Obsah (5)

BEK H#LOKDOK04 B B20240070705 CE001461 244133 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 2024 2024-06-11 2024-06-13 2026-06-23 Valid 707 Lovtidende A 2024-06-13 A202

professionsbacheloruddannelser A20260038329 2026-03-16 Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. B20240090005 2024-07-01 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Nej Mikkel Leihardt Emma Holm Uddannelses-

Forskningsstyrelsen Uddannelses-

Forskningsmin., \nUddannelses-

Forskningsstyrelsen, j.nr. 2024-12515 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Uddannelses-

Forskningsstyrelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af § 22, stk. 1, § 23, stk. 1,

§ 27

, i lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024,

§ 2, stk.

10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1,

§ 18, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 1397 af 29. november 2023 om delegation af uddannelses-

forskningsministerens beføjelser til Uddannelses-

Forskningsstyrelsen: Kapitel 1 Formål

varighed § 1. Læreruddannelsen skal i samarbejde med skolerne danne

uddanne de studerende til at varetage undervisningen i folkeskolen

bidrage til høj kvalitet i varetagelsen af folkeskolens opgave. De studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig et solidt fagligt, pædagogisk

didaktisk grundlag for at undervise i folkeskolens fag

for at skabe

lede inkluderende fællesskaber, der bidrager til alle elevers faglige

alsidige udvikling uanset baggrund. Målet er at udfolde

virkeliggøre folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1. De studerende skal udvikle deres lærerfaglighed baseret på selvstændighed, frihed

alsidighed i metodevalg. Stk. 2. Læreruddannelsen skal styrke de studerendes faglige, professionelle

personlige udvikling

gøre dem i stand til at se fagene i en historisk

samfundsmæssig sammenhæng. De studerende skal med viden, kunnen

engagement kunne varetage opgaverne med undervisning

med elevernes faglige dannelse

udvikling. Læreruddannelsen skal udvikle de studerendes forudsætninger for at indgå i udviklende

inddragende relationer med eleverne

i et kvalificeret samarbejde med forældre, kolleger, ledere

andre samarbejdspartnere. Læreruddannelsen skal fremme de studerendes professionelle myndighed, dømmekraft, nysgerrighed

kritiske sans. Derfor skal læreruddannelsen motivere til fordybelse, kreativitet, oplevelse, fantasi

virkelyst samt reflekteret videreudvikling af egen praksis, af skolen

af lærerprofessionen. Stk. 3. Læreruddannelsen skal i en vekselvirkning mellem teori

praksis – både i undervisningen

i praktikken – udvikle de studerendes forståelse af deres undervisningsfag

den professionelle lærerfaglighed. Uddannelsen skal tage afsæt i praksisnær erfarings-

forskningsbaseret viden. Desuden skal der tages udgangspunkt i den danske skolekultur

-tradition, der omfatter såvel folkeskolen som frie grundskoler. Læreruddannelsen skal forberede de studerende til at virke aktivt, selvstændigt

ansvarligt i udvikling af folkeskolen i henhold til folkeskolens formål

i et demokratisk

bæredygtigt perspektiv. §

Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk.
Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education. Stk.
Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Education. §
Den studerende har mødepligt på første studieår. På de efterfølgende studieår registrerer professionshøjskolen den studerendes fremmøde. Stk.
Professionshøjskolen kan dispensere fra kravet om mødepligt, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eksempelvis ved funktionsnedsættelse. Kapitel 2 Indhold §
Uddannelsen består af følgende: 1) Grundfaglighed, svarende til 70 ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til 120 ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 40 ECTS-point. 4) Lærerfaglig bacheloreksamen, svarende til 10 ECTS-point. §
Fagformål, mål

indholdsområder for fagene i grundfagligheden

undervisningsfagene, herunder for den integrerede praktik, jf. § 10, stk. 1, fremgår af bilag 1

§
Professionshøjskolen kan tilbyde de studerende kurser i undervisning af voksne

i andre emner

aktiviteter, der peger mod lærerens arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang, sammenspil, drama

andre frivillige aktiviteter. Kapitel 3 Struktur

tilrettelæggelse § 7. Grundfagligheden er obligatorisk for alle studerende

består af fire fag samt valgfag: 1) Pædagogik

almen didaktik, svarende til 20 ECTS-point. 2) Pædagogisk psykologi, inklusion

specialpædagogik, svarende til 20 ECTS-point. 3) Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab

autoritet, svarende til 20 ECTS-point. 4) Dansk som andetsprog, svarende til 5 ECTS-point. 5) Valgfag, svarende til 5 ECTS-point. Stk.

5 ECTS-point i grundfagligheden anvendes til valgfag, jf. stk.
Den studerende kan vælge mellem følgende valgfag, jf. dog § 15, stk. 3: 1) Sundheds-

seksualundervisning, svarende til 2½ ECTS-point. 2) Uddannelse

job, svarende til 2½ ECTS-point. 3) Det praktisk-musiske fagområde, svarende til 2½ ECTS-point. 4) Svømning, svarende til 5 ECTS-point. Stk. 3. Professionshøjskolen udbyder

opretter de tre valgfag i stk. 2, nr. 1-3, på alle sine udbudssteder minimum hvert andet år. §

Den studerende skal som udgangspunkt følge undervisningen i grundfagligheden i stamhold gennem hele uddannelsen. Stk.
Professionshøjskolen skal sikre sammenhæng

progression mellem de obligatoriske fag i grundfagligheden. §

Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk.
Den studerende har derudover mulighed for at vælge specialpædagogik

dansk som andetsprog. Stk. 2. Dansk

matematik udgør fag på 50 ECTS-point, der almindeligvis gennemføres først i uddannelsen. Alle øvrige undervisningsfag udgør 35 ECTS-point

kan almindeligvis vælges som andet

tredje undervisningsfag. Stk.

Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag , herunder undervisningskompetence i et af undervisningsfagene dansk 1.-
klassetrin, dansk 4.-
klassetrin eller matematik, som alle udgør 50 ECTS-point. Stk.
Professionshøjskolen kan udbyde engelsk som det første undervisningsfag på 50 ECTS-point. Professionshøjskolen kan ligeledes udbyde matematik 1.-
klassetrin som andet eller tredje undervisningsfag på 35 ECTS-point som valgmulighed for studerende, der har dansk eller engelsk som første undervisningsfag. §
Praktikken integreres i grundfagligheden

de enkelte undervisningsfag med henblik på, at den studerende får et sammenhængende undervisningsforløb med uddannelsesmæssig progression i opgaver

ansvar. Stk. 2. Praktikken forberedes, gennemføres

efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene

grundfagligheden

i samarbejde med praktikskolen. Stk. 3. Praktikken tilrettelægges, så den studerende kan være i praktik på alle fire studieår. Praktikken på første

andet studieår skal almindeligvis gennemføres på den samme praktikskole. Stk. 4. Praktikken tilrettelægges som udstrakte forløb på første

eventuelt andet studieår, eksempelvis med ophold på praktikskolen én dag om ugen eller i mindre blokke. På tredje

fjerde studieår tilrettelægges praktikken som sammenhængende blokke. Den studerende skal senest på fjerde år i individuel praktik med henblik på at opnå erfaring med selvstændigt at varetage et undervisningsforløb. Stk. 5. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau

kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 6. Den studerende skal ud over undervisningen deltage i øvrige læreropgaver, herunder skole-hjem-samarbejde på praktikskolen

har mødepligt til praktikken, herunder eventuelle studiedage på professionshøjskolen. §

Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i samarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolerne fastsætter i samarbejde med kommunerne i studieordningens fællesdel. Stk.
Praktikskolen udarbejder i samarbejde med professionshøjskolen en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med krav om tydelig progression i den studerendes opgaver

ansvar. Uddannelsesplanen godkendes af begge parter. Stk. 3. Professionshøjskolen indgår en partnerskabsaftale med alle kommuner i sit dækningsområde, hvoraf de gensidige forventninger

forpligtelser i forbindelse med praktikken tydeligt fremgår. Professionshøjskolen kan

så indgå partnerskabsaftaler med frie grundskoler

efterskoler. Stk. 4. Udover de konkrete uddannelsesaktiviteter i relation til praktikken kan partnerskabsaftalen

så beskrive konkrete aftaler om et eventuelt udvidet praksissamarbejde om forsknings-

udviklingsaktiviteter, delestillinger m.v. på specifikke skoler. §

På uddannelsens sidste studieår skal den studerende bestå en lærerfaglig bacheloreksamen, jf. §
Kapitel 4 Udbud af

adgang til undervisningsfag

valgfag §

Den studerende har adgang til undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag
Stk.
Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 3 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for

så efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Adgangskrav skal være opfyldt senest ved studiestart på det pågældende fag. Stk. 3. Professionshøjskolen kan efter en konkret

individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 3, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. Stk. 4. Ved en dispensation fra adgangskravene i musik skal professionshøjskolen basere vurderingen af den studerendes kvalifikationer på en praktisk afprøvning med særligt fokus på den studerendes niveau i sang, instrumentspil

akkompagnement. § 14. Professionshøjskolerne skal i fællesskab koordinere

sikre et varieret

geografisk bredt udbud af alle undervisningsfag, så den studerende har mulighed for at vælge alle undervisningsfag. § 15. Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til bestemte undervisningsfag

valgfag. Adgang til undervisningsfag

valgfag skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget

på en vurdering af den studerendes samlede faglige profil

beskæftigelsesmuligheder, herunder deltagelse i lokale profillinjer. Stk. 2. Begrænsning i adgangen til bestemte undervisningsfag

valgfag fastsættes i studieordningen lokalt efter minimum en årlig drøftelse i uddannelsesudvalg

studieråd, bl.a. på baggrund af de studerendes søgemønstre

de lokale folkeskolers behov. Stk. 3. Professionshøjskolen skal fastsætte begrænsning i adgangen til undervisningsfagene specialpædagogik

dansk som andetsprog, engelsk på 50 ECTS-point samt valgfaget svømning af hensyn til kompetencedækningen i folkeskolen. Stk. 4. Professionshøjskolen skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om udbuddet

de studerendes valg

gennemførelse af undervisnings-

valgfag i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Uddannelses-

Forskningsstyrelsen. Stk. 5. Uddannelses-

Forskningsstyrelsen kan stille krav om, at professionshøjskolerne dimensionerer adgangen til bestemte undervisningsfag

valgfag. Kapitel 5 Prøver

eksamener § 16. I løbet af første studieår afholdes en intern prøve (førsteårsprøve), der skal bestås inden udgangen af den studerendes andet studieår. Prøven skal gå på tværs af grundfagligheden

første undervisningsfag, inklusiv praktik. Stk. 2. Undervisningsfag, jf. § 9, stk. 1, afsluttes med ekstern eksamen. Eksamen i matematik, dansk

sprogfag skal indeholde en skriftlig

en mundtlig eksamen,

der gives særskilte karakterer for hhv. den skriftlige

den mundtlige præstation, som begge skal være bestået. Eksamen i hvert af de øvrige undervisningsfag tilrettelægges med en variation af forskellige prøveformer,

der gives en samlet karakter for præstationen. Stk.

