lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver, fængselsstraf til personer i ledelsen i særlig grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser m.v.) Arbejdsmiljøloven Arbejdsmiljø Nej P.M.V.\n Simon Gravers Jacobsen Katrine Wied Christensen Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesmin.,\n Arbejdstilsynet, j.nr. 2024-84325 Beskæftigelses-
Ligestillingsministeriet Arbejdstilsynet Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, med senere ændringer, Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed
sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 6, med senere ændringer, visse bestemmelser i Rådets direktiv 94/33/EØF af
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, med senere ændringer,
Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed
sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side
lov nr. 705 af
1, nr. 3, træder i kraft den
forhøjelse af bødeniveau). Kapitel 1 Formål
område § 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1) et sikkert
sundt fysisk
psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske
sociale udvikling i samfundet, samt 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds-
sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer
vejledning
kontrol fra Arbejdstilsynet. § 1 a. (Ophævet) § 2. Loven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. dog stk. 2
som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. Stk. 3. For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende bestemmelser: 1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning
koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl.
om bygherrer m.v., 2) §§ 38
39 om arbejdets udførelse, for så vidt angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1
2, samt § 41 om farligt arbejde
a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet, 3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) §§ 48-49 c om stoffer
materialer, 5) § 58 om vejtransport, 6) kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale
7) § 77 a om entreprenørers pligt til at standse entreprenørerens
underentreprenørers arbejde på byggepladsen. Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter,
som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11 a om samarbejde om sikkerhed
sundhed samt arbejdsmiljøorganisation
§ 2 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 13, 14, 14 a
15 med de fornødne tilpasninger
så skal gælde arbejde for en arbejdsgiver, hvor der er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler
anden krænkende adfærd uden for arbejdstid. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgiverens pligt til at fastlægge retningslinjer
vejlede ansatte om forhold omfattet af stk. 1
til at tilbyde ansatte bistand til politianmeldelse af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 13, 14, 14 a
15 skal gælde for regler fastsat efter stk.
fiskeri for så vidt angår 1) lastning
losning af skibe, herunder fiskefartøjer, 2) værftsarbejde om bord i skibe
arbejde, der må ligestilles hermed. § 3 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at loven finder anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om lovens anvendelse, herunder om fravigelse af regler i loven, i det omfang det er nødvendigt som følge af de særlige omstændigheder ved fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. § 3 b. Loven gælder ikke for arbejde omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
Amerikas Forenede Stater m.v., som udføres af de amerikanske styrker, af amerikanske leverandører, når de leverer varer
tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark,
af de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker i Danmark. § 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem. § 4 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte de regler, herunder om kontrol
tilsyn, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov. Kapitel 2 Samarbejde om sikkerhed
sundhed Samarbejde § 5. Sikkerheds-
sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne
de øvrige ansatte. Arbejdsmiljøorganisation § 6. I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed
sundhed ske ved løbende direkte kontakt
dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte
eventuelle arbejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller typer af virksomheder. § 6 a. I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed
sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere
1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige
de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. § 6 b. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med følgende to niveauer: 1) En eller flere grupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. En gruppe består af 1 udpeget arbejdsleder
1 valgt arbejdsmiljørepræsentant. 2) Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. Er der i virksomheden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er der oprettet mere end to grupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer
arbejdslederne i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udvalget. Formandskabet i et udvalg varetages af arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne. § 6 c. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte
arbejdslederne antallet af arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er oprettet efter § 6 a eller § 6 b, under hensyntagen til virksomheden
dens arbejdsmiljøforhold. Antallet skal endvidere fastsættes, sådan at de ansatte inden for deres arbejdstid har mulighed for at drøfte arbejdsmiljøforhold med arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. § 6 d. Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte
arbejdslederne tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed
sundhed for det kommende år
fastlægge, hvordan dette skal foregå. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde med denne. Stk. 2. Arbejdsgiveren i virksomheder med 1-9 ansatte, jf. § 6, skal hvert år drøfte med de ansatte
arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøudvalget hvert år drøfter den supplerende arbejdsmiljøuddannelse af medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen,
om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3
om dokumentation for opfyldelsen heraf. § 6 e. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation skal opbygges
fungere, hvordan antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, valg af arbejdsmiljørepræsentanter
valg
udpegning af arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøorganisationens opgaver. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, hvor det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge samarbejdet om sikkerhed
sundhed efter reglerne i §§ 6 a-6 c, § 6 d, stk. 1,
3, gøre undtagelse fra disse regler. § 7. Bestemmelserne i §§ 6 a-6 c, § 6 d, stk. 1, finder ikke anvendelse, i det omfang der for at styrke
effektivisere virksomhedernes samarbejde om sikkerhed
sundhed 1) er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer
den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil,
2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren
de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden. Stk.
brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift. § 7 a. En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte 1) flere driftsmæssigt forbundne virksomheder, 2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted eller 3) kommuner eller regioner
selvejende institutioner, der har indgået driftsoverenskomst. Stk. 2. Organisering efter stk. 1 er betinget af, 1) at der er indgået aftale i henhold til § 7,
2) at hver af de deltagende virksomheder er repræsenteret i arbejdsmiljøorganisationen. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
under hvilke vilkår aftaler efter stk. 1
2 kan indgås,
om de deltagende virksomheders repræsentation i en arbejdsmiljøorganisation for flere virksomheder. § 7 b. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden
de ansatte udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål. §
pligter for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. § 9. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage senest 3 måneder efter tiltrædelsen som medlem af arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen supplerende arbejdsmiljøuddannelse i det første år svarende til 2 dages varighed
i hvert af de efterfølgende år i funktionsperioden svarende til 1½ dags varighed. De første 2 dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold, tilmelding, tilbud
gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, den supplerende arbejdsmiljøuddannelse
en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet
undervisernes kvalifikationer samt godkendelse
kvalitetssikring af udbydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse
den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer. § 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv
godtgør arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt. Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse
anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Stk. 3. Hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er beskyttet mod afskedigelse
anden forringelse af sine forhold efter stk. 2, skal den pågældende have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger. Stk. 4. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1-3, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse,
om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten
faglige voldgiftsretter. § 11. Såfremt en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid,
det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan arbejdslederens ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling
mægling. Forhandlingen
mæglingen skal fremmes mest muligt. § 11 a. Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt tage kontakt til relevante arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds-
sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet. Rådgivning § 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds-
sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. §
branchevejledning om arbejdsmiljø. Stk. 2. Arbejdstager-
arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til branchefællesskabet. Det enkelte branchefællesskab bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer
stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen
kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 3. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø vælger blandt sine medlemmer en formand
en næstformand. Arbejdstager-
arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formandsposten
næstformandsposten for to år ad gangen. Stk. 4. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø fastsætter selv sin forretningsorden
etablerer et sekretariat. Stk. 5. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren. § 14 a. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø skal inden for branchefællesskabets område bistå branchens virksomheder med information
vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø kan iværksætte
deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen
deltage i tværgående aktiviteter. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres opbygning, sammensætning
virksomhed, herunder om branchefællesskabernes opgaver
funktion. Stk.
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til 1) kapitel 5 om arbejdets udførelse, 2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet, 3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer
materialer. § 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Stk. 2. Arbejdsgiveren vælger, hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal gennemføres efter. Der skal dog være en skriftlig behandlingsmåde,
ved den valgte metode skal det sikres, at følgende elementer indgår: 1) En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang
årsager
oplysninger om, hvornår
hvordan problemerne skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne. 3) En gennemførelse af handlingsplanen
opfølgning på de iværksatte foranstaltninger, herunder opfølgning på, om igangsatte løsninger er fyldestgørende
effektive. Stk.
under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder
arbejdsprocesser, der anvendes,
virksomhedens størrelse
organisering. Stk. 5. Handlingsplanen, jf. stk. 2, nr. 2, skal forefindes i virksomheden
være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere
øvrige ansatte
Arbejdstilsynet. Stk. 6. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte deltager i hele processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning
ajourføring af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1-
sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte. Stk.
sundhedsmæssigt forsvarligt. § 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes-
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring
instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1
2. § 17 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig
umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Stk.
2, kan tilkendes en godtgørelse. § 17 b. Arbejdsgiveren skal sørge for, at en ansat under hensyntagen til sin viden
adgang til tekniske hjælpemidler selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følgen af en alvorlig
umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen. Stk.
17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4
5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
sundhed under arbejdet. § 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet,
de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter
tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbuddet. § 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed
sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i samarbejdet. § 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted,
alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre
sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom. § 20 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning
koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed
sundhed virker efter hensigten. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer herom. Stk.
