(1), under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2), efter den almindelige lovgivningsprocedure

(3), og ud fra følgende betragtninger:

(1)Som reaktion på den globale finanskrise i 2008-2009 indledte Unionen en vidtrækkende reform af tilsynsrammen for institutter som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

(4)med henblik på at øge modstandsdygtigheden i Unionens banksektor. Et af hovedelementerne i reformen bestod i gennemførelse af de internationale standarder, som blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), nærmere betegnet den såkaldte »Basel III-reform« og de deraf følgende Basel III-standarder. Takket være denne reform hvilede Unionens banksektor på et modstandsdygtigt fundament, da covid-19-krisen indtraf. Mens det overordnede kapitalniveau i institutter i Unionen nu generelt er tilfredsstillende, er nogle af de problemer, der blev identificeret i kølvandet på den globale finanskrise, dog endnu ikke løst.

(2)For at afhjælpe disse problemer, give retssikkerhed og vise Unionens engagement over for dens internationale partnere i G20 er det yderst vigtigt at gennemføre de udestående elementer i Basel III-reformen, der blev opnået enighed om i 2017 (»den endelige Basel III-ramme«), loyalt i EU-retten. Samtidig bør gennemførelsen hindre en væsentlig stigning i de samlede kapitalkrav for Unionens banksystem som helhed og tage hensyn til de særlige forhold i Unionens økonomi. Der bør så vidt muligt midlertidigt anvendes tilpasninger til de internationale standarder. Gennemførelsen bør bidrage til at hindre, at der opstår konkurrencemæssige ulemper for institutter i Unionen, navnlig i forbindelse med handelsaktiviteter, hvor disse institutter er i direkte konkurrence med institutter uden for EU. Med gennemførelsen af den endelige Basel III-ramme fuldfører Unionen desuden en ti år lang reformproces. Unionen bør i den forbindelse foretage en samlet vurdering af sit banksystem under hensyntagen til alle relevante dimensioner. Kommissionen bør have mandat til at foretage en holistisk gennemgang af rammen for tilsynsmæssige krav. Denne gennemgang bør tage hensyn til de forskellige typer af selskabsformer, -strukturer og -forretningsmodeller i Unionen. Gennemgangen bør også tage hensyn til gennemførelsen af outputgulvet som led i tilsynsreglerne for kapital og likviditet samt dets anvendelsesomfang. Ved gennemgangen bør det vurderes, om outputgulvet og dets anvendelsesomfang sikrer et passende niveau af indskyderbeskyttelse og garanterer finansiel stabilitet i Unionen under hensyntagen til både udviklingen i hele Unionen og udviklingen af bankunionen i alle dens dimensioner. I den forbindelse skal Kommissionen behørigt tage hensyn til både Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds hertil svarende erklæringer og konklusioner om bankunionen.

(3)Den 27. juni 2023 forpligtede Kommissionen sig til at foretage en holistisk, retfærdig og afbalanceret vurdering af banksystemets tilstand og gældende regulerings- og tilsynsrammer på det indre marked. I denne forbindelse vil den tage hensyn til virkningen af de ændringer, der indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 ved nærværende forordning, samt bankunionens tilstand i alle dens dimensioner. Blandt de spørgsmål, der skal analyseres, vil Kommissionen undersøge gennemførelsen af outputgulvet, herunder dets anvendelsesomfang. Den vil foretage denne vurdering på grundlag af input fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010

(5)og fra Den Europæiske Centralbank og den fælles tilsynsmekanisme og vil høre interesserede parter for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de forskellige perspektiver. Kommissionen vil, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag på grundlag af denne rapport.

(4)Ved forordning (EU) nr. 575/2013 gives institutter mulighed for at beregne deres kapitalgrundlagskrav ved hjælp af enten standardmetoder eller metoder med interne modeller. Standardmetoder kræver, at institutter beregner kapitalgrundlagskravene ved hjælp af faste parametre, som er baseret på relativt konservative antagelser og fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013. Metoder med interne modeller, der skal godkendes af de kompetente myndigheder, giver institutter mulighed for selv at estimere de fleste eller alle de parametre, der kræves for at beregne kapitalgrundlagskravene. BCBS besluttede i december 2017 at indføre et samlet outputgulv. Den beslutning var baseret på en analyse, der blev foretaget i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009, som afslørede, at interne modeller har tendens til at undervurdere de risici, som institutter eksponeres mod, navnlig for bestemte typer af eksponeringer og risici, og dermed har tendens til at resultere i utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav. Sammenlignet med kapitalgrundlagskrav, som er beregnet ved hjælp af standardmetoderne, genererer interne modeller i gennemsnit lavere kapitalgrundlagskrav for de samme eksponeringer.

(5)Outputgulvet udgør en af de vigtigste foranstaltninger i Basel III-reformen. Det har til formål at begrænse det uberettigede udsving i de kapitalgrundlagskrav, som interne modeller resulterer i, og den overdrevne reduktion af kapitalen, som et institut, der anvender interne modeller, kan opnå i forhold til et institut, som anvender standardmetoderne. Ved at fastsætte en nedre grænse for de kapitalgrundlagskrav, som genereres af institutters interne modeller, på 72,5 % af de kapitalgrundlagskrav, som ville gælde, hvis disse institutter anvendte standardmetoder, begrænser outputgulvet risikoen for overdreven reduktion af kapitalen. Med henblik på bør institutter, der anvender interne modeller, beregne to sæt af samlede kapitelgrundlagskrav, hvor hvert sæt aggregerer alle kapitalgrundlagskrav uden nogen dobbelttælling. Korrekt gennemførelse af outputgulvet vil gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalprocenter, genoprette de interne modellers troværdighed og sikre, at der er lige konkurrencevilkår mellem institutter, som anvender forskellige metoder til at beregne deres kapitalgrundlagskrav.

(6)For at sikre, at kapitalgrundlaget fordeles hensigtsmæssigt og er til rådighed til at beskytte opsparede midler, hvor det er nødvendigt, bør outputgulvet finde anvendelse på alle konsolideringsniveauer, medmindre en medlemsstat finder, at dette mål kan opnås effektivt på andre måder, navnlig hvad angår koncerner såsom kooperative koncerner med et centralt organ og tilknyttede institutter, som er beliggende i den pågældende medlemsstat. I sådanne tilfælde bør en medlemsstat have mulighed for at beslutte ikke at anvende outputgulvet på individuelt eller delkonsolideret niveau på institutter i denne medlemsstat, forudsat at moderinstituttet for disse institutter i medlemsstaten på højeste konsolideringsniveau opfylder outputgulvet på basis af sin konsoliderede situation.

(7)BCBS har fundet, at den nuværende standardmetode for kreditrisiko (SA-CR) ikke er tilstrækkeligt risikofølsom på en række områder, hvilket fører til unøjagtige eller uhensigtsmæssige — enten for høje eller for lave — målinger af kreditrisiko og dermed af kapitalgrundlagskravene. Bestemmelserne vedrørende SA-CR bør derfor revideres for at øge nævnte metodes risikofølsomhed med hensyn til flere nøgleaspekter.

(8)For kreditvurderede eksponeringer mod andre institutter bør nogle af risikovægtene rekalibreres i overensstemmelse med Basel III-standarderne. Derudover bør detaljeringsgraden af risikovægtningen for ikkekreditvurderede eksponeringer mod institutter øges, og den bør adskilles fra den risikovægt, som finder anvendelse på centralregeringen i den medlemsstat, hvor et låntagende institut er etableret, da det ikke længere bør antages, at der gives implicit regeringsstøtte til sådanne institutter.

(9)For efterstillede og tilsynsmæssigt ligestillede gældsbaserede eksponeringer samt for aktieeksponeringer er en risikovægtning med en højere detaljeringsgrad og øget stringens nødvendig for at afspejle den meget høje risiko for tab, der er forbundet med efterstillet gæld og aktieeksponeringer i forhold til gældsbaserede eksponeringer, og for at forhindre regelarbitrage mellem positioner uden for handelsbeholdningen og positioner i handelsbeholdningen. Institutter i Unionen har mangeårige strategiske egenkapitalinvesteringer i finansielle og ikkefinansielle virksomheder. Da standardrisikovægten for aktieeksponeringer øges i løbet af en femårig overgangsperiode, bør der anvendes overgangsbestemmelser for eksisterende strategiske aktiebeholdninger i virksomheder og visse forsikringsselskaber, som et institut udøver kontrol over eller betydelig indflydelse på, for at hindre forstyrrende virkninger og for at bevare den rolle, som institutter i Unionen har som mangeårige strategiske egenkapitalinvestorer. I betragtning af de beskyttelsesforanstaltninger og det tilsyn, der skal fremme integration i den finansielle sektor, bør den nuværende ordning bibeholdes for aktiebeholdninger i andre institutter, der tilhører samme koncern eller er omfattet af samme institutsikringsordning. For at styrke private og offentlige initiativer med henblik på at skaffe langsigtet egenkapital til ikkebørsnoterede EU-virksomheder bør investeringer, der er foretaget direkte eller indirekte, f.eks. gennem venturekapitalselskaber, desuden ikke betragtes som spekulative, når den daglige ledelse har foretaget disse investeringer med den faste hensigt at opretholde dem i mindst tre år.

(10)For at stimulere visse sektorer i økonomien indeholder Basel III-standarderne en skønsbeføjelse for de kompetente myndigheder i forbindelse med udførelsen af deres tilsynsopgaver, som giver institutter mulighed for inden for visse begrænsninger at lade aktiebeholdninger være omfattet af særbehandling, når de er erhvervet i henhold til lovgivningsprogrammer, der indebærer væsentlige subsidier til investeringer og involverer statslig kontrol med og restriktioner for egenkapitalinvesteringer. Gennemførelsen af denne skønsbeføjelse i EU-retten bør også bidrage til at fremme langsigtede egenkapitalinvesteringer.

(11)Udlån til virksomheder i Unionen ydes fortrinsvist af institutter, som anvender den interne ratingbaserede metode (»IRB-metoden«) for kreditrisiko til at beregne deres kapitalgrundlagskrav. Med gennemførelsen af outputgulvet vil disse institutter også skulle anvende SA-CR, der beror på kreditvurderinger fra udpegede eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI'er), til bestemmelse af den låntagende virksomheds kreditkvalitet. Forbindelsen mellem eksterne kreditvurderinger og risikovægte, som finder anvendelse på kreditvurderede virksomheder, bør have en højere detaljeringsgrad, således at denne forbindelse bringes i overensstemmelse med internationale standarder på området.

(12)De fleste virksomheder i Unionen benytter dog ikke eksterne kreditvurderinger. For at undgå en forstyrrende indvirkning på bankers udlån til ikkekreditvurderede virksomheder og for at give tilstrækkelig tid til at etablere offentlige eller private initiativer, som skal øge anvendelsen af eksterne kreditvurderinger, er det nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode. I denne overgangsperiode bør institutter, som anvender IRB-metoden, have mulighed for at anvende en gunstig behandling, når de beregner deres outputgulv for investment grade-eksponeringer mod ikkekreditvurderede virksomheder, samtidig med at der bør etableres initiativer, som skal fremme en udbredt anvendelse af kreditvurderinger. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(13)Efter overgangsperioden bør institutter have mulighed for at henvise til kreditvurderinger, som er foretaget af udpegede ECAI'er, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene for en væsentlig del af deres erhvervseksponeringer. EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010

(6), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010

(7), (samlet benævnt »de europæiske tilsynsmyndigheder«) bør overvåge anvendelsen af overgangsordningen og bør tage hensyn til relevante udviklinger og tendenser på ECAI-markedet, hindringer for adgang til kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, navnlig for virksomheder, og mulige foranstaltninger til at afhjælpe disse hindringer. Overgangsperioden bør anvendes til i væsentlig grad at udvide tilgængeligheden af kreditvurderinger for Unionens virksomheder. Med henblik herpå bør der udvikles vurderingsløsninger ud over det nuværende vurderingsøkosystem for at tilskynde især større EU-virksomheder til at blive eksternt vurderet. Ud over de positive eksternaliteter, som vurderingsprocessen skaber, vil en bredere anvendelse af kreditvurdering bl.a. fremme kapitalmarkedsunionen. Med henblik på at nå dette mål er det nødvendigt at tage hensyn til kravene vedrørende eksterne kreditvurderinger eller oprettelse af yderligere institutter, der leverer sådanne vurderinger, som kan medføre en betydelig gennemførelsesindsats. Medlemsstaterne bør i tæt samarbejde med deres centralbanker vurdere, hvorvidt en anmodning om anerkendelse af deres centralbank som et ECAI i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009

(8)og centralbankens afgivelse af kreditvurderinger af virksomheder med henblik på forordning (EU) nr. 575/2013 kan være ønskelig for at øge anvendelsen af eksterne kreditvurderinger.

