Obsah (13)

§ 461§ 270§ 618§ 29§ 61§ 26§ 79§ 55§ 147§ 631§ 101§ 80§ 126

lov for Grønland 2025 2025-06-27 2025-07-10 2025-07-10 Valid 1007 Lovtidende A 2025-07-10 Nej Peter Hummelgaard Niels Dam Dengsøe Petersen Justitsministeriet Justitsmin., j.nr. 2025-05794 Justitsminis

lov nr. 342 af

1. april
2. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 96, stk. 1,
3. pkt., § 98, stk. 2, § 99, § 102, stk. 4,
4. pkt., § 141, stk. 5,
5. pkt., § 158, stk. 1,
6. pkt., §§ 310 a-d, § 349, stk. 1, § 457, stk. 2,
7. pkt.,

§ 461, stk.

1,

1. pkt., træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1427 af
2. december
3. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 55, § 57, stk. 1, § 128, stk. 1,

§ 270træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf.

§ 7, stk. 2, i lov nr. 414 af

1. april
2. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 9 a træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren efter forhandling med Naalakkersuisut fastsætter, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 200 af
3. februar
4. Afsnit I Domsmagten m.v. Kapitel 1 Domstolenes organisation m.v. Organisation Retterne §
5. De almindelige domstole er kredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands Landsret

Højesteret. §

1. Grønland inddeles i 4 retskredse. Stk.
2. Retskredsenes område fastsættes af justitsministeren, som kan foretage ændringer heri, medmindre ændringen betyder oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds. Stk.
3. Justitsministeriet udsender en fortegnelse over retskredsene med angivelse af området for hver af kredsene. §
4. Hver kredsret består af en eller flere kredsdommere, som efter indstilling af Dommerrådet udnævnes af Domstolsstyrelsen, jf. §
5. Samme person kan udnævnes som kredsdommer for flere kredsretter ad gangen. Ved afgørelsen heraf skal der, ud over sagsantallet, lægges betydelig vægt på, om kredsenes egenart

de trafikale forhold gør en sådan ordning forsvarlig. Stk.

1. Består en kredsret fast eller midlertidigt af mere end én kredsdommer, træffer den administrerende dommer ved Retten i Grønland efter forhandling med de pågældende kredsdommere afgørelse om sagernes fordeling mellem dem. §
2. Domstolsstyrelsen fastsætter tingstederne for kredsretterne. Stk.
3. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland træffer bestemmelse om kontordagenes antal

kontortidens længde ved de enkelte kredsretter. Stk.

1. Kredsretten kan beslutte, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted. §
2. Retten i Grønland består af 2 dommere, heraf 1 administrerende dommer. Dommerne udnævnes af kongen, jf. §
3. Stk.
4. Ved Retten i Grønland virker et antal fuldmægtige, jf. §
5. Stk.
6. En fuldmægtig kan behandle sager, der hører under Retten i Grønland, i det omfang den administrerende dommer bestemmer det. §
7. Retten i Grønland har tingsted i Nuuk, men sættes i nødvendigt omfang

så på kredsretternes tingsteder. Stk.

1. Retten i Grønland kan beslutte at sætte retten uden for de sædvanlige tingsteder. Stk.
2. Hovedforhandlinger foregår på det sted, hvor det af hensyn til bevisførelsen er mest hensigtsmæssigt. Stk.
3. Parterne skal have lejlighed til at udtale sig, før der træffes afgørelse efter stk.
4. §
5. Grønlands Landsret består af 2 landsdommere, heraf 1 administrerende landsdommer. Landsdommerne udnævnes af kongen, jf. §
6. Stk.
7. I afgørelsen af sager ved Grønlands Landsret deltager 1 dommer, jf. dog stk.
8. Den administrerende landsdommer træffer efter forhandling med den anden landsdommer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne. Stk.
9. I sager, der er afgjort af Retten i Grønland som
10. instans, deltager 3 dommere under hovedforhandlingen. Retsformanden kan beslutte, at der skal deltage 3 dommere

så uden for hovedforhandlingen. Deltager der 3 dommere, tiltrædes landsretten af 1 landsdommer fra Danmark, jf. §

1. Foreligger der særlige omstændigheder, kan landsretten dog tiltrædes af 2 landsdommere fra Danmark. Stk.
2. Ved Grønlands Landsret virker et antal fuldmægtige, jf. §
3. Stk.
4. En fuldmægtig kan behandle sager, der hører under landsretten, i det omfang den administrerende landsdommer bestemmer det. §
5. Grønlands Landsret har tingsted i Nuuk, men sættes i nødvendigt omfang

så på kredsretternes tingsteder. Stk. 2. § 6, stk. 2, 3

4, finder tilsvarende anvendelse på landsretten. § 9. Ved kredsretterne

Retten i Grønland kan retssekretærer bemyndiges til at udføre foged-, notariel-, skifte-

registreringsforretninger samt sager om faderskab

medmoderskab. Retssekretærer kan ikke bemyndiges til at træffe afgørelse, hvis der fremsættes indsigelser eller modkrav. De kan dog bemyndiges til at træffe afgørelse efter § 603, § 604, stk. 4

5,

§ 618, stk.

1. Stk.
2. Bemyndigelse efter stk. 1 meddeles ved kredsretterne af vedkommende kredsdommer

ved Retten i Grønland af den administrerende dommer. § 9 a. 1) Bestemmelsen i § 9 a træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren efter forhandling med Naalakkersuisut fastsætter, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 200 af

1. februar
2. Tinglysningsretten, jf. § 18 i den danske retsplejelov, bistår Retten i Grønland med registreringsvirksomhed (tinglysning). Den administrerende dommer ved Retten i Grønland kan bemyndige Tinglysningsrettens personale til at behandle registreringssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Dommerrådet §
3. Der oprettes et dommerråd, som 1) træffer afgørelse om ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger, jf. § 12, stk. 2, 2) afgiver indstilling til Domstolsstyrelsen om udnævnelse af kredsdommere, jf. § 12, 3) træffer afgørelse om tilladelse til kredsdommeres bierhverv, jf. § 25,

4) behandler

som domstol afgør sager vedrørende kredsdommere om uansøgt ændring af tjenestested, disciplinærforfølgning, suspension

afsked i overensstemmelse med reglerne i §§ 26-

1. Stk.
2. Indstillinger efter stk. 1, nr. 2, skal være begrundede. Der kan kun indstilles én ansøger til en ledig stilling. Det skal angives i indstillingen, hvis der har været uenighed om indstillingen, ligesom de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå. §
3. Dommerrådet består i de i § 10, stk. 1, nr. 1

2, nævnte tilfælde af 5 medlemmer: den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret (formand), den administrerende dommer ved Retten i Grønland, en kredsdommer

2 repræsentanter for offentligheden. Stk. 2. Dommerrådet består i de i § 10, stk. 1, nr. 3

4, nævnte tilfælde af 3 medlemmer: den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret (formand), den administrerende dommer ved Retten i Grønland

en kredsdommer. Stk.

1. Kredsdommeren, der ikke må være medlem af Folketinget, Grønlands Landsting eller en kommunalbestyrelse, beskikkes for 4 år af justitsministeren efter indstilling af Kredsdommerforeningen. Genbeskikkelse kan ikke finde sted. Stk.
2. Der beskikkes en suppleant for kredsdommeren. Stk. 3,
3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanten. Stk.
4. Offentlighedsrepræsentanterne

suppleanterne for disse er de samme personer, som efter § 13, stk. 3-7, er beskikket til Dommerudnævnelsesrådet i Danmark. Dommere m.v. § 12. Kredsdommere skal være uberygtede

opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen. Stk.

1. Endelig udnævnelse som kredsdommer kan først ske, når vedkommende efter ansættelse som kandidat til en kredsdommerstilling har gennemgået en særlig kredsdommeruddannelse. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om uddannelsen, som forestås af en dommer ved Retten i Grønland. Stk.
2. Domstolsstyrelsen kan i særlige tilfælde helt eller delvis fritage en person fra kravet om uddannelse efter stk.
3. Stk.
4. Ved ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger

ved udnævnelse af kredsdommere skal der ud over personlige

faglige kvalifikationer lægges vægt på, om den pågældende har kendskab til de lokale forhold i retskredsen. § 13. Dommerne ved Retten i Grønland

landsdommerne ved Grønlands Landsret skal have bestået juridisk kandidateksamen. Stk. 2. Udnævnelse som dommer ved Retten i Grønland

landsdommer ved Grønlands Landsret sker efter reglerne i §§ 42-43 d i den danske retsplejelov, jf. dog stk. 3-

1. Stk.
2. Ved behandling af sager om besættelse af stillingen som dommer ved Retten i Grønland eller som landsdommer ved Grønlands Landsret skal der i Dommerudnævnelsesrådet medvirke en advokat med bopæl i Grønland i stedet for den danske advokat

2 repræsentanter for den grønlandske offentlighed i stedet for de danske offentlighedsrepræsentanter. Stk.

1. Repræsentanterne for den grønlandske offentlighed beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Naalakkersuisut. Stk.
2. Medlemmer af Folketinget, Grønlands Landsting

kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet. Stk.

1. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted. Stk.
2. Der beskikkes en suppleant for hver offentlighedsrepræsentant. Stk. 4, 5

stk. 6,

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter. §
2. De landsdommere, som efter § 7, stk. 3, skal tiltræde Grønlands Landsret, skal være udnævnt som landsdommere i Danmark. Stk.
3. Præsidenterne for Østre

Vestre Landsret beskikker hver især efter ansøgning et passende antal af de i stk. 1 nævnte landsdommere. Landsretternes præsidenter fastsætter efter forhandling med de beskikkede landsdommere

med den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret sagernes fordeling mellem de beskikkede landsdommere. § 15. Fuldmægtige ved Retten i Grønland

Grønlands Landsret skal have bestået juridisk kandidateksamen. Stk.

1. Fuldmægtigene ansættes af Domstolsstyrelsen med rigets domstole som ansættelsesområde. Stk.
2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtigenes uddannelse. Midlertidig beskikkelse som dommer §
3. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer kan meddeles af den administrerende dommer ved Retten i Grønland efter §§ 17-
4. Stk.
5. Som midlertidig kredsdommer kan beskikkes en udnævnt kredsdommer eller en fuldmægtig ved Retten i Grønland. Stk.
6. Som midlertidig kredsdommer kan endvidere beskikkes en kandidat til en kredsdommerstilling, når den pågældende har gennemgået en grundlæggende del af den i § 12, stk. 2, omtalte uddannelse, eller når vedkommende er fritaget for denne uddannelse efter § 12, stk.
7. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, fra hvilket tidspunkt under uddannelsen en kandidat til en kredsdommerstilling kan beskikkes som midlertidig kredsdommer. Stk.
8. Som midlertidig kredsdommer kan derudover beskikkes en fast dommer eller fuldmægtig ved de almindelige danske domstole. §
9. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer kan meddeles, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en fast kredsdommers forfald. Stk.
10. Når det skønnes nødvendigt af de grunde, der er nævnt i stk. 1, er enhver kredsdommer forpligtet til at modtage beskikkelse til midlertidigt at beklæde et andet embede foruden sit eget. Stk.
11. En stilling som kredsdommer kan i intet tilfælde holdes midlertidigt besat i mere end 8 år. Stk.
12. Den midlertidige beskikkelse bortfalder, når den ledige stilling besættes eller forfaldsgrunden ophører med at bestå. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland kan dog tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt. §
13. Midlertidig beskikkelse som yderligere kredsdommer ved en kredsret kan meddeles, når kredsrettens forhold tilsiger det, eller når uddannelsesmæssige hensyn taler for det. Stk.
14. Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 5 år. Stk.
15. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af den administrerende dommer ved Retten i Grønland. §
16. Hvis det er nødvendigt på grund af en kredsdommers inhabilitet, beskikker den administrerende dommer ved Retten i Grønland en sættedommer. §
17. Midlertidig beskikkelse som hjælpedommer kan meddeles af den administrerende dommer ved Retten i Grønland, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en kredsdommers forfald

det ikke har været muligt at beskikke en midlertidig kredsdommer efter §

1. Stk.
2. Ved beskikkelse som hjælpedommer finder betingelserne i § 12, stk. 1

4, tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland fastsætter efter stk. 4-6, hvilke sager en hjælpedommer kan behandle. Stk.
2. Hjælpedommere kan navnlig meddeles beskikkelse til at behandle følgende sager: 1) Sager om faderskab

medmoderskab, 2) skiftesager

3) notarialforretninger. Stk. 5. Hjælpedommere, der har gennemgået et undervisningsmodul om kriminalprocessuelle tvangsindgreb under den i § 12, stk. 2, omtalte kredsdommeruddannelse, kan endvidere meddeles beskikkelse til bl.a. at behandle følgende sager: 1) Spørgsmål om beskikkelse af en forsvarer, udenretlig rådgiver eller stedlig medhjælper efter reglerne i denne lovs kapitel 32, 2) spørgsmål om bisidderbeskikkelse til forurettede efter § 333, 3) spørgsmål om tilbageholdelse efter reglerne i denne lovs kapitel 35, 4) spørgsmål om tvangsindgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, legemsindgreb

ransagning efter reglerne i denne lovs kapitel 36

5) spørgsmål om andre tvangsindgreb under efterforskning efter reglerne i denne lovs kapitel

