Retsplejelovens § 157 – Postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse
Retsplejeloven · Kapitel 17 – Meddelelser og forkyndelse af meddelelser · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse gælder følgende regler:
1)Forkyndelse bør så vidt muligt ske for den pågældende personligt på dennes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted.
Forkyndelse for den pågældende personligt er dog gyldig, uanset hvor den sker.
2)Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske a) på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller, hvis den pågældende bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet, b) for ledelsen eller personalet på en institution eller et hospital, hvor den pågældende er bosat eller midlertidigt opholder sig, medmindre ledelsen eller personalet oplyser, at den pågældende ikke længere opholder sig på stedet, eller c) på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller, for så vidt angår selvstændige næringsdrivende, på den pågældendes kontor, værksted eller forretningslokale over for personer, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2.Forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ske for personer under 18 år.
Stk. 3.Ved postforkyndelse overgives forsendelsen og ved stævningsmandsforkyndelse en genpart af meddelelsen og eventuelle bilag til den, for hvem forkyndelsen sker.
Sker forkyndelse ikke over for vedkommende personligt, anføres på forsendelsen eller genparten af meddelelsen, hvornår og over for hvem forkyndelse er sket.
Stk. 4.Nægter en person, for hvem forkyndelse kan ske efter stk. 1, nr. 2, uden rimelig grund at modtage forkyndelse, eller undlader den pågældende, efter at forkyndelse er sket, at overlevere, hvad den pågældende har modtaget ved forkyndelsen, til vedkommende, selv om dette kunne være sket uden væsentlig udgift eller besvær, kan den pågældende ved kendelse tilpligtes at erstatte omkostninger, der er en følge af dennes nægtelse eller undladelse.
Stk. 5.Ved forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, litra b, skal ledelsen eller personalet, der har modtaget en meddelelse, der skal forkyndes, returnere en frankeret svarkuvert, når meddelelsen er overbragt til den person, meddelelsen angår.
Forkyndelsen anses for sket, den dag meddelelsen anføres at være overbragt.
Bestemmelser, der henviser hertil
3
- § 157 aForkyndelse for juridiske personer
- § 158Forkyndelse for personer i udlandet
- § 160Fuldmagt til modtagelse af forkyndelse
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 153Forkyndelse af processuelle meddelelser
- § 154Form for meddelelser fra retten
- § 154 aBetingelser for digital kommunikation
- § 155Former for forkyndelse
- § 156Brevforkyndelsens virkningstidspunkt
- § 156 a
- § 156 bDigital forkyndelses retsvirkning
- § 156 cForenklet digital forkyndelse
- § 157 aForkyndelse for juridiske personer
- § 158Forkyndelse for personer i udlandet
- § 159Forkyndelse ved bekendtgørelse i Statstidende
- § 159 aForkyndelse efter EU-aftale og forordning
- § 160Fuldmagt til modtagelse af forkyndelse
- § 161Forkyndelse for advokat
- § 162Forkyndelse af retsmødebeslutninger
- § 163Forkyndelsens gyldighed
- § 164Forkyndelse for militærpersoner
- § 165Vederlag og regler for forkyndelse