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds-
sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres straks eller inden for en frist. Stk.
føre registre efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren. Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om 1) de ansattes antal, køn, alder
sundhedsforhold, 2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber
andre tekniske hjælpemidler, 3) stoffer
materialer, 4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes. § 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed
sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden. Virksomhedsledere m.fl. § 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder
så for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden. Arbejdslederen §
sundhed, jf. kapitel 2, § 20
Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som denne leder. Arbejdslederen skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed
sundhed, virker efter deres hensigt. Stk. 2. Bliver arbejdslederen opmærksom på, problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, skal arbejdslederen sørge for at afværge en eventuel fare
løse problemerne. Er dette ikke muligt, skal arbejdslederen straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet. Ansatte § 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed
sundhed, jf. kapitel
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed
sundhed, virker efter deres hensigt. Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som kan forringe sikkerheden eller sundheden,
som de ikke selv kan løse, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Stk.
37, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed
sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Uddannelsessteder § 29 a. Uddannelsessteder skal sørge for, at arbejdsforholdene ved elevers, lærlinges
studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter er sikkerheds-
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk. 3. Leverandører, installatører, reparatører
planlæggere m.fl. § 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr
kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige
let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport
opstilling skal følge med ved leveringen. Stk.
sundhedsmæssigt forsvarligt. Stk.
adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren. § 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter
anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt. Stk. 2. Hvis en reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter
anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal reparatøren gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem. § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed
sundhed ved arbejdets udførelse
driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold. § 33 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden
sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil. Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds-
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt. § 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33
35, stk. 2, gælder
så for leverandører m.fl. af stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. §
anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse
koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed
sundhed. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om 1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang, 2) udarbejdelse
vedligeholdelse af en plan for sikkerhed
sundhed for byggepladsen, 3) koordinering af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet, 4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om
uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds-
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet
5) udarbejdelse
nødvendig tilpasning af en journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika,
som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed
sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Stk.
uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds-
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge-
anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Stk. 6. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge-
anlægsarbejdet sikkerheds-
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges
udføres således, at det sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk.
udført, herunder om 1) sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser
-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv
røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser
-metoder, 3) opslag eller egnet markering. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj
personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil. § 40. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, 1) at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser
-metoder,
2) at sådanne planer
ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse. §
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Arbejdstilsynet. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark,
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed
sundhed,
hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed. § 41 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring eller lignende. Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer
standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende
udendørs arbejdssteder, herunder om 1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse
støj, 2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds-
spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske-
baderum samt sovesteder
stole, 3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper
udgange. Stk.
lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, 2) planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg
hjælpemidler m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, 3) bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse. Kapitel 7 Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler
personlige værnemidler skal være indrettet
skal anvendes således, at de sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2. Anerkendte normer
standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 46. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning
anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om 1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse
afprøvning, 2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse
opstilling, 3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug, 4) anvendelse, vedligeholdelse
pasning. § 47. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler. Kapitel 8 Stoffer
materialer § 48. Stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles
anvendes ved arbejdsprocesser
-metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker
sygdomme. Stk.
anvendelse af stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning
mærkning. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import
anvendelse af særligt farlige stoffer
materialer. § 49 a. Med henblik på at forebygge
imødegå sundheds-
ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser
indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer
materialer, for enkelte stoffer
materialer, for bestemte grupper af stoffer
materialer eller for stoffer
materialer til særlige anvendelser. Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde: 1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets egenskaber
virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. 2) Forslag til klassificering, emballering
mærkning. 3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse af sikkerhed
sundhed. Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer
materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om oprettelse, drift
brug af et register for stoffer
materialer. § 49 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade
lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer
materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed
sundhed i arbejdsmiljøet. § 49 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer
materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger. § 49 d. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at udlevere de oplysninger, som registreres om den ansatte i en asbestprotokol, til den pågældende senest ved ansættelsesforholdets ophør, herunder om formen m.v. for udlevering af oplysninger. Kapitel 8 a Autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale § 49 e. Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1. § 49 f. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere godkendte fagligt ansvarlige, jf. § 49 h, have et godkendt kvalitetsledelsessystem, jf. § 49 i,
have indbetalt gebyr, jf. § 49 j. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter 1. pkt. § 49 g. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations-
oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling,
i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om bortfald
tilbagekaldelse af autorisation. Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder. Registeret er offentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. § 49 h. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om godkendelse af en fagligt ansvarlig
betingelser herfor, herunder om indbetaling af gebyr, jf. § 49 j. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om dokumentations-
oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, afslag på ansøgning
bortfald af godkendelse. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer
uddannelse. Stk.
