Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 126 – Advokaters pligter og god advokatskik

Retsplejeloven · Kapitel 12 – Beskikkelse som advokat · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

En advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.

Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.

Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.

Stk. 2.En advokat må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Stk. 3.En advokat skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten, kan deltage i den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i retssagsbehandling, jf. § 119, stk. 2, nr. 5.

Advokaten skal afholde udgifterne til den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i retssagsbehandling.

Stk. 4.En advokat må ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat.
Stk. 5.Enhver advokat og advokatfuldmægtig skal løbende deltage i efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet.

En advokat skal afholde udgifterne hertil for en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 6.Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, må ikke give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstående.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

1

Bestemmelser, der henviser hertil

1

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.