Obsah (4)

BEK H#LOKDOK04 B B20250049505 DB001170 249746 Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsle

) indeholder kravene i kort form. Håndbogen supplerer og uddyber visse krav og vejleder om opfyldelse og dokumentation. Håndbogen er juridisk set også en bekendtgørelse, men vil i det følgende blive benævnt ”Håndbogen”.

og Håndbogen implementerer den politiske aftale af

oktober 2020: Bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi og desuden implementeres aftalekredsens accept
oktober 2024 af at sænke anlægsgrænsen yderligere, så flere også mindre virksomheder, der producerer varme eller importerer træbrændsler, bliver omfattet af bæredygtighedskrav.

og Håndbogen implementerer desuden bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser, som fremgår af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 (af

oktober 2023) 2) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af
december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 (af
oktober 2023). (VE-direktivet). VE-direktivet indeholder obligatoriske bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler fra landbrug, skov m.v., som anvendes til produktion af el, opvarmning, køling eller brændsler i anlæg over en vis størrelse. Biomassebrændsler er faste biobrændsler, der er fremstillet af biomasse, f.eks. halm, flis og træpiller, samt biogas. Overholdelse af kriterierne i VE-direktivet er en betingelse for, at energi baseret på biomasse kan bidrage til opfyldelsen af Danmarks og EU's mål for andele af vedvarende energi og for fremover at kunne modtage støtte. For faste og gasformige biomassebrændsler angiver direktivets kriterier et minimumsniveau og de enkelte medlemslande har mulighed for at indføre yderligere krav. De politiske aftaler om bæredygtighedskrav til træbiomasse implementerer VE-direktivets kriterier og bygger videre på Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse (træpiller og træflis) , som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme etablerede i
De politiske aftaler går på nogle punkter videre end kriterierne i VE-direktivet og på andre punkter videre end kravene i brancheaftalen. For biomasse fra landbrug omhandler Håndbogen VE-direktivets kriterier samt et særligt krav til anvendelsen af energiafgrøder i biogasproduktionen. Håndbogen beskriver kravene til faste, flydende og gasformige biomassebrændsler . Krav til biobrændstoffer er beskrevet andre steder 3) Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2021). . Som det fremgår, vedrører Håndbogen kun anvendelsen af biomasse til energiformål . De virksomheder, der stilles krav til, er derfor producenter, importører og forbrugere af biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål. De præcise krav afhænger af: 1) Biomassekategorien , dvs. om der er tale om biomasse fra landbrug, biomasse fra skov, træ fra ikkeskov, etc. 2) Formen , dvs. om der er tale om fast biomasse eller gas, samt af 3) Energianvendelsen , dvs. om biomassen afbrændes i anlæg til produktion af el, opvarmning, køling, eller om der er tale om import eller produktion af f.eks. træpiller til husholdninger. Håndbogen tydeliggør og supplerer reglerne for, hvordan virksomheder kan leve op til kravene, samt hvilken dokumentation herfor, der skal foreligge. Håndbogen beskriver det danske kontrolsystem, herunder krav til verifikation og til de verifikatorer, der får til opgave at verificere, at kravene er opfyldt. Håndbogen udgør derfor samtidig en vejledning for virksomheder og verifikatorer. Endelig beskriver Håndbogen de oplysninger, som skal indberettes til Energistyrelsen. 1.2 Overgangsordning De skærpede bæredygtighedskrav som følger af ændringerne i VE-direktivet af
oktober 2023 implementeres i

med en overgangsordning bestående af flere delelementer: 1) Ikrafttrædelse efter næstkommende fyringssæson, dvs. 1. juli 2026 for

a)importører og producenter af træbrændsler til husholdninger, og
b)energiproducenter med værker under 7,5 MW. 2) Krav om konkret kaskadeanvendelse indfases et halvt år senere, dvs. 1. juli 2026 (kravet om et vurderingssystem per 31. december 2025 fastholdes). 3) Overgangsordning for partier af træbiomasse købt eller kontraheret inden 21. maj 2025 for næstkommende fyringssæson, dvs. frem til 1. juli 2026. Energistyrelsen understreger, at de hidtil gældende regler skal overholdes i disse overgangsperioder for de pågældende virksomheder og partier af træbiomasse. Det vil sige bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. samt den hidtil gældende Håndbog (BEK nr 649 af 31/05/2023). Bestemmelserne om overgangsordningen fremgår af

§§ 16og 42.

2 Vejledning til definitioner og begreber 2.1 Definitioner og ordforklaringer Dette kapitel gengiver, uddyber og supplerer definitioner af ord og begreber, der er relevante for opfyldelse af kravene, inden for rammerne af definitionerne i VE-loven og

. Affald : Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition. Restprodukter fra træindustri: Rene restprodukter fra træindustri, dvs. råtræ (herunder savværksflis, bark og fraskær), rent træ (herunder spåner og savsmuld) og træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ med et indhold af lim, der ikke overstiger 1% målt på tørstof. Definitionen svarer til træ, som er omfattet af punkt 1, 2 og 3 i bilag 1 til biomassebekendtgørelsen BEK nr 1258 af 27/11/2024. Anden produktion : En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindustri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning.

: Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, samt træaffald og kommunalt fast affald af biologisk oprindelse. Biomasse fra landbrug : Biomasse, som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer. Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer, der er defineret som ”skov” i nærværende bekendtgørelse. Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse. Biobrændstof: Flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse. Biprodukt: Et biprodukt defineres i henhold til Bekendtgørelse om affald (BEK nr 1749 af 30/12/2024). Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse. Bioaffald: Bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, kontorer, restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder, jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF. Drivhusgasemissioner: Udledning af CO2 (kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas). Dødt ved: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001. Energiafgrøder til biogas : Afgrøder, der høstes årligt og er dyrket på landbrugsjord mhp. energiproduktion. Omfatter afgrøderne majs, roer, græs, kløvergræs, korn og jordskokker jf. bilag 1. til

. Energitræ fra landbrugsarealer : Træarter som for eksempel pil, poppel og eucalyptus dyrket på landbrugsarealer i max 10 års omdrift eller stævningsinterval. Også kaldet hurtigtvoksende stævningsskov. Engelsk: Short rotation coppice (direktivterm) og short rotation woody crops. Energitræ fra skov : Heltræer fra bevoksninger, der fældes altovervejende til energiformål, uden at være resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi, kork, pinjekerner, juletræer i (DK) fredskov eller tilsvarende. Faktisk værdi: Drivhusgasemissionsbesparelse på visse eller samtlige trin i en specifik proces til produktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i Bilag B. Faste biomassebrændsler : Biomassebrændsler lavet af træ fra skov, landbrug og ikkeskov, træaffald og fast kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra landbrug samt restprodukter fra træindustri og faste affalds- og restprodukter fra anden produktion. Flydende biobrændsler : Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse. Frivillig ordning: Som defineret i artikel 2, nr. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Første opsamlingspunkt for skovbiomasse : Det første opsamlingspunkt for skovbiomasse er en lager- eller forarbejdningsfacilitet, der forvaltes af en virksomhed, og som modtager råvarer direkte fra primære producenter af skovbiomasse. Genetablering : Foryngelse af en skovbevoksning med naturlige midler (selvforyngelse) eller kunstige midler (plantning) efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller som følge af naturlige årsager, herunder brand og storm. Geografisk oprindelse: Det land eller kildeområde, hvor biomassen opstod som den aktuelle biomassetype, f.eks. hvor biomassen blev høstet, eller hvor den blev til affald eller restprodukt. Godkendt certificeringsordning: En ordning, som Europa-Kommissionen eller Energistyrelsen har bestemt, at virksomheder kan bruge til at dokumentere overholdelse af bestemte krav. Have/parkaffald : Træer, grene, hækafklip, blade, buske, blomster og ukrudt fra private haver, parker, kirkegårde og offentlige anlæg, inklusiv op til 1 promille fysiske urenheder, målt på tørstof. Kildeområde : Geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Kulstoflager: Mængden af kulstof på et areal i den levende og døde biomasse. For træ opdeles kulstoflageret ofte i fem puljer: Levende overjordisk biomasse (træernes stammer og grene), levende underjordisk biomasse (træernes rødder), døde grene og stammer, jordbundens lag af uomsat organisk materiale (døde blade og nåle = litterlaget) samt mineraljordens indhold af organisk materiale. Kulstofoptag : Enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas fra atmosfæren. Kaldes også et ”dræn” (på engelsk ”sink”). Kommunalt fast affald: Blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler, samt blandet affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt fast affald omfatter ikke affald fra anden produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald. jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF. Massebalancesystem: Massebalancesystemet er et element i et sporbarhedssystem (” chain of custody ”-system), der sikrer, at der - når biomassepartier sammenblandes - er transparens om biomassens bæredygtighedskarakteristika og drivhusgas-udledninger hele vejen igennem værdikæden fra produktion til slutanvendelse. Oprindelsesland : Det land, hvor biomassen er høstet eller fældet. Kaldes også ”hugstland” for skovbiomasse. For affald er oprindelseslandet det land, hvor biomassen er blevet til affald. Plantageskov: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001. Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med produktionsprocessen, og hvor processen ikke bevidst er ændret for at producere det. Restprodukter fra landbrugsarealer : Restprodukter fra dyrkning og høst af afgrøder på landbrugsarealer. Restprodukter fra skovbrug : 1) Grene og toppe, 2) Heltræer, som er restprodukt fra igangværende produktion af stammetræ, herunder ved udtynding, og 3) Resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi, kork, pinjekerner eller juletræer i (DK) fredskov eller tilsvarende. Restprodukter fra skovbrug må ikke indeholde stubbe og rødder. Råmateriale: Som defineret i artikel 2, nr. 24, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Skov: Arealer på over 0,5 ha med træer af en højde på mere end 5 meter og et kronedække på over 10 pct. eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse. Som skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som skov. I Danmark anses blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt, for skov. Dette gælder også, når de er mindre end 0,5 ha, og når de indeholder skovlysninger, der ikke er træbevoksede. Desuden er skov i Danmark defineret ved en minimumsbredde på 20 meter. Skovcertificeringsordning: En certificeringsordning, der indeholder en standard med kriterier for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til biologiske, økonomiske og sociale forhold, og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge. Skovstatistik: En opgørelse af et land eller et områdes skovressourcer, herunder skovareal og kulstoflager, lavet af en sagkyndig institution. Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæden om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer, at massebalanceprincippet er overholdt, og at output-biomassens karakteristika er dokumenteret i overensstemmelse med tilsvarende input. Stammetræ: Træets stamme eller del heraf – uden rødder, stub, grene og top. Standardværdi: En værdi, som under omstændigheder, der specificeres i denne Håndbog, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi. Stubbe og rødder : Dele af hele træets volume fraregnet volumet af den træagtige biomasse over stubben, idet stubhøjden betragtes som den højde, hvori træet ville blive fældet ved normal fældningspraksis i det relevante land eller region. Styringssystem: Et styringssystem betyder et informationsstyringssystem, der drives af en økonomisk operatør for at demonstrere, at biomasseindkøb er i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne på skovkildeområdeniveau i VE-direktivets art. 29, stk. 6, litra b og 29, stk. 7, litra b. Systemet skal omfatte alle kriterier og henvise til de informationskilder, der kontrolleres for at demonstrere overensstemmelse. Derudover kan der anvendes et beslutningstræ, der hjælper med vurderingen af de tilgængelige oplysninger. Systemet sikrer, at oplysninger, der er nødvendige for at demonstrere overensstemmelse, indsamles, verificeres, vurderes og holdes lagret af den økonomiske operatør. Systemet skal være nøjagtigt, pålideligt og beskyttet mod svindel samt sikre, at materialer ikke med vilje modificeres eller kasseres, så forsendelser eller en del deraf kan blive spild eller rest (VE-direktivet art. 30, stk.3). Træaffald: Træ fra haver, parker og infrastruktur, kildesorteret urent træaffald, samt træemballage og andet rent træaffald. Træbiomasse: Biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri samt træ fra ikkeskov. Træ fra ikkeskov: Træ fra træbevoksede arealer uden for skovområder, f.eks. fra levende hegn, solitære træer i markskel og andre små træbevoksede arealer i det åbne land, med undtagelse af træ som er omfattet af en anden kategori af biomasse, jf. oversigten på Energistyrelsens hjemmeside. Verifikation: Når en kvalificeret 3. part, en verifikator, undersøger og bekræfter, at krav er overholdt, og at dokumentationen herfor er tilstrækkelig. Verifikation og krav til verifikator beskrives nærmere i kapitel 10. 3 Omfattede virksomheder og biomasser 3.1 Biomasse fra landbrug, affald og restprodukter fra anden produktion, træaffald og kommunalt fast affald Nedenfor angivne virksomheder skal overholde krav til bæredygtighed og til besparelse af drivhusgasemissioner, når de anvender biomasse fra landbrugsarealer. Virksomhederne skal overholde krav om drivhusgasemissioner, når de anvender affald og restprodukter fra anden produktion. Desuden skal de overholde visse indberetningskrav, når de anvender træaffald eller kommunalt fast affald. Virksomheder, der anvender biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, skal sikre at biomassen i brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2-4 og 8-10, hvis brændslerne anvendes eller produceres: 1) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til 7,5 MW eller derover, 2) for gasformige biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover, og 3) i anlæg, der producerer gasformige biomassebrændsler, med følgende gennemsnitlige strømningshastighed for biometan:

a)over 200 m3 metanækvivalent/h målt ved standardtemperatur og -tryk, dvs. 0 °C og 1 bar atmosfærisk tryk, og
b)hvis biogassen består af en blanding af metan og ikkebrændbar anden gas, for strømningshastigheden for metan, den tærskel, der er fastsat i litra a), genberegnet proportionalt med den volumetriske andel af metan i blandingen. 4) i anlæg, der anvender flydende biobrændsler, uanset størrelsen af anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt biomassen skal overholde bæredygtighedskravene, adderes den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæg, der forbrænder biomassebrændsel på samme matrikel. Anlæg, uanset kapacitet, der anvender biogas, skal desuden leve op til det ekstra krav om begrænsning af brugen af energiafgrøder som beskrevet i afsnit 4.1.2. De oven for angivne virksomheder står juridisk til ansvar for overholdelse af kravene. For at kunne gøre dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomasseleverandører. Virksomhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumentation, men dette ændrer ikke ansvarsforholdet. 3.2 Biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri og træ fra ikkeskov Virksomheder, der anvender faste biomassebrændsler af biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri og træ fra ikkeskov, skal sikre, at brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2-3 og 5-10, når: 1) Virksomheden anvender faste biomassebrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2,5 MW eller derover. 2) Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst 5.000 ton træpiller, 5.000 ton træbriketter eller 5.000 ton brænde. 3) Virksomheden anvender gasformige biomassebrændsler: i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover, og i anlæg, der producerer gasformige biomassebrændsler, med følgende gennemsnitlige strømningshastighed for biometan:
a)over 200 m3 metanækvivalent/h målt ved standardtemperatur og -tryk, dvs. 0 °C og 1 bar atmosfærisk tryk, og
b)hvis biogassen består af en blanding af metan og ikkebrændbar anden gas, for strømningshastigheden for metan, den tærskel, der er fastsat i litra a), genberegnet proportionalt med den volumetriske andel af metan i blandingen. Fra 1. januar 2028 finder reglerne anvendelse for virksomheder, der anvender faste biomassebrændsler af træbiomasse i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 1 MW eller derover. Fra 1. januar 2028 finder reglerne anvendelse for virksomheder, der samlet set årligt producerer eller importerer mindst 5.000 ton træpiller, træbriketter eller brænde. Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt biomassen skal overholde bæredygtighedskravene, adderes den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæg, der forbrænder biomassebrændsel på samme matrikel. De oven for angivne virksomheder står juridisk til ansvar for overholdelse af kravene. For at kunne gøre dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomasseleverandører. Virksomhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumentation, men dette ændrer ikke ansvarsforholdet. 3.3 Omfattede biomasser Forskellige kategorier af biomasse skal opfylde forskellige krav. Det er derfor nødvendigt at kategorisere biomassen, før det kan afgøres, hvilke krav, den skal opfylde. Kategorisering af biomassen og de krav, der stilles til hver kategori, fremgår af Tabel 3.1. Krav til ”Træ fra ikkeskov” skal først opfyldes fra 1. januar 2022. Kategorierne ”Biomasse fra landbrug” og ”Biomasse fra skov” omfatter både primære produkter og affald og restprodukter. Det er af flere grunde nødvendigt at skelne mellem primære produkter og restprodukter: Biomasse fra landbrug: – Der stilles bæredygtighedskrav til biomasse, herunder affald og restprodukter, der stammer fra landbrugsarealer. I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at eksempelvis husdyrgødning og dybstrøelse falder under kategorien ”affald og restprodukter fra anden produktion”, og at bæredygtighedskravene for landbrugsarealer derfor ikke gælder for disse typer af biomasser. – Der stilles krav om overvågnings-eller håndteringsplaner af jordkvalitet og kulstofindhold i jord til affald- og restprodukter fra landbrugsarealer. Dette krav stilles ikke til primære produkter fra landbrugsarealer. – Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne både mellem de overordnede kategorier og mellem forskellige mere detaljerede biomassetyper for at kunne bruge en standardværdi for f.eks. ”restprodukter fra landbruget” eller for en bestemt type f.eks. ”majs”, ”halm” m.v. Biomasse fra skov: – Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne mellem primære produkter (stammetræ og energitræ) og restprodukter. Det er f.eks. nødvendigt for at afgøre hvilken standardværdi, der skal anvendes. De krav, de enkelte biomasser skal opfylde, fremgår af nedenstående Tabel 3.1 og 3.2. Krav som følger af VE-direktivet er markeret med ”X”, mens ekstra krav samt krav til ekstra kategorier af biomasse er markeret med ”E”. Tabel 3.1. Oversigt over krav til biomasse fra landbrug, affald og restprodukter fra anden produktion, træaffald og kommunalt fastaffald. Jordkvalitet Arealer, biodiversitet og kulstoflagre Begrænsning af energiafgrøder til biogas Besparelse af fossile drivhusgas-emissioner 3. partsveri-fikation Dokumentation for geografisk oprindelse, biomassetype, mængde mv. Afsnit i Håndbogen, der beskriver kravet 4.2 4.3 4.4 9 10 5.7 10 Primær biomasse fra landbrug X E X 1 X X Affald og restprodukter fra landbrugsarealer X 2 X X 1 X X Affald og restprodukter fra anden produktion X 1 X X Kommunalt fast affald X X Træaffald X X Note 1: Kravet er implementeret med færre undtagelser end VEIII-direktivet giver mulighed for. Note 2: Kravet gælder dog ikke resttræ fra landbrugsarealer. Tabel 3.2. Oversigt over krav til træbiomasse, dvs. biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri og træ fra ikkeskov. Genetablering, biodiversitet, LULUCF mv. (skov) Bevarelse af kulstoflagre Bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse Genetablering og risikominimering (ikkeskov) Besparelser af fossile drivhusgas-emissioner 3. partsveri-fikation Dokumentation for geografisk oprindelse, biomassetype, mængde mv. Afsnit i Håndbogen, der beskriver kravet 5.1 5.5 5.6 5.8 6 9 10 5.7 10 Biomasse fra skov X E X E X 1 X Restprodukter fra træindustri E E E X X Træ fra ikkeskov E E E X X Note 1: For biomasse fra skov er der i forhold til i direktivet et ekstra krav om 3. partsverifikation frem til første opsamlingspunkt. Kravene skal som hovedregel opfyldes for hele den anvendte, producerede eller importerede mængde af biomasse. For restprodukter fra træindustri skal minimum 90 pct. af de anvendte mængder biomasse, som bruges af en omfattet virksomhed, opfylde bæredygtighedskrav til råmaterialer. Importerede og nationalt producerede træpiller, træbriketter og brænde skal opfylde bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner med mindre importøren eller producenten kan dokumentere, at træpillerne, træbriketterne eller brændet ikke skal anvendes til at producere elektricitet eller opvarmning. Hvor der således foreligger dokumentation for, at en specificeret mængde træpiller, brænde eller træbriketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bæredygtighedskrav m.v. undlades for den pågældende mængde. Dokumentation kan være i form af en tro- og loveerklæring fra køberen, om at denne ikke vil anvende biomassen til energiformål og ikke vil videresælge den. 4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer 4.1 Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer skal i overensstemmelse med art. 29, stk. 2-5, i VE-direktivet opfylde de i dette kapitel nævnte bæredygtighedskriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion. Størstedelen af kriterierne har ophæng i det foregående direktiv 6) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 (af 18. oktober 2023). , der fastsatte bæredygtighedskriterier for transportsektoren. Nogle af kriterierne er derfor knyttet op på den status udvalgte arealer havde i ”januar 2008”. Bæredygtighedskriterierne er knyttet til de arealer, hvor den biomasse der anvendes i produktionen bliver produceret. Kriterierne skal sikre beskyttelse af tre aspekter: – Jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord (
a)– Biodiversitet (
b)– Store kulstoflagre (c og
d)Bæredygtighedskriterierne a - d anses som udgangspunkt for opfyldt, hvis virksomheden eller biomassen er certificeret efter en frivillig ordning, f.eks. ISCC EU eller REDCert EU, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig oplysninger om opfyldelsen og udføre stikprøvevis kontrol med opfyldelsen af kriterierne a - d. Hvis virksomheden eller biomassen ikke er certificeret efter en EU-godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som beskrevet i de følgende afsnit 4.2 og 4.3. Energistyrelsen kan beslutte at bestemte certificeringsordninger eventuelt i en fastsat periode kan bruges som dokumentation, for overholdelse af bæredygtighedskrav. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette på sin hjemmeside. Ud over bæredygtighedskriterierne a – d, stilles der særlige krav til brugen af energiafgrøder i produktionen af biogas som er produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale (se afsnit 4.1.2, samt 4.4). 4.1.1 Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse De konkrete bæredygtighedskriterier fra VE-direktivet er beskrevet her. Hvordan kriterierne dokumenteres efterlevet er uddybet i afsnit 4.2 og 4.3.
a)Affald og restprodukter fra landbrugsarealer må kun tages i betragtning, hvis operatørerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.
b)Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi. Dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter:
i)primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad, og gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende.
ii)skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte og af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål iii) områder: - Der ved lov har fået status som naturbeskyttelsesområde, eller - Til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion. - Medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål.
iv)Græsarealer med høj biodiversitet på over 1 ha, som er: - Naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller: - Ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
v)Heder medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som heder.
c)Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer der havde et stort kulstoflager i 2008. Dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, men som ikke længere har denne status:
i)vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede.
ii)sammenhængende arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten iii) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metoden beskrevet i Håndbogens Bilag B vil opfylde kravene om drivhusgasemissionsbesparelser (se Håndbogens kapitel 9).
d)Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. 4.1.2 Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion Der gælder et ekstra bæredygtighedskrav for biogas i form af en begrænsning af brugen af energiafgrøder. Kravet har været gældende i Danmark siden 2015 (indtil juli 2022 var dog kun støtteberettiget biogas omfattet heraf). I Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v. er der etableret et loft for, hvor meget energiafgrøder maksimalt må udgøre af det samlede biomasseinput i biogasproduktionen. Frem til og med den 31. juli 2023 er grænsen på 12 pct. Jf. Aftale om nye krav for anvendelsen af energiafgrøder til produktion af biogas fra juni 2021 (der siden er blevet let justeret) er grænsen skærpet. Fra 1. august 2023 nedsættes grænsen til 9 pct. og fra 1. august 2024 nedsættes grænsen til 4 pct. Derudover indføres et bundfradrag fra 1. august 2023 for de første 50.000 tons indført biomasse, hvor der fortsat kan anvendes op til 12 pct. energiafgrøder. Bundfradraget nedsættes til 36.000 tons fra 1. august 2025. Al anvendt biomasse over bundfradragsgrænsen er omfattet af den gældende energiafgrødegrænse på tidspunktet for indførelsen af biomassen. Den samlede tilladte mængde energiafgrøder er dermed anlægsspecifik. Som eksempel er her regnet med et anlæg, der i perioden 2023/2024 anvender 100.000 tons biomasse: Fra 1. juli 2023 ændres indberetningsperioden for anlæg, som anvender biogas, således at indberetningsperioden frem over følger kalenderåret. Dette betyder, at grænserne for anvendelse af energiafgrøder vil blive sænket midt i indberetningsperioderne (1. august) frem mod 2025. Dette håndteres ved at udregne et vægtet gennemsnit for hver indberetningsperiode, hvormed de aktuelle energiafgrødegrænser indgår relativt i forhold til det antal måneder de gælder i hver periode. Anvendelsen af energiafgrøder, for hver indberetningsperiode, må dermed ikke overstige det vægtede gennemsnit for den pågældende indberetningsperiode. Et eventuelt bundfradrag (hvis relevant) for kommende indberetningsperioder beregnes ligeledes som et vægtet gennemsnit. Det vægtede gennemsnit for den mængde energiafgrøder, der maksimalt må anvendes i biogasproduktionen, for de givne indberetningsperioder, er som følger: Indberetningsperiode Maksimal mængde energiafgrøder tilladt i perioden 1/8-2022 til 31/12-2023 (17 mdr. - udvidet indberetning 1 ) 11,12 % 1/1-2024 til 31/12-2024 (12 mdr.) 6,92 % 1/1- 2025 til 31/12-2025 (12 mdr.) 4,00 % 1 Læs mere om den udvidede indberetningsperiode i kapitel 10.6 om indhold i indberetningen for biogas Energiafgrøder er i bilag 1 til

