Obsah (9)

§ 30§ 34§ 15§ 5§ 11§ 16§ 31§ 17§ 12

BEK H#LOKDOK04 B B20240092005 CE001471 244421 Bekendtgørelse om censorordning

censorvirke 2024 2024-07-04 2024-07-08 2026-06-23 Valid 920 Censorbekendtgørelsen Lovtidende A 2024-07-08 A20190078729 2019-08-08 Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner A20240039129 2024-04-10 Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) A20240039629 2024-04-12 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser Nej Niels Christian Beier Rikke Lise Simested Uddannelses-

Forskningsstyrelsen Uddannelses-

Forskningsmin.,\nUddannelses-

Forskningsstyrelsen, j.nr. 2023-7769 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Bekendtgørelse om censorordning

censorvirke I medfør af § 22, stk. 1, nr. 5,

§ 30

i lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, § 8, stk. 1,

§ 34, stk.

1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, § 10, stk. 1, nr. 2,

§ 15, stk.

2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, § 4, stk. 1

§ 5, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 1397 af 29. november 2023 om delegation af uddannelses-

forskningsministerens beføjelser til Uddannelses-

Forskningsstyrelsen: Kapitel 1 Formål

anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen fastsætter krav til censorers uddannelsesmæssige baggrund

regler for beskikkelse

afbeskikkelse af censorer, der har virke på universiteter, videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier, professionshøjskoler

Danmarks Medie-

Journalisthøjskole under Uddannelses-

Forskningsministeriets område. § 2. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere regler om sammensætning af censorkorps, valg til censorledelse, samt forpersonernes

censors virke. Kapitel 2 Organisering

opgaver § 3. Uddannelses-

Forskningsstyrelsen beskikker

afbeskikker censorer i henhold til reglerne i kapitel

1. Stk.
2. Censor er en fagligt uafhængig person, som beskikkes i sin personlige egenskab, jf. § 7 til at deltage i uddannelsens eksterne eksamener

prøver. Censors opgaver fremgår af § 10

§ 11. Stk.

3. De beskikkede censorer i de enkelte censorkorps vælger en censorledelse, jf. § 14, stk. 2, som tilrettelægger arbejdet i korpset

varetager de opgaver, som fremgår af § 15

§ 16. § 4.

Omfatter et censorkorps uddannelser fra flere uddannelsesinstitutioner, fastsætter institutionerne i samråd, hvilken institution der yder administrativ

juridisk bistand til censorledelsen, herunder databeskyttelsesrådgivning. Stk. 2. Institutionerne udbetaler honorar til censorerne

forpersonerne i overensstemmelse med §

1. Stk.
2. På institutionens hjemmeside skal censorkorpsets medlemmer have adgang til opdaterede oplysninger om de enkelte uddannelser, denne bekendtgørelse, uddannelsens eksamensbekendtgørelse, karakterskalabekendtgørelsen, uddannelsesbekendtgørelsen, uddannelsens studieordning samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Stk.
3. Inden en eksamen/prøve afholdes informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen

sørger for, at censor modtager alt relevant materiale til brug for censors virksomhed. Kapitel 3 Beskikkelse af censorkorps, beskikkelsesperiode

afbeskikkelse § 5. Uddannelses-

Forskningsstyrelsen beskikker landsdækkende korps af censorer,

et censorkorps kan omfatte flere beslægtede uddannelser. Stk. 2. Indstilling om beskikkelse af censorer sker fra korpsets censorledelse på baggrund af bl.a. forslag fra medlemmer af korpset, uddannelsesinstitutioner

via offentlige opslag i relevante medier. Stk. 3. Beskikkelse af korps for nye uddannelser sker efter indstilling fra den eller de institutioner, der er blevet godkendt til at udbyde uddannelsen. Ved den første beskikkelse af et nyt korps varetages indstilling af censorer af institutionen

/eller institutionerne i fællesskab. Stk.