1. Stk.
2. Hjælpedommere kan i særlige tilfælde meddeles beskikkelse til at foretage hovedforhandling. Stk.
3. Beskikkelse som hjælpedommer kan ske for indtil 1 år ad gangen. Genbeskikkelse kan ske. Ved den samme kredsret kan beskikkelse dog højst ske for 6 år i alt. Stk.
4. Beskikkelsen som hjælpedommer bortfalder, når betingelserne for beskikkelse efter stk. 1 eller 2 ikke længere er til stede. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland kan dog tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt. §
5. Midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten i Grønland

som landsdommer ved Grønlands Landsret kan meddeles af Domstolsstyrelsen efter § 22

af Højesterets præsident efter §§ 23

1. Stk.
2. Den, der beskikkes til midlertidigt at beklæde en stilling som nævnt i stk. 1, skal være i besiddelse af samme kvalifikationer, som kræves for at kunne udnævnes som fast dommer i stillingen. §
3. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten i Grønland

som landsdommer ved Grønlands Landsret, når det er nødvendigt ved ledighed i stillingen eller ved en fast dommers forfald. Stk.

1. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan stillingen ikke holdes midlertidigt besat i mere end 1 år. Stk.
2. 1-årsfristen kan dog forlænges i op til 1 år ad gangen, hvis der gives samtykke. For dommeren ved Retten i Grønlands vedkommende skal samtykke gives af den administrerende dommer ved Retten i Grønland, for den administrerende dommer ved Retten i Grønland

landsdommeren ved Grønlands Landsrets vedkommende skal samtykke gives af den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret,

for den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsrets vedkommende skal samtykke gives af Højesterets præsident. Stk.

1. Forlængelser af 1-års-fristen kan dog højst ske for en samlet periode på 3 år. Stk.
2. Midlertidig beskikkelse bortfalder, når den ledige stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører at bestå. Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra Højesterets præsident tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt. §
3. Højesterets præsident kan meddele midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved Retten i Grønland eller yderligere landsdommer ved Grønlands Landsret, når disse retters forhold tilsiger det. Stk.
4. Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år. Stk.
5. Højesterets præsident træffer efter forhandling med henholdsvis den administrerende dommer ved Retten i Grønland

den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret bestemmelse om, hvilke forretninger der skal varetages af den midlertidigt beskikkede dommer. Stk.

1. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af Højesterets præsident. §
2. Hvis det er nødvendigt, fordi dommerne ved Retten i Grønland eller landsdommerne ved Grønlands Landsret er inhabile, beskikker Højesterets præsident en sættedommer. § 24 a. En dommer, der er pensioneret på grund af alder eller svagelighed, kan af den administrerende dommer ved Retten i Grønland tilkaldes for at virke som dommer ved en kredsret eller Retten i Grønland eller af den administrerende landsdommer for at virke som dommer ved Grønlands Landsret i en nærmere bestemt periode. Kun under særlige omstændigheder kan tilkaldeperioden forlænges ud over dommerens fyldte
3. år. Stk.
4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige ved domstolene. Dommeres bierhverv, disciplinærforfølgning

afsked m.v. §

1. En kredsdommer må kun med tilladelse fra Dommerrådet have fast indtægtsgivende beskæftigelse ved siden af hovedstillingen. §
2. En kredsdommer kan afskediges på grund af uegnethed eller sygdom, eller når vedkommende har gjort sig skyldig i et forhold, der gør den pågældende uværdig til den agtelse

tillid, som kredsdommerhvervet forudsætter. Stk.

1. Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Stk.
2. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland rejser af egen drift spørgsmålet om afskedigelse efter stk. 1

2 for Domstolsstyrelsen. Stk. 4. Sager efter stk. 1

2 indbringes af Domstolsstyrelsen for Dommerrådet. §

1. Uansøgt ændring af tjenestested kan alene ske i de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Stk.
2. Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring af tjenestested, anmoder den administrerende dommer ved Retten i Grønland Domstolsstyrelsen om at indbringe sagen for Dommerrådet. Indsigelse skal fremsættes, senest 14 dage efter at den pågældende kredsdommer har fået varsel om det nye tjenestested. §
3. Klager over en kredsdommer kan af den, som har rimelig interesse heri, indgives til den administrerende dommer ved Retten i Grønland. Stk.
4. Klage skal indgives, senest 4 uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Stk.
5. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland kan afvise klager fra personer, der ikke har rimelig interesse i det forhold, som klagen angår,

klager, der ikke er indgivet rettidigt, eller som på forhånd må skønnes åbenbart grundløse. §

1. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland kan efter klage eller af egen drift meddele en advarsel til en kredsdommer, som har gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen eller i øvrigt har udvist utilbørlig eller usømmelig adfærd. Stk.
2. Såfremt sagen efter sin beskaffenhed findes uegnet til afgørelse efter stk. 1, anmoder den administrerende dommer ved Retten i Grønland Domstolsstyrelsen om at indbringe sagen for Dommerrådet. §
3. Sager, som efter § 26, stk. 4, § 27, stk. 2,

§ 29, stk.

2, indbringes for Dommerrådet, forelægges af Domstolsstyrelsen. Den kredsdommer, som sagen angår, skal herefter have lejlighed til skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger. Fremsætter kredsdommeren anmodning herom, eller gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer Dommerrådet beslutning om mundtlig forhandling

træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal foregå for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af Dommerrådets formand i overensstemmelse med de regler, der gælder for hovedforhandling af civile sager i 1. instans med de ændringer, der følger af forholdenes forskellighed. Bestrider kredsdommeren rigtigheden af det faktisk passerede,

finder Dommerrådet det nødvendigt, fastslås sagens sammenhæng efter reglerne om efterforskning i kriminalsager med de nødvendige ændringer. Stk. 2. Fremsætter kredsdommeren anmodning herom, skal Dommerrådets formand beskikke den pågældende en advokat. Salær

godtgørelse for udlæg betales efter reglerne om fri proces. §

1. Sager ved Dommerrådet, som viser sig grundløse, afvises. Stk.
2. Findes der ikke grundlag for afskedigelse, men er der dog tale om utilbørligt eller usømmeligt forhold, kan Dommerrådet udtale sin misbilligelse eller pålægge kredsdommeren en bøde. Stk.
3. Dommerrådet træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde. Stk.
4. Dommen kan af kredsdommeren eller Domstolsstyrelsen indbringes for Højesteret efter reglerne om anke af civile sager. §
5. Dommerrådet kan suspendere en kredsdommer, når der er rejst en kriminalsag mod den pågældende, eller når der i øvrigt skønnes at foreligge sådanne grunde, som efter § 26, stk. 1, kan medføre afskedigelse. § 32 a. Reglerne i §§ 26

28-32 finder tilsvarende anvendelse på kredsdommere, der er tilkaldt efter § 24 a. § 33. For dommerne ved Retten i Grønland

landsdommerne ved Grønlands Landsret gælder med hensyn til bierhverv, disciplinærforfølgning, suspension

afskedigelse reglerne i §§ 47-50 i den danske retsplejelov. Stk. 2. Indberetning om bierhverv indgives for den administrerende dommer ved Retten i Grønland

den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret til Højesterets præsident, for landsdommeren ved Grønlands Landsret til den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret

for dommeren ved Retten i Grønland til den administrerende dommer ved Retten i Grønland. Højesterets præsident, den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret

den administrerende dommer ved Retten i Grønland udøver hver især de beføjelser vedrørende bierhverv

den disciplinærmyndighed, der tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov. Stk. 3. Klage over dommeren ved Retten i Grønland skal indgives til den administrerende dommer ved Retten i Grønland eller til Den Særlige Klageret, klage over landsdommeren ved Grønlands Landsret skal indgives til den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret eller til Den Særlige Klageret,

klage over den administrerende dommer ved Retten i Grønland

den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret skal indgives til Højesterets præsident eller til Den Særlige Klageret. Klage skal indgives, senest 4 uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. § 34. For fuldmægtige ved Retten i Grønland

Grønlands Landsret, for midlertidigt beskikkede dommere

landsdommere ved Retten i Grønland

Grønlands Landsret, der ikke er udnævnte dommere,

for dommere

fuldmægtige tilkaldt efter § 24 a gælder med hensyn til ændring af tjenestested, disciplinærforfølgning, suspension

afskedigelse §§ 54-55 i den danske retsplejelov. Stk.

1. Den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret eller den administrerende dommer ved Retten i Grønland udøver den disciplinærmyndighed, som tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov. Stk.
2. Klage over en fuldmægtig skal indgives til den administrerende landsdommer eller til Den Særlige Klageret, senest 4 uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Domsmænd Almindelige bestemmelser §
3. For hver retskreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra den
4. januar et antal personer, der må anses for at være egnede til at virke som domsmænd. Stk.
5. Domsmændene ved kredsretterne vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra den administrerende dommer ved Retten i Grønland. Stk.
6. Domsmændene ved Retten i Grønland

Grønlands Landsret vælges af Landstinget efter indstilling fra henholdsvis den administrerende dommer ved Retten i Grønland

den administrerende landsdommer. Stk.