defineret som: – Majs (kolber og helsæd 7) Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet. ) – Korn (kerner og helsæd) – Roer (rod) – Græs og kløvergræs 8) Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i mindst 5 år, er undtaget. Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget. (helsæd fra arealer i omdrift) – Jordskokker (rod) Efterafgrøder er dog ikke omfattet af begrænsningen. Ved efterafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på marken, med det primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny hovedafgrøde. 4.2 Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord Affald og restprodukter fra landbrugsarealer til energiformål må i henhold til direktivets artikel 29, stk. 2, kun tages i betragtning som vedvarende energi, hvis operatørerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden. Resttræ fra landbrugsarealer, såsom fx udtjente frugttræer, er dog undtaget fra dette krav. 4.2.1 Dokumentation Virksomheden, der anvender biomassen, skal sikre, at der foreligger dokumentation for, at der er indført overvågnings- eller håndteringsplaner på nationalt/regionalt plan eller på bedrifts- eller leverandørniveau, for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindhold på de landbrugsarealer hvorfra affalds- eller restproduktet stammer. I Danmark anses kriteriet for opfyldt, hvis følgende fire punkter er overholdt: 1) Der er indført planer til at håndtere kulstofindholdet i jorden, enten i form af: – Modeldata, der viser at kulstofindholdet i jorden vil være stabilt eller stigende i et mellemlangt til langt tidsperspektiv, eller – Der henvises til konkrete praksisser, der fordrer dette, f.eks. reduceret pløjning eller lignende, der er sværere at påvise kvantitativt. 2) Gødningsregnskabet til Landbrugsstyrelsen er indberettet. 3) Kravet om afgrødediversificering er overholdt, via indberetning i fællesskemaet til Landbrugsstyrelsen. 4) Forbuddet mod markafbrænding af halm er overholdt, iht. Miljøstyrelsens regler. Kravet i 1) kan overholdes ved at fremvise f.eks. markplaner i markstyringssystemer hvori jordens kulstofindhold overvåges. Der vil generelt være stor metodefrihed til overholdelse af kravet. Eksempler på overholdelse kan være en henvisning til tilførsel af husdyrgødning og/eller at man har haft mellem/efterafgrøder på bedriften. Overholdelse kan også påvises i form af en fremskrivning, der viser udviklingen i kulstofindholdet i jorden over tid. Leverandøren erklærer på tro og love at alle fire punkter er overholdt på bedrifts- eller leverandørniveau, men kan ifm. stikprøvekontrol skulle fremlægge dokumentation. Stikprøvekontrol foretages af en verifikator (se afsnit 4.2.2), så dokumentationen skal opbevares på bedriften eller af leverandøren, så kontrollen kan gennemføres. Når der foretages stikprøvekontrol, vil leverandøren skulle fremlægge markplaner, samt kvitteringer på indberetninger til Landbrugsstyrelsen. 4.2.2 Verifikation Verifikator skal bekræfte, at der på bedrifts- eller leverandørniveau er indført systemer, der afhjælper virkningerne på jordkvaliteten og kulstoflageret i jorden jf. afsnit 4.2.1, og beskrive den fremlagte dokumentation herfor. Verifikators rolle afhænger af, om dokumentationen består af en henvisning til nationale/regionale overvågnings- eller håndteringsplaner eller om informationen skal verificeres på aktørniveau. 4.3 Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre Der stilles krav om at faste og gasformige biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrugsarealer, ikke må være fremstillet af biomasse fra arealer med høj biodiversitet eller arealer med store kulstoflagre. Dette gælder både primærprodukter, såvel som affald og restprodukter fra landbrugsarealer. I enkelte tilfælde tillades det at biomassen kan anvendes, såfremt det påvises at produktionen og/eller høsten ikke er i strid med naturbeskyttelsesformålet i området. Arealer med høj biodiversitet defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i afsnit 4.1.1 punkt b (i – v), og som havde en af de listede statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet har skiftet status siden. I Danmark vil disse områder som regel være underlagt en form for naturbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder eller § 3-områder, mens anden lovgivning kan være relevant, hvis virksomheden importerer biomasse. Arealer med store kulstoflagre defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i afsnit 4.1.1, punkt c (i – iii) og punkt d. Biomasser der stammer fra disse arealer der havde store kulstoflagre i 2008, må som udgangspunkt ikke anvendes, hvis arealernes kulstoflager siden 2008 har været i tilbagegang. Såfremt arealet ikke har ændret status siden 2008, er det tilladt at anvende biomasse herfra, hvilket muliggør brug af høstet biomasse ifm. f.eks. naturpleje. For tørvebundsarealer gælder det særlige krav, at der ikke må anvendes biomasse fra arealer der var tørvebundsarealer i 2008, med mindre dyrkning og høst af biomassen ikke har indebåret afvanding af hidtil udrænet jord. 4.3.1 Dokumentation Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en godkendt frivillig ordning, skal virksomheden kunne fremvise følgende dokumentation: a) Dokumentation for biomassens oprindelsesland. b) Henvisning til de relevante love, som regulerer b), c) og/eller d) i afsnit 4.1.1 samt henvisning til de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse. I Danmark vil punkt b) ovenfor være efterlevet per automatik, da aktøren må antages at overholde Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, og internationalt beskyttede områder, som f.eks. Natura 2000-områder, som beskytter disse typer områder i Danmark. I fravær af b): – For biodiversitet : Dokumentation for, at landbrugsjorden i 2008 eller senere ikke har haft en eller flere af de nævnte statusser (i – v) (dog punkt 1 og 2 nedenfor). 1) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft de i punkt ii) eller iii) nr. 2 nævnte statusser, og der anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for at produktionen på arealet ikke har forstyrret formålet med arealets naturbeskyttelse. 2) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft den i punkt iv) andet afsnit og v) nævnte status, og der anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for, at høst af biomassen på arealet er nødvendig for at bevare arealets status. – For store kulstoflagre : Dokumentation for, at biomassen ikke stammer fra et areal der havde de i punkt c (i – iii) nævnte statusser i 2008, og hvor arealerne ikke længere har denne status, i form af 1) Dokumentation for arealets status i januar 2008 2) Dokumentation for arealets status på høsttidspunktet for den pågældende biomasse Særligt for tørvebundsarealer : 1) Dokumentation for om arealet var drænet i januar 2008 2) Dokumentation for om arealet var drænet på høsttidspunktet for den pågældende biomasse. Såfremt arealet er blevet drænet, skal det yderligere dokumenteres, at dyrkning og høst af den pågældende biomasse ikke er årsagen til dræningen. Virksomheden skal forlange, at biomasseleverandørerne: – udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller Energistyrelsens forlangende udleverer en liste over de bedrifter hvorfra biomassen stammer, på basis af hvilken, der kan laves stikprøvekontrol. – på forlangende kan fremlægge dokumentation fra den ansvarlige myndighed om, at høst af biomassen ikke er sket i naturbeskyttelsesområdet eller ikke strider mod beskyttelsesformålet. 4.3.2 Verifikation Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en frivillig ordning, skal verifikator bekræfte: 1) At der er fremlagt dokumentation for biomassens oprindelsesland 2) At der er fremlagt dokumentation for at hensyn til opretholdelsen af arealets biodiversitet og kulstoflager er sikret gennem lovgivning. Verifikator kan gøre dette ved at sammenholde oplysninger om lovgivning fra virksomheden med oplysninger på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside. I fravær af 2) skal verifikator bekræfte: For biodiversitet : – At der er fremlagt dokumentation for, at landbrugsjorden ikke har en af de i i – v nævnte statusser, eller – At der er fremlagt dokumentation for, at produktion eller høst af biomassen ikke har forstyrret formålet med arealets naturbeskyttelse For store kulstoflagre : – At der er fremlagt dokumentation for arealets status i 2008 samt arealets status på høsttidspunktet, samt at kravet er overholdt Særligt for tørvebundsarealer : – At der er fremlagt dokumentation for, hvorvidt arealet var drænet i hhv. 2008 og på høsttidspunktet. Såfremt arealet er blevet drænet, skal verifikator bekræfte, at dette ikke skyldes dyrkning eller høst af den pågældende biomasse. 4.4 Opfyldelse af særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas Som beskrevet i

, skal virksomheder, der bl.a. anvender energiafgrøder til biogas én gang årligt indberette oplysninger om type og vægt af den biomasse der er anvendt i produktionen i det foregående år. Såfremt den anvendte mængde energiafgrøder ikke overstiger den fastsatte grænse for brug af energiafgrøder, jf. § 9, stk. 2, i

