← Danmark

lta/2025/1702

BEK H#LOKDOK04 B B20250170205 CQ003453 254204 Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg 2025 2025-12-17 2025-12-17 2026-02-10 Valid 1702 Lovtidende A 2025-12-17 A20260025729 2026-02-09 Bekendtgørelse a

§ 3, når anlæggene er i overensstemmelse med ISO 16924 og EN 1473.

§ 27. CNG-anlæg, herunder fastsættelse af design, etablering, eftersyn, drift og vedligehold af de pågældende anlæg, formodes at være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf.

§ 3, når anlæggene er i overensstemmelse med ISO 16923.

§ 28. Flaskegas-tankstationer, herunder design, etablering, eftersyn, drift og vedligehold af de pågældende anlæg, formodes at være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf.

§ 3, når anlæggene er i overensstemmelse med DS/EN 14678-2.

§

  1. Der kan anvendes andre anerkendte normer eller standarder med et tilsvarende sikkerhedsniveau for anlægstypen, end de i §§ 26-28 nævnte. §
  2. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til brint, herunder design, fremstilling, konstruktion og drift af de pågældende anlæg formodes af være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf.

§ 3, når anlæggene er overensstemmelse med senest gældende version af ASME B31.

12 Hydrogen Piping and Pipelines. Stk.

  1. I tilfælde, hvor det er påkrævet efter anden lovgivning at anvende danske eller europæiske standarder, skal disse anvendes fremfor de normer, der henvises til i ASME B
  2. 12 Hydrogen Piping and pipelines. Stk.
  3. Udover stk. 2, kan der i stedet for de amerikanske normer og standarder, der henvises til i ASME B
  4. 12 Hydrogen Piping and Pipelines, anvendes internationale og europæiske anerkendte normer og standarder, når tilsvarende sikkerheds- og konstruktionsniveau kan opnås. §
  5. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til naturgas og anden metanbaseret gas m.v., herunder design, fremstilling, konstruktion og drift af de pågældende rørledninger, formodes at være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf.

§ 3

, når anlæggene er i overensstemmelse med senest gældende version af ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems. Stk.

