← Danmark

lta/2025/112

BEK H#LOKDOK04 B B20250011205 DA001526 247713 Bekendtgørelse om værktøjsuddannelsen 2025 2025-02-03 2025-02-05 2026-01-20 Historic 112 Lovtidende A 2025-02-05 2026-01-19 A20220053729 2022-05-02 Bekend

Kvalitet Børne-

Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning

Kvalitet, j.nr. 24/39174-5 Børne-

Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning

Kvalitet Bekendtgørelse om værktøjsuddannelsen I medfør af § 4, stk. 2,

§ 38, stk.

2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024,

§ 4, stk.

1

2,

§ 7, stk.

3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022,

efter bestemmelse fra, samråd med

inddragelse af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 15

16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning

Kvalitet

Styrelsen for It

Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Formål

opdeling § 1. Værktøjsuddannelsen har som erhvervsuddannelse som overordnet formål, at elever

lærlinge gennem skoleundervisning

oplæring opnår viden

færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Konstruktion af arbejdstegninger

anden dokumentation til værktøjsfremstilling. 2) Planlægning

udførelse af værktøjsfremstilling på spåntagende bearbejdningsmaskiner. 3) Kommunikation

samarbejde med kunder, kollegaer

andre indenlandske

udenlandske interessenter om værktøjers udformning

funktion. 4) Planlægning

gennemførelse af reparation

vedligeholdelse af form-

pladeværktøjer samt udstyr til værktøjer. 5) Økonomisk

teknisk kalkulation samt optimering af produkter

processer ved værktøjsfremstilling. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin, jf. stk. 3

4, som eleven eller lærlingen har valgt. Stk.

  1. Uddannelsen indeholder trin 1, værktøjsmager, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk.
  2. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller med specialet værktøjskonstruktør (trin 2), niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk.
  3. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb omfatter uddannelsens trin 1, værktøjsmager, med tilhørende kompetencemål. Varighed §
  4. Uddannelsen varer fra 4 år

6 måneder til 5 år

6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1.

2. del, der hver er på 20 uger,

hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, værktøjsmager, 3 år

6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 40 uger fordelt på mindst fem skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens speciale varer yderligere 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Stk. 3. For elever

lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, værktøjsmager, 3 år

5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 36 uger. Hovedforløbet på uddannelsens speciale varer yderligere 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 13,5 uger. Stk.

  1. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, (euv2) i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
  2. Uanset bestemmelserne i stk. 2

3 varer uddannelsens hovedforløb for lærlinge i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 72,6 uger fordelt på fire skoleperioder for trin 1 værktøjsmager. Alle skole-

oplæringsperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet §

  1. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-
  2. Stk.
  3. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynder niveau: 1) Eleven eller lærlingen kan anvende de gældende sikkerhedsmæssige regler i forhold til egen

andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet,

udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. 2) Eleven eller lærlingen kan udføre rengørings-, smørings-

vedligeholdelsesopgaver på maskiner, efter gældende regler. 3) Eleven eller lærlingen kan kontrollere måleværktøjer, kvalitetsvurdere fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære

mikrometermåleværktøj, samt udføre justering

vedligeholdelse af måleværktøjer. 4) Eleven eller lærlingen kan udføre beregning af geometrikoordinater

skæringspunkter til arbejde med ISO-programmering af CNC-styrede maskiner, der minimum afprøves ved simulering. 5) Eleven eller lærlingen kan udføre en omkostningsmæssig for-

efterkalkulation for de fremstillede maskin-

værktøjsdele. 6) Eleven eller lærlingen kan udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster inden for uddannelsens jobområde. 7) Eleven eller lærlingen kan udarbejde enkel dokumentation

udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster på relevant fremmedsprog inden for uddannelsens jobområde. 8) Eleven eller lærlingen kan læse

forstå faglige teksters betydning

anvendelse på dansk

relevant fremmedsprog inden for uddannelsens jobområde. 9) Eleven eller lærlingen kan forklare anvendelsen af generativ kunstig intelligens inden for informationssøgning

kommunikation. 10) Eleven eller lærlingen kan anvende generativ kunstig intelligens ved grundlæggende arbejde med CNC-udstyr