1. Den administrerende landsdommer kan bestemme, at en domsmand kan fungere uden for den retskreds, hvor denne er valgt. §
2. Til domsmand kan vælges enhver myndig

uberygtet person. Den pågældende må ikke fylde 70 år i den periode, som den pågældende skal vælges for,

må ikke være ude af stand til at fyldestgøre en domsmands pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed. Stk. 2. Udelukkede fra at være domsmænd er landsstyremedlemmer, advokater, advokatfuldmægtige, autoriserede forsvarere, hjemmestyrets øverste personale, domstolenes, anklagemyndighedens, rigsombudsmandens, politiets

kriminalforsorgens personale samt kommunefogeder

folkekirkens

de anerkendte trossamfunds gejstlige. Stk. 3. Følgende kan begære sig fritaget fra at være domsmænd: 1) Landstingets medlemmer

dets tjenestemænd samt medlemmer af Folketinget, 2) tjenstgørende militærpersoner, 3) læger

jordemødre, 4) de, som er fyldt 60 år, 5) de, som på grund af deres helbredstilstand eller erhvervs-

familieforhold ikke uden fare for deres velfærd kan opfylde domsmandspligten,

6) de, som har taget bopæl i en anden kreds end den, de er udtaget for. § 37. De personer, der vælges, underrettes skriftligt om valget

skal oplyses om muligheden for at gøre indsigelse herimod. Stk. 2. Den administrerende landsdommer afgør, om en person opfylder betingelserne for at være domsmand,

om en anmodning om fritagelse skal imødekommes. Afgørelserne kan ikke påklages. § 38. Antallet af domsmænd ved kredsretterne

Retten i Grønland fastsættes af den administrerende dommer ved Retten i Grønland. Antallet af domsmænd ved Grønlands Landsret fastsættes af den administrerende landsdommer. Antallet skal fastsættes således, at en domsmand må ventes at komme til at virke 4 gange årligt. Stk. 2. For hver ret føres en domsmandsliste. § 39. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag

anden godtgørelse til domsmænd. Udtagelse af domsmænd til den enkelte sag §

1. Når en sag skal behandles under medvirken af domsmænd, udtager vedkommende retsformand det nødvendige antal personer anført øverst på domsmandslisten. Når man er nået listen til ende, sker udtagelsen på ny forfra. Stk.
2. Når særlige grunde taler for det, herunder navnlig hensynet til en persons særlige kendskab til et bestemt retsforhold, kan der i civile sager gøres undtagelse fra stk.
3. Stk.
4. Udtagelsen sker for en enkelt dag, således at de pågældende medvirker ved alle sager, der påbegyndes den pågældende dag, selv om sagen ikke kan afsluttes samme dag. Stk.
5. De udtagne domsmænd

suppleanter indkaldes med mindst 3 dages varsel. § 41. En domsmand, som udebliver uden lovligt forfald, kan idømmes foranstaltninger efter kriminalloven. Rettens afgørelse herom træffes ved en beslutning, der skal begrundes

forkyndes for den pågældende. Godtgør domsmanden at have haft lovligt forfald, kan retten omgøre sin afgørelse. Stk. 2. Rettens afgørelse efter stk. 1 træffes uden medvirken af domsmænd. Afgørelsen kan påkæres efter reglerne i §§ 566

577. Domsmænds pligter

beføjelser § 42. Før behandlingen af sagen indledes, forelægger retsformanden domsmanden en erklæring til underskrift, hvori denne på ære

samvittighed lover at ville følge forhandlingerne i retten

dømme således, som denne finder ret

sandt efter loven

sagens beviser. § 43. Domsmænd virker med de samme beføjelser som dommere under hovedforhandlingen

de afgørelser, der træffes i forbindelse hermed. Domsmænds medvirken §

1. I kriminalsager i
2. instans medvirker 2 domsmænd, jf. dog stk. 2-
3. Stk.
4. Domsmænd medvirker ikke i sager, hvor der, hvis tiltalte findes skyldig, ikke kan blive tale om en mere indgribende foranstaltning eller retsfølge end bøde, konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning. Stk.
5. Skønner retten, at en sag efter stk. 2 er af særlig indgribende betydning for tiltalte, kan retten bestemme, at domsmænd skal medvirke. Stk.
6. Domsmænd medvirker ikke i kriminalsager, som fremmes efter § 449 a. §
7. Ved ankebehandlingen af en kriminalsag, hvor der deltager 1 dommer, deltager 2 domsmænd. Medvirker der 3 dommere, deltager 3 domsmænd. Stk.
8. Domsmænd medvirker i de ankesager, hvor der har medvirket domsmænd i
9. instans. Domsmænd medvirker endvidere i tilfælde, hvor retsformanden finder det hensigtsmæssigt på grund af sagens karakter. §
10. I civile sager i
11. instans medvirker 2 domsmænd, hvis en af parterne anmoder om det, eller retten bestemmer det. Stk.
12. I civile ankesager, hvor der har medvirket domsmænd i
13. instans, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse. Medvirker der 3 dommere, deltager 2 domsmænd. §
14. Domsmænd deltager ikke i retsmøder uden for hovedforhandlingen eller i de afgørelser, der i øvrigt træffes under sagen, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. Skal der ske bevisførelse forud for hovedforhandlingen ved den dømmende ret, deltager domsmænd heri. Stk.
3. Opstår der uenighed mellem politidirektøren

den dømte om forståelsen af en dom i en kriminalsag, deltager domsmændene i afgørelsen heraf, jf. §

1. §
2. Retten prøver af egen drift, om domsmænd skal medvirke. Er en hovedforhandling begyndt under medvirken af domsmænd, kan retten bestemme, at domsmænd fortsat skal medvirke, selv om sagen skulle have været behandlet uden domsmænds medvirken. Inhabilitet §
3. Ingen må handle som dommer i en sag, når denne 1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald, eller, hvis det er en kriminalsag, er forurettet ved forbrydelsen, 2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne (derunder sigtede eller tiltalte i en kriminalsag) i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskende eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, samlever, værge, adoptiv- eller plejeforældre samt adoptiv- eller plejebarn, 3) er gift eller samlevende med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med den forurettede i en kriminalsag, 4) har afgivet vidneforklaring i sagen eller har handlet som syns-

skønsmand, anklager, forsvarer, advokat eller rettergangsfuldmægtig eller 5) har behandlet sagen i den underordnede ret som dommer eller domsmand. § 50. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en kriminalsag, hvis den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at tilbageholde den tiltalte efter § 359, stk. 2, eller om brevåbning

brevstandsning i medfør af § 384, stk.

1. Dette gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 449 a eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i
2. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Stk.
3. Afgørelse under hovedforhandlingen i en kriminalsag om tilbageholdelse i medfør af § 359, stk. 2,

om ophævelse af tilbageholdelse eller om brevåbning

brevstandsning i medfør af § 384, stk. 3, skal træffes af en dommer, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Dette gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 449 a eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i

1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Stk.
2. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en kriminalsag, hvis den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, i medfør af § 341, stk. 2, har truffet afgørelse om, at materiale, som politiet efter anmodning har fremlagt over for retten, ikke er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Stk.
3. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en kriminalsag, hvis den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at undtage materiale fra forsvarerens

sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 339 c eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 339 c er undtaget fra forsvarerens

sigtedes adgang til aktindsigt. Dette gælder dog ikke, hvis undtagelsen af materialet fra forsvarerens

sigtedes aktindsigt er ophørt før hovedforhandlingen. Stk. 5. Under hovedforhandlingen i en kriminalsag skal de afgørelser, som er nævnt i stk. 3

4, træffes af en dommer, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Stk.

1. Den omstændighed, at dommeren, fordi flere embedsvirksomheder er forenede i dennes person, tidligere af den grund har haft med sagen at gøre, medfører ikke inhabilitet, når der ikke efter de foreliggende omstændigheder er grund til at antage, at denne har nogen særegen interesse i sagens udfald. §
2. Ingen må handle som dommer, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. §
3. §§ 49-51 finder tilsvarende anvendelse for domsmænd

fuldmægtige ved retten. Stk.

1. Når domsmænd medvirker, skal rettens formand, før behandlingen af sagen indledes, spørge disse, om der foreligger omstændigheder, der er til hinder for, at de medvirker som domsmænd. §
2. Spørgsmål om en dommers eller domsmands habilitet kan rejses af enhver af dommerne

af parterne. Stk.

1. Afgørelse efter stk. 1 træffes ved en beslutning, der skal begrundes. Beklædes retten af flere dommere, er den dommer eller domsmand, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen. Stk.
2. En dommer, der skal vige sit sæde, er efter afgørelsen herom kun berettiget til at foretage sådanne handlinger i sagen, der ikke kan udsættes. Kapitel 2 Domstolenes opgaver

kompetence § 54. Under domstolene hører: 1) Civile retssager. 2) Kriminalsager. 3) Skiftesager. 4) Sager om umyndiggørelse

lavværgemål. 5) Sager om faderskab

medmoderskab. 6) Ægteskabs-

forældremyndighedssager. 7) Sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. 8) Sager om prøvelse af beslutning om adop­tion uden samtykke. 9) Sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg

prøvelse af fogedforretninger. 10) Registreringsvirksomhed (tinglysning). 11) Notarialforretninger. 12) Søforklaringer. 13) Udmeldelse af syns-

skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan foretages af rigsombudsmanden. 14) Optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en verserende retssag. 15) Sager om prøvelse af afgørelser om tilhold, opholdsforbud

bortvisning. 16) Andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt til domstolene. Kredsretterne § 55. 2) Bestemmelserne i § 55, § 57, stk. 1, § 128, stk. 1,

§ 270træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf.

§ 7, stk. 2, i lov nr. 414 af

1. april
2. Kredsretterne er
3. instans for kriminalsager, jf. § 54, nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om umyndiggørelse

værgemål, jf. § 54, nr. 4, sager om faderskab

medmoderskab, jf. § 54, nr. 5, ægteskabs-

forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6, notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11, søforklaringer, jf. § 54, nr. 12,

sager om prøvelse af afgørelser om tilhold, opholdsforbud

bortvisning, jf. § 54, nr. 15, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgivningen, herunder arveloven, lov om skifte af dødsboer

lov om ægtefælleskifte m.v., er henlagt til Retten i Grønland som

1. instans. §
2. Kredsdommeren skal henvise en sag til behandling ved Retten i Grønland, hvis 1) sagen angår særlig vanskelige faktiske eller retlige spørgsmål, 2) sagen er af principiel karakter eller 3) sagen har særlig indgribende betydning for en part. Stk.
3. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for kri­minal­sager. Stk.
4. Henvisning efter stk. 1 skal ske så tidligt som muligt

kan ikke ske, efter at hovedforhandlingen er begyndt. Stk. 4. Afgørelse om henvisning efter stk. 1 træffes efter anmodning ved beslutning, der skal begrundes. Anmodning herom kan i civile sager fremsættes af hver af parterne

i kriminalsager af sigtede, politiet, forsvareren eller en udenretlig rådgiver. Stk.

1. En dommer ved Retten i Grønland kan nægte at modtage en henvist sag, der ikke opfylder betingelserne i stk.
2. Stk.
3. Beslutninger efter stk. 1

5 kan indbringes for Grønlands Landsret af de parter m.v., der er nævnt i stk.

1. Retten i Grønland §
2. Retten i Grønland er
3. instans for civile retssager, jf. § 54, nr. 1, sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption uden samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg

prøvelse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registreringsvirksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse af syns-

skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan foretages af Rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13, optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en verserende sag, jf. § 54, nr. 14,

andre sager, som i medfør af lovgivningen, herunder arveloven, lov om skifte af dødsboer

lov om ægtefælleskifte m.v., er henlagt til domstolene, jf. § 54, nr.

1. 2) Stk.
2. Retten i Grønland behandler derudover de sager, som ved lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til denne domstol som
3. instans. Stk.
4. Retten i Grønland behandler endvidere de sager, som i medfør af § 56 er henvist fra kredsretterne til Retten i Grønland som
5. instans. § 57 a. Retten i Grønland kan efter anmodning fra en part henvise en civil retssag, jf. § 54, nr. 1, til behandling ved Grønlands Landsret, hvis sagen er af principiel karakter

har generel betydning for retsanvendelsen

retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Stk.

1. Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved kredsretten eller Retten i Grønland, kan henvisning kun ske efter anmodning fra begge parter. Stk.
2. Anmodning om henvisning skal fremsættes inden forberedelsens afslutning, jf. § 223, stk.
3. Stk.
4. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved en beslutning, der skal begrundes. Stk.
5. Grønlands Landsret påser af egen drift, at betingelserne for henvisning i stk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, afviser landsretten at behandle sagen i
6. instans

sender sagen til Retten i Grønland til fortsat behandling. Landsrettens afgørelse træffes ved en beslutning, der skal begrundes. § 58. Det påhviler en dommer ved Retten i Grønland at forestå uddannelsen af kredsdommerne

det øvrige personale ved kredsretterne

at vejlede kredsretterne i spørgsmål vedrørende retsudøvelsen. Grønlands Landsret §

1. Grønlands Landsret behandler de sager, som er afgjort af en kredsret eller af Retten i Grønland som
2. instans,

som kan indbringes for landsretten som

1. instans efter reglerne i denne lov. Stk.
2. Grønlands Landsret behandler endvidere de sager, som i medfør af § 57 a er henvist fra Retten i Grønland til Grønlands Landsret som
3. instans. Højesteret §
4. Højesteret behandler de sager, som er afgjort af Grønlands Landsret som
5. instans,

som med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for Højesteret som

1. instans efter reglerne i denne lov. Stk.
2. Højesteret behandler endvidere de sager, som er afgjort af Grønlands Landsret som
3. instans,

som kan indbringes for Højesteret som 2. instans efter reglerne i denne lov. Kapitel 3 Anklagemyndigheden

politiet Anklagemyndigheden §

1. De offentlige anklagere er Rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren samt de personer, der er antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af kriminalsager. § 61 a. De offentlige anklageres opgave er i forbindelse med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i denne lov. Stk.
2. De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader,

derved ikke blot påse, at skyldige drages til ansvar, men

så at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. § 61 b. Den, der efter kapitel 2 i forvaltningsloven må anses for inhabil i forhold til en bestemt sag, må ikke virke som anklager i sagen. § 61 c. Justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet

fører tilsyn med disse. Stk.

