besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
flydende biobrændsler til energiformål, m.v. 2025 2025-05-16 2025-05-19 2026-04-18 Valid 494 Bæredygtighedsbekendtgørelsen Lovtidende A 2025-05-19 32018L2001 32023L2413 A20240103129 2024-09-06 Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi A20250128629 2025-11-03 Bekendtgørelse af lov om gasforsyning Nej Peter Christian Baggesgaard Hansen Lisbet Ølgaard Energistyrelsen Klima-, Energi-
Forsyningsmin.,\nEnergistyrelsen, j.nr. 2025 - 1851 Klima-, Energi-
Forsyningsministeriet Energistyrelsen Bekendtgørelse om bæredygtighed
besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
flydende biobrændsler til energiformål, m.v. 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet
Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999
direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder
om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende 2023, L af
Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). I medfør af § 3, stk. 4, § 56 c, stk. 1-3, § 56 d, § 56 f, § 58 b, stk. 1, § 68, stk. 1, nr. 1,
1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024,
4, § 14, stk. 10,
4, 2.
beføjelser: Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde
definitioner Formål § 1. Denne bekendtgørelse har til formål at mindske risikoen for, at produktionen af faste
gasformige biomassebrændsler
flydende biobrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning, køling eller til energiformål i husholdninger, sker ved anvendelse af ikkebæredygtig biomasse
uden en tilstrækkelig besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til fossile brændsler. Bekendtgørelsen indeholder i forbindelse med regler om besparelse af drivhusgasemissioner
så regler om begrænsning af
tilsyn
kontrol med udslip af metan fra anlæg, der producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas,
fra anlæg til fremstilling af metan ved metanisering. Endvidere skal bekendtgørelsen sikre, at Danmark kan opfylde sine indberetningsforpligtelser vedrørende anvendelse af biomasse til energiformål i henhold til Europa-Parlamentet
Rådets forordning om forvaltning af energiunionen
klimaindsatsen. Anvendelsesområde § 2. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende: 1) Virksomheder, der anvender faste
gasformige biomassebrændsler eller flydende biobrændsler i anlæg til produktion af elektricitet, opgraderet eller renset biogas, forgasningsgas eller biogas fremstillet ved metanisering, opvarmning eller køling, eller der anvender biogas til procesformål. 2) Importører
producenter af træpiller, træbriketter
brænde til energiformål i husholdninger. 3) Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af dokumentation afgivet i medfør af denne bekendtgørelse eller i medfør af Håndbogen. 4) Certificeringsorganer, der foretager uafhængig kontrol
udsteder overensstemmelseserklæringer (certifikater) inden for rammerne af en frivillig ordning. 5) Med henblik på EU-databasen for vedvarende brændstoffer
brændsler i § 36, virksomheder omfattet af definitionen af ”økonomiske aktører” i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 med senere ændringer, art. 2, nr. 11), bortset fra økonomiske aktører der leverer til transportsektoren. Definitioner § 3. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets
Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition. 2) Anden produktion: En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindustri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion
spildevandsrensning. 3) Andre træbevoksede arealer: Arealer på over 0,5 ha, som ikke er klassificeret som ”skov”, med træer af en højde på mere end 5 meter
et kronedække på 5-10 pct. eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, eller med en kombineret dækning af krat, buske
træer på over 10 pct., med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse. 4) Anlæg: En teknisk enhed, der producerer elektricitet, opvarmning
køling ud fra biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, eller producerer, opgraderer eller renser gasformige biomassebrændsler. 5) Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære produkter, affald
restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske
animalske stoffer, fra skovbrug
tilknyttede erhvervsgrene, fiskeri
akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, samt træaffald
kommunalt fast affald af biologisk oprindelse. 6) Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer. 7) Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer, der er defineret som ”skov” i nærværende bekendtgørelse. 8) Biomassebrændsler: Gasformige
faste brændsler produceret af biomasse. 9) Biomassetype: Den underkategori som biomassen henhører til,
som kan have betydning for, hvilke krav virksomheden skal opfylde for den pågældende biomasse. En oversigt over biomassetyper fremgår af Energistyrelsens hjemmeside. 10) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale
ved termisk forgasning af biomasse. 11) Drivhusgasemissioner: Udledning af CO2 (kuldioxid), CH4 (metan)
N2O (lattergas). 12) Dødt ved: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets
Rådets direktiv (EU) 2018/2001. 13) EU’s fossile reference: Den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnet i forhold til en fossil reference som angivet i VE-direktivet. 14) Faste biomassebrændsler: Biomassebrændsler lavet af træ fra skov, landbrug
ikkeskov, træaffald
fast kommunalt affald, halm
andre faste biomasser fra landbrug samt restprodukter fra træindustri
faste affalds-
restprodukter fra anden produktion. 15) Flydende biobrændsler: Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet
opvarmning
køling, fremstillet på grundlag af biomasse. 16) Frivillig ordning: Som defineret i artikel 2, nr. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds-
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier
kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. 17) Forgasningsgas: Gas produceret ved termisk forgasning af biomasse. 18) Forringelse af skov: Strukturelle ændringer af skovdække i form af omlægning fra primærskove eller gammelgroede skove til plantede skove, herunder plantageskove, eller andre træbevoksede områder. 19) Gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende: En gammelgroet skov i Danmark er en skovbevoksning eller et skovområde bestående af hjemmehørende træarter, der primært har udviklet sig ved naturlige processer, strukturer
