Retsplejelovens § 49 – Klage over dommeres embedsførelse
Retsplejeloven · Kapitel 4 – Dommere, fuldmægtige m.m. · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til Den Særlige Klageret.
Klagen skal indgives på en blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdiger.
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor.
Bestrider dommeren rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, fastslås sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 67 og 68 med de fornødne lempelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt.
Når den indklagede dommer fremsætter begæring herom eller sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre.
De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling i borgerlige sager i 1. instans, med de fornødne lempelser.
Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke ham en advokat.
I sager efter stk. 1 kan klageretten beskikke en advokat for klageren.
I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges klageren en bødestraf, hvis klageren uden rimelig grund har foranlediget sagen rejst.
Dette gælder uden hensyn til, om klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter straffelovens regler.
Findes det forhold, som dommeren har udvist, at være af graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved klageretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren afsættes.
Bestemmelser, der henviser hertil
- § 1 aDen Særlige Klagerets kompetence og sammensætning
- § 49 aAfsættelse af dommer ved sygdom
- § 50Suspension af dommer
- § 55
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 44 eMidlertidig stillingsbytte mellem dommere
- § 45Midlertidig dommerbeskikkelse ved byret
- § 46Beskikkelse af sættedommer ved inhabilitet
- § 47Betingelser for dommeres bibeskæftigelse
- § 47 aBetingelser for dommeres bibeskæftigelse
- § 47 bBegrænsning af dommeres bibeskæftigelsesindtægter
- § 47 cDommeres indberetning om bierhverv
- § 47 dKontrol med dommeres bibeskæftigelse
- § 47 eBibeskæftigelsesnævnets sammensætning
- § 47 fBibeskæftigelsesnævnets forretningsorden og sekretariat
- § 48Advarsel til dommere
- § 48 aKlage over advarsel til dommer
- § 49 aAfsættelse af dommer ved sygdom
- § 50Suspension af dommer
- § 51Afskedigede dommeres færdigbehandling af sager
- § 51 aDeltidsansættelse af dommere
- § 51 bUdnævnelse af yderligere dommer
- § 51 cYderligere dommer ved landsret efter anmodning fra landsretspræsident
- § 51 d
- § 51 eTilkaldelse af pensionerede dommere
- § 51 fAfsked af tilkaldt pensioneret dommer
- § 52Ansættelse og kvalifikationskrav for fuldmægtige
- § 53Stedfortræder for inhabil fuldmægtig
- § 54Afskedigelse og tjenestested for fuldmægtige