Tre af de fire obligatoriske fag, jf. § 7, stk. 1, nr. 1-3, afsluttes med ekstern eksamen. Stk.
Dansk som andetsprog, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, afsluttes med intern eksamen. Stk.
Valgfaget svømning afsluttes med intern eksamen. De øvrige valgfag afsluttes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen. Stk.
Alle eksamener bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Dog med undtagelse af dansk som andetsprog i grundfagligheden

valgfag, der bedømmes med ”bestået/ikke-bestået”. § 17. For hver eksamen skal der foreligge en redegørelse for eksamensgrundlaget, herunder litteraturlister

undervisnings-

arbejdsmetoder. Stk. 2. Alle eksamener skal være professionsrettede

tage udgangspunkt i den studerendes faglighed

undervisningskompetence,

de skal forudsætte en løbende studieindsats fra den studerende. Stk. 3. Professionshøjskolerne fastlægger i fællesskab de nærmere regler om prøveform

eksameners tilrettelæggelse i fællesdelen af studieordningen. Stk. 4. For prøver

eksamener gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamener

prøver ved professions-

erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). § 18. Efter praktikforløbet på fjerde studieår afholdes en samlet professionsprøve, der skal vurdere den studerendes lærerprofessionelle niveau

praktiske undervisningskompetence. Prøven kan finde sted på praktikskolen. Prøven er ekstern

bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen

en ekstern censor. § 19. Den studerendes gennemførelse af hvert praktikforløb skal godkendes som en forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Professionshøjskolens godkendelse skal ske på baggrund af en skriftlig begrundet indstilling fra praktikskolen. Betingelserne for godkendelse fastlægges i fællesdelen af studieordningen

skal baseres på objektive kriterier

kvalitative vurderinger af den studerendes udbytte af praktikken. Stk. 2. I fællesdelen af studieordningen fastlægger professionshøjskolerne, hvilke procedurer der skal gælde, hvis praktikskolen indstiller, at den studerende ikke skal have godkendt praktikforløbet. Procedurerne skal sikre den studerendes retsstilling

overholde forvaltningsretlige grundprincipper. § 20. Den lærerfaglige bacheloreksamen består af en større skriftlig opgave (bachelorprojekt)

en mundtlig eksamen. I den skriftlige opgave skal den studerende reflektere over

søge løsning på en praksisrelevant problemstilling inden for grundskoleområdet med inddragelse af resultater fra forsknings-

udviklingsprojekter

forskningsbaseret litteratur. Opgaven skal skrives i tilknytning til et af den studerendes undervisningsfag. Der gives en samlet individuel bedømmelse for den skriftlige opgave

den mundtlige præstation. Kapitel 6 Studieordning § 21. Inden for rammerne af denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen)

eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf. § 22. Stk. 2. Inden studieordningens fællesdel godkendes

ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet

Forum for læreruddannelsen, jf. §

§
Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag

fag i grundfagligheden inklusiv valgfag, herunder prøveform

tilrettelæggelse. 2) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner. 3) Betingelser for godkendelse af hvert praktikforløb

procedurer i forbindelse med indstillinger fra praktikskoler. 4) Mulighed for praktik på ansættelsesskole. 5) Professionsprøven efter fjerde praktikforløb. 6) Den lærerfaglige bacheloreksamen. 7) Merit. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om

beskrivelser af følgende: 1) De enkelte læreruddannelsessteders særpræg, herunder eksempelvis uddannelses-

studiemiljøets identitet

kultur samt muligheden for profillinjer

talentforløb. 2) Professionshøjskolens udbud af undervisningsfag

valgfag. 3) Tilrettelæggelsen af undervisningen i grundfagligheden i stamhold, jf. § 8. 4) Tilrettelæggelsen af integreret praktik, herunder hvordan ansvaret for de enkelte praktikforløb konkret er fordelt mellem undervisningsfag

grundfagligheden. 5) Tilrettelæggelse af den lærerfaglige bacheloreksamen. 6) Undervisnings-

arbejdsformer, herunder arbejdsformer, der går på tværs af grundfagligheden, undervisningsfag

praksis samt portfolio eller andre lignende metoder til systematisk samling af studieprodukter, refleksioner m.v. 7) Dimensionering af fag. 8) Praksis for dispensation fra adgangskrav til undervisningsfag. 9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt

fremmøderegistrering,

konsekvenser ved manglende opfyldelse heraf

mulighederne for afhjælpning. 10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder tydelige mobilitetsvinduer for studieophold

praktik i udlandet. 11) Mulighed for skolebaseret læreruddannelse/trainee-ordninger. 12) Mulighed for tværprofessionelle forløb. 13) Meritlæreruddannelsen. 14) Overgangsregler. Stk.

Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne, når usædvanlige forhold taler derfor. Kapitel 7 Andre regler §
Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning

vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil

til folkeskolens behov. Stk. 2. Professionshøjskolerne skal gennemføre mindst en årlig studiefaglig samtale for hver studerende med henblik på at give feedback

vejleding i forhold til den studerendes uddannelsesforløb, faglige udvikling

motivation. § 24. Professionshøjskolernes samlede udbud af fag skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. § 9, stk. 1,

§ 15, stk.

§
Uddannelses-

Forskningsstyrelsen nedsætter et nationalt partnerskab for læreruddannelsens primære interessenter under betegnelsen Forum for læreruddannelsen , som skal følge

understøtte læreruddannelsen. Stk. 2. Forummet skal mødes minimum en gang årligt

skal udtale sig om læreruddannelsens status

udviklingsbehov. §

I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i LEP-bekendtgørelsen. §
Uddannelses-

Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed

rapporteringsform. Kapitel 8 Meritlæreruddannelsen § 28. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse

reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer

erfaringer, de faglige, pædagogiske

praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk.

Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Stk.
Uddannelsens engelske betegnelse er Merit-Teacher Training Programme (a special teacher training programme with award for prior learning). §
Adgang til uddannelsen forudsætter: 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau

har mindst to års relevant erhvervserfaring eller fire års generel erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret

individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer

kompetencer begrunder optagelse. Adgangskrav til undervisningsfag opretholdes. § 30. Uddannelsen har en varighed på 135-150 ECTS-point

omfatter: 1) Undervisning, der retter sig mod undervisningskompetence i to undervisningsfag, jf. § 9, stk. 1. 2) Pædagogik

almen didaktik, pædagogisk psykologi, inklusion

specialpædagogik

dansk som andetsprog, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, 2

3) Praktikforløb svarende til 20 ECTS-point. §
Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af en eller flere af uddannelsens dele, jf. § 30, nr. 1-3, får merit for disse dele. §
Professionshøjskolerne fastsætter i den fælles del af studieordningen regler for praktikforløb på en skole, hvor den studerende har ansættelse parallelt med sine studier. §
Eksamen i undervisningsfag, pædagogik

almen didaktik, pædagogisk psykologi, inklusion

specialpædagogik samt dansk som andetsprog aflægges efter reglerne i §16, stk. 3, 4

6, jf. dog stk.

Stk.
Praktikforløb godkendes efter reglerne i §
Stk.
Praktikken afsluttes med en samlet professionsprøve, der aflægges efter reglerne i §
§
Følgende bestemmelser i bekendtgørelsen gælder ligeledes for uddannelsen: § 1 om uddannelsens formål, § 7, stk. 1, nr. 1, 2

4, om obligatoriske dele af uddannelsen, § 9, stk. 1, om undervisningsfagene, § 11 om godkendelse af praktikskoler

uddannelsesplaner, § 13 om adgang til undervisningsfagene, § 17 om eksamen

prøver, § 22 om studieordningen

§ 23

om vejledning

rådgivning. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. §

Bekendtgørelsen træder i kraft den
august
Stk.
Bekendtgørelse nr. 374 af
marts 2023 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, ophæves. Indholdsfortegnelse Bilag 1: Fag i grundfagligheden Dansk som andetsprog (5 ECTS-point) 5 ECTS-point Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab

autoritet 20 ECTS-point Pædagogik

almen didaktik 20 ECTS-point Pædagogisk psykologi, inklusion

specialpædagogik 20 ECTS-point Valgfag: Det praktisk-musiske fagområde 2½ ECTS-point Sundheds-

seksualundervisning 2½ ECTS-point Svømning 5 ECTS-point Uddannelse

job 2½ ECTS-point Bilag 2: Undervisningsfag Billedkunst 35 ECTS-point Biologi 35 ECTS-point Dansk

til
klassetrin 50 ECTS-point Dansk
til
klassetrin 50 ECTS-point Dansk som andetsprog 35 ECTS-point Engelsk 35 ECTS-point Engelsk 50 ECTS-point Fransk 35 ECTS-point Fysik/kemi 35 ECTS-point Geografi 35 ECTS-point Historie 35 ECTS-point Håndværk

design 35 ECTS-point Idræt 35 ECTS-point Kristendomskundskab/religion 35 ECTS-point Madkundskab 35 ECTS-point Matematik

til
klassetrin 35 ECTS-point Matematik
til
klassetrin 50 ECTS-point Musik 35 ECTS-point Natur/teknologi 35 ECTS-point Samfundsfag 35 ECTS-point Specialpædagogik 35 ECTS-point Tysk 35 ECTS-point Bilag 3: Adgangsgivende fag

niveauer til undervisningsfag Bilag 1 Fag i grundfagligheden Fagbeskrivelse for dansk som andetsprog i grundfagligheden (5 ECTS-point) Formål med faget Formålet med dansk som andetsprog som fag i grundfagligheden er, at den studerende bliver kvalificeret til at identificere andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisningen

tilrettelægge undervisning, som tilgodeser flersprogede elevers andetsprogstilegnelse

fagsproglige udvikling med inddragelse af elevernes samlede sproglige ressourcer. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have grundlæggende viden om flersprogethed, andetsprogstilegnelse

sproglig

kulturel mangfoldighed i klasserummet som forudsætning for at undervise

udvikle andetsprogsundervisning i skolens fag, - kunne identificere sproglige ressourcer i det flersprogede klasserum med henblik på elevernes tilegnelse af dansk i alle skolens fag som forudsætning for faglig læring, - kunne identificere udfordringer knyttet til sprog

fag i flersprogede klasser

på baggrund heraf understøtte flersprogede elevers aktive deltagelse. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder i forbindelse med dansk som andetsprog i skolens fag: - Andetsprogstilegnelse, flersprogethed

sprog, kultur

identitet. - Sprog

literacy i skolens fag i et andetsprogsperspektiv. - Andetsprogspædagogiske metoder

tilgange i skolens fag. Fagbeskrivelse for livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab

autoritet som fag i grundfagligheden (20 ECTS-point) Formål med faget Formålet med livsoplysning som alment lærerkvalificerende fag i grundfagligheden er at gøre de studerende i stand til at anskue dannelses-

værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk

en medborgerskabsteoretisk synsvinkel. Faget kvalificerer de studerende til at undersøge forskellige syn på menneske, samfund, verden

natur

giver grundlag for at fortolke

varetage folkeskolens formål, herunder arbejde med elevernes dannelse i skolens fag i et demokratisk