om virksomheders afholdelse af udgifter til kvalitetsledelsessystemet. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om kontrolinstansers godkendelse
efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet, herunder om kontrolinstansers tilbagekaldelse af godkendelser,
kontrolinstansers udøvelse af virksomhed. Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af kontrolinstanser til at udføre opgaver efter stk. 2
om efterprøvning af de godkendte kontrolinstanser, herunder om Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse af godkendelse. § 49 j. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af gebyr i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig
ansøgning om autorisation, herunder om gebyrets størrelse. § 49 k. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver
beføjelser
dennes tilknytning til virksomheden. § 49 l. En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk.
lokaliteter, hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed. Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede virksomheders oplysningspligt over for Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om ændringer i de oplysninger, virksomheden har meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af autorisation. § 49 n. Erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for afgørelser om afslag på ansøgning om autorisation
godkendelse som fagligt ansvarlig truffet af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i dette kapitel. § 49 o. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne i dette kapitel
regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt,
om digital kommunikation til
fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
digital signatur el.lign. § 49 p. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af dette kapitel
regler fastsat i medfør heraf med henblik på implementering af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark
er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov
regler fastsat i medfør af denne lov i henhold til Europa-Parlamentets
Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Kapitel 9 Hvileperiode
fridøgn §
begyndelsen af det andet holds arbejde,
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår. Stk. 3. Lastning
losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1
så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Stk.
gartneri. Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr
planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes
erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 52. §§ 50
51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. § 53. For fag
faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om 1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer
om hvileperiodens beliggenhed,
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet. § 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter
agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50
51 i det omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50
51 kan fraviges ved aftale. §
sundhed i fare. § 58. Regler, der fastsættes efter §§ 53
57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder
så arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Kapitel 10 Unge under 18 år § 59. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder
så det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1
udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling
helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. Stk.
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbuddet i stk. 2
62 under nærmere angivne betingelser
begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed
sundhed. Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens familie
husstand, herunder i landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til landbrugsforhold, kan beskæftigelsesministeren fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser
begrænsninger. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om, 1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde
under nærmere fastsatte betingelser
vilkår, 2) at forbuddet i stk. 2
kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år,
som arbejder som led i en uddannelse,
3) at forbuddet i stk. 2
62 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte betingelser
vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse hos Arbejdstilsynet i hvert enkelt tilfælde. Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes-
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet,
de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed
sundhed. § 61. Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag,
arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen
40 timer om ugen. Stk. 2. Den daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage
7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage
35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen
35 timer om ugen. Stk. 3. Hvis den daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende
om muligt sammenhængende. Stk. 4. Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20
kl. 6. Dog må unge, som er fyldt 15 år,
som ikke er omfattet af undervisningspligten, arbejde i tidsrummet mellem kl. 6
kl. 22 eller mellem kl. 7
kl.
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, 3) at unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i løbet af skoleferien,
4) at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24
kl.
faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige regler om 1) varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode, 2) udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn, 3) afbrydelse af hvileperiode
4) begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn. § 62 a. Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3
4, kan fraviges i de i § 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten. Kapitel 11 Lægeundersøgelse m.v. § 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, 1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen
efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser,
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene. Stk.
så vidt muligt i arbejdstiden. Stk. 5. De ansatte
tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler. §
sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse. Stk.
drøfter forhold
aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren
på tværs af beskæftigelses-
arbejdsmiljøområdet, jf. lov om organisering
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 66 a. (Ophævet) §
til gennemførelse af indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2
3, fra 1) staten, 2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, 2) Lovens titel blev ændret ved lov nr. 394 af 02/05/2016, som trådte i kraft den
andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5,
i lov om arbejdsskadesikring,
5) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i de situationer, hvor Garantifonden har overtaget administrationen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer i et forsikringsselskab, jf. lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov
består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves. Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af 2 pct. af de årlige godtgørelser for varigt mén
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en 10-årig periode. Perioden på 10 år regnes fra
med det kalenderår, som ligger 2 år før bidragsåret
10 år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt mén
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves. Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2
3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler. Stk.
erhvervssygdomme. Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2
3, nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren. Stk. 7. Af bidragene efter stk. 2
3 tilfalder 50,4 mio. kr. årligt staten. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode
indbetaling af bidrag efter stk. 2
3. § 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen
melder tilskudsrammer ud til de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Stk.
de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres. Stk.
