Retsplejelovens § 449 c – Dørlukning og navneforbud i familieretlige sager
Retsplejeloven · Kapitel 42 – Familieretlige sager › Sagsbehandling · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Retsmøder foregår for lukkede døre.
Ved offentlig gengivelse af rettens afgørelser må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de personer, der er nævnt i afgørelsen, eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet.
Overtrædelse af de nævnte forbud straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.For sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab finder § 456 m, stk. 1 og 2, dog anvendelse.
Stk. 3.I sager efter § 20 a i forældreansvarsloven, hvor barnets oprindelige slægtninge ikke kender adoptivforældrene eller den, der søger adoption, må adoptivforældrenes, den adoptionssøgendes eller vidners navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser eller i øvrigt videregives til barnets oprindelige slægtninge.
Henvisninger i denne bestemmelse
1
Bestemmelser, der henviser hertil
1