dynamikker, der normalt forbindes med sene successionsmæssige udviklingsfaser i primære eller uforstyrrede skove af samme type. Tegn på tidligere menneskelige aktiviteter kan være synlige, men de forsvinder gradvist eller er for begrænsede til i væsentlig grad at forstyrre naturlige processer. 20) Geografisk oprindelse: Det land eller kildeområde, hvor biomassen opstod som den aktuelle biomassetype, f.eks. hvor biomassen blev høstet, eller hvor den blev til affald eller restprodukt. 21) Godkendt certificeringsordning: En ordning, som Europa-Kommissionen eller Energistyrelsen har bestemt, at virksomheder kan bruge til at dokumentere overholdelse af bestemte krav. 22) Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav
krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
flydende biobrændsler til energiformål. 23) Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt, som kan tilføres et anlæg,
som enten afbrændes på anlægget til produktion af elektricitet eller opvarmning eller til procesformål, eller som indgår i det biomassebrændsel, som anlægget producerer. 24) Kaskadeanvendelse: Prioritere anvendelsen af biomasse til biomassematerialer højere end til energiudnyttelse, hvor det er muligt,
dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. 25) Kildeområde: Geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige
uafhængige oplysninger,
hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtigheds-
lovlighedskarakteristik kan vurderes. 26) Kommunalt fast affald: Blandet affald
særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir
pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk
elektronisk udstyr, udtjente batterier
akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser
møbler, samt blandet affald
særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type
sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt fast affald omfatter ikke affald fra anden produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger
spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge-
nedrivningsaffald. 27) Metanisering: Fremstilling af metan ved brug af kuldioxid fra biogasproduktion, hvor der tilføres brint produceret ved elektrolyse. 28) Opgraderingsanlæg: En teknisk enhed, hvori biogas opgraderes til gaskvalitet til at opfylde de gældende krav til, at den teknisk
sikkert kan injiceres
transporteres gennem gassystemet, jf. § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning. 29) Opvarmning: Bygningsopvarmning (
så kaldet rumvarme)
varmt vand forsynet til bygninger (
så kaldet varmt brugsvand). 30) Plantageskov: Som defineret i artikel 2, nr. 11) i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) 2023/
Rådets direktiv (EU) 2018/2001. 32) Primærskov: Naturligt forynget skov med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet,
hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad. 33) Produktionskapacitet på lang sigt: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets
Rådets direktiv (EU) 2018/2001. 34) Renafdrift: Et sammenhængende område i en skov, hvor alle eller næsten alle træer er fældet samtidigt. 35) Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med produktionsprocessen,
hvor processen ikke bevidst er ændret for at producere det. 36) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri
skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri
skovbrug,
som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning. 37) Restprodukter fra landbrugsarealer: Restprodukter fra dyrkning
høst af afgrøder på landbrugsarealer. 38) Rundtræ af industriel kvalitet: Savværkskævler, finérkævler, papirtræ (rundt eller spaltet) samt alt andet rundtræ, der er egnet til industrielle formål, undtagen rundtræ, hvis karakteristika såsom art, dimensioner, rethed
knasttæthed gør det uegnet til industriel anvendelse som defineret
behørigt begrundet af medlemsstaterne i henhold til de relevante skov-
markedsforhold. 39) Råmateriale: Som defineret i artikel 2, nr. 24, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds-
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier
kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. 40) Skov: Arealer på over 0,5 ha med træer af en højde på mere end 5 meter
et kronedække på over 10 pct. eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse. Som skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som skov. I Danmark anses blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt, for skov. Dette gælder
så, når de er mindre end 0,5 ha,
når de indeholder skovlysninger, der ikke er træbevoksede. Desuden er skov i Danmark defineret ved en minimumsbredde på 20 meter. 41) Skovcertificeringsordning: En certificeringsordning, der indeholder en standard med kriterier for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til biologiske, økonomiske
sociale forhold,
som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge. 42) Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæden om biomassens oprindelse
bæredygtighedskarakteristika, som sikrer, at massebalanceprincippet er overholdt,
at output-biomassens karakteristika er dokumenteret i overensstemmelse med tilsvarende input. 43) Træaffald: Træ fra haver, parker
infrastruktur, kildesorteret urent træaffald samt træemballage
andet rent træaffald. 44) Træbiomasse: Biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri samt træ fra ikkeskov. 45) Træ fra ikkeskov: Træ fra træbevoksede arealer uden for skovområder, f.eks. fra levende hegn, solitære træer i markskel
andre små træbevoksede arealer i det åbne land, med undtagelse af træ som er omfattet af en anden kategori af biomasse, jf. oversigten på Energistyrelsens hjemmeside. 46) Uafhængig kompetent virksomhed: En af kravet om virksomheders identificering af metantab uafhængig virksomhed, der er kompetent til at foretage identifikation, kortlægning
vurdering af kilder til metantab, der opstår i forbindelse med produktion, opgradering, rensning
anvendelse af biogas hos de af reglerne omfattede virksomheder. Virksomheden skal tillige være kompetent til at udarbejde et program til egenkontrol for at minimere risikoen for metantab. 47) Ubæredygtige bioenergiveje: Kilder til bioenergi, hvor biodiversiteten eller tilstanden af økosystemet risikerer at blive forværret samtidig med, at udledningen af drivhusgasser ikke modvirkes eller kun modvirkes på lang sigt, jf. 2021-rapporten fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter om anvendelse af træbiomasse til energiproduktion i EU (”The use of woody biomass for energy production in the EU”). 48) VE-direktivet: Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), som ændret ved Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2023/2413/EU. 49) VE-loven: Lov om fremme af vedvarende energi. 50) Vedvarende brændstoffer
brændsler: Biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler
vedvarende brændstoffer
brændsler, der ikke er af biologisk oprindelse. 51) Økonomisk aktør: Som defineret i art. 2, nr. 11, i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds-