(14)For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom har BCBS udviklet mere risikofølsomme metoder for bedre at afspejle forskellige finansieringsmodeller og -faser i opførelsesprocessen.

(15)Den globale finanskrise i 2008-2009 afslørede en række mangler ved den nuværende behandling efter standardmetoden af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom. Disse mangler er afhjulpet i Basel III-standarderne. Basel III-standarderne skelner mellem eksponeringer, hvor tilbagebetalingen i væsentlig grad afhænger af pengestrømme genereret af ejendommen, og eksponeringer, hvor dette ikke er tilfældet. De førstnævnte bør være underlagt en særlig risikovægtning for mere nøjagtigt at afspejle den risiko, der er forbundet med disse eksponeringer, men også for at forbedre overensstemmelsen med behandlingen af indkomstgenererende fast ejendom efter IRB-metoden.

(16)For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom bør lånopdelingsmetoden bibeholdes, da denne metode er følsom over for låntagertype og afspejler de risikobegrænsende virkninger af sikkerhed i fast ejendom i de gældende risikovægte, selv i tilfælde af eksponeringer med høje belåningsgrader. Lånopdelingsmetoden bør dog justeres i overensstemmelse med Basel III-standarderne, da det er blevet konstateret, at den er for konservativ til visse realkreditlån med meget lave belåningsgrader.

(17)For at sikre, at indvirkningen af outputgulvet på realkreditlån til beboelsesejendom med lav risiko ydet af institutter, som anvender IRB-metoden, spredes over en tilstrækkeligt lang periode, og at det dermed forhindres, at der opstår forstyrrelser for denne type långivning, som kan forårsages af pludselige stigninger i kapitalgrundlagskrav, er det nødvendigt at fastsætte en specifik overgangsordning. Så længe overgangsperioden varer, bør institutter, der anvender IRB-metoden, ved beregning af outputgulvet have mulighed for at anvende en lavere risikovægt på den del af deres eksponeringer, der er sikret ved pant i beboelsesejendom efter den reviderede SA-CR. For at sikre, at overgangsordningen kun gælder for eksponeringer mod realkreditlån med lav risiko, bør der fastsættes passende anerkendelseskriterier baseret på fastlagte begreber, som anvendes efter SA-CR. Overensstemmelse med nævnte kriterier bør kontrolleres af kompetente myndigheder. Da markederne for beboelsesejendomme kan være forskellige fra én medlemsstat til en anden, bør det være op til de enkelte medlemsstater at afgøre, om overgangsordningen skal anvendes. Anvendelsen af overgangsordningen bør overvåges af EBA. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(18)Som følge af manglen på klarhed og risikofølsomheden i den nuværende behandling af spekulativ finansiering af fast ejendom anses kapitalgrundlagskravene for disse eksponeringer ofte for at være for høje eller for lave. Denne behandling bør derfor udskiftes med en særlig behandling for eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål, som omfatter udlån til virksomheder eller enheder med særligt formål, som finansierer erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål eller udvikling og opførelse af enhver form for beboelsesejendom eller erhvervsejendom.

(19)Det er vigtigt at reducere indvirkningen af cykliske effekter på værdiansættelsen af fast ejendom, der tjener som sikkerhed for et lån, og at sørge for, at kapitalgrundlagskravene for realkreditlån er mere stabile. I tilfælde af en fornyet værdiansættelse, der overstiger værdien på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, forudsat at der er tilstrækkelige data, bør værdien af den faste ejendom, som er godkendt i tilsynsøjemed, derfor ikke overstige gennemsnitsværdien af en tilsvarende ejendom, som er målt i en tilstrækkeligt lang periode, medmindre ændringer af nævnte ejendom klart øger dens værdi. For at undgå utilsigtede konsekvenser for den måde, hvorpå markederne for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer fungerer, bør de kompetente myndigheder kunne give institutter mulighed for regelmæssigt at foretage ny værdiansættelse af fast ejendom uden at anvende disse grænser for værdistigninger. Ændringer, der forbedrer bygningers og boligers ydeevne eller modstandsdygtighed, beskyttelse og tilpasning til fysiske risici, kan betragtes som en værdistigning af den faste ejendom.

(20)Specialiseret långivning sker til enheder med særligt formål, der typisk fungerer som låntagende enheder, for hvilke investeringsafkastet er den primære kilde til tilbagebetaling af den opnåede finansiering. De kontraktlige ordninger for modellen for specialiseret långivning giver långiver en betydelig grad af kontrol over de finansierede aktiver, mens den primære kilde til tilbagebetaling for forpligtelsen er den indkomst, som disse aktiver genererer. For at afspejle den tilknyttede risiko mere nøjagtigt bør denne form for långivning derfor være omfattet af specifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko. I overensstemmelse med Basel III-standarderne om tildeling af risikovægte til eksponeringer mod specialiseret långivning bør der indføres en særlig klasse af eksponeringer mod specialiseret långivning inden for SA-CR, hvorved overensstemmelsen med den allerede eksisterende specifikke behandling af eksponeringer mod specialiseret långivning efter IRB-metoden forbedres. Der bør indføres en specifik behandling for eksponeringer mod specialiseret långivning, hvorved der bør skelnes mellem »projektfinansiering«, »objektfinansiering« og »råvarefinansiering« for bedre at afspejle de iboende risici, der er forbundet med disse underkategorier af eksponering mod specialiseret långivning.

(21)Mens den nye behandling efter standardmetoden af ikkekreditvurderede eksponeringer mod specialiseret långivning, som er fastlagt i Basel III-standarderne, har en højere detaljeringsgrad end den nuværende standardbehandling af eksponeringer mod selskaber, er førstnævnte ikke tilstrækkeligt risikofølsom til at kunne afspejle virkningerne af omfattende sikkerhedspakker og pant, der sædvanligvis er forbundet med disse eksponeringer i Unionen, og som gør det muligt for långivere at kontrollere de fremtidige pengestrømme, der skal genereres i løbet af et projekts eller aktivs levetid. På grund af manglende anvendelse af eksterne kreditvurderinger af eksponeringer mod specialiseret långivning i Unionen kan denne nye behandling også skabe incitamenter for institutter til at ophøre med at finansiere bestemte projekter eller acceptere større risici i forbindelse med eksponeringer, der har andre risikoprofiler, og som i øvrigt behandles på samme måde. I betragtning af at eksponeringer mod specialiseret långivning først og fremmest finansieres af institutter, som anvender IRB-metoden, og som har indført interne modeller for disse eksponeringer, kan indvirkningen være særligt stor i forbindelse med objektfinansieringseksponeringer, hvor der kan være risiko for, at aktiviteterne bringes til ophør, navnlig i forbindelse med anvendelse af outputgulvet. For at undgå utilsigtede konsekvenser af den manglende risikofølsomhed i Basel III-standarderne for ikkekreditvurderede objektfinansieringseksponeringer bør objektfinansieringseksponeringer, der opfylder en række kriterier, som kan sænke deres risikoprofil, således at den svarer til høje kvalitetsstandarder, som er forenelige med forsvarlig og konservativ styring af finansielle risici, midlertidigt nyde godt af en reduceret risikovægt. Denne overgangsordning bør vurderes i en rapport, som udarbejdes af EBA.

(22)Klassificeringen af detaileksponeringer efter SA-CR og IRB-metoden bør tilpasses yderligere for at sikre en konsekvent anvendelse af de tilsvarende risikovægte på samme sæt eksponeringer. I tråd med Basel III-standarderne bør der fastsættes regler for differentieret behandling af revolverende detaileksponeringer, som opfylder en række vilkår for tilbagebetaling eller anvendelse, der kan sænke deres risikoprofil. Nævnte eksponeringer bør defineres som eksponeringer mod transaktionsparter. Eksponeringer mod én eller flere fysiske personer, som ikke opfylder alle betingelserne for at blive betragtet som detaileksponeringer, bør tildeles en risikovægt på 100 % efter SA-CR.

(23)Basel III-standarderne indfører en kreditkonverteringsfaktor på 10 % for tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, i SA-CR. Dette vil sandsynligvis få væsentlig indvirkning på låntagere, som er afhængige af den fleksible karakter af tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, for at finansiere deres aktiviteter i forbindelse med sæsonrelaterede udsving i deres virksomhed eller håndtering af uventede kortsigtede ændringer i behovet for arbejdskapital, navnlig under genopretningen efter covid-19-pandemien. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en overgangsperiode, hvor institutter fortsat bør kunne anvende en lavere kreditkonverteringsfaktor på deres tilsagn, som kan opsiges uden betingelser, og efterfølgende at vurdere, hvorvidt en potentiel gradvis forøgelse af de gældende kreditkonverteringsfaktorer er berettiget, således at institutter får mulighed for at tilpasse deres operationelle praksis og produkter uden at begrænse kreditmulighederne for deres låntagere.

(24)Institutter bør spille en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien ved også at tilbyde proaktive gældsomlægningsforanstaltninger til kreditværdige debitorer, der har eller snart får vanskeligheder med at opfylde deres finansielle forpligtelser. I den forbindelse bør institutter ikke afskrækkes fra at give passende indrømmelser til låntagere, hvis det anses for hensigtsmæssigt som følge af en potentiel og uberettiget klassificering af modparter som misligholdende, hvis sådanne indrømmelser igen kan gøre det sandsynligt, at disse låntagere betaler den resterende del af deres gældsforpligtelser. EBA bør i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for definition af en låntagers eller kreditfacilitets misligholdelse tage behørigt hensyn til behovet for at give institutter tilstrækkelig fleksibilitet.

(25)Den globale finanskrise i 2008-2009 afslørede, at institutter i visse tilfælde også har anvendt IRB-metoden på porteføljer, som er uegnede til modellering på grund af utilstrækkelige data, hvilket havde negative konsekvenser for resultaternes troværdighed. Derfor bør institutter ikke forpligtes til at avende IRB-metoden på alle deres eksponeringer, og udbredelseskravet bør anvendes på eksponeringsklasseniveau. Anvendelsen af IRB-metoden på eksponeringsklasser, hvor robust modellering er vanskeligere, bør også begrænses med henblik på at gøre kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditrisiko efter IRB-metoden mere sammenlignelige og robuste.

(26)Institutters eksponeringer mod andre institutter, andre enheder i den finansielle sektor og store virksomheder indebærer typisk lave misligholdelsesniveauer. For sådanne porteføljer med lav misligholdelse er det vanskeligt for institutter at indhente pålidelige estimater af tab givet misligholdelse (LGD) på grund af et utilstrækkeligt antal konstaterede misligholdelser i disse porteføljer. Denne vanskelighed har resulteret i en uønsket spredning med hensyn til den anslåede risiko blandt institutter. Institutter bør derfor anvende reguleringsmæssige LGD-værdier snarere end interne LGD-estimater for sådanne porteføljer med lav misligholdelse.

