← Danmark

lta/2025/1500

Obsah (20)§ 5§ 27§ 2§ 46§ 100§ 89§ 11§ 85§ 34§ 14§ 21§ 74§ 62§ 174§ 98§ 28§ 31§ 304§ 10§§ 4

lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) 2025 2025-11-24 2025-12-04 2026-07-29 Valid 1500 Ligningsloven Lovtidende A 2025-12-04 32009L0133 32011L0096 32003L0049 32016L1164 32017L0

forskellige andre love (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.) A20250074930 2025-06-20 Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven

skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån

ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser) A20250164230 2025-12-16 Lov om ændring af lov om en børne-

ungeydelse, ligningsloven

forskellige andre love (Ændring af udbetalingsreglerne for børne-

ungeydelsen

delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.) A20250163030 2025-12-16 Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

ligningsloven (Ændring af lønbegreb, afgørelser uden forudgående partshøring, omlægning af refusion

tilskud vedrørende oplæring i udlandet, justering af bidrag for 2026

fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.) A20250177530 2025-12-29 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026

2027 m.v.) A20250178130 2025-12-29 Lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder) A20250175530 2025-12-29 Lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven

forskellige andre love (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed

selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber) A20260061630 2026-06-30 Lov om ændring af ligningsloven

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forhøjelse af befordringsfradraget for indkomståret 2026

forhøjelse af befordringsgodtgørelsen efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for andet halvår 2026) A20260061530 2026-06-30 Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven

forskellige andre love (Samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov-

naturejendomme, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2026

2027

lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.) Nej P.M.V.\n Merete Agergaard Rikke Kure Wendel Skatteministeriet Skattemin., j.nr. 2024-787 Skatte-

Vækstministeriet Skatteforvaltningen Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver

ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater

ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder-

datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter

royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, EU-Tidende 2016, nr. L 193, side 1,

Rådets direktiv 2017/952 af

  1. maj 2017 om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, EU-Tidende 2017, nr. L 144, side
  2. Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af
  3. januar 2023, med de ændringer, der følger af § 36 i lov nr. 871 af
  4. juni 2022, § 2 i lov nr. 609 af
  5. maj 2023, § 8 i lov nr. 679 af
  6. juni 2023, § 4 i lov nr. 710 af
  7. juni 2023, § 3 i lov nr. 712 af
  8. juni 2023, § 349 i lov nr. 718 af
  9. juni 2023, § 5 i lov nr. 722 af
  10. juni 2023, § 39 i lov nr. 753 af
  11. juni 2023, § 5 i lov nr. 1563 af
  12. december 2023, lov nr. 107 af
  13. januar 2024, § 1 i lov nr. 109 af
  14. januar 2024, § 2 i lov nr. 122 af
  15. februar 2024, § 13 i lov nr. 328 af
  16. april 2024, § 2 i lov nr. 482 af
  17. maj 2024, § 10 i lov nr. 616 af
  18. juni 2024, § 2 i lov nr. 684 af
  19. juni 2024, § 2 i lov nr. 1472 af
  20. december 2024, § 5 i lov nr. 1654 af
  21. december 2024, § 20 i lov nr. 1655 af
  22. december 2024, § 5 i lov nr. 1691 af
  23. december 2024, § 5 i lov nr. 1692 af
  24. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af
  25. december 2024, § 3 i lov nr. 16 af
  26. januar 2025, § 1 i lov nr. 95 af
  27. februar 2025, § 2 i lov nr. 96 af
  28. februar 2025, § 3, nr. 1, i lov nr. 198 af
  29. februar 2025, § 9 i lov nr. 369 af
  30. april 2025, § 9 i lov nr. 562 af
  31. maj 2025, § 1 i lov nr. 563 af
  32. maj 2025, § 1 i lov nr. 564 af
  33. maj 2025, § 1, nr. 3-7

9-12, i lov nr. 749 af 20. juni 2025

§ 5i lov nr.

750 af

  1. juni
  2. Den ændring, der følger af § 3, nr. 2, i lov nr. 198 af
  3. februar 2025 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven

forskellige andre love (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2026, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 198 af 25. februar 2025. De ændringer, der følger af § 1, nr. 1, 2, 8

13-16, i lov nr. 749 af 20. juni 2025 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven

skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån

ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den

  1. januar 2026, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 749 af
  2. juni
  3. §
  4. Ved påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af
  5. april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer

tilføjelser, der fastsættes i denne lov. § 2. Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser

vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog § 2 B. Med juridiske personer i nr. 1

stk. 3 sidestilles selskaber

foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier

stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer

deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele

stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele

stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre

bedsteforældre samt børn

børnebørn

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns-

adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Stk.

  1. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. Stk.
  2. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Stk.
  3. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser

vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse

så opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske

juridiske personer

faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser

vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk.

  1. Stk.
  2. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer

faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land. § 2 A. Skattepligtige, som har stiftet en trust, eller som indskyder aktiver i en trust uden at være stifter, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser

vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, med trusten, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for skattepligtige, der er nærtstående med stifteren eller indskyderen, jf. § 16 H, stk. 6, 3.