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier
kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen med senere ændringer. Kapitel 2 Bæredygtighedskrav til flydende biobrændsler samt faste
gasformige biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning
køling samt til træpiller, træbriketter
brænde som produceres eller importeres til energiformål i husholdninger Faste
gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald
restprodukter fra landbrugsarealer § 4. En virksomhed, der anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer fra landbrugsarealer, til produktion af elektricitet, opvarmning, køling eller til produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i §§ 5-9, hvis de anvendes 1) i anlæg, der anvender faste biomassebrændsler, til produktion af elektricitet, opvarmning
køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til 7,5 MW eller derover, 2) i anlæg, der anvender gasformige biomassebrændsler, til produktion af elektricitet, opvarmning
køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover,
3) i anlæg, der producerer gasformige biomassebrændsler, med følgende gennemsnitlige strømningshastighed for biometan: a) over 200 m3 metanækvivalent/h målt ved standardtemperatur
-tryk, dvs. 0 °C
1 bar atmosfærisk tryk,
b) hvis biogassen består af en blanding af metan
ikkebrændbar anden gas, for strømningshastigheden for metan, den tærskel, der er fastsat i litra a), genberegnet proportionalt med den volumetriske andel af metan i blandingen. § 5. Det skal sikres, at biomassebrændsler
flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitet. Ved et areal med høj biodiversitet forstås i denne bestemmelse et areal, som havde en af følgende statusser i januar 2008 eller senere, uanset om arealet fortsat har denne status: 1) Primærskov
andre træbevoksede arealer, hvorved forstås skov
andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet,
hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad,
gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende. 2) Skov
andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige
ikke nedbrudte
af den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er blevet udpeget som et areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål. 3) Områder der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområde, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål. 4) Områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål. 5) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er naturlige, hvorved forstås græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention,
som opretholder den naturlige artssammensætning
de økologiske kendetegn
processer. 6) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er ikkenaturlige, hvorved forstås græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention,
som er artsrige
ikke nedbrudte
af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som arealer med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet. 7) Heder medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som heder. § 6. Det skal sikres, at biomassebrændsler
flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstoflager forstås et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008,
som ikke længere har denne status: 1) Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede. 2) Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter
med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten. 3) Arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter
med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct.
30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, med mindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før
efter omlægning er således, at det ved anvendelsen af metoden i bilag B i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 22 i denne bekendtgørelse. § 7. Det skal sikres, at biomassebrændsler
flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning
høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. Bæredygtighedskrav til affald
restprodukter fra landbrugsarealer § 8. Det skal sikres, at der for biomassebrændsler
flydende biobrændsler, der er fremstillet af affald eller restprodukter, som stammer fra landbrugsarealer, er indført overvågnings- eller håndteringsplaner på bedrifts- eller leverandørniveau for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet
kulstofindholdet i jorden på de landbrugsarealer, som affaldet eller restproduktet stammer fra. Øvrige bæredygtighedskrav for biogas §
affaldsprodukter. I perioden fra den 1. august 2018 til
med den
med den
med den 31. juli 2025 må der højst anvendes 4 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. Der må
så højst anvendes 4 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas i perioden 1. august 2025 til
med den 31. juli 2026
i efterfølgende indberetningsperioder. For de nævnte perioder gælder dog særlige bundfradrag, jf. stk. 3. Stk. 3. I perioden 1. august 2023 til
med den 31. juli 2024
i perioden 1. august 2024 til
med den
med den 31. juli 2026
i efterfølgende indberetningsperioder er det tilladt, at anlæg af de første 36.000 ton biomasse (bundfradrag) anvender op til 12 pct. energiafgrøder. Betingelserne for energiafgrøder finder anvendelse for al produktion af biogas, uanset biogasanlæggets størrelse
størrelsen på de anlæg, der anvender biogassen til produktion af elektricitet, proces, opvarmning eller brændsler. Stk. 4. Anvendelse af energiafgrøder efter stk. 2
3 opgøres som et gennemsnit pr. indberetningsperiode. Stk. 5. Ved energiafgrøder forstås i denne bestemmelse energiafgrøder omfattet af bilag 1 i denne bekendtgørelse. Fra
med
mellemafgrøder er ikke omfattet af kravene til energiafgrøder. Ved efter-
mellemafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på marken, med det primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes,
indtil der etableres en ny hovedafgrøde. Stk. 6. Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan anvendes til det formål, de er dyrket til
derfor må kasseres, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder. Faste
gasformige biomassebrændsler
flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov
faste
gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri samt træ fra ikkeskov § 10. Ved anvendelse, produktion
import af faste
gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov, skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-14
dog §
import af faste
gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12
13
dog §
import af faste
gasformige biomassebrændsler produceret af træ fra ikkeskov skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 15 er opfyldt, jf. dog §
3 nævnte tilfælde. Stk.