uforbrugte midler m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 68 b. (Ophævet) Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 69. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. § 70. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet
består af en central afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne. §
offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, 2) yde virksomheder med 1-4 ansatte yderligere vejledning end den, der er nævnt i nr. 1, 3) bistå Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven, 4) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren, 5) holde sig orienteret om den tekniske
sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed
sundhed i arbejdsmiljøet, 6) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer
materialer
meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative regler, 7) påse, at loven
de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c. Stk. 2. Arbejdstilsynet har terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,
i told-
skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. § 75, til analyse-
statistiske formål på arbejdsmiljøområdet
til vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, jf. stk. 1, nr.
erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
Arbejdstilsynets fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker
erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, herunder til indsamling
samkøring i kontroløjemed samt til analyse, forebyggelse
statistik. Stk. 4. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol
tilsyn, indsamle
samkøre oplysninger i kontroløjemed 1) fra indkomstregisteret om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start-
slutdato,
timeantal, 2) fra det fælles it-baserede datagrundlag til brug for administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 47 i lov om organisering
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten
ansættelsesstedet samt sygedagpengenes forløb
ophør for modtagere af sygedagpenge
3) fra CPR-registeret om statsborgerskab
indrejsedato. Stk. 5. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt i kontroløjemed
til analyse-
forebyggelsesformål samt statistiske formål, indsamle
samkøre oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige datagrundlag ud over det i stk. 3 nævnte om arbejdsulykker
erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring. Stk. 6. Arbejdstilsynet kan indsamle
behandle, herunder foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol
tilsyn
til analyse, forebyggelse
statistik. Stk. 7. Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger
oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol-
tilsynsopgaver. Stk.
indsigt efter artikel 14
15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed. Stk.
videregivelse af oplysninger efter stk. 6
7, herunder hvornår
til hvilke formål
opgaver oplysninger kan indsamles
behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted,
om de tekniske
organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Stk. 12. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomheders brug af hjælpeværktøjer
andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virksomhederne, herunder om ansvar
opgaver. § 72 a. (Ophævet) § 72 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende myndigheder eller organisationer på den ene side
en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren. §
anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed
sundhed er fulgt. Stk.
indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved: 1) Godkendelse
kvalitetssikring samt uddannelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse
uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet, jf. § 9, stk. 2. 2) Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses-
kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74, stk. 4. 3) Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer
kontrol deraf, jf. § 13 c. Stk.
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark,
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal indgive skriftlig anmeldelse til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed
sundhed,
hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ansøgning
anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk.
bestemmelser fastsat i henhold til denne lov. § 74 b. (Ophævet) § 75. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme
andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Stk.
oplysningspligter. Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige
private arbejdssteder, jf. dog stk. 4, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren. Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol
tilsyn med elevatorer
andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse. Stk. 5. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser
lignende,
medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23
Stk.
24, eller en person, som arbejdsgiveren har udpeget hertil, ret til at være til stede, medmindre Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at formålet med gruppesamtalen derved forspildes. § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejde, eller inden en frist. Stk.
sundhed. § 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde en entreprenør, der har indgået aftale med en bygherre om udførelse af arbejde på en byggeplads, at standse alt arbejde, der er omfattet af entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren eller af underentreprenører (entreprenørstop), jf. dog stk. 3
4, når 1) Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger
forinden skriftligt har meddelt entreprenøren dette, 2) entreprenøren
mindst én underentreprenør eller mindst to underentreprenører på byggepladsen i den periode, hvor Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn, jf. nr. 1, har fået flere påbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1, 3) Arbejdstilsynet ud fra overtrædelsernes karakter
antallet af påbud vurderer, at der er nærliggende risiko for, at påbuddene til entreprenøren
underentreprenører, jf. § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker
sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen, 4) Arbejdstilsynet under det intensiverede tilsyn har varslet entreprenøren skriftligt om risikoen for et påbud om entreprenørstop
5) Arbejdsstilsynet inden for ca. 1 uge efter varslet har afgivet yderligere påbud efter § 77, stk. 1, til entreprenøren eller en underentreprenør. Stk. 2. Entreprenøren skal orientere underentreprenørerne om Arbejdstilsynets varsel efter stk. 1, nr. 4,
om Arbejdstilsynets påbud om at standse arbejdet efter stk.
som er afgivet forud for eller samtidig med påbuddet efter stk.