, vil den anvendte biogas fortsat kunne modtage finansiel støtte, såfremt virksomheden er støttemodtager. 4.4.1 Dokumentation Overholdelsen af energiafgrødegrænsen dokumenteres gennem følgende: – En årlig indberetning af typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen. – Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas. Til brug for periodisk kontrol skal virksomheden opbevare følgende information: – En logbog, hvori typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen registreres løbende. 4.4.2 Verifikation For anlæg med en kapacitet på 2 MW (eller 200 m3 metan pr. time) eller derover, skal verifikator konstatere om virksomhedens forbrug af energiafgrøder har opfyldt kravet om begrænset anvendelse samt om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende. 5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov 5.1 VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra skov Faste og gasformige biomassebrændsler og flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov skal opfylde nedenstående kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion. Kravene følger af VE-direktivet (art. 29, stk. 6). Bæredygtighedskriterierne anses for opfyldt, hvis biomassen er certificeret efter en frivillig ordning, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig oplysninger om opfyldelsen af kriterierne. Energistyrelsen kan beslutte, at bestemte certificeringsordninger, eventuelt i en fastsat periode, kan bruges som dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskrav. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette på sin hjemmeside. Hvis biomassen ikke er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som beskrevet i dette kapitel. Kravene kan opfyldes via lovgivning på nationalt niveau (a-niveau). Hvis den nødvendige dokumentation herfor ikke er tilgængelig, skal der i stedet være indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre at kravene opfyldes (b-niveau). – a-niveau: Det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at kravet opfyldes. – b-niveau: Der findes systemer til styring på skovkildeområdeniveau, der sikrer, at kravet opfyldes. Der er krav om i. at fældningen er lovlig, ii. at skove genetableres på fældede arealer, iii. at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder, græsarealer, heder og tørvemoser, beskyttes med henblik på at bevare biodiversiteten og forhindre ødelæggelse af levesteder, iv. at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning med det formål at forebygge alle skadelige virkninger på en sådan måde, at hugst af stubbe og rødder, forringelse af primærskove og gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende, eller omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, at fældningen udføres i overensstemmelse med maksimumtærsklerne for store renafdrifter som defineret i det land, hvor skoven er beliggende, og med lokalt og økologisk passende tærskler for udtagningen af dødt ved, og at fældningen udføres i overensstemmelse med krav om anvendelse af hugstsystemer, der minimerer alle skadelige virkninger på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetselementer og levesteder. Med ændringen af bæredygtighedskravene i 2025 er der indført kvalitative krav til hvordan der for biomasse fra danske skove skal sikres overensstemmelse med maksimumtærskler for store renafdrifter og med lokale, økologisk passende tærskler for udtagningen af dødt ved, jf.

§ 12stk.

5-7. v. at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt. Med ændringen af bæredygtighedskravene i 2025 indføres nye krav om naturområder, som skovbiomassen ikke må komme fra (såkaldte no go-områder), jf.

§12stk.

1 nr. 6-7 samt stk. 3. I konkrete situationer kan nogle krav være dækket af lovgivning, mens andre opfyldes via styringssystemer på kildeområdeniveau. Opfyldelse af kravet på a-niveau kræver, at der findes lovgivning, der sikrer, at kravet er opfyldt. For alle krav gælder, at lovgivningen skal indeholde overvågnings- og håndhævelsesforpligtelser og angive en ansvarlig organisation herfor. Systemerne til overvågning og håndhævelse skal indeholde en risikobaseret kontrol; effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner; systemer til appel af afgørelser; og offentlig adgang til information. For alle krav gælder, at der ikke må foreligge evidens fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner for betydelig, systematisk og fortsat manglende håndhævelse. Desuden skal gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentationen for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse tages i betragtning. 5.2 Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (a). i. Fældningens lovlighed Dette kriterium anses for opfyldt, når kravene i EU's tømmerforordning 9) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning. er opfyldt. EU's tømmerforordning forpligter alle, der markedsfører træprodukter i EU, til ved hjælp af et Due Diligencesystem at sikre, at der er ”ubetydelig risiko” for, at træet er fældet ulovligt, dvs. i strid med gældende lovgivning 10) ”gældende lovgivning” er defineret i ovenstående forordning nr. 995/2010 artikel 2 punkt h. i oprindelseslandet. Relevant ”gældende lovgivning” omhandler hugstrettigheder, skovforvaltning, miljø- og naturbeskyttelse herunder biodiversitet, samt betalinger og afgifter. I Danmark er relevant lovgivning for eksempel: 1. Skovloven om bl.a. fredskov 2. Naturbeskyttelsesloven om bl.a. fredninger og beskyttede træbevoksede moser 3. EUTR om handel med træ 4. Miljømålsloven om Natura 2000-områder 5. Miljøvurderingsloven om bl.a. rydning af skov Ved køb af træprodukter produceret inden for det indre marked, er det sælger, dvs. producenten , der har pligt til at etablere et Due Diligencesystem. Såfremt der købes træprodukter importeret til det indre marked, er det importøren i første led, der er forpligtet til at etablere et Due Diligencesystem. Due Diligencesystemet omfatter tre trin, som tilpasses de konkrete forhold i produktionslandet: 1. Indsamling af relevant information, f.eks. oprindelseslandets lovgivning og –håndhævelse, herunder adgang til hugstrettigheder, forekomst af væbnede konflikter, hjemmehørende folks rettigheder og forekomst af korruption 2. Risikovurdering. En systematisk gennemgang af forsyningskæden med henblik på at identificere, hvor og i givet fald hvordan der kan opstå risiko for, at forsyningskæden kan forurenes med ulovlig fældet træ 3. Risikominimering. Hvilke konkrete tiltag har virksomheden gennemført for at sikre sig, at der er ”ubetydelig risiko” for at træbiomassen eller dele heraf kan være ulovligt fældet. Hvis der ikke kan statueres ubetydelig risiko, skal virksomheden afstå fra at købe biomassen. Due Diligencesystemet skal være skriftligt, og dets anvendelse på alle importer og mængder skal være dokumenteret. Systemet skal evalueres mindst hvert år og revideres i forbindelse med leverandørskift. Forhandlere, der ikke selv har bragt varen på markedet, skal dokumentere af hvem de har købt varen, og til hvem den er solgt. I nogle tilfælde er forholdene i oprindelseslandet meget komplicerede og det kan være vanskeligt, ved egen informationsindsamling og besøg i landet med tilstrækkelig sikkerhed at kunne udelukke risikoen for ulovligt træ. I sådanne tilfælde benytter visse virksomheder sig af tredjepartscertificering, idet certificeringsvirksomhederne ofte har førstehåndskendskab til de lokale forhold. Certificering anerkendes dog ikke uden videre som en opfyldelse af virksomhedens Due Diligenceforpligtelse. Virksomheden skal således dokumentere en selvstændig vurdering af certificeringsvirksomhedens oplysninger. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er den kompetente myndighed for EUs tømmerforordning i Danmark. 13) https://sgavmst.dk/skovbrug-og-landbrug/skovbrug/eu-forordningen-mod-global-skovrydning-og-skovforringelse-eudr/eutr ii. Genetablering Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede skovarealer anses for opfyldt på a-niveau, hvis genetablering (foryngelse) af fældede skovarealer er sikret gennem lovgivning i oprindelseslandet. De gældende love skal sigte mod etablering af en ny skov i samme område inden for 10 år efter hugsten gennem naturlig eller kunstig foryngelse eller en kombination. Lovgivningen skal sikre, at arealet ikke overgår til anden anvendelse, og at primær skov ikke omdannes til plantage. Lovgivningen i oprindelseslandet skal gælde al skov i landet eller hele det relevante skovkildeområde. iii. Beskyttelse af udpegede naturområder Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der findes nationalt eller internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder samt lovgivning, der beskytter disse områder. Kravet er også opfyldt, hvis kildeområdet hverken indeholder eller grænser op til nationalt eller internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder. iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten. Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der er lovgivning i oprindelseslandet, der på passende niveau regulerer opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten. Lovene skal regulere, hvornår og hvordan fældning må foretages af hensyn til jordkvalitet og biodiversitet. v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt Kravet anses for opfyldt på a-niveau, når der i oprindelseslandet er love om, at fældning skal ske således, at skovens langsigtede produktionskapacitet opretholdes eller forbedres, samt at disse love gælder i skovkildeområdet. Relevante love kan f.eks. indeholde regler om - at hugsten ikke må overstige tilvæksten, medmindre dette skyldes dokumenteret sygdom, stormfald eller anden udefra kommende hændelse. - at forvaltningen skal forebygge tab af næringsstoffer f.eks. ved at efterlade nåle og blade i skoven. 5.2.1 Dokumentation Virksomheden skal beskrive oprindelsesland, hvor det er relevant, den subnationale region, hvor biomassen blev fældet, herunder skovkildeområdet og kunne fremvise følgende dokumentation: – Dokumentation for, at hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger. Alternativt skal virksomheden kunne fremvise følgende dokumentation: – Dokumentation for den risikovurdering eller det Due Diligencesystem, som giver ”ubetydelig risiko” for ulovligt træ. – Angivelse på kort, om naturbeskyttelsesområder findes i, eller grænser op til, skovkildeområdet (i og