bæredygtigt perspektiv. Faget styrker den studerendes professionelle dømmekraft, myndighed

retoriske praksis. Arbejdet på tværs af fagets indholdsområder forbereder den studerende til at kunne træde ind i gerningen som lærer med et reflekteret blik på egen læreridentitet

på spørgsmål om værdier, identitet, magt

autoritet. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - forholde sig analytisk

refleksivt til folkeskolens formål, - forholde sig til kristendoms

andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlag i Danmark

Europa, - analysere

diskutere forholdet mellem religion, kultur, skole

samfund i Danmark historisk

aktuelt, - forholde sig analytisk

professionelt til etisk dannelse

etiske dilemmaer i skolens dagligdag, - tilrettelægge aktiviteter, som understøtter udvikling af demokratiske kompetencer

ligeværdige fællesskaber, - agere myndigt under udøvelse af professionel autoritet

dømmekraft i en skole

et klasserum præget af kulturel, religiøs

værdimæssig pluralitet, - træde ind i lærergerningens kropslige, sociale

retoriske praksis. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende indholdsområder, som gensidigt belyser hinanden: - Kristendomskundskab, religion

kultur: Forholdet mellem evangelisk-luthersk kristendom, skolen

det danske samfund i historisk

aktuelt perspektiv. Minoritetsreligioner i Danmark i historisk

aktuelt perspektiv samt forholdet mellem religion, kultur, skole

elever. - Idéhistorie

etik: Professionsetik

etiske hovedpositioner. Centrale værdier knyttet til demokrati, medborgerskab

menneskerettigheder i idéhistorisk perspektiv. - Demokrati

medborgerskab: Demokrati

forskellige former for retsligt, politisk, socialt, kulturelt

globalt borgerskab. Børns rettigheder, deltagelse

myndiggørelse. - Autoritet, dømmekraft

retorik: Lærergerningen som retorisk, social

kropslig praksis. Lærerens autoritet, dømmekraft

myndighed, herunder begreber som magt, demokrati, værdier, normer

professionsetik. Fagbeskrivelse for pædagogik

almen didaktik som fag i grundfagligheden (20 ECTS-point) Formål med faget Formålet med pædagogik

almen didaktik som fag i grundfagligheden er at udvikle de studerendes pædagogiske

didaktiske dømmekraft

handleevne, så de selvstændigt

i samarbejde med elever, forældre, kolleger

andre på professionel vis er i stand til at varetage opgaven med at opdrage, danne

undervise eleverne med henblik på at udfolde folkeskolens formål i den givne samfundsmæssige kontekst. Faget bidrager med forskellige perspektiver på samfund, menneske, opdragelse, socialisering

undervisning historisk

aktuelt. Indsigt i disse perspektiver danner grundlag for, at de studerende kan identificere

analysere samt kritisk-konstruktivt vurdere

tage stilling til dannelses-

læringsmæssige spørgsmål, paradokser

dilemmaer knyttet til skole

undervisning. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende være i stand til at: - forstå, analysere

diskutere pædagogiske

almendidaktiske begreber, teori

forskning med relation til skolen, - begrundet planlægge

i praksis gennemføre, evaluere

udvikle sammenhængende

varierede faglige undervisningsforløb, der udfordrer

involverer alle elever, - vurdere kriterier for

træffe reflekterede valg om undervisningens mål, indhold

form, - undersøge, evaluere

iværksætte initiativer rettet mod elevernes udvikling

progression, - samarbejde med elever, kolleger, ledelse, forældre m.fl. om klassens fællesskab

den enkelte elev, - identificere

analysere samt handle etisk ansvarligt ift. normer, værdier

værdikonflikter i skole

undervisning. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Teorier

empirisk forskning om dannelse

uddannelse, opdragelse

socialisering, undervisning

læring. - Dannelsens

læringens betingelser

indhold i lyset af samfundsmæssige forhold som f.eks. teknologisk udvikling

teknologiforståelse, klimaforandringer

bæredygtighed samt ulighed

lighed. - Pædagogiske

didaktiske paradokser

dilemmaer. - Skolens historiske, kulturelle

juridiske grundlag, herunder børns rettigheder. - Elevforudsætninger

-potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev

klassens fællesskab. - Et bredt repertoire af undervisnings-

arbejdsformer, herunder brug af digitale teknologier

bevægelse, samt praktiske, musiske

kreative elementer. - Lærerens didaktiske organisering

ledelse, herunder lærer-elev-forhold, klassefællesskaber

gruppedannelser. Fagbeskrivelse for pædagogisk psykologi, inklusion

specialpædagogik som fag i grundfagligheden (20 ECTS-point) Formål med faget Formålet med pædagogisk psykologi, inklusion

specialpædagogik som fag i grundfagligheden er at styrke den studerendes faglige viden om børn

unge i skolelivets fællesskaber. Faget kvalificerer den studerende til at kunne analysere

reflektere over børn

unges læring, udvikling

trivsel

udvikle begrundede handlemuligheder under hensyntagen til diversitet i elevgruppen. Faget understøtter den studerendes kompetencer til at gennemføre inkluderende undervisning

andre læreropgaver, der giver deltagelsesmuligheder for alle elever i skolens faglige

sociale fællesskaber. Faget anlægger et relations-

udviklingsorienteret perspektiv på samspillet mellem barn

omverden. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have grundlæggende viden om børn

unges sociale, kognitive

emotionelle udvikling, - aktivt kunne anvende fagets teori

begreber til analyse af pædagogisk-psykologiske problemstillinger

dilemmaer

kritisk reflektere over egen

andres praksis, - kunne skabe, opretholde

udvikle inkluderende fællesskaber i skolen

forebygge eksklusion, - kunne rammesætte, lede

vurdere læreprocesser, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever, - kunne iagttage

handle i forhold til børn

unge i forskellige livs-

læringssituationer med inddragelse af børns perspektiver, - kunne indgå i skole-hjem-samarbejde

i et tværprofessionelt samarbejde, herunder aktivt bidrage til beskrivelser af børn

unge

foretage underretninger. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Børn

unges udvikling, trivsel

identitetsdannelse, herunder resiliens

socialiseringskategorier som køn, etnicitet

social baggrund. - Sociale relationer, interaktion

gruppedynamikker, herunder mobning

konflikter i skolen. - In-

eksklusionsprocesser i skolen, herunder forskellige problemforståelser

deres implikationer for lærerens pædagogiske handlemuligheder i praksis. - Børn

unges læring

motivation, herunder forskellighed i læringsforudsætninger

differentieret undervisning, der giver faglige udfordringer for alle elever. - Hyppigt forekommende skole-

læringsudfordringer, herunder inkluderende indsatser ifm. fysiske

psykiske udfordringer

læse-

matematikvanskeligheder. - Samarbejde

kommunikation, herunder skole-hjem-samarbejde

professionelt samarbejde med kolleger, ressourcepersoner

ledelse. Fagbeskrivelse for det praktisk-musiske fagområde som valgfag i grundfagligheden (2½ ECTS-point) Formål med faget Formålet med valgfaget det praktisk-musiske fagområde er, at den studerende opnår erfaring med

tilegner sig viden om, hvordan

hvorfor æstetiske, skabende

kreative processer kan inddrages i en undervisningspraksis med henblik på at styrke elevernes læring, faglige nysgerrighed, alsidige udvikling

dannelse. Den studerende tilegner sig gennem æstetiske, skabende

kreative arbejdsformer didaktisk

pædagogisk viden om, hvordan elevernes fordybelse, oplevelse

virkelyst kan fremmes. Den studerende udvikler sin lærerfaglighed gennem erfaringer med

refleksioner over anvendelsesorienteret undervisning

de praktisk-musiske fags erkendelsesformer. Mål Ved valgfagets afslutning skal den studerende: - kunne udvikle, afprøve

kritisk vurdere kvaliteten af æstetisk, skabende

kreativ undervisning i folkeskolens fag, - kunne udtrykke sig i

gennem et eller flere praktisk-musiske fags udtryksformer på udvalgte

pædagogisk relevante måder, - have forståelse for pædagogiske

didaktiske betydninger af skabende, sansebaserede

eksperimenterende aktiviteter samt bevægelse, - kunne reflektere over klasseledelse

lærer-

elevroller i arbejdet med æstetiske, skabende

kreative processer, - kunne udvikle

gennemføre varieret, differentieret

anvendelsesorienteret undervisning med udgangspunkt i undervisningsfag

praktik samt gældende læreplaner. Indholdsområder Valgfagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Æstetiske, skabende

kreative aktiviteter i skolens undervisning i teori

praksis. - De praktisk-musiske fags indhold, metoder

udtryksformer. - Udvalgt didaktisk forskning

empiri om understøttelse af elevers æstetiske erfaringer gennem sanselige, kropslige

oplevelsesorienterede aktiviteter. - Udvalgt didaktisk forskning

empiri om fremme af elevernes fantasi

deres oplevelse, fordybelse

virkelyst gennem kreative

eksperimenterende aktiviteter. - Udvalgt pædagogisk

didaktisk forskning

empiri om, hvordan æstetiske, skabende, kreative

anvendelsesorienterede aktiviteter kan anvendes til at fremme elevernes læring samt variere

differentiere undervisningen. Fagbeskrivelse for sundheds-

seksualundervisning som valgfag i grundfagligheden (2½ ECTS-point) Formål for faget Formålet med valgfaget sundheds-

seksualundervisning er at kvalificere de studerende til at kunne planlægge, gennemføre

evaluere undervisning i sundheds-

seksualundervisning

familiekundskab som obligatorisk emne

i alle fag

eventuelt sammen med relevante ressourcepersoner. Undervisningen bidrager til, at studerende professionelt

fagligt kan skønne, hvordan elevernes viden

erfaringer kan inddrages i undervisningen, så de kan tage stilling

handle i forhold til egen

andres sundhed

trivsel samt temaer, der omhandler køn, krop

seksualitet. Derudover udvikles de studerendes blik for egne personlige

professionelle grænser. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - tilrettelægge

gennemføre mono-, tværfaglig

tværprofessionel undervisning i sundheds-

seksualundervisning

familiekundskab ud fra den gældende læreplan med en bred

positiv tilgang til sundhed samt en mangfoldig

rettighedsorienteret tilgang til køn, krop

seksualitet for alle elever, - forholde sig professionelt til

inddrage aktuelle problemstillinger, emner

indhold i relation til sundheds-

seksualundervisning

familiekundskab under hensyn til elevernes forudsætninger, livsstile

levevilkår, - lede spontane læringsmuligheder i undervisningen

udvikle tidssvarende undervisning, som understøtter elevers trivsel. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Teori

empiri om hvordan en bred

positiv tilgang til sundhed kan omsættes i samspil med fagenes indhold

i tværfaglige sammenhænge med henblik på at fremme elevers trivsel

handlekompetence. - Biologisk, psykologisk, sociologisk

samfundsmæssig teori

empiri om mangfoldig

rettighedsorienteret seksualundervisning samt om normer, grænser

idealer. Fagbeskrivelse for svømning som valgfag i grundfagligheden (5 ECTS-point) Formål for faget Formålet med valgfaget svømning er at give de studerende viden om

færdigheder i at kunne planlægge, gennemføre

evaluere kvalificeret svømmeundervisning med udgangspunkt i gældende læreplan i grundskolen. Dertil skal de studerende udvikle deres egne grundlæggende færdigheder i svømning, udspring samt selv-

livredning med god forevisningsfærdighed. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - undervise i

videreformidle viden om svømning

anvende et fagsprog, der medvirker til elevernes udvikling

forståelse af faget, - svømme 1000 m fri uden pause på max. 30 min. Svømme 100 m crawl, rygcrawl

brystsvømning, samt 25 m butterfly med startspring

vendinger. 50 m høj

lav rygsvømning, - udføre hovedspring med

uden tilløb, salto samt 3 frie spring fra 1 m vippe, - udføre livredning, hvor den studerende skal vise sikkerhed i

a)25 m svømning, to på hinanden følgende dykninger (mindst 3
m)fra vandtrædning efter bjærgedukke eller lignende (5 kg), som derefter bjærges 25 m.
b)Dykning fra udspring med undervandssvømning efter bjærgedukke, som hentes 15 m fra udspringsstedet

bjærges tilbage hertil.

