Obsah (9)

§ 69§ 4§ 7§ 66§ 22§ 44§ 6§ 72§ 74

lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. A20260038129 2026-03-13 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser A20260044029 2026-04-21 Bekendtgørelse af lo

Kvalitet Børne-

Undervisningsmin.,\n Styrelsen for Undervisning

Kvalitet, j.nr. 13/11-2025 Børne-

Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser I medfør af § 2, stk. 3, § 4, stk. 1, 3

4, § 6, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2

3, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, § 14, § 15, stk. 5, § 17, stk. 3, § 25, stk. 2

4, § 30, § 33, stk. 2, § 42 a, stk. 5, § 43, stk. 3, § 46, stk. 5, § 48, stk. 1

6, § 48 a, stk. 4, § 50, stk. 2

3, § 54, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 1

3, § 66 c, § 66 i, stk. 2, § 66 j, stk. 3, § 66 z, § 69

§ 69b i lov om erhvervsuddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 961 af

1. august 2024, § 31 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af
2. februar 2024,

§ 4, stk.

2,

§ 7, stk.

3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022,

efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 15, 16

26, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning

Kvalitet

Styrelsen for It

Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Afsnit I Uddannelsessystemet Kapitel 1 Formål m.v. § 1. En erhvervsuddannelse skal opfylde formålene efter lov om erhvervsuddannelser

de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder om skoleundervisningens samlede varighed

om det fastsatte tilskud pr. årselev. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevers

lærlinges erhvervsfaglige, studieforberedende

personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet

elevens

lærlingens behov på en sådan måde, at eleven

lærlingen bliver så dygtig som muligt. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens

lærlingens karakterdannelse, faglige stolthed

evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde

kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig

social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet

kvalitetssans

udvikle elevens

lærlingens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig

skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Stk. 3. Uddannelserne skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens

lærlingens innovative

kreative kompetencer med henblik på elevens

lærlingens deltagelse i produkt-

serviceudvikling

erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. Stk. 4. Uddannelserne skal i almindelighed fremme elevernes

lærlingenes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse

videreuddannelse. Stk. 5. Uddannelsen skal bidrage til elevens

lærlingens forståelse af et godt arbejdsmiljø

udvikle miljøbevidsthed. Stk. 6. Uddannelsen kan, hvis der fastsættes regler herom i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., tillige give eleven

lærlingen generel studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen. § 2. Forslag om godkendelse af en ny erhvervsuddannelse skal indeholde en redegørelse for følgende: 1) Uddannelsens formål. 2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod,

om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer

i bekræftende fald hvilke. 3) De eventuelle videreuddannelsesmuligheder, som uddannelsen retter sig mod. 4) Om der er samarbejdet med (andre) faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser

om at undgå overlapning af uddannelser, herunder afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. 5) Varigheden af den foreslåede uddannelse

om trindeling af uddannelsen, jf. § 15, stk. 2

4, i lov om erhvervsuddannelser. 6) Hvilke grupper af elever

lærlinge uddannelsen særligt vil rette sig mod. 7) De forventede læreplads-

beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser

prognoser. 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser

prognoser. 9) Foreliggende analyser

prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål

indhold. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter §

1. Stk.
2. Et forslag efter stk. 1 skal sendes til Styrelsen for Undervisning

Kvalitet. § 3. De faglige udvalg bestemmer inden for de rammer, der følger af lov om erhvervsuddannelser

andre regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed, herunder de årlige finanslove, indholdet i regler om uddannelserne med hensyn til: 1) navn

navne på uddannelsens specialer

trin, 2) varighed, herunder varighed af grundforløbets 2. del, jf. dog § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, specialer

trin, 3) struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning

oplæring, 4) kompetencemål for den enkelte uddannelse, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. tillige stk. 2, 5) kompetencemål, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, herunder kompetencemål for specialer

trin, 6) standardiserede hovedforløb for voksne, 7) elevers

lærlinges fritagelse for skole-

oplæringsdele, jf. § 66 x, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

8) afsluttende prøver. Stk. 2. Det faglige udvalg kan bestemme, at eleverne

lærlingene i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav til gennemførte fag

niveauer, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer, jf. dog stk. 3. Kravene skal kunne opfyldes af elever

lærlinge i eux-forløb. Det faglige udvalg kan i regler efter stk. 1, nr. 7, bestemme, at kravene ikke eller kun delvist skal være opfyldt for euv-forløb i henhold til § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Det faglige udvalg skal vurdere, om grundforløb fra relevante uddannelser uden samme krav til kompetencemål, jf. stk. 1, nr. 4,

gennemførte fag eller niveauer, jf. stk. 2, kan være adgangsgivende til en uddannelses hovedforløb. De faglige udvalg skal i den forbindelse vurdere behovet for at fastsætte ens krav til gennemførte fag

niveauer for disse uddannelsers grundforløb, jf. stk.

1. Det skal fremgå af reglerne for den enkelte uddannelse, jf. stk. 1, nr. 4, hvilke uddannelsers grundforløb, der giver adgang til uddannelsens hovedforløb. Stk.
2. De faglige udvalg inddrages af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet i udformningen af reglerne om eux-forløb, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.,

om eux-forløbets struktur. § 4. Det faglige udvalg fastsætter i supplement til reglerne om indholdet af uddannelserne, jf. § 3, en eller flere uddannelsesordninger i overensstemmelse med en skabelon, der fastsættes af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet. Skabelonen offentliggøres i et elektronisk system, som stilles til rådighed af Styrelsen for It

Læring. Stk. 2. En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Uddannelsesordningerne skal indeholde følgende: 1) de uddannelsesspecifikke kompetencer med angivelse af præstationsniveauer samt eventuelle krav til certifikater eller lignende, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, 2) de grundfag

niveauer, som eleven eller lærlingen skal have gennemført ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 3, stk. 2, samt eventuelle krav til bedømmelse, 3) de kompetencemål, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, herunder kompetencemål for trin

specialer, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, 4) oplæringsmål, uddannelsesspecifikke fag, herunder eventuelle certifikater samt eventuelle grundfag i hovedforløbet, der skal være begrundet i uddannelsens kompetencemål, 5) mål

rammer for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet, begrundet i uddannelsernes kompetencemål, samt mål for relevante uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer end de obligatoriske, 6) vejledende uddannelsestid for de uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet samt bedømmelse af eleverne i disse fag, 7) de fag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan vælges som valgfri specialefag af eleven, lærlingen

virksomheden begrundet i uddannelsens kompetencemål

med angivelse af mål

øvrige rammer for faget, 8) beskrivelse af den afsluttende prøves tilrettelæggelse, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, herunder mål

krav for prøven, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag

bedømmelseskriterier samt eventuelle bestemmelser om udmærkelser, 9) kriterier for elevers

lærlinges fritagelse for skole-

oplæringsdele, jf. § 3, stk. 1, nr. 7,

10) bestemmelser om, at skolerne kan fastsætte overgangsordninger for elever

lærlinge, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse. Stk. 3. For fag eller niveauer, som alene har videreuddannelsesperspektiv

derfor ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens generelle eller erhvervsfaglige kernekompetencer, skal det angives i uddannelsesordningen, at elever

lærlinge kan erstatte faget eller niveauet med et andet fra uddannelsens fagrække. Stk. 4. For eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal uddannelsesordningen gengive de krav til forløbet, der følger af den for uddannelsen valgte eux-model, jf. § 10 i bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., med en angivelse af de gymnasiale fag

fag på gymnasialt niveau i grundforløbets 2. del

i henholdsvis hovedforløbet i de tekniske eux-modeller

det studiekompetencegivende forløb i den merkantile eux-model, læreplan

uddannelsestid. Stk. 5. En uddannelsesordning kan, foruden det i stk. 2-4 angivne, indeholde en oversigt over fordeling af skole-

oplæringsperioder

en uddybning af sammenhængen mellem oplæringen

skoleundervisningen. Stk.

1. Før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres, skal det faglige udvalg give den enkelte skole, som er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, lejlighed til at udtale sig om udvalgets udkast til uddannelsesordning med henblik på inddragelse af skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Høringsperioden er mindst 4 uger. Stk.
2. Giver høringen anledning til bemærkninger, som det faglige udvalg ikke vil imødekomme, skal udvalget underrette Styrelsen for Undervisning

Kvalitet, som herefter træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område. Stk.

1. En uddannelsesordning kan tidligst revideres, når den har været gældende et år, jf. dog stk.
2. Der kan løbende slettes, udskiftes eller tilføjes valgfri specialefag eller arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen som valgfri specialefag. Stk.
3. En uddannelsesordning kan revideres uanset bestemmelsen i stk. 8, når andre myndigheder stiller ændrede krav til den færdiguddannedes kompetencer. Stk.
4. Styrelsen for Undervisning

Kvalitet fører tilsyn, herunder legalitetskontrol, med de faglige udvalgs fastsættelse af uddannelsesordninger. Kapitel 2 Kvalitetsarbejdet i uddannelserne §

1. Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav i uddannelsen. Stk.
2. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg

oplæringsvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling

kvalitetssikring af uddannelsernes oplæringsdel, herunder følge udviklingen i større elev-

lærlingegruppers gennemførelse af oplæringen. Stk. 3. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg

skolerne foretage løbende kvalitetsudvikling

kvalitetssikring af eventuel skoleoplæring. Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudviklingen

afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen. Stk.

1. Det faglige udvalg skal følge de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan på de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse. §
2. Skolen skal udarbejde

offentliggøre en flerårig strategi for sit kvalitetsarbejde med lokale mål. Skolens bestyrelse skal følge op på strategien mindst hvert andet år

udarbejde en afrapportering. Afrapporteringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolens løbende arbejde med resultatvurderingen, jf. § 7, skal afspejles i arbejdet med den flerårige strategi

afrapportering. Stk. 2. Skolen skal have et kvalitetssystem med henblik på, at skolen løbende udvikler kvaliteten af uddannelsernes skoledel i overensstemmelse med de nationale formål for uddannelserne. Kvalitetssystemet skal fastlægge skolens samlede fremgangsmåde

systematik i arbejdet med kvalitetsudvikling, herunder resultatvurdering, evaluering

opfølgning. Kvalitetssystemet skal som minimum omfatte en procedure for en løbende resultatvurdering, jf. § 7, en procedure for årlig selvevaluering, jf. § 8,

en opfølgningsplan, jf. §

1. Stk.
2. For skolens eventuelle udbud af skoleoplæring findes stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk.
3. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder § 71 i lov om de gymnasiale uddannelser

regler fastsat i medfør af denne. Stk. 5. Skolens procedurer skal understøtte, at medarbejdere, elever

lærlinge samt det lokale uddannelsesudvalg i nødvendigt

tilstrækkeligt omfang inddrages i kvalitetsarbejdet, herunder i selvevalueringen,

i arbejdet med planen for opfølgning. Stk. 6. Skolen skal løbende inddrage elever

lærlinge i sit arbejde med trivsel

udvikling af undervisningsmiljøet. Skolen skal aktivt understøtte, at eleverne

lærlingene deltager i skolens interne organer, herunder elevrådet, bestyrelsen

lokale uddannelsesudvalg. Stk. 7. Beskrivelse af skolens kvalitetssystem, jf. stk. 2, skal være tilgængelig i en kort

overskuelig form på skolens hjemmeside. § 7. Skolen skal med den løbende resultatvurdering have overblik over opnåede resultater

foretage ændringer

gennemføre evalueringer på de områder, hvor skolen vurderer, at behovet er størst. Resultatvurderingen skal som minimum omfatte indsamling

vurdering af skolens resultater i forhold til vurdering af kvaliteten i erhvervsuddannelserne

i forhold til de lokalt fastsatte mål i skolens flerårige strategi, jf. § 6, stk.