iv)– Henvisning til de relevante love, som regulerer kravene samt henvisning til de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse. – En vurdering af, i hvilken udstrækning lovgivningen sikrer, at kravene er opfyldt, og at oprindelseslandet håndhæver gældende regler. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for at kravene ikke opfyldes eller reglerne ikke håndhæves, skal aktøren opfylde det relevante krav på skovkildeområdeniveau (b). Mulige informationskilder: – UN-FAO FAOLEX database of forest laws – Transparency International PCI, Rule of Law – Fragile States index – Preferred by Nature sourcing hub – International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database – World Database on Protected Areas (WDPA) – UNEP-WCMC Country Overviews – UNEP-WCMC briefing notes on EUTR implementation – TREE (Timber Regulation Enforcement Exchange) – NGO-rapporter fra WWF, EIA, Earthsight – Commission Expert Group/Multi-Stakeholder Platform on Protecting and Restoring the World’s Forests, including the EU Timber Regulation and the FLEGT Regulation (E03282) – De relevante nationale myndigheders hjemmesider 5.2.2 Verifikation Hvis hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger, skal verifikator ikke verificere at ovenstående krav er opfyldt, men udelukkende bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter EU-godkendte ordninger 15) https://energy.ec.europa.eu/topics/renewable-energy/bioenergy/voluntary-schemes_en eller ordninger godkendt af Energistyrelsen, som oplyst på Energistyrelsens hjemmeside. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne nedenfor. Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland, evt. region og skovkildeområde forefindes, og om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om skovkildeområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplysninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Verifikator skal kontrollere, om kravene er opfyldt enten via nationale love og håndhævelse (
a)eller gennem systemer på skovkildeområdeniveau (b). For (
a)skal verifikator kontrollere at: – der er fremlagt dokumentation for fældningens lovlighed jf. 5.2.1 – de love, der henvises til, gælder i skovkildeområdet – naturbeskyttelsesområder i – og grænsende op til - skovkildeområdet er korrekt angivet på kort – lovene indeholder bestemmelser, der sikrer, at det pågældende krav er opfyldt – de ansvarlige myndigheder for håndhævelse er korrekt angivet og dækkende – der foreligger en vurdering, der sandsynliggør, at lovgivningen sikrer lav risiko for, at kravene ikke er opfyldt Verifikator skal desuden bekræfte, at der ikke foreligger evidens for manglende håndhævelse af nogle af ovenstående love fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner. Verifikator kan i sin kontrol sammenholde oplysninger om lovgivning fra virksomheden med oplysninger fra ovenstående kilder og på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside. 5.3 Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (
b)Virksomheden skal beskrive oprindelsesland og hvor relevant, den subnationale region, hvor biomassen blev fældet, samt de geografiske grænser for skovkildeområdet. Godkendte frivillige ordninger vil kunne anerkendes som dokumentation for, at kravene er opfyldt. Alternativ dokumentation vil også kunne anerkendes, hvis den dokumenterer, at kriterierne er opfyldt, som beskrevet nedenfor. Opfyldelse af bæredygtighedskravene på b-niveau kræver, at de relevante virksomheder har styringssystemer, der – er i stand til at demonstrere, at alle krav er opfyldt – bruges til at indsamle, verificere, vurdere og gemme data – er nøjagtige, troværdige og beskyttede mod svindel – indeholder referencer til anvendte informationskilder Virksomhederne skal fremlægge nøjagtig, ajourført og verificerbar dokumentation for følgende elementer: i. Fældningens lovlighed EU's Tømmerforordning skal være opfyldt, jf. afsnit 5.2 ovenfor. ii. Genetablering Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede arealer betyder, at arealet ikke må overgå til anden anvendelse. Kravet skal opfyldes for selve det fældede areal og kan ikke opfyldes via ”erstatningsarealer” andre steder. På b-niveau kan kravet anses for opfyldt, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at arealet er forynget med skov senest 10 år efter, at den forrige skovbevoksning er fjernet. Styringssystemet kan f.eks. sikre, at genetablering indgår som en betingelse i relevante leverandørkontrakter inklusive en opfølgende overvågning. Kravet kan også anses for opfyldt, hvis skoven er certificeret efter en skovcertificeringsordning, der sikrer genetablering. Genetablering kan fraviges, hvis det kan dokumenteres, at arealet er ryddet af biodiversitetshensyn. iii. Beskyttelse af udpegede naturområder Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at biomassen ikke stammer fra udpegede naturbeskyttelsesområder, eller at der findes dokumentation for, at høsten i naturbeskyttelsesområdet ikke strider mod beskyttelsesformålet i form af erklæring eller bestilling fra den kompetente myndighed. iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at der er redegjort for risici for negative effekter på jordbundens kvalitet og biodiversiteten, så vidt muligt baseret på en risikovurdering foretaget af en uafhængig part, og at der er foretaget tiltag, der minimerer disse negative effekter. Redegørelsen skal indeholde angivelse af sårbare områder og retfærdiggøre, hvis der er fældet i disse. Den skal også demonstrere, at stubbe og rødder ikke fjernes. De tiltag, der gøres for at undgå skadevirkninger kan være tiltag som følger Best Management Practises eller tiltag, der fremgår af relevante nationale skovstandarder f.eks: – at der ikke foretages dybdepløjning – at hugsten sker med metoder, der beskytter jordbunden – at høst foregår i sensommeren, hvor jorden er tør, eller om vinteren, når jorden er frossen – at der anvendes en fældningspraksis, der forebygger erosion – at hugst finder sted uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder, for ikke at skade ynglende arter – at livstræer efterlades – at der opretholdes eller opbygges et vist niveau af dødt ved – at der ikke drænes – at der ikke benyttes pesticider v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at hugsten ikke overstiger skovenes gennemsnitlige årlige tilvækst i kildeområdet indenfor 10 års perioden op til hugstindgrebet, medmindre andre mængder er behørigt begrundet for at forbedre skovens fremtidige produktionskapacitet eller på grund af dokumenterede skadedyr, storme eller anden naturlig forstyrrelse. 5.3.1 Dokumentation Aktøren skal kunne dokumentere, at hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger. Alternativt skal aktøren: – sikre, at der foreligger en beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et styringssystem på skovområdeniveau, der sikrer at ovenstående krav er opfyldt. – sikre, at der foreligger en beskrivelse af relevante risici af den skovforvaltning, de fældningsmetoder og de hensyn, der specifikt tages i skovkildeområdet for at sikre, at kravene er opfyldt. – sikre, at der foreligger angivelse af, hvorvidt skovkildeområderne indeholder eller grænser op til naturbeskyttelsesområder, dokumenteret med satellitfotos eller kort – sikre, at biomasseproducenten udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller tilsynsmyndighedens forlangende udleverer en liste over fældede arealer med tilhørende satellit- eller orthofotos før og efter, på basis af hvilken, der efterfølgende kan laves stikprøvekontrol i forhold til genetablering og andre krav. – sikre, at biomasseproducenterne på forlangende kan fremlægge dokumentation for at høst af skovbiomassen i et naturbeskyttelsesområde ikke strider mod beskyttelsesformålet. Det kan være i form af en erklæring eller bestilling fra den ansvarlige myndighed eller en forvaltningsplan for et Natura 2000-område, hvoraf det fremgår at et område skal friholdes for den pågældende trævækst. – sikre, at biomasseproducenten på forlangende kan fremvise dokumentation, hvis der henvises til sygdom, stormfald eller anden udefra kommende hændelse eller hensyn til aldersklassefordeling eller naturværdier. Mulige informationskilder: – Forvaltningsplaner – Arbejdsordrer – Hugstprotokoller – Hugsttilladelser, for eksempel tilladelser til tidsmæssigt afgrænset hugst over tilvækstniveauet for at udjævne aldersklassefordelingen i skove. – Kort – Satellit- eller orthofotos 5.3.2 Verifikation Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter en sådan ordning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne nedenfor for den del af biomassen, der ikke er certificeret efter en frivillig ordning. Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland og skovkildeområde forefindes, og om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om skovkildeområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplysninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Verifikator skal kontrollere, om kravene er opfyldt enten via nationale love (
a)eller gennem systemer på skovkildeområdeniveau (b). For b skal verifikator bekræfte, at der er fremlagt beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et styringssystem, der sikrer, at kravene er opfyldt samt kontrollere at: – de styringssystemer for skovkildeområdeniveauet, der henvises til, sikrer opfyldelse af det pågældende krav – naturbeskyttelsesområder i skovkildeområdet, og grænsende op til kildeområdet, er korrekt angivet og dokumenteret med satellit-, orthofotos eller kort – der kan fremskaffes dokumentation for, at høst ikke strider mod beskyttelsesformålet, hvis skovbiomassen helt eller delvist stammer fra naturbeskyttelsesområder eller er ryddet af biodiversitetshensyn. Dokumentation kan være en erklæring fra den ansvarlige myndighed eller en skriftlig udtalelse fra en uafhængig sagkyndig. Verifikator skal sammenholde biomasseproducentens angivelser og fotos af, hvorvidt skovkildeområdet indeholder udpegede naturområder med oplysninger herom på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside, i International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database eller i World Database on Protected Areas (WDPA). Hvis relevant skal verifikator desuden bekræfte, at styringssystemet sikrer, at der er dokumentation for, at fældningen ikke strider mod beskyttelsesformålet. Certificeringsordninger, som ikke er godkendt, kan kun anvendes som dokumentation for krav, hvis verifikator bekræfter, at den faktiske standard, som gælder i skovkildeområdet, og det tilhørende kontrolsystem, udgør en tilstrækkelig dokumentation for, at det relevante krav er opfyldt. 5.4 Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter (Ophævet) 5.5 VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter en sådan ordning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne i dette afsnit 5.5 for den del af biomassen, der ikke er certificeret efter en frivillig ordning. VE-direktivets art. 29, stk. 7 om faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov fastsætter nedenstående kriterier vedrørende arealanvendelse, ændret arealanvendelse og LULUCF:
a)landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer, er part i Parisaftalen og:
i)har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller
ii)har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og dokumenterer, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.
b)hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, skal der være indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt. Desuden skal gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentationen for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse tages i betragtning. 5.5.1 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a): Part i Parisaftalen For at opfylde VE-direktivets kriterier vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) på a-niveauet skal oprindelseslandet eller den regionale organisation for økonomisk integration være part i Parisaftalen. Hvorvidt det er tilfældet, fremgår af FN’s liste over parter i Parisaftalen 26) https://unfccc.int/process-and-meetings/the-paris-agreement . Hvis det ikke fremgår af denne side, at oprindelseslandet har underskrevet Parisaftalen, er kriteriet på a-niveau ikke opfyldt. NDC, som omfatter LULUCF (
i)Kriterie a-ii om at oprindelseslandet skal have forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for FN’s klimakonvention, som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse kan verificeres via FN’s NDC register 27) https://unfccc.int/NDCREG . Heraf fremgår om landet har forelagt en NDC. Hvorvidt NDC’en omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse fremgår af NDC’ens tekst. NDC’er kan være udformet på mange måder. Det er ikke nok, at LULUCF- eller AFOLU 28) AFOLU = Landbrug, skovbrug og arealanvendelse. AFOLU er landbrug + LULUCF-sektoren. -sektoren er nævnt i NDC’en, eller at det fremgår, at NDC’en dækker ”alle sektorer”. Hvis kriteriet skal være opfyldt, skal det eksplicit forklares i NDC’en, hvordan LULUCF-sektoren indgår i reduktionsforpligtelsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets overordnede reduktionsmål. Love om at bevare og øge kulstoflagre og –dræn samt netto LULUCF-optag (
