Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 732 – Beskikkelse af offentlig forsvarer

Retsplejeloven · Kapitel 66 – Sigtede og hans forsvar · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

I andre tilfælde end de i § 731 nævnte kan der, såvel før som efter at tiltale er rejst, beskikkes sigtede offentlig forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Stk. 2.Begæring om beskikkelse af en offentlig forsvarer kan fremsættes såvel af sigtede som af politiet.

Justitsministeren fastsætter regler om vejledning af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket.

Det skal af politirapporten fremgå, at den sigtede har modtaget behørig vejledning.

Politiet drager omsorg for, at spørgsmålet indbringes for retten.

Stk. 3.Beslutninger, hvorefter forsvarer skal beskikkes, kan ikke påklages for højere ret.

Imod beslutninger, hvorved beskikkelse af forsvarer nægtes, kan kære til højere ret finde sted.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

1

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.