1. Skolens resultatvurdering skal indgå i grundlaget for den årlige selvevaluering, jf. §
2. §
3. Skolen gør i sin årlige selvevaluering et eller flere strategisk udvalgte områder fra resultatvurderingen til genstand for yderligere undersøgelser

kritiske diskussioner af skolens praksis med henblik på forbedring af skolens resultater. Selvevalueringen skal omfatte mindst ét område, der vedrører, hvordan undervisningen

de valgte arbejdsformer understøtter erhvervsuddannelsernes formål

undervisningens mål. § 9. På grundlag af den årlige selvevaluering, jf. § 8, udarbejder skolen en skriftlig opfølgningsplan, som skal indeholde oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag

operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvordan løsningsforslagene iværksættes

evalueres. Stk. 2. Skolens bestyrelse drøfter på et møde den gennemførte selvevaluering

lederens forslag til opfølgningsplan. Skolen offentliggør efterfølgende selvevalueringen

opfølgningsplanen på skolens hjemmeside. §

1. Skolen skal hvert år gennemføre en tilfredshedsmåling for oplæringsvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling, jf. stk.
2. Dette gælder ikke for virksomheder, der alene har indgået uddannelsesaftale i medfør af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1). Stk.
3. Tidsrum for tilfredshedsmåling af oplæringsvirksomheder fastsættes af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet ved offentliggørelse på ministeriets hjemmeside. Stk.

1. Virksomhedstilfredshedsmålinger gennemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 2 nævnte meddelelse. Stk.
2. Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige virksomhedstilfredshedsmålinger på skolens hjemmeside. Kapitel 3 Lærer-

lederkvalifikationer § 11. Skolen skal sammensætte sin lærer-

ledelsesgruppe sådan, at eleverne

lærlingene kan opnå de fastsatte mål for de enkelte uddannelser, skolen udbyder

sådan, at der er den nødvendige pædagogiske ledelseskompetence til stede. Stk. 2. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder reglerne i §§ 55-57

regler fastsat i medfør af § 56, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, samt regler om lærerkvalifikationer ved undervisning i gymnasiale uddannelser, som fortsat er i kraft i medfør af § 74, stk. 8, i lov om de gymnasiale uddannelser. § 12. En lærer skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer: 1) Grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Uddannelsen skal i relevant omfang være suppleret med fortsat eller videregående uddannelse, herunder efteruddannelse. 2) Relevant

aktuel erhvervserfaring:

1. a)Lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettet fagligt stof, skal normalt have mindst 5 års erhvervserfaring.
2. b)For øvrige lærere skal erhvervserfaringen normalt være af mindst 2 års varighed. For disse lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor lærere med erhvervserfaring ikke er til rådighed. Det påhviler i så fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder. § 13. Det er et krav for at undervise, at læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke er opnået på ansættelsestidspunktet: 1) En bred almen baggrund: Senest 3 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter skolens vurdering relevante fag på A-niveau. Det er skolens ansvar i samarbejde med læreren at sikre bredden i de almene kompetencer. 2) En erhvervspædagogisk læreruddannelse: Senest 4 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer fra en erhvervspædagogisk uddannelse mindst svarende til en gennemført erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen påbegyndes i almindelighed senest et år efter ansættelsen. Stk. 2. For lærere, der ved ansættelsen har en pædagogisk uddannelse på mindst diplomniveau, der kvalificerer til at undervise, eller en erhvervspædagogisk læreruddannelse fra før 2010, kan kravet i stk. 1, nr. 2, opfyldes ved, at læreren senest 2 år efter ansættelsen har erhvervet erhvervspædagogiske kompetencer mindst svarende til 10 ECTS-point i en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Stk. 3. Uddannelseskravet i stk. 1, nr. 2, kan af skolen i særlige tilfælde nedsættes til en videregående voksenuddannelse i pædagogik med erhvervspædagogisk toning for derved at tilvejebringe en hensigtsmæssig kompetenceprofil for skolens samlede lærergruppe. Stk. 4. Skolen kan fravige kravene i stk. 1 for lærere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling for en periode på maksimalt 1 år

for timelærere med halv tid

derunder. Skolen skal sikre, at disse lærere får en basal introduktion til lærerarbejdet. Alle lærere, der har været ansat ved skolen som lærere i mindst et år,

som herefter er ansat med gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen skal dog senest 2 år efter ansættelsen have erhvervspædagogiske kompetencer, der mindst svarer til 10 ECTS-point i en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Stk. 5. Skolen skal sørge for at fastlægge den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence. Stk. 6. Skolen skal sørge for, at læreren vedligeholder

udvikler den faglige

pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen. Stk. 7. Skolen skal udarbejde en plan for den pædagogiske ledelsesgruppes kompetenceudvikling

skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul af 10 ECTS-point eller 1/6 årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse. Stk. 8. Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens

den enkelte lærers faglige

pædagogiske videre-

efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse

tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring blandt andet som kortere forløb i virksomheder

vejledning om pædagogisk praksis. Kapitel 4 Uddannelsernes struktur Generelt § 14. En erhvervsuddannelse omfatter skoleundervisning

oplæring, jf. dog stk. 2. Skoleundervisningen består af grundforløb

hovedforløb, jf. dog stk. 3-

1. Stk.
2. I særlige tilfælde kan en erhvervsuddannelse opbygges uden oplæring i virksomheder, jf. dog § 64, stk. 5,
3. pkt. Stk.
4. Grundforløbets
5. del kan for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale (ny mesterlære), jf. § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvis ikke andet fremgår af reglerne om uddannelsen. Stk.
6. For fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 18, gælder § 66 r, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
7. For erhvervsuddannelse for voksne (euv) gælder § 66 x

§ 66y, stk.

1, i lov om erhvervsuddannelser. I euv uden oplæring skal skoleundervisningen som hovedregel tilrettelægges som sammenhængende forløb, jf. dog § 64, stk. 5,

1. pkt. §
2. En uddannelse skal indeholde flere kompetencegivende trin, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Styrelsen for Undervisning

Kvalitet kan dog efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at en uddannelse ikke trindeles. Stk. 2. Uddannelserne

de kompetencegivende trin skal være egnede til at give grundlag for beskæftigelse

fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven eller lærlingen senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk. 3. Bestemmelser om de i stk. 2 nævnte uddannelser fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Bestemmelserne skal omfatte særlige betegnelser for de kompetencegivende trin, bestemmelser om afsluttende prøver eller anden afsluttende bedømmelse

bestemmelser om udstedelse af uddannelsesbevis. § 16. Individuelle uddannelser, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser samt andre relevante uddannelseselementer

skal bestå af skoleundervisning

oplæring i en virksomhed. Skoleundervisningen

oplæringen skal udgøre et hele for den enkelte

skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse

fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser efter grundforløbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen 20-40 uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års oplæring. Stk. 2. En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven, lærlingen

en eller flere oplæringsvirksomheder. Skolen skal gøre oplysninger om sine individuelle uddannelser tilgængelige for offentligheden på Internettet

sende et link til en af Børne-

Undervisningsministeriet anvist elektronisk postkasse eller lignende. § 17. Et eux-forløb er enten merkantilt eller teknisk, jf. bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb. På ministeriets hjemmeside, www.uvm.dk, er der fastsat en liste over erhvervsuddannelser, som er udformet med henholdsvis merkantile

tekniske eux-forløb. Skoleundervisningen § 18. Skolen skal foretage en pædagogisk

økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen

kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg

de konkrete oplæringsvirksomheder. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal tilrettelægges med en fagdidaktik

pædagogik, der er tilpasset voksne. Stk. 2. Skolen skal som hovedregel oprette separate hold for elever

lærlinge, der henholdsvis gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge

erhvervsuddannelse for voksne. Skolen bestemmer, om undervisningen eventuelt skal ske ved samlæsning, herunder mellem unge

voksne, eller med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen

den forudsatte pædagogik

kvalitet. Stk.

1. Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med oplæringen. Stk.
2. Skolen fordeler undervisningen i hovedforløbet på skoleperioderne under hensyn til følgende: 1) Sammenhæng mellem skoleundervisning

oplæring, herunder faglige

pædagogiske hensyn til uddannelsen. 2) Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer,

til at eleverne

lærlingene skal kunne nå de fastsatte mål. Stk. 5. For hovedforløb for voksne, hvor der ikke er fastsat et standardiseret hovedforløb, jf. § 44, stk. 3, tilrettelægger skolen skoleundervisningen, jf. § 66 x, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Skoleundervisningen tilrettelagt efter § 66 y, stk. 1, nr. 1

2, i lov om erhvervsuddannelser, skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Styrelsen for Undervisning

Kvalitet kan i særlige tilfælde tillade skolen at fravige reglen i 2. pkt. Stk. 6. Eleverne

lærlingene skal af skolen gives lejlighed til at gennemføre skoleophold eller dele heraf på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter nærmere aftale mellem eleven eller lærlingen samt skolen. Skolen sikrer, at skoleophold i udlandet planlægges

gennemføres i overensstemmelse med de mål, indhold

prøver, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen

uddannelsesordningen for den uddannelse, som eleven eller lærlingen følger. Er eleven

lærlingen omfattet af en uddannelsesaftale, skal oplæringsvirksomheden inddrages,

aftalen om udenlandsophold er kun gyldig, hvis oplæringsvirksomheden har tilsluttet sig aftalen. Stk. 7. I dele af skoleundervisningen kan skolen anvende fjernundervisning, hvorved en lærer ved brug af digitale medier underviser online eller asynkront uden lærerens

elevers

lærlinges samtidige fysiske tilstedeværelse. Skolen fastsætter rammerne herfor i sin lokale undervisningsplan, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, inden for de almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse. § 19. Skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et gennemsnitligt minimumstimetal på 26 klokketimer pr. uge for den enkelte elev

lærling. Denne undervisning tillagt elevernes

lærlingenes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde

forberedelse m.v., gennemføres som fuldtidsundervisning, jf. § 69, stk.

1. Stk.
2. Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning: 1) som er skemalagt, 2) som er tilrettelagt af læreren, 3) som er obligatorisk for eleven

lærlingen, 4) hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig,

5) hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes

lærlingenes læring. Stk.

1. Den faktisk afholdte lærerstyrede undervisning skal løbende være registreret således, at registreringen er tilgængelig i det studieadministrative system, som skolen anvender. §
2. Skolen skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet således, at den samlede undervisningstid omfatter motion

bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag. Stk. 2. Skolen kan yderligere tilbyde eleverne

lærlingene aktive pauser eller motionstilbud i forlængelse af skoledagen. § 21. Omfanget af grundfag

certifikater i både grundforløbets 2. del

hovedforløbet, uddannelsesspecifikke fag

valgfag i skoleundervisningen i hovedforløbet fastsættes i uddannelsesordningen, så den enkelte uddannelse lever op til de formål, der er beskrevet i § 1, stk. 2, § 15, stk. 1,

§ 22i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Uddannelsesspecifikke fag skal beskrives sådan, at det er muligt for skolerne i deres undervisningstilrettelæggelse at lade fagene indgå i samspil med andre fag, projekter, temaer

lignende

sådan, at eleverne

lærlingene kan bedømmes særskilt i de enkelte fag. § 22. Alle skoleperioder i tekniske eux-forløb, jf. § 17, med undtagelse af den sidste skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag

erhvervsuddannelsesfag i et sådan omfang, at der er muligheden for samspil

synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål

målene for de gymnasiale fag. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elev-

lærlingegruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber

indhold fra den enkelte elevs

lærlings uddannelse. § 23. Den samlede fordybelsestid for de gymnasiale fag m.v. i et eux-forløb, jf. § 3, stk. 2, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelser (eux) m.v., fordeles af skolen under hensyntagen til den fordeling af fordybelsestiden mellem de forskellige gymnasiale fag

niveauer, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser,

under hensyntagen til elevernes

lærlingenes reelle mulighed for at nå de faglige mål i de enkelte fag m.v. Dele af fordybelsestiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb

elevernes

lærlingenes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. Grundforløbets

1. del §
2. Grundforløbets
3. del i en erhvervsuddannelse skal give de unge generelle erhvervsfaglige

almene kompetencer. Stk.

