Obsah (10)

§ 7§ 3§ 4§ 107§ 214§§ 45§ 47§ 99§ 19§ 75

LBK H#LOKDOK03 A A20260040229 CQ003502 255879 Bekendtgørelse af årsregnskabsloven 2026 2026-03-23 2026-03-27 2026-03-28 Valid 402 Lovtidende A 2026-03-27 32004L0109 32004L0025 32006L0043 32013L0024 32

Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,

om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber

konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 1978/660/EØF

om ophævelse af Rådets direktiv 1984/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, dele af Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Bulgariens

Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 137, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber, EU-Tidende 2011, nr. L 110, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af

ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 74, dele af Rådets direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber

tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/43/EF

om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF

83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger

oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder

koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1,

som ændret ved Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014 om tilpasning af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber

tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, Europa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13,

Europa-Parlamentets

Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber

tilhørende foranstaltninger, EU-Tidende 2022, nr. L 315, side 44, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder

filialer, EU-Tidende 2021, nr. L 429, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF

direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore

store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023,

dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464

(EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering

due diligence, EU-Tidende, L af

1. april
2. Herved bekendtgøres årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af
3. september 2024, med de ændringer, der følger af § 17 i lov nr. 1602 af
4. december 2024, § 2 i lov nr. 1668 af
5. december 2024, § 68, nr. 1, 2

4-12, i lov nr. 52 af

1. januar 2025, § 1 i lov nr. 1636 af
2. december 2025

§ 7i lov nr.

1755 af

1. december
2. Den ændring, der følger af § 1, nr. 23, i lov nr. 480 af
3. maj 2024 om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven

forskellige andre love (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 69, nr. 1, i lov nr. 52 af

1. januar 2025 om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Den ændring, der følger af § 68, nr. 3, i lov nr. 52 af
2. januar 2025 om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den
3. januar 2030, jf. § 66, stk. 3, i lov nr. 52 af
4. januar
5. Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v. De omfattede virksomheder §
6. Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk.
7. Stk.
8. I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love. Stk.
9. Loven gælder ikke for virksomheder, som 1) er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder, 2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v. eller 3) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse. Årsrapporten §
10. For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 9 a, 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med 1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab), 2) ledelsesberetning for virksomheden

for en af virksomheden ledet koncern

3) ledelsespåtegning. Stk.

1. Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. §
2. Stk.
3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1

2 omhandlede regnskaber, beretninger

påtegninger er »årsrapport«. Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport,

det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport. De omfattede virksomhedsformer § 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6: 1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber)

anpartsselskaber, 2) interessentskaber

kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er

1. a)aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
2. b)interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a, 3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2,

§ 3, stk.

1

2, 4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder

foreninger med begrænset ansvar)

§ 4

(andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4, 5) europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber)

6) medarbejderinvesteringsselskaber, jf. § 1 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Stk.

1. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr.
2. Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §
3. Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder

foreninger med begrænset ansvar)

§ 4

(andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-7, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 7 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 14 mio. kr.

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på

1. Stk.
2. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3

4, anvendelse. Stk.

1. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med §
2. Stk.
3. Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk.
4. Stk.
5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land. Stk.
6. Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr.
7. Stk.
8. Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 6, offentliggjort i Erhvervsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten omfatte af reglerne i regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr.
9. Undtagelse for visse interessent-

kommanditselskaber § 5. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge årsrapport

i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1, hvis 1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning

måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet, 2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et EØS-land, 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer

det er revideret

offentliggjort efter de nævnte regler

4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf. Stk. 2. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at aflægge årsrapport

i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis 1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet

herunder lader den revidere

offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter. Stk. 3. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport

i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 3, hvis 1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet

herunder lader den revidere

offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter. Stk. 4. Interessentskaber

kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2

3, skal efter anmodning oplyse enhver om navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten. Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for interessent-

kommanditselskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land. Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet § 6. En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år

i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed, 2) modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer

det er revideret

offentliggjort efter de nævnte regler, 4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår, 5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser

forpligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår

denne er modtaget

offentliggjort efter reglerne i kapitel 19

20

6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf. Stk. 2. En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed

ikke har påtaget sig risici. Regnskabsklasser § 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C

D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående: 1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II. 2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III. 3) Mellemstore

store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV. 4) Statslige aktieselskaber

virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,

som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V, jf. dog § 7 a. Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser: 1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 55 mio. kr., b) en nettoomsætning på 111 mio. kr.

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. 2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder,

som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 195 mio. kr., b) en nettoomsætning på 391 mio. kr.

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på

1. 3) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder. Stk.
2. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende: 1) Balancesummen er summen af alle aktivposter. 2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr.
3. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder. 3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af § 143 i selskabsloven. Stk.
4. Virksomheder, hvis finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til nettoomsætningen, jf. bilag 1, C, nr. 13, skal ved beregningen af størrelsesgrænserne i stk. 2 anvende nettoomsætningen med tillæg af finansielle indtægter

indtægter fra investeringsvirksomhed. Som indtægter af investeringsvirksomhed anses positive værdireguleringer omfattet af § 38, stk. 1,

realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme. Stk.

1. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr.
2. Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr.
3. Stk.
4. I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1

5, kan virksomheden vælge systematisk

konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser). Undtagelser for datterselskaber af statslige aktieselskaber § 7 a. Denne lovs særlige regler om statslige aktieselskaber finder ikke anvendelse på aktieselskaber, som er datterselskaber af statslige aktieselskaber. Kapitel 2 Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten § 8. Virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, skal aflægge årsrapport for virksomheden. Stk. 2. Hvert enkelt medlem af de ansvarlige ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen

eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. §§ 99 a, stk. 6, 107 e, 136

1. Stk.
2. Endvidere har hvert enkelt medlem af de ansvarlige ledelsesorganer ansvar for, 1) at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres

godkendes i tide,

2) at en eventuel erklæring om bæredygtighedsrapportering kan afgives, så årsrapporten kan godkendes i tide. Stk.

1. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der fremgår af § 138, stk. 1, jf. §
2. §
3. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den

datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, hvori de erklærer, 1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens

eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) hvorvidt årsregnskabet

et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhedens

koncernens aktiver

passiver, finansielle stilling

resultatet. Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 153 c, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften

underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen. Stk. 3. I ledelsespåtegningen for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,

for statslige aktieselskaber skal ledelsen erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens

, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter

økonomiske forhold, årets resultat

virksomhedens finansielle stilling

den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, som er omfattet af koncernregnskabet. Ledelsen skal endvidere erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici

usikkerhedsfaktorer, som virksomheden

, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernen står over for,

at en eventuel bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i overensstemmelse med de standarder, der er nævnt i § 99 a, stk. 6,

§ 107

e,

med de specifikationer, som er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets

Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer. I ledelsespåtegningen for disse virksomheder skal navn

funktion i forhold til virksomheden for de enkelte medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer anføres. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, som er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,

hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Stk. 3 gælder ikke for virksomheder, som alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land inden den
3. december 2010, hvis den pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, eller hvis den pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.
4. pkt. finder anvendelse i hele gældsinstrumenternes løbetid. Stk.
5. Er årsregnskabet ikke revideret, jf. § 135, stk. 1,
6. pkt., skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne herfor. Stk.
7. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. § 9 a. Består virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan kun af ét medlem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse, kan virksomheden undlade at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, medmindre virksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Virksomhedens indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i styrelsens digitale indberetningsløsning anses da som dokumentation for, at ledelsesmedlemmet har godkendt årsrapporten. Stk.
8. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. stk. 1, skal de i § 9, stk. 6

7, omhandlede erklæringer gives i ledelsesberetningen. § 10. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret

fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift

ledelsespåtegningen. Kapitel 2 a Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår § 10 a. Hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1,

1. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Stk.
2. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. § 9 a, stk. 1, skal de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives i ledelsesberetningen. Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten Retvisende billede §
3. Årsregnskabet

et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens

koncernens aktiver

passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Stk.

1. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet. Stk.
2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1,
3. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret

fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver

passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk.

1. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. §
2. Kvalitetskrav §
3. For at årsregnskabet

koncernregnskabet kan give et retvisende billede,

for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 11, skal reglerne i stk. 2

3 opfyldes. Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer

offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende

mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende

fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører 1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, 2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer

3) fordeling af virksomhedens ressourcer. Stk.

1. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk.
2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. Grundlæggende forudsætninger §
3. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger: 1) Den skal udarbejdes på en klar

overskuelig måde (klarhed). 2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans). 3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. 4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation

opstilling samt indregning

måling tilpasses med denne afvikling. 5) Indregning

måling skal ske på et forsigtigt grundlag, herunder skal regnskabsmæssige skøn være underbyggede

neutrale. Enhver værdiregulering skal indregnes, uanset om årsregnskabet udviser over- eller underskud. 6) Transaktioner, begivenheder

værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). 7) Indregningsmetoder

målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens). 8) Hver transaktion, begivenhed

værdiændring skal indregnes

måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). 9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet). Stk. 2. Regnskabsår, opstilling

klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode

målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter § 136. § 11, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. § 14. Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden

medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning

opfølgning herpå skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3,

med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1

1. Stk.
2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder

målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet. § 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde

slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato. Stk.

1. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Stk.
2. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af 1) etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller 3) fusion. Anvendelse af den i
3. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol. Stk.
4. Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber

virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes registrering. Stk. 5. Modervirksomheder

dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens

dattervirksomhedens kontrol. § 16. Indregning, måling

oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Virksomheden kan dog vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern. Kapitel 4 Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele § 17. Årsrapporten skal indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78

102, samt tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis placeres samlet eller opdeles

medtages i de relevante noter på en systematisk

konsekvent måde. Stk. 2. Ledelsesberetningen for modervirksomheden

koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for modervirksomheden

koncernen, fremgår hver for sig af den samlede beretning. Stk.

1. Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele. Afsnit II Regnskabsklasse A Kapitel 5 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser §
2. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse

noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse. Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig erklæringsudbyder har afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Klassifikation

opstilling § 19. Virksomheden skal medtage de aktiver

forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden. Stk. 2. Aktiver

forpligtelser i åbningsbalancen skal måles efter enten overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden, jf. §§ 122

123. Den valgte metode skal anvendes systematisk

konsekvent for alle aktiver

forpligtelser. Stk. 3. Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art

aktiviteternes omfang. Balancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter

romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud

andel i overskud eller underskud. Stk. 4. Indregner en virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, aktiver

forpligtelser samt indtægter

omkostninger, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balancen

resultatopgørelsen. Indregning

måling § 20. Virksomhedens aktiver

forpligtelser samt indtægter

omkostninger indregnes

måles systematisk

konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art

omfang. Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver

forpligtelser samt indtægter

omkostninger, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter. Oplysninger § 21. Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder

målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele. Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse 1) eventualforpligtelser, 2) pantsætninger

anden sikkerhed i aktiver, 3) renter af indskud på egenkapitalen, 4) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere, 5) hvorledes underskud er dækket,

6) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde. Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab,

hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse, 1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver

forpligtelser, 2) om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser, 3) om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger,

4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens

ægtefællens indbyrdes formueforhold. Afsnit III Regnskabsklasse B Kapitel 6 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser § 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, noter, jf. dog § 22 b, stk. 1,

en ledelsesberetning. Er der afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135, 135 b

135 c, skal revisionspåtegningen

erklæringen indgå i årsrapporten. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2

4, § 20, stk. 2, §§ 22 a, 22 b

23-77 finder anvendelse, jf. dog §

1. Stk.
2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab

ledelsesberetning. Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode

målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne. 2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder

målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Stk.

1. Første gang en virksomhed ikke længere anvender en eller flere af undtagelserne i § 22 b, kan virksomheden for de poster i resultatopgørelsen, som påvirkes af, at § 37 finder anvendelse, opgøre sammenligningstal for resultatopgørelsen efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, efter den hidtil anvendte metode. Undtagelse for mikrovirksomheder § 22 a. Mikrovirksomheder kan anvende undtagelserne i § 22 b, jf. dog stk.
2. Ved mikrovirksomheder forstås meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 3.500.000 kr. 2) En nettoomsætning på 7 mio. kr. 3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på
3. Stk.
4. Ved beregning af størrelsesgrænserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3

4, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Uanset at størrelsesgrænserne i stk. 1 er opfyldt, kan undtagelserne i § 22 b ikke anvendes af følgende virksomheder: 1) Virksomheder, der besidder kapitalinteresser i andre virksomheder,

som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige

finansielle ledelse. 2) Virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i værdipapirer

fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsrisikoen

lade deres selskabsdeltagere drage økonomisk fordel af resultaterne af forvaltningen af deres aktiver. 3) Virksomheder, der er forbundet med virksomheder omfattet af nr. 2, som har fast kapital, såfremt de forbundne virksomheder alene har til formål at erhverve fuldt indbetalte kapitalandele, der er udstedt af disse investeringsvirksomheder. 4) Virksomheder, der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser som følge af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter. § 22 b. Mikrovirksomheder, jf. § 22 a, er ved udarbejdelsen af årsregnskabet undtaget fra at give følgende oplysninger i noterne: 1) Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53. 2) Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63. 3) Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1

1. 4) Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. §
2. Stk.
3. En virksomhed, som anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1, skal oplyse dette i noterne. Stk.
4. § 11, stk. 2

3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagelsesmulighederne i stk. 1 er anvendt. Stk.