ii)Kriterie a-ii, om at oprindelseslandet har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens art. 5 med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og –dræn, er opfyldt, hvis landet har love, der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og –dræn, hvis lovene indeholder relevante tiltag, og der findes en ansvarlig og troværdig organisation for overvågning og håndhævelse. Kriterie a-ii kræver desuden dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag. Denne dokumentation kan i nogle tilfælde findes på FN’s hjemmeside 29) https://unfccc.int/process-and-meetings/transparency-and-reporting/greenhouse-gas-data/ghg-data-unfccc/ghg-data-from-unfccc , hvor landespecifikke LULUCF-data kan fremsøges via ”flexible queries”. Tabel 5.1 nedenfor viser en oversigt over de sidste 10 års LULUCF-emissioner for Danmark samt gennemsnittet for de seneste 5 og 10 år. Kriteriet om, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag, anses for opfyldt, hvis den gennemsnitlige emission i de seneste 10 år er negativ. Negative emissioner svarer her til optag. Som det ses af Tabel 5.1 opfylder Danmark ikke dette kriterium, da Danmark har en positiv gennemsnitsemission fra LULUCF-sektoren de seneste 10 år. Tabel 5.1: Danmarks netto-CO2-emissioner de seneste 10 år fra LULUCF-sektoren. Ikke alle lande opgør emissioner fra LULUCF-sektoren. Nogle opgør i stedet udledningen fra AFOLU-sektoren, der indeholder LULUCF-sektoren. Nogle rapporterer ikke deres emissioner således, at de kan fremsøges via ”flexible queries”. I så fald kan data evt. findes i de pågældende landes nationale drivhusgasopgørelser. Disse kan fremsøges på UNFCCC’s hjemmeside 30) https://unfccc.int/process-and-meetings#:0c4d2d14-7742-48fd-982e-d52b41b85bb0:f666393f-34f5-45d6-a44e-8d03be236927:cc852874-8331-492c-a332-cc6313dec434 under ”Reporting and review under the Convention”, hvor man kan vælge mellem: – National Communications and Biennial Update Reports - non-Annex I Parties – National Communications and Biennial Reports - Annex I Parties – Greenhouse Gas Inventories - Annex I Parties Hvis ovenfor nævnte data ikke kan findes, kan kriteriet a-ii ikke anses for opfyldt. Dog anses kriteriet også for opfyldt for de pågældende partier af biomasse i situationer, hvor et land ændrer sin allerede foretagne LULUCF-rapportering bagudrettet, så landet ændrer status fra at opfylde dette krav, til ikke at opfylde dette krav, efter det tidspunkt, hvor virksomheden har indgået kontrakt om biomasse fra det pågældende land. 5.5.2 Dokumentation Virksomheder skal fremlægge følgende dokumentation: For i: - link til den relevante NDC på FN’s hjemmeside - beskrivelse af, hvor i NDC’en det fremgår, hvordan LULUCF-sektoren indgår i reduktionsforpligtelsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets overordnede reduktionsmål. For ii: - henvisning/link til de nationale eller regionale love, der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og –dræn, samt - henvisning til den ansvarlige organisation for overvågning- og håndhævelse, samt henvisning/link til dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag (10 års gennemsnit). 5.5.3 Verifikation Hvis hele biomassen er certificeret af en eller flere frivillige ordninger kan verifikator lægge til grund, at kravene om at være part i Parisaftalen samt a-i eller a-ii, der følger direkte af VE-direktivet, er dokumenteret opfyldt. Verifikator skal i så fald udelukkende bekræfte, at hele biomassen er omfattet af godkendte frivillige ordninger. Alternativt skal verifikator bekræfte: – At oprindelseslandet er part i Parisaftalen og optræder på FN’s liste. – For i: at oprindelseslandet har en NDC, der indeholder LULUCF-sektoren, og at det heri forklares hvordan LULUCF-sektoren medregnes i forhold til landets reduktionsmål. – For ii: at der findes dokumentation for, at der findes nationale eller regionale love, der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og –dræn, at der findes en ansvarlig organisation for overvågning- og håndhævelse, samt at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag. Verifikator skal i sin verifikationsrapport beskrive, hvad der ligger til grund for bekræftelsen. 5.5.4 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (
b)Når kriterierne for arealanvendelse og LULUCF ikke kan opfyldes på nationalt niveau (
a)kan de i stedet opfyldes, hvis der er indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt. En virksomhed kan opfylde dette krav ved at tilpasse eksisterende metoder til at vurdere udviklingen i skovenes kulstoflager og –optag, f.eks. de der er udviklet i forbindelse med LULUCF-reguleringen, og anvende dem på sit skovkildeområde. Dette kræver, at virksomheden 1. Definerer kildeområdet. 2. Definerer alle relevante kulstoflagre, dvs. over jorden, under jorden, dødt ved, skovbund og kulstof i jord. 3. Definerer en historisk referenceperiode, f.eks. 2000 - 2009. 4. Beskriver forvaltningspraksis i skoven i referenceperioden. 5. Kvantificerer kulstoflagre og kulstofoptag i skovkildeområdet i referenceperioden. 6. Definerer tidsperioden for ”lang sigt”. 7. Beskriver forvaltningspraksis i skovkildeområdet i denne langsigtede tidsperiode. 8. Kvantificerer udviklingen i skovkulstoflagre og –optag i den langsigtede tidsperiode. 9. Sammenligner det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i den fremtidige periode med det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i referenceperioden. Hvis det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i den fremtidige langsigtede periode er lig med eller større end det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i referenceperioden er kravet opfyldt. Virksomheden skal desuden sikre sig, at skovene er underlagt passende forvaltningsplaner, som sikrer, at den forventede udvikling i skovkulstoflagre og –dræn finder sted. 5.5.5 Dokumentation Aktøren skal som dokumentation for opfyldelse af kravet om, at niveauet af kulstoflagre og –dræn opretholdes på lang sigt, kunne fremlægge det udarbejdede materiale i medfør af punkt 1 – 9 ovenfor. Aktøren skal desuden beskrive de forvaltningsplaner, som skovene er underlagt, og som sikrer, at den beskrevne udvikling i kulstoflagre og –dræn vil finde sted. 5.5.6 Verifikation Hvis biomassen er certificeret af en frivillig ordning kan verifikator lægge til grund, at kravet b, der følger direkte af VE-direktivet, er opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator bekræfte, at ovenstående dokumentation for opfyldelsen af kravet b er fremlagt. 5.6 Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal uanset oprindelsesland opfylde et ekstra klimakrav. Ifølge dette skal det dokumenteres, enten for oprindelseslandet (
i)eller for skovkildeområdet (ii), at skovkulstoflageret ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt. Alternativt skal skovene i kildeområdet være skovcertificerede, eller der må kun anvendes restprodukter fra skovbrug. 5.6.1 Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse Det ekstra klimakrav kan altså opfyldes på en af to måder:
a)Det dokumenteres, enten for oprindelseslandet eller for skovkildeområdet, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang.
b)Skovene i kildeområdet er skovcertificerede.
a)Skovkulstoflageret er ikke i tilbagegang To former for dokumentation for, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i oprindelseslandet eller skovkildeområdet kan anvendes: – en opgørelse i en skovstatistik af udviklingen af kulstofmængden i den stående vedmasse samt evt. i dødt ved, der viser, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang – dokumentation for at LULUCF-udledninger fra skovbrugssektoren (Kategori 4A) i oprindelseslandet ikke overstiger optag. Skovstatistik Dokumentationen kan være en national eller en regional skovstatistik eller en skovstatistik for skovkildeområdet lavet af en uafhængig sagkyndig, som viser, at kulstofindholdet i den stående vedmasse (levende træer over jord) samt evt. i dødt ved i den seneste 5-årsperiode frem til seneste statistik-år ikke er faldet i forhold til det gennemsnitlige skovkulstoflager i den foregående 5-årsperiode eller i forhold til perioden 2015 – 2020. Det er som minimum tilstrækkeligt, at statistikken indeholder data for den levende biomasse over jord (stående vedmasse), men mængden af dødt ved kan inkluderes, såfremt der findes pålidelige data herfor. LULUCF-emissioner Kravet anses for opfyldt, hvis den gennemsnitlige nettoudledning fra skovbrugssektoren (LULUCF-kategori 4A i indberetninger af nationale drivhusgasudledninger til FN’s Klimakonvention) set over de seneste 10 år er 0 eller negativ.
b)Skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede Det ekstra klimakrav kan også opfyldes ved, at de skove, som skovbiomassen stammer fra, er skovcertificerede med FSC-Forest Management, PEFC-Forest Management eller tilsvarende skovcertificeringssystem godkendt af Energistyrelsen, der indeholder krav til den langsigtede forvaltning af skoven, som direkte eller indirekte bevarer eller øger skovens kulstoflager, og som skovejeren har forpligtet sig til at leve op til. 5.6.2 Dokumentation For at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang Virksomheden skal kunne fremlægge en skovstatistik, der viser, at skovkulstoflageret i den levende biomasse samt evt. dødt ved ikke er i tilbagegang jf. ovenstående. Nationale skovstatistikker kan findes på FAO’s hjemmeside: fra-data.fao.org. For lande med et areal på over 1,5 mio. km 2 i størrelse må den anvendte statistik højst være på regionalt niveau, svarende til f.eks. en stat i USA. En skovstatistik for hele USA eller hele Rusland vil ikke kunne anvendes som dokumentation. Lande større end 1,5 mio. km 2 er f.eks. Rusland, Canada, USA, Brasilien, Australien, DR Congo og Indonesien. Der er mulighed for at fremlægge en skovstatistik for skovkildeområdet i stedet for en national skovstatistik. Denne skal i så fald være lavet af en uafhængig sagkyndig. LULUCF-emissioner fra skovbrugssektoren kan findes på UNFCCC’s hjemmeside under ”flexible queries” (kategori 4 A, ”total per category” eller ”carbon stock above ground”, net emissions/removals, aggregate GHG, CO 2
e)for annex-1 lande eller i de nationale drivhusgasopgørelser for Annex-2 lande. Kravet anses også for opfyldt for de pågældende partier af biomasse i situationer, hvor et land ændrer sin allerede foretagne LULUCF-rapportering bagudrettet så landet ændrer status fra at opfylde dette krav, til ikke at opfylde dette krav, efter det tidspunkt, hvor virksomheden har indgået kontrakt om biomasse fra det pågældende land. For at skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede Kravet kan dokumenteres opfyldt gennem en sporbarhedscertificering, der bekræfter, at skovene i skovkildeområdet er certificerede med FSC-Forest Management eller PEFC-Forest Management eller tilsvarende skovcertificeringsordning. For at opfylde dette, kan der ikke anvendes mixsystemer i leverandørkæden. SBP er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation, da SBP ikke certificerer skovejerne, men biomasseproducenterne, som ikke i alle tilfælde har bestemmende indflydelse på skovenes drift på længere sigt. 5.6.3 Verifikation Verifikator skal bekræfte, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang, og beskrive den fremlagte dokumentation herfor. Verifikator skal alternativt bekræfte, at skovbiomassen stammer fra skovcertificerede skove og gøre rede for hvilken dokumentation, der foreligger herfor. 5.7. Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal opfylde et ekstra krav om 3. partsverifikation frem til første opsamlingssted for biomassen. Dette kræves ikke i alle tilfælde i VE-direktivet og kontrolleres derfor ikke nødvendigvis af de EU-godkendte frivillige ordninger. Kravet betyder, at verifikator skal kontrollere, at den biomasse, der opsamles på det første opsamlingssted, kommer fra det angivne skovkildeområde, og at den er af den angivne biomassetype f.eks. restprodukter fra skovbrug eller stammetræ. Verifikator kan gøre dette ved med mellemrum at besøge de relevante opsamlingssteder eller indhente anden dokumentation for hvilken biomasse, der opsamles. Såfremt træet kommer fra skov, der er certificeret efter PEFC-Forest Management eller FSC-Forest Management og har en efterfølgende sporbarhedscertificering i alle led, eller såfremt træet er SBP-certificeret, er dette krav opfyldt. 5.8 Krav om bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse Med ændringen af bæredygtighedskravene i 2025 indføres et nyt krav om bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse, herunder skovbiomasse, jf.

§ 16

. 6 Krav til træ fra ikkeskov Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra ikkeskov, f.eks. levende hegn og andre små træbevoksede arealer i det åbne land, skal fra

januar 2022 opfylde krav om – genetablering samt – risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier. Træ fra ikkeskov skal desuden opfylde krav om dokumentation for biomassetype og geografisk oprindelse som beskrevet i kapitel 10, og krav til besparelse af drivhusgasemissioner som beskrevet i kapitel
Med ændringen af bæredygtighedskravene i 2025 indføres et nyt krav om bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse, herunder træ fra ikkeskov, jf.

§ 16

. 6.1.1 Opfyldelse Kravet om genetablering anses for opfyldt, hvis der kun sker beskæring, herunder stævning og udtynding, eller hvis der aktivt genplantes buske eller træer. Kravet om genetablering kan fraviges, hvis der foreligger en skriftlig vurdering, der viser, at permanent rydning af bevoksningen tilgodeser natur og biodiversitet bedre end genetablering, eller hvis der er dokumentation for, at et tilsvarende levende hegn eller anden lille bevoksning med tilsvarende eller større biodiversitetsmæssigt omfang og værdi etableres et andet sted på samme ejendom. Dette skal i så fald kunne dokumenteres i form af en tilplantningsplan eller en skriftlig aftale om tilplantning. Selvforyngelse er ikke tilstrækkelig til at opfylde kravet om genetablering for træ fra områder uden for skove (ikkeskov). Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier anses for opfyldt, hvis et styringssystem på kildeområdeniveau sikrer, at området inden hugst:

Gennemgås i felten af en sagkyndig person, som undersøger om fældningsområdet indeholder høj biodiversitet, egnede levesteder for, eller kendte forekomster af, særlige dyre-, plante- eller svampearter, kulturarv, landskabelige eller andre værdier
Gennemgangen dokumenteres i kort og vejledninger, der bruges af relevante parter, og som sikrer, at de identificerede værdier beskyttes. Vurderingen skal anvende velegnede metoder, som f.eks. HCV-konceptet (High Conservation Value), eller tilsvarende, jf. informationskilderne nedenfor. Hvis det er muligt skal vurderingen tage udgangspunkt i eksisterende kort over HCV-områder. ”Særlige arter” er arter, der fremgår af den danske rødliste over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, og tilsvarende lister i andre lande. Disse rødlistearter er de kritisk truede (CR), truede (EN) eller sårbare (VU), jf. rødlistekategorierne 31) https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/ . Hvis der er tale om hugstområder af typer, hvor det uden feltgennemgang med stor sikkerhed kan konstateres, at de ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier kan dette begrundes skriftligt, og feltgennemgangen kan udelades. Mulige informationskilder: For Danmark: – Nøglebiotoper i skov 32) https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov . – Nøgle til bestemmelse af Naturmæssigt særlig værdifuld skov 33) https://mst.dk/publikationer/2017/juni/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-skov – Katalog over mikrohabitater på træer 34) http://iplus.efi.int/uploads/Tree%20Microhabitat%20Catalogues/Catalogue_TreeMicrohabitats_DK. pdf – Rødlisten 35) https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist – Arter.dk – Artsfredningsbekendtgørelsen 36) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/521 – Biodiversitetskortet ( www.biodiversitetskortet.dk) – Miljøportalen – Tinglysningsinformation Internationalt – Guide for National Interpretations of High Conservation Values 37) https://www.hcvnetwork.org/library/guide-for-hcv-national-interpretations-2019 . HCV Resource Network,
– Forestry and our cultural heritage 38) https://foresteurope.org/publications_type/forestry-and-our-cultural-heritage-2006/ 6.1.2 Dokumentation Der skal foreligge en beskrivelse af, hvad der er gjort for at identificere særligt følsomme eller værdifulde områder eller arter, og hvordan disse er blevet beskyttet i forbindelse med høsten af biomasse. Det kan også være en beskrivelse af, hvordan systemer på kildeområdeniveau sikrer, at kravet er opfyldt. Den anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede kort og arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndigheden forlanger dette. Certificeringssystemer vil i visse tilfælde kunne anerkendes som dokumentation for, at kravet er opfyldt, hvis de eksplicit indeholder krav om beskyttelse af naturværdier i ikkeskov-områder. 6.1.3 Verifikation Verifikator skal i sin rapport bekræfte, at kriteriet er opfyldt, og beskrive hvilken dokumentation verifikator har baseret sin bekræftelse på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav, kriterier og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt. Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge dokumentation for certificering jf. ovenfor eller navne på sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser. Der skal foretages mindst én stikprøve pr. oprindelsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive resultatet af stikprøvekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker. 7 Krav til restprodukter fra træindustri Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri f.eks. savsmuld, afskær, høvlspåner m.v. skal opfylde de bæredygtighedskrav som i VE-direktivet stilles til biomasse fra skovbrug, herunder kravet om bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse. Restprodukter fra træindustri skal desuden opfylde drivhusgasbesparelseskrav samt krav om indberetninger af oplysninger m.v. Kravene fremgår af tabel 3.
For den enkelte omfattede virksomhed skal minimum 90 pct. af den anvendte mængde restprodukter fra træindustrien i det pågældende år opfylde disse krav. Andelen på 90 pct. beregnes på basis af energiindhold. Bæredygtighedskravene fremgår af afsnit 5.1, 5.2, 5.3 og 5.5 samt 5.
Krav til besparelse af drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9 om besparelse af drivhusgasemissioner. Kravet om dokumentation for biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel
For restprodukter fra træindustri er kravet om angivelse af den geografiske oprindelse begrænset til oprindelsesland, uanset landets størrelse. Opfyldelse af kravene indebærer, at træindustrien skal kende oprindelseslandet for det træ, som indkøbes og videreforarbejdes, og stille krav til sine leverandører om at opfylde kravene til bæredygtighed og dokumentation. Kravet om
partsverifikation frem til første opsamlingssted jf. afsnit 5.7 kræves heller ikke opfyldt. 8 Krav til affald og restprodukter fra anden produktion, kommunalt fast affald samt træaffald For biomasse fra kategorien affald og restprodukter fra anden produktion (end skovbrug, landbrug og træindustri) skal virksomheden opfylde krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse, biomassetype og mængde m.v. Såfremt et anlæg som anvender ”Affald og restprodukter fra anden produktion” er idriftsat
januar 2021 eller derefter, skal virksomheden yderligere opfylde krav om drivhusgasemissionsbesparelse. Der er desuden krav om verifikation af en kvalificeret
part eller certificering af anlægget under en godkendt frivillig ordning. ”Affald og restprodukter fra anden produktion” omfatter blandt andet restprodukter fra dyrehold, såsom husdyrgødning og dybstrøelse, spildevandsslam og restprodukter fra fiskeri og akvakultur. For biomasse fra kategorien kommunalt fast affald, såsom bionedbrydeligt køkkenaffald, skal virksomheden kun opfylde krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse, biomassetype og mængde samt krav om verifikation af en kvalificeret
part eller certificering af anlægget under en godkendt frivillig ordning. For biomasse fra kategorien træaffald, såsom træ fra haver og parker m.m., skal virksomheden opfylde krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse, biomassetype og mængde samt krav om verifikation af en kvalificeret
part. Krav til besparelse af drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel
Krav om indberetning af biomassetype og geografisk oprindelse samt krav om verifikation opfyldes som beskrevet i kapitel
9 Krav til besparelse af drivhusgasemissioner Ifølge VE-direktivets art. 29 stk. 10 skal drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af biomassebrændsler leve op til minimumskrav. Drivhusgasemissionsbesparelsen for biomassebrændsler fastsættes ud fra standardværdier eller gennem en beregningsmetode beskrevet i direktivets anneks IV (se Bilag A til D i denne Håndbog), og den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnes i forhold til en fossil reference fastsat i direktivet. 9.1 Krav til drivhusgasemissionsbesparelser En virksomhed, der anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, eller som producerer opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas af biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion, eller som importerer eller producerer træbrændsler til husholdninger skal opfylde den besparelse af drivhusgasemissioner, set i forhold til EU’s fossile reference, som fremgår af

s § 21. Der stilles særlige danske krav til anlæg, der anvender træbiomasse, jf.

§ 22

. En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, skal uanset anlægsstørrelse opfylde de drivhusgasbesparelseskrav, der fremgår af

§ 23

. Besparelsen beregnes for hvert anlæg på årsbasis i forhold til EU's fossile reference som angivet i VE direktivet. De fossile emissionsfaktorer fremgår af bilag B, pkt. 19, men vil normalt være 183 g CO2e/MJ for elproduktion og 80 g CO2e/MJ for varme. Beregningen skal ske som beskrevet i afsnit 9.2. 9.2 Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biomassebrændsler anvendt i anlæg, der producerer biomasse til opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse med VE-direktivets art. 31, stk. 1. De i kapitel 3 nævnte biomasser er omfattet af kravene og skal dermed indgå i beregningen af drivhusgasemissionsbesparelserne. Det bemærkes, at anvendelsen af træaffald og kommunalt fast affald i form af f.eks. restaffald fra husholdninger eller have-parkaffald ikke er omfattet af drivhusgasbesparelseskravene, hvorfor biomasse af denne kategori ikke skal indgå i beregningerne. Drivhusgasemissionsbesparelsen for faste og gasformige biomassebrændsler beregnes via én af de tre metoder beskrevet i Tabel 9.1. Hver metode er beskrevet nærmere i de følgende afsnit samt i de tilhørende bilag til denne Håndbog. Bemærk at der i stedet for beregningen af faktiske værdier (metode 2) kan anvendes programmet Biograce II (se kapitel 9.2.4). Andre programmer kan ligeledes anvendes, hvis de følger de beskrevne beregningsmetoder. Tabel 9.1 Metoder til beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen Metode 1: Standardværdier Metode 2: Faktiske værdier Metode 3: Sum af faktorer Beskrivelse Standardværdier anvendes for drivhusgasemissionsbesparelsen Faktiske værdier for drivhusgasemissionsbesparelsen kan beregnes via fire forskellige metoder (a-