brænde, jf. dog stk.
restprodukter fra træindustri § 12. For at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra skove med ikkebæredygtig produktion, skal det sikres, at det land, hvor biomassen blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings-
håndhævelsessystemer, der sikrer, jf. dog stk. 2: 1) fældningens lovlighed, 2) at skove genetableres på fældede arealer, 3) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder, græsarealer, heder
tørvemoser, beskyttes med henblik på at bevare biodiversiteten
forhindre ødelæggelse af levesteder, 4) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet
biodiversiteten i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning med det formål at forebygge alle skadelige virkninger på en sådan måde, at hugst af stubbe
rødder, forringelse af primærskove
gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende, eller deres omdannelse til plantageskove
fældning på sårbar jord undgås, at fældningen udføres i overensstemmelse med maksimumtærskler for store renafdrifter som defineret i det land, hvor skoven er beliggende, jf. stk. 5, for danske skove,
med lokalt
økologisk passende tærskler for udtagningen af dødt ved, jf. stk. 6, for danske skove,
at fældningen udføres i overensstemmelse med krav om anvendelse af hugstsystemer, der minimerer alle skadelige virkninger på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering,
på biodiversitetselementer
levesteder, 5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt, 6) at skove, hvor biomassen høstes, ikke stammer fra arealer, som har den status, der er omhandlet i henholdsvis § 5, nr. 1
2
5-7, § 6, nr. 1,
, på de samme betingelser for fastlæggelse af status for arealer som fastsat i disse stykker, 7) at producenter af flydende biobrændsler eller faste eller gasformige biomassebrændsler af biomasse fra skov afgiver en revisionserklæring understøttet af interne processer på virksomhedsniveau med henblik på den kontrol, der gennemføres i henhold til § 32 om, at biomasse fra skov
rester fra træindustri ikke stammer fra de arealer, der er omhandlet i nr.
7, ikke er opfyldte, så gælder § 5, nr. 1
2
5-7, § 6, nr. 1,
for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov
for faste
gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov eller af restprodukter fra træindustri. Hvis den dokumentation, der fremgår af
levesteder, er blevet identificeret på forhånd af en sagkyndig,
at der er gennemført passende afbødende foranstaltninger. Stk.
begrænses i størrelse, så skadelige virkninger på biodiversitetselementer
levesteder, som er knyttet til lang kontinuitet i skovdække eller stabil hydrologi, forebygges, herunder skadelige virkninger ind i bevoksninger omkring fældningsområdet,
så skadelige virkninger på jordbundens kvaliteter knyttet til vand, næring
struktur minimeres, jf. dog stk.
kvalitet, der medvirker til at bevare
forbedre skovens funktion som levested for truede arter, herunder med fokus på træer af hjemmehørende træarter i store dimensioner eller høj alder, træer med hulheder, stående træer uden krone, levende træer med store døde grene
placering i nærheden af områder med mere dødt ved f.eks. skovbryn,
sådan at eksisterende træruiner
liggende træer under naturlig nedbrydning bevares
beskyttes, jf. dog stk.
