Retsplejelovens § 348 a – Krav om oplysninger i stævningen
Retsplejeloven · Kapitel 33 – Sagsforberedelse i 1. instans · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
I sager om krav efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser skal stævningen endvidere indeholde oplysning om,
1)hvorvidt og i givet fald hvornår kravet tidligere er gjort gældende over for sagsøgte,
2)hvorvidt Trafikstyrelsen har truffet afgørelse vedrørende kravet,
3)hvorvidt kravet angår forsinkelse, aflysning, boardingafvisning eller nedgradering,
4)flynummer,
5)planlagt afgangstid og afgangslufthavn,
6)planlagt ankomsttid og ankomstlufthavn,
7)hvorvidt flyvningens længde var højst 1.500 km, mellem 1.501 og 3.500 km eller mere end 3.500 km, og
8)en opgørelse af kravet opdelt på a) kompensation for forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning, b) refusion som følge af nedgradering, c) refusion af købsprisen for billetten, d) udgifter til gebyr i forbindelse med købet af billetten, e) udgifter til returflyvning, f) udgifter til omlægning af rejsen, g) udgifter til måltider og forfriskninger, h) udgifter til telefonopringninger el.lign.
og i) udgifter til hotelophold og transport mellem lufthavnen og overnatningsstedet.
Stk. 2.Angår kravet forsinkelse, skal stævningen endvidere indeholde oplysning om faktisk afgangstid og afgangslufthavn og faktisk ankomsttid og ankomstlufthavn.
Stk. 3.Angår kravet aflysning, skal stævningen endvidere indeholde oplysning om, hvornår passageren fik besked om aflysningen, og om et eventuelt tilbud om omlægning af rejsen.
Stk. 4.Var flyrejsen ifølge en bekræftet samlet reservation for hele rejsen opdelt i flere delflyvninger, skal stævningen indeholde oplysninger efter stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 om de delflyvninger, der er relevante for kravet.
Stk. 5.Har Trafikstyrelsen truffet afgørelse vedrørende kravet, skal en kopi af afgørelsen indleveres sammen med stævningen.
Stk. 6.De oplysninger, der er nævnt i stk. 1-4, skal indleveres på en blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdiger.
Bestemmelser, der henviser hertil
2
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 348Stævningens indhold
- § 349Afvisning af mangelfuld stævning
- § 350Forkyndelse og afvisning af stævning
- § 351Svarskriftets frist og indhold
- § 351 aSvarskrift i luftfartspassagersager
- § 352
- § 353Forberedende møde i sagsforberedelsen
- § 353 aHovedforhandling i tilslutning til forberedende møde
- § 354Fastsættelse af tidsrammer og hovedforhandling
- § 355Yderligere forberedende møder og processkrifter
- § 355 aForberedende møde om retsmægling
- § 356Afslutning af sagens forberedelse
- § 357Påstandsdokument og ekstrakt