1. Censorerne beskikkes for en 4-årig periode. Beskikkelsen udløber automatisk. Stk.
2. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i korpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor nye godkendte uddannelser skal tilknyttes korpset. De supplerende censorers beskikkelsesperiode udløber automatisk, når det samlede korps´ beskikkelsesperiode udløber. Stk.
3. Censorledelsen kan i særlige tilfælde udpege censorer til enkeltstående censuropgaver (ad hoc beskikkelse), selvom censoren ikke er beskikket af styrelsen, hvis censuropgaven kræver, at censor besidder særlige faglige kompetencer. Stk.
4. For uddannelser efter universitetsloven omfatter et korps bacheloruddannelser, kandidatuddannelser, akademiske overbygningsuddannelser samt masteruddannelser

anden deltidsuddannelse inden for samme faglige eller beslægtede område, som et eller flere universiteter er godkendt til at udbyde. For de to-faglige humanistiske, naturvidenskabelige

samfundsvidenskabelige bachelor-

kandidatuddannelser, der består af et centralt fag

et sidefag, jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 20

§ 31

, varetages censorfunktionen dog af de to korps, der knytter sig til henholdsvis det centrale fag

sidefaget. Stk. 8. For uddannelser efter lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser eller lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne omfatter et korps erhvervsakademi-

professionsbacheloruddannelser, herunder selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbacheloruddannelser), samt deltidsuddannelser i form af akademi-

diplomuddannelser, herunder HD-uddannelser. Stk. 9. For uddannelser efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner omfatter et korps bachelor-

kandidatuddannelser, kunstneriske professionsbacheloruddannelser samt master-

diplomuddannelser

anden deltidsuddannelse. Stk. 10. En oversigt over korps, censorledelser

sekretariater er tilgængelig på styrelsens hjemmeside. § 6. Censorkorpset sammensættes sådan, 1) at det samlede korps dækker de uddannelsesdele, der indgår i uddannelsen,

det/de ansættelsesområder/aftagerfelter, som uddannelsen sigter mod, 2) at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de videregående uddannelsesinstitutioner (aftagercensorer), 3) at der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige

mandlige censorer,

4) at der for de uddannelser, hvor det er fagligt relevant, kan indgå censorer tilknyttet internationale uddannelsesinstitutioner. § 7. For at blive beskikket som censor skal personen have 1) aktuelt kendskab til uddannelsens grundlæggende faglighed, formål

metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation

behov,

4) samme eller højere uddannelsesniveau som den uddannelse, hvor pågældende skal virke som censor. § 8. Inden en uddannelse godkendes af uddannelses-

forskningsministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, fastsætter Uddannelses-

Forskningsstyrelsen, hvilket censorkorps uddannelsen skal tilknyttes, eller om der skal oprettes et nyt selvstændigt korps. Afbeskikkelse § 9. Uddannelses-

Forskningsstyrelsen kan på baggrund af en begrundet indstilling fra censorledelsen eller en uddannelsesinstitution bringe en censorbeskikkelse til ophør inden beskikkelsesperiodens udløb, hvis censorledelsen

/eller institutionen/-erne vurderer, at censors faglige virke ikke lever op til de faglige krav i § 7, eller censors personlige virke ikke lever op til dekorumkravet i §

1. Oplysninger fra den relevante kompetente myndigheds autorisationsregister kan tillige indgå i vurderingen. Stk.
2. Hvis betingelsen for afbeskikkelse ikke vurderes at være opfyldt, kan styrelsen udtale kritik af censors virke, hvis der er grundlag herfor. Stk.
3. Styrelsen kan sætte en beskikkelse i bero, mens styrelsen undersøger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til ophør eller at udtale kritik. Stk.
4. Ved afbeskikkelse i en censorledelse afholdes nyvalg gældende for resten af beskikkelsesperioden i overensstemmelsen med § 14, hvis der er behov for at supplere censorledelsen. Kapitel 4 Censors opgaver i forhold til censur

behandling af klagesager § 10. Censor skal påse, 1) at eksamener

prøver gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de studerende får en ensartet

korrekt behandling, herunder at deres præstation får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses-

Forskningsministeriets område, eller hvor eksamen/prøven er bedømt efter regler fastsat i den pågældende uddannelses eksamensbekendtgørelse eller uddannelsens regler. Stk.

