BEK H#LOKDOK04 B B20250144905 DC002040 252626 Bekendtgørelse om tilladelse til afgræsning af forurenede områder med særlige naturbeskyttelseshensyn 2025 2025-12-01 2025-12-02 2025-12-16 Valid 1449 Lovtidende A 2025-12-02 32019R2035 32009R0767 32002R0178 32016R0429 32017R0625 A20250003229 2025-01-14 Bekendtgørelse af lov om fødevarer Nej Kenneth Vang Joensen Isabel Queck Fødevarestyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,\nFødevarestyrelsen, j.nr. 2025-163094 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Bekendtgørelse om tilladelse til afgræsning af forurenede områder med særlige naturbeskyttelseshensyn I medfør af § 5, stk. 3, § 59 a, stk. 1, og § 60, stk. 3 og 4, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for fødevareproducerende dyr, som med tilladelse og med pålagt restriktion mod anvendelse som fødevarer, kan afgræsse områder med særlige naturbeskyttelseshensyn, der er forurenede i en sådan grad, at dette ellers kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter vilkår for at opnå tilladelse, jf. stk. 1, samt vilkår for efterfølgende at få ophævet den på dyret pålagte restriktion mod anvendelse som fødevarer. Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) CHR: Centrale Husdyrbrugsregister. 2) CHR-nummer: Et unikt registreringsnummer en virksomhed er tildelt i CHR. 3) Dyrets identifikationskode: Som defineret i artikel 2, nr. 18, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg. 4) Dyr, der anvendes i fødevareproduktionen (fødevareproducerende dyr): Som defineret i artikel 3, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder mv.. 5) Markblok: Som defineret i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv. 6) Markedsføring: Som defineret i artikel 3, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. 7) Operatør: Som defineret i artikel 4, nr. 24, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed. 8) Udpeget laboratorium: Laboratorium, som i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler mv. er udpeget til at foretage analyser af prøver, der er udtaget i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. 9) Unik kode: Som defineret i artikel 2, nr. 17, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg. Tilladelse § 3. En operatør kan få tilladelse til at anvende et fødevareproducerende dyr til afgræsning af et forurenet område med særlige naturbeskyttelseshensyn, når 1) der på området er konstateret eller er mistanke om en forurening, som bevirker, at afgræsning med fødevareproducerende dyr kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden, men ikke en risiko for dyrets sundhed og velfærd, og 2) området eller dele heraf er
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.