4. pkt. En skattepligtig trust skal ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser

vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, med stifter eller indskyder, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. § 2 B. Er priser fastsat i overensstemmelse med den simplificerede

forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner i et land anført i stk. 3, som tillader anvendelse af tilgangen ved fastlæggelse af priser

vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, på kvalificerede distributionstransaktioner, anses priserne for at være i overensstemmelse med §

  1. Stk.
  2. Kvalificerede distributionstransaktioner kan kun omfattes af stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Den kvalificerede distributionstransaktion skal indeholde økonomisk relevante karakteristika, som medfører, at prisen pålideligt kan fastsættes ved hjælp af en prisfastsættelsesmetode, der kun tester distributøren. 2) Distributørens årlige driftsomkostninger udgør mindst 3 pct.

højst 20 pct. af distributørens årlige nettoomsætning. Den øvre grænse i 1. pkt. sættes dog til en højere procentsats, hvis det land, hvor distributionsaktiviteterne udøves, anvender en højere procentsats, idet den øvre grænse dog ikke kan overstige 30 pct. 3) Distributionsaktiviteten vedrører ikke distribution af ikkematerielle aktiver eller serviceydelser eller markedsføring, handel eller distribution af råvarer. 4) Distributøren udfører ikke andre typer af aktiviteter. Dette gælder dog ikke, hvis den kvalificerede distributionsaktivitet kan vurderes

prisen pålideligt fastsættes uafhængigt af den øvrige aktivitet. Fastsættes prisen for den kvalificerede distributionsaktivitet efter 2. pkt., foretages beregningen i nr. 2 på baggrund af driftsomkostningerne

nettoomsætningen vedrørende den kvalificerede distributionsaktivitet. 5) Prisen kan ikke fastsættes mere pålideligt ved sammenligning med priser i transaktioner mellem uafhængige parter, der involverer den ene af parterne i den kontrollerede transaktion. Stk. 3. Stk. 1 kan finde anvendelse på følgende lande, hvis landet har valgt, at den simplificerede

forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner kan anvendes i det pågældende land: 1) Argentina. 2) Armenien. 3) Aserbajdsjan. 4) Brasilien. 5) Egypten. 6) Filippinerne. 7) Georgien. 8) Jamaica. 9) Kenya. 10) Malaysia. 11) Marokko. 12) Mexico. 13) Montenegro. 14) Nordmakedonien. 15) Pakistan. 16) Serbien. 17) Sri Lanka. 18) Sydafrika. 19) Thailand. 20) Tunesien. 21) Ukraine. 22) Vietnam. 23) Zambia. Stk. 4. I denne bestemmelse forstås ved følgende: 1) Den simplificerede

forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner: Den tilgang, der fremgår af »Special considerations for baseline distributions activities« i bilaget til kapitel IV i OECD’s »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations«. 2) Driftsomkostninger: Distributørens samlede omkostninger opgjort efter den anvendte regnskabsstandard med undtagelse af omkostninger ved solgte varer, omkostningsgennemstrømning

omkostninger i relation til finansiering, investeringer

indkomstskatter. Ekstraordinære omkostninger, der ikke vedrører driften, anses ikke for driftsomkostninger. 3) Engrosdistribution: Alle former for distribution af materielle aktiver til kunder med undtagelse af distribution til slutbrugere. En distributør anses for at være engrosdistributør, hvis de seneste 3 års nettoomsætning fra distribution til slutbrugere ikke overstiger 20 pct. af de seneste 3 års samlede nettoomsætning. 4) Kvalificerede distributionstransaktioner: Transaktioner omfattet af en af følgende: a) Markedsførings-

distributionstransaktioner, når distributøren køber aktiver fra en eller flere koncernforbundne parter med henblik på engrosdistribution til uafhængige parter. b) Transaktioner foretaget af salgsagenter eller kommissionærer, når salgsagenten eller kommissionæren bidrager til en eller flere koncernforbundne parters engrosdistribution af aktiver til uafhængige parter. § 2 C. (Ophævet) § 3. Skattepligtige selskaber

foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen

skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet

hensigten med skatteretten,

som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold

omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Stk.

  1. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Stk.
  2. Indkomstopgørelsen

skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk.

  1. Stk.
  2. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk.
  3. Stk.
  4. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold

omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af

formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Stk.

  1. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU. Stk.
  2. Told-

skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.,

§ 27, stk.

2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned

anses for afbrudt ved told-

skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet

den skattepligtige af indstilling til afgørelse. § 3 A. (Ophævet) §

  1. Deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. § 4 A. (Ophævet) § 4 B. (Ophævet) §
  2. Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7

8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager,

for præmier

lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a

b. Stk. 2. Fradrag for renteudgifter mv., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder,

som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften mv. vedrører. Stk. 3. Stiftelsesprovisioner, engangspræmier

lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen mv. forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision mv. fordeles over den resterende låneperiode. Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter

renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde: 1) Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber mv., 2) banker, 3) sparekasser, 4) forsikringsselskaber omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, 5) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, 6) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, 7) fonde

foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b,

8) andelskasser. Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8,

som har mellemregning med disse. Stk. 5. En skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter

renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told-

skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter

renteudgifter over den periode, de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter

renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told-

skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første år, der berøres af valget. Stk. 6. En skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden

indtil udbetalingen, kan, senest i forbindelse med afgivelsen af oplysninger til told-

skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det år, hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages. Stk.

  1. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne mv. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne mv. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører. Stk.
  2. Renteudgifter mv., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter mv. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum. Stk.
  3. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen,

den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter

  1. pkt. Stk.
  2. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde: 1) Ved frigørelse for gæld ved konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer i debitorselskabet. Renter, der er påløbet på tidspunktet for gældskonverteringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi

fordringens pålydende værdi på tidspunktet for konverteringen, jf. dog stk. 9,

  1. pkt. 2) Ved nedbringelse eller indfrielse af en fordring i forbindelse med et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D eller et kapitalindskud til debitorselskabet m.v. som anført i selskabsskattelovens § 12 C, stk.
  2. Renter, der er påløbet på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi

fordringens pålydende værdi på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen, jf. dog stk. 9, 2. pkt. Ved opgørelse af fordringens kursværdi bortses fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud. 3) Ved koncernforbundne selskabers

visse aktionærers erhvervelse af en fordring på debitorselskabet som anført i selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, 1.