1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de offentlige anklageres udførelse af deres opgaver. Stk.
2. Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Et pålæg i medfør af denne bestemmelse om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning skal være skriftligt

ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal Inatsisartuts formand

Folketingets formand skriftligt underrettes om pålægget. Hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred, efterforskningen af en anden verserende sag, som udgør en særlig grov lovovertrædelse, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af kriminallovens kapitel 7 eller 8, eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder, kan underretning udsættes. Pålægget betragtes i relation til aktindsigt i medfør af § 340 som materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen. Stk. 4. Justitsministeren behandler klager over afgørelser truffet af Rigsadvokaten som 1. instans, jf. dog § 490, stk. 4. § 61 d. Rigsadvokaten varetager udførelsen af kriminalsager ved Højesteret

virker ved Den Særlige Klageret. Rigsadvokaten kan bemyndige andre til at virke som anklager ved Højesteret eller ved Den Særlige Klageret. Stk. 2. Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet

fører tilsyn med disse. Rigsadvokaten kan fastsætte bestemmelser

meddele pålæg efter regler svarende til § 61 c, stk. 2

stk. 3,

1. pkt. Stk.
2. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne som
3. instans. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren. § 61 e. Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland

Grønlands Landsret. Stk. 2. Statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørens behandling af kriminalsager

behandler klager over afgørelser truffet af politidirektøren vedrørende kriminalretlig forfølgning. Statsadvokaternes afgørelser i klagesager kan ikke påklages til Rigsadvokaten

justitsministeren. Statsadvokaterne kan fastsætte bestemmelser

meddele pålæg efter regler svarende til § 61 c, stk. 2

stk. 3,

1. pkt. § 61 f. Fristen for klager efter § 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3,
2. pkt.,

§ 61e, stk.

2,

1. pkt., er, 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Stk.
2. Bestemmelserne i § 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3,

§ 61e, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser om aktindsigt. Det samme gælder bestemmelsen i stk. 1. § 61 g. Justitsministeren fastsætter, hvilke statsadvokater der har kompetence vedrørende sager efter denne lov,

fordelingen af forretningerne mellem disse. Stk. 2. Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland

Grønlands Landsret, jf. § 61 e, stk. 1,

§ 61h, stk.

1,

1. pkt. Stk.
2. Rigsadvokaten kan pålægge en statsadvokat at overtage behandlingen af en eller flere kriminalsager, som henhører under en anden statsadvokat. § 61 h. Politidirektøren

de offentlige anklagere, der er ansat hos denne, samt andre ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland

Grønlands Landsret, jf. dog § 61 e, stk. 1,

§ 61g, stk.

1. Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme, at udførelsen af en kriminalsag skal varetages af statsadvokaten. Stk.
2. Rigsadvokaten kan bemyndige

så andre til at virke som anklager ved kredsretterne, Retten i Grønland

Grønlands Landsret i en enkelt sag. Stk. 3. Statsadvokaten kan pålægge en politidirektør for en af de danske politikredse at overtage behandlingen af en eller flere sager, der henhører under politidirektøren i Grønland. § 61 i. De personer, der er antaget til bistand for politidirektøren ved den retlige behandling af kriminalsager for Retten i Grønland

Grønlands Landsret, skal have bestået juridisk kandidateksamen. Stk. 2. Medhjælpere for en statsadvokat

de, der bemyndiges til at virke som anklager ved Højesteret, Den Særlige Klageret, kredsretterne, Retten i Grønland eller Grønlands Landsret efter reglerne i § 61 d, stk. 1,

1. pkt., eller § 61 h, stk. 2, skal opfylde betingelsen i stk.
2. De pågældende skal endvidere i reglen opfylde betingelserne for at blive beskikket som advokat med hensyn til forudgående praktisk virksomhed, jf. §
3. § 61 j. Uanset § 74 udelukker virksomhed som advokat ikke fra antagelse som medhjælper for en statsadvokat eller fra bemyndigelse til at optræde som anklager i en enkelt sag. § 61 k. Personer, der virker som anklagere i en enkelt sag, jf. § 61 d, stk. 1,
4. pkt., eller § 61 h, stk. 2, modtager vederlag af det offentlige for den enkelte sag, medmindre udførelsen af sagen må anses som led i udførelsen af den pågældendes tjeneste. Politiet §
5. Justitsministeren er politiets øverste foresatte

udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen

politidirektøren. Rigspolitichefen drøfter politiets virksomhed med politidirektøren (»koncernledelsen«). Stk. 2. Politidirektøren beskikker kommunefogeder

ansætter reservebetjente, der bistår politiet i udøvelsen af den stedlige politimyndighed. Rigspolitichefen kan fastsætte nærmere regler herom. Stk.

1. Justitsministeren kan tildele andre personer politimyndighed. § 62 a. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i Grønland. Rigspolitichefen fører tilsyn med politidirektøren. Stk.
2. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidirektøren kan ikke påklages til justitsministeren. Stk.
3. Rigspolitichefens afgørelser i
4. instans i ansættelses-

personalesager kan ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke afgørelser i disciplinærsager

i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked, samt i sager om aktindsigt i ansættelses-

personalesager. Stk.

1. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektørens afgørelser om nærmere angivne spørgsmål ikke kan påklages til rigspolitichefen. § 62 b. Grønland udgør en politikreds, der ledes af politidirektøren. Denne skal have bopæl i Grønland. § 62 c. I politikredsen oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Stk.
2. Kredsrådet består af politidirektøren, det eller de medlemmer af Naalakkersuisut, der har ansvar for sociale anliggender, børn

unge samt justitsområdet,

borgmestrene i kommunerne. Stk. 3. Politidirektøren, det eller de medlemmer af Naalakkersuisut, der har ansvar for sociale anliggender, børn

unge samt justitsområdet, udpeger hver en stedfortræder for sig selv. Der vælges en stedfortræder for borgmesteren af

blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Stk. 4. Politidirektøren er formand for kredsrådet. Rådet vælger sin næstformand blandt de grønlandske myndigheder. § 62 d. Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed

organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen

samarbejdet mellem politiet

lokalsamfundet, herunder en lokal samarbejdsplan, jf. § 62 e. Stk. 2. Politidirektøren afgiver hvert år en skriftlig redegørelse til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i politikredsen i det forløbne år, herunder om det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen

hver kommune, jf. § 62 f. Stk. 3. Ethvert medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles interesse for politiet, Naalakkersuisut

kommunerne drøftes i rådet. Stk. 4. Kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende politikredsens almindelige organisation

tilrettelæggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred

orden. Stk.

1. Kredsrådet skal virke for, at der gives befolkningen oplysning om politiets virksomhed. Stk.
2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kredsrådets virksomhed

om omfanget af politidirektørens oplysningspligt over for rådet. § 62 e. Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet

kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet. § 62 f. Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen

hver af kommunerne, herunder med inddragelse af skoler

sociale myndigheder. Stk. 2. Politidirektøren skal virke for at etablere et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder

social-

behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer. § 62 g. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til 1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSSPK-samarbejdet), 2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder

social-

behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller 3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder

politiet som led i indsatsen over for

1. a)dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen,
2. b)dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til kriminallovens § 234, stk. 2,

c) personer, der løslades fra tilbageholdelse eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter retsplejelovens §§ 359-361, hvis de skønnes at være radikaliserede eller i risiko for at blive det. Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet

andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk.

1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af kriminalsager. Stk.
2. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, undervisnings-

beskæftigelsesområdet eller social-

behandlingspsykiatri-en, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1

2 udveksles oplysninger mellem myndighederne

institutionerne. Stk. 4. De myndigheder

institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3. § 62 h. National Enhed for Særlig Kriminalitet varetager for Grønland efterforskningen

den kriminalretlige forfølgning af forbrydelser ved retterne i Grønland i sager, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særlig betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Sager efter kriminallovens § 26 anses for omfattet af 1. pkt., medmindre sagen behandles af Politiets Efterretningstjeneste. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af stk. 1,

under hvilke betingelser efterforskningen

den kriminalretlige forfølgning i stedet kan varetages af Grønlands Politi. § 62 i. Det operative samarbejde, som er oprettet i medfør af § 110 b, stk. 1, i den danske retsplejelov til bekæmpelse af hvidvask

terrorfinansiering

andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8, fungerer ligeledes for Grønland. Stk. 2. Tilsynsmyndighederne i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning

told-

skattemyndighederne i Grønland deltager i det operative samarbejde, jf. stk.

1. National Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myndigheder end dem, der er nævnt i
2. pkt.,

virksomheder

personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning kan deltage i det operative samarbejde. Advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, kan ikke deltage i det operative samarbejde. Stk. 3. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1

2, kan uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder

personer, der deltager i det operative samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask

terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8. Stk. 4. Virksomheder

personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning kan uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning

§ 26

i lov om statsautoriserede

registrerede revisorer som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder

personer, der deltager i det operative samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask

terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk.

1. Stk.
2. Personer, der deltager i det operative samarbejde, jf. stk. 1, er under ansvar efter kriminallovens §§ 50-54 forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Tavshedspligten i stk. 5 gælder

så videregivelse til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne ve‍drører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Oplysninger omfattet af stk. 5 kan efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrages i den modtagende myndigheds sagsbehandling. Foreligger der samtykke, finder de regler, som i almindelighed gælder for den modtagende myndighed,

som i medfør af stk. 5

6 er fraveget, på ny anvendelse. Virksomheder eller personer, der i medfør af stk. 2 medvirker i det operative samarbejde, jf. stk. 1, kan efter samtykke fra den myndighed, som har afgivet oplysningerne, inddrage oplysninger omfattet af stk. 5 i deres indsats med at forebygge

bekæmpe hvidvask

terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk.

1. Stk.
2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det operative samarbejde kan behandle sager vedrørende andre kriminalitetsområder end hvidvask

terrorfinansiering, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National Enhed for Særlig Kriminalitets område, jf. § 62 h. Kapitel 3 a Den Uafhængige Politiklagemyndighed § 63. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden), jf. kapitel 11 a i den danske retsplejelov, behandler klager over politiet, jf. kapitel 42 a,

efterforsker kriminalsager mod politipersonale, jf. kapitel 42 b. Stk.

1. Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. §
2. Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til de grønlandske forhold i Politiklagemyndighedens sagsbehandling oprettes Rådet for Politiklagesager i Grønland, der i sager omfattet af kapitel 42 a

42 b afgiver en vejledende udtalelse til brug for sagens oplysning. Stk. 2. Rådet for Politiklagesager i Grønland består af 1 advokat som formand

2 lægmænd, der udpeges af justitsministeren for et tidsrum af 4 år. Stk. 3. Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, der indstiller fire personer, heraf så vidt muligt to kvinder

to mænd. Stk. 4. Lægmændene udpeges efter indstilling fra Inatsisartut, der indstiller seks personer, heraf tre kvinder

tre mænd. Stk. 5. Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af Rådet for Politiklagesager i Grønland være medlem af en kommunalbestyrelse, Inatsisartut eller Folketinget. Udelukkede fra at være lægmænd er endvidere ministre, medlemmer af Naalakkersuisut, advokater

advokatfuldmægtige samt selvstyrets, centraladministrationens, domstolenes, rigsombuddets, politiets

kriminalforsorgens tjenestemænd

øvrige personale. Stk. 6. Advokaten

lægmændene skal have bopæl i Grønland. Stk.

1. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Rådet for Politiklagesager i Grønlands virksomhed. §
2. Politiklagemyndigheden afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til Inatsisartut, Folketinget

justitsministeren. Beretningen offentliggøres. Kapitel 4 Forsvarere § 66. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland autoriserer et passende antal uberygtede

myndige personer over 18 år til at virke som forsvarere i kriminalsager. Stk. 2. En autoriseret forsvarer har møderet for kredsretterne, Retten i Grønland

Grønlands Landsret. Autorisationen medfører pligt til at lade sig beskikke i kriminalsager ved disse retter. § 67. Autorisation som forsvarer kan meddeles personer, som opfylder betingelserne i § 66, stk. 1,

har gennemgået en særlig forsvareruddannelse. Stk.

1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om forsvareruddannelsen, herunder regler om, at der, før uddannelsen er afsluttet, kan meddeles en person ret til foreløbig at virke som forsvarer i et nærmere bestemt omfang. Forsvareruddannelsen administreres af den administrerende dommer ved Retten i Grønland. Stk.
2. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter en person delvis kan fritages fra kravet om uddannelse efter stk.
3. Stk.
4. For at beholde sin autorisation som forsvarer skal den pågældende deltage i efteruddannelse for forsvarere. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om denne efteruddannelse, herunder regler om, at en person delvis kan fritages fra kravet om efteruddannelse. §
5. Autorisation som forsvarer tilbagekaldes af den administrerende dommer ved Retten i Grønland, når den, som autorisationen vedrører, ikke længere opfylder betingelserne for at opnå eller bevare autorisationen, eller når vedkommende under udøvelsen af hvervet som forsvarer eller i anden sammenhæng har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve forsvarerhvervet på forsvarlig måde. Stk.
6. Afgørelse om at tilbagekalde en autorisation som forsvarer træffes ved beslutning, der skal begrundes. Sagen behandles mundtligt, hvis den, som autorisationen vedrører, anmoder om det. §
7. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland udsender én gang årligt en fortegnelse over de personer, som er meddelt autorisation som forsvarer. Ændringer til fortegnelsen, som følger af, at en autorisation er meddelt, tilbagekaldt eller på anden måde ophørt, udsendes straks. §
8. Justitsministeren kan udpege en offentlig landsforsvarer eller en privat landsforsvarer til at varetage opgaverne med uddannelse

rådgivning af forsvarere i Grønland. §

1. Den administrerende dommer ved Retten i Grønland udpeger et passende antal personer til at virke som hjælpeforsvarere. Stk.
2. En hjælpeforsvarer kan undtagelsesvis virke i stedet for en autoriseret forsvarer, hvis 1) der ikke er mulighed for at få en autoriseret forsvarer til stede

2) det retsmøde eller det efterforskningsskridt, hvor forsvareren skal bistå en sigtet, må anses for uopsætteligt. Stk.

1. En person, der skal afhøres som sigtet, skal, inden der tilkaldes en hjælpeforsvarer, have adgang til at rådføre sig med en autoriseret forsvarer eller en advokat. Kapitel 5 Advokater Beskikkelse som advokat m.v. §
2. Advokater beskikkes af justitsministeren efter reglerne i den danske retsplejelovs § 119, jf. §
3. Sager efter den danske retsplejelovs § 121, stk. 4, behandles af Retten i Grønland. §
4. Personer, der ikke har fået beskikkelse som advokat,

personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af denne lov, må ikke betegne sig som advokat. En advokat, der har deponeret sin beskikkelse i Justitsministeriet, må ikke betegne sig som advokat i forbindelse med forretningsforhold. Stk.

1. Overtrædelse af stk. 1 kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven. Udøvelse af advokatvirksomhed §
2. Udøvelse af advokatvirksomhed kan ikke forenes med en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet. Stk.
3. Udøvelse af advokatvirksomhed kan i øvrigt ikke forenes med nogen stilling i det offentliges tjeneste, medmindre justitsministeren i særlige tilfælde gør undtagelse herfra. Ved afgørelser om dispensation skal der navnlig lægges vægt på, at en advokat skal være uafhængig af det offentlige, således at der ikke kan opstå in­teres­se­kon­flik­ter mellem en offentlig ansættelse

den pågældendes udøvelse af advokatvirksomhed. §

1. En advokat skal i mindst 1 år enten have været i virksomhed som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller som advokat have været ansat hos en anden advokat, der udøver advokatvirksomhed, for at kunne udøve advokatvirksomhed i fællesskab med en anden advokat, udøve enkeltmandsvirksomhed som advokat eller eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk.
2. Justitsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk.
3. §
4. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform). Et advokatselskab må alene have til formål at drive advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater,

hvis eneste formål

aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Et advokatselskab er pligtig

eneberettiget til i navnet at benytte ordene »ad­vo­kat­aktie­sel­skab«, »advokatanpartsselskab« eller »ad­vo­kat­kom­man­dit­aktie­sel­skab« eller deraf dannede forkortelser. Uanset 1.

2. pkt. må foreninger, interesseorganisationer

lign. som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. Stk.

1. En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet, der i medfør af stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes bistand til en klient. Stk.
2. Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf. dog stk. 8, kun ejes af 1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, i dets moderselskab eller dets datterselskab, 2) andre ansatte i selskabet eller 3) et andet advokatselskab. Stk.
3. De personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, må alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i selskabet

må alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier. Stk. 5. De personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2,

som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal bestå en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. Advokatsamfundet forestår afholdelsen af prøven. Stk. 6. Klager over de personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, kan indbringes for Advokatnævnet i overensstemmelse med reglerne i §§ 93

1. Stk.
2. Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet. Stk.
3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål

regler om afhændelse af aktier

anparter. Stk. 9. Overtrædelse af stk. 1, 3, 4

7 kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven. Stk. 10. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 5

8, kan det fastsættes, at overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven. Stk.

1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kriminallovens kapitel
2. §
3. En advokat er kun i de tilfælde, hvor loven indeholder særlige bestemmelser derom, forpligtet til at påtage sig udførelsen af en retssag. §
4. En advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt

i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med den nødvendige hurtighed. Stk.

1. En advokat må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Stk.
2. En advokat skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten, kan deltage i den teoretiske grunduddannelse, eksamen

praktiske prøve i retssagsbehandling, som er fastsat i medfør af den danske retsplejelovs § 119, stk. 2, nr. 5. Advokaten skal endvidere afholde udgifterne til den teoretiske grunduddannelse, eksamen

praktiske prøve i retssagsbehandling. Stk.

1. En advokat må ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat. Stk.
2. Enhver advokat

advokatfuldmægtig skal løbende deltage i efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet. En advokat skal afholde udgifterne hertil for en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. § 79. Advokatsamfundet udarbejder regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler, sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under udøvelsen af advokatvirksomhed,

meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssige

økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt regler om iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltninger. Reglerne skal godkendes af justitsministeren. § 80. §§ 77-79 gælder

så for advokatselskaber. Stk. 2. § 78, stk. 1, 2

4,

§ 79

gælder

så for de ansatte i et advokatselskab, som ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, jf. § 76, stk. 3, nr. 2. § 81. Kriminallovens §§ 48

49, § 50, stk. 1

3,

§ 55

finder tilsvarende anvendelse på advokater

deres autoriserede fuldmægtige, partnere, personale

andre, som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden. Advokaters møderet for domstolene m.v. § 82. Enhver advokat med kontor i riget har møderet for kredsretterne, Retten i Grønland

Grønlands Landsret. Stk.

1. En advokat kan give møde ved en anden advokat eller ved sin autoriserede fuldmægtig, i kriminalsager dog kun, hvis fuldmægtigen selv er autoriseret som forsvarer. Stk.
2. En advokat kan under mundtlig forhandling ved enhver uberygtet person fremsætte

begrunde anmodning om sagens udsættelse på grund af forhold, hvorved advokaten selv hindres i at give møde. Stk. 4. Uden for mundtlig forhandling i retssager kan en advokat endvidere give møde ved enhver uberygtet

myndig person, der er fyldt 18 år, med angivelse af lovligt forfald. Retten

modparten kan kræve bevis for det lovlige forfald. Stk.

1. Under fogedforretninger kan advokater give møde ved enhver uberygtet person, der er fyldt 18 år, medmindre der i mødet skal behandles indsigelser eller modkrav eller retten i øvrigt finder sådant møde uhensigtsmæssigt. Beneficerede advokater §
2. Justitsministeren antager et passende antal advokater med kontor i Grønland til at påtage sig beskikkelse i civile sager

kriminalsager. Stk.

1. Justitsministeren antager til samme formål et passende antal advokater med kontor andetsteds i riget. Retshjælp §
2. Advokater med kontor i Grønland, der er antaget som beneficerede, skal yde retshjælp til personer, der opfylder de økonomiske betingelser, som fastsættes i medfør af § 254, stk.
3. Stk.
4. Advokater, der ikke er omfattet af stk. 1, kan ved anmeldelse til den myndighed, som justitsministeren bestemmer, påtage sig en tilsvarende forpligtelse. Stk.
5. Justitsministeren fastsætter regler om ydelse af retshjælp, herunder regler om omfanget af advokaternes forpligtelse, om, hvilke sagsområder retshjælpen skal omfatte,

om, hvem der skal være berettiget til retshjælp. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om vederlag til advokater for ydelse af retshjælp

om tilskud af statskassen til betaling af vederlaget. Det kan bestemmes, at den, der søger retshjælp, selv skal betale en del af vederlaget. Stk.

1. Justitsministeren kan af statskassen yde tilskud til andre retshjælpsordninger. Autoriserede advokatfuldmægtige §
2. Enhver advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige, der skal have bestået dansk juridisk bachelor-

kandidateksamen. Stk.

1. Autorisation meddeles af den administrerende dommer ved Retten i Grønland. Stk.
2. Den danske retsplejelovs § 121, stk. 1-3,

stk. 4, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Træffer retten afgørelse om at afslå autorisation, skal det ske ved en beslutning, der skal begrundes. Sagen behandles i den civile retsplejes former

skal behandles mundtligt, hvis ansøgeren anmoder om det. Ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed § 86. Retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder, såfremt vedkommende ikke længere opfylder betingelserne i den danske retsplejelovs § 119, stk. 2, nr. 1 (om myndighed)

nr. 2 (om solvens). § 87. Retten til at udøve advokatvirksomhed kan efter reglerne i kriminallovens § 165 frakendes under en kriminalsag, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller gør den pågældende uværdig til den agtelse

tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. §

1. Reglen i den danske retsplejelovs § 139 om frakendelse ved dom af retten til at udøve advokatvirksomhed som følge af sindssygdom eller betydelig forfalden gæld til det offentlige finder tilsvarende anvendelse. Sagen behandles af Retten i Grønland. §
2. Den, der under en retssag er udelukket fra at drive advokatvirksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort,

den, hvis ret hertil er bortfaldet eller frakendt i medfør af denne lov, skal tilbagelevere sin beskikkelse som advokat til Justitsministeriet. Stk.

1. Når den pågældende på ny er berettiget til at udøve advokatvirksomhed, skal advokatbeskikkelsen udleveres efter anmodning. Stk.
2. Er retten til at udøve advokatvirksomhed faldet bort som følge af konkurs efter bestemmelsen i § 86, kan justitsministeren, efter at konkursboet er afsluttet, afslå at udlevere beskikkelsen, såfremt der fortsat består anmeldte krav, som kan gøres gældende imod den pågældende. §
3. En advokat kan deponere sin beskikkelse i Justitsministeriet. Beskikkelsen kan kun udleveres på ny, såfremt advokaten opfylder betingelserne i den danske retsplejelovs §§ 119

1. §
2. For personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af §§ 86-88, gælder de regler, der er fastsat i medfør af § 79 om behandlingen af betroede midler. Advokatrådet fører tilsyn med reglernes overholdelse. Reglerne gælder, indtil Advokatrådet bestemmer, at de skal ophøre hermed, dog højst i 6 måneder fra udelukkelsen eller ophøret. Advokatrådet kan underrette den pågældendes klienter om udelukkelsen eller ophøret

om betydningen heraf. Stk.