  1. I tilfælde, hvor det er påkrævet efter anden lovgivning at anvende danske eller europæiske standarder, skal disse anvendes fremfor de normer, der henvises til i ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems. Stk.
  2. Udover stk. 2, kan der i stedet for de amerikanske normer og standarder, der henvises til i ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems, anvendes internationale og europæiske anerkendte normer og standarder, når tilsvarende sikkerheds- og konstruktions niveau kan opnås. Kapitel 5 Konstruktion af gasanlæg §
  3. Gasanlæg skal sikres mod påkørsel, overlast, anden udefrakommende beskadigelse og vejrpåvirkninger. §
  4. Gasanlægs placering skal tage højde for passende afstand til omkringværende personer, husdyr og ejendom. §
  5. Udføres eller idriftsættes et gasanlæg af flere aktører i fællesskab eller via delentrepriser, skal ejerens dokumentation indeholde en beskrivelse af ansvarsfordelingen blandt aktørerne, der håndterer de gastekniske dele, så der er en ansvarshavende for alle dele af anlægget. §
  6. Gasanlæg skal forsynes med tilstrækkelig potentialudligning. §
  7. På gasanlæg, som indeholder brint, skal der laves en analyse af tryksvingninger i systemet og deres påvirkning af materialernes levetid. §
  8. Ejeren af et gasanlæg skal sikre, at der fastsættes og opretholdes relevante procedurer for konstruktion af gasanlægget. §
  9. Ejeren af et gasanlæg skal sikre sig, at der fastsættes og opretholdes relevante procedurer, der sikrer sporbarhed af de materialer, der indgår i gasanlægget og bidrager til trykindeslutningen. Stk.
  10. Procedurerne efter stk. 1 skal identificere materialerne fra modtagelsen, gennem etableringen til og med den afsluttende prøvning af gasanlægget. §
  11. Ejeren skal sikre, at der foreligger materialedokumentation for anvendte materialer, der bidrager til trykindeslutningen. Stk.
  12. For metalliske materialer skal der foreligge materialedokumentation i henhold til DS/EN
  13. Stk.
  14. For rør og komponenter i stål skal der foreligge materialedokumentation i henhold til inspektionsdokument type 3.
  15. i DS/EN
  16. Stk.
  17. For kritiske komponenter og rørledninger med væsentlig indvirkning på rørledningens evne til at undgå eller begrænse større uheld skal der foretages en evaluering til at afgøre, om det er hensigtsmæssigt at anvende materialer med materialedokumentation i henhold til inspektionsdokument type 3.
  18. i DS/EN
  19. Stk.
  20. For boltmaterialer, pakningsmaterialer og for instrumentrør og¬stålfittings med diameteren DN 25 eller mindre skal der foreligge materialedokumentation i henhold til inspektionsdokument type 2.
  21. i DS/EN
  22. §
  23. Der skal udføres periodisk eftersyn på værktøj og andet udstyr, der anvendes i forbindelse med konstruktion af gasanlæg. Stk.
  24. Det periodiske eftersyn skal udføres efter fabrikantens anvisninger eller oftere, hvis der er identificeret et behov for dette. §
  25. Ejeren skal sikre, at sammenføjning af rør og komponenter på gasanlægget planlægges, udføres og efterprøves ved en relevant og anerkendt metode, der sikrer et tilstrækkeligt kvalitetsniveau før, under og efter sammenføjningsarbejdet. §
  26. Ejeren skal sikre, at der før svejsearbejdet påbegyndes og for enhver anvendt svejseproces foreligger en svejseprocedure og en procedure for reparationssvejsninger godkendt som en akkrediteret ydelse af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed. Procedurerne skal omfatte de dimensioner, godstykkelser, materialer og svejsningstyper, der skal udføres. Stk.
  27. Der kan anvendes standard svejseprocedure for svejsning i stål med et designtryk på mindre end 0,5 bar. §
  28. Svejsepersonel skal have et anerkendt svejse- eller operatørcertifikat udstedt af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed, dækkende for de svejseprocesser, tilsatsmaterialegrupper, dimensioner, godstykkelser og svejsningstyper, som anvendes. §
  29. Under svejsearbejdet skal ejeren sikre overholdelse af de fastsatte svejseprocedurer og at svejseprocessen overvåges med passende intervaller, der er jævnt fordelt over produktionsperioden under hensyntagen til gasanlæggets dimensioner, svejseprocedurer, svejsere og svejsesituationer. §
  30. Rørsamlinger skal udføres efter egnede standarder, og relevant dokumentation for efterlevelsen skal udarbejdes. Stk.
  31. Samlinger skal udføres af personale, der har de fornødne kvalifikationer til at udføre samlingerne. §
  32. Relevant dokumentation for fremstilling af gasanlægget skal opbevares tilgængeligt i hele gasanlæggets levetid. Kapitel 6 Ventilation og detektion §
  33. Der skal sikres tilstrækkelig ventilation ved et gasanlæg, eventuelt suppleret af gasdetektion, der tager hensyn til gassens egenskaber, når der kan opstå en ophobning af brandbare eller giftige gasser. Der må ikke på noget tidspunkt kunne forekomme en koncentration af gas, der kan medføre en risiko for forgiftning eller antændelse af gassen. Stk.