(27)Institutter, der anvender interne modeller til at estimere deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko med hensyn til aktieeksponeringer, baserer typisk deres risikovurdering på offentligt tilgængelige data, som alle institutter må formodes at have samme adgang til. Under disse omstændigheder er forskelle i kapitalgrundlagskrav ikke berettigede. Dertil kommer, at aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen udgør en meget lille andel af institutternes balance. For at gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalgrundlagskrav og for at forenkle den lovgivningsmæssige ramme bør institutter derfor beregne deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko med hensyn til aktieeksponeringer efter SA-CR, og anvendelse af IRB-metoden bør ikke være tilladt til dette formål.

(28)Det bør sikres, at estimaterne af sandsynlighed for misligholdelse, LGD og kreditkonverteringsfaktorer for individuelle eksponeringer i institutter, der har tilladelse til anvende interne modeller til at beregne kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko, ikke når ned på uhensigtsmæssigt lave niveauer. Der bør derfor indføres minimumsværdier for egne estimater, og institutter bør forpligtes til at anvende det højeste af deres egne estimater af risikoparametrene og minimumsværdierne for disse egne estimater. Sådanne minimumsværdier for risikoparametre (»inputgulve«) bør være en beskyttelsesforanstaltning, som sikrer, at kapitalgrundlagskrav ikke falder til under forsvarlige niveauer. Desuden bør sådanne inputgulve afbøde modelrisici, som skyldes faktorer såsom ukorrekte modelspecifikationer, målingsfejl og databegrænsninger. Inputgulve vil også gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalprocent. For at nå disse resultater bør inputgulve kalibreres på en tilstrækkeligt konservativ måde.

(29)Inputgulve, der kalibreres alt for konservativt, kan afholde institutter fra at indføre IRB-metoden og de tilknyttede standarder for risikostyring. Det kan også give institutter incitament til at omlægge deres porteføljer til eksponeringer med højere risiko for at undgå de begrænsninger, som inputgulve medfører. For at undgå sådanne utilsigtede konsekvenser bør inputgulve på passende vis afspejle bestemte risikokarakteristika ved de underliggende eksponeringer, navnlig ved at anvende forskellige værdier for forskellige typer af eksponeringer, når det er relevant.

(30)Eksponeringer mod specialiseret långivning har risikokarakteristika, som er forskellige fra almindelige erhvervseksponeringers risikokarakteristika. Der bør derfor fastsættes en overgangsperiode, hvor LGD-inputgulvet for eksponeringer mod specialiseret långivning reduceres. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(31)I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør IRB-metoden for klassen eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i store træk forblive uændret på grund af de underliggende låntageres særlige karakter og de særlige risici, der er forbundet med dem. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker bør navnlig ikke være omfattet af inputgulv.

(32)For at sikre en konsekvent metode for alle eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder bør der indføres to nye eksponeringsklasser for regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder uafhængigt af klasserne eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker og eksponeringer mod institutter. Behandlingen af ligestillede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, som efter SA-CR ville kunne behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, bør ikke henføres til disse nye eksponeringsklasser efter IRB-metoden og bør ikke være omfattet af inputgulve. Desuden bør der kalibreres specifikke lavere inputgulve i henhold til IRB-metoden for ikkeligestillede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder for på passende vis at afspejle deres risikoprofil sammenlignet med eksponeringer mod selskaber.

(33)Det bør præciseres, hvordan virkningen af en garanti bør anerkendes for en garanteret eksponering, der behandles efter IRB-metoden, med anvendelse af egne estimater af LGD, hvor garantistiller henhører til en eksponeringstype, der behandles efter IRB-metoden, men uden at anvende egne estimater af LGD. Anvendelse af substitutionsmetoden, efter hvilken risikoparametrene vedrørende den underliggende eksponering udskiftes med risikoparametrene for garantistiller eller med en metode, efter hvilken sandsynligheden for misligholdelse eller LGD for den underliggende låntager justeres ved hjælp af en specifik modelleringsmetode for at tage hensyn til garantiens virkning, bør navnlig ikke føre til en justeret risikovægt, der er lavere end den risikovægt, som finder anvendelse på en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistiller. Når garantistiller behandles efter SA-CR, bør indregning af garantien efter IRB-metoden derfor generelt føre til, at den garanterede eksponering tildeles garantistillers risikovægt efter SA-CR.

(34)Den endelige Basel III-ramme kræver ikke længere, at et institut, der har anvendt IRB-metoden til én eksponeringsklasse, anvender denne metode til alle sine eksponeringer uden for handelsbeholdningen. For at sikre lige vilkår mellem institutter, der i øjeblikket behandler visse eksponeringer efter IRB-metoden, og dem, der ikke gør, bør en overgangsordning give institutterne mulighed for at vende tilbage til mindre avancerede metoder efter en forenklet procedure. Denne procedure bør give de kompetente myndigheder mulighed for at afslå anmodninger om tilbagevenden til en mindre avanceret metode, der fremsættes med henblik på regelarbitrage. Med henblik på denne procedure bør det forhold alene, at tilbagevenden til en mindre avanceret metode resulterer i en reduktion af kapitalgrundlagskravet for de pågældende eksponeringer, ikke anses for at være tilstrækkeligt til at lægge regelarbitrage til grund for at afslå en anmodning.

(35)I forbindelse med fjernelse af uberettigede variationer i kapitalgrundlagskrav bør de eksisterende diskonteringsregler, der anvendes på kunstige pengestrømme, revideres for at fjerne eventuelle utilsigtede konsekvenser. EBA bør have mandat til at revidere sine retningslinjer for tilbagevenden til status som ikkemisligholdt.

(36)Indførelsen af outputgulvet kan have betydelig indvirkning på kapitalgrundlagskravene for securitiseringspositioner, som besiddes af institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer eller den interne vurderingsmetode. Selv om sådanne positioner generelt er små i forhold til andre eksponeringer, kan indførelsen af outputgulvet påvirke securitiseringstransaktioners økonomiske levedygtighed på grund af en utilstrækkelig tilsynsmæssig fordel ved risikooverførslen. Dette kan forekomme, når udviklingen af securitiseringsmarkedet er en del af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan« (»handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen«), og også hvis eksponeringsleverende institutter kan være nødt til at anvende securitisering mere bredt for at forvalte deres porteføljer mere aktivt, hvis de bliver bundet af outputgulvet. I en overgangsperiode bør institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer eller den interne vurderingsmetode, med henblik på beregningen af deres outputgulv have mulighed for at anvende en gunstig behandling af deres securitiseringspositioner, der er risikovægtede, ved anvendelse af en af disse metoder. EBA bør aflægge rapport til Kommissionen om behovet for eventuelt at revidere den tilsynsmæssige behandling af securitiseringstransaktioner med henblik på at øge risikofølsomheden ved den tilsynsmæssige behandling.

(37)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876

(9)ændrede forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at gennemføre Basel III-standarderne om den grundlæggende revision af handelsbeholdningen, der blev afsluttet af BCBS i 2019, (»de endelige FRTB-standarder«) udelukkende til indberetningsformål. Indførelsen af bindende kapitalgrundlagskrav baseret på disse standarder skulle ske gennem et separat lovgivningsforslag efter vurdering af deres indvirkning på institutter i Unionen.

(38)De endelige FRTB-standarder vedrørende grænsen mellem positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen bør gennemføres i EU-retten, da de har væsentlig indvirkning på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør gennemførelsen af grænsekravene omfatte lister over instrumenter, der skal henføres til handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen, samt den undtagelse, hvorved institutter får mulighed for, med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, at henføre visse instrumenter, der normalt indgår i handelsbeholdningen, herunder noterede aktier, til uden for handelsbeholdningen, hvis positionerne i disse instrumenter ikke besiddes med handelshensigt eller ikke afdækker positioner, der besiddes med handelshensigt.

(39)For at undgå en betydelig operationel byrde for institutter i Unionen bør alle krav til gennemførelse af de endelige FRTB-standarder med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko have samme anvendelsesdato. Anvendelsesdatoen for et begrænset antal FRTB-krav, der allerede blev indført ved forordning (EU) 2019/876, bør derfor tilpasses til anvendelsesdatoen for nærværende forordning. Den

1. februar 2023 afgav EBA udtalelse om, at hvis de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2019/876, træder i kraft, og den gældende retlige ramme endnu ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af de FRTB-inspirerede metoder til kapitalberegning, bør de kompetente myndigheder, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010, ikke prioritere noget tilsyns- eller håndhævelsesmæssigt tiltag i forbindelse med disse krav, før der er opnået fuld gennemførelse af FRTB, hvilket forventes at være tilfældet fra den
2. januar 2025.

(40)Med henblik på at fuldføre den reformdagsorden, der blev indført efter den globale finanskrise i 2008-2009, og for at afhjælpe mangler i den nuværende markedsrisikoramme bør der i EU-retten gennemføres bindende kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko baseret på de endelige FRTB-standarder. Nylige estimater af de endelige FRTB-standarders indvirkning på institutter i Unionen har vist, at gennemførelsen af disse standarder i Unionen vil føre til en stor stigning i kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for visse handels- og market making-aktiviteter, som er vigtige for Unionens økonomi. For at afbøde denne indvirkning og for at sikre, at de finansielle markeder i Unionen fortsat er velfungerende, bør der indføres målrettede justeringer af gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder i EU-retten.

(41)Institutters handelsaktiviteter på engrosmarkeder kan nemt udøves på tværs af grænserne, herunder mellem medlemsstater og tredjelande. Gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder bør derfor så vidt muligt samordnes på tværs af jurisdiktioner, både med hensyn til indhold og tidsfrister. I modsat fald vil det være umuligt at sikre lige vilkår på internationalt plan for disse aktiviteter. Kommissionen bør derfor overvåge gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder i andre BCBS-medlemmers jurisdiktioner. Med henblik på om nødvendigt at afhjælpe potentielle forvridninger i forbindelse med gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning

(10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. De foranstaltninger, der indføres ved hjælp af delegerede retsakter, bør forblive midlertidige. Hvis det er hensigtsmæssigt, at sådanne foranstaltninger anvendes permanent, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

(42)Kommissionen bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og kalibrere disse krav i overensstemmelse hermed. Derfor bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter have mulighed for at anvende en forenklet standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med de internationalt vedtagne standarder. Endvidere bør anerkendelseskriterierne for identifikation af institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter fortsat være i overensstemmelse med kriterierne for undtagelse af sådanne institutter fra de FRTB-indberetningskrav, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876.

(43)I lyset af den ajourførte udformning af Unionens marked for CO2-emissionskvoter og dets stabilitet i de seneste år samt den begrænsede volatilitet i priserne på CO2-kreditter bør der indføres en specifik risikovægt for eksponeringer mod CO2-handel i henhold til EU's emissionshandelssystem (EU ETS) efter den alternative standardmetode.

(44)Efter den alternative standardmetode er eksponeringer mod instrumenter, der bærer restrisici, omfattet af et tillæg for restrisiko for at tage højde for risici, som ikke er dækket af den følsomhedsbaserede metode. I henhold til Basel III-standarderne kan et instrument og dets afdækning kun beregnes med henblik på dette tillæg, hvis de fuldt ud udlignes. Institutter kan imidlertid i vid udstrækning afdække restrisikoen for nogle af de instrumenter, der er omfattet af tillægget for restrisiko, på markedet og dermed reducere den samlede risiko ved deres porteføljer, selv om disse afdækninger måske ikke fuldt ud udligner risikoen for den oprindelige position. For at give institutter mulighed for at fortsætte afdækningen uden unødige negative incitamenter og i anerkendelse af det økonomiske rationale om at reducere den samlede risiko bør gennemførelsen af tillægget for restrisiko midlertidigt, på strenge betingelser og med tilsynsmæssig godkendelse gøre det muligt at udelukke afdækninger af de instrumenter, der kan afdækkes på markedet, fra tillægget for restrisiko.