1. Overtrædelse af reglerne i stk. 1 kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven. Advokatsamfundet §
2. Den danske retsplejelovs § 143, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for advokater i Grønland. Stk.
3. For Advokatsamfundets forhold

virke gælder den danske retsplejelovs kapitel

1. Salærklager §
2. Klager over vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 76, stk. 3, nr. 2,

som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for Advokatnævnet. Klagen behandles efter reglerne i den danske retsplejelovs §

1. Stk.
2. Klagesagens parter kan ikke anlægge sag ved domstolene om spørgsmål, der omfattes af en klage fremsat i medfør af stk. 1, før klagesagen er endeligt afgjort ved Advokatnævnet. Disciplinærsager §
3. Klager over, at en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 76, stk. 3, nr. 2,

som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for Advokatnævnet. Klagen behandles efter reglerne i den danske retsplejelovs § 147 c

§ 147f, stk.

1. Stk.
2. Klager skal indgives, senest 1 år efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Advokatnævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet. Stk.
3. Advokatnævnet kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen angår,

klager, der på forhånd må skønnes åbenbart grundløse. Stk. 4. Advokatnævnet kan lade parter

vidner afhøre ved kredsretten på det sted, hvor de bor eller opholder sig. Stk. 5. Bestemmelserne om domstolsprøvelse i den danske retsplejelovs § 147 d, § 147 e, § 147 f, stk. 2,

§ 147g, finder tilsvarende anvendelse.

Sagerne behandles af Retten i Grønland. Afsnit II Fælles bestemmelser for alle retssager Kapitel 6 Retssproget § 95. Retssproget er grønlandsk

dansk. Hvis ikke alle rettens medlemmer

sagens parter forstår det anvendte sprog, skal en tolk oversætte. Stk. 2. §§ 49-51 om inhabilitet gælder

så for tolke. Stk. 3. Er det ikke muligt at tilkalde tolkebistand til det berammede retsmøde, eller vil tilkaldelse af tolk betyde en langvarig

uhensigtsmæssig udsættelse af sagen, kan et af rettens medlemmer dog oversætte. Stk.

1. Oversætter en af de i stk. 3 nævnte personer, skal det skrives i retsbogen. Stk.
2. En tolk kan medvirke under anvendelse af fjernkommunikation med billede, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at tolken møder samme sted som den, der skal tolkes for,

tolkning via fjernkommunikation med billede findes forsvarligt. Når der tolkes for en person, der deltager via fjernkommunikation, bør tolken befinde sig samme sted som den pågældende. Kapitel 7 Retsbøger § 96. Justitsministeren fastsætter regler om, hvilke retsbøger der skal anvendes ved domstolene,

om deres autorisation, indretning

anvendelse. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om lydoptagelse af retsmøder i civile sager. 3) Bestemmelserne i § 96, stk. 1,

1. pkt., § 98, stk. 2, § 99, § 102, stk. 4,
2. pkt., § 141, stk. 5,
3. pkt., § 158, stk. 1,
4. pkt., §§ 310 a-310 d, § 349, stk. 1, § 457, stk. 2,
5. pkt.,

§ 461, stk.

1,

1. pkt., træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1427 af
2. december
3. Stk.
4. Retsformanden har ansvaret for, at retsbogen føres korrekt. §
5. Retsbogen skal indeholde oplysning om alle retshandlinger. Stk.
6. I retsbogen angives 1) tiden

stedet for retsmødet, 2) navnene på de personer, der fungerer som dommere, domsmænd, tolk

retssekretær, 3) sagens nummer med parternes navne, 4) navnene på de personer, der er til stede som parter

deres eventuelle procesfuldmægtiges navne, 5) i kriminalsager navnene på dem, der er til stede som anklager

som forsvarer,

6) om retsmødet er offentligt eller ikke. § 98. Retsbogen skal indeholde parternes påstande, anmodninger

indsigelser. Hvis de fremgår af dokumenter, som indleveres til retten, er henvisning dertil tilstrækkelig. Retsbogen skal endvidere indeholde indsigelser, som fremsættes af vidner, syns- eller skønsmænd. Stk. 2. 3) Der optages et kort referat af sagens gang

af parters

vidners forklaringer om sagens faktiske omstændigheder, jf. dog § 310 b. Stk. 3. Rettens domme

afgørelser i øvrigt indføres fuldstændigt i retsbogen. Stk.

1. Andre oplysninger skal kun skrives i retsbogen, hvis det er foreskrevet i loven. Stk.
2. Retsbogen underskrives efter hvert retsmøde af retsformanden. §
3. 3) Der foretages kun oplæsning

efter omstændighederne godkendelse af rettens gengivelse af en forklaring, når rettens formand finder det hensigtsmæssigt. § 100. Aktstykker

andre dokumenter, som fremlægges i retten, forsynes med en påtegning herom. Kapitel 7 a Aktindsigt § 101. Enhver har ret til aktindsigt i domme

beslutninger efter reglerne i §§ 101 a, 101 b

101 d. Stk. 2. Den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 101 c

101 d. Stk.

1. Massemedier omfattet af landstingslov om medieansvar har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i § 101 e. Stk.
2. § 102 indeholder regler om parters aktindsigt i civile sager. Stk.
3. §§ 339 a-339 c indeholder regler om sigtedes aktindsigt i verserende kriminalsager. § 102 a indeholder regler om sigtedes aktindsigt i afsluttede kriminalsager. § 101 a. Enhver kan forlange at få adgang til at gennemse en doms konklusion, når anmodning herom fremsættes inden 1 uge efter dommens afsigelse. § 101 b. Enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme

beslutninger, der efter loven skal begrundes. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke 1) de i kapitel 25-29

§ 631

omhandlede sager, 2) kriminalsager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år siden, medmindre aktindsigt søges til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører

redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, 3) beslutninger i kriminalsager, der ikke er endeligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af § 145, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, 4) forklaringer, der er afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet, eller 5) forklaringer, der er omfattet af et referatforbud. Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 2) det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring

forfølgning af lovovertrædelser eller 3) dommen eller beslutningen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder

offentlighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 101 d, stk. 4. § 101 c. Den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en civil sag eller en kriminalsag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål, jf. dog stk. 2

1. Det samme gælder forurettede i kriminalsager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. I kriminalsager gælder retten til aktindsigt først, når sagen er endeligt afsluttet. Stk.
2. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses 1) dokumenter, der udarbejdes af retten, politiet eller anklagemyndigheden til eget brug ved behandlingen af en sag, 2) voteringsprotokoller

andre referater af rettens rådslagninger

afstemninger

3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet

anklagemyndigheden. Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) en part efter reglerne i denne lovs afsnit II-VI har været afskåret fra at gøre sig bekendt med oplysninger i sagen, 2) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder

ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 101 d, stk. 4, eller 4) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en kriminalsags dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring

forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre. Stk.

1. Den myndighed, der behandler en anmodning om aktindsigt, afgør, om aktindsigt skal gives i form af gennemsyn eller udlevering af kopi, jf. dog
2. pkt. Efter anmodning udleveres der kopi af skriftlige dokumenter i civile sager, medmindre hensyn som nævnt i stk. 3, nr. 2 eller 3, taler herimod. § 101 d. Anmodning om aktindsigt efter §§ 101 a-101 c skal angive det dokument eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Anmodninger om aktindsigt i et større antal sager kan afslås, medmindre anmodningen er rimeligt begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører

redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde. Stk. 2. Anmodning om aktindsigt efter §§ 101 a

101 b

anmodning om aktindsigt i civile sager efter § 101 c indgives til retten. Rettens afgørelse, der efter anmodning skal begrundes, kan påkæres efter reglerne i §§ 517-527. Anmodning om aktindsigt i kriminalsager efter § 101 c indgives til politidirektøren. Politidirektørens afgørelse kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i § 61 f, stk. 2, jf. § 61 e, stk. 2,

§ 61f, stk.

1. Stk.
2. Retten eller politidirektøren afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. Er anmodningen ikke imødekommet eller afslået, inden 10 dage efter at anmodningen er modtaget af retten eller politidirektøren, skal ansøgeren underrettes om grunden hertil

om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. Stk.

1. Indeholder dokumentet oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, kan den myndighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår. I kriminalsager skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at medvirkende domsmænds identitet ikke fremgår. I sager om overtrædelse af kriminallovens regler om seksualforbrydelser skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at forurettedes identitet ikke fremgår. Stk.
2. Personnumre er ikke omfattet af retten til aktindsigt. § 101 e. Efter anmodning giver retten personer, der er omfattet af § 145, stk. 1, 2 eller 4, adgang til at gennemse domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger. § 101 b, stk. 2, nr. 1

4,

stk. 3, samt § 101 d, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 4

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Efter anmodning udleverer anklagemyndigheden kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til de i stk. 1 nævnte personer. § 101 b, stk. 3, nr. 1,

§ 101d, stk.

5, finder tilsvarende anvendelse. Dokumentet skal inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilken periode retten til aktindsigt gælder. Stk. 3. Efter anmodning udlåner retten under hovedforhandlingen eller et retsmøde efter § 449 a hjælpebilag

rids over gerningsstedet, som er udarbejdet af anklagemyndigheden

forsvaret, til de i stk. 1 nævnte personer, medmindre dokumentets karakter eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre taler herimod. § 101 b, stk. 3, nr. 1,

§ 101d, stk.

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. I civile sager kan et eller flere af sagens dokumenter med parternes samtykke udlånes til de i stk. 1 nævnte personer under et retsmøde. Stk.
2. Efter anmodning udleverer retten kopi af andre indførsler i retsbøgerne end domme

beslutninger, der efter lovens skal begrundes, samt afskrifter som nævnt i § 310 c, stk. 3, til de i stk. 1 nævnte personer. Er retsmødet holdt helt eller delvis for lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. § 101 b, stk. 2, nr. 1

5,

stk. 3, samt § 101 d, stk. 1,

1. pkt., stk. 2,
2. pkt.,

stk. 4

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Dokumenter

kopier, der gives adgang til i medfør af stk. 1-5, må ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister

redaktionsmedarbejdere

må kun bruges til støtte for journalistisk

redaktionelt arbejde. Kopier af beslutninger i kriminalsager, der udleveres til de i stk. 1 nævnte personer i medfør af § 101 b, må, indtil sagen er endeligt afsluttet, ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister

redaktionsmedarbejdere

må kun bruges til støtte for journalistisk

redaktionelt arbejde. De i stk. 3

4 nævnte dokumenter skal tilbageleveres senest ved retsmødets afslutning. Stk.

1. Justitsministeren fastsætter regler om massemediers opbevaring af kopier. Stk.
2. For overtrædelse af stk. 6 kan der idømmes bøde. I forskrifter, der er fastsat i medfør af stk. 7, kan det fastsættes, at der for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne kan idømmes bøde. Stk.
3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kriminallovens kapitel
4. § 101 f. Der kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 101 a-101 e, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v. Stk.
5. Retten kan bestemme, at en person uden for domstolene

den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som retten videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Kriminallovens §§ 50

52-54 finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af et sådant pålæg om tavshedspligt. §

1. En part i en civil sag kan forlange at få udleveret kopi af dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er bestemt. Stk.
2. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses 1) dokumenter, der udarbejdes af retten til eget brug ved behandlingen af en sag,

2) voteringsprotokoller

andre referater af rettens rådslagninger. Stk.

1. Anmodning om aktindsigt indgives til den ret, der i øvrigt behandler eller har behandlet sagen. § 101 d, stk. 2,
2. pkt.,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. § 102 a. Når en kriminalsag er endeligt afsluttet, kan den, der har været sigtet, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, efter reglerne i denne paragraf, jf. dog stk. 2, 3

1. Stk.
2. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses 1) dokumenter, der udarbejdes af retten, politiet eller anklagemyndigheden til eget brug ved behandlingen af en sag, 2) voteringsprotokoller

andre referater af rettens rådslagninger

afstemninger

3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet

anklagemyndigheden. Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) ansøgeren efter reglerne i afsnit II, V eller VI har været afskåret fra at gøre sig bekendt med oplysninger i sagen, 2) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner eller 3) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring

forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af medsigtede, vidner eller andre. Stk.

