Retsplejelovens § 448 b – Værneting for familieretlige sager
Retsplejeloven · Kapitel 42 – Familieretlige sager › Kompetenceregler · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Familieretshuset indbringer en sag eller afgørelse for familieretten ved sagsøgtes hjemting.
Har sagsøgte ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten ved sagsøgerens hjemting.
Har barnet ikke bopæl her i landet, indbringes sagen for familieretten ved sagsøgtes hjemting.
Har sagsøgte ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten ved sagsøgerens hjemting.
Uanset 1.-3. pkt. indbringes en sag eller afgørelse om samvær eller om anden kontakt efter § 20 a i forældreansvarsloven for familieretten i den retskreds, hvor den, der ønsker samvær eller anden kontakt, har hjemting.
Har den pågældende ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i den retskreds, hvor den, der efter § 17 i børneloven er part i sagen, har hjemting.
Er der flere parter, bestemmer Familieretshuset, hvilken familieret sagen skal indbringes for.