1. §§ 37-38 finder ikke anvendelse for virksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i stk.
2. Klassifikation

opstilling Generelle bestemmelser § 23. Balance

resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2

skema 3 eller

1. Stk.
2. Posterne skal anføres særskilt

i den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post, jf. dog stk. 6. Stk. 3. Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis sammendragningen fremmer overskueligheden, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Opstilling

benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Erhvervsstyrelsen kan ændre bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor for virksomheder, hvis struktur

postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i markedsvilkår eller internationale standarder. Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der begrænser mulighederne for at fravige skemaerne for balance

resultatopgørelse i henhold til stk. 2, 2.

3. pkt.,

stk. 3

4, i det omfang dette er nødvendigt, for at årsrapporter m.v. kan indberettes digitalt. § 24. Ved hver post i balance

resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Stk. 2. Poster i balance

resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post. Stk. 3. Stk. 1

2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov. Balancen § 25. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser,

egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver

forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital

indregnede forpligtelser. §

1. Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne. Stk.
2. Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne. §
3. Omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender. Stk.
4. Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser. Resultatopgørelsen §
5. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter

omkostninger. §

1. Under posten »Produktionsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i produktionen er medgået for at opnå omsætningen. Stk.
2. I posterne »Produktionsomkostninger«, »Distributionsomkostninger«

»Administrationsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af-

nedskrivninger på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de nævnte funktioner. §

1. (Ophævet) §
2. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller
3. Stk.
4. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette fremgå særskilt af resultatdisponeringen. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette fremgå i tilknytning til resultatdisponeringen. §
5. Virksomheden kan sammendrage følgende poster

i stedet indføre en post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«: 1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3,

2) posterne nr. 1-3

6 i bilag 2, skema

1. Stk.
2. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på poster, der er sammendraget efter stk.
3. Stk.
4. Det første år virksomheden ikke længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de omhandlede poster undlades. Stk.
5. § 138, stk. 6, finder anvendelse, når en virksomhed benytter muligheden i stk.
6. Kapitel 7 Indregning

måling Generelle bestemmelser § 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden

aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter

heraf følgende immaterielle rettigheder såsom patenter

lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver. Stk.

1. Uanset stk. 1 kan eventualaktiver først indregnes, når det er overvejende sandsynligt, at de vil resultere i, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Stk.
2. Uanset stk. 1 skal udskudte skatteaktiver vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler, ikke indregnes. Stk.
3. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden

forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Undlader virksomheden i medfør af stk. 1,

1. pkt., at indregne aktiver, kan de tilhørende forpligtelser ligeledes ikke indregnes uanset definitionen på forpligtelser i bilag 1, C, nr.
2. Stk.
3. Ved indregning

måling af aktiver

forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici

tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes,

som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. § 34. (Ophævet) § 35. (Ophævet) § 35 a. Aktie-

anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i henhold til § 206, stk. 2,

§ 214, stk.

1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten ”Overført overskud” eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån

sikkerhedsstillelse”. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses, i det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør. Stk. 2. Sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med § 206 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven. § 35 b. Aktie-

anpartsselskaber

partnerselskaber, hvori den tegnede virksomhedskapital

en eventuel overkurs ikke er fuldt indbetalt, skal indregne ikke indbetalt virksomhedskapital

ikke indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf. definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, jf. stk.

1. Stk.
2. Virksomheden skal omklassificere et beløb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital

overkurs fra posten »Overført overskud« eller en anden post, der kan anvendes til udbytte under egenkapitalen, til posten »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital

overkurs«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang virksomhedskapitalen

overkursen indbetales til virksomheden. § 35 c. (Ophævet) § 36. Aktiver

forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris

forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov. Stk.

1. Ved overtagelse af en bestående virksomhed finder §§ 121-123 tilsvarende anvendelse. §
2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et aktivt marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele eller ud fra markedets salgsværdier på lignende aktiver eller forpligtelser. Eksisterer der heller ikke et aktivt marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller

-teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til kostpris. Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris: 1) Udlån

tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egen aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning, 2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter,

som beholdes til udløb, samt 3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1

2 finder ikke anvendelse på 1) kapitalandele i dattervirksomheder, 2) kapitalandele i fællesledede

associerede virksomheder, 3) egne kapitalandele, 4) egenkapitalinstrumenter udstedt af virksomheden, 5) kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning, 6) råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter,

som derfor anses som afledte finansielle instrumenter,

som a) er indgået for at sikre

fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse, b) fra første færd blev indgået med henblik herpå

c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren,

7) andre finansielle instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instrumenterne i overensstemmelse med, hvad der er almindeligt accepteret, indregnes

måles anderledes end andre finansielle instrumenter. Stk.

1. Uanset stk. 1-3 kan virksomheden undlade at måle kapitalandele, som ikke er optaget til handel på et aktivt marked, til dagsværdi. Stk.
2. Uanset stk. 1-4 kan virksomheden indregne

måle finansielle aktiver

forpligtelser i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder,

efterfølgende ændringer, som vedtages af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning. Anvender virksomheden denne mulighed, skal der gives de oplysninger om finansielle aktiver

forpligtelser, som er krævet i de nævnte standarder. § 37 a. Aktiver

forpligtelser eller bestanddele heraf kan måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi. §

1. Efter første indregning kan investeringsejendomme løbende reguleres til dagsværdi. Stk.
2. Virksomheder, der omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr

planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi. Stk.

1. § 37, stk. 1, 2.-
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1

1. §
2. Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens valutakurs for monetære aktiver

forpligtelser. For andre poster i balancen

for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver

forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen. Stk.

1. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve. Stk.
2. Vedrører omregningen efter stk. 1 en monetær post, som er en del af virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, skal forskellen indregnes direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve. Anlægsaktiver §
3. Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Kostprisen for anlægsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende anlægsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen,

som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. § 41. Virksomheden kan opskrive immaterielle

materielle anlægsaktiver

kapitalandele i dattervirksomheder

associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan dog alene opskrives, hvis de handles på et aktivt marked.

1. pkt. gælder ikke investeringsejendomme. Stk.
2. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-
3. pkt., finder anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris ikke kan opnås. Stk.
4. Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver 1) realiseres eller udgår af aktiviteten, 2) nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, 3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, 4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, eller 5) reduceres i værdi som følge af afskrivninger. §
5. Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37, 37 a eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Stk.
6. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver. Stk.
7. Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Nedskrivning på goodwill kan dog ikke tilbageføres. §
8. Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle

materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af §

1. Stk.
2. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid. Stk.
3. I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke er i stand til pålideligt at skønne over brugstiden for goodwill

udviklingsomkostninger, skal denne antages at være 10 år. § 43 a. Virksomheden kan indregne kapitalandele i kapitalinteresser, dattervirksomheder

associerede virksomheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi. Virksomheden skal i så fald anvende indre værdi på alle kapitalinteresser, dattervirksomheder eller på alle associerede virksomheder eller på alle kategorier af virksomheder i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Virksomheden skal indregne

måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis. Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 119-121 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til kapitalinteresser

associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen,

i det omfang de nødvendige oplysninger er kendte eller tilgængelige. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i kapitalinteresser, dattervirksomheder

associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag. Stk. 4. Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandelene med kapitalinteressernes, dattervirksomhedernes

de associerede virksomheders resultat

eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Kapitalinteressernes, dattervirksomhedernes

de associerede virksomheders resultat

bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene. Stk.

1. Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 4, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele 1) realiseres eller 2) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk.
2. Stk.
3. En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. §
4. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-
5. pkt. Endvidere kan regulering for en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for kapitalinteressen eller den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens. Omsætningsaktiver §
6. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Stk.
7. Kostprisen for omsætningsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende omsætningsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer,

som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. Stk. 3. Distributionsomkostninger må ikke indregnes i kostprisen, jf. stk. 1

1. §
2. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen. §
3. Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi. Stk.
4. Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Hensatte forpligtelser §
5. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance

resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser

pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden, jf. dog stk. 3. Hensatte forpligtelser til omstrukturering skal indregnes, når der er truffet beslutning om omstrukturering

processen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt. Stk.

1. Hensatte forpligtelser, som ikke vedrører indkomstskatter, kan måles til kapitalværdi. Stk.
2. Virksomheder skal undlade at indregne udskudte skatteforpligtelser vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Resultatopgørelsen §
3. (Ophævet) §
4. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Virksomheden kan dog undlade at indregne indtægter i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden. Indtægter efter § 37, stk. 1

2, § 37 a samt § 38, stk. 1

2, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes 1) resultatandele, der hidrører fra kapitalinteresser, dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til indre værdi, jf. § 43 a, som særskilte poster, 2) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer

hensættelser af forpligtelser,

3) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk.

1. Stk.
2. Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen: 1) Opskrivning efter § 41, tilbageførsel af en sådan opskrivning

omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning, 2) indtægter

omkostninger ved køb

salg af egne kapitalandele, 3) indtægter

omkostninger, der hidrører fra aktiver

forpligtelser, som virksomheden vælger at henføre til at sikre værdien af aktiver

forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig,

tilbageførsel af sådanne beløb, 4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2,

forskelsbeløb, der vedrører virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, jf. § 39, stk. 3, 5) ændring af metoder

grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2, 6) tilbageførsel på grund af væsentlige fejl, jf. § 52, stk. 2,

7) aktuarmæssige gevinster

tab, som indgår i opgørelsen af pensionsforpligtelsen. Stk. 3. Indtægter

omkostninger, der i henhold til stk. 2, nr. 3

4, indregnes direkte på egenkapitalen, skal indregnes i en dagsværdireserve, som opløses, når de indregnede beløb realiseres eller tilbageføres. Stk. 4. Indskud, udlodning

uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen. Stk.

1. Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på uddelinger til andre end ejerne, når uddelingen sker i henhold til virksomhedens vedtægt. §
2. Indtægter

omkostninger, der hidrører fra aktiver

forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver

forpligtelser, kan uanset forbuddet mod modregning i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter

omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne. Stk.

1. Bruttoværdien af de modregnede beløb skal oplyses i noterne. Ændring af regnskabspraksis §
2. Ændrer virksomheden regnskabspraksis, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med den nye praksis ved indregning af effekten af ændringen direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret. Sammenligningstal skal ændres i overensstemmelse med den nye praksis. Stk.
3. Ændrer virksomheden regnskabspraksis for at kunne opskrive aktiver efter § 41, stk. 1, skal der ske indregning direkte på egenkapitalen. Opskrivninger skal behandles efter § 41, stk.
4. Sammenligningstal skal ikke tilpasses. Stk.
5. For virksomheder, som tidligere har aflagt årsrapport efter et andet regelsæt end denne lov, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler, der fraviger stk. 1

2, i det omfang det er nødvendigt for at lette overgangen til anvendelse af denne lov. Ændring af regnskabsmæssige skøn

fejl §

1. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke tilbageføres. Stk.
2. Indeholder årsregnskabet vedrørende tidligere regnskabsår væsentlige fejl, skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret,

sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses. § 52 a. Noter til årsregnskabet skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen

balancen, de vedrører. Kapitel 8 Oplysninger Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis § 53. Der skal redegøres for de indregningsmetoder

målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter

ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. Anføres beløbene i en anden valuta end danske kroner eller euro, jf. § 16, 2. pkt., skal der gives oplysning om kursen på den anførte valuta pr. balancedagen i forhold til danske kroner

den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag. Stk. 2. Af redegørelsen skal for de relevante poster i det mindste fremgå: 1) Indregningsmetoderne

målegrundlag for aktiver

forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen,

efter hvilke metoder

grundlag der foretages op-, ned-

afskrivninger samt op-

nedreguleringer. Herunder skal nævnes: a) De værdiansættelsesmodeller

-teknikker, som er anvendt ved opgørelsen af dagsværdien, når aktiver eller forpligtelser måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38,

dagsværdien ikke måles på grundlag af observationer på et aktivt marked. b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi

brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Afskrivningsperioden for goodwill skal begrundes. c) Metoder for indregning

måling af nettoomsætning, uanset om virksomheden undlader at oplyse nettoomsætningen, jf. § 32. 2) Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed. 3) Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver

forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver

forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig. 4) Indregningsmetoderne

målegrundlag anvendt ved virksomhedssammenslutninger. 5) Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra

tilbagebetaling til andelshavere. § 54. Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling

resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning

måling af aktiver

forpligtelser ændres som følge af væsentlige fejl. § 55. Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen

resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer. Stk. 2. Kan beløb for regnskabsåret

det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret

fyldestgørende. Egenkapital § 55 a. Virksomheden skal medtage en oversigt, som viser bevægelser i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, i løbet af regnskabsåret. §

1. (Ophævet) Aktiver §
2. (Ophævet) §
3. Opskriver virksomheden anlægsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38, skal følgende oplyses: 1) Den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været indregnet, hvis opskrivning efter § 41, stk. 1, ikke havde været foretaget. 2) Om posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen: a) Størrelsen primo regnskabsåret, b) tilgang i løbet af regnskabsåret, c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger, d) årets afskrivninger, e) afgang i løbet af regnskabsåret

f) størrelsen ultimo regnskabsåret. 3) Indregning

måling af den skattemæssige effekt af bevægelserne i opskrivningsreserven, jf. nr. 2. § 58 a. For hver kategori af aktiver eller forpligtelser, som måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, skal oplyses 1) dagsværdien ultimo regnskabsåret, 2) ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen,

3) ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, under egenkapitalen. Stk. 2. Måles aktiver eller forpligtelser til dagsværdi, jf. §§ 37-38,

måles dagsværdien ikke på grundlag af observationer på et aktivt marked, skal der oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen. Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2 kan gives samlet for en kategori eller en gruppe af aktiver eller forpligtelser, hvis de centrale forudsætninger for dagsværdiberegningen i henholdsvis kategorien

gruppen af aktiver eller forpligtelser ikke afviger væsentligt indbyrdes. § 58 b. For afledte finansielle instrumenter, som løbende måles til dagsværdi, jf. § 37, stk. 1, skal der oplyses om omfanget

karakteren af instrumenterne samt væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet

sikkerheden for fremtidige pengestrømme. Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1 kan gives samlet for ensartede afledte finansielle instrumenter. § 58 c. Virksomheden skal oplyse om de positive

negative forskelsbeløb, som konstateres ved første indregning af kapitalandele efter § 43 a. Forskelsbeløbene beregnes efter § 121, jf. §§ 122

1. §
2. Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal årets indregnede rentebeløb oplyses for hver post. §
3. (Ophævet) §
4. (Ophævet) §
5. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne. Forpligtelser

eventualforpligtelser §

1. Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet. §
2. Virksomheden skal oplyse om den samlede størrelse af sine eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen, herunder kautions-

garantiforpligtelser. Virksomheden skal endvidere oplyse om den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Stk. 2. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette

angive det samlede omfang af pantsætninger

sikkerhedsstillelser

angive den regnskabsmæssige værdi af henholdsvis de pantsatte aktiver

de aktiver, der er stillet sikkerhed i. Stk. 3. Forpligtelser som nævnt i stk. 1

pantsætninger

sikkerhedsstillelser som nævnt i stk. 2 over for henholdsvis tilknyttede

associerede virksomheder skal oplyses særskilt. §

1. (Ophævet) Klassifikation §
2. Arabertalsposter, der er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal anføres. §
3. Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne. Resultatopgørelsen § 67 a. Virksomheden skal oplyse om størrelsen

arten af indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der skal herunder gives oplysning om årets 1) tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver, 2) nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, 3) nedskrivninger på anlægsaktiver

4) tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver. Nærtstående parter m.v. §

1. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Er virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret under en, skal dette oplyses. §
2. Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal give de i § 98 b nævnte oplysninger. Stk.
3. Er fonden modervirksomhed i en koncern, som i henhold til §§ 110

111 undlader at udarbejde koncernregnskab, skal der i årsregnskabet tillige gives oplysning om det samlede vederlag m.v., medlemmer af fondens bestyrelse

direktion modtager som ledelsesmedlem i andre virksomheder i koncernen. Det samme er tilfældet, hvis fonden i henhold til § 114, stk. 2, nr. 4, udeholdes af konsolideringen i koncernregnskabet. Stk. 3. Har der fundet transaktioner sted mellem fonden

dens nærtstående parter, jf. § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden

de nærtstående parter

give de informationer om transaktioner

mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte: 1) Transaktionernes art

beløbsmæssige størrelse. 2) Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender

betingelser for disse. 3) Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter

den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere regler om, at oplysninger

så skal gives for andre vederlag eller honorarer, som et medlem af ledelsen, en administrator eller andre modtager for rådgivning eller administration el.lign. for fonden, samt om offentliggørelsesmåden. §

1. Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor. §
2. Virksomheden skal oplyse navn på

hjemsted for den modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab for den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. §

1. (Ophævet) §
2. Har en virksomhed et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod,

de beløb, der er tilbagebetalt i året. Herudover skal for hver kategori oplyses om nedskrivninger på indregnede beløb,

om der er givet afkald, herunder delvis afkald, på indregnede beløb. Er et lån optaget

indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt. Stk.

1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds. §
2. (Ophævet) §
3. (Ophævet) §
4. (Ophævet) Ledelsesberetningen § 76 a. Ledelsesberetningen skal 1) beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter

2) redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter

økonomiske forhold. § 77. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse 1) antal

pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, 2) antal

pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, der er henholdsvis erhvervet

afhændet i regnskabsåret,

størrelsen af den samlede henholdsvis købesum

salgssum

3) årsager til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret. Stk.

1. Stk. 1 gælder tilsvarende for egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed. § 77 a. Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse, jf. § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde. Udarbejder bestyrelsen en ledelsesberetning, kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen. Stk.
2. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis ledelsesberetningen eller noterne indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om fondens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden

revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden. § 77 b. Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage en redegørelse for fondens uddelingspolitik. Fonden skal som en del af redegørelsen oplyse, hvilke hovedkategorier bestyrelsen i regnskabsåret har foretaget uddelinger til,

størrelsen af uddelingerne til de enkelte hovedkategorier, medmindre bestyrelsen har indarbejdet legatarfortegnelsen i årsrapporten. Udarbejder bestyrelsen en ledelsesberetning, kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis ledelsesberetningen eller noterne indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om opdatering af oplysningerne på hjemmesiden

bestyrelsens

revisors pligter i relation til de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden. § 77 c. (Ophævet) Afsnit IV Regnskabsklasse C Kapitel 9 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser § 78. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter

en ledelsesberetning. Stk. 2. Er der afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135

135 c, skal revisionspåtegningen

erklæringen indgå i årsrapporten. Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2

4, § 20, stk. 2, §§ 23-29

32-39, § 40, 1.

