Retsplejelovens § 477 e – Indsigelse mod betalingspåkrav
Retsplejeloven · Kapitel 44 a · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Hvis skyldneren har indsigelser mod kravet, skal skyldneren skriftligt give fogedretten meddelelse herom inden 14 dage fra forkyndelsen af betalingspåkravet.
Såfremt forkyndelsen sker i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er fristen dog 4 uger.
Såfremt fordringshaveren har anmodet om foretagelse af udlæg uden fornyet anmodning, jf. § 477 b, stk. 4, nr. 2, iværksætter fogedretten tvangsfuldbyrdelse på grundlag af betalingspåkravet, der sidestilles med en anmodning om tvangsfuldbyrdelse.
Såfremt fordringshaveren ikke har anmodet om foretagelse af udlæg uden fornyet anmodning, sender fogedretten udskrift af betalingspåkravet til fordringshaveren.
Fogedretten kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis anmodning indgives senere, men inden 1 år efter, at fogedretten har givet betalingspåkravet påtegning om, at der ikke rettidigt er fremkommet indsigelser.
Fogedretten kan betinge genoptagelse af, at skyldneren betaler de sagsomkostninger, der er pålagt skyldneren, eller stiller sikkerhed for betalingen.
Henvisninger i denne bestemmelse
- § 477 bIndledning af betalingspåkravssager
- § 477 fRetssagsbehandling ved indsigelse mod betalingspåkrav
Bestemmelser, der henviser hertil
- § 148 aDigital sagsportal for borgerlige retssager
- § 477 fRetssagsbehandling ved indsigelse mod betalingspåkrav
- § 478
- § 481 aStraks fuldbyrdelse af påtegnet betalingspåkrav
- § 501Indsigelser mod fuldbyrdelsesgrundlaget