c)50 m bjærgning af forestillet bevidstløs person (max. 3 min.), hvor bjærgeren skal være påklædt.
d)25 m bjærgning af træt svømmer (min. 2 former).
e)Kendskab til

praktiske færdigheder i trinvis førstehjælp til bevidstløse samt anvendelse af sikkerhedsudstyr i hal, - udføre selvredningsprogram med øvelser, der kan bruges på åbent vand, herunder udspring fra vippe påklædt, afklædning i vand, hvilesvømning, vandtrædning

flydning (min. 2 min.), - demonstrere undervisningsfærdighed

tilegnelse af faglig

udviklingsbaseret viden gennem skriftliggørelse af begrundelser

refleksioner over de gennemførte undervisningsforløb. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Aktiviteter i vand, herunder forskellige svømmestile, udspring

selv-

livredning såvel teoretisk som praktisk. - Et praksisforløb med elever, hvor der arbejdes med differentieret undervisning

klasserumsledelse i svømmehallen. - Udviklingsbaseret litteratur med henblik på planlægning af indhold

metoder i såvel lektioner som undervisningsforløb. - Relevant faglig litteratur om sikkerhed ifm. aktiviteter i vand. - Udviklingsbaseret litteratur om udfordringer i faget, f.eks. omklædning, kropskultur, børn med angst etc. Fagbeskrivelse for uddannelse

job som valgfag i grundfagligheden (2½ ECTS-point) Formål for faget Formålet med valgfaget uddannelse

job er at uddanne den studerende til i samarbejde med relevante parter

i fagundervisningen at facilitere elevers karrierelæring, nysgerrighed, indsigt i

respekt for mangfoldigheden af uddannelser

jobs. Valgfaget kvalificerer den studerende til at tilrettelægge en karrierelæring, som bidrager til, at eleven får en uddannelses-

jobrelateret forståelse for egne ønsker

muligheder

dermed kvalificerer grundlaget for en reflekteret uddannelsesvalgsproces. Uddannelse

job kvalificerer tillige den studerendes forståelse for

kritiske refleksion over sammenhænge mellem værdier, samfundstendenser, sociale forhold, livsbaner, uddannelse

job. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - kunne anvende karrierelæringsteorier i planlægning

gennemførelse af undervisning i egne undervisningsfag

i reflekterede samtaler med elever

forældre ud fra gældende læreplaner, - kunne facilitere erfaringsbaseret

dialogisk arbejde i emnet uddannelse

job kontinuerligt i undervisningen, - i samarbejde med kollegaer, vejledere i den kommunale ungeindsats

ledelse kunne udvikle

forankre en sammenhængende indsats om det obligatoriske emne uddannelse

job i skolen, - i undervisningsplanlægningen kunne anvende viden om uddannelsessystemet, lineære

ikke-lineære karrierebaner

betydningen af social reproduktion

værdier i den sammenhæng, - kunne reflektere over betydningen af egen baggrund for ens lærerpraksis,

hvilke forståelser om uddannelse

job man selv, familier

samfundet ofte (re)producerer. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Karrierelæringsteorier: Børn

unges læreprocesser om uddannelse

job. - Pædagogiske tilgange til at give elever udvidede horisonter for deres valgprocesser om uddannelse

job. - Relevante strategier, progression

samarbejdspartnere i forhold til undervisningen i uddannelse

job. - Materialer

undervisningstilgange, der understøtter elevers karrierelæring

fremtidige uddannelsesvalg. - Veje gennem uddannelsessystemet – med særligt fokus på erhvervs-

gymnasiale uddannelser. - Uddannelsesmobilitet

social reproduktion i uddannelse

job. - Branchekendskab, arbejdsmarkedsforståelse, herunder perspektiver på fremtidens arbejdsmarked. Bilag 2 Fagbeskrivelser for undervisningsfagene Fagbeskrivelse for billedkunst som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget billedkunst er, at de studerende udvikler professionskompetence

nysgerrighed for selv at udtrykke sig i

med den visuelle kultur. Gennem praktisk, æstetisk

analyserende arbejde med billeder

visuelle fænomener udvikler den studerende faglighed

interkulturelle kompetencer. De studerendes faglighed kvalificeres gennem fordybelse

eksperimenterende billedfremstilling, dialog

teoretisk refleksion. I samspil mellem erfaringer fra billedfaglig undervisning på læreruddannelsen

undervisningspraksis med børn

unge, skal den studerende styrkes til selv at planlægge

udføre undervisning

herunder træffe begrundede fagdidaktiske valg. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - kunne anvende

udvikle billedpraksis

billedsprog i individuelle

samskabende læreprocesser, - kunne anvende fagets værksted, håndværk

metoder med eksperimenterende

udviklende tilgange, - kunne forstå

reflektere over billedkunstfagets teorier, fagsprog

metoder inden for et bredt billedbegreb af analoge

digitale kategorier, genrer

fænomener, - kunne vurdere

anvende fagdidaktisk viden

teori med fokus på visuel kommunikation, lærerroller, undervisningens organisering, praksis

evaluering, varierede undervisningsformer, bevægelse

tværfaglighed, - selvstændigt kunne indgå i

etablere lokale, globale

digitale læringsrum i

udenfor skolen, - kunne identificere

handle med fagets kreative

innovative potentialer i praksisfaglige sammenhænge i forhold til en differentieret elevgruppe,

- kunne anvende

inddrage centrale faglige

fagdidaktiske tekster med fagbegreber, fagsprog fra visuel kultur, samt historiens

samtidens kunstformer. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Tematisk billedpraksis

visuel kommunikation. - Visualisering af tanker, idéer, iagttagelser, oplevelser

refleksioner i mindre forløb

større projekter. - Undersøgelser

eksperimenter med brug af varierede visuelle udtryks-

præsentationsformer gennem sansebaserede, relationelle

refleksive tilgange. - Udforskning af materialiteter, tilfældigheder

processer. - Betydningsdannelse, afkodning

analyse, herunder metoder til billedsamtale. - Visuel formidling, dokumentation

portfolio. - Fagets didaktik, herunder elevers læreprocesser, erkendelse

udvikling i fag

på tværs af fag, samt læreplaner, læremidler, fagkultur, fagsyn

faglig innovation. Fagbeskrivelse for biologi som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget biologi er at uddanne

danne studerende til at varetage

udvikle biologifaget i grundskolen. Gennem faget opnås et fagligt

fagdidaktisk grundlag til at gennemføre

evaluere undervisning, der styrker elevers nysgerrighed, interesse for

indsigt i biologi samt udvikler deres naturfaglige kompetence. Centralt i faget er opnåelse af viden

færdigheder, der understøtter undersøgende

eksperimenterende metoder i naturen, laboratoriet, faglokalet

eksterne læringsmiljøer. Undervisningen giver indsigt i, hvordan viden om naturvidenskaben

dens væsen kan udvikle elevers forståelse for egen krop, hvordan elever får indlevelse i

tilknytning til naturen

bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre

evaluere biologiundervisning med sigte på at udvikle elevers faglige forståelse, naturfaglige dannelse

kompetence, handlekompetence

kritiske sans, - varetage dialogisk undervisning, der udvikler elevernes tanker

fagsprog, herunder faglig læsning

skrivning, - varetage varieret

differentieret undervisning med inddragelse af felt-

laboratoriearbejde, modeller

modellering samt eksterne læringsmiljøer, - varetage undervisning der inddrager kropslige, æstetiske

kreative undervisningsformer, - forstå, reflektere over

forholde sig til værdimæssige

etiske biologiske problemstillinger, - indgå i fagligt

tværfagligt samarbejde med skolens andre fag for at kunne udvikle naturfagsundervisning, - forholde sig reflekteret

undersøgende til undervisning, herunder læremidler med sigte på at udvikle grundskolens biologiundervisning,

- formidle ny biologisk viden

faglige problemstillinger, der medvirker til at skabe undren, kreativ tænkning

interesse hos elever. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Biologiske fagområder, som indgår i folkeskolens biologiundervisning, med sigte på fremtidig varetagelse af læreplanen for faget i grundskolen. - Naturfagsdidaktisk teori

forskning om undervisnings-

evalueringsstrategier, som tilgodeser alle elevers progression

deltagelsesmuligheder i biologifaget samt udvikler deres naturfaglige dannelse

kompetence. Fagbeskrivelse for dansk 1.-

klassetrin som undervisningsfag (50 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget dansk 1.-
klassetrin er, at den studerende tilegner sig viden

kundskaber om læsning, skrivning, sprog

tekster som grundlag for fagdidaktisk indsigt, refleksion

handling i et dannelses-

uddannelsesperspektiv. I faget udvikler den studerende selvstændigt

i samarbejde med andre receptive

produktive sprog-

tekstkompetencer. Faget bidrager til, at den studerende bliver i stand til at støtte

motivere elever til at læse

skrive med henblik på oplevelse, fordybelse

deltagelse i samfund

kultur. Faget forbereder den studerende på fortsat at kunne udvikle danskundervisning i fagprofessionelle sammenhænge. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - analysere

vurdere mundtligt

skriftligt sprog i kommunikative sammenhænge med henblik på udvikling af elevers sprog-

tekstkompetencer, - analysere, vurdere

understøtte elevers begyndende

fortsatte, sprog-, læse-

skriveudvikling, - analysere, fortolke, perspektivere

vurdere børnelitteratur

andre æstetiske tekster i et lærerfagligt perspektiv, - analysere

vurdere tekster med henblik på faglig læsning

skrivning, - kommunikere korrekt

hensigtsmæssigt i mundtlige

skriftlige fagprofessionelle sammenhænge, - analysere, vurdere, anvende

udvikle analoge

digitale læremidler tilpasset undervisningssituationen,

- begrundet planlægge, gennemføre

evaluere varieret

differentieret danskundervisning i alle fagets indholdsområder i henhold til gældende læreplan i skolen. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Faglige

