Købelovens § 75 d – Sælgerens opdateringspligt ved digitale elementer
Købeloven · Leveringsstedet · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1853 af 24. september 2021 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Ved aftaler, som angår digitalt indhold, digitale tjenester eller varer med digitale elementer, skal sælgeren, jf. dog stk. 5, sikre, at køberen får besked om og får leveret opdateringer, herunder sikkerhedsopdateringer, som er nødvendige for til stadighed at holde salgsgenstanden fri for mangler i den periode,
1)hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres i henhold til aftalen, når der er aftalt løbende levering over en periode, dog mindst 2 år ved varer med digitale elementer, eller
2)som køberen med rimelighed kan forvente i betragtning af typen af og formålet med salgsgenstanden, og under hensyn til aftalens omstændigheder og art, når der er aftalt en enkelt levering eller en række enkeltstående leveringer af det digitale indhold eller den digitale tjeneste.
Stk. 2.Hvis køberen ikke inden for en rimelig frist installerer opdateringer, som er blevet leveret i overensstemmelse med stk. 1, er sælgeren ikke ansvarlig for mangler, der udelukkende skyldes, at den relevante opdatering ikke er foretaget, forudsat at
1)sælgeren har oplyst køberen om, at opdateringen var tilgængelig, og om konsekvenserne af køberens manglende installation og
2)køberens manglende eller forkerte installation af opdateringen ikke skyldes mangler i den installationsvejledning, som er givet til køberen.
Stk. 3.Når der er aftalt løbende levering over en periode, skal det digitale indhold eller den digitale tjeneste være fri for mangler i hele leveringsperioden.
Stk. 4.Medmindre andet er aftalt, skal digitalt indhold eller en digital tjeneste leveres i den nyeste version, der er tilgængelig på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Stk. 5.Der er ikke tale om en mangel som nævnt i stk. 1, hvis køberen ved indgåelsen af aftalen specifikt blev gjort opmærksom på, at en bestemt egenskab ved salgsgenstanden afveg fra de krav, der er fastsat i stk. 1, og udtrykkeligt og særskilt accepterede denne afvigelse.
Bestemmelser, der henviser hertil
3
- § 3 aDefinitioner i forbrugerkøb
- § 77 bÆndringer i løbende aftaler om digitalt indhold eller digitale tjenester
- § 83Reklamationsfrist for mangler
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 73Leveringsstedet
- § 74Leveringstid og forsinkelse
- § 75Hævebeføjelse ved udskudt leveringstid
- § 75 a
- § 75 bKrav til salgsgenstanden
- § 75 cKrav til salgsgenstandens egenskaber
- § 75 eMangel ved forkert installation
- § 76Mangel ved manglende oplysning fra sælger
- § 77Mangler ved køb på offentlig auktion
- § 77 aMangelsbedømmelse og bevisbyrde