2. pkt. Renter, der er påløbet på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi

fordringens pålydende værdi på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt. § 5 A. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10

11, jf. § 13, for det pågældende indkomstår,

at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter mv.

renteindtægter efter § 5, stk.

  1. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter
  2. pkt., bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. § 5 B. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. § 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer eller gæld medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes henholdsvis fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Tilsvarende gælder vederlag for provisioner

præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a

b. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter

renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk.

  1. Stk.
  2. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer eller gæld kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsove‍r­en‍s­komst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder vederlag for provisioner

præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a

b. § 5 D. Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal renteindtægter

renteudgifter, som vedrører renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten

renteudgiften vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner mv. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen. § 5 E. (Ophævet) § 5 F. Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler

renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedr. lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende gælder renteudgifter m.v. på en fordring, hvis renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende lånet. Stk.

  1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i stk.
  2. Stk.
  3. Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse

låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse. § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Stk. 2. Såfremt en skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens kapitel 4, udlejer afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller juridisk person

den udenlandske fysiske eller juridiske person efter udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere indkomstår. Tilsvarende gælder

så for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen. § 5 H. For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1

§ 2, stk.

1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2

3, selska‍bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i

3 a-6,

§ 2, stk.

1, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan betalinger hverken fradrages eller på anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande

er den skattepligtiges nærtstående, jf. § 2, stk. 2, 5.

  1. pkt., eller en fysisk eller juridisk person, hvormed den skattepligtige har en forbindelse som omhandlet i §
  2. Selv om modtageren af betalingen ikke er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande, finder
  3. pkt. tilsvarende anvendelse, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager

betalingen videreføres til en modtager som omhandlet i 1. pkt. Ved betalinger som omhandlet i 1.

  1. pkt. forstås ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån, kautioner eller kreditter. Stk.
  2. Stk. 1 finder anvendelse på betalinger til modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i: 1) Amerikansk Samoa. 2) Anguilla. 3) De Amerikanske Jomfruøer. 4) Fiji. 5) Guam. 6) Palau. 7) Panama. 8) Rusland. 9) Samoa. 10) Trinidad

Tobago. 11) Vanuatu. Stk.

  1. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. § 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår. Stk.
  2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. §
  3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før
  4. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk.
  5. Fradragsretten efter
  6. pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden
  7. januar 1996 af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før
  8. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er fradragsretten efter
  9. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten efter
  10. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse

optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af kontantlånet sker før optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye realkreditlån forinden indfrielsen. Stk.

  1. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto. Stk.
  2. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk.
  3. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag

kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag

lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet. Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån,

efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse

optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2.

  1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  2. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen (skæringsdatoen). Stk.
  3. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven. § 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage 1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b

c, § 46, stk. 1, litra c,

§ 46a, stk.

1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt,

2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m.

jordrente, forudsat at beløbet er betalt. § 6 B. (Ophævet) § 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været udsat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én gang for alle

ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ. 2) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd

fiskere

deres efterladte. 3) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende

fiskere

deres efterladte. 4) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne

til sårede den

  1. april
  2. 5) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede

til efterladte efter faldne af hær

flåde ved begivenhederne den

  1. august
  2. 6) Legater, der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile, der er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af den danske stat på militær mission i udlandet,

som under eller som følge af opholdet får fysiske eller psykiske skader, samt legater, der ydes til de pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i forbindelse med opholdet. 7) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til efterladte. 8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, personlige tillæg

helbredstillæg, bistands-

plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v.,

personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg

tillæg efter § 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension. 9) Ydelser efter lov om social service, barnets lov, lov om dag-, fritids-

klubtilbud m.v. til børn

unge, lov om aktiv socialpolitik

lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter § 97, stk. 7,

§ 100i lov om social service, ydelser efter § 59, stk.

1, 2. pkt.,

§ 89, stk.

5, i barnets lov, ydelser efter ældrelovens § 15, ydelser efter § 86 i lov om aktiv socialpolitik, ydelser efter §§ 34

87 i lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens §§ 34

87, danskbonus efter integrationslovens § 22, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, ydelser efter §§ 162, 172-175, 176 a, 178

179

regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1

3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter §§ 15 f, 15 g, 15 i

15 j, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., ydelser fastsat i medfør af § 10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,

ydelser efter repatrieringsloven

hjemrejseloven. 10) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet. 11) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn

unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. kapitel 5 i barnets lov, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes Landsforening. Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet m.v. 12) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed. 13) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed. 14) Børnetilskud

ydelser omfattet af §§ 10 a

10 b i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag

af særlige bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt.,

§ 11, stk.

1, 3. pkt. 15) Udetillæg, hjemflytningstillæg

bosættelsespenge, som oppebæres af personer, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med udstationeringen. 16) Naturalydelser

kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret

civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser

kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt. 17) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske aktieselskab Astra

repræsentanter for neurosedynskadede børn. 18) Statslig godtgørelse til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller til disses efterladte

statslig godtgørelse til nyrepatienter med nefrogen systemisk fibrose (NSF), når godtgørelsen ydes, i sammenhæng med at patienterne har fået konstateret følgesygdommen NSF efter MR-scanning i det danske sundhedsvæsen med et gadoliniumholdigt kontrastmiddel. 19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer

institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde

lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb. 20) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 85 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, samt kapitalbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 17, stk. 7, 4.