CAD/CAM software. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau: 1) Eleven eller lærlingen kan fremstille arbejdstegninger, materialelister

emnetegninger, udarbejdet i 2D, 3D

isometriske, ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer

standarder for afbildning, tolerancer, målsætning

samt isometrisk tegning, samt forklare geometriske karakteristika udført på 2D arbejdstegninger. 2) Eleven eller lærlingen kan, i samarbejde med andre, på internettet opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, publikationer med henblik på fastlæggelse af skæredata

overfladebeskaffenhed. Derudover hente viden om sprøjtestøbe-

stanseværktøjers funktion

opbygning

metoder til produktionsplanlægning

fremstilling af maskin-

værktøjsdele. 3) Eleven eller lærlingen kan ved hjælp af korrekt valgt data for spåntagende bearbejdning, planlægge, fremstille, optimere

udføre produktion af enkle maskin-

værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe-

boreoperationer på konventionelle maskiner. 4) Eleven eller lærlingen kan i overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer

overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning samt fremstilling af enkle maskin-

værktøjsdele, udarbejde en operationsbeskrivelse, produktionsplanlægning, materialeliste eller anden dokumentation for de fremstillede maskin-

værktøjsdele ved hjælp af IT. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau

med følgende karakter: 1) Fysik på F-niveau, bestået. 2) Matematik på D-niveau, bestået. Stk.

  1. Eleven eller lærlingen skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober
  2. 2) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand-

Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr.

  1. september
  2. Stk.
  3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven eller lærlingen ud over kravene i stk. 2-5 have gennemført følgende grundfag: 1) Dansk på C-niveau. 2) Engelsk på C-niveau. 3) Samfundsfag på C-niveau. 4) Matematik på C-niveau. 5) Fysik på C-niveau. 6) Teknologi på C-niveau. Stk.
  4. For elever

lærlinge, der opnår de i stk. 6 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger

2,5 uger,

fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger

2 uger. Stk.

  1. Er der i stk. 4 fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for eux-elever eller lærlinge på det niveau af grundfaget, som eleven eller lærlingen skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 6, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer. Stk.
  2. Elever

lærlinge, der har gennemført grundforløbet til støberitekniker, cnc-teknikeruddannelsen

industriteknikuddannelsen, har adgang til hovedforløbet på værktøjsuddannelsen. Kompetencer m.v. i hovedforløbet § 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Lærlingen kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper

i andre former for samarbejde med kollegaer. 2) Lærlingen kan kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden. 3) Lærlingen kan instruere andre inden for eget fagområde. 4) Lærlingen kan læse

forstå faglige teksters betydning

anvendelse på dansk

relevant fremmedsprog inden for uddannelsens jobområde. 5) Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig vidensøgning

løsning af arbejdsopgaver inden for dokumentation, materialevalg, bearbejdning

kvalitets-

egenkontrol på en ansvarlig, kritisk

kompetent måde. 6) Lærlingen kan arbejde kvalitetsbevidst

udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer. 7) Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg

produktion inden for uddannelsens jobområder

koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse

evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen. 8) Lærlingen kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder

herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling. 9) Lærlingen kan udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser. 10) Lærlingen kan udvise kendskab til etablering

drift af egen virksomhed. 11) Lærlingen kan anvende CAD-anlæg til fremstilling af enkle arbejdstegninger til produktion af værktøjs komponenter. 12) Lærlingen kan planlægge

udføre fremstilling af værktøjskomponenter ud fra arbejdstegninger

ved hjælp af konventionelle

CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 13) Lærlingen kan udføre afprøvning

justering af værktøjer i sprøjtestøbemaskiner

ekscenter presser. 14) Lærlingen kan udføre enkle fejlfindings-

reparationsopgaver på bearbejdningsmaskiner. 15) Lærlingen kan anvende fremmedsprogede værktøjsrelaterede manualer

anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig viden søgning i databaser

ordbøger. 16) Lærlingen kan udvikle

konstruere mindre komplicerede masseproduktionsværktøjer på baggrund af givne oplysninger om formål, emneantal

materialer. 17) Lærlingen kan udføre proces-

økonomioptimerende beregninger ved værktøjsfremstilling. 18) Lærlingen kan udarbejde emne-

værktøjstegninger, udføre planlægning

dokumentation samt fremstille, tilpasse

montere værktøjskomponenter inden for områderne snit-/stanseværktøjsteknik

formværktøjsteknik. 19) Lærlingen kan styre

gennemføre værktøjsudviklingsprojekter. 20) Lærlingen kan udføre design

konstruktion af mere komplekse værktøjer

værktøjskomponenter ved hjælp af 3D cad anlæg. 21) Lærlingen kan samarbejde med kunder om emneoptimering ud fra produktions-

anvendelsesmæssige parametre. 22) Lærlingen kan udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger

salgspriser i forbindelse med værktøjsudviklingsopgaver. 23) Lærlingen kan vælge værktøjsmaterialer, varmebehandling

evt. overfladebelægning til en fremstillingsopgave under hensyn til givne produktions-

anvendelsesparametre. 24) Lærlingen kan foretage optimale valg af elektriske, pneumatiske

hydrauliske komponenter til indbygning i værktøjer. 25) Lærlingen kan kommunikere fagligt på dansk

engelsk med leverandører, kunder, kollegaer

andre samarbejdspartnere. Stk.