1. Grundforløbets
2. del skal indeholde helhedsorienteret

projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning samt undervisning i grundfag, så de unge gradvist får opbygget deres kompetencer

bliver afklarede om deres uddannelsesvalg. Stk.

1. Undervisningen i grundforløbets
2. del skal forankres i holdundervisning til udvikling af et fagligt

socialt fællesskab. Stk.

1. En elev eller lærling påbegynder et grundforløbs
2. del inden for et af fire erhvervsfaglige hovedområder, der tilsammen omfatter alle erhvervsuddannelser: 1) Omsorg, sundhed

pædagogik. 2) Kontor, handel

forretningsservice. 3) Fødevarer, jordbrug

oplevelser. 4) Teknologi, byggeri

transport. Stk.

1. En elev eller lærling kan skifte hovedområde undervejs i grundforløbets
2. del, hvis eleven eller lærlingen derved kan færdiggøre grundforløbets
3. del uden tab af uddannelsestid. Stk.
4. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, som den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen

undervisningens organisering i projekter

skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk. 7. Eleverne eller lærlingene skal opfylde de samme mål for grundforløbets 1. del uanset hvilket hovedområde

hvilken fagretning, de har valgt, således at eleverne eller lærlingene kan vælge at fortsætte i

1. del af enhver uddannelses grundforløb. Grundforløb plus §
2. Grundforløb plus i en erhvervsuddannelse er et forløb for uafklarede elever

lærlinge

for elever

lærlinge, der har behov for opkvalificering af deres generelle, almene

erhvervsfaglige kompetencer forud for påbegyndelse af grundforløbets

1. del. Stk.
2. Det faglige indhold i grundforløb plus består af afklarende

introducerende elementer, herunder erhvervsfag

kombinationsfag. Skolen gennemfører undervisningen efter reglerne herom i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk

kombinationsfag i erhvervsuddannelser

adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Skolen tilrettelægger undervisningen i praksisfællesskaber. Stk. 3. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen

undervisningens organisering i projekter

skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk.

1. En elev eller lærling vælger fagretning, jf. stk. 3, ved påbegyndelsen af grundforløb plus inden for et af de fire erhvervsfaglige hovedområder, der tilsammen omfatter alle erhvervsuddannelser, jf. § 24, stk.
2. Stk.
3. Eleven

lærlingen skal opfylde de samme mål for grundforløb plus uanset hvilket hovedområde

hvilken fagretning, eleven eller lærlingen har valgt, således at eleven eller lærlingen kan vælge at fortsætte i

1. del af enhver uddannelses grundforløb. Stk.
2. Skolen tilrettelægger undervisningen i grundforløb plus særskilt fra undervisningen på grundforløbets
3. del. Grundforløbets
4. del §
5. Grundforløbets
6. del skal være en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb

har til formål at lede eleven eller lærlingen til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 3, stk. 2

1. Stk.
2. Grundforløbets
3. del skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs eller lærlings ønsker, behov

muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene

personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb. Stk.

1. Undervisningen i grundforløbets
2. del omfatter et uddannelsesspecifikt fag, samt grundfag

valgfag. Undervisning i certifikatsfag, certifikatslignende fag eller kompetencer svarende til disse indgår i det uddannelsesspecifikke fag. Stk.

1. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets
2. del varer for tekniske uddannelser normalt 12 uger. Varigheden kan være kortere, hvis grundforløbets
3. del i den pågældende uddannelse er kortere. For merkantile uddannelser varer undervisningen normalt 5 uger. §
4. Grundforløbets
5. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. Prøven skal være bestået, for at eleven eller lærlingen kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan dog bestemme, at dette ikke skal gælde for en uddannelse. Stk.
6. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag

har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens eller lærlingens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af § 3, stk. 2

1. Stk.
2. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver

eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Stk. 4. Prøven varer mindst 30 minutter

højst syv timer inklusiv votering. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer mindst 30 minutter inklusiv votering. Stk. 5. Opgaven kan omfatte en praktisk

en teoretisk del eller en af disse dele

stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler

vedkommende faglige udvalg. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. Stk. 6. Skoler, som udbyder grundforløb inden for samme uddannelse, skal i fællesskab udarbejde en standard for indhold

niveau i prøven. I den fælles standard vælges hvilke væsentlige mål

krav fra det uddannelsesspecifikke fag, der danner grundlag for grundforløbsprøven. Den fælles standard skal anvendes på de pågældende skolers lokalt fastsatte uddannelsesspecifikke fag for uddannelsen. Skolerne skal ud fra den fælles standard udarbejde et fælles eksempel på en opgave

sende standarden

eksemplet til vedkommende faglige udvalg. Udvalget kan over for de samarbejdende skoler tage standarden

eksemplet til efterretning eller give udtryk for ønsker om konkrete ændringer. Stk.

1. Efter afholdelsen af prøven sender skolen opgaven til det faglige udvalg til orientering. §
2. Udbyder skolen ikke hovedforløb i uddannelser, som grundforløbets
3. del retter sig mod, skal skolen samarbejde med skoler, der udbyder disse hovedforløb. Samarbejdet skal omfatte aftaler om lokale uddannelsesudvalgs virksomhed

om gennemførelse af grundforløbsprøver, jf. § 27, samt aftaler om realkompetencevurdering

udarbejdelse af uddannelsesplan for voksne, jf. § 64, stk. 5

1. Hovedforløb §
2. Et hovedforløbs obligatoriske del i erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge varer i almindelighed ikke over 3 år

6 måneder. Varigheden af obligatorisk skoleundervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger. Stk. 2. Et hovedforløb i erhvervsuddannelse tilrettelagt for voksne (euv) efter § 66 y, stk. 1, nr. 1

2, i lov om erhvervsuddannelser, er i almindelighed af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Skoleundervisningen skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, jf. § 18, stk. 5,

§ 44, stk.

3, nr. 2. Styrelsen for Undervisning

Kvalitet kan for uddannelser med skoleundervisning af særlig kort varighed tillade, at afkortningen er mindre end 10 pct. Stk. 3. Skoleundervisningen i standardiserede hovedforløb for voksne skal bestå af fag, der indgår i hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge,

kan omfatte arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 4. En skole med et hertil tilstrækkeligt antal i eux-forløb på tekniske uddannelser, jf. § 17, skal tilrettelægge undervisningen i parallelle spor, således at eleverne

lærlingene i et spor er i oplæring, mens eleverne

lærlingene i et andet spor er i skoleundervisning. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. Grundfag § 30. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven

lærlingen opnår indsigt

færdigheder i det pågældende grundfag

dets faktiske anvendelse i de andre fag

praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori

problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens

lærlingens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen. §

1. Den enkelte elev eller lærling skal aflægge prøve i ét grundfag i grundforløbets
2. del

ét grundfag i grundforløbets 2. del. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes

lærlingenes grundfag med prøve. §

1. I uddannelser, hvor der er grundfag i hovedforløbet, skal eleven eller lærlingen aflægge prøve heri, jf. stk. 2-
2. Stk.
3. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag

eventuel studierettet påbygning har en varighed på mindre end 21 uger, aflægge prøve i et grundfag. Stk. 3. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag

eventuel studierettet påbygning har en varighed på 21-40 uger, aflægge prøve i to grundfag. Stk. 4. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag

eventuel studierettet påbygning har en varighed på 41 uger eller derover, aflægge prøve i tre grundfag. Stk.

1. De i stk. 1-3 nævnte prøver fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes eller lærlingenes grundfag med prøve, idet eventuelle fag med obligatorisk prøve dog går forud for et udtrukket fag. Stk.
2. Elever eller lærlinge i eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal dog aflægge det antal prøver i grundfag, der følger af reglerne om de enkelte eux-forløb, jf. § 3, stk.
3. Erhvervsfag §
4. Undervisningen i erhvervsfag er praksisbaseret

anvendelsesorienteret. Fagene fastsættes af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet

er fælles for alle hovedområder

fagretninger. Kombinationsfag §

1. Kombinationsfaget indgår i undervisningen på grundforløb plus, jf. §
2. Kombinationsfaget har til formål at understøtte elevens eller lærlingens kvalificering af generelle

almene kompetencer i en erhvervsfaglig kontekst. Uddannelsesspecifikke fag § 35. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk

teoretisk undervisning, der har til formål at give en specifik erhvervskompetence. Uddannelsesspecifikke fag på hovedforløbet, herunder de valgfrie specialefag, skal fastsættes med længst mulig varighed

have en varighed på minimum en uge. Uddannelsesspecifikke specialefag, certifikatfag, certifikatlignende fag,

fag fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-fag), som indgår i erhvervsuddannelserne efter lov om erhvervsuddannelser, men som hører under anden lovgivning end lov om erhvervsuddannelser eller andre myndigheder end Styrelsen for Undervisning

Kvalitet, kan have en varighed på mindre end en uge. Stk.

1. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbets
2. del skal give eleven eller lærlingen de nødvendige erhvervsfaglige kompetencer for at kunne blive optaget til skoleundervisning i det pågældende hovedforløb, som grundforløbets
3. del retter sig mod. Undervisningen skal sikre, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at vælge

anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete

overskuelige praktiske sammenhænge, herunder kompetence til at indgå i

dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen,

anvendelse af eksisterende faglig dokumentation. Skolen fastsætter indholdet af undervisningen i faget på baggrund af reglerne om den enkelte uddannelse. Specialefag § 36. Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste niveau

forekommer alene i hovedforløbet. Stk. 2. Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse

er dermed fastlagt ved valg af speciale. Stk.

1. Specialefag skal normalt have en varighed på mindst én uge. Dette gælder dog ikke de fag, der er omtalt i §
2. Stk.
3. Antallet af valgfri specialefag i en uddannelse skal afspejle en realistisk valgmulighed for eleverne

lærlingene

udbudsmulighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specialefag skal eleverne

lærlingene have mulighed for at vælge mellem mindst to fag

i almindelighed højst 20 fag. Antallet af valgfrie specialefag kan forhøjes med højst fem fag for hver efterfølgende ekstra uges valgfri specialefag. §

1. De faglige udvalg samarbejder om anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser som valgfri specialefag med de efteruddannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk.
2. De faglige udvalg orienterer efteruddannelsesudvalgene om indstillinger til Styrelsen for Undervisning

Kvalitet om regler om uddannelser, herunder om valgfri specialefag

meritgivende fag. Valgfag § 38. Skolen skal give eleverne

lærlingene mulighed for at vælge fag i grundforløbet inden for mindst tre af følgende faggrupper, hvoraf støttefag skal være den ene: 1) Støttefag - fag der støtter elevens

lærlingens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever

lærlinge mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer

problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk

kombinationsfag i erhvervsuddannelserne

om adgangskurser til erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk

kombinationsfag i erhvervsuddannelserne

om adgangskurser til erhvervsuddannelserne. 5) Lærepladssøgning – fag der støtter eleverne

lærlingene i at søge

opnå læreplads. § 39. For uddannelser med valgfag i hovedforløbet fastsætter skolen, hvilke fag den tilbyder eleven

lærlingen. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Stk.