fagdidaktiske teorier

metoder, herunder bl.a. æstetiske

kropslige undervisningsformer. - Forskning i, udvikling

undersøgelser af danskundervisning i praksis. - Sprog

teksters indhold, form, struktur

funktion. - Læsning, skrivning

skriftsprogsvanskeligheder, herunder dysleksi

sprogvanskeligheder. - Sproglig vejledning samt vurdering af elevers sprog

tekster. - Børnelitteratur

andre æstetiske tekster, herunder nyere

ældre tekster. - Retorik, kommunikation

mundtlighed. - Multimodalitet, medier

digitale teknologier. - Norsk

svensk sprog, litteratur

kultur. Fagbeskrivelse for dansk 4.-

klassetrin som undervisningsfag (50 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget dansk 4.-
klassetrin er, at den studerende tilegner sig viden

kundskaber om sprog, tekster

kommunikation som grundlag for fagdidaktisk indsigt, refleksion

handling i et dannelses-

uddannelsesperspektiv. I faget udvikler den studerende selvstændigt

i samarbejde med andre receptive

produktive sprog-

tekstkompetencer. Faget bidrager til, at den studerende bliver i stand til at støtte

motivere elever til at anvende dansk sprog

andre udtryksformer med henblik på oplevelse, fordybelse

deltagelse i samfund

kultur. Faget forbereder den studerende på fortsat at kunne udvikle danskundervisning i fagprofessionelle sammenhænge. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - analysere

vurdere mundtligt

skriftligt sprog i kommunikative sammenhænge med henblik på udvikling af elevers sprog-

tekstkompetencer, - analysere, vurdere

understøtte elevers fortsatte sprog-, læse-

skriveudvikling, - analysere, fortolke, perspektivere

vurdere ældre

nyere litteratur

andre æstetiske tekster i et lærerfagligt perspektiv, - analysere

vurdere tekster med henblik på faglig læsning

skrivning, - kommunikere korrekt

hensigtsmæssigt i mundtlige

skriftlige fagprofessionelle sammenhænge, - analysere, vurdere, anvende

udvikle analoge

digitale læremidler tilpasset undervisningssituationen,

- begrundet planlægge, gennemføre

evaluere varieret

differentieret danskundervisning i alle fagets indholdsområder i henhold til gældende læreplan i skolen. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Faglige

fagdidaktiske teorier

metoder, herunder bl.a. æstetiske

kropslige undervisningsformer. - Forskning i, udvikling

undersøgelser af danskundervisning i praksis. - Sprog

teksters indhold, form, struktur

funktion. - Læsning, skrivning

skriftsprogsvanskeligheder, herunder dysleksi

sprogvanskeligheder. - Sproglig vejledning samt vurdering af elevers sprog

tekster. - Ældre

nyere litteratur

andre æstetiske tekster, litteraturhistorie

dansk litteraturs kanon. - Retorik, kommunikation

mundtlighed. - Multimodalitet, medier

digitale teknologier. - Norsk

svensk sprog, litteratur

kultur. Fagbeskrivelse for dansk som andetsprog som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget dansk som andetsprog er at kvalificere den studerende til begrundet at planlægge, gennemføre

evaluere dansk som andetsprogsundervisning med udgangspunkt i elevens samlede sproglige forudsætninger. Faget kvalificerer den studerende til at varetage funktionen som ressourceperson i dansk som andetsprog i skolen

at samarbejde med andre faglærere med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - kunne afdække, vurdere

karakterisere flersprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder sproglige ressourcer, - begrundet kunne tilrettelægge

evaluere læringsforløb i dansk som andetsprog, herunder inddrage kreativitet

bevægelse, - kunne medvirke til fagets udvikling i skolen med inddragelse af forskning, - have kendskab til

kunne forholde sig kritisk-analytisk til fagets institutionelle praksis

organisering,

- kunne samarbejde med kollegaer, forældre

andre om undervisning af flersprogede elever på baggrund af en helhedsorienteret forståelse for elevernes skolegang, baggrund

ressourcer. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Dansk som andetsprog i skolen, herunder organisering, regelgrundlag

historisk udvikling. - Sproglig diversitet

forholdet mellem sprog, kultur

identitet. - Andetsprogstilegnelse, herunder intersprog

sproglig evaluering. - Andetsprogspædagogik

andetsprogsdidaktik. - Faglig literacy

sproglige registre i et andetsprogsperspektiv, herunder læremiddelanalyse. - Undervisning af nyankomne, herunder deres overgang til almenundervisning

analyse af evalueringsmaterialer. - Samarbejde

vejledning, herunder andetsprogslærerens roller

funktioner. Fagbeskrivelse for engelsk som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget engelsk (35 ECTS-point) er at udvikle den studerendes kommunikative, interkulturelle

fagdidaktiske kompetencer. På baggrund af teori, praksis

forskning om sprog, sprogtilegnelse, kultur

samfund skal den studerende udvikle sig til en reflekterende sproglærer, der kan forberede eleverne til et liv i et globalt samfund, hvor engelsk har en særlig rolle som lingua franca. Den studerende skal integrere sproglig

interkulturel læring i arbejdet med en kompetencegivende

dannende engelskundervisning i et trygt

motiverende læringsmiljø i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre, evaluere

videreudvikle en varieret

differentieret kommunikativ undervisning på basis af viden om det engelske sprog, sprogbrug, sprogtilegnelse, kultur

samfund, - integrere sproglig

interkulturel læring, - beherske engelsk mundtligt

skriftligt tilpasset forskellige kommunikative situationer, herunder engelsk som primært klasserumssprog, - analysere, vurdere

begrundet, udvælge tekster, analoge

digitale læremidler, æstetiske

kropslige undervisningsformer

artefakter, - skabe et trygt

motiverende læringsmiljø, der understøtter elevernes deltagelsesmuligheder, - fungere som sproglig vejleder på basis af sproglig

fagdidaktisk viden,

- undersøge, analysere, reflektere over

udvikle praksis i forhold til praktik, teori

forskning. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Sprogets opbygning, sprogbrug

sproglige varianter. - Sprogsyn

sprogtilegnelsesdidaktik, herunder et kommunikativt

funktionelt sprogsyn samt legende læring. - Kultursyn

kulturdidaktik, herunder et dynamisk kultursyn

kulturel mangfoldighed i engelsksprogede samfund

i verden. - Receptive

produktive færdigheder, processer

strategier. - Analyse

udvikling af elevsprog. - Viden om, analyse af

produktion af tekster. - Undersøgelse, interaktion

handling som verdensborger. - Fagets læreplaner

afsluttende prøver. - Grundlæggende principper

former for evaluering

feedback i forhold til sprog

kultur. - Undersøgelse, analyse

vurdering af undervisning. Fagbeskrivelse for engelsk som undervisningsfag (50 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget engelsk (50 ECTS-point) er at udvikle den studerendes kommunikative, interkulturelle

fagdidaktiske kompetencer. På baggrund af teori, praksis

forskning om sprog, sprogtilegnelse, kultur

interkulturel læring i arbejdet med en kompetencegivende

dannende engelskundervisning i et trygt

motiverende læringsmiljø i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre, evaluere

videreudvikle en varieret

differentieret kommunikativ undervisning på basis af viden om det engelske sprog, sprogbrug, sprogtilegnelse, kultur

samfund, - integrere sproglig

interkulturel læring, - beherske engelsk mundtligt

skriftligt tilpasset forskellige kommunikative situationer, herunder engelsk som primært klasserumssprog, - analysere, vurdere

begrundet, udvælge tekster, analoge

digitale læremidler/teknologier, æstetiske

kropslige undervisningsformer

artefakter, - skabe et trygt

motiverende læringsmiljø, der understøtter elevernes deltagelsesmuligheder, - fungere som sproglig vejleder på basis af sproglig

fagdidaktisk viden,

- undersøge, analysere, reflektere over

udvikle praksis i forhold til praktik, teori

forskning. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Sprogets opbygning, sprogbrug

sproglige varianter. - Sprogsyn

sprogtilegnelsesdidaktik, herunder et kommunikativt

funktionelt sprogsyn samt legende læring. - Kultursyn

kulturdidaktik, herunder et dynamisk kultursyn

kulturel mangfoldighed i engelsksprogede samfund

i verden. - Receptive

produktive færdigheder, processer

strategier. - Analyse

udvikling af elevsprog. - Viden om, analyse af

produktion af tekster. - Undersøgelse, interaktion

handling som verdensborger, herunder tværfagligt

internationalt samarbejde. - Fagets læreplaner

afsluttende prøver. - Grundlæggende principper

former for evaluering

feedback i forhold til sprog

kultur. - Undersøgelse, analyse

vurdering af undervisning. Fagbeskrivelse for fransk som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget fransk er at udvikle den studerendes kommunikative, interkulturelle, dannelsesmæssige

fagdidaktiske kompetencer. I et samspil mellem teori

praksis tilegner den franskstuderende sig faglig

fagdidaktisk indsigt samt viden

færdigheder i forhold til at kunne varetage opgaven som fransklærer i grundskolen. Den studerende skal blive i stand til, både selvstændigt

i samarbejde med andre, at udvikle franskundervisning i skolen med inddragelse af folkeskolens formålsparagraf, fagformål

læreplaner, herunder med fokus på franskfagets rolle i det globale samfund. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have skriftlige

mundtlige sprogkompetencer til at forestå undervisning i franskfaget i skolen, - have forskningsbaseret

praksisnær viden om teori, praksis

metoder inden for sprog-, kultur-

læringsteorier med afsæt i et kommunikativt funktionelt sprogsyn

et dynamisk kultursyn, - kunne vurdere

anvende teoretiske

praksisnære problemstillinger samt begrundet vælge relevante didaktiske metoder

redskaber til at planlægge en inkluderende

motiverende undervisning for alle elever, - selvstændigt kunne tilrettelægge undervisning i sprog, kultur, samfund

identitet i relation til det franske sprog,

- kunne planlægge, gennemføre, evaluere

udvikle tværfaglig undervisning sammen med kolleger

andre ressourcepersoner for elever på forskellige trin

med forskellige forudsætninger. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Fagdidaktik med fokus på undervisningsdifferentiering, motivation

elevautonomi samt metodevalg, herunder begrundet anvendelse af digitale hjælpemidler

analoge

digitale læremidler. - Flersprogethed

flerkulturelle tilgange til undervisningens tilrettelæggelse

indhold med fokus på elevernes forskellige forudsætninger. - Tekst, kultur, interkulturel kommunikation

samfund i den fransktalende del af verden. - Faglig læsning, refleksion over tekster

teorier om sprog, sprogundervisning

sprogdidaktik i faget. - Sprogtilegnelsesprocesser, sprogforståelse, mundtlig

skriftlig kommunikation, analyser af elevsprog. - Praktiske, musiske, kreative, legende

anvendelsesorienterede aspekter af undervisningen samt bevægelse som et integreret element i franskundervisning. Fagbeskrivelse for fysik/kemi som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget fysik/kemi er at udvikle den studerendes faglige