(45)BCBS har revideret den internationale standard for operationel risiko for at afhjælpe svagheder, som viste sig i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009. Foruden mangel på risikofølsomhed i standardmetoderne blev der konstateret mangel på sammenlignelighed, som skyldes de mange forskellige former for intern modelleringspraksis efter den avancerede målemetode. Derfor og med henblik på at forenkle rammen for operationel risiko blev alle eksisterende metoder til estimering af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko udskiftet med en enkelt ikkemodelbaseret metode, nemlig den nye standardmetode for operationel risiko. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den endelige Basel III-ramme for at bidrage til lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som også driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at rammen for operationel risiko på EU-plan fortsat er effektiv.

(46)I den nye standardmetode for operationel risiko, som blev indført af BCBS, kombineres en indikator, der beror på omfanget af et instituts aktiviteter, med en indikator, der tager hensyn til dette instituts tabshistorik. I den endelige Basel III-ramme påtænkes en vis skønsbeføjelse, som vedrører den måde, hvorpå den indikator, der tager hensyn til et instituts tabshistorik, kan gennemføres. Jurisdiktioner kan se bort fra historiske tab ved beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko for alle relevante institutter eller tage hensyn til data for historiske tab, selv for institutter med aktiviteter under en vis størrelsesorden. For at sikre lige vilkår i Unionen og for at forenkle beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko bør denne skønsbeføjelse udøves på en harmoniseret måde for minimumskravene til kapitalgrundlag, idet der ses bort fra data for historiske operationelle tab for alle institutter.

(47)Ved beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko vil det i fremtiden måske blive tilladt, at forsikringspolicer anvendes som en effektiv risikoreduktionsteknik. Med henblik herpå bør EBA aflægge rapport til Kommissionen om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anerkende forsikringspolicer som en effektiv risikoreduktionsteknik, og om de betingelser, de kriterier og den standardformel, der skal anvendes i sådanne tilfælde.

(48)Det ekstraordinære og hidtil usete tempo i stramningen af pengepolitikken i kølvandet på covid-19-pandemien kan give anledning til en betydelig grad af volatilitet på de finansielle markeder. Sammen med øget usikkerhed, der fører til højere forrentning af offentlig gæld, kan det igen medføre urealiserede tab på visse institutters beholdninger af offentlig gæld. Med henblik på at afbøde den betydelige negative indvirkning af volatiliteten på statsgældsmarkederne på institutters kapitalgrundlag og dermed på institutters evne til at yde lån bør der genindføres et midlertidigt filter, der delvis neutraliserer denne indvirkning.

(49)Offentlig finansiering gennem udstedelse af statsobligationer, der er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta, kan fortsat være nødvendig for at støtte offentlige foranstaltninger til bekæmpelse af konsekvenserne af det alvorlige dobbelte økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine. For at undgå begrænsninger for institutter, der investerer i sådanne obligationer, er det hensigtsmæssigt at genindføre overgangsordningen for eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker, når disse eksponeringer er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta med henblik på behandling af sådanne eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen.

(50)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630

(11)er der indført et krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, den såkaldte tilsynsmæssige bagstopperordning. Foranstaltningen havde til formål at undgå genopbygning af misligholdte eksponeringer, der besiddes af institutter, og samtidig fremme proaktiv forvaltning af misligholdte eksponeringer ved at forbedre effektiviteten af institutters omlægnings- eller håndhævelsesprocedurer. På denne baggrund bør der foretages visse målrettede ændringer af misligholdte eksponeringer, der garanteres af eksportkreditagenturer eller offentlige garantistillere. Desuden bør visse institutter, der opfylder strenge betingelser og er specialiseret i erhvervelse af misligholdte eksponeringer, udelukkes fra anvendelsen af den tilsynsmæssige bagstopperordning.

(51)Børsnoterede små og ikkekomplekse institutter og andre institutter bør ligeledes fremlægge oplysninger om beløb og kvalitet af ikkemisligholdte og misligholdte eksponeringer og eksponeringer med henstand samt en aldersfordelingsanalyse af forfaldne eksponeringer. Dette oplysningskrav skaber ikke nogen ekstra byrde for disse institutter, da fremlæggelse af et sådant begrænset sæt oplysninger allerede blev indført af EBA på grundlag af Rådets handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa fra 2017, hvori EBA blev opfordret til at gennemføre skærpede oplysningskrav vedrørende aktivernes kvalitet og misligholdte lån, der skal gælde for alle institutter. Dette oplysningskrav er også i fuld overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 16. december 2020 med titlen »Håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien«.

(52)Det er nødvendigt at mindske regelbyrden i forbindelse med oplysningsformål og at gøre det nemmere at sammenligne fremlagte oplysninger. EBA bør derfor oprette en centraliseret webbaseret platform, hvor oplysninger og data fra institutter kan fremlægges. Denne centraliserede webbaserede platform bør tjene som fælles adgangspunkt til institutters fremlagte oplysninger, samtidig med at ejerskabet til oplysningerne og dataene samt ansvaret for deres nøjagtighed fortsat bør ligge hos de institutter, som udarbejder dem. Centraliseringen af offentliggørelsen af fremlagte oplysninger bør være i fuld overensstemmelse med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Desuden bør den centraliserede webbaserede platform være interoperabel med det europæiske fælles adgangspunkt.

(53)For at muliggøre en bedre integration af indberetning med henblik på tilsyn og fremlæggelse af oplysninger bør EBA offentliggøre institutters oplysninger på en centraliseret måde, samtidig med at alle institutters ret til selv at offentliggøre sådanne data og oplysninger respekteres. Sådanne centraliserede fremlæggelser af oplysninger bør give EBA mulighed for at offentliggøre oplysninger fra små og ikkekomplekse institutter, som er baseret på de oplysninger, som disse institutter har indberettet til kompetente myndigheder, og bør dermed i væsentlig grad mindske den administrative byrde, som små og ikkekomplekse institutter pålægges. På samme tid bør centraliseringen af fremlæggelse af oplysninger ikke medføre omkostninger for andre institutter, og den bør øge gennemsigtigheden og reducere omkostningerne ved adgang til tilsynsoplysninger for markedsdeltagere. En sådan øget gennemsigtighed bør fremme sammenligneligheden af data på tværs af institutter og fremme markedsdisciplin.

(54)For at opfylde miljø- og klimaambitionerne i den europæiske grønne pagt, som findes i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, og bidrage til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er det nødvendigt at kanalisere store investeringsbeløb fra den private sektor til bæredygtige investeringer i Unionen. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør afspejle betydningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) faktorer og fuld forståelse af de risici i forbindelse med eksponeringer mod aktiviteter, der er knyttet til overordnede bæredygtigheds- eller ESG-mål. For at sikre konvergens i hele Unionen og en fælles forståelse af ESG-faktorer og risici bør der fastsættes generelle definitioner. ESG-faktorer kan have positiv eller negativ indvirkning på en enheds, stats eller persons økonomiske performance eller solvens. Almindelige eksempler på ESG-faktorer omfatter drivhusgasemissioner, biodiversitet og vandanvendelse og -forbrug på miljøområdet, menneskerettigheder og hensyn til arbejdstagere og arbejdsstyrken på det sociale område samt ledende medarbejderes rettigheder og ansvar og aflønning på ledelsesområdet. Aktiver eller aktiviteter, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer, bør defineres under henvisning til Unionens ambition om at blive klimaneutral senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119

(12), en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869og Unionens relevante bæredygtighedsmål. De tekniske screeningskriterier i forbindelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852

(13), samt specifikke EU-retsakter til at afbøde klimaændringer, miljøforringelse og tab af biodiversitet bør anvendes til at kortlægge aktiver eller eksponeringer med henblik på at vurdere særlige tilsynsmæssige behandlinger og risikoforskelle.

(55)Eksponeringer mod ESG-risici er ikke nødvendigvis proportionale med et instituts størrelse og kompleksitet. Eksponeringsniveauerne mod ESG-risici er også ret forskellige i Unionen, idet den potentielle omstillingsvirkning på eksponeringer relateret til aktiviteter med betydelig negativ indvirkning, navnlig på miljøet, er lille i nogle medlemsstater og stor i andre. De gennemsigtighedskrav, som institutter er underlagt, og de oplysningskrav med hensyn til bæredygtighed, der er fastsat i andre gældende EU-retsakter, vil om få år give data med en højere detaljeringsgrad. For at kunne vurdere de ESG-risici, som institutter kan stå over for, korrekt er det imidlertid absolut nødvendigt, at markederne og de kompetente myndigheder modtager tilstrækkelige data fra alle enheder, der er eksponeret mod disse risici. Institutter bør være i stand til systematisk at identificere og sikre tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til deres eksponeringer mod aktiviteter, der anses for at gøre væsentlig skade på et af miljømålene som omhandlet i forordning (EU) 2020/852. For at sikre, at kompetente myndigheder råder over data med en høj detaljeringsgrad, som er fyldestgørende og sammenlignelige med henblik på et effektivt tilsyn, bør institutters indberetning med henblik på tilsyn indeholde oplysninger om eksponeringer mod ESG-risici. For at sikre omfattende gennemsigtighed over for markederne bør fremlæggelse af oplysninger om ESG-risici også udvides til at omfatte alle institutter. Disse oplysningers detaljeringsgrad bør stemme overens med proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til det pågældende instituts størrelse og kompleksitet, og hvor væsentlige dets eksponeringer mod ESG-risici er. I forbindelse med revisionen af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår fremlæggelse af oplysninger om ESG-risici bør EBA vurdere metoder til at forbedre oplysningerne om ESG-risici ved cover pools af dækkede obligationer og overveje, om oplysninger om de relevante eksponeringer af de pools af lån, der ligger til grund for dækkede obligationer, som direkte eller gennem overførsel af lån til en enhed med særligt formål er udstedt af institutter, bør medtages enten i de reviderede gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller i den regulerings- og oplysningsmæssige ramme for dækkede obligationer.

(56)Da omstillingen i EU's økonomi hen imod en bæredygtig økonomisk model tager fart, bliver bæredygtighedsrisici mere fremtrædende og kræver potentielt yderligere overvejelser. En passende vurdering af tilgængeligheden af og adgangen til pålidelige og konsistente ESG-data bør danne grundlag for at etablere en fuldstændig forbindelse mellem ESG-risikofaktorer og traditionelle kategorier af finansielle risici og grupper af eksponeringer. ESMA bør også bidrage til denne indsamling af dokumentation ved at rapportere om, hvorvidt ESG-risici afspejles korrekt i kreditrisikovurderinger af modparterne eller eksponeringer, som institutter måtte have. I en situation med hurtig og vedvarende udvikling med hensyn til både institutters og tilsynsmyndigheders identifikation og kvantificering af ESG-risici er det også nødvendigt at fremrykke en del af EBA's mandat til at vurdere og aflægge rapport om, hvorvidt det er berettiget med en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer relateret til aktiver eller aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige eller sociale mål, til datoen for denne forordnings ikrafttræden. EBA's eksisterende mandat bør opdeles i en række rapporter på grund af længden og kompleksiteten af det vurderingsarbejde, der skal udføres. Der bør derfor udarbejdes to på hinanden følgende og årlige opfølgende EBA-rapporter inden udgangen af henholdsvis 2024 og 2025. Ifølge Det Internationale Energiagentur må der for at nå målet om kulstofneutralitet senest i 2050 ikke foretages ny efterforskning efter fossile brændstoffer eller udvidelse af aktiviteterne. Det betyder, at eksponeringer mod fossile brændstoffer er tilbøjelige til at udgøre en højere risiko på både mikroniveau, da værdien af sådanne aktiver forventes at falde over tid, og makroniveau, da finansiering af aktiviteter vedrørende fossile brændstoffer bringer målet om at begrænse stigningen i den globale temperatur til 1,5 oC over det førindustrielle niveau i fare og derfor truer den finansielle stabilitet. De kompetente myndigheder og markedsdeltagerne bør derfor drage fordel af øget gennemsigtighed fra institutters side med hensyn til deres eksponeringer mod enheder i sektoren for fossile brændstoffer, herunder deres aktiviteter vedrørende vedvarende energikilder.

