Retsplejelovens § 149 – Retssprog og tolkebistand
Retsplejeloven · Kapitel 16 – Almindelige bestemmelser om procesmåden · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Retssproget er dansk.
Forhandling med og afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en uddannet translatør el.lign.
Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne gør fordring herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog.
Tilkaldelse af tolk kan endvidere undlades i straffesager, der behandles efter § 831 eller kapitel 80, såfremt retten og sagens andre aktører har det fornødne kendskab til det fremmede sprog og det i øvrigt findes ubetænkeligt.
Oversættelse kan dog frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog.
Retten foranlediger dog dokumentet oversat til dansk, såfremt modparten forlanger det eller retten finder det nødvendigt.
På begæring af en statsborger i et andet nordisk land skal retten foranledige dokumenter, der indleveres af modparten, oversat til det pågældende fremmede nordiske sprog.
Det samme gælder udgifter til oversættelse efter reglerne i stk. 3.
Retten kan bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i overensstemmelse med lovens almindelige regler om sagsomkostninger.
Forhandling med og afhøring af øvrige hørehæmmede og døvblevne skal efter begæring fra vedkommende så vidt muligt foregå ved hjælp af en uddannet tolk.
For så vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling foregå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt muligt ved hjælp af en tolk.
Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme har endvidere adgang til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghørekonsulent eller lignende under retsmøder.
I øvrigt bliver de om vidner gældende regler at anvende på de nævnte personer med de lempelser, der følger af forholdets natur, og for så vidt ikke andet særlig er foreskrevet.
Når der tolkes for en part, et vidne eller en skønsmand, der deltager ved anvendelse af telekommunikation, skal tolken så vidt muligt befinde sig samme sted som parten, vidnet eller skønsmanden.
Når der tolkes for en sigtet, der deltager i et retsmøde om forlængelse af fristen for varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel 70 ved anvendelse af telekommunikation med billede efter § 748 b, stk. 1, bestemmer retten, hvor tolken skal befinde sig.
Henvisninger i denne bestemmelse
- § 60Dommeres inhabilitet
- § 61
- § 748 bDeltagelse i fristforlængelsesmøde ved telekommunikation
- § 831Betingelser for pådømmelse uden anklageskrift
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 148Mundtlighed i retssager
- § 148 aDigital sagsportal for borgerlige retssager
- § 148 bProcesskrifter fra personer undtaget fra sagsportalen
- § 148 cDigital kommunikation i strafferetsplejen
- § 150Rettens formands ledelse af forhandlingen
- § 150 aUdsættelse af sag under klagerettens behandling
- § 151Ordensmagt under retsmøder
- § 152Rettens formands forretninger ved enkeltdommer
- § 152 aFastsættelse af hovedforhandlingens tidspunkt