1. Anmodning om aktindsigt efter stk. 1 indgives til politidirektøren. § 101 d, stk. 2,
2. pkt.,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Politidirektøren afgør, om aktindsigt efter stk. 1 skal gives i form af gennemsyn eller udlevering af kopi. Stk.
2. Personnumre er ikke omfattet af retten til aktindsigt. Kapitel 8 Retsledelse §
3. Retsformanden leder forhandlingen

bestemmer rækkefølgen af de enkelte dele af forhandlingen, medmindre loven indeholder anden forskrift herom. Ingen må tage ordet uden retsformandens tilladelse,

ordet kan fratages den, som ikke vil rette sig efter retsformandens ledelse. Retsformanden har ansvaret for så vidt muligt at fjerne alt, hvad der unødvendigt trækker forhandlingen i langdrag,

slutter forhandlingens enkelte dele, når det foreliggende emne anses for tilstrækkelig behandlet. § 104. Retsformanden har ansvaret for, at forhandlingen foregår med passende orden

værdighed,

kan i den forbindelse irettesætte parter, vidner eller andre, når de anvender upassende udtalelser eller upassende personlige angreb. Fortsætter en part med dette trods irettesættelse, kan retsformanden fratage den pågældende ordet. Personer, der ved støjende eller anden upassende opførsel forstyrrer forhandlingerne eller udviser foragt for retten, kan udvises af retslokalet. Stk. 2. Retten kan give en advarsel til den, der fornærmer retten eller nogen af dem, der møder i retten, forstyrrer forhandlingerne eller ikke retter sig efter retsformandens påbud eller udvise den pågældende fra retslokalet. Retten kan endvidere i sådanne tilfælde pålægge en bøde. Kapitel 9 Rettens rådslagninger

afgørelser § 105. Domme

beslutninger vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Dette gælder dog ikke, hvis retten beklædes af en enkelt dommer, eller det drejer sig om beslutninger, som retsformanden kan træffe. Ved uenighed om dommens resultat kan de afvigende meninger forlanges tilført retsbogen. I kri­mi­nal­sager skal retsformanden gøre bemærkning om afstemningen til retsbogen, når tiltalte mod retsformandens stemme dømmes skyldig i et kriminelt forhold. Stk. 2. Rettens rådslagninger

afstemninger må ikke overværes af tilhørere med undtagelse af retssekretæren. Dog kan retten i særlige tilfælde tillade andre at være til stede. Der er tavshedspligt med hensyn til oplysninger om rettens rådslagninger

afstemninger, jf. kriminallovens §

1. Stk.
2. En dommer eller domsmand kan ikke deltage i afgørelsen af en sag, hvis den pågældende ikke har overværet de mundtlige forhandlinger i deres helhed. §
3. For enhver afgørelse skal der være stemmeflerhed. Er der ikke stemmeflerhed for afgørelsen, gør retsformandens stemme udslaget, jf. dog stk.
4. Stk.
5. I kriminalsager gælder med hensyn til skyldsspørgsmålet

sanktionsfastsættelsen ved stemmelighed det for den tiltalte gunstigste resultat. Er der flere end to forskellige meninger, hvoraf ingen er i flertal, regnes de for tiltalte ugunstigste stemmer sammen med de nærmeste mindre ugunstige, indtil der er stemmeflerhed. §

1. Rettens afgørelser træffes ved dom eller ved beslutning. Stk.
2. Domme skal altid begrundes. Beslutninger skal begrundes i de tilfælde, hvor det er særligt bestemt. §
3. Stadfæstelse af en indanket dom kan ske enten i henhold til de grunde, der er anført i den indankede dom, eller i henhold til ny begrundelse. Stk.
4. I landsrettens dom skal det altid anføres, ved hvilken ret den indankede dom er afsagt. §
5. Retten kan til enhver tid af egen drift eller efter anmodning berigtige skrivefejl i domme med hensyn til ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt fejl

forglemmelser, som kun vedrører afgørelsens form. Stk. 2. Hvis der inden ankefristens udløb anmodes om det, kan retten berigtige den gengivelse af parternes mundtlige angivelser

ytringer, der er indeholdt i afgørelsen af en civil sag, eller den fremstilling af sagens faktiske sammenhæng, der er indeholdt i afgørelsen af en kriminalsag, hvis fremstillingen lider af fejl i form af forbigåelser, uklarheder eller modsigelser. Retten kan derimod ikke i øvrigt foretage forandringer, hverken i begrundelsen eller resultatet. Parterne,

i kriminalsager

så forsvareren, skal have lejlighed til at udtale sig, før der træffes afgørelse om sådanne berigtigelser. Retten træffer afgørelsen

underretter parterne

i kriminalsager

så forsvareren efter de samme regler, som gælder for den oprindelige afgørelse. Stk.

1. Den berigtigede afgørelse erstatter i alle henseender den oprindelige. Beslutningen vedrørende berigtigelse kan ikke kæres. §
2. Beslutninger kan omgøres, når nye oplysninger foreligger, samt når retten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt. Kapitel 10 Offentlighed Mundtlighed §
3. Retssager behandles mundtligt. Skriftlig behandling anvendes kun, i det omfang det er særligt bestemt i denne lov. Stk.
4. Når dokumenter skal oplæses, bestemmer retsformanden, hvem der skal foretage oplæsningen, medmindre andet er bestemt i loven. Offentlighed §
5. Retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Stk.
6. Retsmøder, hvori der afsiges dom, er altid offentlige. §
7. Retsformanden kan begrænse antallet af personer, der får adgang til et offentligt retsmøde, for at hindre at retslokalet overfyldes. Stk.
8. Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for personer, 1) som er under 15 år, eller 2) som befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommendes tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller god orden. Stk.
9. Retsformanden skal nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. Dørlukning §
10. Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning), 1) når hensynet til ro

orden i retslokalet kræver det, 2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder. Stk. 2. I kriminalsager kan der endvidere træffes bestemmelse om dørlukning, 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, 2) når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion

det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller 4) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. Stk. 3. Under hovedforhandlingen kan dørlukning i medfør af stk. 2, nr. 4, kun ske i 1. instans

kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte,

ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så udførligt i retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hovedforhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det. Stk.

1. Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud eller om udelukkelse af enkeltpersoner. §
2. I sager om overtrædelse af kriminallovens § 74, § 77

§ 80, stk.

2, lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af kriminallovens § 79, jf. §

1. Stk.
2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse under afspilning eller anden forevisning af lyd- eller billedoptagelser, som gengiver forhold, der er rejst sigtelse eller tiltale for under sagen. Stk.
3. Når en polititjenestemand eller en ansat i politiet har udført foranstaltninger som nævnt i § 349 a, lukkes dørene under dennes forklaring, når anklagemyndigheden anmoder om det. §
4. Retten træffer afgørelse om dørlukning efter anmodning eller af egen drift. Stk.
5. Dørlukning af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv. §
6. Afgørelse om dørlukning efter § 114 træffes ved beslutning, der skal begrundes, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 145, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Retten kan, især hvis afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved beslutning, der skal begrundes, bestemme, at

så forhandling om, hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkede døre. Stk. 2. Beslutning om dørlukning efter stk. 1 kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette

kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Beslutningen afsiges altid i et offentligt retsmøde. § 118. Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. § 119. Retsformanden kan, når særlige grunde taler for det, give andre end dem, der har med sagen at gøre, tilladelse til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre. Forurettede i kriminalsager har ret til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre, medmindre dørlukningens formål taler imod det. De pågældende må ikke give meddelelse om forhandlingen til nogen, der ikke har haft adgang til mødet, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. Referatforbud §

1. Retten kan i kriminalsager forbyde offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud), 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, 2) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, 3) når offentlig gengivelse kan skade sagens oplysning, eller 4) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. §
2. Retten træffer afgørelse om referatforbud efter anmodning eller af egen drift. Stk.
3. Referatforbud af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv. §
4. Afgørelse om referatforbud træffes ved beslutning, der skal begrundes, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 145, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Beslutningen kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette

kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Stk.

1. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 145, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift senere ophæve referatforbuddet. Navneforbud §
2. Retten kan i kriminalsager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud), 1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller 2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Stk.
3. Retten kan under samme betingelse som i stk. 1, nr. 2, forbyde offentlig gengivelse af en juridisk persons navn, herunder binavn eller kaldenavn,

adresse. Stk. 3. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed

samfundsmæssige betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet. Stk. 4. Navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde

så under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld. § 124. Retten træffer afgørelse om navneforbud efter anmodning. Afgørelsen træffes ved beslutning, der skal begrundes, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 145, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Afgørelsen kan træffes i et retsmøde, der afholdes alene med henblik på at tage stilling til en anmodning om navneforbud. Stk.

1. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 145, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift senere ophæve navneforbuddet. Stk.
2. Navneforbuddet bortfalder senest ved afsigelsen af endelig dom. Billed-

lydoptagelser § 125. Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder

lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Offentliggørelse af billeder

lyd, der er optaget i strid hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder

lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens afgørelse træffes ved beslutning, der skal begrundes. Stk. 2. Personer, der afgiver forklaring under retsmødet, skal gøres bekendt med, at der optages billeder

lyd. Stk.

1. Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre retten giver tilladelse dertil. Stk. 1, 2.-
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
3. Stk. 1

3 omfatter ikke de i §§ 128

163 omhandlede transmissioner, der sker som led i afviklingen af retsmøder. Tegning §

1. Retten kan under særlige omstændigheder forbyde tegning under retsmøder eller offentliggørelse af tegninger fra et retsmøde. Afgørelsen træffes ved beslutning, der skal begrundes. Overtrædelser §
2. For overtrædelse af § 118, § 119,
3. pkt., § 125, stk. 1, 1.

2. pkt.,

stk. 3, eller af rettens forbud efter § 120, § 125, stk. 1, 3. pkt.,

§ 126kan der idømmes bøde.

Stk. 2. For overtrædelse af et forbud efter § 123 kan der idømmes bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede sagen,

den pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud. Stk.

1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kriminallovens kapitel
2. Fjernkommunikation §
3. Når retten i medfør af lov har bestemt, at en part eller en rettergangsfuldmægtig skal deltage i et retsmøde ved hjælp af fjernkommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved personligt fremmøde i retten. 2) Stk.
4. Skal der afgives forklaring i retsmødet, må en part eller rettergangsfuldmægtig kun deltage via fjernkommunikation med billede i overensstemmelse med det i § 163 fastsatte. Digital kommunikation § 128 a. Krav om skriftlighed i kriminalretsplejen er ikke til hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder. Stk.
5. Regler, der stiller krav om underskrift, er ikke til hinder for, at meddelelser sendes med digital post, hvis meddelelsen er forsynet med digital signatur. Stk.
6. En meddelelse, der sendes med digital kommunikation, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren. § 128 b. Retten kan bestemme, at processkrifter i civile sager skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning hertil. Kapitel 11 Forkyndelser §
7. Meddelelser fra retten skal forkyndes, når det er bestemt ved lov. Stk.
8. Meddelelser fra retten gives i øvrigt på den måde, som retsformanden bestemmer, medmindre loven bestemmer andet. § 129 a. Anvendelse af kommunikation pr. sms kan ske, hvis 1) der er tale om en efterfølgende bekræftelse på en telefonforkyndelse eller 2) der er tale om en påmindelse til den, der skal give møde i retten, om tid

sted for det pågældende retsmøde. §

1. En part i en civil sag kan give afkald på forkyndelse. §
2. I civile sager kan forkyndelse

anden underretning ske over for partens advokat eller anden rettergangsfuldmægtig. Stk.