5. pkt., § 27

§ 85, stk.

5, i lov om arbejdsskadesikring. Det samme gælder for kapitalbeløb, der udbetales i henhold til § 17, stk. 7, 4.

5. pkt.,

§ 27

i lov om arbejdsskadesikring, når erstatningen er tilkendt efter lov om erstatning

godtgørelse til tidligere udsendte soldater

andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. 21) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 m. 22) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af told-

skatteforvaltningen,

hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau) inden for et kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. Told-

skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt. Told-

skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for, hvornår en ansøgning m.v. om godkendelse senest skal være modtaget, for at fonden, stiftelsen, foreningen m.v. kan optages på listen for det pågældende år. 23) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler

lov om efterskoler

frie fagskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v. 24) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse ikkerealiseret avance ved udtagning af varer

tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til privat brug for den pågældende. 25) Naturalydelser

kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. 26) Findeløn

godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ

danekræ i museumsloven, samt dusører

belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv. 27) Tilskud til dækning af flytte-

etableringsudgifter efter § 63 c i lov om almene boliger m.v. 28) Kompensation

beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 14 b, stk. 1

2, i lov om en Cityring samt erstatning

beløb ydet i forbindelse med genhusning, som i øvrigt udbetales af Metroselskabet I/S i anledning af gener

ulemper fra anlægget af Cityringen. 29) Godtgørelse fra den danske stat til asbestofre

til deres arveberettigede efterladte, hvis asbestofrene er afgået ved døden under en offentlig myndigheds behandling af deres sag om godtgørelse. 30) Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til medaljetagere ved de olympiske lege

de para­ly‍mpiske lege. Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til et idrætsforbund,

som videreformidles til medaljetagere ved de olympiske lege

de paralympiske lege. Præmiebonus, som udbetales af andre til medaljetagere ved de paralympiske lege, i det omfang en sådan præmiebonus sammen med den præmiebonus, der er udbetalt af Team Danmark, ikke overstiger den præmiebonus, som Team Danmark udbetaler til medaljetagere ved de olympiske lege efter 1. eller 2. pkt. Bonusbeløbene efter 1.

2. pkt. skal være fastsat forud for de pågældende lege

udgøre samme beløb for alle medaljetagere i henholdsvis de individuelle discipliner

holddisciplinerne. 31) Godtgørelse fra den danske stat til nulevende thalidomidofre, der er diagnosticeret med skade forårsaget af lægemidlet thalidomid. 32) Udbetalinger omfattet af lov om socialt frikort. 33) De dele af en førtidspension, der er tilkendt på Færøerne eller i Grønland, som udbetales som et skattefrit beløb efter færøsk henholdsvis grønlandsk ret,

som efter den berettigede persons tilflytning til Danmark efter færøsk henholdsvis grønlandsk ret fortsat udbetales af Færøerne eller Grønland. Skattefriheden gælder alene førtidspensionsydelser, der forfalder til udbetaling i de første 12 måneder fra tilflytningen til Danmark. 34) Gavekort til personer med et stofmisbrug, jf. § 101, stk. 9, i lov om social service

§ 34i barnets lov.

35) Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19,

som er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen. 36) Vederlagsfri gældsrådgivning omfattet af § 63 b i lov om restrukturering

afvikling af visse finansielle virksomheder. 37) Kompensation efter § 37 b i jernbaneloven

§ 14b i lov om elektrificering af jernbanen.

38) Kompensation

beløb ydet for gener

ulemper eller i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1

2, i lov om ombygning af Aarhus H

§§ 2

3 i lov om opgradering af Øresundsbanen. 39) Værdien af udgifter, som institutionen har afholdt for eleven efter § 46, stk. 2

3, i lov om forberedende grunduddannelse,

værdien af udgifter til ophold på kostafdelinger efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v.

§ 21i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

40) Værdien af ydelser, der modtages i indkomstårene 2025-2028, som er omfattet af nr. 22,

som overstiger grundbeløbet i nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet

ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages. 41) Værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025

2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas. § 7 A. (Ophævet) § 7 B. Beløb, som udbetales fra en frivillig ordning, jf. § 21 a i lov om en indskyder-

investorgarantiordning, til hel eller delvis dækning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver

passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver

passiver kan det beløb, hvormed den skattemæssige værdi af passiverne overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne (den skattemæssige underbalance), afskrives som goodwill efter reglerne i afskrivningslovens §

  1. Hvis det overtagende pengeinstitut ikke har valgt international sambeskatning, gælder
  2. pkt. kun, i det omfang den skattemæssige underbalance er tilknyttet virksomhed, som beskattes her i landet. Stk.
  3. Beløb, som udbetales i medfør af §§ 2

2 a i lov om en indskyder-

investorgarantiordning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Det samme gælder beløb, der udbetales i medfør af § 59, stk. 1, nr. 1, 4, 6

7, i lov om restrukturering

afvikling af visse finansielle virksomheder. Den del af overtagne forpligtelser, der er dækket af beløb efter

  1. eller
  2. pkt., kan ikke anses for en del af anskaffelsessummen for de overtagne aktiver fra det nødlidende institut. Stk.
  3. Er der udbetalt beløb omfattet af stk. 2 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 2,

det nødlidende institut omfattet af stk. 2 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår. § 7 C. Værdien af en garanti stillet efter lov om fond til grøn omstilling

erhvervsmæssig fornyelse

regler fastsat i medfør heraf skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. § 7 D. (Ophævet) § 7 E. Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning

bevaring af bygninger

bymiljøer til bygningsarbejder på fredede

bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen. Stk.

