinge, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever
lærlinge, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk.
Undervisningsministeriet. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse
udbetaling. Kapitel 7 d Erhvervsuddannelse for voksne (euv) § 66 u. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1. Stk. 2. Euv har samme mål, niveau
afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge
giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis
samme betegnelse. § 66 v. Elever
lærlinge, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen som euv. Stk. 2. En euv indledes med en vurdering af elevens eller lærlingens praktiske
teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven eller lærlingen
et eventuelt kompetenceafklarende forløb
kan have en varighed fra ½ dag
op til 5 dage, som ligger ud over undervisningstiden. Stk. 3. Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens eller lærlingens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kapitel 7, med en virksomhed. § 66 x. De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne
bestemmer indholdet i regler om elevers
lærlinges fritagelse for skole-
oplæringsdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3,
1, nr.
undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3. § 66 y. Skolen vejleder eleven eller lærlingen
udarbejder i samråd med denne
en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen
skolens vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer inden for følgende rammer: 1) Elever
lærlinge, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb
uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i
afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til en uddannelses hovedforløb. Elever
lærlinge, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode,
som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds-
uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed. 2) Elever
lærlinge, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med oplæring
med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del. 3) Elever
lærlinge, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang
varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets
praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2,
det uddannelsesforløb, eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. stk.
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om kompetencevurdering
uddannelsesplaner for euv, herunder regler, hvorefter en elev eller lærling kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens eller lærlingens praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg. Kapitel 8 Forskellige bestemmelser § 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af: 1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser
etablering af uddannelser begrundet i regionale hensyn. 2) Udgifter til analyse-
prognosearbejde samt til forsøgs-
udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven. Stk. 2. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes anvendelse. § 67 a. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem
kostafdeling
mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for elever
lærlinge. Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen
kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne. Stk. 2. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, hvortil der ikke ydes befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen
kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne. Stk. 3. For uddannelser efter kapitel 7 a kan børne-
undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt regler om økonomisk støtte til elever
lærlinge til værktøj, værnemidler, befordring
lignende, hvis elever
lærlinge med en uddannelsesaftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. For uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan børne-
undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver. Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever
lærlinge en betingelse for at opnå ret til tilskud
økonomisk støtte efter stk. 3 til uddannelser efter kapitel 7 a, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2
3,
i § 15, stk. 5
6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. § 68. Børne-
undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom. § 69. Efter nærmere regler fastsat af børne-
undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. § 69 a. Indenrigs-
sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for social-
sundhedsuddannelsens område, der er nødvendige til gennemførelse
udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark
andre lande. § 69 b. Har børne-
undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne-
Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Kapitel 9 Ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser §
Grønland. Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne
ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) 5) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 1
2,
stk. 2, § 5 a, stk. 1, nr. 2,
stk. 2, § 12, stk. 1, 4. pkt., overskriften til kapitel 4 a, § 33 a, stk. 1, 2
4, § 33 b, § 34, stk. 1, § 66, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt.,
44, § 2, nr. 2-10
12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6
7, § 8, nr. 8, 9, 11
12, § 9, nr. 1, 2
6-8, § 10, nr. 1
4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10
12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1
2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5,
august 2017, jf. dog stk.
4 6) Dvs. lovbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1
nr. 2,
1, nr. 2,
stk.
så efter den
9, § 19 d, overskriften til kapitel 4 b, § 33 b, § 35, stk. 1, nr. 8, 17
24, § 38, stk. 5,
1. indeholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser: § 10 Stk.
10, 15, 23, 26
28, træder i kraft den
22,
1, træder i kraft den
29-33,
august
entydigt ansvar) 10) Lovændringen vedrører § 1 a, § 2, stk. 1, § 3, § 5 c, stk. 1
2, § 6, stk. 2, § 9, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, 2
4, § 15, stk. 2-4, § 16, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1
2, nr. 6,
stk. 3, 4
9, § 19 a, stk. 2-4, 6
7, §§ 19 b
19 c, § 19 e, stk. 1-3, § 21, stk 1, §§ 22
23, § 24, stk. 2, § 26, stk. 2
3, §§ 27
28, § 29, stk. 1, § 29 a, stk. 1-3, §§ 29 b-30 a, overskriften før § 31, § 31, stk. 1
3, § 32, overskriften før § 33, § 33, stk. 1, 3
4, § 33 a, stk. 2
3, § 34, stk. 1, nr. 6,
stk. 7, § 35, stk. 1, nr. 8, 10, 13, 15-17, 22, 23
25, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, nr. 1
5, stk. 6, nr. 1, 3
6,
stk. 7, § 40, stk. 4, overskriften til kapitel 6, §§ 42-43, § 44, stk. 1, § 46, stk. 1, 2
4, § 47, stk. 1, overskriften til kapitel 7, § 48, stk. 1
3-6, §§ 48 a
49, § 50, stk. 1
2, §§ 51
53, § 55, stk. 1, § 56, stk. 2, § 57, § 58, stk. 1, nr. 1,
stk. 3, § 60, stk. 2
3, § 61, stk. 4
5, § 62, § 63, stk. 1, § 66, overskriften til kapitel 7 a, § 66 a, stk. 1, 2
4, § 66 b, § 66 c, stk. 1, §§ 66 d-66 i, § 66 j, stk. 1
3, § 66 k, stk. 1-4, § 66 q, stk. 1, §§ 66 r
66 s, § 66 t, stk. 1, § 66 v, § 66 x, stk. 1, §§ 66 y
66 z
1, 3
4. Ændringerne vedrørende lovens §§ 52
54, jf. § 1, nr. 41-44, i lov nr. 2152 af 27. november 2021, er i
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.