d)hvori der indgår input som f.eks. emissioner, emissionsbesparelser, andel af anvendt råprodukt, vandindhold, energiudbytte mm. Drivhusgasemissionsbesparelsen beregnes som summen af de faktorer, der indgår i udregningen af de faktiske værdier (metode 2), hvor disaggregerede standardværdier (del C) kan anvendes for nogle faktorer. Forudsætninger for anvendelse af metoden 1. De årlige emissioner fra ændringer i det pågældende areals kulstoflager pga. ændringer i arealanvendelsen skal være lig med eller mindre end nul sammenlignet med referencen i 2008. 2. De i Afsnit 9.2.1 (Tabel 9.2) nævnte råvarer anvendes i produktionen. 3. Transportafstanden for det anvendte brændsel, råmaterialer og halvfabrikata er kendt. 4. For brændsler, der er forarbejdet under brug af energi: Kilden til procesvarme og/eller -el anvendt til produktion af brændslet er kendt. 5. For biogas/opgraderet biogas: der er viden om hvorvidt efterlagertank er åben eller lukket, samt hvilken opgraderingsteknologi der anvendes såfremt gassen opgraderes. 1. Alle relevante informationer om input (se tabel Tabel 9.3) til beregningen haves. For faktorer udregnet via metode 2 : 1. Alle relevante informationer om input til beregningen haves (se nødvendige input til regnemetoderne under Afsnit 9.2.2 i Tabel 9.3). For disaggregerede standardværdier: 2. De i Afsnit 9.2.3 (Tabel 9.4) nævnte råvarer anvendes i produktionen 3. Transportafstanden for det anvendte brændsel, råmaterialer og halvfabrikata er kendt. 4. For brændsler der er forarbejdet under energiforbrug: kilden til procesvarme og/eller -el anvendt til produktion af brændslet er kendt. 5. For biogas/opgraderet biogas: der er viden om hvorvidt efterlagertank er åben eller lukket, samt hvilken opgraderingsteknologi, der anvendes såfremt gassen opgraderes. Se Håndbogens Bilag: Bilag A Bilag B (Værdier fra Bilag C og Bilag D kan benyttes i nogle tilfælde) Bilag B og Bilag C VE-direktivet Bilag VI del A Bilag VI del B og del D Bilag VI del B pkt 1 og del C 9.2.1 Metode 1: Standardværdier Ved metode 1 anvendes standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for en givet produktionsvej, som er angivet i Bilag A. Metode 1 kan anvendes i situationer, hvor de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen af det pågældende areal siden 2008 er lig med eller mindre end nul. Standardværdien kan altså kun anvendes, hvis arealets kulstoflager over og i jorden er uændret eller steget siden 2008. Kulstoflageret er f.eks. uændret, hvis arealanvendelsen er den samme som i 2008. Der skal kunne forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for den uændrede arealanvendelse eller for udviklingen i kulstoflageret på arealet. Beregningsmetoden fremgår af Bilag B punkt 7. For at kunne anvende standardværdierne skal det pågældende biomassebrændsel være produceret af én eller flere af de i Tabel 9.2 nævnte biomasser. Hvis der er anvendt energi, i form af procesvarme og/eller el, til forarbejdning af brændslet, skal kilden til denne kendes. Desuden skal transportafstanden for det anvendte brændsel, halvfabrikata og råmaterialer kendes. For biogas og opgraderet biogas kan det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets efterlagertank er åben eller lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet biogas (se Tabel 9.2). Tabel 9.2 Forudsætninger for anvendelsen af standardværdier under metode 1 39) Se afsnit 9.4 for beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier. Biobrændsel Træbiomasse Landbrugsbiomasse til el og opvarmning Biogas Opgraderet biogas (biometan) Biomasse anvendt i energiproduktion Træflis fra Restprodukter fra skovbrug Stammetræ Restprodukter fra træindustri Træbriketter/piller fra Restprodukter fra skovbrug Stammetræ Restprodukter fra træindustri Restprodukter fra landbrug Halmpiller Bagassebriketter Palmekernemel Hurtigvoksende stævningsskov (=Energitræ fra landbrugsarealer i max 10 års omdrift eller stævningsinterval) Gylle Majs Bioaffald Gylle Majs Bioaffald Nødvendigt med viden om Kilde til procesvarme og/eller el Nej Ja Nej Ja Nej Transportafstand Ja Ja Ja Nej Nej Efterlagertank (åben eller lukket) - - - Ja Ja Type af opgraderingsteknologi - - - - Ja Såfremt den anvendte biomasse fremgår af Tabel 9.2, samt at den nødvendige viden om biomassebrændslet forefindes, kan standardværdierne for drivhusgasemissionsbesparelser som angivet i VE-direktivets Bilag VI del A, benyttes. Disse standardværdier kan findes i Håndbogens Bilag A. Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser. 9.2.2 Metode 2: Faktiske værdier Ved metode 2 anvendes formler angivet i Bilag B til at udregne faktiske værdier for drivhusgasemissionsbesparelsen. Først beregnes drivhusgasemissionen og dernæst besparelsen. Alternativt kan programmet Biograce II (se afsnit 9.2.4) eller lign. værktøjer benyttes til at udføre beregningen. Udregning af drivhusgasemissioner I Bilag B punkt 1 er angivet fire (a-
d)metoder, der kan anvendes til beregningen af drivhusgasemissioner for hhv:
a)produktion og anvendelse af biomassebrændsler inden konvertering til el, opvarmning eller køling
b)kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til biogas eller biometan
c)kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til el- eller biometan
d)produktion og anvendelse af biomassebrændsler inklusiv konvertering til el, opvarmning eller køling I Tabel 9.3 ses et overblik over disse metoder, samt hvilke input hver metode kræver for at kunne anvendes til beregning af et brændsels drivhusgasemissioner. Emissioner fra drivhusgasserne CO 2 (kuldioxid), N 2 O (lattergas) og CH 4 (metan) skal medregnes og der benyttes de i Bilag B specificerede koefficienter ved beregning af CO 2 -ækvivalenter. Tabel 9.3 Beskrivelse af udregning af faktiske værdier for drivhusgasemissioner under metode 2 Metode Beskrivelse Input til beregning
a)Udregning af drivhusgasemissioner for produktion og anvendelse af biomassebrændsler forud for konvertering til elektricitet, opvarmning og køling. Emissioner fra: - Udvinding/dyrkning 1) af råmaterialer - Årlig ændring i kulstoflager pga ændret arealanvendelse - Forarbejdning 2) - Transport og distribution - Anvendelse af brændslet Emissionsbesparelser fra: - Akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning 3) - Opsamling og geologisk lagring af CO 2 - Separation og erstatning af CO 2 Emissioner fra biomassebrændslets fossile reference Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke For affalds- og restprodukter sættes drivhusgasemissionen til nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.
b)Udregning af standardværdier for drivhusgasemissioner per energienhed i tilfælde med kombineret nedbrydning af substrater (majs/husdyrgødning/bioaffald) i biogasanlægget - Energiudbyttet pr kg våd tilførsel af råprodukt (angivet i Bilag) - Årligt input af frisk substrat i reaktortank - Substratets gennemsnitlige årlige vandindhold - Substratets standardvandindhold (angivet i Bilag) - Samlede standardværdier for emissionen for den givne produktionsvej (angivet i Håndbogens Bilag D eller VE II dir Bilag VI del D)), ud fra viden omkring typen af anvendt procesvarme og/eller -el, om efterlagertanken er hhv. åben eller lukket, og/eller typen af opgraderingsteknologi (hvis relevant).
c)Udregning af faktiske drivhusgasemissioner forud for konvertering til elektricitet eller opgraderet biogas/biometan i tilfælde med kombineret nedbrydning af substrater i biogasanlægget - Andel af råprodukt tilført reaktortanken ud af den totale tilførsel Emissioner fra: - Udvinding/dyrkning af råprodukt - Transport af råprodukt til reaktortank - Årlig ændring i kulstoflager pga ændret arealanvendelse - Forarbejdning - Transport og distribution af biogas/biometan - Anvendelse/forbrænding af brændslet Emissionsbesparelser fra: - Bedre landbrugsforvaltning af råprodukt - Opsamling og geologisk lagring af CO 2 - Separation og erstatning af CO 2
d)Udregning af drivhusgasemissioner per energienhed ved anvendelsen af biomassebrændsler til elproduktion, og/eller opvarmning eller køling, i følgende tilfælde (i –
iv)
i)For energianlæg som kun leverer varme - Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering (
a)- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på brændslets energiindhold)
ii)For energianlæg som kun leverer elektricitet - Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering (
a)- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på brændslets energiindhold) iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme 4) sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi - Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering (
a)- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på brændslets energiindhold) - Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel basseret på brændslets energiindhold) - Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 pct. - Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen)
iv)For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi - Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering (
a)- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på brændslets energiindhold) - Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel basseret på brændslets energiindhold) - Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 pct. - Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen) 1) I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO 2 . 2) I emissionerne fra forarbejdning, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO 2 . 3) Der tages kun hensyn til emissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden eller hvis det med rimelighed kan forventes, at kulstoffet er øget over den periode hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, på trods af eventuelle emissioner fra f.eks. anvendt gødning og ukrudtsmidler. Direkte måling (evt. med brug af repræsentative målinger før anden måling er tilgængelig) af ændringen af kulstof i jorden over tid kan udgøre dokumentation. 4) "nyttevarme": Varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i VE-direktivets art. 31, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i VE-direktivets bilag C (Håndbogens Bilag C). Er der ingen relevante informationer i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier. I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skov kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske områder på nationalt plan. De detaljerede formler for metode a – d, samt formler for konvertering af forskellige enheder, findes i Håndbogens Bilag B. Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser Når drivhusgasemissionerne er beregnet via én af de i Tabel 9.3 nævnte metoder, kan drivhusgasemissionsbesparelsen beregnes. Den endelige beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen gennem metode 2 findes i VE II-direktivets Bilag IV del B punkt 3, hvor besparelsen udregnes ved sammenligning med biomassebrændslets fossile alternativ. Metoden for beregning af drivhusgasemissionsbesparelserne findes videre i denne Håndbogs Bilag B punkt 3. 9.2.3 Metode 3: Sum af faktorer Ved metode 3 anvendes de formler der er angivet i VE-direktivets Bilag VI del B, punkt 1 (se metode 2 (a –
d)i Tabel 9.3). Ved metode 3 er det dog muligt at anvende de disaggregerede standardværdier i VE II direktivets Bilag VI del C som nogle faktorer i formlerne, så længe alle andre faktorer er udregnet ud fra metoden fastlagt i bilagets del B ( metode 2 ). For at kunne anvende bilagets disaggregerede standardværdier skal det pågældende biomassebrændsel være produceret af én eller flere af de i Tabel 9.4 nævnte biomasser under hhv. træbiomasse, landbrugsbiomasse, biogas eller opgraderet biogas. Det er i nogle tilfælde nødvendigt at have baggrundsviden om kilden til den procesvarme og/eller –el der er anvendt i produktionen af brændslet, og viden om den afstand brændslet, råvarer og halvfabrikata er blevet transporteret. For biogas og opgraderet biogas kan det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets efterlagertank er åben eller lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet biogas (se tabel). Tabel 9.4 Forudsætninger for anvendelsen af disaggregerede standardværdier under metode 3 40) Se afsnit 9.4 for beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne dissaggregerede standardværdier. Biobrændsel Træbiomasse Landbrugsbiomasse til el og varme Biogas Opgraderet biogas (biometan) Biomasse anvendt i energiproduktion Træflis fra Restprodukter fra skovbrug Stammetræ Restprodukter fra træindustri Træbriketter/piller fra Restprodukter fra skovbrug Stammetræ Restprodukter fra træindustri Restprodukter fra landbrug Halmpiller Bagassebriketter Palmekernemel Hurtigvoksende stævningsskov (=Energitræ fra landbrugsarealer i max 10 års omdrift eller stævningsinterval) Gylle Majs Bioaffald Gylle Majs Bioaffald Nødvendigt med viden om Kilde til procesvarme og/eller el Nej Ja Nej Ja Nej Transportafstand Ja Ja Ja Nej Nej Efterlagertank (åben eller lukket) - - - Ja Ja Type af opgraderingsteknologi - - - - Ja De disaggregerede standardværdier fra VE-direktivets Bilag VI del C kan findes i Håndbogens Bilag C. 9.2.4 Biograce og andre beregningsværktøjer Beregningen af drivhusgasbesparelsen kan foretages med beregningsværktøjer, såsom programmet Biograce II ( https://www.biograce.net/biograce2 ), såfremt de overholder beregningsmetoderne beskrevet ovenfor. Biograce II er et excel-baseret program udviklet til at beregne drivhusgasemissioner ud fra VE-direktivets principper. 9.3 Beregning af drivhusgasemissioner for producenter og importører af træpiller Producenter og importører af træpiller, briketter m.v. skal, når de sælger biomassebrændslerne videre til detailhandel, andre salgssteder eller direkte til husholdninger, beregne drivhusgasemissionsbesparelsen efter samme metoder som ovenfor angivet, selvom de ikke anvender træpillerne i et energianlæg. – Standardværdier efter metode 1 kan anvendes på samme betingelser, idet transportafstanden regnes fra oprindelsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden. – Faktiske værdier efter metode 2 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprindelsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet det antages at træpillerne anvendes til varmeproduktion med en varmeeffektivitet på 90 pct. – Sum af faktorer efter metode 3 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprindelsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet ikke-CO 2 udledningerne fra anvendelsen af biomassebrændslet indregnes med 0,3 g CO2e/mj. Producenter eller importører af træpiller, briketter m.v., der sælger biomassebrændsler videre til virksomheder, som er omfattet af denne Håndbogs drivhusgasbesparelseskrav, skal ikke selv indberette drivhusgasbesparelsen for pågældende mængde af biomassebrændsler. I stedet skal de nødvendige oplysninger om drivhusgasudledninger m.v. videregives til kunden til brug for dennes indberetning. Producenter og leverandører af træpiller, briketter m.v. skal dog i indberetningen oplyse hvilke mængder, der er solgt til omfattede virksomheder. De vil også kunne anvende BioGrace II, idet varmeeffektiviteten sættes til 90 pct. og transportafstanden regnes til det sted, hvor biomassebrændslet leveres til slutkunden. 9.4 Ber

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

lta/2025/495

BEK H#LOKDOK04 B B20250049505 DB001170 249746 Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsle

§§ 16og 42.

§ 12stk.

§12stk.

§ 16

§ 16

§ 22

§ 23