BEK Æ#LOKDOK05 B B20250122705 AA014969 251936 Bekendtgørelse om ændring af bødebekendtgørelsen 2025 2025-10-21 2025-10-22 2026-02-14 Historic 1227 Lovtidende A 2025-10-22 2026-02-13 Nej Peter Hummelgaard Thomas Jørn Rasmussen Justitsministeriet Justitsmin., j.nr. 2024-13205 Justitsministeriet Bekendtgørelse om ændring af bødebekendtgørelsen § 1 I bødebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1071 af 28. august 2025, foretages følgende ændring: 1. I § 3 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Sagsomkostninger, der er pålagt ved dom, skal ikke opkræves for følgende domfældte: 1) Domfældte, der var fyldt 15 år, men var yngre end 25 år, på gerningstidspunktet for ét eller flere af de forhold, hvor der er afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke domfældte, der i dommen
- a)alene er straffet med bøde,
- b)er idømt 6 måneders fængsel eller derover eller forvaring efter straffelovens § 70,
- c)er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245 eller
- d)er idømt fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a. 2) Domfældte, der var fyldt 25 år på gerningstidspunktet for forhold, for hvilke der er afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke, hvis domfældte tidligere er idømt fængselsstraf, en foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller en ungdomssanktion efter straffelovens § 74. Endvidere finder nr. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. oktober 2025. Stk. 2. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1071 af 28. august 2025, har virkning for sagsomkostninger, der er pålagt ved en dom, der er blevet endelig efter ikrafttrædelsestidspunktet. § 3 Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.