1. Såfremt der ved skolen ikke er en tilstrækkelig volumen for etablering af de påbudte valgfag, skal skolen henvise eleven eller lærlingen til en anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen. Stk.
2. Skolen skal give valgmuligheder

tilbyde fag

niveauer, der er af betydning for videreuddannelse

for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, praktiske

kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede

almene undervisning for elever

lærlinge, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde. Stk.

1. Ved valgfag, der indgår som fag i andre uddannelser eller i enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for den pågældende undervisning, herunder reglerne om lærerkvalifikationer. Stk.
2. De valgfag, som skolen tilbyder eleverne

lærlingene, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Valgfagets bedømmelsesmåder

bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Præstationsstandarder § 40. I beskrivelserne af uddannelsesspecifikke fag i uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser anvender de faglige udvalg følgende præstationsstandarder: 1) Begynderniveau. Eleven eller lærlingen kan løse en opgave

udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs-

færdighedsområder

kompetence til at udvikle ansvarlighed

grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2) Rutineret niveau. Eleven

lærlingen kan planlægge

gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation

omgivelse, alene

i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger

til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet

omstillingsevne. 3) Avanceret niveau. Eleven

lærlingen kan vurdere et problem, kan planlægge, løse

gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem

så i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar

vise initiativ samt kompetence til selv at formulere

løse faglige

sociale opgaver

problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans

kreativitet. Stk. 2. Fag, der er beskrevet på avanceret niveau, kan beskrives med følgende yderligere præstationsstandard, som er valgfri for eleverne

lærlingene: Ekspertniveau. Eleven

lærlingen kan løse komplekse arbejdsopgaver

kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik

deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre

evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen

resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven

lærlingen kan vurdere

begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven

lærlingen kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. Stk.

1. De faglige udvalg skal så vidt muligt beskrive fagene med valgfrie præstationsniveauer ud over det obligatoriske. Stk.
2. Præstationsstandarder undlades ved valgfrie uddannelsesspecifikke fag, der vælges i form af arbejdsmarkedsuddannelser, eller hvor niveauet er bestemt af, at undervisningen skal opfylde krav til certificering eller lignende. Stk.
3. I beskrivelserne af kompetencemålene for det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets
4. del for de enkelte uddannelser anvender de faglige udvalg præstationsstandarden, der er angivet i stk. 1, nr. 1, eller eventuelt præstationsstandarden, der er angivet i stk. 1, nr.
5. Højere niveauer §
6. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler

institutioner alle niveauer på alle fag inden for de udbudte uddannelser. § 42. Skolen tilbyder uden for den almindelige undervisningstid eleverne

lærlingene intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. Påbygning § 43. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven

lærlingen skal kunne supplere erhvervskompetencen med studiekompetence, jf. dog § 1, stk. 6. Eleven

lærlingen skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4

§ 6

i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser

andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens

lærlingens erhvervsuddannelse. Skolen kan

så tilbyde eleven

lærlingen flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå generel studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning. Stk. 2. Lærlingen

virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger. Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i lærlingens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning,

om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende. Regler om godskrivning

afkortede forløb for voksne § 44. Det faglige udvalg fastsætter i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse kriterier for elevens

lærlingens ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til oplæring

skoleundervisning. Stk. 2. Kriterierne efter stk. 1 skal omfatte erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser,

kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for andre grupper af elever

lærlinge. Stk. 3. Kriterierne efter stk. 1 om euv skal omfatte: 1) hvad, der er relevant erhvervserfaring, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af grundforløbet i uddannelsen eller hel eller delvis godskrivning af oplæring i hovedforløbet samt omfanget af denne godskrivning, 2) hvilken forudgående anden undervisning, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af erhvervsuddannelse, samt omfanget af denne godskrivning,

3) indholdet i standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 29, stk. 2

1. Stk.
2. Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes

lærlingenes tidligere uddannelse

beskæftigelse, jf. §

1. Supplerende kurser §
2. Supplerende kurser efter § 16 i lov om erhvervsuddannelser oprettes efter reglerne om den pågældende uddannelse. Hvis ikke andet er fastsat i disse regler, varer et supplerende kursus inklusive eventuelt forløb efter stk. 2 højst 20 uger

har til formål, at eleven

lærlingen sammen med forudgående uddannelse eller beskæftigelse kan opnå kvalifikationer svarende til det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen. Kurserne kan efter reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaftale. Stk. 2. De supplerende kurser kan omfatte forløb på indtil 2 uger, der har til formål at vurdere elevens

lærlingens praktiske

teoretiske kvalifikationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs afgørelse om godskrivning i den pågældende uddannelse. Stk.

1. Suppleringsmoduler efter § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, oprettes af skolen, når der er behov herfor. Oplæringen §
2. Oplæringen følger de mål

de arbejdsområder, der fastsættes i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. tillige §

1. Afsluttende prøver §
2. En uddannelse afsluttes med en prøve (afsluttende prøve), hvis dette følger af reglerne om den enkelte uddannelse. Den afsluttende prøve kan indgå i skoledelen under den sidste skoleperiode i uddannelsen. Den afsluttende prøve kan

så finde sted efter den sidste skoleperiode som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg. Stk.

1. Den afsluttende prøve finder sted inden aftaleperiodens ophør. Hvis ikke andet er fastsat i uddannelsesordningen om den pågældende uddannelse, finder en afsluttende prøve tidligst sted tre måneder, dog i ganske særlige tilfælde indtil seks måneder, før aftaleperiodens ophør. §
2. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål

skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, der gennemføres i skoleundervisningen, følger reglerne om prøver

eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk.

1. For den erhvervsfaglige studentereksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder reglerne i § 33 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. §
2. Bestemmelser om svendeprøver, der afholdes af det faglige udvalg, fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse

uddannelsesordningen. Stk. 2. Bestemmelser om svendeprøver skal indeholde følgende: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget (spørgsmål, opgave

lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.

1. b)Eventuel inddragelse af andet materiale.
2. c)Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler. 2) Prøveforløb:
3. a)Tidsrammen.
4. b)Eventuel lodtrækning.
5. c)Eventuel forberedelse, herunder varighed

form.

1. d)Eksaminationens gennemførelse. 3) Besvarelsens form:
2. a)Skriftlig.
3. b)Mundtlig.
4. c)Praktisk.
5. d)Kombinationer af litra a-c. Stk. 3. Prøven kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb

besvarelse eller elementer heraf. Stk.

1. Reglerne skal endvidere indeholde følgende: 1) Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre (censorer). 2) Regler om indstilling til svendeprøve. 3) Angivelse af bedømmelseskriterier. 4) Angivelse af beståelseskrav. 5) Regler om bedømmelsesmåde herunder eventuelle regler om karaktergivning. 6) Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve. 7) Regler om eventuel angivelse af svendeprøvekarakter i uddannelsesbeviset. 8) Regler vedrørende klager til det faglige udvalg i forbindelse med prøverne. Stk.
2. Hvis der anvendes en anden karakterskala end den gældende karakterskala, skal reglerne indeholde beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen, som ikke må kunne forveksles med den generelle skala. Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i enten ét tal eller én verbal betegnelse. Stk.
3. Det faglige udvalg kan inden for rammerne af reglerne om uddannelsen fastsætte nærmere retningslinjer for svendeprøver, herunder regler om betaling, jf. § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
4. Det faglige udvalg skal sørge for, at elever, lærlinge, skolerne

oplæringsvirksomhederne er bekendt med de retningslinjer, som det faglige udvalg har udarbejdet. Stk.

1. Ved svendeprøver afholdt af de faglige udvalg, skal det faglige udvalg senest seks uger efter prøvens afholdelse indsende oplysning om de opnåede karakterer til skolen, jf. § 92, stk.
2. Prøver i gymnasial eksamen (erhvervsfaglig studentereksamen) §
3. Eux-elever

-lærlinge skal, ud over hvad der følger af uddannelsesbekendtgørelsen

uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse

uddannelsesordning: 1) aflægge en skriftlig prøve i dansk på A-niveau, 2) aflægge mindst fem prøver i hovedforløbet i tekniske eux-forløb, henholdsvis i det studiekompetencegivende forløb i merkantile eux forløb, jf. § 17, efter udtræk blandt fag på gymnasialt niveau

3) aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i et erhvervsområdeprojekt. Kapitel 5 Dimensionerede uddannelser § 51. Er en uddannelse dimensioneret, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

reglerne for den enkelte uddannelse, er der kun adgang til grundforløbets 2. del for elever

lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter denne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For dimensionerede uddannelser, jf. stk. 1

bilag 7, kan der, ud over elever

lærlinge med uddannelsesaftale, i et omfang (kvoter) fastsat af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet optages elever uden uddannelsesaftale, jf. stk. 5. Kvoterne fastsættes på basis af en kvoteberegningsmodel, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Styrelsen for Undervisning

Kvalitet kan endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse. Stk. 3. Dimensioneringen

kvotestørrelsen, jf. stk. 2, samt fordelingen af de fastsatte kvoter fastsættes af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet for et kalenderår ad gangen,

offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned det foregående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen. Stk.

1. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbets
2. del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbets
3. del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb

eventuel beskæftigelse,

med anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Ansøgerne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets

1. del have besked, om de er optaget. Ansøgere, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder, jf. §
2. Stk.
3. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling om afgørelser i henhold til stk. 2

1. §
2. Institutionsspecifik dimensionering for en uddannelse, jf. § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, medfører, at der i dimensioneringsperioden, jf. stk. 4, kun er adgang til grundforløbets
3. del på uddannelsen på den omfattede skole for elever

for lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter grundforløbets

1. del, jf. dog stk.
2. Ved optagelse til en institutionsspecifik dimensioneret uddannelse finder reglerne i § 51, stk. 4, anvendelse. Stk.
3. For uddannelser med institutionsspecifikke dimensioneringer, jf. stk. 1

bilag 8, kan skolen, ud over lærlinge med uddannelsesaftale, inden for en kvote gældende for den pågældende institution, inklusive dens afdelinger under et, jf. stk. 4, optage elever uden uddannelsesaftale. Stk. 3. Institutionsspecifik dimensionering, jf. stk. 1, kan fastsættes på uddannelser, der ikke opfylder betingelserne for at blive dimensioneret efter reglerne i § 51, stk. 1-3,

ud fra en samlet afvejning af følgende kriterier: 1) Skolens udbud af uddannelsen skal med en vis tyngde

over længere tid ikke have opfyldt de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser. 2) Om skolen har haft iværksat initiativer med henblik på, at skolen opfylder de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 4. Dimensioneringen

kvotestørrelsen, jf. stk. 2, fastsættes af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet for et kalenderår ad gangen,

offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned i det forudgående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen. Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling om afgørelser i henhold til stk. 2

3. Kapitel 6 Lokale undervisningsplaner

studie-

ordensregler § 53. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb

hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen

skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne eller lærlingene skal gøres bekendt med undervisningsplanen,

den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen

foretage fornøden revision. Stk.

1. Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, herunder en studieplan i overensstemmelse med de regler herom, der gælder for de gymnasiale uddannelser. §
2. Den lokale undervisningsplan udgør skolens lokale dokumentation for undervisningen

skal som minimum indeholde en overordnet beskrivelse af følgende: 1) Læringsmål for undervisningen. Beskrivelsen kan bestå i henvisning til fagmål eller kompetencemål, som kan være uddybet ved lokal fastlagte mål. 2) Indholdet i undervisningen, herunder det planlagte faglige indhold,

hvordan undervisningen planlægges helhedsorienteret, differentieret, tværfagligt

praksisrelateret. 3) Evaluering

bedømmelsesplan, herunder rammer for den løbende evaluering samt bedømmelsesgrundlag

bedømmelseskriterier for den afsluttende bedømmelse af fagene. Stk.

1. Den lokale undervisningsplan skal ved ændringer indeholde en overgangsordning. §
2. Skolen skal fastsætte studie-

ordensregler for elever

lærlinge i skolens erhvervsuddannelser,

de skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skolen skal informere eleverne

lærlingene om studie-

ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen informerer endvidere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne. Stk. 2. Studie-

ordensreglerne skal indeholde følgende: 1) Regler om elevernes

lærlingenes mødepligt, tilstedeværelse

aktive deltagelse i undervisningen. 2) Regler om fravær

om registrering af fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. 3) Regler om elevernes

lærlingenes hjemmearbejde

opgaveaflevering. 4) Regler om elevernes

lærlingenes deltagelse i projektarbejde eller lignende arbejde eventuelt uden for skolen,

skolens registrering heraf. 5) Regler om elevernes

lærlingenes sygemeldinger

lignende meddelelser. 6) Regler om skolens underretning af oplæringsvirksomheder ved forsømmelse. 7) Regler om orden

samvær i forbindelse med undervisningen. 8) Regler om de sanktioner, skolen vil træffe afgørelse om ved overtrædelse af studie-

ordensreglerne, herunder eventuelle regler om tilbageholdelse af elevernes

lærlingenes private genstande, jf. § 77, stk. 4

5. 9) Regler om, hvordan skolen vurderer risiko for frafald med henblik på indberetning til Ungedatabasen (UDB), jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse

erhverv. Stk. 3. Skolen kan fastsætte reglerne efter stk. 2, nr. 7, så de

så omfatter elevernes

lærlingenes adfærd uden for skolen, herunder i deres fritid. Elevernes

lærlingenes adfærd i deres fritid kan dog kun være omfattet af reglerne om orden

samvær, når deres adfærd, fx deres digitale adfærd på blandt andet sociale medier, har haft direkte negativ indflydelse på undervisningsmiljøet, herunder på orden

samvær i skolen. Stk. 4. Skolens regler efter stk. 2, nr. 7, kan omfatte regler om rygning, indtagelse, besiddelse m.v. af alkohol

andre rusmidler samt negative virkninger heraf på orden

samvær i skolen. Har skolen i sine studie-

ordensregler fastsat forbud mod brug af rusmidler, kan reglerne desuden indeholde regler om, at skolen kan anmode en elev eller lærling om frivilligt at medvirke til en test for alkohol

andre rusmidler, hvis der er begrundet formodning om, at eleven eller lærlingen er påvirket. Stk. 5. Skolen kan fastsætte regler om forbud mod, at eleven eller lærlingen i en nærmere bestemt periode medbringer

anvender nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon

lignende kommunikationsmiddel, under sit ophold på skolen

i undervisningen, når

i den udstrækning dette er ordensmæssigt eller pædagogisk begrundet. Stk. 6. Skolen skal elektronisk løbende registrere elevernes

lærlingenes fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. Skolen skal underrette den eventuelle oplæringsvirksomhed om registreringen senest ved skoleopholdets afslutning. Skolen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs eller lærlings samlede fravær. Afsnit II Optagelse

uddannelsesforløb m.v. Kapitel 7 Optagelse på skole § 56. Ansøgere optages i henhold til bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser

efter reglerne i kapitel 18. Karakterkravene i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er opfyldt, hvis ansøgeren har opnået et gennemsnit af de skriftlige

de mundtlige karakterer i dansk ved folkeskolens

1. klasseprøve eller
2. klasseprøve på mindst 2,0 henholdsvis et gennemsnit af de skriftlige delkarakterer i matematik ved folkeskolens
3. klasseprøve eller et gennemsnit af de skriftlige

mundtlige karakterer ved

1. klasseprøve på mindst 2,
2. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på
3. klassetrin, medregnes i det omfang, det er til gunst for ansøgeren. Stk.
4. Ansøgere, der efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse, har ret til at begynde på en erhvervsuddannelse. Skolen samarbejder med skolemyndighederne herom. Stk.
5. Elever kan umiddelbart skifte fra grundforløbet i en gymnasial uddannelse til grundforløbets
6. del på en erhvervsuddannelse således, at eleven alene skal gennemføre den resterende del af grundforløbets
7. del fraregnet varigheden af det allerede gennemførte gymnasiale grundforløb, som eleven er skiftet fra. Stk.
8. For ansøgere, der optages på grundlag af uddannelsesaftale, finder i øvrigt §§ 94-108 anvendelse. Stk.
9. En skole, der optager ansøgere til
10. del af grundforløbet, skal optage til påbegyndelse i august måned. Skolen kan tillige optage ansøgere til påbegyndelse i januar måned. Stk.
11. Skolen skal sikre, at elever

lærlinge, der har afsluttet grundforløbets

1. del, umiddelbart efter kan fortsætte på grundforløbets
2. del. Stk.
3. Skolen skal sikre, at elever

lærlinge, der har afsluttet grundforløb plus, umiddelbart efter kan fortsætte på grundforløbets

1. del. Stk.
2. Ansøgere med en gymnasial eksamen kan ikke optages til et eux-forløb på en merkantil erhvervsuddannelse, jf. §
3. §
4. Hvis den skole, ansøgeren ønsker, ikke har plads til ansøgeren, skal skolen drage omsorg for, at den pågældende kan optages på en anden skole, der udbyder uddannelsen. Skolen skal give oplysning om alternative skolemuligheder, jf. dog § 51, stk.
5. Stk.
6. For ansøgere uden uddannelsesaftale kan skolen i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer optage ansøgeren med virkning fra skolens næste optagelsestermin. Stk.
7. Udbyder skolen ikke det grundforløb eller den uddannelse, ansøgeren ønsker, skal skolen oplyse, hvilke andre skoler der gennemfører den pågældende undervisning. Stk.
8. Stk. 1

3 gælder

så for ansøgere til adgangskurser, jf. §§ 61-

1. §
2. Skolen giver normalt ansøgeren meddelelse om optagelse senest 4 uger efter ansøgningens modtagelse

senest 4 uger før undervisningens begyndelse. Meddelelse om optagelse af ansøgere fra grundskolen

1. klasse følger tillige reglerne i bekendtgørelse om procedurer for ansøgning til ungdomsuddannelser m.v. §
2. En ansøger, som ikke opfylder kravet om et karaktergennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk

matematik ved

1. eller
2. klasseprøver, jf. § 56, stk. 1,
3. pkt., eller har dokumenteret et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, skal deltage i en centralt stillet prøve

en samtale med skolen, jf. §§ 5 a-c, i lov om erhvervsuddannelser. Det samme gælder en ansøger, der helt eller delvist har været fritaget for prøver, som indgår i gennemsnitsberegninger, jf. 1. pkt. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren har aflagt optagelsesprøve i forhold til de gymnasiale uddannelser, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser,

ved denne prøve har opnået et resultat svarende til mindst 2,0 i henholdsvis dansk

matematik, jf. § 56, stk. 1,

1. pkt. Stk.
2. En bestået prøve indgår i alle helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere gange. Regler

rammer for prøven er fastsat i bilag

1. Stk.
2. Samtalen med skolen har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige potentiale. Stk.
3. På baggrund af ansøgerens resultat ved prøven

samtalen træffer skolen en begrundet afgørelse af, om ansøgeren kan optages. Afgørelsen skal bero på en helhedsvurdering

kan kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages uden at have bestået prøven. § 60. Samtalen efter § 59, stk. 1

3, bør som minimum afdække følgende forhold om ansøgeren: 1) Motivation for uddannelsen

lyst til læring. 2) Generel viden om forventninger

krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen. 3) Selvstændighed

ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsninger. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed

lavt fravær. 5) Samarbejdsevner. 6) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. 7) Praktisk erfaring fra fritidsjob eller lign. Adgangskurser §

1. Skolen fastsætter ansøgningsproces til adgangskurserne, herunder ansøgningsfrister. Informationen skal fremgå af skolens hjemmeside. §
2. En deltager på adgangskurserne kan kun påbegynde et fag én gang, men skolen kan i ganske særlige tilfælde give dispensation til endnu et forsøg, hvis skolen har en klar forventning om, at yderligere undervisning vil føre til det ønskede resultat. Stk.
3. Skolen kan udbyde fagene som både heltidsundervisning

deltidsundervisning. Heltidsundervisning udgør mindst 23 lektioner pr. uge. Skolen tilrettelægger undervisningsforløbet efter aftale mellem deltageren

skolen. § 63. Skolen gennemfører adgangskurserne i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk

kombinationsfag i erhvervsuddannelserne

adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Kapitel 8 Uddannelsesforløbet Personlig uddannelsesplan m.v. § 64. Skolen udarbejder sammen med eleven eller lærlingen

en eventuel oplæringsvirksomhed ved begyndelsen af grundforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. For elever uden uddannelsesaftale ved påbegyndelse af grundforløbet omfatter uddannelsesplanen alene grundforløbet. Eleven eller lærlingen, skolen

en eventuel oplæringsvirksomhed er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen

herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven eller lærlingen. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev eller lærling afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Stk.

1. For elever på grundforløbets
2. del, skal planen omfatte tre uddannelsesønsker. Stk.
3. Som grundlag for udarbejdelse af uddannelsesplanen for unge skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven eller lærlingen i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Kompetencevurderingen skal omfatte elevens eller lærlingens forudsætninger i forhold til den primært ønskede fagretning (grundforløbets
4. del

grundforløb plus) henholdsvis uddannelse (grundforløbets 2. del). Kompetencevurderingen skal give eleven eller lærlingen en klar forståelse af egne forudsætninger

behov

indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om uddannelsens indhold, mulighed for godskrivning

eventuelt behov for særlig støtte, jf. §

1. Stk.
2. Som grundlag for uddannelsesplanen for unge skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder

de krav, der stilles i uddannelserne, så den unge kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer

valg af undervisning. Skolen skal endvidere vejlede den unge om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i uddannelsesordningen, jf. § 4, stk. 4. Stk. 5. For ansøgere til erhvervsuddannelse for voksne (euv) fastsætter skolen i samarbejde med ansøgeren

en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan på grundlag af en kompetencevurdering, jf. § 66 v, stk. 2

3,

§ 66y i lov om erhvervsuddannelser.

Skolen vejleder i fornødent omfang ansøgeren

dennes eventuelle arbejdsgiver om kompetencevurderingen. Kompetencevurderingen består af: 1) en regelbundet vurdering af ansøgerens teoretiske

praktiske kompetencer ved anvendelse af regler for uddannelserne i almindelighed samt kriterier for fritagelse for skole-

oplæringsdele som følge af uddannelses-

erhvervserfaring, fastsat i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse,

2) en skønsmæssig vurdering af ansøgerens eventuelle yderligere teoretiske kompetencer på uddannelsens område. Stk.