  34. Den tilstrækkelige ventilation skal udføres i overensstemmelse med bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder og bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. §
  35. Ved placering af trykforøgere eller kompressorer i produktionsanlæg og fyldestationer skal ventilationen udføres i henhold til § 47, stk.
  36. Stk.
  37. Trykforøgere eller kompressorer til gas på over 4 bar skal placeres i et særskilt rum eller udendørs. Kapitel 7 Styring, regulering og overvågning af gasanlæg §
  38. Gasanlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem skal være opbygget, så alle anlægsafsnit, der indgår i gasanlægget, er effektivt overvågede og styrede. Stk.
  39. Ejeren af gasanlægget skal sikre, at der tages passende hensyn til sikkerhed og pålidelighed af systemer til styring, regulering og overvågning af hele gasanlægget, der kan have indflydelse på risikoen for større uheld på anlægget. §
  40. Der skal etableres fastfortrådet sikkerhedssystemer, som uafhængigt af styrings-, regulerings- og overvågningssystem overvåger sikkerhedsteknisk kritiske komponenter, der indgår i gasanlægget, jf. dog stk.
  41. Stk.
  42. Der kan anvendes programmerbar sikkerheds PLC eller andet udstyr af tilsvarende karakter som alternativ til fastfortrådet sikkerhedsudstyr. §
  43. Det skal sikres og dokumenteres, at der ikke er mulighed for fjerntilkobling til gasanlæggets sikkerhedskreds. Stk.
  44. Der kan foretages kontrolleret fjernkobling, når fjernkoblingen ikke vedrører den gastekniske sikkerhedskreds. §
  45. Ejeren af anlægget skal sikre, at enhver, der færdes på eller nær ved gasanlægget, instrueres om sikkerhedsmæssig korrekt adfærd. §
  46. Ejeren af et anlæg skal sikre, at uvedkommende ikke kan få adgang til gassikkerhedsmæssigt kritiske dele af gasanlægget. §
  47. Ejeren skal sikre, at gasanlæg af sig selv kan bringes i sikker tilstand på forsvarlig vis, hvis der opstår unormale tilstande eller beredskabssituationer. Stk.
  48. Gasanlægget skal, hvis det er nødvendigt for den konkrete tilstand eller beredskabssituation, nedblæses, og energiforsyningerne skal kunne lukkes ned med undtagelse af forsyning til sikkerhedssystemer. Kapitel 8 Gasfakkel §
  49. Anvendelse af gasfakkel må ikke være til fare for personer, husdyr eller ejendom. §
  50. Gasfakler skal være egnede og beregnet til anvendelse på det specifikke gasanlæg. Stk.
  51. Gasfakler skal være egnede og beregnet til at afbrænde de varierende gaskvaliteter og mængderne af disse, der håndteres på gasanlægget. §
  52. Ved opstilling af gasfakkel skal der tages hensyn til sikkerhedsafstande til andre anlægsdele, andre anlæg, skel og personers ophold inden- og udenfor gasanlægget i henhold til fabrikantens henvisninger. §
  53. Gasfaklen skal være bestykket med følgende udstyr: 1) Manuel afspærringsventil. 2) Gasfilter. 3) Gastryksregulator. 4) Trykbegrænsende ventil, der sikrer at trykket ikke på noget tidspunkt kan overstige faklens maksimalt tilladelige driftstryk. Sikkerhedsanordningen skal være en sikkerhedsafspærringsventil, og den kan være sammenbygget med gastryksreguleringsenheden under forudsætning af, at regulerings- og sikkerhedsfunktionen er uafhængig af hinanden. 5) To automatiske sikkerhedsafspærringsventiler af klasse A i DS/EN
  54. 6) Sikring mod tilbagebrænding. 7) Høj og lav gastryksovervågning. 8) Separat nødstop. 9) Faklen skal ved mekanisk tilførsel af forbrændingsluft sikres mod tilbagestrømning af luft til gassystemet og være udstyret med lufttryksovervågning. 10) Flammeovervågning og automatisk tændingsmekanisme, der skal indgå i anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem. Kapitel 9 Særkrav til visse typer af gasanlæg Særligt for biogasproduktionsanlæg og affaldsdeponigasanlæg §
  55. Ejeren skal sikre, at reaktortanke er designet til den forventede biomasse og gassammensætning. §
  56. Der må ikke fremføres urenset biogas til rørledninger med et designtryk på 4 bar eller derover. §
  57. Ejeren skal sikre at reaktortanke og gaslagertanke er beskyttet mod overtryk og vakuum. §
  58. Arealet på reaktortankens overflodsrør skal være tilstrækkeligt til at forhindre skade på reaktortanken i forbindelse med en hurtig skumudvikling af biomassen i tanken. §
  59. Ejeren skal ved anvendelse af dobbeltduge sikre, at der ikke kan ske udslip af gas i en koncentration højere end 5 pct. af nedre eksplosionsgrænse ved en kontinuerlig måling mellem dugene. Stk.
  60. Det skal føre til nedlukning af gasanlægget, hvis der opstår højere koncentrationer end anført i stk.
  61. Stk.
  62. Der skal udarbejdes procedure for driftspersonalets reaktion ved gaskoncentrationer højere end 5 % af nedre eksplosionsgrænse mellem dugene, for at bringe hele anlægget fra usikker til sikker tilstand. §
  63. Ejeren skal sikre, at der i svovlrensningsanlæg, hvor der tilsættes atmosfærisk luft eller ilt, ikke kan opstå en eksplosiv blanding. Stk.
  64. Svovlrensningsanlægget skal sikres med to uafhængige sikkerhedsanordninger, der individuelt sikrer afbrydelse af gastilførslen til svovlrensningsanlægget. Stk.
  65. Svovlrensningsanlægget skal være forsynet med iltdetektor, der kan give signal til de i stk.