6 kan fraviges, hvis der foreligger en skriftlig erklæring fra en sagkyndig om, at fravigelse sker af hensyn til naturgenopretning eller i forbindelse med forebyggelse af eller indsats efter brand, stormfald, skadedyrsangreb
lignende. Klimakrav til skovbiomasse, herunder LULUCF § 13. For biomasse fra skov
restprodukter fra træindustri skal det sikres, at landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra biomassen stammer, er part i Parisaftalen,
enten: 1) har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner
optag i landbrug, skov
arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at mindske drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller 2) har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare
øge kulstoflagre
-dræn,
det dokumenteres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag. Stk. 2. Hvor dokumentationen i stk. 1 ikke er tilgængelig, skal der i stedet være indført systemer til styring på kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre
-dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt. § 14. For faste
gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal det sikres: 1) at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i biomassens oprindelsesland eller kildeområde, eller 2) at skovene i kildeområdet er skovcertificeret. Bæredygtighedskrav for biomassebrændsel produceret af træ fra ikkeskov § 15. Ved anvendelse
import samt ved produktion af brændsler bestående af træ fra ikkeskov, jf. § 11, skal følgende krav opfyldes: 1) Krav om genetablering. 2) Krav om risikovurdering
risikominimering ift. naturværdier. Krav til bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse § 16. Virksomheder, som anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af træbiomasse til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, samt virksomheder, der producerer eller importerer træpiller, træbriketter eller brænde til energiformål i husholdninger, jf. § 11, skal foretage en overordnet kvalitativ vurdering af deres forsyningskæder med henblik på at identificere generelle risici for at købe træ til energiformål som 1) alternativt kunne afsættes til træbaserede materialer på en økonomisk bæredygtig
miljøvenlig måde
derfor kan resultere i unødig markedsforvridning eller 2) har medført skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø
klima, herunder på nationale kulstofdræn
skoves økosystemer,
dermed stammer fra en ubæredygtig biomassevej,
hvor risikoen ikke er minimeret i tilstrækkelig grad gennem opfyldelse af kravene i §§ 12-
understøttet af interne processer på virksomhedsniveau, eller gennem et eksternt opereret styringssystem, som er godkendt af Energistyrelsen. Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal ske med udgangspunkt i 1) råmaterialets geografiske oprindelse, biomassetype
partiets overordnede egenskaber, for eksempel i relation til træart, dimension, knasttæthed
råd,
2) markedet for salg af træ fra kildeområdet til træbaserede materialer, herunder hvilke råmaterialer med hvilke egenskaber den tilgængelige industri overordnet set er kvantitativt
teknisk i stand til at anvende til en højere økonomisk
miljømæssig værdi end til energiproduktion. Stk.
vurderingen efter stk. 1, skal foretages for biomassebrændsler, som anvendes fra den
rødder. Stk.
rødder til den støttede energiproduktion. Stk. 3. Støtteordninger for energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler
biomassebrændsler etableret efter den 20. maj 2025 udformes på en sådan måde, at incitamenter til ubæredygtige bioenergiveje
konkurrenceforvridning med materialesektorerne undgås med henblik på at sikre, at træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske
miljømæssige merværdi i prioritetsrækkefølgen: 1) Træbaserede produkter, 2) forlængelse af træbaserede produkters levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi,
6) bortskaffelse. Bæredygtighedskrav for flydende biobrændsler § 18. En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, skal sikre, at de anvendte flydende biobrændsler opfylder følgende bæredygtighedskriterier: 1) Kriterierne i §§ 5-8 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald
restprodukter fra landbrugsarealer. 2) Kriterierne i §§ 12
13 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov, herunder affald
restprodukter fra skovbrug. §
gasformige biomassebrændsler til elproduktion § 20. En virksomhed, der anvender biomassebrændsler til produktion af elektricitet, skal sikre, at et eller flere af følgende krav er opfyldt, når dette sker til opfyldelse af EU-målet i VE-direktivets artikel 3, stk. 1, eller i forbindelse med vurdering af berettigelse til finansiel støtte: 1) Elektriciteten produceres i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW, 2) i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 50
100 skal elektriciteten produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller i tilfælde af rent elproducerende anlæg, overholde et energieffektiviseringsniveau, der svarer til den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEEL’er) som defineret i Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442, 3) i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 100 MW, skal elektriciteten produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller i tilfælde af rent elproducerende anlæg, opnå et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36 pct., eller 4) elektriciteten produceres med opsamling
-lagring af CO 2 fra biomasse, jf. dog stk.
må i øvrigt kun tages i betragtning hertil, hvis der ikke er et omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU, jf. dog stk. 5. Stk. 3. De krav, der fremgår af stk. 1
2, gælder udelukkende for anlæg, der sættes i drift eller omdannes til brug af biomassebrændsler efter den 25. december 2021,
berører desuden ikke støtte, der ydes i henhold til støtteordninger i overensstemmelse med artikel 4, som er godkendt senest den
forsyningsministeren til Europa-Kommissionen på grundlag af en behørig dokumenteret forekomst af risici for elforsyningssikkerheden. Stk. 5. Der kan ikke meddeles tilsagn om støtte eller om forlængelse af tilsagn om støtte til produktion af elektricitet fra biomasse fra skov i rent elproducerende anlæg, medmindre 1) elektriciteten produceres med opsamling
-lagring af CO 2 fra biomasse
2) der ikke anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel,
der ikke er et omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU. Kapitel 3 Krav om besparelser af drivhusgasemissioner for faste
gasformige biomassebrændsler
flydende biobrændsler Faste
gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug samt affald
restprodukter fra anden produktion, herunder husdyrbrug, akvakultur
fiskeri § 21. En virksomhed, der anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug samt affald
restprodukter fra anden produktion i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning
køling, eller som producerer opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas af biomasse fra landbrug samt affald
restprodukter fra anden produktion skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference, jf. dog stk. 3
4: 1) For produktion af elektricitet, opvarmning
køling fra faste
gasformige biomassebrændsler samt for produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas i anlæg, der er sat i drift efter den 20. november 2023, mindst 80 pct. 2) For produktion af elektricitet, opvarmning
køling fra faste biomassebrændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller over 7,5 MW
fra gasformige biomassebrændsler, der anvendes i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller over 10 MW,
for produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, i anlæg, der er sat i drift mellem den 1. januar 2021
den
mindst 80 pct. fra den
køling fra gasformige biomassebrændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller under 10 MW, der er sat i drift mellem den 1. januar 2021
den
mindst 80 pct. fra den
køling fra faste
gasformige biomassebrændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller over 10 MW,
for produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, i anlæg, der er sat i drift inden den
senest fra den
køling fra gasformige biomassebrændsler, der anvendes i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller under 10 MW,
som er sat i drift før den
senest fra den
køling produceret ved anvendelse af biomassebrændsel eller produktionen af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas er påbegyndt. Stk. 3. Anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på under 7,5 MW for faste biomassebrændsler
på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler, samt anlæg til produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas med en kapacitet på under 200 m3 biometan pr. time, jf. § 4 stk. 1, nr. 3, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Stk. 4. Elektricitet, opvarmning, køling
brændsler, der produceres ved anvendelse af kommunalt fast affald, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Stk.
