← Danmark

Kort fortalt

Denne bekendtgørelse handler om, hvordan man beregner arbejdskravet, også kendt som "26-ugers reglen", i forbindelse med loven om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring.

Hvad den regulerer

Hvem den vedrører

Nøglepunkter

📄 Lovtekst
Bekendtgørelse B B19850045105 CM026500 67321 Bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. 1985 1985-10-11 1997-09-24 2026-06-17 Historic 451 Lovtidende A 2003-04-23 1994-05-09 A19940001629 1994-01-11 Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (* 1) A19920075229 1992-09-01 Bekendtgørelse af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. B19870063305 1987-09-17 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. B19910067605 1991-10-10 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Støttet arbejdes betydning i relation til opfyldelse af arbejdskravet) B19860073005 1986-10-08 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. B19930075905 1993-09-16 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Løntimer) B19930093305 1993-12-13 Bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne Nej Arbejdsmin., Dir.for Arbejdsløshedsforsikringens j.nr. 83-331-9023 Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.