1. Skolen træffer afgørelse om den samlede afkortning af elevens eller lærlingens uddannelsesforløb på grundlag af vurderingen i stk. 5, nr. 1, herunder om valg af uddannelsesforløb, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen træffer efter ansøgning fra eleven eller lærlingen tillige afgørelse om eventuel yderligere godskrivning af skoleundervisning på grundlag af vurderingen i stk. 5, nr. 2, set i forhold til uddannelsesmålene på hovedforløbet, jf. dog § 67, stk.
2. Det faglige udvalg træffer efter ansøgning fra eleven eller lærlingen afgørelse om eventuel yderligere afkortning af oplæringen på baggrund af ansøgerens eventuelle erhvervserfaring ud over den i stk. 5, nr. 1, omtalte. Stk.
3. Euv-elever eller –lærlinge modtager dokumentation for de kompetencer, skolen har anerkendt, jf. stk.
4. Af dokumentationen skal det fremgå, hvilken uddannelse dokumentationen angår

grundlaget for vurderingen. Hvis skolen ikke fuldt ud kan imødekomme ønske om anerkendelse af kompetencer, skal skolen begrunde sin afgørelse herom. En hel eller delvis negativ afgørelse kan ikke træffes uden, at skolen forinden har givet ansøgeren lejlighed til at udtale sig om de faktiske forhold, som ligger til grund for afgørelsen. Stk.

1. Når skolen modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan eller ajourført uddannelsesplan for parterne. Stk.
2. Hvis eleven eller lærlingen har en uddannelsesplan i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tages der udgangspunkt heri. Stk.
3. Skoler skal anvende et relevant studieadministrativt system til at oprette

ajourføre elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan. § 65. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven eller lærlingen planlægger at gennemføre, herunder: 1) grundforløbets varighed, begyndelses-

afslutningstidspunkt, 2) de skoleforløb eleven eller lærlingen skal gennemføre, 3) de oplæringsperioder eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. stk. 3

5, 4) eventuelle godskrivninger for skoleforløb

oplæringsperioder, 5) valg af valgfag, fag på højere niveau samt specialefag, jf. stk. 3, 6) oplysning om påbygning, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser,

valg af undervisning, der fører frem til erhvervsfaglig studentereksamen (eux), jf. § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, 7) oplysninger om eventuel individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Oplysningerne skal omfatte beskrivelse af mål

øvrige rammer for elevens eller lærlingens skoleundervisning

oplæring,

8) oplysning om eventuelt særligt forløb, herunder om eventuelle støttebehov mv., jf. §

1. Uddannelsesplanen kan med elevens samtykke indeholde følsomme personoplysninger, som er relevante for elevens mulighed for at gennemføre sin uddannelse. Stk.
2. For elever

lærlinge med uddannelsesaftale skal oplæringsvirksomheden: 1) sammen med eleven eller lærlingen udarbejde en plan for oplæringen i virksomheden i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen

2) medvirke ved valg af specialefag i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk. 3. For elever

lærlinge i ny mesterlære, jf. § 14, stk. 3, skal skolen vejlede parterne om uddannelsesforløbet

medvirke ved udarbejdelse af uddannelsesplanen, så vidt muligt inden uddannelsesaftalen indgås. Skolen skal påse, at reglerne om uddannelsen ikke er til hinder for, at uddannelsen kan indledes med grundlæggende praktisk oplæring. Uddannelsesplanen skal indeholde følgende: 1) Begyndelses-

afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring, jf. § 71, stk. 1

2. 2) Oplysning om hvilket hovedforløb

eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene

personlige kompetencer, eleven

lærlingen skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eller lærlingen eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring, jf. § 71, stk. 3. 4) Plan for kontakt mellem skole

oplæringsvirksomhed

den løbende bedømmelse af eleven eller lærlingen

skolens medvirken heri, jf. § 71, stk. 4. 5) Tidspunkt, lokalitet

fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven eller lærlingen i forløbet, jf. § 71, stk.

1. 6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet, jf. § 74, stk.
2. Stk.
3. For elever eller lærlinge i skoleoplæring skal uddannelsesplanen indeholde oplysninger af betydning for skoleoplæringen, herunder plan for oplæring. Stk.
4. For euv-elever eller -lærlinge angiver skolen i den personlige uddannelsesplan, hvilke teoretiske

praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, de oplysninger der er nødvendige for uddannelsesforløbet, jf. stk. 1-5,

det uddannelsesforløb, eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesplanen kan på grundlag af kompetencevurderingen af eleven eller lærlingen gå ud på, at eleven eller lærlingen indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve i uddannelsen. Stk. 6. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning, jf. § 51, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

§ 72. § 66.

Skolen skal stille kontaktlærere

mentorer til rådighed for de elever eller lærlinge, der har behov for støtte

vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes

mentorernes virksomhed. Stk.

1. Skolen skal sikre, at de elever eller lærlinge, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Stk.
2. Til elever eller lærlinge, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, skal skolen tilbyde støtte

vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning, herunder rammer for en koordinerende læsevejlederfunktion. Stk. 4. Skolen kan samarbejde med andre skoler

myndigheder om opgaverne efter stk. 1-3. Stk. 5. Uddannelses-

erhvervsvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, skal varetages af vejledere, der har gennemført de tre obligatoriske moduler samt et relevant valgmodul på diplomuddannelsen i uddannelses-

erhvervsvejledning, en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med studieretning i uddannelses-

erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i vejledning, jf. dog stk. 6

1. Stk.
2. Vejledning kan endvidere varetages af følgende: 1) Personer, som har mindst 5 års erhvervserfaring som vejleder

har gennemført en af følgende tidligere vejlederuddannelser: a) Skole-

/eller ungdomsvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, m.fl.).

1. b)Voksenvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse m.fl.).
2. c)Uddannelsen som uddannelses-

erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne (tidligere benævnt studievejledning) (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse). d) Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser

voksenuddannelsescentre (Undervisningsministeriet).

1. e)Grunduddannelsen for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (Undervisningsministeriet).
2. f)Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser - grundkursus

4 moduler (Undervisningsministeriet). 2) Personer, som har mindst 3 års erhvervserfaring som vejleder

før den 1. august 2008 har gennemført de tre basismoduler i diplomuddannelsen i uddannelses-

erhvervsvejledning. 3) Personer, som dokumenterer et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. Stk. 7. Skolen kan midlertidigt fravige uddannelseskravene i stk. 5

6 for allerede ansatte vejledere. Skolen kan tillige ved ansættelser fravige kravene, når det ikke er muligt at ansætte vejledere, der opfylder kravene. Skolen skal have en plan for, hvornår alle vejledere kan leve op til uddannelseskravene i stk. 5

1. Godskrivning §
2. Ved fastlæggelse af den undervisning eleven eller lærlingen skal gennemføre, skal eleven eller lærlingen have godskrevet, hvad eleven eller lærlingen har eksamensbeviser eller anden dokumentation for

elevens eller lærlingens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-6

i øvrigt efter kriterier fastsat i den enkelte uddannelsesordning

andre regler om godskrivning, herunder § 64, stk. 6

7 om euv. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser. Stk.

1. Reglerne om merit i de gymnasiale uddannelser finder anvendelse for merit i fag på gymnasialt niveau, når fagene indgår som led i et eux-forløb. Stk.
2. En elev eller lærling, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens eller lærlingens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af oplæringen. Stk.
3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven eller lærlingen får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven eller lærlingen deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Stk.
4. Skolen skal tilbyde eleven eller lærlingen undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven eller lærlingen fritages for. Stk.
5. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven eller lærlingen på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Stk.
6. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for lærlinge med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom. Stk.
7. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning,

på hvilket grundlag dette er sket. Uddannelsesbog § 68. Skolen forsyner eleven eller lærlingen med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde følgende: 1) De udstedte skolevejledninger

andre beviser for undervisning, eleven eller lærlingen har gennemført. 2) De erklæringer om oplæring, som oplæringsvirksomheden har udstedt. 3) Elevens eller lærlingens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens eller lærlingens uddannelse, jf. tillige stk. 2-

1. Stk.
2. Skolen skal sørge for, at uddannelsesbogen endvidere indeholder reglerne om uddannelsen, herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende skoleoplæring. Stk.
3. Eleven eller lærlingen indsætter kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale

eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. Endvidere indsætter eleven eller lærlingen beviser

anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger

erklæringer om oplæring. Eleven eller lærlingen bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres. Stk. 4. Eleven eller lærlingen indsætter eventuelle oplysninger om

dokumentation for oplæring i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Uddannelsesbogen er elevens eller lærlingens egen,

eleven eller lærlingen har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser

eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå

eventuelt bistå eleven eller lærlingen. Eleven eller lærlingen skal orientere oplæringsvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Kapitel 9 Skoleundervisningen Generelt § 69. Skolen fastlægger det pædagogiske, didaktiske

metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings-

arbejdsformer

systematik for anvendelse af metoder

strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. Skolens pædagogiske, didaktiske

metodiske grundlag skal være tilgængeligt på skolens hjemmeside. Stk. 2. Undervisningen skal gennem undervisningsdifferentiering m.v. tage hensyn til den enkelte elevs

lærlings faglige

personlige forudsætninger for at lære

skal være praksisrelateret for derved at styrke elevernes

lærlingenes evne til at forbinde teori

praksis. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven

lærlingen møde forskellige undervisnings-

arbejdsformer, herunder sådanne der sigter mod at fremme lysten

evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Stk. 3. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev eller lærling som fuldtidsundervisning,

elevens

lærlingens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold. Grundforløb

grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære) §

1. Skolen fastsætter, hvordan undervisningen i grundforløbene organiseres. Stk.
2. Undervisningen i grundforløbets
3. del skal tilrettelægges, så eleven eller lærlingen introduceres til en eller flere ønskede uddannelser. Elever uden uddannelsesaftale udfordres gennem hele deres grundforløb i deres valg gennem praksisnær afprøvning

kompetenceopbygning

sådan, at eleven orienteres om

møder andre relevante uddannelsesområder. § 71. Den grundlæggende praktiske oplæring (ny mesterlære), jf. § 14, stk. 3, inklusive eventuel skoleundervisning, varer normalt 1 år, der regnes fra begyndelsestidspunktet i henhold til uddannelsesaftalen

frem til kompetencevurderingen, jf. stk.

1. Stk.
2. Den praktiske oplæring, jf. stk. 1, skal bidrage til, at lærlingen opnår de erhvervsfaglige, almene

personlige kompetencer, som efter reglerne om uddannelsen er nødvendige for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet i den pågældende uddannelse. Til understøttelse af den praktiske oplæring kan der i forløbet indgå undervisning valgt fra det tilsvarende grundforløbs

1. del. Endvidere indgår undervisning fra det tilsvarende grundforløbs
2. del, der tjener til opfyldelse af myndighedskrav for, at lærlingen kan udføre bestemte arbejdsopgaver under oplæringen, hvis virksomheden ikke på anden måde sikrer lærlingen den tilsvarende undervisning, jf. tillige stk.
3. Endelig kan undervisning fra det tilsvarende grundforløbs
4. del flyttes til hovedforløbet. Stk.
5. Skolen skal i ny mesterlære vejlede virksomheden

lærlingen efter behov samt medvirke ved den løbende bedømmelse af lærlingen. Såfremt denne bedømmelse giver anledning hertil, skal skolen medvirke til revision af uddannelsesplanen, jf. § 64, stk. 1,

tilbyde eventuel undervisning, som måtte være nødvendig, for at lærlingen kan nå målene for den grundlæggende praktiske oplæring i henhold til uddannelsesplanen. Stk.