fagdidaktiske grundlag for

evne til at undervise med fokus på elevernes naturfaglige dannelse

kompetence. Formålet er tillige, at den studerende udvikler en fagprofessionel identitet, som gør det muligt at forbinde fagdidaktisk teori med praksis

reflektere over udviklingsbehov

muligheder i et fremadrettet professionelt perspektiv. Eksemplariske metodevalg i undervisningen styrker den studerendes eget reflekterede metodevalg

opmærksomhed på deltagelsesmuligheder for alle elever. Mål Ved fagets afslutning kan den studerende: - planlægge, gennemføre

evaluere varieret

differentieret fysik/kemiundervisning med udgangspunkt i fagdidaktisk teori

forskning, - udvikle undervisning med udgangspunkt i faglig

fagdidaktisk teori

empiriske undersøgelser af egen

andres praksis, - begrunde

diskutere skolefagets rolle i et historisk, kulturelt, dannende

uddannende perspektiv, - designe, udføre

vejlede i naturfaglige undersøgelser

innovativ problemløsning, herunder kunne vurdere

handle på risikoforhold, - anvende, forklare, udvikle

vurdere naturfaglige modeller

omsætte dette til undervisning i faget, - perspektivere fagets indhold, arbejdsmåder

anvendelser i hverdag

samfund med henblik på, at eleverne kan tage stilling

handle på et naturfagligt informeret grundlag, - undervise med fokus på elevernes naturfaglige sprog, argumentation

faglige læsning, - indgå i samarbejde med skolens øvrige fag på langs

på tværs, særligt med de øvrige naturfag,

- anvende

vurdere undervisningsressourcer, herunder eksterne læringsmiljøer

eksempler på nyere naturvidenskabelig forskningsformidling. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Mål, begrundelser

læreplan for faget i folkeskolen. - Læringsteorier

undervisningsstrategier med henblik på naturfaglig dannelse

kompetence, samt undersøgende, problemløsende, varieret

differentieret undervisning, som

så omfatter faglige samspil

bevægelse i faget. - Formativ

summativ evaluering af elevers faglige forståelse

anvendelse af naturfaglige processer

metoder. - Forklaringsmodeller i relation til grundskolefagets indholdsområder

udvalgte tværfaglige problemstillinger. - Naturfaglige processer

metoder. - Naturvidenskabens natur

samspil med samfundet. Fagbeskrivelse for geografi som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget geografi er at udvikle de studerendes omverdensforståelse

fagdidaktiske kompetencer som grundlag for deres virke som geografilærere i grundskolen. De studerende skal, gennem et dobbelt-didaktisk perspektiv, opnå et solidt geografifagligt

fagdidaktisk grundlag til at gennemføre en undervisning, der styrker elevers nysgerrighed, engagement

indsigt i faget. Desuden er fagets formål at udbygge de studerendes undervisningskompetencer til at arbejde med bæredygtighedsproblematikker i et tidsmæssigt

rumligt perspektiv med fokus på at udvikle elevers kritiske stillingtagen

dannelse. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre

evaluere varieret

engagerende geografiundervisning for elever med forskellige forudsætninger, - inddrage praktisk arbejde, bevægelse

eksterne læringsmiljøer, - forberede eleverne på deltagelse i et demokratisk samfund, der udvikler elevernes handlekompetence

stillingtagen i relation til menneskets samspil med naturen, - indgå i tværfagligt samarbejde, herunder med de øvrige naturfag, - udvælge, undersøge

kritisk vurdere autentiske

eksemplariske geografiske problemstillinger i en lokal, regional

global kontekst,

- demonstrere viden om videnskabsfaget geografis centrale indholdsområder

gældende læreplaner for faget i folkeskolen. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Undersøgelse

modellering med brug af digitale

analoge hjælpemidler med relevans for geografifaget. - Fagsprog

faglig læsning i relation til geografifaget. - Geografiundervisning i geografilokalet, laboratoriet

eksterne læringsmiljøer ud fra faglig

fagdidaktisk teori. - Geografiske processer, mønstre

sammenhænge i humane systemer

naturlige kredsløb samt deres indbyrdes påvirkning, herunder arealers betydning for ressourceudnyttelse, handel

geopolitik. - Interkulturel kompetence som forudsætning for forståelse

handling ift. menneskers forskellige levevilkår

indbyrdes afhængighed. Fagbeskrivelse for historie som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget historie er, at de studerende dannes gennem historiefaglig

fagdidaktisk viden

færdigheder, som de bliver i stand til at omsætte

udvikle i skolens praksis, i overensstemmelse med skolens formål. Historie handler om fortolkning af menneskeliv i tid

rum, som individ

samfund, i kultur

natur. De studerende arbejder både kritisk

konstruktivt med historiefaglige fortolkninger, med teori

metode fra videnskabsfag

fagdidaktik. De udvikler historisk overblik, får indblik i fortidige liv

verdner,

kvalificerer deres historiebevidsthed

forståelse af historiebrug. Dermed opnår de indsigt i, hvordan skolefaget kan styrke elevers demokratiske, kritiske

konstruktive stillingtagen

forståelse af, hvad der udgør bæredygtig samfundsforandring. Mål Ved fagets afslutning kan de studerende: - planlægge, gennemføre, evaluere

udvikle en varieret

differentieret undervisning, der kvalificerer elevers forestillinger om fortiden, historiske tænkning

historiebevidsthed, - formulere

undersøge historiefaglige problemstillinger af relevans for skolefaget

etablere kvalificerede fortolkninger, overblik

sammenhænge, - analysere

vurdere historiske kilder

fremstillinger med fagets metoder

teori, - indleve sig med historisk empati i fortidige forhold

relationer mellem hhv. kultur/natur

aktør/struktur, - analysere historiebrug i forskellige tider

sammenhænge,

- begrunde valg af tilgange, stof

læremidler i egen undervisning

til forskellige elevgrupper, med udgangspunkt i læreplaner, teori

møder med praksis. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Historiebevidsthed

historiebrug, fagets etiske dimension. - Fag

lærerrolle historisk, aktuelt

i mødet med undervisningspraksis. - Forskellige faghistoriske fortidsfortolkninger. - Historieteori om erkendelse, fagretninger

historiesyn samt historisk metode. - Overblik, kronologi

periodisering samt fordybelse

indlevelse som forskellige tilgange i faget. - Årsag/virkning, forandring/kontinuitet

historisk empati. - Kildearbejde, kontroversielle emner

etablering af viden. - Stofvalgskriterier

læremidler. - Elevers livsverdener

faglige forudsætninger. - Varierede, kropslige

æstetiske arbejdsformer. - Mundtlighed

faglig læsning. - Evaluering

vurderingskriterier. Fagbeskrivelse for håndværk

design som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget håndværk

design er at skabe

undersøge materielle produkter i praksisfællesskaber. Gennem vekselvirkning mellem håndværks-

designprocesser, tilegner den studerende sig håndelag med udvalgte materialer, teknikker

teknologier med henblik på at bearbejde produkter på en sikker, bæredygtig

etisk måde. Gennem fordybelse i problemorienterede

eksperimenterende arbejdsprocesser inddrager

perspektiverer den studerende viden

erfaringer om materiel kultur

bæredygtighed. Den studerende gør sig erfaringer med

refleksioner over rammesætning, organisering

dokumentation af egne

elevers praktiske, kropslige

æstetiske læreprocesser. På baggrund af dette udvikler den studerende en varieret

differentieret undervisning, der fremmer kreativitet, glæde

virkelyst i håndværk-

designværkstedet. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - demonstrere materialebevidsthed

håndværksmæssige færdigheder, - forestå skærpet tilsyn

sikkerhed med teknologier i værkstedet ud fra anbefalingerne i den gældende branchevejledning, - dokumentere arbejdsprocesser med materialer, teknikker

teknologier fra ide til færdigt produkt, - arbejde kreativt

eksperimenterende med problemløsning

redidaktisere egne erfaringer til didaktiske forløb i skolen, - tilrettelægge

udvikle differentierede

varierede undervisningsforløb

læremidler, der giver mulighed for bevægelse

fordrer progression, - anvende teoretisk

empirisk viden om faglig læsning, faget

dets historie, kultur

fagbegreber,

- redegøre for eget fagsyn

fagidentitet

deltage aktivt i udvikling af faget. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Håndværk-

designprocesser med materialerne tekstil, træ

metal samt et begrundet udvalg af andre materialer, teknikker

teknologier som maskiner

håndværktøj. - Undersøgende, eksperimenterende

skabende arbejdsprocesser

analyse af produkter med inddragelse af teorier om materiel kultur

bæredygtighed. - Dokumentation

evaluering af processer

produkter, herunder formidling, præsentation

iscenesættelse. - Teorier om praktiske, kropslige

æstetiske læreprocesser i relation til håndværk

designfaget. - Fagets formål, læreplan, historie

betydning for skolen

den studerendes

elevernes alsidige dannelse. - Værkstedsundervisning, samarbejde

udvikling af fagdidaktik i praksisfællesskaber. - Sikkerhed

skærpet tilsyn ved anvendelse af maskiner. Fagbeskrivelse for idræt som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget idræt er, at de studerende tilegner sig et solidt fagligt, pædagogisk

didaktisk grundlag for at undervise i idræt samt for at skabe

lede inkluderende fællesskaber, der bidrager til alle elevers dannelse, sundhed

idrætsfaglige udvikling. Undervisningen skal udvikle de studerendes alsidige kropslige

idrætslige færdigheder

deres teoretiske indsigt

fagsprog som grundlag for planlægning, gennemførelse, evaluering

udvikling af kvalificeret idrætsundervisning. Idrætsfaget skal styrke de studerendes idræts-

professionsfaglige udvikling med henblik på at varetage idrætsundervisning, hvor alle elever oplever bevægelsesglæde, mening

mestring. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre

evaluere en alsidig, differentieret

begrundet idrætsundervisning målrettet folkeskolen, - udføre alsidige idrætslige færdigheder med kvalitet indenfor et bredt spektrum af idrætsfagets indholdsområder, - begrunde, analysere

udvikle idrætsundervisning med udgangspunkt i udvalgt idrætsfaglig relevant humanistisk, samfundsvidenskabelig

naturvidenskabelig teori

forskning, - forholde sig kritisk reflekterende til aktuelle udfordringer i faget, - anvende, udvælge

begrunde handleformer, metoder

læremidler tilpasset situation

målgruppe,

- fremstå som en tydelig faglig, professionel

personlig autoritet, der kan lede

skabe en inkluderende

motiverende idrætsundervisning. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Alsidige kropslige

idrætslige færdigheder inden for et bredt spektrum af idrætsfagets indholdsområder. - Relevant humanistisk, samfundsvidenskabelig

naturvidenskabelig teori

forskning indenfor en idrætsfaglig

fagdidaktisk kontekst. - Idrættens kulturer, historie, værdier

mangfoldighed. - Sundhed

fysisk træning. - Motorisk læring

udvikling. - Sikkerhed

skærpet tilsynspligt i idrætsundervisningen. - Alsidig, varieret

differentieret idrætsundervisning målrettet fagets læreplan. - Forskellige typer af læremidler samt varierede metoder