  1. Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet eller kan ydes et offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, behandles andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt efter reglerne i stk.
  2. § 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt kompensation efter boliglovgivningen til dækning af en lejers øgede nettoboligudgifter ved omdannelse af boligen til plejebolig eller friplejebolig, 2) støtte ydet efter § 37, stk. 1, 2

4, § 40, stk. 1

2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2

3,

§ 74

a i lov om byfornyelse

boligforbedring

§ 62, § 134, stk.

1, § 145, stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2

5, § 153, stk. 1

3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1, § 168, stk. 4

5, § 169, stk. 1,

§ 174, stk.

4, i lov om byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3, § 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1, § 77, stk. 5

7, § 78, stk. 1,

§ 98, stk.

2, i lov om byfornyelse

udvikling af byer, 3) tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser

energieffektiviseringer i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse,

til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses-

energieffektiviseringsprojekter i henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv energianvendelse

drivhusgasreduktion, 4) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning mv. af forurenede ejendomme, 5) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning mv. af forurenede ejendomme, 6) beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie for ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., 7) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning

§ 28b, stk.

1, i lov om varmeforsyning, 8) tilskud efter lov om statstilskud til renoverings-

bygningsarbejder

energibesparende materialer i helårsboliger, 9) kompensation i form af et fast beløb

dækning af omkostninger til støjisolering ydet i forbindelse med støjgener fra Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, i lov om udbygning

drift af Flyvestation Skrydstrup

10) engangsbeløb ydet til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, i medfør af § 1, stk. 1,

regler fastsat efter § 1, stk. 2, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Stk. 2. Den del af udgifterne, som svarer til tilskud mv., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom. Stk. 3. Gevinst ved salg til staten af ejendomme m.v. efter § 11, stk. 2, i lov om udbygning

drift af Flyvestation Skrydstrup eller i medfør af § 1, stk. 1,

regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen efter

  1. pkt. omfatter ikke eventuelle genvundne afskrivninger eller genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter §§ 6 A, 6 C eller 10 i ejendomsavancebeskatningsloven. Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2.-
  2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. § 7 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til byfornyelses-

boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1. § 7 H. (Ophævet) § 7 I. Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering af ny-

ombygning af skibe, er skattefri for låntager. § 7 J. Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme

§§ 2

b-d i lov om indeksregulerede realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for låntager. § 7 K. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark

studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost

småfornødenheder på studiestedet, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost

småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost

småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet. Stk. 3. Legater til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter

lign., herunder betaling for kurser i studiestedets sprog. Stk.

  1. Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier. Stk.
  2. Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger

hjemmehørende i et udviklingsland. Skatterådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande. Stk.

  1. Stipendier i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri. Stk.
  2. Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4

5, kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst. Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater. § 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, medregnes for indkomster omfattet af § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 49 B. § 7 M. Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Stk. 2. Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Stk. 3. Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør omfattet af § 16, stk. 12

13, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet,

vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende goder. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1

2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser. § 7 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en medarbejderdeltager, jf. § 2, stk. 5, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, medregnes ikke beløb, der indskydes af arbejdsgiveren i et medarbejderinvesteringsselskab, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, jf. § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Stk.

  1. Beløbet som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn minus arbejdsmarkedsbidrag fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret, dog maksimalt 30.000 kr. årligt. Ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber gælder grænsen for at bortse fra arbejdsgivernes indskud på 30.000 kr. årligt for den enkelte person. Stk.
  2. Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er det en betingelse for bortseelse efter stk. 1, at told-

skatteforvaltningen har godkendt det pågældende selskab, herunder dets vedtægter,

at godkendelsen ikke er tilbagekaldt, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Godkendelse efter stk. 3 sker, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Selskabet skal være gyldigt stiftet

registreret efter sit hjemlands regler. 2) Selskabet skal kunne sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber. 3) Selskabet skal indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark. 4) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter

afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere selskabets dokumentation vedrørende selskabet. Stk. 5. Godkendelse kan kun ske, efter at told-

skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt det pågældende selskab kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Stk. 6. Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er det endvidere en betingelse for bortseelse efter stk. 1, at vedtægtsændringer godkendes af told-

skatteforvaltningen, ligesom selskabet kun med told-

skatteforvaltningens godkendelse kan foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at selskabet ikke fortsat vil kunne eksistere. Godkendelser kan kun ske, efter at told-

skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt vedtægtsændringerne

dispositionerne ville være blevet godkendt, hvis selskabet havde haft hjemsted i Danmark. Stk. 7. Told-

skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 3, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt, eller hvis der uden told-

skatteforvaltningens godkendelse foretages vedtægtsændringer eller dispositioner som nævnt i stk.

  1. Tilbagekaldes godkendelsen, medregnes værdien af medarbejderdeltagerens investeringsandel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på tidspunktet for tilbagekaldelsen. Stk.
  2. Omregning af fremmed valuta i forbindelse med indeholdelse af indkomstskat af udbytter m.v. sker til Nationalbankens middelkurs på indeholdelsestidspunktet. Stk.
  3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af selskaber m.v. efter stk. 3, om efterfølgende godkendelser efter stk. 6

om tilbagekaldelse efter stk. 7. § 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2: 1) Gave-

legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds

lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr.

  1. 2) Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens §
  2. 3) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf. stk.
  3. 4) Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-
  4. pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i
  5. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i
  6. pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med henlæggelser, der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i
  7. pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for virksomhedsindkomst

henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22 b

indkomstudligning efter § 22 d. Stk.