1. Skolen foretager i ny mesterlære sammen med oplæringsvirksomheden kompetencevurdering af lærlingen ved afslutningen af forløbet. Ved kompetencevurderingen afprøves, om lærlingen har opnået de nødvendige kompetencer, jf. stk.
2. Ved bedømmelsen anvendes betegnelserne »godkendt« eller »ikke godkendt«. Stk.
3. Som led i kompetencevurderingen, jf. stk. 4, løser lærlingen en praktisk opgave, udarbejdet af oplæringsvirksomheden

skolen i fællesskab. Den praktiske opgave tager udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring, jf. stk. 2. Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden, men kan eventuelt løses på skolen efter aftale mellem lærling, virksomhed

skole. Stk. 6. Den i stk. 5 nævnte opgave kan efter aftale mellem lærling, virksomhed

skole afløses af den i § 27 omhandlede prøve. § 72. Som led i den undervisning, der sigter mod, at eleven

lærlingen opnår samtlige kompetencemål, som eleven

lærlingen skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, skal skolen tilbyde vejledning, jf. § 66, stk. 5, samt vejledning om lærepladsmuligheder, relevante uddannelsesmuligheder

mobilitetsfremmende ydelser, samt orientere om retlige forhold mellem elever

lærlinge

oplæringsvirksomheder

om betingelserne for optagelse til skoleoplæring. Stk.

1. Ved vejledning om andre uddannelsesområder samarbejder skolen med andre myndigheder m.v., der administrerer relevante vejledningsordninger. §
2. Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis herfor. Stk.
3. Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven eller lærlingen har opnået, med angivelse af standpunkts- eller prøvekarakterer. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilket eller hvilke hovedforløb, henholdsvis studiekompetencegivende forløb i merkantile eux-forløb, eleven eller lærlingen vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse. Stk.
4. Hvis eleven eller lærlingen ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller eleven eller lærlingen afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning

eventuelle prøver, jf. stk.

1. Eleven eller lærlingen har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det. Stk.
2. Når et grundforløbs
3. del for lærlinge med uddannelsesaftale er opdelt i flere skoleperioder, udsteder skolen en skolevejledning til lærlingen efter afslutningen af den enkelte skoleperiode. Stk.
4. For lærlinge, der har gennemført grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 14, stk. 3, udsteder skolen efter kompetencevurderingen, jf. § 71, stk. 4

5, et bevis for gennemførelsen af forløbet, hvis lærlingen har opnået betegnelsen »godkendt«. Beviset træder i stedet for grundforløbsbevis. Beviset skal indeholde oplysninger om uddannelsesforløbet, herunder oplysning om den praktiske opgave, jf. § 71, stk. 5, samt eventuel skoleundervisning

eventuelle prøveresultater. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuel grundforløbsundervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet, jf. § 65, stk. 3, nr. 6,

§ 74, stk.

5. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke eller hvilket hovedforløb

specialer beviset giver adgang til. Stk. 6. Hvis bevis efter stk. 5 ikke kan udstedes, gælder de almindelige regler om udstedelse af skolevejledning, jf. § 87, idet det i forbindelse med revision af lærlingens personlige uddannelsesplan i samråd mellem skole, lærling

virksomhed fastlægges, hvordan lærlingen kan nå målene inden

1. skoleperiode i hovedforløbet. Undervisningen i hovedforløbet §
2. Skolen gennemfører undervisningen i overensstemmelse med reglerne for den enkelte uddannelse

uddannelsesordning, jf. dog stk. 6. Skoleundervisningen skal i vekseluddannelser tilrettelægges med vægt på at styrke elevernes

lærlingenes evne til at koble teori

praksis. Stk. 2. Et valgfrit specialefag vælges af eleven eller lærlingen

oplæringsvirksomheden under uddannelsesforløbet inden for rammerne i reglerne om uddannelsen. Valget sker inden for en af skolen fastsat frist for valg eller eventuelt omvalg efter reglerne om uddannelsen. Valget eller omvalget skal finde sted inden for det første år af elevens eller lærlingens uddannelsesforløb efter grundforløbet, hvis ikke andet er fastsat i uddannelsesordningen. Fristen kan fraviges for elever i skoleoplæring. Elevens eller lærlingens valg af specialefag skal fremgå af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan. Stk. 3. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler

institutioner de specialefag, der er bundet til specialer i uddannelsen. Skolen udbyder endvidere valgfri specialefag, der er knyttet til uddannelsen, i et sådant omfang, at elev eller lærling

virksomhed sikres et bredt valggrundlag. Stk. 4. Skolen skal give eleven eller lærlingen

virksomheden mulighed for at vælge valgfri specialefag ved andre skoler eller institutioner. Stk.

1. For lærlinge, hvor grundforløbet helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring, (ny mesterlære), omfatter undervisningen i hovedforløbet tillige undervisning, der i henhold til beviset for gennemførelsen af ny mesterlære, jf. § 73, stk. 5, er flyttet fra det tilsvarende grundforløb til hovedforløbet. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres som led i lærlingens ordinære skoleundervisning i hovedforløbet. Stk.
2. For elever eller lærlinge, der modtager skoleundervisning efter reglerne i § 66 e, i lov om erhvervsuddannelser, kan skolen fravige reglerne om den enkeltes uddannelse med hensyn til sammenhængen mellem skole-undervisning

oplæring. Kapitel 10 Deltagelse i skoleundervisningen § 75. Eleverne

lærlingene skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen

elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Eleverne

lærlingene skal følge skolens studie-

ordensregler, jf. §

1. §
2. Eleverne

lærlingene kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom

af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Stk.

1. Skolen kan i særlige tilfælde efter elevens eller lærlingens anmodning bevilge en kortvarig undervisningsfrihed, hvis skolen skønner, at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål. For elever eller lærlinge med uddannelsesaftale træffes afgørelsen efter forhandling med oplæringsvirksomheden. §
2. Skolen kan udelukke en elev eller en lærling fra fortsat undervisning, jf. § 50, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
3. En elev eller lærling kan kun udelukkes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 3,

§ 66, forgæves har været forsøgt.

For elever eller lærlinge med uddannelsesaftale skal skolen endvidere følge fremgangsmåden efter § 82, stk. 2

1. Stk.
2. Skolen afgør ud fra karakteren

graden af forsømmelserne eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at undgå at udelukke eleven eller lærlingen, herunder de foranstaltninger, der er nævnt i § 66, samtaler

sanktioner fastsat i skolens studie-

ordensregler, jf. stk. 4

1. Stk.
2. Skolen fastsætter i sine studie-

ordensregler, jf. § 55, hvilke sanktioner skolen kan træffe afgørelse om at iværksætte over for elever eller lærlinge, som har overtrådt reglerne. Sanktionerne kan være advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold, overflytning til anden skole

kombinationer heraf. Stk. 5. Skolen kan ud over de sanktioner, der er nævnt i stk. 4, i sine regler om orden

samvær, jf. § 55, stk. 2, nr. 7, fastsætte regler om, at skolen kan tilbageholde elevens eller lærlingens private genstande, herunder mobiltelefon

lignende kommunikationsmiddel,

at tilbageholdelsen kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Skolens iværksættelse af tilbageholdelse forudsætter, at tilbageholdelsen sker af praktiske

pædagogiske grunde

tilbageholdelsen må normalt vare højst et døgn. Skolens iværksættelse af en tilbageholdelse forudsætter, at eleven eller lærlingen afleverer genstanden til skolen. Eleven eller lærlingen er forpligtet til umiddelbart at aflevere den eller de genstande, som skolen har besluttet at tilbageholde, til skolen. Hvis eleven eller lærlingen ikke opfylder denne forpligtelse, kan skolen træffe beslutning om at iværksætte en relevant sanktion herfor. Dette fritager dog ikke eleven eller lærlingen fra pligten til at aflevere genstanden. Stk. 6. Skolen skal registrere de anvendte foranstaltninger, jf. stk. 4

5, for den enkelte elev eller lærling. Stk. 7. Hvis en elev eller lærling udelukkes af skoleundervisningen,

udelukkelsesgrunden kun angår valgfri supplerende undervisning, kan udelukkelsen kun omfatte denne. § 78. Findes en elev eller lærling at have gjort sig skyldig i særlig grov forseelse,

må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven eller lærlingen hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet. § 79. Når en elev eller lærling har forsømt al undervisning i længere tid,

skolen forgæves har udfoldet rimelige bestræbelser på at komme i kontakt med eleven eller lærlingen, kan skolen betragte eleven eller lærlingen som udmeldt. Skolen skal dog forinden kontakte elevens eller lærlingens eventuelle oplæringsvirksomhed

inddrage denne i sine overvejelser. Skolen skal give oplæringsvirksomheden meddelelse

søge at give eleven eller lærlingen meddelelse om udmeldelsen ved almindeligt

rekommanderet brev. §

1. For elever eller lærlinge, der er undergivet forældremyndighed, sendes eventuelle skriftlige meddelelser til forældremyndighedens indehaver med kopi til eleven eller lærlingen. §
2. Skolen kan indkalde elever eller lærlinge til et fornyet skoleophold ved sygdom eller andet fravær. Stk.
3. For elever eller lærlinge, der har gennemført et fornyet skoleophold, kan uddannelsestiden forlænges, jf. §§ 58

59 i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Skolen kan hjemsende eleven eller lærlingen

indkalde eleven eller lærlingen til et fornyet skoleophold, hvis eleven eller lærlingen har været fraværende fra undervisningen i et sådant omfang, at eleven eller lærlingen ikke har fået et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. § 82. Når skolen udelukker en elev eller lærling fra fortsat undervisning, skal skolen over for eleven eller lærlingen

den eventuelle indehaver af forældremyndigheden samt oplæringsvirksomheden skriftligt angive, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret,

give oplysning om klagereglerne. Med hensyn til disse afgørelser finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring

klagevejledning tilsvarende anvendelse. Stk. 2. For elever

lærlinge med uddannelsesaftale kan afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole kun træffes efter forhandling med oplæringsvirksomheden. Stk.

1. Skolen underretter virksomheden om de afgørelser, der er omtalt i stk. 2, samt om skriftlige advarsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning for elevens eller lærlingens muligheder for at gennemføre uddannelsesforløbet. §
2. En elev eller lærling er udelukket fra fortsat undervisning, når skolen har givet skriftlig meddelelse herom til eleven eller lærlingen

til eventuel indehaver af forældremyndighed. §

1. Ved udelukkelse fra fortsat undervisning bortfalder en eventuel uddannelsesaftale, jf. § 62 i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesaftalen bortfalder ikke, når eleven eller lærlingen er midlertidigt hjemsendt til virksomheden. Kapitel 11 Oplæringen §
2. Oplæringsvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse

på grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre oplæringen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre oplæringen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en plan for oplæringen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art

produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom. Stk.

1. I den første oplæringsperiode sætter virksomheden eleven eller lærlingen ind i de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen. Eleven eller lærlingen skal opnå sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion. Stk.
2. I de oplæringsperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden tilrettelægges, så skoleundervisning

oplæring supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb. Stk. 4. Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad

kompleksitet, så eleven eller lærlingen ved afslutningen af den sidste oplæringsperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet. Stk. 5. Virksomheden skal over for eleven eller lærlingen indskærpe nødvendigheden

forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav

regler vedrørende personlig sikkerhed

sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes,

at arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser efterleves. Stk.

