Retsplejelovens § 687 – Tiltaltes valg mellem nævningesag og domsmandssag
Retsplejeloven · Kapitel 62 – Saglig kompetence · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Tiltalte kan beslutte, at en straffesag, der skal behandles under medvirken af nævninger efter § 686, stk. 4, i stedet skal behandles under medvirken af domsmænd, jf. dog stk. 4.
Det skal fremgå af meddelelsen, at tiltalte har haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet med sin forsvarer.
Hvis tiltalte ikke selv har valgt en forsvarer, skal retten beskikke en forsvarer for tiltalte, inden tiltalte beslutter, at sagen skal behandles som domsmandssag.
Beslutningen skal meddeles senest 14 dage efter, at anklageskriftet er forkyndt for tiltalte.
Retten kan forlænge fristen efter anmodning fra anklagemyndigheden eller tiltalte.
Tiltaltes afkald har også virkning for straffesagens behandling under anke.