1. En part i en civil sag kan endvidere udpege en person, over for hvem forkyndelse kan ske efter reglerne i §§ 133-
2. Reglen i § 135, stk. 5, finder dog kun anvendelse, hvis den pågældende har erklæret sig villig til at modtage forkyndelse. §
3. Når der i et retsmøde træffes beslutning om tidspunktet for et nyt møde eller for foretagelse af en retshandling, anses beslutningen for at være forkyndt for de personer, der er til stede. Stk.
4. Beslutningen anses endvidere for at være forkyndt for personer, der har været lovligt indkaldt til mødet, men som enten er udeblevet eller uberettiget har forladt mødet, før beslutningen blev truffet. Retten skal dog give de pågældende meddelelse om beslutningen, hvis denne må antages at være af særlig interesse for dem. §
5. Forkyndelse kan ske i form af 1) stævningsmandsforkyndelse, 2) postforkyndelse, 3) brevforkyndelse, 4) telefonforkyndelse, 5) digital forkyndelse eller 6) forenklet digital forkyndelse. Stk.
6. Stævningsmandsforkyndelse sker ved, at en polititjenestemand, en kommunefoged eller en stævningsmand afleverer den skriftlige meddelelse til personen, som opfordres til på stedet at bekræfte modtagelsen ved sin underskrift. Stk.
7. Postforkyndelse sker på samme måde som stævningsmandsforkyndelse, dog ved, at postvæsenet forestår afleveringen. Stk.
8. Brevforkyndelse sker ved, at den skriftlige meddelelse sendes til personen sammen med en anmodning om, at vedkommende underskriver

returnerer en vedlagt bekræftelse for modtagelsen. Forkyndelse anses herefter for sket den dag, modtageren anfører at have modtaget meddelelsen. Er ingen modtagelsesdag anført, eller er den angivne modtagelsesdag senere end datoen i poststemplet for tilbagesendelsen, anses forkyndelse for sket på poststemplets dato. Stk. 5. Telefonforkyndelse sker, ved at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet

efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen. Ved telefonforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis personen vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for,

personen må antages at have forstået telefonsamtalen. Forkyndelsen anses for sket den dag, meddelelsen telefonisk gives den pågældende. Stk.

1. Digital forkyndelse sker, ved at meddelelsen ved digital kommunikation gøres tilgængelig for personen sammen med en anmodning om, at vedkommende bekræfter at have modtaget meddelelsen enten ved en meddelelse, der sendes ved digital kommunikation med anvendelse af digital signatur, eller ved at sende en personligt underskrevet kopi af meddelelsen. Forkyndelse anses herefter for sket, den dag modtageren anfører at have modtaget meddelelsen. Er ingen modtagelsesdag anført, eller er den angivne modtagelsesdag senere end den registrerede modtagelsesdato for den digitalt fremsendte bekræftelse eller datoen i poststemplet for tilbagesendelsen, anses forkyndelse for sket på den registrerede modtagelsesdag eller på poststemplets dato. Stk.
2. Forenklet digital forkyndelse sker, ved at meddelelsen gøres tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med det offentlige. Meddelelsen anses for forkyndt, hvis der sker åbning eller anden behandling af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er vedhæftet beskeden. Forkyndelse anses for sket, den dag meddelelsen, bilaget eller den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, åbnes eller på anden måde behandles. Stk.
3. Forkyndelsesformerne i stk. 1, nr. 1-3, 5

6, kan anvendes, når der skal ske forkyndelse for selskaber, foreninger, fonde

boer m.v. (juridiske personer). § 134. Brevforkyndelse, telefonforkyndelse

digital forkyndelse kan kun ske over for adressaten personligt, jf. dog § 131. § 135. Stævningsmandsforkyndelse

postforkyndelse bør så vidt muligt ske over for adressaten personligt på vedkommendes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted. Forkyndelse for adressaten personligt er dog gyldig, uanset hvor den sker. Den, som foretager forkyndelsen, anfører, hvornår forkyndelsen er sket. Stk.

1. Træffes adressaten ikke, kan forkyndelse ske 1) på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller, hvis adressaten bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle eller samlever, såfremt de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet, eller 2) på adressatens arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller, for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, på adressatens kontor, værksted eller forretningslokale over for personer, der er ansat i virksomheden, 3) for søfolks vedkommende på det skib, hvortil de hører, for en til skibet hørende person eller på rederiets kontor for rederen eller dennes repræsentant. Stk.
2. Forkyndelse efter stk. 2 kan ikke ske for personer under 18 år. Stk.
3. Sker forkyndelse ikke over for adressaten personligt, anføres det af den, som foretager forkyndelsen, hvor, hvornår

over for hvem forkyndelse er sket. Stk.

1. Nægter en person, for hvem forkyndelse kan ske efter stk. 2, uden rimelig grund at modtage forkyndelse, eller undlader vedkommende at aflevere det, som den pågældende modtager ved forkyndelsen, til adressaten for forkyndelsen, selv om dette kunne være sket uden væsentlig udgift eller besvær, kan den pågældende pålægges at erstatte omkostninger, der er en følge heraf. Rettens afgørelse herom træffes ved beslutning, der skal begrundes. §
2. Har en person kendt bopæl eller opholdssted i den øvrige del af riget eller i udlandet,

kan forkyndelse ikke ske i Grønland efter § 133, stk. 1, nr. 1

2, sker forkyndelse ved brevforkyndelse eller på den måde, der er foreskrevet ved konvention eller ved vedkommende lands lov. Stk.

1. Forkyndelse i udlandet iværksættes for kredsretternes vedkommende af Retten i Grønland. §
2. Kan en persons bopæl, opholdssted eller arbejdssted her i riget ikke oplyses, eller nægter eller undlader vedkommende fremmede myndighed at efterkomme en anmodning om forkyndelse efter § 136, kan forkyndelse foretages ved bekendtgørelse i Statstidende, Atuagagdliutit (AG/Grønlandsposten), anden skreven presse eller på anden af justitsministeren fastsat måde. Stk.
3. Bekendtgørelsen skal indeholde et uddrag af meddelelsen

en bemærkning om, at meddelelsen kan fås ved henvendelse til retten. I bekendtgørelsen skal det endvidere anføres, hvorfor denne forkyndelsesform anvendes. Stk. 3. Hvis personen har kendt bopæl uden for riget, skal meddelelsen

så sendes til den pågældende med posten. Stk.

1. Forkyndelse efter denne bestemmelse foretages for kredsretternes vedkommende af Retten i Grønland §
2. En forkyndelse er gyldig, selv om meddelelsen ikke kommer til adressatens kundskab. Stk.
3. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet adressaten i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med §§ 133-
4. §
5. Polititjenestemænd

kommunefogeder kan foretage forkyndelser uden særlig beskikkelse. Ansatte ved retterne kan foretage telefonforkyndelser uden særlig beskikkelse. Stk. 2. Politidirektøren beskikker i øvrigt for hver retskreds det nødvendige antal stævningsmænd til at foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser af retlige meddelelser. En forkyndelse er gyldig, selv om stævningsmanden har handlet uden for den retskreds, hvortil vedkommende er beskikket. Stk. 3. Politiet eller retsformanden kan om nødvendigt bemyndige en dertil egnet person til at foretage enkelte stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser. § 140. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om forkyndelse, herunder regler om politiets medvirken til at fremskaffe de oplysninger, som er nødvendige for at foretage forkyndelse efter §§ 133-135

regler om vederlaget til stævningsmænd. Sådanne vederlag afholdes af det offentlige. Stk.

1. Polititjenestemænd har ikke krav på vederlag for forkyndelse i kriminalsager. Kapitel 12 Vidner §
2. Enhver har pligt til at afgive forklaring som vidne i den retskreds, hvor vedkommende har bopæl. Stk.
3. Retten kan pålægge en person, der har bopæl uden for retskredsen, at møde som vidne, 1) hvis det kan ske uden væsentlig ulempe eller omkostninger, eller 2) hvis det skønnes, at vidnets forklaring er af en sådan betydning for sagens afgørelse,

at sagen er af en sådan betydning, at det er rimeligt at pålægge vidnet at møde. Stk. 3. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved hjælp af fjernkommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt

forsvarligt, herunder hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor. Vidnet indkaldes til at møde et nærmere angivet sted, jf. §

1. Stk.
2. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved hjælp af fjernkommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at forklaringen afgives i retten eller ved hjælp af fjernkommunikation med billede,

afgivelse af forklaring via fjernkommunikation uden billede findes forsvarlig. Vidnet kan pålægges at være til rådighed for rettens etablering af fjernkommunikation på en nærmere angiven måde. Indkaldelsen af vidnet sker i øvrigt efter §

1. Stk.
2. Kan vidnet ikke afgive forklaring i medfør af stk. 2-4, indkaldes vidnet til at afgive forklaring for kredsretten i den retskreds, hvor den pågældende har bopæl. Efter anmodning fra vidnet kan vidneforklaringen i stedet afgives for en anden kredsret. Afhøringen foretages af kredsdommeren uden medvirken af domsmænd. Der skal gives parterne underretning om tid

sted for afhøringen. Efter at afhøringen er gennemført, sendes en lydoptagelse af afhøringen eller en udskrift af retsbogen om afhøringen til den ret, der har anmodet om afhøringen. 3) § 142. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, må ikke uden samtykke fra vedkommende myndighed pålægges at afgive vidneforklaring om forhold, som i det offentliges interesse er undergivet tavshedspligt. For medlemmer af Landstinget eller Folketinget kræves samtykke fra tingets formand

vedkommende landsstyremedlem eller minister. Stk.

1. Nægtes samtykke, kan retten pålægge vedkommende myndighed over for retten at redegøre for grundene til nægtelsen, hvis det findes at være af afgørende betydning, at den pågældende afgiver forklaring. Finder retten herefter, at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning, kan den bestemme, at vidneforklaring skal afgives. Dette gælder dog ikke, hvis nægtelsen er begrundet med hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller med hensynet til tredjemands liv eller helbred. §
2. Præster i folkekirken eller andre trossamfund, kateketer, der har kirkelige opgaver, læger, forsvarere, advokater

rettergangsfuldmægtige kan ikke pålægges at afgive forklaring om det, som de i denne egenskab har fået kendskab til, medmindre den person, i hvis interesse de har tavshedspligt, giver sit samtykke. Stk. 2. Retten kan pålægge læger, rettergangsfuldmægtige

advokater, bortset fra forsvarere i kriminalsager, at afgive vidneforklaring, når forklaringen skønnes at være af afgørende betydning for sagens udfald

sagens beskaffenhed

dens betydning for vedkommende part eller samfundet gør dette berettiget. Pålægget kan i civile sager ikke udstrækkes til, hvad en advokat eller rettergangsfuldmægtig har fået kendskab til i forbindelse med en retssag, som den pågældende har ført eller rådgivet om. Stk. 3. Retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, som vidnet efter lovgivningen har tavshedspligt om,

hvis hemmeligholdelse er af væsentlig betydning. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder

så for de pågældende personers medhjælpere. §

1. En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne. Stk.
2. Der er heller ikke pligt til at afgive forklaring, hvis forklaringen må antages at ville 1) udsætte vidnet selv for kriminalretlig forfølgning eller tab af velfærd eller 2) udsætte vidnets nærmeste for kriminalretlig forfølgning eller tab af velfærd eller 3) påføre vidnet selv eller dennes nærmeste anden væsentlig skade. Stk.
3. I de i stk. 1

stk. 2, nr. 2

3, nævnte tilfælde kan retten dog pålægge vidnet at afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald

sagens beskaffenhed

dens betydning for vedkommende part eller samfundet gør dette berettiget. Stk. 4. I de i stk. 2, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten endvidere pålægge vidnet at afgive forklaring, såfremt vidnet har udført foranstaltninger som nævnt i § 349 a

sagens beskaffenhed

dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil. § 145. Redaktører

redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om: 1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift. 2) Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten. Stk. 2. Redaktører

redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om: 1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen. 2) Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de pågældende ikke er angivet ved navn,

at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten. Stk. 3. Vidnefritagels