(57)For at sikre, at eventuelle justeringer for eksponeringer for infrastruktur ikke underminerer Unionens klimaambitioner, vil nye eksponeringer kun opnå risikovægtnedsættelsen, hvis de finansierede aktiver bidrager positivt til ét eller flere af de miljømål, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og ikke gør væsentlig skade på de øvrige mål, der er fastsat i nævnte forordning, eller hvis de finansierede aktiver ikke gør væsentlig skade på nogen af miljømålene i nævnte forordning.

(58)Det er yderst vigtigt, at tilsynsmyndigheder råder over de nødvendige beføjelser til på omfattende vis at vurdere og måle de risici, som en bankkoncern eksponeres mod på konsolideret niveau, og at de har fleksibilitet til at tilpasse deres tilsynsmetoder til nye risikokilder. Det er vigtigt at undgå smuthuller mellem tilsynsmæssig og regnskabsmæssig konsolidering, som kan give anledning til transaktioner, der har til formål at flytte aktiver, så de ikke er omfattet af den tilsynsmæssige konsolidering, selv om bankkoncernen stadig er eksponeret mod risici. Manglende sammenhæng i definitionerne af »moderselskab«, »datterselskab« og »kontrol« og manglende klarhed i definitionen af »accessorisk servicevirksomhed«, »finansielt holdingselskab« og »finansieringsinstitut« gør det vanskeligere for tilsynsmyndigheder at anvende de gældende regler konsekvent i Unionen og at opdage og behørigt håndtere risici på konsolideret niveau. Disse definitioner bør derfor ændres og præciseres yderligere. Det anses endvidere for hensigtsmæssigt, at EBA undersøger yderligere, hvorvidt disse beføjelser for tilsynsmyndighederne utilsigtet begrænses af eventuelle resterende uoverensstemmelser eller smuthuller i de reguleringsmæssige bestemmelser eller i disses samspil med de gældende regnskabsregler.

(59)Markederne for kryptoaktiver er vokset hurtigt i de seneste år. For at imødegå potentielle risici for institutter som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver, der ikke er tilstrækkeligt dækket af den nuværende tilsynsramme, offentliggjorde BCBS i december 2022 en omfattende standard for tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiveksponeringer. Den anbefalede anvendelsesdato for denne standard er den

1. januar 2025, men visse tekniske elementer i standarden blev videreudviklet på BCBS-niveau i 2023 og
2. I lyset af den igangværende udvikling på markederne for kryptoaktiver og i erkendelse af betydningen af fuldt ud at gennemføre Baselstandarden for institutters eksponeringer mod kryptoaktiver i EU-retten bør Kommissionen senest den
3. juni 2025 fremsætte et lovgivningsforslag for at gennemføre denne standard og præcisere den tilsynsmæssige behandling af disse eksponeringer i overgangsperioden indtil gennemførelsen af nævnte standard. Den midlertidige tilsynsmæssige behandling bør tage hensyn til den retlige ramme, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114

(14)for udstedere af kryptoaktiver, og præcisere en tilsynsmæssig behandling af disse kryptoaktiver. Derfor bør tokeniserede traditionelle aktiver, herunder e-pengetokens, i overgangsperioden anerkendes som havende samme risici som traditionelle aktiver og kryptoaktiver, der er i overensstemmelse med nævnte forordning, og henvisning til andre traditionelle aktiver end en enkelt fiatvaluta bør være omfattet af en tilsynsmæssig behandling, der er i overensstemmelse med nævnte forordnings krav. Eksponeringer mod andre kryptoaktiver, herunder tokeniserede derivater vedrørende kryptoaktiver, som adskiller sig fra dem, der opfylder betingelserne for den gunstigere kapitalbehandling, bør tildeles en risikovægt på 1 250 %.

(60)Manglende klarhed i forbindelse med visse aspekter af regelsættet vedrørende den minimumshaircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner, som BCBS udarbejdede som led i den endelige Basel III-ramme, samt forbehold med hensyn til, om det er økonomisk berettiget at anvende regelsættet på visse typer værdipapirfinansieringstransaktioner, har givet anledning til et spørgsmål om, hvorvidt de tilsynsmæssige mål i denne ramme kan nås uden at forårsage uønskede konsekvenser. Kommissionen bør derfor på ny vurdere gennemførelsen af den minimumshaircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner i EU-retten. For at give Kommissionen tilstrækkelig dokumentation bør EBA i tæt samarbejde med ESMA aflægge rapport til Kommissionen om dette regelsæts indvirkning og den bedst egnede tilgang til gennemførelsen heraf i EU-retten.

(61)I den endelige Basel III-ramme afspejles værdipapirfinansieringstransaktioners meget kortsigtede karakter måske ikke i tilstrækkelig grad i SA-CR, hvilket bevirker, at kapitalgrundlagskrav beregnet efter den metode kan være uforholdsmæssigt højere end kapitalgrundlagskrav beregnet efter IRB-metoden. Som følge heraf og i lyset af indførelsen af outputgulvet kan de kapitalgrundlagskrav, der beregnes for disse eksponeringer, stige betydeligt, hvilket påvirker likviditeten på gælds- og værdipapirmarkederne, herunder statsgældsmarkederne. EBA bør derfor aflægge rapport om hensigtsmæssigheden og virkningen af kreditrisikostandarderne for værdipapirfinansieringstransaktioner og nærmere bestemt om, hvorvidt SA-CR for disse eksponeringer bør tilpasses for at afspejle deres kortsigtede karakter.

(62)Kommissionen bør i EU-retten gennemføre de reviderede Basel III-standarder om kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, som blev offentliggjort af BCBS i juli 2020, da disse standarder overordnet set forbedrer beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved at imødegå flere tidligere konstaterede problemer, navnlig det forhold, at den eksisterende ramme for kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijustering ikke tager tilstrækkeligt højde for kreditværdijusteringsrisiko.

(63)I forbindelse med gennemførelsen af de oprindelige Basel III-standarder om behandling af kreditværdijusteringsrisiko i EU-retten blev bestemte transaktioner undtaget fra beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Disse undtagelser blev fastlagt for at forhindre en potentielt overdreven stigning i omkostningerne ved visse derivattransaktioner som følge af indførelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, navnlig når institutter ikke kunne afbøde kreditværdijusteringsrisikoen for bestemte kunder, som ikke kunne udveksle sikkerhedsstillelse. I henhold til den anslåede virkning, som EBA har beregnet, vil kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i henhold til de reviderede Basel III-standarder fortsat være urimeligt høje for undtagne transaktioner med disse kunder. For at sikre at disse kunder fortsat afdækker deres finansielle risici ved hjælp af derivattransaktioner, bør undtagelserne bibeholdes, når de reviderede Basel III-standarder gennemføres.

(64)De reelle kreditværdijusteringsrisici forbundet med de undtagne transaktioner kan imidlertid udgøre en væsentlig risiko for institutter, som anvender disse undtagelser. Hvis disse risici reelt opstår, kan de pågældende institutter lide store tab. Som EBA fremhævede i sin rapport om kreditværdijustering af

1. februar 2015, giver kreditværdijusteringsrisikoen forbundet med de undtagne transaktioner anledning til tilsynsmæssige bekymringer, som der ikke tages højde for i forordning (EU) nr. 575/
2. For at hjælpe tilsynsmyndighederne med at overvåge kreditværdijusteringsrisiko, som hidrører fra de undtagne transaktioner, bør institutter indberette den beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for de undtagne transaktioner, som ville være påkrævet, hvis nævnte transaktioner ikke var omfattet af en undtagelse. EBA bør desuden udarbejde retningslinjer for at hjælpe tilsynsmyndighederne med at identificere en urimeligt høj kreditværdijusteringsrisiko og forbedre harmoniseringen af tilsynsmæssige tiltag på dette område i Unionen.

(65)Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet, med hensyn til indikatorerne til fastlæggelse af særlige omstændigheder for yderligere værdijusteringer, metoden til specificering af den vigtigste risikofaktor for en position, og om der er tale om en lang eller en kort position, processen for beregning og overvågning af korte nettokreditpositioner eller korte nettoaktiepositioner uden for handelsbeholdningen, behandlingen af valutakursrisikoafdækninger af kapitalprocenter, de kriterier, som institutter skal anvende til at henføre ikkebalanceførte poster, kriterierne for projektfinansiering og objektfinansieringseksponeringer af høj kvalitet i forbindelse med specialiseret långivning, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering, de typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af risikovægtene, begrebet »tilsvarende juridisk mekanisme, der er indført for at sikre, at den ejendom, der er under opførelse, færdiggøres inden for en rimelig tidsfrist«, betingelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem, vurderingsmetoden til efterlevelse af kravene til anvendelse af IRB-metoden, kategoriseringen af projektfinansiering, objektfinansiering og råvarefinansiering, yderligere præcisering af eksponeringsklasserne ud fra IRB-metoden, faktorerne for specialiseret långivning, beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer, vurderingen af ratingprocessens integritet, et instituts metode til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, den sammenlignelige ejendom, tilsynsdelta for call- og put-optioner, komponenterne i forretningsindikatoren, justeringen af forretningsindikatoren, definitionen af urimeligt byrdefuld i forbindelse med beregningen af årlige tab som følge af operationel risiko, risikoklassificeringen af operationelle risici, de kompetente myndigheders vurdering af beregningen af årligt tab som følge af operationel risiko, justeringerne af tabsdata, styringen af operationel risiko, beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, vurderingsmetoderne for kompetente myndigheder vedrørende den alternative standardmetode, handelsbeholdningerne i kollektive investeringsordninger, kriterierne for undtagelsen vedrørende tillæg for restrisiko, de betingelser og indikatorer, der anvendes til at fastslå, om der foreligger særlige omstændigheder, kriterierne for anvendelse af datainput i risikomålingsmodellen, kriterierne for vurdering af modellerbarheden af risikofaktorer, betingelserne og kriterierne for, at et institut kan få tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, de kriterier, der præciserer, om de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer, betingelserne og kriterierne for vurdering af kreditværdijusteringsrisikoen i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner til dagsværdi, de tilnærmede spænd, vurderingen af udvidelser og ændringer af standardmetoden for kreditværdijusteringsrisiko samt de tekniske elementer, der er nødvendige for, at institutter kan beregne deres kapitalgrundlagskrav i forbindelse med visse kryptoaktiver. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(66)Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet, med hensyn til den fælles beslutningsproces for IRB-metoden indgivet af moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, posterne i forretningsindikatoren ved at sammenkoble disse poster med de relevante indberetningsfelter, ensartede formater for fremlæggelse af oplysninger, tilhørende anvisninger, oplysninger om politikken for genindsendelse og IT-løsninger til fremlæggelse af oplysninger samt ESG-oplysninger. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(67)Målet for denne forordning, nemlig at sikre ensartede tilsynsmæssige krav, der gælder for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(68)Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 4 foretages følgende ændringer:

