Retsplejelovens § 328 – Fri proces uden for de lovbestemte tilfælde
Retsplejeloven · Kapitel 31 – Retshjælp og fri proces · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces, jf. § 325, gives, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.
Stk. 2.I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet
1)sagens betydning for ansøgeren,
2)udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
3)sagsgenstandens størrelse,
4)størrelsen af de forventede omkostninger og
5)muligheden for at få sagen behandlet ved Nævnenes Hus, et administrativt nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt af erhvervsministeren.
Stk. 3.I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod.
Stk. 4.Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til
1)sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed, eller
2)sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds.
Stk. 5.Fri proces efter stk. 1-3 kan ikke gives i sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces.
Stk. 6.Fri proces efter stk. 1-3 meddeles af justitsministeren.
Afslås fri proces, kan afslaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.
Henvisninger i denne bestemmelse
2
Bestemmelser, der henviser hertil
5
- § 19Fuldmægtiges og andre personers bemyndigelse
- § 254 eGrupperepræsentant i gruppesøgsmål
- § 325Økonomiske betingelser for fri proces
- § 329Fri proces efter ansøgning
- § 336Dækning af omkostninger ud over forsikringsdækning
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 323Tilskud til retshjælp
- § 324Tilskud til retshjælpskontorer
- § 325Økonomiske betingelser for fri proces
- § 326Regulering af beløb
- § 327
- § 329Fri proces efter ansøgning
- § 330Ansøgning om fri proces
- § 331Fri proces' retsvirkninger
- § 332Omkostninger ved fri proces
- § 333Beskikkelse af advokater ved fri proces
- § 334Beskikkelse af advokat til retshjælp
- § 334 aSalær til advokat for vejledning af forurettede
- § 335Statskassens regres mod forsikringsselskab
- § 336Dækning af omkostninger ud over forsikringsdækning