  66. angivne sikkerhedsanordningerne om afbrydelse af gasforsyningen. §
  67. Afvises gassen fra opgraderingsanlægget og føres tilbage i systemet, skal det sikres, at tilsluttede gasinstallationer eller gasanlægget ikke påvirkes negativt af den tilbageførte gas. Særligt for forgasnings- og pyrolyseanlæg §
  68. Brændselsindføring i reaktoren skal være sikret mod tilbagebrænding og iltindtrængning. §
  69. Køling af indføringssystem til brændsel må ikke medføre, at der kan opstå en trykstigning i enheden, som overstiger det tryk enheden er dimensioneret til. §
  70. Reaktoren skal være konstrueret, så der sikres mod eksplosionsfarlige tilstande i enheden. Stk.
  71. Reaktoren skal endvidere være konstrueret, så den kan modstå eksplosion. §
  72. Der må ikke ske udslip af gas ved askeudmadning eller brændselsindføring. §
  73. Gasfyrede opstarts- og hjælpebrændere til forgasnings- og pyrolyseanlæg skal designes og installeres i henhold til bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer og skal indgå i anlæggets drifts- og vedligeholdelsesplan, jf. §
  74. Særligt for gasanlæg i forbindelse med infrastruktur §
  75. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur omfatter kompressoranlæg, måle- og reguleringsanlæg, behandlingsanlæg, gaslagre, modtage- og afsendelsesanlæg til rense og inspektionsværktøjer m.v. §
  76. Under det rum eller sted, hvor gastryksregulator- og målerinstallationer befinder sig, må der ikke være rum, hvor gulvoverfladen langs nogen væg ligger lavere end terrænet udenfor. Stk.
  77. Bygningskonstruktioner med hulrum, hvor gas kan akkumuleres, er ikke tilladt. §
  78. Sammenføjninger, der er en del af gasanlægget og bidrager til trykindeslutningen, skal inspiceres ved en ikke-destruktiv testning. Stk.
  79. Ikke-destruktiv test skal udføres ved en metode eller flere metoder, der er tilstrækkelig til at indikere defekter, der kan have indflydelse på gasanlæggets integritet. Stk.
  80. Ikke-destruktiv test skal udføres af personale, der er certificeret i henhold til DS/EN ISO 9712 for den udførte prøvning, udstedt af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed. §
  81. Væggene på et gasanlæg skal kunne modstå et anlægsspecifikt indvendigt overtryk ved uheld. Tagkonstruktionen skal udføres som en let konstruktion eller med eksplosionslemme fortrinsvis af ubrandbare materialer. Stk.
  82. Lette tagkonstruktioner eller eksplosionslemme skal sikres, så de ved uheld ikke kan udgøre en fare for personer, husdyr og ejendom. Stk.
  83. Ydervægge for rum med risiko for gasudslip må ikke have vinduer. §
  84. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur skal være forsynet med eller have tilsluttet følgende: 1) To af hinanden uafhængige sikkerhedsanordninger, der forhindrer højere tryk end det, rørledningerne er designet til, både under brug og ved stilstand. Sikkerhedsanordningerne skal tilpasses de stedlige og driftsmæssige forhold. 2) Afspærrings- og afblæsningsanordninger, så gasanlægget hurtigt og farefrit kan tages ud af brug på ethvert tidspunkt. Antallet og typen af afspærrings- og afblæsningsanordningerne skal tilpasses de stedlige og drifts- og materialemæssige forhold. 3) Armaturer eller ande udstyr, der viser de driftsmæssige forhold. 4) Nødvendige foranstaltninger mod eksplosions- og forgiftningsfare ved betjeningsbrønde og ventilarrangementer eller lignede, hvor ophobning af gas kan forekomme. Stk.
  85. Ved anbringelse af afspærringsventiler fra rørledninger til gasanlæg skal der tages højde for passende afstand til gasanlægget, og betjening skal kunne ske på en farefri måde. §
  86. Ved konvertering af gasanlæg i forbindelse med infrastruktur skal der udarbejdes et fyldestgørende og detaljeret design for gasanlægget med udgangspunkt i den påtænkte gassammensætning, jf. §
  87. Stk.
  88. Det konverterede gasanlæg skal overholde yderligere krav til den nye gas fra det detaljerede design og gældende regler for gasanlæg, jf. §
  89. Stk.
  90. Er der forhold ved gasanlægget, der ikke kan opfyldes ved konverteringen, kan der søges dispensation fra kravene hos Erhvervsstyrelsen, når anlægget opretholder et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Kapitel 10 Interne rørledninger §
  91. Interne rørledninger, der er omfattet af reglerne for trykbærende udstyr, skal designes, etableres og driftes i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr og de supplerende regler i dette kapitel. Stk.
  92. Øvrige interne rørledninger, skal designes, etableres og driftes i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om sikkerhed for rørledninger til gas, medmindre andet følger af dette kapitel. §
  93. Rørledninger skal føres kortest mulig vej med lodrette og vandrette rørføringer og med så få samlinger som muligt. Stk.
  94. Ved rørføring af gasser under terræn, hvor gassen er tungere end atmosfærisk luft, skal der anvendes hele rørlængder uden samlinger. Nødvendiggør forholdene samlinger, skal der anvendes lodninger eller sammenføjninger. §