  1. Kompetencemålene nr. 1-18, jf. stk. 1, gælder for alle lærlinge i hovedforløbet. Stk.
  2. Kompetencemålene nr. 19-25, jf. stk. 1, gælder for specialet. Stk.
  3. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 155 timer svarende til 6,2 uger. 2) Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 120 timer svarende til 4,8 uger. 3) Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 125 timer svarende til 5 uger. 4) Fysik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med uddannelsestiden 90 timer svarende til 3,6 uger. 5) Kemi på C-niveau fra hf-enkeltfag eller fra bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk

kombinationsfag i erhvervsuddannelserne

om adgangskurser til erhvervsuddannelserne (grund-

erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med undervisningstiden 60 timer svarende til 2,4 uger. 6) Teknikfag på A-niveau, udvikling

produktion, fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 175 timer svarende til 7 uger. 7) Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 10 timer

fordybelsestiden 30 timer svarende til 1,6 uger. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. 8) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger). Stk.

  1. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Matematik på A-niveau. Godskrivning §
  2. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring

tidligere uddannelse, er fastsat i bilag

  1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Afsluttende prøve §
  2. På trin 1 afholdes en afsluttende prøve som en del af sidste skoleperiode. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Prøven på trin 1 indeholder en praktisk, en mundtlig

en teoretisk del. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven på trin 1 skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter med trin

  1. Stk.
  2. Prøven består af en praktisk projektopgave, der udføres individuelt, en skriftlig teoriprøve, samt en mundtlig redegørelse. Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Skolen udformer opgaverne på en sådan måde, at lærlingen kan aflægge prøve i ”form” eller i ”snit

stans” efter lærlingens eget valg. Den udleverede opgave indeholder en emne-/detaljetegning, tegning af præfabrikerede dele, tegninger af færdigbearbejdede dele, samlingstegning

stykliste. Den praktiske projektopgave udføres inden for en varighed af 88 klokketimer. Teoriprøven består af opgaver, som skolen formulerer. Teoriprøven varer 4 timer. Lærlingens mundtlige redegørelse varer 30 minutter, hvor lærlingen redegør for løsningen af projektopgaven

fremstillingsforløbet. Stk. 3. Prøven bedømmes af en eksaminator

normalt to censorer (skuemestre). Skuemestrene deltager ved lærlingens mundtlige redegørelse. Der afgives en karakter for henholdsvis den praktiske projektopgave

henholdsvis en karakter for teoriprøven. Karakteren for den praktiske projektopgave gives ud fra en helhedsvurdering af lærlingens løsning af den praktiske projektopgave

lærlingens mundtlige redegørelse for fremstillingsforløbet. Den endelige karakter fremkommer som et vægtet gennemsnit, hvor karakteren for den skriftlige teoriprøve vægtes med 25 pct.

karakteren for den praktiske projektopgave vægtes med 75 pct. For at lærlingen har bestået prøven, skal lærlingen mindst have opnået karakteren 02 i den skriftlige teoriprøve

i den praktiske projektopgave. Stk. 4. Prøvens grundelementer på trin 1 er følgende: 1) Mål

krav for prøven er, at lærlingen skal kunne planlægge, dokumentere

gennemføre en teknisk faglig værktøjsløsning svarende til uddannelsens kompetencemål, herunder udarbejdelse af en produktionsplan

værktøjstegninger, valg af materialer samt håndværksmæssig udførelse af den teknisk faglige værktøjsløsning. 2) Eksaminationsgrundlaget for prøven er det praktisk orienterede projekt

teoriprøven. 3) Bedømmelsesgrundlaget for prøven er lærlingens praktiske produkt, dokumentation for udførelse af produktet samt lærlingens mundtlige redegørelse. 4) Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. De generelle bedømmelseskriterier er: a) Kvaliteten af det producerede værktøj. b) Lærlingens valg af metode