køling, eller importerer eller producerer træpiller, træbriketter eller brænde skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference, jf. dog stk. 2: 1) Mindst 75 pct. frem til
med den
3) mindst 83 pct. fra den
indtil den 31. december 2020,
3) mindst 65 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der er sat i drift fra den
effektivt, kan få nedsat frekvensen, jf. stk. 1, for den pligtige gennemgang til identificering af metantab til hvert andet år, på dette anlæg. Energistyrelsen træffer afgørelse om dette, hvis virksomheden ansøger herom i forbindelse med indberetningen af oplysninger, jf. stk. 4. Energistyrelsens afgørelse kan ikke påklages til klima-, energi-
forsyningsministeren eller Energiklagenævnet. Stk. 3. Gennemgangen, jf. stk. 1, skal foretages af en af anlægget uafhængig kompetent virksomhed,
gennemgangen indeholdende lækagesøgning skal omfatte den anlægstekniske drift på anlægget, hvor der sker produktion, opgradering, rensning eller anvendelse af biogas. Stk. 4. Efter at have afsluttet gennemgangen af anlægget skal den uafhængige kompetente virksomhed, jf. stk. 3, udarbejde en rapport til virksomheden med en liste over identificerede kilder til metantab på anlægget,
en plan for hvilke tiltag der bør gennemføres, så metantab så vidt muligt undgås, samt angive inden for hvilken tidsfrist tiltagene normalt vil kunne gennemføres. Energistyrelsens skabelon til en rapport, der findes på hjemmesiden www.ens.dk, skal anvendes ved afrapporteringen. Rapporten overdrages til virksomheden efter endt gennemgang, jf. stk.
nævnt i rapporten til virksomheden, jf. stk. 4, skal bringes i orden inden for en frist. Energistyrelsen giver påbud, såfremt kilder til metantab på anlægget ikke er planlagt håndteret hensigtsmæssigt i henhold til anvisninger i egenkontrolprogrammet, jf. § 25, eller ikke er håndteret som led i virksomhedens umiddelbare opfølgning på rapporten i forhold til udbedringer, der kan ske under driften. Egenkontrolprogram for metantab §
klageadgang §
Energistyrelsen har taget dette til efterretning, genoptager Energistyrelsen udbetalingen af støtte. I særligt grove tilfælde med overtrædelse af bestemmelserne om metantab kan Energistyrelsen permanent fratage en virksomhed retten til fremtidig støtte ved at trække tilsagnet om pristillæg eller tilskud tilbage. Stk. 3. Energistyrelsens afgørelse med grundlaget for et stop af støtteudbetaling midlertidigt eller permanent, jf. stk. 2, kan påklages til Energiklagenævnet,
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Adgang til kvantificering af metantab §
anlægget skal bistå virksomheden med arbejdet, jf. stk. 1, i nødvendigt omfang. Kapitel 5 Indberetning
dokumentation Faste biomassebrændsler
flydende biobrændsler § 29. En virksomhed, som er omfattet af kapitel 2 eller 3, der anvender faste biomassebrændsler eller flydende biobrændsler til at producere elektricitet, opvarmning
køling, eller som importerer eller producerer træpiller, træbriketter eller brænde til energiformål i husholdninger skal hvert år indberette følgende oplysninger til Energistyrelsen: 1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde
type af anvendte biomasser for det foregående kalenderår. 2) Oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående kalenderår har overholdt krav om opfyldelse afbæredygtighedskriterier
kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2
type af biomasse, jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret form på en ajourført, let tilgængelig
brugervenlig måde på Energistyrelsen hjemmeside. Stk. 5. Energistyrelsen fastsætter frist for indberetning af oplysningerne
offentliggør denne på Energistyrelsens hjemmeside. Gasformige biomassebrændsler (biogas) § 30. En virksomhed, som er omfattet af kapitel 2 eller 3, der anvender biogas til at producere elektricitet, opgraderet eller renset biogas, eller anvender biogas til procesformål, opvarmning eller køling skal årligt
inden den 31. marts hvert år indberette følgende oplysninger til Energistyrelsen, jf. dog stk. 5: 1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde
type af anvendte biomasser for den foregående indberetningsperiode. 2) Oplysninger om, hvordan virksomheden i den foregående indberetningsperiode har overholdt krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterier
kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2
type af biomasser, jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret form på en ajourført, let tilgængelig
brugervenlig måde på Energistyrelsen hjemmeside. Stk.