  1. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens §
  2. § 7 P. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Stk.
  3. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende: 1) Den ansatte

det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret,

i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier,

den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen. 2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2.

4. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år udgøre til

med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til

med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt. 3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. 4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber. 5) Aktier, der modtages af ansatte,

aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse. 6) Modtagne købe-

tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv. 7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe-

tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk.

  1. Stk.
  2. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret,

årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. 2) I lovbekendtgørelse nr. 1753 af
  3. august 2021 blev § 6, nr. 4, i lov nr. 84 af
  4. januar 2019 ved en fejl ikke indarbejdet. Dette er rettet i denne lovbekendtgørelse. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger,

årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger,

overstiger værdien procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2, på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker. Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4

5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen,

når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret. Stk.

  1. Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2,
  2. pkt., er betinget af følgende: 1) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft højst 50 ansatte. Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed. 2) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr. Den årlige nettoomsætning

balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres nettoomsætning

balancesum for koncernen som helhed. 3) Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked, når det har haft sit første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for at have været aktivt på et marked i mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven

det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år før året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven. 4) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 172 af

  1. januar
  2. 5) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning

omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder. 6) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig

uforenelig med det indre marked. 7) Den ansatte, som modtager vederlag efter stk. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, direkte eller indirekte eje mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget. Ved opgørelsen efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre

bedsteforældre samt børn

børnebørn

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns-

adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. 8) Selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked. 9) Selskabet, hvor personen er ansat, skal, når selskabet modtager støtte, i form af at den ansatte tildeles vederlag efter stk. 1, som omfattes af stk. 2, nr. 2, 4. pkt., indberette støtten til told-

skatteforvaltningen, hvis den samlede støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrører,

offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af støtten efter 1.

2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan told-

skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt.

oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer

størrelse

dato for tildeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning

offentliggørelse af oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt.

oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer

størrelse

dato for tildeling. Stk. 8. Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6,

foretages der som følge af denne kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet

den ansatte har indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6,

den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier eller modtagne købe-

tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v. Stk.

  1. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Stk.
  2. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk.
  3. Ved afståelse af aktier eller købe-

tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1,

afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne

købe-

tegningsretterne ved opgørelse af gevinst

tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet. Stk. 11. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-10, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12

  1. Stk.
  2. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse. Stk.
  3. Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16

28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse. § 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) Godtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 samt renter efter samme lovs § 57, stk. 2

5. 2) Beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen

andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand mv. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen. Stk. 2. Beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening mv., der efter lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand mv.,

fradrager arbejdsgiveren mv. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst. Stk. 3. Udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager

skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Selskaber m.v.

selvstændigt erhvervsdrivende kan dog fradrage udgifter som nævnt i

  1. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for de samme udgifter. Udgifter til sagkyndig bistand i sager som nævnt i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. § 7 R. Udbetaling af VE-bonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk.
  2. Udbetaling af testcenterbonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre

Østerild medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 7 S. Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Stk.

  1. Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Stk.
  2. Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller
  3. Stk.
  4. Den del af udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen. § 7 T. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger mv. fra stater, fonde, organisationer mv., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig. § 7 U. Gaver, godtgørelser

gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4

§ 31

. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen

indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler. Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at 1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed,

at 2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. Stk. 3. For gaver

gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5. Stk. 4. For gaver

gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at 1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25,

at 2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere

en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere. § 7 V. For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen tilsvarende. Stk. 2. Modtagere af uddelinger fra fonde

foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra tilsvarende fonde

foreninger, som er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende,

ikke har fradrag for uddelingen. Uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, når de enkelte rater forfalder. 1.-

  1. pkt. finder ikke anvendelse for uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1,
  2. pkt. Stk.
  3. Modtagere af uddelinger fra fonde

foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal ikke medregne uddelinger, som sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når fonden

modtageren er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra tilsvarende fonde

foreninger, som er hjemmehørende i EU eller EØS, som er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende,

som ikke har fradrag for uddelingen. § 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes

anvendes i henhold til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger. Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste

tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet. § 7 Y. Værdien af kvoter

betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A-40 C,

som er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Stk.

  1. En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den
  2. januar 2006, kan uden skattemæssige konsekvenser for parterne vederlagsfrit overdrage betalingsrettigheder, jf. afskrivningslovens § 40 C.
  3. pkt. finder anvendelse ved overdragelser fra forpagter til bortforpagter

ved videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter til primær forpagter. Det er ikke en betingelse, at de betalingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindelig blev tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på tidspunktet for førstegangstildelingen højst svarer til værdien af de betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen. Ved videreforpagtning tillægges den oprindelige værdi af de rettigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreglen. Ved en betalingsrettigheds værdi forstås basisværdi inklusive eventuelle tillæg. § 7 Z. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal spildevands-

vandforsyningsselskaber, ikke medregne beløb, som selskabet indregner i sine priser som følge af, at selskabet er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til den aktuarmæssigt opgjorte værdi af de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for selskabets overtagelse af driften af spildevands-

vandforsyningen,

hvortil kommunen ikke har hensat midler. § 7 Æ. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag eller godtgørelser, som med henblik på pasning af syge børn i en privat husstand udbetales af personer i husstanden til personer over 60 år. Følgende betingelser skal være opfyldte: 1) Den samlede indtægt for den pågældende ved børnepasningen overstiger ikke et grundbeløb på 3.100 kr. (2010-niveau) årligt. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. 2) Udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige indkomst. 3) Børnepasseren deltager i en ordning, som skal være administreret af kommunen eller en frivillig social organisation. Det skal af foreningen eller fondens vedtægter bl.a. fremgå, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen fungerer, skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger, registreret som en reservebedsteforældreordning. § 7 Ø. I tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige efter tilladelse fra told-

skatteforvaltningen yder betaling efter kildeskattelovens § 69 A, medregnes de rejse-

befordringsgodtgørelser, der indgår i beregningen af den indeholdelsespligtiges betaling, samt den indeholdelsespligtiges betaling efter kildeskattelovens § 69 A ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren af godtgørelserne. Stk.