  95. Rørledninger må ikke føres i bygningens hulmur eller beskyttelsesrum, elevatorskakte, skorstene, ventilationskanaler, affaldsskakter eller lignende rum. Stk.
  96. Rørledninger kan, uanset stk. 1, føres i bygningens ydre hulmur, forudsat at rørene føres i foringsrør med udmunding til det fri og gastæt mod bygningens indre. §
  97. Anvendes foringsrør eller murgennemføring ved føring af rørledninger i bygning m.v. skal foringsrøret eller murgennemføringen opfylde følgende: 1) Gasudslip skal ledes væk fra bygningen, eller hvor det ikke er muligt, skal gasudslip detekteres ved brug af lugtesans eller gasdetektor. 2) Sikres mod indtrængen af vand. 3) Udføres i ét stykke. 4) Sikres mod udslip af gas til andre lokaliteter og brandsektioner m.v. 5) Sikre mod skadelig påvirkning af rørene og rørenes eventuelle korrosionsbeskyttelse. Stk.
  98. Rørledninger belagt med plastkappe er ikke at betragte som værende rørledninger ført i foringsrør. §
  99. Indføring af rørledninger direkte til indvendige lokaliteter i bygning og udtrækning af rørledninger direkte ud af bygning skal foretages ved brug af murgennemføring, der sikrer mod indsivning af gas og vand til eventuel hulmur og de indvendige lokaliteter. §
  100. Rørledninger indvendigt i bygning, der føres i en direkte linje tværs gennem mure, ydre hulmure og etageadskillelser i bygningen eller føres indstøbt i vægge eller gulve, skal føres i foringsrør eller murgennemføring i overensstemmelse med §
  101. §
  102. Ved føring af rørledninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige for inspektion, skal der anvendes hele rørlængder uden samlinger. Stk.
  103. Nødvendiggør forholdene skjulte samlinger skal der anvendes sammensmeltede samlinger. §
  104. Samlinger på rørledninger skal fortrinsvis foretages ved sammenføjninger. Påsvejste flanger, gevind eller brug af kompressionssamlinger, kan benyttes ved et behov for samlinger, der skal kunne skilles ad. Stk.
  105. Kompressionssamlinger, der er egnede og beregnet herfor, kan benyttes, hvor det ikke ses hensigtsmæssigt at benytte sammenføjninger, forudsat at der ved anvendelse af disse opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau som ved sammenføjning. Stk.
  106. Ved kompressionssamlinger skal der foretages, og dokumenteres foretaget, kontrol af korrekt udførte samlingsmetoder. Kontrollen skal foretages af en anden person end den, der har foretaget samlingen. Stk.
  107. Ved flangesamlinger skal der foretages og dokumenteres kontrol af korrekt udførte samlingsmetoder. Kontrollen skal foretages af en anden person med de rette kompetencer end den, der har foretaget samlingen. Stk.
  108. Antallet af gevindsamlinger skal holdes på et minimum, og kan alene anvendes ved instrumentering. Der skal bruges egnede og beregnede pak materialer. §
  109. Sammenføjning af rørledninger og komponenter af stål til en enhed med et designtryk på mindre end 4,0 bar som udføres på stedet af en bruger, der ikke er fabrikanten, jf. bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr, skal planlægges og udføres efter svejseprocedure samt efterprøves ved en metode, der sikrer et tilstrækkeligt kvalitetsniveau før, under og efter svejsearbejdet. Stk.
  110. Der kan anvendes standard svejseprocedure for sammenføjning i stål med et designtryk på mindre end 4.0 bar. Stk.
  111. Der skal foretages en visuel kontrol af alle udførte sammenføjninger af personale med relevant kompetence til at foretage kontrollen. Stk.
  112. Der skal foretages ikke-destruktiv test ved anden metode end visuel kontrol på mindst 10 pct. af et repræsentativt udsnit af sammenføjningerne for hver rørdimension foretaget på anlæg med et design tryk mellem 0.1 og 4.0 bar. De ikke-destruktive test skal foretages af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed, hvor prøvningen gennemføres som akkrediteret prøvning og efterviser minimum et kvalitetsniveau C i henhold til EN /ISO
  113. Stk.
  114. Svejsepersonel skal have et anerkendt svejse- eller operatørcertifikat udstedt af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed, dækkende for de relevante svejseprocesser, tilsatsmaterialegrupper, dimensioner, godstykkelser og svejsningstyper. §
  115. Rørledninger over jord på gasanlægsområdet, skal udføres i stål, jf. dog stk. 2 og
  116. Stk.
  117. Rørledninger etableret over jord for tilslutning af svovlrensningsanlæg og selve svovlrensningsanlægget er undtaget stk. 1, når rørledningen er udført i polyethylen, der er særligt beskyttet mod brand- og UV-påvirkning. Stk.
  118. Ved anlægsdele, der ikke er bygninger, kan opføring af rørledninger til afspærringsventil ske i polyethylen, når den del af ledningen, der er over jord, er brand- og UV-beskyttet. §
  119. Inden fremføring af gas skal ejeren sikre, at der er udarbejdet en gasfyldningsprocedure, og ved produktion af gas en procedure for start af gasproduktion, som sikrer, at rørledningen kan tages i drift sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. §
  120. Ved design af interne rørledninger på gasanlæg til infrastruktur i stål må designtrykket ikke medføre en ringspænding større end 50 pct. af SMYS. §