mængder af biomasser, der er anvendt i biogasproduktionen fra den
vedrøre perioden fra den
vedrøre perioden fra den
vedrøre perioden fra den
vedrøre perioden fra den
fremover indberettes der for det forudgående kalenderår (januar-december). Stk. 8. For indberetning af opfyldelse af krav i medfør af § 9, gælder endvidere følgende: 1) Energistyrelsen kan kræve, at virksomheden for egen regning indsender en revisorerklæring, som bekræfter forhold vedrørende de anvendte biomasser samt produktionen
leveringen af biogas,
som påtegnes af en godkendt revisor. 2) Producenter af biogas skal stille de nødvendige oplysninger om type
vægt af anvendte biomasser til rådighed for den indberetningspligtige virksomhed. Oplysningerne skal til brug for periodisk kontrol løbende registreres i en logbog. 3) Energistyrelsen kan indhente yderligere oplysninger fra indberetningspligtige virksomheder, producenter af biogas eller forgasningsgas
Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer. 4) Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas. Stk.
måling efter §§ 29
30 afholdes af virksomheden. Uafhængig kontrol § 32. Virksomheden skal over for Energistyrelsen dokumentere, at der er etableret en forudgående uafhængig kontrol (verifikation) af de oplysninger, den indberetter til Energistyrelsen i henhold til §§ 29
30,
at denne kontrol er af en tilstrækkelig standard, jf. §
sikret mod svindel, herunder at biomasser ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Krav til verifikatorer § 33. For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders indberetninger, jf. §§ 29
30, for faste
gasformige biomassebrændsler samt flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri eller træ fra ikkeskov, skal en verifikator være godkendt til eller akkrediteret til at udføre certificering efter: 1) mindst én skovcertificeringsordning, f.eks. FSC eller PEFC, 2) mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion, f.eks. SBP,
3) mindst en sporbarhedscertificeringsordning. Stk. 2. For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders indberetninger, jf. § 29
30, for faste
gasformige biomassebrændsler samt flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug skal verifikator være godkendt til eller akkrediteret til at udføre certificering efter mindst en frivillig ordning, som omfatter certificering af landbrugsbiomasse. Stk. 3. En verifikator, som lever op til kravene i stk. 1 eller 2, kan udføre uafhængig kontrol af virksomheders indberetninger for faste
gasformige biomassebrændsler samt flydende biobrændsler produceret af biomasse fra affald
restprodukter fra anden produktion
træaffald. Stk. 4. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation fra et eller flere af kravene i stk. 1
stk.
forsyningsministeren eller Energiklagenævnet. Krav
retningslinjer til oplysninger
dokumentation i Håndbogen § 34. Oplysninger
dokumentation, der rapporteres eller indberettes til Energistyrelsen i henhold til § 9, §§ 29-30
-33 skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav
retningslinjer, der er fastsat i Håndbogen. Stk.
13 for elementer omfattet af ordningen,
som Europa-Kommissionen har anerkendt ordningen for. For §§ 12
13 skal verifikator dog fortsat bekræfte oplysningerne om de certificerede mængder. Stk.
2. EU-database for vedvarende brændstoffer
brændsler § 36. Den relevante økonomiske aktør skal rettidigt indlæse nøjagtige data om gennemførte transaktioner af flydende
gasformige vedvarende brændstoffer
brændsler
disse brændstoffers
brændslers bæredygtighedsegenskaber i den EU-database, jf. artikel 31 a, stk. 1, i VE-direktivet, som gør det muligt at spore disse vedvarende brændstoffer
brændsler samt genanvendte kulstofbrændsler (”EU-databasen”), når EU-databasen er idriftsat. Den økonomiske aktør skal bidrage med oplysninger til EU-databasen, jf. stk. 2-
udtrækning af vedvarende gasformige brændstoffer
brændsler skal angives i EU-databasen. Stk. 3. Oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af et bestemt parti brændstof eller brændsel,
i givet fald fra hvilken type støtteordning, skal
så indlæses i EU-databasen. Stk.