1. a)Stk. 1 ændres som følger:
2. i)Nr. 1), litra b), affattes således: »
3. b)at udføre alle de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*1), hvis et af følgende forhold gør sig gældende, men virksomheden ikke er en råvare- og emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning, et forsikringsselskab eller et investeringsselskab, for hvilket der er givet dispensation for tilladelse som kreditinstitut i henhold til artikel 8a i direktiv 2013/36/EU:
4. i)Den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, udgør eller overstiger 30 mia. EUR.
5. ii)Den samlede værdi af aktiverne i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der er etableret i Unionen, herunder alle deres filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, som enkeltvis har samlede aktiver på mindre end 30 mia. EUR, og som udfører én eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR. iii) Den samlede værdi af aktiverne i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle virksomhederne i koncernen, som udfører én eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed i samråd med tilsynskollegiet beslutter dette for at tage højde for potentielle risici for omgåelse og potentielle risici for den finansielle stabilitet i Unionen (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).« "
6. ii)Nr. 12) udgår. iii) Nr. 15) og 16) affattes således: »15) »moderselskab«: en virksomhed, der som omhandlet i nr. 37) kontrollerer én eller flere virksomheder 16) »datterselskab«: en virksomhed, der som omhandlet i nr. 37) kontrolleres af en anden virksomhed; datterselskaber af datterselskaber skal også anses for at være datterselskaber af den virksomhed, som er det oprindelige moderselskab«.
7. iv)Nr. 18) affattes således: »18) »accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet, uanset om den leveres til virksomheder i koncernen eller til kunder uden for koncernen, består af en af følgende:
8. a)en direkte forlængelse af bankvirksomhed
9. b)operationel leasing, ejerskab til eller forvaltning af ejendom, levering af databehandlingsydelser eller enhver anden aktivitet, for så vidt disse aktiviteter er accessoriske i forhold til bankvirksomhed
10. c)enhver anden aktivitet, der af EBA anses for at svare til de aktiviteter, der er nævnt i litra
11. a)og b)«.
12. v)Nr. 20) affattes således: »20) »finansielt holdingselskab«: en virksomhed, der opfylder samtlige følgende betingelser:
13. a)Den er et finansieringsinstitut.
14. b)Den er ikke et blandet finansielt holdingselskab.
15. c)Den har mindst ét datterselskab, der er et institut.
16. d)Mere end 50 % af en af følgende indikatorer er fast forbundet med datterselskaber, der er institutter eller finansieringsinstitutter, og med aktiviteter, der udføres af virksomheden selv, og som ikke vedrører erhvervelse af eller besiddelse af kapitalandele i datterselskaber, når disse aktiviteter er af samme art som dem, der udføres af institutter eller finansieringsinstitutter:
17. i)virksomhedens aktiekapital på grundlag af dens konsoliderede situation
18. ii)virksomhedens aktiver på grundlag af dens konsoliderede situation iii) virksomhedens indtjening på grundlag af dens konsoliderede situation
19. iv)virksomhedens personale på grundlag af dens konsoliderede situation
20. v)andre indikatorer, som den kompetente myndighed anser for relevante. Den kompetente myndighed kan beslutte, at en enhed ikke betragtes som et finansielt holdingselskab, selv om en af de indikatorer, der er omhandlet i første afsnit, nr. i)-iv), er opfyldt, hvis den kompetente myndighed finder, at den relevante indikator ikke giver et rimeligt og retvisende billede af koncernens hovedaktiviteter og risici. Inden den kompetente myndighed træffer en sådan beslutning, hører den EBA og fremlægger en underbygget og detaljeret kvalitativ og kvantitativ begrundelse. Den kompetente myndighed tager behørigt hensyn til EBA's udtalelse, og hvis den beslutter at afvige fra den, giver den inden for tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA's udtalelse EBA en begrundelse for at afvige fra udtalelsen«
21. vi)Følgende nummer indsættes: »26) »finansieringsinstitut«: en virksomhed, der opfylder begge følgende betingelser:
22. a)Den er ikke et institut, et rent industrielt holdingselskab, et securitiseringsenhed med særligt formål, et forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF eller et blandet forsikringsholdingselskab som defineret i samme direktivs artikel 212, stk. 1, litra g), undtagen hvor et blandet forsikringsholdingselskab har et datterinstitut.
23. b)Den opfylder én eller flere af følgende betingelser:
24. i)Virksomhedens hovedaktivitet består i at erhverve eller eje kapitalandele eller i at udføre én eller flere af de aktiviteter, der er anført i punkt 2-12 og punkt 15, 16 og 17 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, eller i at udføre én eller flere af de tjenesteydelser eller aktiviteter, der er anført i afsnit A eller B i bilag I til direktiv 2014/65/EU, i forbindelse med de finansielle instrumenter, der er anført i afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU.
25. ii)Virksomheden er et investeringsselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, en betalingstjenesteudbyder som kategoriseret i henhold til artikel 1, stk. 1, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (*2), et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed (*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).« " viii) Følgende nummer indsættes: »26a) »rent industrielt holdingselskab«: en virksomhed, der opfylder samtlige følgende betingelser:
26. a)Dens hovedaktivitet består i at erhverve eller eje kapitalandele.
27. b)Den er ikke omhandlet i dette stykkes nr. 27), litra
28. a)eller d)-l), og er ikke et investeringsselskab eller et porteføljeadministrationsselskab eller en betalingstjenesteudbyder som kategoriseret i artikel 1, stk. 1, litra a)-d), i direktiv (EU) 2015/2366.
29. c)Den har ingen kapitalinteresser i en enhed i den finansielle sektor«.
30. ix)Nr. 27, litra c), udgår.
31. x)Nr. 28) affattes således: »28) »moderinstitut i en medlemsstat«: et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et institut eller et finansieringsinstitut, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat«.
32. xi)Nr. 35) affattes således: »35) »kapitalinteresse«: kapitalinteresse som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*3) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed (*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).« " xii) Nr. 37) affattes således: »37) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 22 i direktiv 2013/34/EU eller i de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (*4), eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed (*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).« " xiii) Nr. 52) affattes således: »52) »operationel risiko«: risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, herunder, men ikke begrænset til, juridisk risiko, modelrisiko og risiko vedrørende informations- og kommunikationsteknologi (IKT), men ikke strategisk og omdømmemæssig risiko«. xiv) Følgende numre indsættes: »52a) »juridisk risiko«: risikoen for tab, herunder udgifter, bøder, sanktioner eller bod, som et institut kan pådrage sig som konsekvens af hændelser, der fører til retssager, herunder følgende:
33. a)tilsynsmæssige tiltag og private forlig
34. b)undladelse af at handle, hvor handling er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse
35. c)en handling, som har til formål at undgå at opfylde en retlig forpligtelse
36. d)forsømmelseshændelser, som er hændelser, der skyldes en forsætlig eller uagtsom forsømmelse, herunder uhensigtsmæssig levering af finansielle tjenesteydelser eller levering af utilstrækkelige eller misvisende oplysninger om den finansielle risiko ved produkter, der sælges af instituttet
37. e)manglende opfyldelse af krav, der følger af nationale eller internationale forvaltnings- eller lovbestemmelser
38. f)manglende opfyldelse af krav, der følger af kontraktlige ordninger, eller af interne regler og adfærdskodekser, som er fastsat i overensstemmelse med nationale eller internationale regler og praksisser
39. g)manglende overholdelse af etiske regler 52b) »modelrisiko«: risikoen for tab som følge af beslutninger, der hovedsagelig baseres på output fra interne modeller, på grund af fejl i udformning, udvikling, parameterestimering, gennemførelse, anvendelse eller overvågning af sådanne modeller, herunder følgende:
40. a)forkert udformning af en valgt intern model og dens karakteristika
41. b)utilstrækkelig kontrol af en valgt intern models egnethed til det finansielle instrument, der skal evalueres, eller det produkt, der skal prissættes, eller af den valgte interne models egnethed til de gældende markedsvilkår
42. c)fejl i implementeringen af en valgt intern model
43. d)ukorrekte værdiansættelser til markedsværdi og ukorrekt risikomåling som følge af fejl ved indlæggelse af en handel i handelssystemet
44. e)anvendelse af en valgt intern model eller af dens output til et formål, som modellen ikke var beregnet eller udformet til, herunder manipulation af modelparametrene
45. f)tidsmæssigt uhensigtsmæssig eller ineffektiv overvågning eller validering af modellens funktion eller af den prognosemæssige evne til at vurdere, om den valgte interne model fortsat er egnet til formålet 52c) »IKT-risiko«: risiko for tab i forbindelse med rimeligt identificerbare omstændigheder vedrørende brug af net- og informationssystemer, som, hvis den reelt opstår, kan kompromittere sikkerheden i net- og informationssystemerne, i eventuelle teknologiafhængige værktøjer eller processer, i operationer og processer eller i forbindelse med levering af tjenester ved at skabe negative virkninger i det digitale eller fysiske miljø 52d) »miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko« eller »ESG -risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige (ESG) faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver; ESG-risici opstår gennem de traditionelle kategorier af finansielle risici 52e) »miljørisiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljøfaktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver, herunder faktorer i forbindelse med omstillingen til de mål, der er fastsat i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (*5); miljørisiko omfatter både fysisk risiko og omstillingsrisiko 52f) »fysisk risiko«: som en del af miljørisikoen risikoen for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljøfaktorers fysiske virkningers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver 52g) »omstillingsrisiko«: som en del af miljørisikoen risikoen for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af den nuværende eller fremtidige indvirkning af omstillingen til en miljømæssig bæredygtig økonomi på instituttets modparter eller investerede aktiver 52h) »social risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af sociale faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver 52i) »ledelsesmæssig risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af ledelsesmæssige faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver (*5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).« "
46. xv)Nr. 54), 55) og 56) affattes således: »54) »sandsynlighed for misligholdelse« eller »PD«: sandsynligheden for en låntagers eller, hvor dette er relevant, en kreditfacilitets misligholdelse i en etårig periode og i forbindelse med udvandingsrisiko sandsynligheden for udvanding i en etårig periode 55) »tab givet misligholdelse« eller »LGD«: forholdet mellem tabet ved en eksponering vedrørende en enkelt facilitet som følge af en låntagers eller, hvor dette er relevant, en kreditfacilitets misligholdelse og det udestående beløb ved misligholdelsen eller på en given referencedato efter misligholdelsesdatoen og i forbindelse med udvandingsrisiko tabet givet udvanding, dvs. forholdet mellem tabet ved en eksponering vedrørende en erhvervet fordring som følge af udvanding og den erhvervede fordrings udestående beløb 56) »konverteringsfaktor« eller »kreditkonverteringsfaktor« eller »CCF«: forholdet mellem det ikkeudnyttede beløb for et tilsagn fra en enkelt facilitet, som kan trækkes på den pågældende enkelte facilitet fra et vist tidspunkt inden misligholdelse og derfor kan være et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikkeudnyttede beløb for tilsagnet fra den pågældende facilitet, idet størrelsen af tilsagnet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere«. xvi) Nr. 58), 59) og 60) affattes således: »58) »finansieret kreditrisikoafdækning« eller »FCP«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til — i tilfælde af låntagerens eller kreditfacilitetens misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser vedrørende låntageren — at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponeringens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet 59) »ufinansieret kreditrisikoafdækning« eller »UFCP«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens eller kreditfacilitetens misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser 60) »kontantlignende instrument«: et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation, eller ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et långivende institut, og for hvilket det långivende institut allerede har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet til sin nominelle værdi«. xvii) Følgende nummer indsættes: »60a) »fysisk guld«: guld i form af en råvare, herunder guldbarrer og -mønter, der er almindeligt accepteret af markedet for fysisk guld, hvor der findes likvide markeder for fysisk guld, og hvis værdi bestemmes af værdien af guldindholdet, defineret ved renhed og masse, snarere end af dets interesse for møntsamlere«. xviii) Følgende nummer indsættes: »74a) »ejendomsværdi«: værdien af en beboelsesejendom eller erhvervsejendom fastsat i overensstemmelse med artikel 229, stk. 1«. xix) Nr. 75) affattes således: »75) »beboelsesejendom«: en af følgende:
47. a)en fast ejendom, der har karakter af bolig og opfylder alle gældende love og bestemmelser, der gør det muligt at anvende ejendommen til boligformål