1. Konstaterer censor, at ovenstående ikke er opfyldt, afgiver censor beretning herom til uddannelsesinstitutionen med kopi til censorledelsen. §
2. En censor skal, 1) virke som censor ved uddannelsens eksterne eksamener

prøver, jf. § 10, 2) bistå censorledelsen med at rådgive om uddannelsernes eksamensformer, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen til brug for dennes løbende kvalitetssikringsarbejde

til censorledelsen til brug for årsberetningen, jf. § 15, stk. 1, nr. 4, 4) medvirke ved behandling af faglige klager

anker over eksamen

prøver,

5) orientere institutionen ved mistanke om eksamenssnyd. Stk. 2. Censor gør i henhold til eksamensbekendtgørelsernes regler notater om præstationen

karakterfastsættelsen til brug ved institutionens sagsbehandling i tilfælde af en eventuel klagesag. Censor skal udlevere notaterne, hvis den eksamensafholdende institution anmoder herom. Stk. 3. Censors virksomhed er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet

tavshedspligt,

databeskyttelsesretlige regler. Dekorum § 12. En offentligt beskikket censor er underlagt et værdighedskrav (dekorum), der stiller krav om ordentlighed i opførsel

ytringer i sit virke som censor, såvel i som uden for virket, således at censor viser sig værdig til den agtelse

tillid, som beskikkelsen kræver. Kapitel 5 Ved censors forfald § 13. Uddannelsesinstitutionen udsætter som hovedregel en eksamen/prøve, der skal bedømmes med ekstern censur, hvis censor melder pludseligt forfald,

censorledelsen ikke kan skaffe en erstatningscensor. Stk. 2. Hvis institutionen vurderer, at eksamen/prøven ikke kan udsættes eller afholdes digitalt, kan institutionen undtagelsesvist udpege en person som censor, hvis personen opfylder kravene i § 7

§ 17, stk.

1, eller kan bekræfte at kravene til censor i § 17, stk. 3, overholdes. Institutionen skal hurtigst muligt orientere censorledelsen om udpegningen. Kapitel 6 Valg af censorledelse § 14. For hvert censorkorps vælges af

blandt censorerne en censorledelse bestående af en forperson

en eller flere næstforpersoner. Censorledelsen vælges for en 4-årig periode svarende til censorkorpsets beskikkelsesperiode. Censor kan kun vælges til én censorledelse. Til censorledelse kan ikke vælges bestyrelsesmedlemmer eller ledende medarbejdere ansat på de videregående uddannelsesinstitutioner som f.eks. studieleder, institutleder eller dekan. Stk. 2. Den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for uddannelsen, eller censorsekretariatet, jf. § 19, forestår

afholder valget samt underretter Uddannelses-

Forskningsstyrelsen

relevante institutioner om valget. Stk.

1. Valg af censorledelse finder sted snarest muligt efter nybeskikkelse af korpset. Stk.
2. Afgår censorledelsen skal opgaver

relevante dokumenter overdrages til den nye censorledelse. Stk.

1. Ved læreruddannelsen vælges en næstforperson inden for hvert af uddannelsens obligatoriske fag i grundfaglighed med ekstern censur samt for hvert undervisningsfag. For pædagoguddannelsen vælges et antal næstforpersoner, der samlet dækker uddannelsens dele med ekstern censur. Stk.
2. Korpsets forperson

næstforperson/-er danner censorledelsen. Det skal tilstræbes, at mindst en i censorledelsen er aftagercensor. Stk. 7. Censorledelsen repræsenterer korpsets censorer over for institutionerne

styrelsen. Censorledelsens funktion

opgaver § 15. Censorledelsen skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 5, stk. 2, 2) rådgive uddannelsesinstitutionerne om uddannelsernes eksamensformer, herunder om de fungerer i overensstemmelse med uddannelsernes formål, 3) medvirke til dialog om eksamenernes kvalitet ved at afholde møder med censorerne i korpset

deltage i kontaktmøder med institutionerne, 4) afgive en årlig beretning til institutionerne som bidrager til institutionernes kvalitetssikringsarbejde med uddannelserne på grundlag af censorernes viden fra eksamenssituationerne, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, 5) besvare høringer om uddannelsens bekendtgørelser

studieordning samt væsentlige ændringer heri, der berører eksamen, 6) behandle anmodninger om afbeskikkelse af censorer, jf. § 9