  121. Der må ikke opstå returstrømning af biomasse i rørledninger på biogasanlæg. §
  122. Interne rørledninger, ventiler og betjeningsanordninger i forbindelse med rørledninger over jord, skal sikres mod påkørsel. §
  123. Interne rørledninger over jord skal identificeres med gasmærkater, hvor gastypen fremgår tydeligt. Stk.
  124. Mærkningen skal være udført i en størrelse, så de til enhver tid kan observeres i en afstand, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed mod fejlsituationer. Stk.
  125. Gasmærkater skal være udført i advarselsfarven gul med sort let læselig skrift, og med anvendelse af både store og små bogstaver af hensyn til læseligheden. Advarselsfarven gul skal være udført med en luminiscensfaktor på minimum 0,45 og maksimum 0,60 efter DS/ISO
  126. Stk.
  127. Mærkning med gasmærkater skal være udført i et holdbart materiale og opretholdes i hele rørledningens levetid. §
  128. Føres elektrisk ledende interne rørledninger i jord ved indføring og afgang fra bygning, skal rørledningen elektrisk adskilles så tæt mod jordoverfladen som muligt. Kapitel 11 Efterprøvning af gasanlæg §
  129. Ved udførelse, ændring og reparation af gasanlæg skal der udføres afprøvning og kontrol for at sikre, at anlægget er sikkert og funktionsdygtigt. §
  130. Ejeren af et gasanlæg skal sikre, at der udarbejdes og anvendes relevante procedurer for udførelse af efterprøvning. §
  131. Gasanlæg skal kontrolleres og efterprøves, før de tages i brug. Stk.
  132. Kontrollen skal som minimum bestå af følgende: 1) Ikke-destruktiv test jf. §
  133. 2) Kontrol og afprøvning af gasanlægget. 3) Relevante styrke- og tæthedsprøver. 4) Kontrol af, at udskylning af ilt i gasanlægget er foretaget. 5) Kontrol af detektions- og ventilationsforhold. 6) Indregulering og kontrol af sikkerhedskomponenter og systemer. Stk.
  134. Kontrollen skal dokumenteres og være tilgængelig i hele anlæggets levetid. §
  135. Dokumentationen for udført trykprøvning skal som minimum indeholde følgende: 1) Testmediets art og prøvetryk. 2) Varighed, målinger og observationer. 3) Eventuelle afvigelser eller konstaterede lækager. 4) Anden relevant information. §
  136. Måleudstyr, der anvendes i forbindelse med efterprøvning, skal kalibreres regelmæssigt af et prøvningsinstitut, jf. dog stk.
  137. Stk.
  138. Tidspunktet for kalibrering skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Uanset fabrikantens anvisninger skal kalibrering foretages minimum én gang årligt. Stk.
  139. Er der ikke krav om kalibrering af måleudstyret efter anden lovgivning eller efter fabrikantens anvisninger, skal der ikke foretages kalibrering af udstyret. §
  140. Sammenføjninger, som er en del af gasanlægget og bidrager til trykindeslutningen, skal inspiceres ved ikke-destruktiv testning, når sammenføjningerne udføres på stedet af ejer eller bruger, der ikke er fabrikanten, jf. bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr. Stk.
  141. Ikke-destruktiv test skal udføres ved en metode eller flere metoder, der er tilstrækkelig til at indikere defekter, der kan have indflydelse på gasanlæggets integritet. Stk.
  142. Ikke-destruktiv test skal udføres af certificeret personale, hvor certifikatet er udstedt af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed for den udførte prøvning. §
  143. Inden fremføring af gas skal alle dele, der bidrager til trykindeslutningen af gasanlægget, udskylles for ilt i tilstrækkeligt omfang til at reducere eksplosionsfare. Kapitel 12 Drift og vedligehold af gasanlæg §
  144. Inden opstart af gasanlæg og fremføring af gas skal ejeren sikre, at der er udarbejdet en opstartsprocedure, som sikrer, at gasanlægget kan sættes i drift på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. §
  145. Ejeren af et gasanlæg skal sikre, at der udarbejdes en drift- og vedligeholdelsesplan, som skal anvendes, vedligeholdes, være let forståelig og til rådighed for driftspersonalet. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal kunne stilles til rådighed for Erhvervsstyrelsen. Stk.
  146. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde en skriftlig instruktion til betjeningspersonalet om gasanlæggets drift og periodiske eftersyn og om hvilke forholdsregler, der skal træffes i ekstraordinære situationer. Stk.
  147. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være udarbejdet inden gasanlægget sættes i drift. §
  148. Ejere af gasproduktionsanlæg, der producerer til lokale gasnet eller klynger, der ikke er infrastrukturnet for brint eller naturgas, skal have en procedure for overvågning af gaskvaliteten og underretning af eventuelle slutbrugere i forbindelse med udsving i aftalt gaskvalitet. Stk.
  149. Proceduren skal indeholde en beskrivelse af, hvordan der sikres mod udsendelse af gas der ikke er i henhold til det aftalte. Proceduren skal desuden indeholde en beskrivelse af risikonedsættende handlinger ved allerede udsendt gas, der ikke er i overensstemmelse med det aftalte. §