  1. Betalinger efter kildeskattelovens § 69 A kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige indkomst. Stk.
  2. Modtagere af godtgørelser, der er skattefri efter stk. 1, kan ikke foretage befordringsfradrag for befordring, der har dannet grundlag for godtgørelserne, eller for rejseudgifter m.v. efter § 9 A, stk. 7,
  3. eller
  4. pkt., der er godtgjort med de pågældende godtgørelser. § 7 Å. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie-

vennetjenester). Ydelserne må ikke 1) være af kommerciel karakter, 2) indgå i organiseret byttehandel, 3) bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller 4) inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler. Stk.

  1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag til en person under 16 år som betaling for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem. Stk.
  2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller indberettes som fradragsberettiget ydelse af en privat hvervgiver efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter
  3. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens §
  4. §
  5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame

lignende med det formål at opnå salg af varer

tjenesteydelser i det pågældende

senere indkomstår. Stk.

  1. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i selskabsskatteloven. Stk.
  2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages: a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende, b) præmier

lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld,

c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier

lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a)

b), såfremt løbetiden er mindre end 2 år. Stk.

  1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. § 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens §
  2. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told-

skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens §

  1. Stk.
  2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk.
  3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt,

som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et religiøst samfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. For trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger

kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Stk. 3. Told-

skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold

indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told-

skatteforvaltningen fastsætter for patientforeninger, som repræsenterer sjældne sygdomme, særlige regler om godkendelse, der fraviger de almindelige betingelser om antal kontingentbetalende medlemmer, antal årlige gavegivere, gavestørrelse

årlig bruttoindtægt eller formue. Told-

skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil

blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende

følgende kalenderår være modtaget hos told-

skatteforvaltningen senest den 1. oktober. Told-

skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 2 eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 2 til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Stk. 4. Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1

2. § 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs-

forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette

de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra

med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told-

skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige store årlige beløb over 5 år fra

med det indkomstår, hvori erhvervet blev påbegyndt. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag

afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter

valutakurstab

med fradrag af rente-

udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Told-

skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan told-

skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter som omhandlet i

  1. pkt. fradrages på én gang. Stk.
  2. Uanset stk. 1

2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar

lignende driftsmidler, skibe

fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Stk. 4. Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018

2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021

2022 med 105 pct.

for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020

25 pct. for indkomstårene 2021

2022 af udgiften. Fradrag eller afskrivninger som nævnt i 1. pkt. kan for indkomståret 2026 foretages med et beløb svarende til 114 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2027 med et beløb svarende til 116 pct. af den afholdte udgift

fra

med indkomståret 2028 med et beløb svarende til 120 pct. af den afholdte udgift. Fradrag eller afskrivninger efter 2. pkt.

fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., kan højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020

910 mio. kr. i indkomstårene 2021

  1. Fradrag eller afskrivning efter
  2. pkt.

fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3,

  1. pkt., kan højst foretages for samlede udgifter på 793 mio. kr. (2010-niveau). Udgifter over loftet i
  2. pkt. kan fra

med indkomståret 2026 fradrages med 110 pct. Begrænsningerne efter 4.

5. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 4.

  1. pkt. Grundbeløbet i
  2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
  3. § 8 C. (Ophævet) § 8 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144, § 299, stk. 2,

§ 304a, stk.

2,

§ 10b i lov om fremme af integritet i idrætten.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er lovlig efter lovgivningen i den stat, hvor udgiften til bestikkelse er afholdt. Afgørende er alene, om den nævnte bestikkelse ville være strafbar efter straffelovens § 144, § 299, stk. 2, eller § 304 a, stk. 2, eller § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten, hvis bestikkelsen var foregået her i landet. § 8 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning

opbevaring mv. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme. § 8 F. Personer, der er oplysningspligtige efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 1, kan kun fradrage renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiver efter skatteindberetningslovens § 41, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i skatteindberetningsloven. § 8 G. (Ophævet) § 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som giveren har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning. Foreningerne, stiftelserne, institutionerne m.v. skal være hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Fradraget er betinget af, at foreningen, stiftelserne, institutionerne m.v., har indberettet gaven til told-

skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens §

  1. Stk.
  2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at told-

skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Told-

skatteforvaltningen skal forinden godkendelsen indhente en udtalelse fra Danmarks Frie Forskningsfond om, hvorvidt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. anvender sine midler til forskning. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt gavegiver

gavemodtager er interesseforbundne, jf. §

  1. Stk.
  2. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder § 8 A ikke anvendelse. § 8 I. (Ophævet) § 8 J. Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen

driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom,

at fredskovspligten registreres i matrikelregisteret

på matrikelkortet. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer

frugtbuske fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset

  1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter
  2. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Stk.
  3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn

tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter

  1. pkt. afholdes. Stk.
  2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder i form af ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel

præriegræs fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Det er en betingelse, at den skattepligtiges areal med planter af de arter, som er nævnt i 1. pkt., i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 ha. Der kan dog ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland

Færøerne. Stk. 5. Anskaffelsessummer

afståelsessummer for træer mv. omfattet af stk. 1-4 omregnes til kontantværdi. Stk.

