Købelovens § 78 c – Beregning af prisafslag og tilbagebetaling
Købeloven · Køberens mangelsbeføjelser · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1853 af 24. september 2021 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Afslag i prisen skal fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den lavere værdi af den salgsgenstand, som køberen har modtaget, i forhold til den værdi, salgsgenstanden ville have haft, hvis den havde været fri for mangler.
Når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres over en periode, omfatter prisafslaget den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld.
Når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres over en periode og det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en periode forud for ophævelsen af købet var fri for mangler, omfatter tilbagebetalingen den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste var mangelfuld, og den periode, der ville have resteret, hvis købet ikke var blevet ophævet.
Sælgeren må ikke pålægge køberen gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen.