Retsplejelovens § 358
Retsplejeloven · Kapitel 33 – Sagsforberedelse i 1. instans
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Ønsker en part at udvide de påstande, parten har fremsat under sagens forberedelse, eller at fremsætte anbringender, der ikke er anført under forberedelsen, eller at føre beviser, som ikke er angivet under forberedelsen, skal parten give retten og modparten meddelelse herom.
Modparten kan inden 1 uge efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part underretning om sine bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og 7.
Stk. 2.Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sagsøgte ønsker at fremsætte formalitetsindsigelser, der ikke fremgår af svarskriftet, jf. dog § 248, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part anmoder om bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, efter det forberedende møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senere end 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde.
Stk. 4.Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part efter udløbet af fristen for indlevering af et processkrift om et nærmere angivet spørgsmål, jf. § 355, stk. 2, ønsker at fremkomme med nye påstande, anbringender eller beviser vedrørende det pågældende spørgsmål.
Stk. 5.Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part ønsker at udvide de påstande, der fremgår af et endeligt påstandsdokument eller et sammenfattende processkrift, jf. § 357, eller at fremsætte anbringender eller føre beviser, som ikke er angivet i påstandsdokumentet eller det sammenfattende processkrift.
Stk. 6.Retten kan, uanset at modparten ikke har givet samtykke, give tilladelse til udvidelse af påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser efter stk. 1-5, når
1)det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere,
2)modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af hovedforhandlingen eller
3)nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.
Stk. 7.Retten kan, uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en imødekommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af hovedforhandlingen.
Henvisninger i denne bestemmelse
4
- § 248Prøvelse af værneting
- § 353Forberedende møde i sagsforberedelsen
- § 355Yderligere forberedende møder og processkrifter
- § 357Påstandsdokument og ekstrakt
Bestemmelser, der henviser hertil
1
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 349Afvisning af mangelfuld stævning
- § 350Forkyndelse og afvisning af stævning
- § 351Svarskriftets frist og indhold
- § 351 aSvarskrift i luftfartspassagersager
- § 352
- § 353Forberedende møde i sagsforberedelsen
- § 353 aHovedforhandling i tilslutning til forberedende møde
- § 354Fastsættelse af tidsrammer og hovedforhandling
- § 355Yderligere forberedende møder og processkrifter
- § 355 aForberedende møde om retsmægling
- § 356Afslutning af sagens forberedelse
- § 357Påstandsdokument og ekstrakt
- § 359Sagens hævning
- § 360Udeblivelse fra retsmøde under forberedelsen
- § 361Henvisning af forbrugersag til klagenævn