Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 587 – Kære af fogedrettens afgørelser

Retsplejeloven · Kapitel 53 – Appel af fogedrettens afgørelser · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Reglerne i § 393 og §§ 395-398 a finder med de i stk. 2-4 nævnte ændringer tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.Kære af afgørelser, der træffes i auktionssager efter auktionens slutning, har opsættende virkning.

Ved kære af afgørelser, der træffes inden auktionens slutning, kan en bestemmelse om opsættende virkning betinges af, at kærende stiller sikkerhed for omkostningerne ved afholdelse af nyt auktionsmøde.

Stk. 3.Fogedrettens ophævelse af en arrest kan ikke hindres fra at træde i virksomhed ved anvendelse af kære.
1.pkt. finder tilsvarende anvendelse ved rettens ophævelse af et forbud eller påbud.
Stk. 4.Parterne kan under kæresagen fremsætte påstande, der ikke har været fremsat for fogedretten.

Det gælder dog ikke ved kære af et i medfør af kapitel 40 meddelt forbud eller påbud.

Stk. 5.Under kære af et forbud eller påbud finder § 417, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.Mundtlig forhandling foretages, hvis der efter sagens beskaffenhed findes at være grund dertil.

Fremsætter begge parter begæring om mundtlig forhandling, skal begæringen i almindelighed imødekommes.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

4

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.