handleformer, herunder læsning af idrætsfaglige tekster. - Klasseledelse

organisering i idrætsrummet. - Aktuelle

generelle udfordringer i idrætsfaget som fx inklusion, trivsel, medbestemmelse

samspillet mellem teori

praksis. Fagbeskrivelse for kristendomskundskab/religion som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget kristendomskundskab/religion er at give de studerende viden om religioners

livsanskuelsers betydning for individ, gruppe

samfund, historisk

nutidigt, lokalt

globalt. Faget kvalificerer den studerende til at fortolke

samtale om religiøse traditioner, religiøs praksis, eksistentielle

etiske spørgsmål. Centralt i faget står studier i religion, filosofi, etik

fagdidaktik. Faget sætter den videnskabsbaserede tilgang i dialog med praksisnær erfaringsviden fra faget i skolen. Desuden er det formålet at forberede den studerende til at tage ansvar for undervisning præget af åndsfrihed, ligeværd

demokrati i en skole med forskellige religioner

livsanskuelser. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre, evaluere

udvikle varieret undervisning med udgangspunkt i fagdidaktisk refleksion, - analysere, vurdere

diskutere religioner i perspektiverne fortid/nutid, indefra/udefra

individ, gruppe, tradition, - formulere

undersøge religiøse, filosofiske

etiske emner af betydning for skolens elever, - analysere kilder metodisk

kritisk, - differentiere undervisning efter elevers forskellige forudsætninger med hensyn til religion

livsanskuelse, - analysere

vurdere undervisning med udgangspunkt i skolefagets læreplaner

fagets historie, - inddrage praktiske, kreative

musiske elementer

bevægelse, f.eks. billede, fortælling

sang,

- udvikle elevers fagsprog, læsning af faglige tekster i kristendomskundskab

evne til at indgå i samtale. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Religionsdidaktik, herunder tilrettelæggelse

undersøgelse af undervisning i kristendomskundskab med udgangspunkt i skolens praksis. - Grundpositioner

metoder inden for religionsvidenskab, teologi

filosofi. - Kristendom, islam

andre religioner historisk

nutidigt med fokus på grundbegreber, kulturel betydning samt mangfoldighed i trosforestillinger

praksis, herunder levet religion, myter, ritualer, symboler, kunst

materialitet. - Kristendommens historie med vægt på danske forhold. - Bibelske fortællinger

andre religioners fortællinger. - Filosofi med børn. - Livsfilosofiske, etiske

religionskritiske positioner. Fagbeskrivelse for madkundskab som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget madkundskab er, at den studerende gennem praktisk

teoretisk fordybelse opnår forudsætninger for at kunne varetage en varieret

inkluderende undervisning i faget i skolen, der sigter mod elevernes dannelse til at kunne foretage kritiske, reflekterede

begrundede valg

handlinger i relation til mad

måltider. Undervisningen skal afspejle fagets vidensgrundlag, der hentes fra det natur-

samfundsvidenskabelige samt det humanistiske område i tæt tilknytning til det håndværksmæssige. Faget kvalificerer den studerende til at udvikle sig til professionel madkundskabslærer med forståelse for sammenhænge mellem fagets indholdsområder – koblet til tids-

samfundsrelevante forhold

problemstillinger

formålet for faget i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have tilegnet sig kundskaber

færdigheder nødvendige for at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, udvikle

evaluere madkundskabsundervisning i en materielt tilknyttet praksis i folkeskolen, - kunne analysere

kritisk reflektere over faglige problemstillinger inden for madlavning, sundhed, fødevarebevidsthed

madkultur samt fagdidaktik i relation til fagets formål

mål i skolen, - kunne undervise i

formidle fagets indhold gennem varierede arbejdsformer, et bredt udvalg af læremidler samt anvendelse af fagsprog, - kunne varetage en undervisning, som bidrager til at udvikle elevernes erkendelse, livsduelighed, ansvarlighed, identitet

lyst i relation til mad

måltider,

- med afsæt i fagets vidensgrundlag

fagdidaktik kunne indgå i tværfagligt samarbejde. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Håndværk

madlavning, herunder grundmetoder

teknikker, madens

madlavningens fysik

kemi, fokus på smag

smagsperspektiver

madens æstetik. - Sundhed, herunder sundhedsbegreber, kost-

ernæringslære samt hygiejne

mikroorganismer. - Fødevarebevidsthed, herunder fødevareproduktion, forbrug, bæredygtighed

fødevareetik. - Madkultur, herunder måltider i tid, sted

anledning. - Fagdidaktik

metodik, herunder madkundskabs betydning i skolen

samfundet samt bidrag til elevernes dannelse, undervisningstilrettelæggelse

klasseledelse i faglokalet, eksperimenterende

alsidige undervisningsformer, fagsprog

faglig læsning, læremidler samt læringssyn

fagsyn. Fagbeskrivelse for matematik 1.-

klassetrin som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget matematik 1.-
klassetrin er, at den studerende bliver i stand til at varetage matematikundervisning i overensstemmelse med de formelle bestemmelser for faget

folkeskolens formål. Varetagelsen er baseret på et samspil mellem den studerendes dybe indsigt i den matematikfaglighed, der ligger bag matematikfaget i folkeskolen

viden om matematikkens didaktik

matematiklærerens praksis i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have en dyb indsigt i de matematiske fagområder

de matematikfaglige ideer, der indgår i folkeskolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin, - kunne planlægge

tilrettelægge en varieret matematikundervisning baseret på fagdidaktisk viden, i overensstemmelse med gældende læreplan

med rum for bl.a. kropslige

æstetiske oplevelser, - kunne gennemføre differentieret matematikundervisning, der bygger på elevernes aktive deltagelse i

bidrag til klassens faglige fællesskab, - kunne opbygge en klassekultur, hvor elever deler deres faglige forståelse

tænkning, argumenterer

diskuterer, - kunne gennemføre alsidige evalueringer af elevers matematikfaglighed

egen matematikundervisning med henblik på faglig trivsel

udvikling,

- kunne udvikle egen matematikundervisning

bidrage til udvikling af skolens matematikundervisning på baggrund af refleksioner over praksis

inddragelse af matematikdidaktisk forskning. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - De matematiske fagområder som indgår i folkeskolens matematikundervisning. Væsentlige elementer er fagområdernes historiske udvikling,

hvordan de faglige ideer senere udvides

anvendes i uddannelses-, samfunds-

arbejdsliv. - Almen matematikdidaktik. Væsentlige elementer er matematiklæring

matematikundervisning, arbejds-

organisationsformer, læremidler, elever i særlige læringssituationer, evalueringsredskaber samt læsning

fremstilling af matematikholdige tekster. - Stofdidaktik knyttet til de matematiske fagområder, der indgår i skolens matematikundervisning. Væsentlige elementer er progression

almindeligt forekommende misopfattelser. - Formelle bestemmelser om matematikundervisning i folkeskolen. Væsentlige elementer er den gældende læreplan

centralt stillede test. Fagbeskrivelse for matematik 1.-

klassetrin som undervisningsfag (50 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget matematik 1.-
klassetrin er, at den studerende bliver i stand til at varetage matematikundervisning i overensstemmelse med de formelle bestemmelser for faget

folkeskolens formål. Varetagelsen er baseret på et samspil mellem den studerendes dybe indsigt i den matematikfaglighed, der ligger bag matematikfaget i folkeskolen

viden om matematikkens didaktik

matematiklærerens praksis i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have en dyb indsigt i de matematiske fagområder

de matematikfaglige ideer, der indgår i folkeskolens matematikundervisning på 1.-10. klassetrin, - kunne planlægge

tilrettelægge en varieret matematikundervisning baseret på fagdidaktisk viden, i overensstemmelse med gældende læreplan

med rum for bl.a. kropslige

æstetiske oplevelser, - kunne gennemføre differentieret matematikundervisning, der bygger på elevernes aktive deltagelse i

bidrag til klassens faglige fællesskab, - kunne opbygge en klassekultur, hvor elever deler deres faglige forståelse

tænkning, argumenterer

diskuterer, - kunne gennemføre alsidige evalueringer af elevers matematikfaglighed

egen matematikundervisning med henblik på faglig trivsel

udvikling,

- kunne udvikle egen matematikundervisning

bidrage til udvikling af skolens matematikundervisning på baggrund af refleksioner over praksis

inddragelse af matematikdidaktisk forskning. Indholdsområder Fagets undervisning

hvordan de faglige ideer senere udvides

anvendes i uddannelses-, samfunds-

arbejdsliv. - Almen matematikdidaktik. Væsentlige elementer er matematiklæring

matematikundervisning, arbejds-

organisationsformer, læremidler, elever i særlige læringssituationer, evalueringsredskaber samt læsning

fremstilling af matematikholdige tekster. - Stofdidaktik knyttet til de matematiske fagområder, der indgår i skolens matematikundervisning. Væsentlige elementer er progression

almindeligt forekommende misopfattelser. - Formelle bestemmelser om matematikundervisning i folkeskolen. Væsentlige elementer er den gældende læreplan

centralt stillede test

prøver. Fagbeskrivelse for musik som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget musik er at udvikle den studerendes handlekompetence, indsigt

dømmekraft som underviser i musik i grundskolen inden for områderne musikalsk skaben, musikudøvelse

musikforståelse. Faget sætter den studerende i stand til at anvende musikfagets særlige oplevelses-, erkendelses-

udtryksmuligheder som led i elevernes sansemæssige, motoriske, følelsesmæssige, æstetiske, intellektuelle

sociale udvikling

dannelse. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre, evaluere

udvikle inkluderende

inspirerende musikundervisning i skolen, - tilegne sig, vurdere, omsætte

udvikle fagdidaktisk

musikpædagogisk viden i spændet fra praksis til forskning med blik for politisk bestemte rammer, - vejlede

lede musikaktiviteter inden for sang, spil

bevægelse i klassefællesskabet såvel som for mindre grupper differentieret på baggrund af egne sanglige

instrumentale færdigheder

i forskellige musiklærerroller, - anvende egne færdigheder i sang

akkompagnement nuanceret

udtryksfuldt som arbejdsredskab i undervisning, - forestå

indgå i kreative musikalske processer i skolen med fokus på elevernes leg, selvstændighed, virkelyst, lydhørhed

nysgerrighed blandt andet med brug af varieret musikteknologi, - udøve, fortolke

formidle samt understøtte elevers læsning af musiktekster

selvstændige arbejde med musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt

historisk fænomen fra samtidige

historiske musiktraditioner med varierede metodiske indfaldsvinkler, - bidrage til skolens kulturelle fællesskaber

almene dannelsessigte, herunder i samspil med andre fag, professioner

kulturinstitutioner,

- forholde sig til egen musiklærerpraksis med henblik på et bæredygtigt musiklærerliv personligt

i samarbejde med andre. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Musikalsk skaben, herunder improvisation, komposition

arrangement. - Musikudøvelse, herunder sammenspil, sang, kor, bevægelse

musiklege. - Musikforståelse, herunder musikoplevelse, musikliv, musikhistorie, musik i medier, musikanalyse