§ 12

, herunder foretage forudgående partshøring af censor

afgive indstilling til Uddannelses-

Forskningsstyrelsen,

7) i øvrigt være til rådighed for opgaver med tilknytning til censorvirksomheden. § 16. Censorledelsen, evt. med bistand fra censorsekretariatet, jf. § 19 fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte eksamener

prøver. Stk. 2. Censuropgaverne fordeles, således at censor jævnligt

mindst hvert andet år tilbydes censuropgaver. Stk.

1. Hvis korpset dækker flere uddannelsesinstitutioner, skal censorerne så vidt muligt tilbydes censuropgaver ved mere end en institution i beskikkelsesperioden. §
2. Ved fordeling af censuropgaver, jf. § 16, skal det påses, at censor ikke aktuelt eller inden for de sidste 2 år har været ansat ved den uddannelsesinstitution, hvor pågældende skal virke som censor. Det skal ligeledes påses, at bedømmere ikke varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur). Der foreligger gensidig censur, når de samme bedømmere skiftes til at være henholdsvis eksaminator

censor for hinanden ved flere på hinanden følgende eksamener. Stk.

1. Medlemmer af institutionens bestyrelse kan ikke virke som censorer ved institutionens uddannelser. En adjungeret professor, adjungeret lektor eller en emerita/emeritus kan ikke virke som censor ved det universitet, hvor vedkommende er adjungeret eller emerita/emeritus. Stk.
2. Censorledelsen kan undtagelsesvist tilbyde en censuropgave til en censor, som har været ansat på samme institution inden for den seneste 2-årige periode, hvis censor kan bekræfte ikke at have undervist de pågældende studerende i uddannelseselementet eller faget, eller have været vejleder for eksaminanderne. Stk.
3. Ved fordeling af censuropgaver skal det tilstræbes, 1) at der inddrages censorer fra flere institutioner

censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagersensorer),

2) at der jævnligt inddrages nye censorer. Kapitel 7 Honorering af censorledelse

censuropgaver § 18. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorernes

censorledelsernes virke, jf. § 11, § 15

§ 16

. Honoreringen sker efter det til enhver tid gældende cirkulære om censorvederlag

Finansministeriets skrivelse af

1. februar 1996 til Undervisningsministeriet om vederlæggelse af formandskab for censorkorpsene for visse videregående uddannelser. Stk.
2. Institutionen påser, at følgende er overholdt inden udbetaling: 1) statens regler for honorering både i forhold til opgørelse af arbejdsopgaver

timeforbrug, samt at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor et højere timetal end 125 censortimer pr. semester,

2) statens regler for befordring, rejsegodtgørelse m.v. Kapitel 8 Censorsekretariat §

1. Uddannelsesinstitutionerne har i fællesskab pligt til at stille de fornødne ressourcer til rådighed til varetagelse af sekretariatsfunktionen for censorkorpset, jf. §
2. Institutionerne kan beslutte at lade et censorsekretariat varetage funktionen. Stk.
3. Der indgås aftale mellem institutionerne

censorledelserne om omfanget

niveauet af sekretariatsbetjeningen. Stk. 3. Har en institution overladt sekretariatsfunktionen for korpset til et censorsekretariat, er det censorsekretariatet, som bistår censorledelsen med varetagelsen af fordelingen af censuropgaver, jf. § 16

§ 17. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v.

§

1. Bekendtgørelsen træder i kraft
2. september
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 458 af
5. april 2022 om censorkorps

censorvirksomhed på de videregående uddannelser ophæves.