brændsler, der tilføres EU's sammenkoblede gasinfrastruktur, data om de gennemførte transaktioner
bæredygtighedskarakteristika
andre relevante data såsom drivhusgasemissioner fra brændstofferne eller brændslerne frem til tilførselspunktet til den sammenkoblede gasinfrastruktur. Stk. 6. Energistyrelsen kan behandle data i EU-databasen med henblik på overvågning
kontrol. Stk. 7. Den økonomiske aktør skal sikre, at nøjagtigheden
fuldstændigheden af de oplysninger, som de indlæser i EU-databasen, kontrolleres af uafhængig tredjepart, f.eks. ved hjælp af certificeringsorganer inden for rammerne af frivillige eller nationale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen, eller af godkendte eller akkrediterede verifikatorer, jf. § 33, stk. 1 eller 2. Stk. 8. Kontrollen af kvaliteten af de data, der er indlæst i EU-databasen ved hjælp af nationale databaser, bæredygtighedskarakteristikaene for de brændstoffer
brændsler, der er knyttet til disse data,
den endelige godkendelse af transaktioner foretages udelukkende via EU-databasen. Dataenes nøjagtighed
fuldstændighed verificeres i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996. § 37. Gastransmissionsselskaber
gasdistributionsselskaber skal kontrollere målinger af mængden af gasformige vedvarende brændstoffer
brændsler injiceret til gassystemet
indberettet af økonomiske aktører til EU-databasen, jf. § 36. Et transmissionsselskab eller et distributionsselskab kan varetage kontrol af målinger af mængden af gasformige vedvarende brændstoffer
brændsler indberettet af økonomiske aktører til EU-databasen på vegne af et andet transmissionsselskab eller distributionsselskab. Kapitel 6 Digital kommunikation §
forsyningsministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af krav i denne bekendtgørelse
Håndbogen. Stk.
det nøjagtige tidspunkt
sted for revisionen. Stk. 5. Såfremt der konstateres problemer med manglende overholdelse i forbindelse med tilsyn af certificeringsorganer, underretter Energistyrelsen straks den frivillige ordning. Kapitel 8 Indhentelse af oplysninger om anvendelse
forbrug af energi fra vedvarende energikilder § 40. Klima-, energi-
forsyningsministeren kan til sikring af Danmarks overholdelse af Europa-Parlamentets
Rådets forordning om forvaltning af energiunionen
klimaindsatsen indhente nødvendige oplysninger hos enhver juridisk
fysisk person om forhold vedrørende anvendelse
forbrug af energi fra vedvarende energikilder. Kapitel 9 Straffebestemmelser § 41. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der: 1) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for bæredygtighed i §§ 5-9 eller §§ 12-18, 2) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for besparelser af drivhusgasemissioner i §§ 21-23, 3) undlader at få gennemført en gennemgang af virksomhedens anlæg for at få identificeret metantab af en uafhængig kompetent virksomhed, jf. § 24, stk. 1-3, 4) undlader at efterkomme påbud om at udbedre identificerede kilder til metantab i henhold til § 24, stk. 6, 5) undlader at udarbejde et program til egenkontrol med metantab efter retningslinjerne for dette, jf. § 25, 6) undlader at efterkomme påbud om begrænsning af metantab fra et opgraderingsanlæg, jf. § 26, 7) nægter en virksomhed, som Energistyrelsen har givet til opgave at kvantificere metantab, adgang til anlæggets relevante produktionsfaciliteter, jf. § 28, 8) afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger i henhold til §§ 29-30
, 9) undlader at overholde krav til en uafhængig kontrol i henhold til § 32 eller § 33, eller 10) undlader at udlevere materiale til Energistyrelsen i henhold til § 39, stk.
3, finder reglerne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse før den
besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
flydende biobrændsler til energiformål, m.v. anvendelse til
med den
besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
flydende biobrændsler til energiformål, m.v. anvendelse til
med den
30, der vedrører perioden til
med den
besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
flydende biobrændsler til energiformål, m.v. ophæves. Bilag 1 Liste over energiafgrøder Afgrøde Majs 1) Majs udgår af listen over energiafgrøder pr. 1. august 2025. Kolber Helsæd 2) Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes
benyttes samlet. Roer Rod Korn Kerner Helsæd Græs 3) Græs
kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er undtaget. Helsæd fra arealer i omdrift Kløvergræs 4) Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget. Helsæd fra ikke-økologiske arealer i omdrift Jordskokker Rod Bilag 2 Program til egenkontrol for at undgå metantab Et egenkontrolprogram skal indeholde følgende elementer, for at sikre at anlægget til biogasproduktion i tilstrækkelig grad gennemgås for at begrænse
opfange mulige kilder til metantab forbundet med produktionen af biogas: – En henvisning til den overordnede anlægskomponent
hvilke dele af den der er udført kontrol på – Beskrivelse af delen der udføres søgning på, frekvens for kontrol, samt dato for senest udførte kontrol – Hvorvidt der har været konstateret metantab – Handling for udbedring af evt. metantab Hvilke anlægskomponenter der skal fremgå af egenkontrolprogrammet kan udledes fra systemafgrænsningen for den pågældende type anlæg. Som minimum skal egenkontrollen omfatte alle gasbærende komponenter, sammenføjninger generelt, overgange mellem svejsede
ikke-svejsede dele,
åbninger som dæksler, ventiler m.m.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.