48. b)en fast ejendom, der har karakter af bolig, og som stadig er under opførelse, forudsat at der er en forventning om, at ejendommen vil opfylde alle gældende love og bestemmelser, der gør det muligt at anvende ejendommen til boligformål
49. c)retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige
50. d)jord, der knytter sig til en ejendom som omhandlet i litra a),
51. b)eller c)«.
52. xx)Følgende numre indsættes: »75a) »erhvervsejendom«: enhver fast ejendom, der ikke er beboelsesejendom 75b) »eksponering mod indkomstgenererende fast ejendom« eller »IPRE-eksponering«: en eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, hvor opfyldelsen af gældsforpligtelserne i forbindelse med eksponeringen i væsentlig grad afhænger af de pengestrømme, der genereres af disse faste ejendomme, som sikrer denne eksponering, snarere end af låntagerens evne til at opfylde gældsforpligtelserne fra andre kilder; den primære kilde til disse pengestrømme er betaling for lejemål eller udlejning eller salg af beboelsesejendommen eller erhvervsejendommen 75c) »eksponering mod ikkeindkomstgenererende fast ejendom« eller »ikke-IPRE-eksponering«: enhver eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, som ikke er en IPRE-eksponering 75d) »eksponering sikret ved beboelsesejendom« eller »eksponering sikret ved pant i beboelsesejendom«: en eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom, eller en eksponering, der anses som sådan i henhold til artikel 108, stk. 4 75e) »eksponering sikret ved erhvervsejendom« eller »eksponering sikret ved pant i erhvervsejendom«: en eksponering, der er sikret ved erhvervsejendom 75f) »eksponering sikret ved fast ejendom« eller »eksponering sikret ved pant i fast ejendom« eller »eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom«: en eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom, eller en eksponering, der anses som sådan i henhold til artikel 108, stk. 4«. xxi) Nr. 78) affattes således: »78) »etårig misligholdelsesfrekvens«: forholdet mellem antallet af låntagere eller, hvis definitionen af misligholdelse anvendes på kreditfacilitetsniveau i henhold til artikel 178, stk. 1, andet afsnit, kreditfaciliteter, som anses for at være misligholdt i en periode, som begynder ét år før observationsdatoen T, og antallet af låntagere eller, hvor definitionen af misligholdelse anvendes på kreditfacilitetsniveau i henhold til artikel 178, stk. 1, andet afsnit, kreditfaciliteter, som er henført til i denne klasse eller pulje ét år forud for observationsdatoen T«. xxii) Følgende numre indsættes: »78a) »eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål« eller »ADC-eksponeringer«: eksponeringer mod selskaber eller enheder med et særligt formål, der finansierer erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål, eller som finansierer udvikling og bebyggelse med henblik på beboelsesejendom eller erhvervsejendom 78b) »ikke-ADC-eksponering«: enhver eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, som ikke er en ADC-eksponering«. xxiii) Nr. 79) udgår. xxiv) Nr. 114) affattes således: »114) »indirekte besiddelse«: enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor eller mod passiver udstedt af et institut, hvor en eventuel permanent nedskrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, eller de passiver, der er udstedt af instituttet, ville påføre instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle sektor, eller af de passiver, der er udstedt af instituttet«. xxv) Nr. 126) affattes således: »126) »syntetisk besiddelse«: et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyttet til værdien af kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor eller til værdien af passiver udstedt af et institut«. xxvi) Nr. 127), litra b), affattes således: »
53. b)Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 2013/34/EU og er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau med et institut, der er moderinstitut i en medlemsstat i henhold til denne forordnings første del, afsnit II, kapitel 2, og underlagt kapitalgrundlagskrav.« xxvii) Nr. 144) affattes således: »144) »handelsenhed«: en velidentificeret gruppe af dealere, som et institut har etableret i henhold til artikel 104b, stk. 1, til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller de positioner uden for handelsbeholdningen, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 5 og 6, i overensstemmelse med en veldefineret og konsistent forretningsstrategi og i den samme risikostyringsstruktur«. xxviii) Nr. 145), litra f), affattes således: »
54. f)instituttets konsoliderede aktiver eller passiver i forbindelse med aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med undtagelse af koncerninterne eksponeringer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, overstiger 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde med undtagelse af de koncerninterne eksponeringer«. xxix) Følgende numre tilføjes: »151) »revolverende eksponering«: en eksponering, hvor låntagerens udestående saldo kan variere, alt efter hvor meget låntageren vælger at låne og tilbagebetale, op til en aftalt grænse 152) »eksponering mod transaktionsparter«: en revolverende eksponering, som har en tilbagebetalingshistorik på mindst 12 måneder, og som er en af følgende:
55. a)en eksponering, hvor den saldo, der skal tilbagebetales på næste planlagte tilbagebetalingsdato, regelmæssigt og mindst hver 12. måned fastsættes som det trukne beløb på en forud fastsat referencedato med en planlagt tilbagebetalingsdato senest efter 12 måneder, forudsat at saldoen er blevet tilbagebetalt fuldt ud på hver planlagt tilbagebetalingsdato for de foregående 12 måneder
56. b)en overtræksfacilitet, hvor der ikke har været nogen kreditudnyttelse i løbet af de foregående 12 måneder 153) »enhed i sektoren for fossile brændstoffer«: et selskab, et foretagende eller en virksomhed, der statistisk er klassificeret som havende sin økonomiske hovedaktivitet i kul-, olie- eller gassektoren for økonomiske aktiviteter, jf. skema 3 i bilag XXXIX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 (*6), og som identificeret ved henvisning til de koder i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2), der er opført hovedafdeling B, C, D og G i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (*7); hvis et selskabs, et foretagendes eller en virksomheds økonomiske hovedaktivitet ikke er klassificeret ved hjælp af NACE rev. 2-koderne i forordning (EF) nr. 1893/2006 eller en national nomenklatur, der er afledt heraf, skal institutter konservativt afgøre, om det pågældende selskab, det pågældende foretagende eller den pågældende virksomhed har sin hovedaktivitet i en af disse sektorer 154) »eksponeringer, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer«: eksponeringer, der hindrer Unionens ambition om at nå sine reguleringsmæssige mål vedrørende ESG-faktorer på en måde, der kan have negativ finansiel indvirkning på institutter i Unionen 155) »enhed i skyggebanksektoren«: en enhed, som udøver bankvirksomhed uden for de regulerede rammer. (*6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 af 15. marts 2021 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende institutters offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i ottende del, afsnit II og III, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1423/2013, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1555, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/200 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2295 (EUT L 136 af 21.4.2021, s. 1)." (*7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).« " xxx) Følgende afsnit tilføjes: »For så vidt angår første afsnit, nr. 1), litra b), nr.
57. ii)og iii), medregnes — når virksomheden er en del af en tredjelandskoncern — de samlede aktiver for hver filial af tredjelandskoncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen, i den samlede værdi af aktiverne i alle koncernens virksomheder. For så vidt angår første afsnit, nr. 1), litra b), nr. iii), kan den konsoliderende tilsynsmyndighed anmode virksomheden om alle relevante oplysninger med henblik på at træffe sin beslutning. For så vidt angår første afsnit, nr. 52a), omfatter juridisk risiko ikke refusioner til tredjepart eller ansatte eller betaling for goodwill som følge af forretningsmuligheder, hvis der ikke er sket overtrædelse af regler eller etisk adfærd, og hvis instituttet har opfyldt sine forpligtelser rettidigt. Juridisk risiko omfatter heller ikke eksterne juridiske omkostninger, hvis den hændelse, der giver anledning til disse eksterne omkostninger, ikke er en hændelse knyttet til operationel risiko. For så vidt angår første afsnit, nr. 145), litra e), i dette stykke kan et institut udelukke derivatpositioner, som det har indgået med sine ikkefinansielle kunder, og de derivatpositioner, som det anvender til at afdække disse positioner, forudsat at den kombinerede værdi af de udelukkede positioner beregnet i overensstemmelse med artikel 273a, stk. 3, ikke overstiger 10 % af instituttets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver.«
58. b)Følgende stykke tilføjes: »5. Senest den 10. januar 2026 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere kriterierne for fastlæggelse af aktiviteter omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, nr. 18).« 2) I artikel 5 foretages følgende ændringer:
59. a)Nr. 3) affattes således: »3) »forventet tab« eller »EL«: den andel af et beløb vedrørende en enkelt facilitet, der forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge af et af følgende forhold:
60. a)en låntagers potentielle misligholdelse over en etårig periode i forhold til det udestående beløb ved misligholdelsen
61. b)en potentiel udvandingshændelse over en etårig periode i forhold til det udestående beløb på datoen for udvandingshændelsen«.
62. b)Følgende numre tilføjes: »4) »gældsforpligtelse«: enhver forpligtelse i henhold til en kreditaftale, herunder hovedstol, påløbne renter og gebyrer, som en låntager skylder 5) »krediteksponering«: enhver balanceført eller ikkebalanceført post, som medfører eller kan medføre en gældsforpligtelse 6) »facilitet« eller »kreditfacilitet«: en krediteksponering, der opstår som følge af en aftale eller et sæt af aftaler mellem en låntager og et institut 7) »forsigtighedsmargen«: et tillæg, der indgår i estimater for risikoparametre for at tage højde for det forventede interval af estimeringsfejl som følge af identificerede mangler i data, metoder, modeller og ændringer af kreditgivningspolitik, risikovillighed og inddrivelsespolitikker og enhver anden kilde til yderligere usikkerhed samt generelle estimeringsfejl 8) »passende justering«: indvirkningen på estimater for risikoparametre som følge af anvendelse af metoder, der anvendes i forbindelse med estimering af risikoparametre til at korrigere identificerede mangler i data og i estimeringsmetoder og til at tage højde for ændringer af kreditgivningspolitik, risikovillighed, inddrivelsespolitikker og enhver anden kilde til yderligere usikkerhed i det omfang, det er muligt, for at undgå skævheder i estimater af risikoparametre 9) »små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: selskaber, foretagender eller virksomheder, som ifølge deres seneste konsoliderede regnskab har en årsomsætning på højst 50 000 000 EUR 10) »tilsagn«: enhver kontraktlig ordning, som et institut tilbyder en kunde, og som den pågældende kunde accepterer, med henblik på at yde kredit, købe aktiver eller udstede kreditsubstitutter, og enhver sådan ordning, som et institut kan opsige uden betingelser når som helst uden forudgående varsel til en låntager, eller enhver ordning, som et institut kan opsige, hvis en låntager ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i facilitetsdokumentationen, herunder betingelser, som det kræves, at låntager opfylder forud for enhver indledende eller efterfølgende kreditudnyttelse i henhold til ordningen, medmindre de kontraktlige ordninger opfylder samtlige følgende betingelser:
63. a)kontraktlige ordninger, hvor instituttet ikke modtager gebyrer eller provisioner for at etablere eller opretholde disse kontraktlige ordninger
64. b)kontraktlige ordninger, hvor der stilles krav om, at kunden ansøger instituttet om den første og hver efterfølgende kreditudnyttelse i henhold til disse kontraktlige ordninger
65. c)kontraktlige ordninger, hvor instituttet har fuld bemyndigelse med hensyn til gennemførelsen af hver kreditudnyttelse, uanset om kunden opfylder de betingelser, der er fastsat i dokumentationen for den kontraktlige ordning
66. d)de kontraktlige ordninger giver instituttet mulighed for at vurdere kundens kreditværdighed, umiddelbart inden der træffes afgørelse om gennemførelse af hver kreditudnyttelse, og instituttet har indført og anvender interne procedurer, som sikrer, at der foretages en sådan vurdering inden gennemførelsen af hver kreditudnyttelse
67. e)kontraktlige ordninger, der tilbydes en virksomhedsenhed, herunder en SMV, som løbende overvåges nøje 11) »tilsagn, der kan opsiges uden betingelser«: ethvert tilsagn, hvis vilkår giver et institut mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt uden forudgående varsel til låntageren at opsige dette tilsagn i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og retsakter i tilknytning hertil, hvor det er relevant, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse i tilfælde af forringelse af låntagers kreditværdighed.« 3) Følgende artikel indsættes: »Artikel 5a Definitioner, der specifikt gælder for kryptoaktiver I denne forordning forstås ved: 1) »kryptoaktiv«: et kryptoaktiv som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 (*8), som ikke er en digital centralbankvaluta 2) »elektronisk pengetoken« eller »e-pengetoken«: en elektronisk pengetoken eller e-pengetoken som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i forordning (EU) 2023/1114 3) »eksponering mod kryptoaktiver«: et aktiv eller en ikkebalanceført post vedrørende et kryptoaktiv, der giver anledning til kreditrisiko, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko eller likviditetsrisiko 4) »traditionelt aktiv«: ethvert aktiv, der ikke er et kryptoaktiv, herunder:
68. a)finansielle instrumenter som defineret i denne forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 50)
69. b)midler som defineret i artikel 4, nr. 25), i direktiv (EU) 2015/2366