  150. Kemikalier og andre stoffer, der anvendes i gasanlæg, og olie fra installerede trykforøgere og kompressorer må ikke være til stede i gassen i en koncentration, der indebærer en risiko for blokering og fejlfunktioner eller korrosion af installationer og udstyr. §
  151. Ejeren skal sikre, at der udføres periodiske eftersyn af gasanlægget med en frekvens, som sikrer, at eventuelle defekter eller uregelmæssigheder identificeres og udbedres. Stk.
  152. Hyppighed og omfang af periodiske eftersyn skal tilpasses gasanlæggets driftsbetingelser og risikopotentiale. Stk.
  153. For standardudstyr skal fabrikantens anvisninger om periodiske eftersyn som minimum følges. Har fabrikanten for standardudstyr ikke specificeret frekvensen, skal frekvensen være baseret på en evaluering, der tager højde for tilstand, anvendelse, placering, materiale, driftsforhold og øvrige relevante forhold. Stk.
  154. Resultatet af de periodiske eftersyn og oplysninger om alle uregelmæssigheder skal opbevares tilgængelige for det pågældende betjeningspersonale og fremvises for Erhvervsstyrelsen efter anmodning. §
  155. Alle tilsigtede udstrømninger af gas skal føres til fakkel og afbrændes, jf. dog stk. 2 og
  156. Stk.
  157. Kan det ved en risikovurdering dokumenteres, at gassen til enhver tid kan afbrændes eller håndteres på anden vis end ved en fakkel uden frigivelse til atmosfæren, kan andre løsninger anvendes. Stk.
  158. Kompressorer, måle- og reguleringsstationer og lignende, der indeholder indesluttet tryk i mindre volumener, hvor det ikke er proportionalt at bringe til fakkel, kan udledes til det fri. §
  159. Udstrømning, der sker ved utilsigtede udstrømninger fra sikkerhedsventiler eller lignende, og hvor det ikke er muligt at afbrænde gassen, skal ske i overensstemmelse med §
  160. §
  161. På brint -, pyrolyse-, og forgasningsgasproduktionsanlæg skal anlæggene før opstart og ved stop skylles med nitrogen i en mængde, der sikrer overensstemmelse med §
  162. Stk.
  163. I stilstandsperioder skal brintproduktionsanlæg efter stk. 1 stå tryksat med inert gas. §
  164. Ejeren af et gasanlæg skal årligt inden udgangen af første kvartal sende en statusrapport til Erhvervsstyrelsen for det seneste kalenderår. Rapporten skal omhandle overholdelsen af drifts- og vedligeholdelsesplanens overholdelse, jf. §§ 101 og
  165. Stk.
  166. Rapporten skal indeholde beskrivelser af følgende: 1) Udført vedligehold. 2) Afvigelser i forhold til drift- og vedligeholdelsesplanen. 3) Sikkerhedskritiske hændelser. 4) Udefrakommende skader. 5) Reparationer og indvendige inspektioner m.v. Kapitel 13 Beredskab og oplysningspligt ved skader §
  167. Ejeren af et gasanlæg skal have et konstantvirkende beredskab, der sikrer hurtig indgriben i tilfælde af gasdetektering, gaslugt, ulykker eller farlige hændelser i forbindelse med gasanlægget. Stk.
  168. Beredskabet skal være i stand til at håndtere de i stk. 1 beskrevne situationer og sikre, at gasanlægget bringes i sikker tilstand. §
  169. Ejeren skal sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af en intern beredskabsplan for imødegåelse af konsekvenser af ulykker og faresituationer på gasanlægget. Stk.
  170. Beredskabsplanen skal, hvor det er nødvendigt, udarbejdes i samarbejde med eksternt beredskab. §
  171. Ejeren eller brugeren af et gasanlæg skal straks meddele Erhvervsstyrelsen, hvis der i forbindelse med drift, herunder idriftsættelse, eller vedligeholdelse af gasanlægget sker skade på anlægget, personer, husdyr eller øvrig ejendom, når skaden kan have betydning for de gasførende dele. Stk.
  172. Meddelelsen efter stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Hændelsesforløbet. 2) Skadens omfang. 3) Hvilke foranstaltninger ejeren eller brugeren har udført for at begrænse eller afhjælpe skaden. 4) Ejeren eller brugerens eventuelle henvendelser til andre offentlige myndigheder angående skaden. Stk.
  173. Meddelelse efter stk. 1 skal gives, når skaden er afhjulpet, eller der er gjort tilstrækkelige forsøg herpå. Kapitel 14 Kompetencekrav og forpligtelser ved ejerskifte §
  174. Ejeren skal sikre at den, der designer, udfører, idriftsætter, driver eller vedligeholder et gasanlæg, har de nødvendige kompetencer. Kompetencerne skal modsvare anlæggets kompleksitet og de opgaver, den pågældende skal løse, så den pågældende er i stand til at identificere og håndtere de risici, der kan opstå og de farer, der er forbundet disse. Stk.
  175. Kompetencerne skal dokumenteres individuelt for de omfattede personer i virksomhedens kvalitetsledelsessystem, hvor virksomheden har et sådan, eller alternativt som en del af de beskrevne procedurer i virksomheden. §
  176. Foretages et ejerskifte for et gasanlæg, skal den nye ejer give Erhvervsstyrelsen meddelelse herom. Stk.
  177. Ved ejerskifte skal den nye ejer sikre sig, at denne får overdraget al dokumentation, der er nødvendig for at dokumentere gasanlæggets overholdelse af kravene i gassikkerhedsloven og denne bekendtgørelse. Kapitel 15 Administrative bestemmelser §
  178. Erhvervsstyrelsen fører kontrol med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes, jf.