formidling. - Egne musiklærerfærdigheder i sang

akkompagnement. - Musikdidaktik/musikpædagogik, herunder indholdsvalg, klasseledelse, metodik, progression, evaluering, undervisningsdifferentiering

læremiddelanalyse. Fagbeskrivelse for natur/teknologi som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget natur/teknologi er at danne

uddanne den studerende til at varetage undervisning i

udvikling af skolefaget natur/teknologi selvstændigt

i faglige fællesskaber. Arbejdet i faget skal bidrage til, at de studerende udvikler naturfagsdidaktisk viden

handleberedskab, professionsfaglig identitet samt videreudvikler egen naturfaglige dannelse

kompetence. I faget øges de studerendes faglige

fagdidaktiske kundskab i relation til skolefaget natur/teknologi som grundlag for deres fremtidige varetagelse af progressionen i elevernes naturfaglige dannelse

kompetence. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre

evaluere undervisning i natur/teknologi med afsæt i faglig

fagdidaktisk teori

forskning, som har elevens naturfaglige kompetence

almendannelse i sigte, - forholde sig til natur/teknologi som et integreret, praktisk

undersøgende naturfag med fokus på elevernes egne, spørgsmål, undersøgelser, modelleringer

omverdensforståelse, forberedende for naturfagene i overbygningen, - varetage en varieret

differentieret undervisning inde

ude med fokus på naturvidenskabelige

teknologiske praksisser

erkendelsesformer, den for eleverne nære

fjerne omverden, krop

sundhed samt menneskets samspil med naturen, - udvikle elevernes naturfaglige sprog, begrebsforståelse, nysgerrighed, engagement,

handlekompetence som udgangspunkt for bæredygtig handling alene

i fællesskab med andre,

- forholde sig refleksivt undersøgende til egen

andres undervisning med henblik på at udvikle natur/teknologiundervisning til

i folkeskolens praksis. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Elevperspektivet, herunder elevens egne undersøgelser, hverdagsforståelse, sprog

begrebsdannelse, kreativitet, motivation samt kropslig

sanselig læring. - Lærerperspektivet, herunder undervisningsressourcer, progression

evaluering, faglig læsning

skrivning, tværfaglighed, naturfagsdidaktisk teori

forskning samt styrkelse af deltagelsesmuligheder for alle elever. - Brede

punktvis dybe naturvidenskabelige indholdsområder, som kan danne faglig

didaktisk basis for de studerendes fremtidige varetagelse af læreplanen for faget natur/teknologi i grundskolen. Fagbeskrivelse for samfundsfag som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget samfundsfag er at udvikle den studerendes professionelle dømmekraft

samfundsfaglige

fagdidaktiske kompetence, så den studerende på et reflekteret grundlag kan planlægge, gennemføre, evaluere

udvikle undervisning i samfundsfag i folkeskolen, rettet imod elevernes politiske

demokratiske dannelse, i overensstemmelse med skolens formål. Faget kvalificerer den studerende til at forholde sig til faglig

fagdidaktisk forskning

at foretage undersøgelser

bidrage til udvikling af folkeskolens praksis. Samfundsfaget bidrager til udviklingen af den studerendes politiske

samfundsmæssige dannelse,

det kvalificerer til at undervise i samfundsfag i folkeskolen

på tilsvarende uddannelsesniveauer. Mål Ved fagets afslutning kan den studerende: - undervise

vejlede elever i alle fagets områder, - tilrettelægge

gennemføre en varieret

differentieret undervisning med hensyntagen til elevernes forudsætninger, - vurdere

anvende forskellige arbejdsformer i undervisningen, - formidle faglig viden i en form, der er tilpasset situation

kontekst, - foretage selvstændige analyser af afgrænsede samfundsmæssige forhold

problemstillinger med anvendelse af faglig teori, begreber

empiri, fra politologi, sociologi,

økonomi,

- foretage undersøgelser af egen

andres undervisningspraksis med henblik på at udvikle undervisningen. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Fagdidaktisk teori

empiri, skolefagets formål, mål

udvikling. - Indhold

arbejdsformer i faget, herunder f.eks. problemorienteret, case-baseret, praktisk

anvendelsesorienteret undervisning. - Lærerrollen i samfundsfag. - Elevforudsætninger, udvikling af elevers viden, færdigheder

kompetencer i faget, herunder fagsprog

læsning af samfundsfaglige tekster. - Elevers produktive, kreative

kommunikative arbejde i samfundsfag. - Politik

demokrati, politisk teori, politiske grundopfattelser

det politiske system. Aktører, konflikter, samarbejde

skillelinjer i Danmark

EU samt globalt. - Sociologisk teori

empiri, identitet, social differentiering, sociale

kulturelle forhold i Danmark. - Økonomisk teori, samfundsøkonomi, arbejdsmarked

privatøkonomi. Bæredygtighed

velfærd. - Samfundsvidenskabelig videnskabsteori

metode. Fagbeskrivelse for specialpædagogik som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget specialpædagogik er at udvikle den studerendes lærerfaglige forudsætninger for at tilrettelægge, udvikle

vejlede om en inkluderende specialpædagogik, der understøtter alle elevers deltagelse

læring i skolen uanset læringsforudsætninger, funktionsnedsættelser eller udsathed. Faget bidrager med viden om særlige deltagelses-

læringsforudsætninger samt kontekstuelle betingelser med henblik på, at den studerende kan træffe begrundede valg i relation til undervisnings-

handleplaner, så eleven i videst muligt omfang kan bevare tilhørsforholdet til sine læringsfællesskaber. I faget skal den studerende arbejde med sine specialpædagogiske indsigter på måder, der kvalificerer den studerendes (fag)didaktiske handlekompetencer med henblik på at tilrettelægge inkluderende faglige

sociale fællesskaber. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have viden om særlige deltagelses-

læringsforudsætninger samt kunne analysere

handle i forhold til in-

eksklusionsprocesser, - kunne inddrage en mangfoldighed af (fag)didaktiske tilgange i undervisningen, inkl. æstetiske, digitale

kropslige aspekter for at kunne skabe øgede deltagelsesmuligheder, - have viden om

erfaringer med at inddrage elevers perspektiver i planlægning, gennemførelse

evaluering af undervisning

specialpædagogiske indsatser, - kunne agere som ressourceperson

tilrettelægge samarbejder med relevante aktører, herunder forældre, for at understøtte inkluderende læringsfællesskaber,

- kunne reflektere over problemstillinger samt handle i

imellem de almen-

specialpædagogiske felter. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Funktionsnedsættelser, udsathed, diagnoser

specifikke læringsvanskeligheder, herunder ord-

talblindhed. - Konteksten som vanskeligheder viser sig i,

elevers perspektiver på deres deltagelsesbetingelser. - Differentierede (fag)didaktiske tiltag, der fremmer elevers sociale

faglige deltagelsesmuligheder. - Samarbejde om forebyggende, foregribende

indgribende indsatser med forældre

øvrige samarbejdspartnere

om professionel vejledning tilpasset målgruppe. - Lovgrundlag

specialpædagogiske dilemmaer i forhold til didaktiske, organisatoriske

samfundsmæssige betingelser, herunder normalitet, afvigelse

etiske problemstillinger set i et historisk perspektiv. - Analyse

udvikling af egen

andres specialpædagogiske praksis. Fagbeskrivelse for tysk som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget tysk er at udvikle den studerendes interkulturelle, kommunikative

fagdidaktiske kompetence. Faget bidrager til den studerendes almene dannelse

tager afsæt i en forståelse for det tyske sprogs særlige status som nabosprog i en europæisk kontekst. Faget kvalificerer den studerende til at planlægge, gennemføre

evaluere en varieret tyskundervisning i relation til gældende læreplaner

med udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige

kulturelle ressourcer. Derigennem skal den studerende kunne skabe lyst til

mod på at lære tysk i folkeskolen, gøre sproget brugbart for eleverne i deres aktuelle

fremtidige liv

give dem et internationalt udsyn. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre

evaluere tyskundervisning ud fra et dynamisk kultursyn, et funktionelt sprogsyn

et kommunikativt tilegnelsessyn, - udvikle elevernes interkulturelle, kommunikative kompetence i et praksisrettet, flersproget

tværfagligt perspektiv, - stilladsere

give feedback på elevernes skrive-, lytte-, læse-

talefærdigheder, - anvende varierede undervisningsformer

-metoder, digitale medier samt kropsforankret

legende læring, - tilrettelægge

gennemføre en handlingsorienteret

motiverende tyskundervisning med relevant

aktuelt indhold, - formidle lærings-

kommunikationsstrategier for derigennem at motivere til aktivt at bruge sproget,

- kommunikere mundtligt

skriftligt på tysk i forhold til at kunne forestå grundskolens tyskundervisning, være et sprogligt forbillede for eleverne

anvende tysk som fag-, hverdags-

klasserumssprog. Indholdsområder Fagets undervisning

den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Sprogsyn

sprogdidaktik, herunder en kommunikativ, funktionel tilgang

flersprogethed. - Mundtlig

skriftlig kommunikation, herunder det tyske sprogs opbygning

sprogbrug i diverse kontekster. - Metoder til evaluering af

feedback på elevsprog. - Kultursyn

kulturdidaktik, herunder kulturmøder, kulturel mangfoldighed samt kulturelle, samfundsmæssige

historiske forhold i tysktalende lande

områder. - Læremiddelanalyse

redidaktisering af læremidler inden for tyskundervisningen. - Varierede undervisningsformer

-metoder, herunder kropsforankret læring, æstetiske læreprocesser, tværfaglig undervisning

brug af teknologier. - Undersøgelse

forskningsinformeret udvikling af fagets praksis. Bilag 3 Adgangsgivende fag

niveauer til undervisningsfag Billedkunst Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C. Biologi Teknikfag A – proces, levnedsmiddel

sundhed, Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B. Dansk 1.-

klassetrin Dansk A. Dansk 4.-
klassetrin Dansk A. Dansk som andetsprog Dansk A. Engelsk Engelsk B. Fransk Fransk begynder- eller fortsættersprog B. Fysik/kemi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B. Geografi Biologi B, Fysik B, International Økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B. Historie Historie B, Idéhistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Håndværk & design Teknikfag A – design

produktion, Teknikfag A – byggeri

energi, Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C. Idræt Idræt B eller Dans B. Kristendomskundskab/religion Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Madkundskab Bioteknologi A, Teknikfag A – proces, levnedsmiddel

sundhed, Biologi C eller Kemi C. Matematik 1.-

klassetrin Matematik B. Matematik 1.-
klassetrin Matematik B. Musik Musik B. Natur/teknologi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B. Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B. Specialpædagogik Dansk A. Tysk Tysk begynder- eller fortsættersprog B.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

lta/2024/707

BEK H#LOKDOK04 B B20240070705 CE001461 244133 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 2024 2024-06-11 2024-06-13 2026-06-23 Valid 707 Lovtidende A 2024-06-13 A202

§ 27

§ 2, stk.

§ 18, stk.

§ 15, stk.

§ 23