70. c)indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU (*9), herunder strukturerede indlån
71. d)securitiseringspositioner i forbindelse med en securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2017/2402
72. e)skades- eller livsforsikringsprodukter, som falder ind under de forsikringsklasser, der er anført i bilag I og II til direktiv 2009/138/EF, eller genforsikrings- og retrocessionsaftaler som omhandlet i nævnte direktiv
73. f)pensionsprodukter, der i henhold til national ret anses for at have som hovedformål at sikre investor en pensionsindkomst, og som berettiger investor til visse ydelser
74. g)officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 eller direktiv 2009/138/EF (*10)
75. h)individuelle pensionsprodukter, hvor arbejdsgiverens finansielle bidrag er et krav i henhold til national ret, og hvor arbejdsgiveren eller arbejdstageren ikke har noget valg med hensyn til pensionsproduktet eller -udbyderen
76. i)et paneuropæisk personligt pensionsprodukt som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 (*11)
77. j)sociale sikringsordninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (*12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (*13) 5) »tokeniseret traditionelt aktiv«: en type kryptoaktiv, der repræsenterer et traditionelt aktiv, herunder en e-pengetoken 6) »aktivbaseret token«: et aktivbaseret token som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 6), i forordning (EU) 2023/1114 7) »kryptoaktivtjeneste«: en kryptoaktivtjeneste som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) 2023/1114. (*8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40)." (*9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149)." (*10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37)." (*11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1)." (*12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1)." (*13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).« " 4) Artikel 10a affattes således: »Artikel 10a Anvendelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, hvis investeringsselskaberne er moderselskaber Med henblik på dette kapitel betragtes investeringsselskaber og investeringsholdingselskaber som finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat eller finansielle moderholdingselskaber i Unionen, hvis sådanne investeringsselskaber eller investeringsholdingselskaber er moderselskab for et institut eller for et investeringsselskab i henhold til nærværende forordning, som der henvises til i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU) 2019/2033.« 5) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen fremlægger oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 449a, 449b, 450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.« 6) I artikel 18 foretages følgende ændringer:
78. a)Stk. 2 udgår.
79. b)Stk. 4 affattes således: »4. Kapitalinteresser i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, sammen med én eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, konsolideres forholdsmæssigt på grundlag af den kapitalandel, der besiddes, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.«
80. c)Stk. 6, andet afsnit, affattes således: »De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU.«
81. d)Stk. 7, første afsnit, affattes således: »Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut eller et finansieringsinstitut, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender det den indre værdis metode på dette datterselskab eller disse kapitalinteresser. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder er omfattet af tilsyn på konsolideret niveau.«
82. e)Stk. 8, indledningen, affattes således: »De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datterselskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne virksomhed ikke er et institut eller et finansieringsinstitut, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:«.
83. f)Følgende stykke indsættes: »10. EBA forelægger senest den 10. juli 2025 Kommissionen en rapport om fuldstændigheden og hensigtsmæssigheden af denne forordnings definitioner og bestemmelser vedrørende tilsyn med alle typer risici, som institutter er eksponeret for på konsolideret niveau. EBA vurderer navnlig eventuelle resterende uoverensstemmelser i disse definitioner og bestemmelser og deres samspil med de gældende regnskabsregler og eventuelle resterende aspekter, som kan medføre utilsigtede begrænsninger for et konsolideret tilsyn, der er omfattende og kan tilpasses nye kilder eller typer af risici eller strukturer, som kan føre til regelarbitrage. EBA ajourfører sin rapport mindst hvert andet år. I lyset af EBA's resultater forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at foretage tilpasninger af de relevante definitioner eller anvendelsesområdet for tilsynsmæssig konsolidering.« 7) I artikel 19 foretages følgende ændringer:
84. a)Stk. 1, indledningen, affattes således: »Et institut eller et finansieringsinstitut, som er et datterselskab af en virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i den pågældende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to beløb:«.
85. b)Stk. 2, indledningen, affattes således: »De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU er ansvarlige for at føre tilsyn på konsolideret niveau, kan i det enkelte tilfælde beslutte at undlade at medtage et institut eller et finansieringsinstitut, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i konsolideringen i følgende tilfælde:«. 9) Artikel 22 affattes således: »Artikel 22 Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande 1. Institutter, der er datterselskaber, eller mellemliggende finansielle holdingselskaber, der er datterselskaber, eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskaber, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed. 2. Uanset denne artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, eller mellemliggende finansielle holdingselskaber, der er datterselskaber, eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskaber, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster tilhørende datterselskaberne og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i instituttet, der er et datterselskab, eller det mellemliggende finansielle holdingselskab, der er et datterselskab, eller det mellemliggende blandede finansielle holdingselskab, der er et datterselskab.« 10) Artikel 27, stk. 1, litra a), nr. v), udgår. 11) Artikel 34 affattes således: »Artikel 34 Yderligere værdijusteringer 1. Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutterne bestemmelserne i artikel 105 på alle deres aktiver opgjort til dagsværdi og trækker eventuelle yderligere nødvendige værdijusteringer fra den egentlige kernekapital. 2. Uanset stk. 1 kan institutterne under særlige omstændigheder, som konstateres ved en udtalelse fra EBA i overensstemmelse med stk. 3, reducere de samlede yderligere værdijusteringer ved beregningen af det samlede beløb, der skal fratrækkes den egentlige kernekapital. 3. Med henblik på at afgive den i stk. 2 omhandlede udtalelse overvåger EBA markedsvilkårene for at vurdere, om der foreligger særlige omstændigheder, og underretter i givet fald øjeblikkelig Kommissionen herom. 4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de indikatorer og betingelser, som EBA vil anvende til at fastlægge de særlige omstændigheder, der er omhandlet i stk. 2, og med henblik på at præcisere reduktionen af de samlede yderligere værdijusteringer, der er omhandlet i nævnte stykke. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 12) I artikel 36 foretages følgende ændringer:
86. a)I stk. 1 foretages følgende ændringer:
87. i)Litra
88. d)affattes således: »
89. d)for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringsbeløb ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), IRB-underskuddet, hvis det er relevant, beregnet i overensstemmelse med artikel 159«.
90. ii)I litra
91. k)foretages følgende ændringer: 1) Nr.
92. v)udgår. 2) Følgende nummer tilføjes: »
93. vi)eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, der tildeles en risikovægt på 1 250 % i overensstemmelse med artikel 132, stk. 2, andet afsnit«.
94. b)Følgende stykke tilføjes: »5. Med det ene formål at beregne det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra m), uanset artikel 47c og efter at have underrettet den kompetente myndighed, er det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer erhvervet af et specialiseret gældsomlægningsinstitut nul. Undtagelsen i dette afsnit finder anvendelse på individuelt niveau og i tilfælde af koncerner, hvor alle institutter betragtes som specialiserede gældsomlægningsinstitutter, på konsolideret niveau. I dette stykke forstås ved »specialiseret gældsomlægningsinstitut« et institut, der i det foregående regnskabsår opfyldte samtlige følgende betingelser på både individuelt og konsolideret niveau:
95. a)Instituttets hovedaktivitet er køb, forvaltning og omlægning af misligholdte eksponeringer i overensstemmelse med en klar og effektiv intern beslutningsproces, der gennemføres af dets ledelsesorgan.
96. b)Den regnskabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer af de lån, som det selv har udstedt, overstiger ikke 15 % af dets samlede aktiver.
97. c)Mindst 5 % af den regnskabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer af de lån, som det selv har udstedt, udgør en hel eller delvis refinansiering, eller justering af de relevante vilkår, af de erhvervede misligholdte eksponeringer, der betragtes som en kreditlempelse i henhold til artikel 47b.
98. d)Den samlede værdi af instituttets aktiver overstiger ikke 20 mia. EUR.
99. e)Instituttet opretholder løbende en net stable funding ratio på mindst 130 %.
100. f)Instituttets anfordringsindskud overstiger ikke 5 % af instituttets samlede passiver. Det specialiserede gældsomlægningsinstitut underretter straks den kompetente myndighed, hvis én eller flere af betingelserne i andet afsnit ikke længere er opfyldt. De kompetente myndigheder underretter mindst én gang om året EBA om, hvordan de institutter, der er omfattet af deres tilsyn, anvender dette stykke. EBA udarbejder, opretholder og offentliggør en liste over specialiserede gældsomlægningsinstitutter. EBA overvåger specialiserede gældsomlægningsinstitutters aktiviteter og aflægger senest den 31. december 2028 rapport til Kommissionen om resultaterne af denne overvågning og rådgiver, hvis det er relevant, Kommissionen om, hvorvidt betingelserne for at blive betragtet som »specialiseret gældsomlægningsinstitut« er tilstrækkeligt risikobaserede og hensigtsmæssige med henblik på at fremme det sekundære marked for misligholdte lån, og vurderer, om der er behov for supplerende betingelser.« 13) Artikel 46, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således: »
101. ii)de i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-vi), og litra l),
102. m)og n), nævnte fradrag, undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle«. 14) I artikel 47c foretages følgende ændringer:
103. a)I stk. 4 foretages følgende ændringer:
104. i)Indledningen affattes således: »Uanset denne artikels stk. 3 finder følgende faktorer anvendelse på den del af den misligholdte eksponering, som er garanteret eller regaranteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra a)-e), hvor de usikrede eksponeringer ville blive tildelt en risikovægt på 0 % efter tredje del, afsnit II, kapitel 2:«.
105. ii)Litra
106. b)affattes således: »
107. b)1 for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det ottende år efter dens klassificering som misligholdt, medmindre den anerkendte udbyder af kreditrisikoafdækning indvilligede i at opfylde alle låntagers betalingsforpligtelser over for instituttet fuldt ud og i overensstemmelse med den oprindelige kontraktmæssige betalingsplan, i hvilket tilfælde en faktor på 0 for den sikrede del af den misligholdte eksponering finder anvendelse.«
108. b)Følgende stykke indsættes: »4a. Uanset stk. 3 er den del af den misligholdte eksponering, som er garanteret eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur, ikke omfattet af kravene i denne artikel.« 15) I artikel 48, stk. 1, foretages følgende ændringer:
109. a)Litra a), nr. ii), affattes således: »
110. ii)artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-vi), og litra l),
111. m)og n), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle«.
112. b)Litra b), nr. ii), affattes således: »
113. ii)artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii-vi), og litra l),
114. m)og n), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle.« 16) Artikel 49, stk. 4, affattes således: »4. De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 1, kvalificeres som eksponeringer og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2. De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, kvalificeres som eksponeringer og risikovægtes med 100 %.« 17) Artikel 60, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således: »
115. ii)artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-vi), og litra l),
116. m)og n), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle«. 18) 18) Artikel 62, stk. 1, litra d), affattes således: »
117. d)for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, IRB-overskuddet, hvis det er relevant, før indregning af skatteeffekten beregnet i henhold til artikel 159 på op til 0,6 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3.« 19) Artikel 70, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således: »
118. ii)artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii-vi), og litra l),
119. m)og n), undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle«. 20) Artikel 72b, stk. 3, første afsnit, indledningen, affattes således: »Ud over passiverne, jf. denne artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, såfremt:«. 21) Artikel 72i, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således: »
120. ii)artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii-vi), og litra l),
121. m)og n), undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle«. 22) Artikel 74 affattes således: »Artikel 74 Besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af regulerede enheder i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som lovpligtig kapital Institutterne fratrækker ikke i kapita