§ 12. Stk.

  1. I forbindelse med kontrollen efter stk. 1 skal anlæggets ejer efter anmodning kunne dokumentere overholdelsen af kravene i denne bekendtgørelse. §
  2. Skriftlig kommunikation til Erhvervsstyrelsen skal foregå digitalt. Stk.
  3. Ved ansøgning om dispensation skal blanket på Virk (www.virk.dk) anvendes. Stk.
  4. Erhvervsstyrelsen kan undlade at behandle dispensationer efter stk. 2, der ikke indsendes via Virk. §
  5. Normer og standarder, som denne bekendtgørelse henviser til, indføres ikke i Lovtidende. Stk.
  6. Normer og Standarder, jf. stk. 1, er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk. §
  7. Erhvervsstyrelsen meddeler på styrelsens hjemmeside, hvis standarder eller normer denne bekendtgørelse henviser til, tilbagetrækkes, forældes eller på anden vis ikke længere er gældende. Stk.
  8. Erhvervsstyrelsen meddeler på styrelsens hjemmeside, hvis en nyere udgave af en standard eller norm, end den, der henvises til i denne bekendtgørelse, anses for gældende. Kapitel 16 Straffebestemmelser §
  9. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) ikke foretager anmeldelse af et gasanlæg efter § 5, stk. 1, eller ikke foretager anmeldelsen i overensstemmelse med § 6, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1 eller 2, 2) som ejer designer, konstruerer eller opfører gasanlæg eller får andre til dette i strid med §§ 11-14, §§ 16-23, § 24, stk. 3, §§ 32, 33, 35-37, 41, 43-45, 47-51, 54, eller 58-62, § 63, stk. 1 eller 2, §§ 64-70 eller §§ 72-75, 3) som ejer ikke sikrer, at der er udarbejdet en fyldestgørende risikovurdering efter § 15, stk. 1, eller ikke opdaterer denne, jf. § 15, stk. 3, 4) ikke opbevarer dokumentation i henhold til § 15, stk. 2, eller § 46, 5) som ejer ikke sikrer, at der er fastsat, opretholdt eller udarbejdet procedurer i henhold til § 38, § 63, stk. 3, eller § 96, eller ikke sikrer, at der foreligger procedurer i henhold til § 42, 6) som ejer ikke har sikret, at der foreligger korrekt materialedokumentation i henhold til § 39, 7) ikke udfører periodisk eftersyn på værktøj eller udstyr i henhold til § 40, 8) ikke sikrer instruktion af personer i henhold til § 52, eller uvedkommende adgang i henhold til § 53, 9) som ejer anvender eller får andre til at anvende gasfakkel i strid med reglerne i kapitel 8, 10) konverterer gasanlæg i forbindelse med infrastruktur i strid med § 76, stk. 1 eller 2, 11) som ejer designer, konstruerer eller opfører interne rørledninger eller får andre til dette i strid med kapitel 10, 12) som ejer ikke foretager eller får foretaget efterprøvning af gasanlæg, jf. § 93, eller foretager eller får foretaget denne i strid med §§ 95-99, 13) som ejer driver og vedligeholder gasanlæg eller får andre til dette i strid med §§ 100-107, 14) ikke sender statusrapport i henhold til § 108, 15) som ejer ikke har eller opretholder et beredskab i overensstemmelse med §§ 109 eller 110, 16) som ejer eller bruger ikke oplyser Erhvervsstyrelsen om skader i henhold til § 111, 17) ikke sikrer de rette kompetencer i henhold til § 112, stk. 1, eller dokumenterer disse kompetencer i henhold til § 112, stk. 2, eller 18) ikke oplyser Erhvervsstyrelsen om ejerskifte, jf. § 113, stk.
  10. §
  11. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
  12. kapitel. §
  13. Forældelsesfristen for straffeansvar er 10 år. Kapitel 17 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser §
  14. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  15. januar
  16. Stk.
  17. Bekendtgørelse nr. 253 af
  18. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg ophæves. §
  19. Gasanlæg, der er etableret og drives efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1988 af
  20. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø eller bekendtgørelse nr. 253 af
  21. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg, kan fortsat drives efter reglerne i disse bekendtgørelser, indtil der foretages væsentlige ændringer af gasanlæggene i henhold til § 24 i denne bekendtgørelse. §
  22. Godkendelser og tilladelser meddelt i medfør af bekendtgørelse nr. 1988 af
  23. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø bevarer deres gyldighed. Stk.
  24. Ansøgninger om godkendelser, der er sendt til Sikkerhedsstyrelsen inden den
  25. januar 2026, behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1988 af
  26. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø. §
  27. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til naturgas og biometan kan udføres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1988 af
  28. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø til og med den
  29. december 2026, jf. dog stk.
  30. Stk.
  31. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til naturgas og biometan, som er færdigprojekteret eller påbegyndt før den
  32. december 2026 efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1988 af
  33. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, kan udføres eller færdiggøres efter disse regler til og med den
  34. december 2027, jf. dog stk.
  35. Stk.
  36. Udføres gasanlæg i forbindelse med infrastruktur efter stk. 1 eller 2, skal der ikke foretages en godkendelse efter bekendtgørelse nr. 1988 af
  37. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, men anlæggene skal anmeldes i henhold til §§ 5-10 i denne bekendtgørelse. Stk.
  38. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation til at færdiggøre arbejde efter bekendtgørelse nr. 1988 af
  39. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø efter den
  40. december 2027, jf. stk.
  41. Ansøgning om dispensation skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden denne dato. §
  42. Gasanlæg kan udføres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 253 af
  43. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg til og med den
  44. december 2026, jf. dog stk.
  45. Stk.
  46. Gasanlæg, som er færdigprojekteret eller påbegyndt før den
  47. december 2026 efter bekendtgørelse nr. 253 af
  48. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg, kan udføres eller færdiggøres efter disse regler til og med den
  49. december 2027, jf. dog stk.
  50. Stk.
  51. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for gasanlæg til brint. Stk.
  52. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation til at færdiggøre arbejde efter bekendtgørelse nr. 253 af
  53. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg efter den
  54. december 2027, jf. stk. 2, og efter den
  55. januar 2026, jf. stk.
  56. Ansøgning om dispensation skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden den relevante dato.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.