løsning. c) Lærlingens brug af faglige begreber i dokumentationen samt overensstemmelse mellem den stillede opgave

dokumentationen. d) At der er overensstemmelse mellem målerapport

det produceret værktøj. §

  1. Som en del af den sidste skoleperiode i uddannelsens speciale (trin 2) afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Prøven på trin 2 indeholder en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en skriftlig projektopgave. Prøven på trin 2 udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Stk.
  2. Prøven er en mundtlig prøve på 30 minutter, der tager udgangspunkt i en individuel skriftlig projektopgave indeholdende konstruktion, tegninger

anden dokumentation. Projektopgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Projektopgaven udføres individuelt

har en varighed af 88 klokketimer. Stk. 3. Skuemestrene deltager kun i den mundtlige prøve. Der afgives en samlet karakter, der er en helhedsvurdering af lærlingens projektopgave

lærlingens mundtlige præstation. Stk. 4. Prøvens grundelementer på trin 2 er følgende: 1) Mål

krav for prøven er, at lærlingen skal kunne planlægge, dokumentere

fremstille en rapport svarende til uddannelsens kompetencemål, herunder udarbejde procesbeskrivelser, beregninger

valg af metoder til værktøjskonstruktionens udførelse samt tegningsmateriale. 2) Eksaminationsgrundlaget for prøven er lærlingens projektrapport indeholdende teknisk dokumentation. 3) Bedømmelsesgrundlaget for prøven er lærlingens løsning af projektopgaven

den mundtlige præstation. 4) Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. De generelle bedømmelseskriterier er:

  1. a)Projektets kalkulationsgrundlag.
  2. b)Samlingstegningen korrekthed i forhold til ISO-standarder.
  3. c)Tegningen af emnedannende dele er korrekte i forhold til ISO-standarder.
  4. d)Sammenhængen mellem projektets konklusion(er)

projektopgavens problemformulering. e) Lærlingens brug af faglige termer ved fremlæggelsen. Beviser §

  1. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen mindst have opnået beståkarakter som gennemsnit af karakterer for alle uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet, samt mindst have opnået beståkarakter i den afsluttende prøve. Stk.
  2. Ved uddannelsens afslutning, jf. § 6

§ 7

, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres den samlede karakter for prøven. Ikrafttrædelse

overgangsbestemmelser §

  1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  2. august
  3. Stk.
  4. Bekendtgørelse nr. 354 af
  5. april 2024 om værktøjsuddannelsen ophæves. Stk.
  6. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 354 af
  7. april 2024 om værktøjsuddannelsen anvendelse. Stk.
  8. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan

efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. Bilag 1 Kriterier for godskrivning 1. Kriterier for vurdering af om eleven eller lærlingen har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring*) skal eleven eller lærlingen inden for de sidste 5 år have været beskæftiget med planlægning

udførelse af værkstøjsfremstillings opgaver

have erfaring hermed, som specificeret herunder: 1. Værktøjsteknisk planlægning Har arbejdet med struktureret arbejdsplanlægning indeholdende operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs oplæg samt del-terminer på fremstilling

levering af standardiserede værktøjsdele. Endvidere kan eleven ud fra estimerede fremstillingsomkostninger, budgettere værktøjspris samt emnestykpris. 2. Værktøjsteknisk konstruktion Har designet, styrkeberegnet

udført opbygning

konstruktion af funktionsduelige masseproduktionsværktøjer ved hjælp af 3D CAD-anlæg, hvor produktionsgrundlaget for CAD/CAM arbejdet med værktøjsdelene er målsat i henhold til gældende standarder samt forsynet med opgaverelevante GPS, overflade, dimensions, form

positionstolerancer. Desuden har eleven udarbejdet dokumentation indeholdende beregning af emnesvind, cyklustid, linjetyngde punkt, affjedring

udfoldningslængde

værktøjs styklister med specifikationer. 3. Værktøjsteknisk kommunikation Har udarbejdet, simuleret

tilrettet CNC-programmer på en PC-arbejdsstation eller direkte på værktøjsmaskiner, samt på basis af CAD-tegning i 2D, udarbejdet

overført CAM-programmer til sænk-

tråd gnistmaskiner, CNC fræsemaskiner

CNC drejebænke. 4. Fremstilling af værktøjskomponenter Har viden om værktøjsmaterialers egenskaber, bearbejdelighed varmebehandlingsmetode