  1. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1,
  2. pkt.,

stk. 2,

  1. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1,
  2. pkt.,

stk. 2,

  1. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2,
  2. pkt., i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører. Stk.
  3. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1-5, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom. Stk.
  4. Uanset stk. 1-4 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar

lignende driftsmidler

fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger mv. § 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som efter lov om friplejeboliger er indbetalt til Landsbyggefonden som følge af, at huslejeindtægterne overstiger udgifterne på bygningerne opgjort efter reglerne i lov om friplejeboliger. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages beløb, som er indbetalt til Landsbyggefonden i forbindelse med, at friplejeboliger eller servicearealer tilknyttet friplejeboliger er solgt eller taget i brug til anden anvendelse efter kapitel 9 i lov om friplejeboliger. § 8 M. Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2,

§§ 4

5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fragår ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Tilsvarende gælder indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar m.v. til den ansatte. Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende 1) i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoveren‍s­komst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne

2) er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende

deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Stk.

  1. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning. Stk.
  2. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3,

som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende

deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning

afregning af bidrag efter stk. 4. § 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer

erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseserhvervet, jf. dog stk. 3-

  1. Stk.
  2. Betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende

det modtagende selskab sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Stk. 3. Der kan dog ikke efter stk. 1

2 samlet fradrages udgifter for mere end et grundbeløb på 6.339.800 kr. (i 2010-niveau) for en person i et indkomstår. 1. pkt. gælder for de udgifter omfattet af stk. 1

2, der hos personen, som udgiften vedrører, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skattepligtig her til landet, som ville have været beskattet som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, såfremt personen var skattepligtig her til landet. Til udgifterne nævnt i 2. pkt. medregnes tillige befordring, der er betalt af arbejdsgiveren,

som hos modtageren er skattefri efter § 9 C, stk.

  1. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens §
  2. Stk.
  3. Stk. 3 finder anvendelse samlet for alle skattepligtige, der har en forbindelse som omhandlet i §
  4. Grundbeløbet i stk. 3 fordeles forholdsmæssigt mellem de skattepligtige, som har en forbindelse som omhandlet i § 2, såfremt flere skattepligtige har udgifter som nævnt i stk. 3 til den samme person i samme indkomstår. Stk.
  5. For køberetter til aktier

tegningsretter til aktier, der er omfattet af stk. 1

2,

hvor udgiften for det selskab, der har ydet køberetterne eller tegningsretterne, fradrages efter § 28, stk. 3, finder stk. 3 anvendelse for værdien af køberetten eller tegningsretten på udnyttelsestidspunktet,

værdien tillægges de udgifter, der er omfattet af stk. 3, for den person, som køberetten eller tegningsretten oprindelig er udstedt til. § 8 O. Skattepligtig kontanthjælp

introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. § 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2

3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer

efterfølgende erhverver,

er bindende til

med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2

3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2

  1. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den
  2. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg,

hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i

  1. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energian‍læg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den
  2. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget,

hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg

for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2

  1. Stk.
  2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst. Stk.
  3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger. Stk.
  4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2

3, anses det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand,

som ikke har et erhvervsmæssigt formål. Stk. 6. Ejere af andele i vedvarende energi-anlæg, der er udbudt til

med den 1. juni 2020,

hvor den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 er opgjort efter stk. 2, skal fortsat opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 i resten af det vedvarende energi-anlægs levetid. I det omfang de i 1. pkt. nævnte andele sælges videre til nye ejere, kan

så disse ejere vælge at anvende den skematiske ordning efter stk. 2 ved indkomstopgørelsen. Stk. 7. Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet af stk. 1-6 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres

anvendes af ejeren i dennes private ejendom. Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter

afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter

så leverancer af elektricitet til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i virksomheden. Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh

reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes. § 8 Q. Foreløbigt udbetalte beløb modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælges medregnet i det indkomstår, hvor beløbet er modtaget, eller i et efterfølgende indkomstår, dog senest i det indkomstår, hvor der er truffet administrativ afgørelse om retten til beløbet. Stk.

  1. Stk. 1 finder alene anvendelse på foreløbigt udbetalte beløb, hvor der efterfølgende skal træffes administrativ afgørelse om retten til beløbet. Stk.
  2. Bindende valg om medregning af beløb efter stk. 1 skal foretages inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, valget vedrører. For beløb modtaget i indkomståret 2020 kan den skattepligtige dog ændre sit valg efter
  3. pkt. vedrørende indkomståret 2020 inden udløbet af oplysningsfristen for indkomståret
  4. Omvalg efter
  5. pkt. kan altid foretages til

med den 30. juni 2022

kan inden for denne frist

så omfatte valg vedrørende indkomståret 2021. Et omvalg efter 2.

  1. pkt. er bindende. Stk.
  2. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på forskudsvis udbetalte erstatninger

kompensationer, der er modtaget som følge af lov om aflivning af

midlertidigt forbud mod hold af mink. Stk. 5. Hvis beløb omfattet af stk. 1 eller 4, der er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, helt eller delvis skal tilbagebetales, fradrages det beløb, der skal tilbagebetales, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor der er truffet endelig afgørelse om beløbet. Der kan i stedet ske nedsættelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor beløbet er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis den skattepligtige anmoder herom efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26

  1. § 8 R. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af
  2. november 2003 for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt: 1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved lov nr. 1090 af
  3. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af
  4. november 2003,

sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med tilsagnet,

at det holder sig inden for den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.