Retsplejelovens § 741 c – Bistandsadvokatens rettigheder og adgang til materiale
Retsplejeloven · Kapitel 66 a – Forurettede · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Advokaten har adgang til at overvære afhøringer af den forurettede såvel hos politiet som i retten og har ret til at stille yderligere spørgsmål til den forurettede.
Advokaten har ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid med retsplejelovens § 185, stk. 2.
Advokaten underrettes om tidspunktet for afhøringer.
Retsmøder, hvor forurettede skal afhøres, berammes så vidt muligt efter aftale med bistandsadvokaten.
Advokaten underrettes om andre retsmøder, herunder retsmøder efter retsplejelovens § 831.
Når der er rejst tiltale i sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt med det øvrige materiale i sagen, som politiet har tilvejebragt.
§ 729 c finder dog tilsvarende anvendelse.
Advokaten må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til den forurettede eller andre, og han må ikke uden politiets samtykke gøre den forurettede eller andre bekendt med indholdet af det i stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale.
Advokaten må ikke overlevere udskriften til den forurettede uden rettens samtykke.
I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §§ 231 eller 232 har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning.
Det samme gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e eller 118 g, § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e eller 118 g, eller § 118 l, som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 3. pkt.
Henvisninger i denne bestemmelse
- § 118Den Uafhængige Politiklagemyndigheds oprettelse og opgaver
- § 118 cPolitiklagerådets sammensætning og beskikkelse
- § 118 ePolitiklagerådets forretningsorden
- § 216Rettens afstemningsregler
- § 232Rettens saglige kompetence
- § 729 cFravigelse af forsvarerens og sigtedes aktindsigt