evt. anførte overfladebehandlings krav,

har erfaring med valg af ståltyper

legeringer til snit, stans

formværktøjsfremstilling m.v. Eleven er desuden fortrolig med at postprocessere til CAM systemer, samt vælge korrekte spåntagende værktøjer til bearbejdning. Har eleven erfaring med at udføre opstilling

indkøring til spåntagende bearbejdning på både konventionelle

CNC-styrede værktøjsmaskiner for fremstilling af værktøjsdele. 5. Justering

afprøvning af værktøjer Har arbejdet med tilpasning

montering af værktøjskomponenter til funktionsduelige værktøjer

du er ud fra toleranceniveau i stand til at udvælge, kontrollere, justere

anvende opgaverelevante mekaniske

elektroniske måleværktøjer. 6. Efterkalkulation & dokumentation Har ud fra valgt værktøjskonstruktion, efterkalkuleret tidsforbrug samt ud fra de reelle fremstillingsomkostninger, beregnet værktøjsfakturering

en ajourført emnestykpris. Har desuden prøvet at udarbejde slutdokumentation for et værktøj indeholdende måle-

statusrapport over det fremstillede værktøjs enkeltdele. *) Note: Elever

lærlinge, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes,

som har mindst 2 års relevant erhvervs- erfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb

uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i

afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 5, hvilke certifikater

lignende eleven eller lærlingen skal have opnået i denne uddannelse. 2. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever eller lærlinge Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Udført værktøjstekniske beregninger, metodevalg samt planlægning

budgettering af værkstøjsfremstilling. 6 måneder 4 2 Udført værktøjsteknisk konstruktion ved hjælp af CAD 6 måneder 4 2 Udført værktøjsteknisk kommunikation mellem CAD/CAM-anlæg

CNC-maskiner 3 måneder 2 1½ Udført opstilling

indkøring af CNC-maskiner, samt fremstilling af værktøjskomponenter på CNC-maskiner 18 måneder 12 6 Udført samling, justering

afprøvning af producerede værktøjer 6 måneder 4 2 Udført efterkalkulation

kvalitetskontrol, samt udarbejdet dokumentation 3 måneder 2 1½ Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år. 3. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever eller lærlinge Uddannelse Titel Uddan- nelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring - måneder) Eud Industriteknik – maskin 1190 14 17 Eud Finmekaniker 1170 10 12 Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år. AMU Simulering af fyldningsproces i formværktøjer 47174 0,2 - AMU Værktøjskalkulation, metodevalg 47175 0,2 - AMU Værktøjskonstruktion CAD software 47176 0,2 - AMU Konstruktion af stanseværktøjer 47177 0,6 - AMU Strimmellayout

simulering 47178 0,2 - AMU Værktøjsteknisk innovation 47179 0,4 - AMU CNC fræsning, programmering

opstilling, 2-sidet 47415 0,4 - AMU CNC fræsning, opspænding

flersidet bearbejdning 47416 0,4 - AMU CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering 47417 0,4 - AMU CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering 47418 0,6 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optimering 47410 0,4 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optimering 47419 0,4 - AMU CNC programmering med variabler 47420 0,4 - AMU GPS målsætning 47426 0,2 - AMU GPS målsætning, designoptimering 47427 0,2 - AMU GPS målsætning i CAD 47428 0,2 - AMU Emnetegning i CAD, assembly med mere end 4 parter 47429 0,4 - AMU Emnetegning i CAD, design- optimering 47430 0,4 - AMU Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien 47433 0,2 - AMU Vurdering af geometri måleresultat, metalindustri 47434 0,2 - AMU Mekanisk måleudstyr, kalibrering

måleusikkerhed 47435 0,2 - AMU Programmering af 3D-koordinat målemaskine 47437 0,4 - AMU GPS opmåling på 3D-koordinat målemaskine 47438 0,4 - AMU Optimering af 3D-måleprogrammer 47439 0,4 - AMU CAM drejning med C-akse 47441 0,4 - AMU CAM fræsning (2D) på CAD-filer 47444 0,4 - AMU CAM fræsning (3D) 47445 0,4 - AMU CAM fræsning med dobbeltkrumme overflader 47446 0,4 - AMU CAM fræsning, flerakset bearbejdning 47447 0,4 - AMU CNC drejning, programmering med cyklus/dialog 47452 0,4 - AMU CNC drejning, programmering

opstilling, 2-sidet 47453 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse (2-sidet) 47454 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet) 47455 0,4 - AMU Antikollision på CNC drejebænk 47688 0,2 - Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.