3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1

3,

§§ 45

-64, 66-70, 73, 77-77 b, 78 a

80-101 finder anvendelse. Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-29

32-39, § 40, 1.

3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1

3,

§§ 45

-64, 66-70, 73, 77-77 b

78 a i strid med regler i §§ 80-101, har reglerne i §§ 80-101 forrang. Stk. 5. Ønsker en virksomhed at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, finder § 137

regler fastsat i medfør af § 137 a anvendelse. Stk. 6. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab

ledelsesberetning. Stk. 7. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, eller som er ophørt med at anvende § 78 a, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til fremstillede varebeholdninger, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til varebeholdninger, der fremstilles fra

med regnskabsåret. 2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra

med regnskabsåret, indgår. 3) Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra

med regnskabsåret, indgår. 4) Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra

med regnskabsåret, indgår. 5) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder

målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Undtagelse for mellemstore dattervirksomheder § 78 a. Dattervirksomheder, der i henhold til § 7 er mellemstore virksomheder, kan uanset § 7, stk. 1, nr. 3, vælge at aflægge årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse B, jf. afsnit III, bortset fra bestemmelserne i §§ 22 a

22 b, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed, 2) modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer

det er revideret

offentliggjort efter de nævnte regler, 4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår, 5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser

forpligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt,

denne årsrapport er modtaget

offentliggjort efter reglerne i kapitel 19

20

6) det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt årsrapport under henvisning til denne paragraf. Stk. 2. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, kan lade revisionen af årsregnskabet

et eventuelt koncernregnskab udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, jf. § 135, stk. 1,

1. pkt. Stk.
2. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, skal indsende deres årsrapport sammen med de i § 146 a nævnte dokumenter. Klassifikation

opstilling §

1. (Ophævet) §
2. Virksomheden skal i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen

balancen særskilt præsentere de aktiviteter, der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, medmindre de ikke kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Stk. 2. De poster, som er sammendraget i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen

balancen efter stk. 1, skal specificeres i noterne. § 81. § 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 3, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 4, opregnede poster nr. 2, 3

6. Kapitel 10 Indregning

måling Balancen §

1. Virksomheden skal i kostprisen for de varebeholdninger, den har fremstillet, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til varebeholdninger, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. §
2. Store virksomheder skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter

andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt. Stk. 2. Indregnes udviklingsprojekter, jf. stk. 1, skal et beløb svarende til de indregnede udviklingsomkostninger indregnes direkte i posten »Reserve for udviklingsomkostninger« under egenkapitalen. § 41, stk. 3, 2.

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på denne reserve. § 83 a. Virksomheden skal indregne alle aktiver, som opfylder definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, uanset om virksomheden har ejendomsretten over aktivet. Resultatopgørelse § 83 b. Undtagelsen i § 49, stk. 1,
2. pkt., finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C. §
3. (Ophævet) §
4. (Ophævet) Pengestrømsopgørelsen §
5. I pengestrømsopgørelsen skal ind-

udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen. Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings-

finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse

slutning. Stk.

1. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk.
2. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen. Egenkapitalopgørelsen § 86 a. Egenkapitalopgørelsen skal for hver post oplyse 1) størrelsen primo regnskabsåret, 2) tilgang i løbet af regnskabsåret, 3) afgang i løbet af regnskabsåret

4) størrelsen ultimo regnskabsåret. Stk.

1. Indholdet af årets bevægelser på egenkapitalopgørelsen skal fremgå af benævnelsen eller af noterne. Stk.
2. I opgørelsen efter stk. 1 skal særskilt fremgå til-

afgange i posterne »Reserve for opskrivninger«

»Reserve for udviklingsomkostninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3

1. Stk.
2. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud skal fremgå af opgørelsen. Kapitel 11 Oplysninger Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis §
3. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis indeholde oplysning om indregningsmetoder

målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde en pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk.

1. Stk.
2. Virksomheden skal i ledelsesberetningen oplyse om de anvendte metoder til opgørelse af de nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen. Virksomhedskapitalen § 87 a. Består virksomhedskapitalen i et kapitalselskab af flere klasser, skal disse specificeres, jf. stk. 2

1. Stk.
2. Antallet af aktier eller anparter

deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse. Stk. 3. For aktieselskaber

partnerselskaber skal angives antal

pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi. Stk. 4. Er der i et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab tegnet nye kapitalandele i regnskabsåret, skal antallet

den pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi oplyses. Aktiver § 88. For hver post under anlægsaktiver skal kostpris, opskrivninger samt ned-

afskrivninger oplyses således: 1) Kostprisen: a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden op-, ned-

afskrivninger,

1. b)tilgang i årets løb, herunder forbedringer,
2. c)afgang i årets løb,
3. d)overførsler i årets løb til andre poster

1. e)den samlede kostpris på balancetidspunktet. 2) Opskrivninger:
2. a)Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,
3. b)årets opskrivninger,
4. c)årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger

d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet. 3) Ned-

afskrivninger: a) Ned-

afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,

1. b)årets nedskrivninger,
2. c)årets afskrivninger,
3. d)årets ned-

afskrivninger på afhændede

udrangerede aktiver, e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af-

nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften,

f) de samlede af-

nedskrivninger på balancetidspunktet. Stk. 2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hver post under anlægsaktiver der, måles til dagsværdi efter §§ 37-38 eller til indre værdi efter § 43 a. § 88 a. Virksomheden skal oplyse om de særlige forudsætninger, som ligger til grund for indregning

måling af udviklingsprojekter

skatteaktiver. § 88 b. Har virksomheden finansielle anlægsaktiver, der måles til kostpris, hvor de pågældende aktiver er indregnet til en højere værdi end dagsværdien, skal virksomheden give oplysning om aktivernes dagsværdi, den indregnede værdi

årsagen til, at der ikke er foretaget nedskrivninger. Der skal endvidere gives oplysning om, hvilken dokumentation der ligger til grund for antagelsen om, at den bogførte værdi vil blive genindvundet. Stk.

1. Oplysningerne kan gives samlet for ensartede grupper af anlægsaktiver. §
2. Virksomheden skal forklare de periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf. § 27, stk.
3. Stk.
4. Afviger en varebeholdnings genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§ 44, 45

82, skal virksomheden for hver post oplyse forskelsbeløbet. § 90. (Ophævet) § 90 a. Virksomheden skal oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden,

med hvilken værdi de er indregnet, jf. § 83 a. § 90 b. Store virksomheder skal oplyse karakteren

værdien af virksomhedens eventualaktiver. Forpligtelser § 91. Virksomheden skal forklare 1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2,

2) hensatte forpligtelser, jf. §

1. §
2. For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet. §
3. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen, den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele

eventuelle øvrige rettigheder, som er knyttet hertil. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb samt den aftalte forrentning. Stk.

1. Stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på øvrige rettigheder udstedt af virksomheden, som vil kunne medføre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele i virksomheden. Oplysningerne skal gives for hver rettighed. Stk.
3. Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående beløb, tidspunktet for forfald

eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen. Hensatte forpligtelser § 93 a. For udskudt skat, jf. § 47, skal i det mindste oplyses om beløbet 1) ved foregående regnskabsårs slutning, 2) indregnet i resultatopgørelsen i regnskabsåret, 3) indregnet direkte på egenkapitalen i regnskabsåret

4) på balancetidspunktet. Stk. 2. En virksomhed omfattet af undtagelsen i § 33, stk. 3,

§ 47, stk.

3, skal oplyse herom

om den ekstraskat, som i året er betalt som følge af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Eventualforpligtelser m.v. § 94. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne

de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster. § 94 a. Virksomheden skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, herunder anvendelse af virksomheder eller aktiviteter til et specielt økonomisk, juridisk, skatte- eller regnskabsmæssigt formål, hvis oplysning herom er nødvendig for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling. Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal omfatte karakteren af

det forretningsmæssige formål med arrangementerne. Virksomheden skal tillige oplyse om de risici

fordele, der er forbundet med arrangementerne,

den finansielle indvirkning heraf. § 94 b. Oplysningerne om eventualforpligtelser, jf. § 64, stk. 1, skal gives særskilt for kautions-

garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Stk.

1. For leasingaftaler, der oplyses i overensstemmelse med § 64, stk. 1, skal forpligtelserne i henhold til aftalerne oplyses særskilt, medmindre forpligtelserne er indregnet i balancen. Resultatopgørelsen §
2. Virksomheden skal redegøre for indtægter

omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. §

1. § 95 a. Virksomheden skal oplyse om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller
2. Stk.
3. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette oplyses. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette ligeledes oplyses. Stk.
4. Afgivelsen af oplysningerne efter stk. 1

2 fritager virksomheden for at give de i § 31 krævede oplysninger. § 96. Store virksomheder skal oplyse nettoomsætningens fordeling på aktiviteter

på geografiske markeder, hvis disse henholdsvis aktiviteter

markeder afviger betydeligt indbyrdes med hensyn til tilrettelæggelsen af salget af varer

tjenesteydelser. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer

tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens primære drift, er tilrettelagt. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på oplysninger, der er udeladt efter 3. pkt. Stk. 2. En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision,

til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning

honorar for andre ydelser. For de i

1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Stk.
2. En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 2, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed,

koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/ EØS-land. Nærtstående parter m.v. § 97. Virksomheden skal særskilt angive den samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder

den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede virksomheder. § 97 a. Virksomheden skal oplyse navn på, hjemsted

retsform for hver kapitalinteresse, dattervirksomhed

associeret virksomhed

for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar. Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver kapitalinteresse, dattervirksomhed

associeret virksomhed oplyse, 1) hvor stor en andel virksomheden ejer,

2) størrelsen af egenkapitalen

resultatet ifølge den senest godkendte årsrapport. Stk.

1. Oplysningerne i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis 1) den pågældende kapitalinteresse eller associerede virksomhed ikke offentliggør en årsrapport, 2) den pågældende dattervirksomheds eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab eller 3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende kapitalinteresse, dattervirksomhed eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi. Stk.
2. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Anvendelse af
3. pkt. skal oplyses. § 97 b. Virksomheden skal oplyse navn på

hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den henholdsvis største

mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres. § 98. Virksomheden skal give oplysninger efter § 77 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret. § 98 a. Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner

andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen. § 98 b. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende

forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter,

hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Stk. 2. De tilsvarende oplysninger

beløb for det foregående regnskabsår skal angives. Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet 1) angives samlet for to kategorier eller 2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram. § 98 c. Har der fundet transaktioner sted mellem virksomheden

dens nærtstående parter, jf. stk. 2, skal virksomheden oplyse om arten af forholdet mellem virksomheden

de nærtstående parter

give de oplysninger om transaktioner

mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte 1) transaktionernes art

beløbsmæssige størrelse, 2) den beløbsmæssige størrelse af mellemværender

betingelserne for disse, 3) årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter

4) den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender. Stk. 2. Nærtstående parter defineres i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24, således som denne er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer i definitionen, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan undlades, hvis transaktionerne er indgået imellem virksomheden

en eller flere af virksomhedens helejede dattervirksomheder. Stk.

1. Oplysninger om individuelle transaktioner efter stk. 1 kan grupperes efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for virksomhedens finansielle stilling. Stk.
2. Stk. 1, 3

4 finder ikke anvendelse på fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Stk.

1. Oplysningerne efter stk. 1 kan begrænses til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på normale markedsvilkår. Anvendelse af
2. pkt. skal oplyses. § 98 d. Der skal gives en beskrivelse af arten af betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets udløb,

den finansielle virkning heraf. Ledelsesberetningen § 99. Ledelsesberetningen skal 1) beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter, 2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter

økonomiske forhold, 5) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger

usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 6) beskrive forsknings-

udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden

7) omtale filialer i udlandet. Stk. 2. Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer

redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer,

hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden. Stk. 3. Er det væsentligt for at vurdere virksomhedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling

resultat, skal ledelsesberetningen i forhold til virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter beskrive 1) virksomhedens mål

politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner, for hvilke der anvendes sikring,

2) virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likviditet

pengestrømme. § 99 a. Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 14. I rapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål,

hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat

situation, jf. dog stk. 7

1. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen. Stk.
2. Oplysninger nævnt i stk. 1,
3. pkt., skal omfatte følgende, jf. dog stk. 5: 1) En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel

-strategi, herunder a) virksomhedens forretningsmodels

-strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål,

1. b)virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål,
2. c)virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag

hertil hørende finansierings-

investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel

-strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december 2015

med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets

Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet

, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie-

gasrelaterede aktiviteter, d) hvordan virksomhedens forretningsmodel

-strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser

til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål,

e) hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål. 2) En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030

2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål

en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation. 3) En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål,

en beskrivelse af dens ekspertise

færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende bistand på dette område. 4) En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål. 5) Oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6. 6) En beskrivelse af a) due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål

, hvor det er relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, b) de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter

dens værdikæde, herunder dens produkter

tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser

dens leverandørkæde,

tiltag til at identificere

overvåge disse indvirkninger

andre negative indvirkninger, som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure,

c) eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger,

resultatet af sådanne tiltag. 7) En beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder, for så vidt angår disse spørgsmål,

hvordan virksomheden styrer disse risici. 8) Indikatorer, som er relevante for oplysningerne i nr. 1-

1. Stk.
2. Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem-

langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant. Stk. 4. Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter

dens værdikæde, herunder dens produkter

tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser

dens leverandørkæde. Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger til

yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget, jf. § 99,

beløb, der er anført i årsregnskabet. Stk.

1. Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf.
2. pkt., må dette dog ikke forhindre, at rapporteringen giver en rimelig

afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat

situation

virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk.

1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf.
2. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering Stk.
3. Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber

tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktivet. Henvises der til internationale retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende bæredygtighedsrapportering i de i

1. pkt. omtalte standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Stk.
2. En dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk.
3. En dattervirksomhed som nævnt i
4. pkt. kan endvidere undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis dens modervirksomhed medtager oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9,

hvis bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering. Stk. 8. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om 1) navn

hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 1-6 eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder, 2) url-adresse på modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet fald på dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering

på erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c, eller på erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9, nr. 2,

3) at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-

1. Stk.
2. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7,

er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, 1) skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8, 2) skal dattervirksomheden sammen med sin egen årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering

erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med § 138 til Erhvervsstyrelsen

3) skal de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets

Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning eller være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering. Stk.

1. For virksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf. dog § 128, stk.
2. Stk.
3. En dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, er, jf. stk. 7,
4. pkt., indtil den
5. januar 2030 undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden

dens dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden dattervirksomhed inden for EU/EØS,

som opfylder betingelserne i

1. pkt. En bæredygtighedsrapportering efter
2. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i Europa-Parlamentets

Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

skal da omfatte de aktiviteter, der udføres af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, som er omfattet af forordningen. En bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal 1) omfatte alle modervirksomhedens dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter stk. 1-6 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land, 2) være udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1-6, jf. stk. 10, eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land, 3) være udarbejdet af en anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er den af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der i mindst 1 af de foregående 5 regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den største omsætning inden for EU/EØS,

4) offentliggøres i overensstemmelse med § 138 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land. Stk.

1. En modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning. Stk.
2. Stk. 1-12 finder ikke anvendelse for en alternativ investeringsfond som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Stk.
3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1,
4. pkt., ikke finder anvendelse for virksomheder, for så vidt angår regnskabsår, der er påbegyndt mellem den
5. januar 2025

den 31. december 2026,

om anvendelse af § 99 a som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018

regler udstedt i medfør af stk. 9

10 i denne bestemmelse for disse virksomheder. Disse regler kan kun omfatte virksomheder, som efter Europa-Parlamentets

Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber

tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer fra den

1. januar 2027 ikke er omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering. Stk.
2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at for virksomheder, der undtages fra stk. 1,
3. pkt.,

som før tidspunktet for ikrafttrædelse af stk. 14 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven eller § 75 a, 1.

2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af den eller de valgte revisorer eller den eller de valgte uafhængige erklæringsudbydere ikke særskilt vedtagelse. § 99 b. For store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, har § 99, stk. 2,

§ 99a først virkning for regnskabsår, der begynder den 1.

januar 2027 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4,

som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2027, finder § 99 a

regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9

10, som affattet ved lov nr. 1716 af

1. december 2018 anvendelse. Stk.
2. For små

mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 1

2, der er i regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, har § 99, stk. 2,

§ 99a først virkning for regnskabsår, der begynder den 1.

januar 2028 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2028, finder § 99 a

regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9

10, som affattet ved lov nr. 1716 af

1. december 2018 anvendelse. Stk.
2. Uanset stk. 1,
3. pkt.,

stk. 2, 2. pkt., kan virksomheder, der er omfattet af stk. 1

2, for regnskabsår, der begynder før den

1. januar 2028, vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter § 99 a. Stk.
2. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab. Ved opgørelse af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 1,
3. pkt., anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed. Stk.
4. For virksomheder, der er omfattet af stk. 1, som før den
5. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven eller § 75 a, 1.

1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af den eller de valgte revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere ikke særskilt vedtagelse. Stk.
2. Ved afregistrering efter stk. 5 finder § 149 a, stk. 2

3, i selskabsloven, § 11, stk. 2,

§ 19

i erhvervsvirksomhedsloven

§ 75a, 3.

pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke anvendelse. Stk.

1. Afregistrering efter stk. 5 kan ikke foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller lignende møde i et tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt den
2. december 2025 eller senere. § 99 c. Store virksomheder med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling

udvinding af mineral-, olie-

naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove, skal supplere ledelsesberetningen med en beretning om betalinger til myndigheder, jf. dog stk.

1. Med myndigheder forstås i denne forbindelse enhver national, regional eller lokal myndighed i Danmark eller i udlandet, herunder en tjenestegren, et organ eller en virksomhed, der er kontrolleret af den pågældende myndighed på samme måde, som en dattervirksomhed er kontrolleret af en modervirksomhed. Stk.
2. Beretningen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende betalinger, som er foretaget i regnskabsåret, jf. dog stk. 4, 6

7: 1) De samlede betalinger foretaget til hver myndighed. 2) De samlede beløb pr. type af betaling til hver myndighed vedrørende a) produktionsrettigheder, b) skatter

afgifter på virksomhedens indtægt, produktion eller overskud, bortset fra skatter

afgifter på forbrug,

1. c)royalties,
2. d)udbytte,
3. e)underskrifts-, opdagelses-

produktionsbonusser, f) licensafgifter, lejeafgifter, adgangsgebyrer

andre vederlag for licenser eller koncessioner

g) betalinger for forbedringer af infrastruktur. Stk.

1. Når betalingerne er henført til et bestemt projekt, skal der tillige gives oplysninger om de samlede beløb pr. type af betaling som nævnt i stk. 2, nr. 2, der er foretaget til hvert enkelt projekt. Endvidere skal de samlede betalinger til hvert enkelt projekt oplyses. Stk.
2. Virksomheden kan undlade at medtage en betaling på under 750.000 kr. i beretningen. Det gælder, uanset om betalingen er foretaget som en enkeltstående betaling eller som en række med hinanden forbundne betalinger, når den samlede række af betalinger ikke udgør over 750.000 kr. i regnskabsåre