1. Reglerne om oplæringsvirksomhedens gennemførelse af oplæringen finder tilsvarende anvendelse for skolen, når oplæringen gennemføres som skoleoplæring. Kapitel 12 Bedømmelse, beviser m.v. Bedømmelse §
2. Skolen foretager løbende en bedømmelse af elevens eller lærlingens præstationer under hele elevens eller lærlingens uddannelse. Bedømmelsen foretages i henhold til skolens bedømmelsesplan, jf. § 54, stk. 1, nr.
3. Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven eller lærlingens

give grundlag for udstedelse af skolevejledning. Stk. 2. Skolen skal give elever eller lærlinge på eux-forløb løbende fremadrettet evaluering af undervisningen i fag på gymnasialt niveau på en måde, der giver dem viden om deres faglige standpunkt

om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringen skal desuden belyse, hvordan eleverne

lærlingene kan udvikle deres evne til at reflektere over egne læreprocesser

læreprocesser i samarbejde med andre. Stk. 3. Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens eller lærlingens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Ved eksamen finder bekendtgørelse om prøver

eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser anvendelse. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i §§ 47

48. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter

indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.

1. pkt. gælder ikke for grundforløbsprøven. Stk.
2. Ved undervisningens afslutning meddeles standpunktskaraktererne til eleven eller lærlingen, inden elevens eller lærlingens deltagelse i prøver i faget. Såfremt et fag ikke er afsluttet, når skoleperioden afsluttes, gives en vurdering. Vurderingen kan have form af en delkarakter. Stk.
3. I alle gymnasiale fag i eux-forløb gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs

lærlings opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt

metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med de regler herom, der gælder for de gymnasiale uddannelser. Standpunktskarakterer for gymnasiale fag gives i henhold til § 23 i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Stk. 6. Bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse finder anvendelse ved karaktergivningen. Skolevejledning § 87. Skolen udsteder en vejledning til eleven eller lærlingen

oplæringsvirksomheden (skolevejledning) efter afslutningen af det enkelte skoleophold, hvis bevis for adgangsgivende grundforløb eller skolebevis ikke kan udstedes, jf. dog stk.

1. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens eller lærlingens uddannelsesplan. Stk.
2. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven eller lærlingen. I skolevejledningen udtrykkes elevens eller lærlingens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan. For elever eller lærlinge i en individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser udtrykkes elevens eller lærlingens standpunkt dog i forhold til de fastsatte mål i elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan. Stk.
3. I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eller lærlingens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning

for supplerende oplæring i oplæringsvirksomheden. Stk. 4. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven eller lærlingen

oplæringsvirksomheden. Stk. 5. Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev eller lærling, skole, uddannelse, speciale

skoleperiode. Erklæring om oplæring § 88. Ved afslutningen af en oplæringsperiode forud for en skoleperiode, udsteder oplæringsvirksomheden en erklæring om oplæring. Erklæringen om oplæring udstedes til eleven eller lærlingen

til skolen. Stk. 2. Erklæringen om oplæring afgives af virksomheden i samarbejde med eleven eller lærlingen

skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder

funktioner eleven eller lærlingen har været beskæftiget med i virksomheden, om eleven eller lærlingen har nået målene for oplæringsperioden

angivelse af virksomhedens vurdering af elevens eller lærlingens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning

oplæring. Stk.

1. Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for erklæringerne om oplæring. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk.
2. Erklæringen om oplæring skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev eller lærling, virksomhed, oplæringsperiode, uddannelse

speciale. Stk.

1. Ved afslutning af en oplæringsperiode med skoleoplæring udstedes erklæringen om oplæring af skolen. Skolebevis m.v. §
2. Når eleven eller lærlingen har gennemført den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse, herunder bestået den afsluttende prøve i skoleundervisningen, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen

indberetter, jf. beviset, oplysninger om elevens eller lærlingens karakterer

anden bedømmelse til den nationale eksamensdatabase, jf. § 92, stk. 4. Skolebevis udstedes digitalt til eleven eller lærlingen, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Beviset sendes til elevens eller lærlingens e-Boks. Det faglige udvalg

oplæringsvirksomheden underrettes om udstedelsen af beviset. Stk.

1. I henhold til reglerne om den enkelte uddannelse kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven eller lærlingen har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag. Stk.
2. Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om prøver

eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog. Stk.

1. Eleven eller lærlingen kan efter anmodning vederlagsfrit modtage en bekræftet udskrift af det digitale skolebevis fra skolen. Stk.
2. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven eller lærlingen krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen. Stk.
3. For elever eller lærlinge, der ikke har afsluttet oplæringen, kan skolen i erklæring til eleven eller lærlingen

oplæringsvirksomheden anføre skolens vurdering af elevens eller lærlingens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning

for supplerende oplæring i oplæringsvirksomheden, hvis skolen finder behov for det. §

1. Bevis for gennemførelse af grundforløb udstedes efter §
2. Stk.
3. Ved afslutning af påbygning udsteder skolen bevis herfor til eleven eller lærlingen

oplæringsvirksomheden. Afsluttende erklæring om oplæring §

1. Når oplæringstiden i virksomheden er afsluttet, udsteder oplæringsvirksomheden en erklæring herom (den afsluttende erklæring om oplæring). Hvis flere oplæringsvirksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen, udsteder hver af oplæringsvirksomhederne en afsluttende erklæring om oplæring. I disse tilfælde underretter oplæringsvirksomheden den eventuelt følgende virksomhed i uddannelsesforløbet om udstedelsen af erklæringen om oplæring. Stk.
2. Erklæringen udstedes til eleven eller lærlingen, skolen

det faglige udvalg. Stk. 3. Erklæringen skal indeholde følgende: 1) Betegnelse for uddannelsen, herunder eventuelt speciale, profil eller lignende. 2) Angivelse af oplæringsvirksomhed

oplæringsperioder. Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven eller lærlingen har været udstationeret

i hvilke perioder. 3) Oplæringsvirksomhedens underskrift. Stk. 4. Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende erklæringer om oplæring

forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk.

1. Den afsluttende erklæring om oplæring skal efter det faglige udvalgs bestemmelse indeholde oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve. Stk.
2. Hvis oplæringen afbrydes, har eleven eller lærlingen krav på at modtage erklæring om oplæring for den gennemførte del af oplæringen. Erklæringen om oplæring udformes i overensstemmelse med den formular, der er fastsat i bilag
3. Stk.
4. Hvis oplæringen afsluttes som skoleoplæring, udstedes den afsluttende erklæring om oplæring af skolen. Uddannelsesbevis §
5. Uddannelsesbevis udstedes til eleven eller lærlingen, når skolebevis

afsluttende erklæring om oplæring er udstedt,

eventuel svendeprøve uden for skoleundervisningen er bestået, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.

1. Det fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. Når skolen udsteder uddannelsesbeviset, udstedes beviset digitalt til elevens eller lærlingens e-Boks. Når det faglige udvalg udsteder uddannelsesbeviset (svendebrev), udstedes beviset i papirformat til eleven eller lærlingen. Stk.
2. Den instans, der udsteder uddannelsesbeviset, skal underrette det faglige udvalg henholdsvis skolen om uddannelsesbeviset. Når uddannelsesbeviset (svendebrev) udstedes af det faglige udvalg, skal det faglige udvalg underrette skolen om bevisets indhold via et pdf-dokument eller tilsvarende dokument med henblik på skolens indberetning til den nationale eksamensdatabase, jf. stk.
3. Stk.
4. Skolen skal via skolens studieadministrative system indberette følgende til den nationale eksamensdatabase: 1) oplysninger, jf. beviset, 2) om elevens eller lærlingens prøveresultater

oplysninger om den gennemførte uddannelse, jf. § 93, stk. 1

2,

3) oplysning om udstedende myndighed

underskriver af beviset. Stk.

1. Eleven eller lærlingen kan efter anmodning vederlagsfrit modtage en bekræftet udskrift af det digitale uddannelsesbevis fra skolen. Stk.
2. For den erhvervsfaglige studentereksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder § 5, stk. 2-4,

§ 7, stk.

3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

regler fastsat i medfør af lovens § 7, stk.

1. §
2. Uddannelsesbeviset udstedes efter bekendtgørelse om prøver

eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog,

skal i øvrigt indeholde følgende: 1) Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale

eventuel profil. 2) Henvisning til skolebevis

afsluttende erklæring om oplæring. 3) Erklæring om at eventuel svendeprøve er bestået samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter. Stk. 2. De øvrige oplysninger, som efter bekendtgørelse om prøver

eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser. Stk. 3. Udstederen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter afslutningen af uddannelsen. Kapitel 13 Uddannelsesaftaler Indgåelse

registrering af uddannelsesaftaler m.v. § 94. Elev eller lærling

oplæringsvirksomhed indgår aftale om gennemførelse af uddannelse (uddannelsesaftale) efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser. Aftalen indhold skal være i overensstemmelse med indholdet af den formular, der er fastsat i bilag 3. Blanketter, som opfylder kravene til formularen i bilag 4, til brug for indgåelse af uddannelsesaftaler, er tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside. Andre blanketter, som opfylder kravene, kan

så anvendes. Skolerne tilbyder bistand ved aftalens indgåelse. Stk.

1. Eleven eller lærlingen vælger speciale eller trin ved indgåelse af uddannelsesaftalen, med mindre andet er fastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen. Stk.
2. Uddannelsesaftale om erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, kan omfatte hele elevens eller lærlingens uddannelsesforløb eller den indledende kompetencevurdering med tilhørende opstilling af en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. Stk.
3. Uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne kan indgås uden oplæringsperioder, hvis elevens eller lærlingens uddannelsesforløb efter dennes personlige uddannelsesplan ikke vil omfatte oplæring. Stk.
4. Hvis samme elev eller lærling

samme virksomhed én gang har indgået en kort uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, kan det faglige udvalg undtagelsesvis godkende yderligere en kort uddannelsesaftale mellem samme elev eller lærling

samme virksomhed, hvis elevens eller lærlingens muligheder for at blive fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt. §

1. Når uddannelsesaftalen er indgået, jf. § 94, sender virksomheden straks aftalen til den skole, eleven eller lærlingen efter aftale med virksomheden ønsker at blive optaget på. Stk.
2. Hvis den ønskede skole ikke kan optage eleven eller lærlingen, sender skolen straks aftalen til en skole, hvor eleven eller lærlingen kan optages. Elev eller lærling

virksomhed underrettes samtidig herom. Skolen oplyser tillige, om uddannelsen udbydes ved andre skoler. § 96. Den skole, hvor eleven eller lærlingen skal optages, undersøger ved modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændigt udfyldt

underskrevet. Stk.

1. Skolen registrerer uddannelsesaftalen, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven eller lærlingen kan optages, jf. §
2. 2) Aftalen omfatter alle uddannelsens oplærings-

skoleperioder eller mindst en hel skoleperiode

mindst en del af en oplæringsperiode i hovedforløbet i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen, jf. dog § 94

bilag 10, samt i overensstemmelse med § 48, stk. 1,

1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. 3) Aftalen er i overensstemmelse med §§ 104-108, hvis det er en kombinationsaftale. 4) Aftalen er i overensstemmelse med reglerne om godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen. 5) Det faglige udvalg har godkendt eventuelle særbestemmelser i aftalen, jf. § 98, stk.
2. 6) Den i aftalen fastsatte løn er i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser. 7) Eventuelt spørgsmål om godkendelse af virksomheden som lærested er afklaret, jf. §
3. Stk.
4. Uddannelsesaftaler indgået efter § 66 f i lov om erhvervsuddannelser registreres på tilsvarende måde. Skolen undersøger, om begrænsninger i aftaler om delvis oplæring efter § 66 f, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, er overholdt. §
5. I forbindelse med registreringen undersøger skolen, om virksomheden er godkendt af det faglig