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Stk.
underentreprenører vil samarbejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker
sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen. Stk. 6. Arbejdstilsynet foretager snarest muligt
senest dagen efter modtagelsen af en meddelelse efter stk. 5 en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Efter gennemgangen meddeler Arbejdstilsynet entreprenøren snarest muligt, om arbejdet på byggepladsen kan genoptages. Stk. 7. Entreprenøren
underentreprenører kan først genoptage arbejdet på byggepladsen, når Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren herom. Stk. 8. Stk. 1-7 gælder
så, hvis bygherren selv er en entreprenør, der udfører arbejde på byggepladsen. § 77 b. Arbejdstilsynet kan indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet
om løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist. Stk. 2. En aftale kan indgås, når 1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
som skal bringes i orden inden for en frist,
arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden eller 2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
arbejdsgiveren ønsker at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, der er mistanke om. Stk. 3. Når der indgås en aftale efter stk. 1
2, skal arbejdsmiljøorganisationen eller i virksomheder uden pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation de ansatte orienteres om, at der er indgået en aftale,
arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen af arbejdsmiljøproblemet. Stk. 4. En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at kontrollere forholdene,
om aftalen er opfyldt. Stk.
resultaterne heraf, herunder oplysninger om den enkelte danske eller udenlandske virksomhed
om Arbejdstilsynets tilsyn
afgørelser efter § 77, stk. 1
2,
de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. Stk.
i hvilken form oplysningerne efter stk. 1
2 skal offentliggøres,
om varigheden af offentliggørelsen. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med farlige stoffer, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne virksomheder. § 78 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsaktiviteter
udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne i §§ 77-78 a. Dette gælder dog ikke, når der træffes afgørelse om forhold, som skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1, eller som skal imødegås straks, jf. § 77, stk.
personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a
kapitel 11, 12
13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Stk.
de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed
forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet. Stk.
statistiske formål på arbejdsmiljøområdet. Kapitel 14 Klageadgang §
3,
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage
tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt. Stk.
5, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. § 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand
af følgende beskikkede medlemmer: 1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation. 2) Et medlem indstillet af Akademikerne. 3) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. 4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening
Landbrug & Fødevarer i fællesskab. 5) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 6) Et medlem indstillet af KL, regionerne i forening samt Skatteministeriet i fællesskab. 7) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation. 8) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet. 9) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Ministeriet for sundhed
forebyggelse. Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen
have bestået juridisk kandidateksamen. Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen
kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden
de i stk. 1, nr. 1-7, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere, jf. dog stk.
udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet træffes af formanden. Stk.
kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet. Stk.
fra Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
digital signatur el.lign. Stk.
2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1
6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov, 2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9
10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9, 3) ikke efterkommer påbud efter § 77, 77 a eller 4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk.
2 betragtes som en skærpende omstændighed, 1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 2, 2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold, 3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller 4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Stk.
5, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af påbud efter § 77, der omhandler disse bestemmelser. Stk.
2 omhandlede strafansvar. Stk.
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift
om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Stk.
3 skal det betragtes som skærpende, at overtrædelsens karakter er grov eller særlig grov, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person tidligere er straffet for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, eller § 49 l. Stk. 3. For overtrædelse af § 49 e, stk. 1,
l kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. § 83. For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. 2
3, kan der pålægges arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiver som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk.
4-6, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om 1) anvendelse af personlige værnemidler, 2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger, 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, 4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller 5) certifikater til kran
gaffeltruck. § 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne
påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf. § 85. Bødeansvar efter § 83
pkt., kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl., jf. §
228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels-
kontorvirksomhed
arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug
gartneri ophæves. Stk.
85-87 finder tilsvarende anvendelse. § 90. Loven gælder ikke for Færøerne
Grønland. Lov nr. 2588 af 28. december 2021 (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til
med 2022
bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Loven træder i kraft den
overgangsbestemmelser: § 2 Stk.
2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,
regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse indtil den
2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af
forlængelse af hjemmel til smileyordningen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 5 Stk.
indsats mod social dumping, aftale om initiativer på asbestområdet
anbefalinger fra det midlertidige AMO-udvalg m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser: § 4 Stk.
offentliggørelse af data om arbejdsulykker) indeholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser: § 2 Stk.
arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet
Jobservice Danmark
afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser: § 13 Stk.
9, § 2, nr. 1, 2
5-15, §§ 3-6, § 7, nr. 1,
10-
sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn
unge – tobak, nikotin
alkohol) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 12 Stk.
12, § 3, nr. 5, 6
8-10,
8-11 træder i kraft den
36, træder i kraft den
27, træder i kraft den
forhøjelse af bødeniveau) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 2 Stk.
7, træder i kraft den
justering af reglerne om årsløn m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser: § 6 Stk.
Amerikas Forenede Stater m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: §
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.