Retsplejelovens § 452 – Behandling af sager i den forenklede familiesagsproces
Retsplejeloven · Kapitel 42 – Familieretlige sager › Den forenklede familiesagsproces · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
En sag i den forenklede familiesagsproces behandles som udgangspunkt på det grundlag, som familieretten har modtaget fra Familieretshuset.
Familieretten kan træffe bestemmelse om yderligere oplysning af sagen.
Stk. 2.Sagen afgøres på skriftligt grundlag, hvis familieretten finder det ubetænkeligt at undlade mundtlig forhandling.
Stk. 3.Familieretten kan pålægge en part at svare på en henvendelse fra familieretten inden for en nærmere angiven frist.
Stk. 4.Familieretten kan bestemme, at der i forbindelse med behandlingen af sagen skal afholdes en samtale med barnet efter § 450 b.
Stk. 6.Retsmægling efter kapitel 27 kan alene finde sted, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 7.Familieretten kan give en part, der opfylder de økonomiske betingelser efter § 325, fri proces, hvis parten undtagelsesvis har behov for advokatbistand.
Stk. 8.Familieretten udarbejder en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser.
Familieretten kan bestemme, at der ikke skal udarbejdes en fortegnelse, hvis sagen behandles på skriftligt grundlag eller det findes forsvarligt at afholde hovedforhandlingen på det foreliggende grundlag.
Henvisninger i denne bestemmelse
5
- § 325Økonomiske betingelser for fri proces
- § 353Forberedende møde i sagsforberedelsen
- § 355Yderligere forberedende møder og processkrifter
- § 357Påstandsdokument og ekstrakt
- § 450 bBørnesamtaler i familieretlige sager
Bestemmelser, der henviser hertil
1